Britta lærte Danica at spille hjemløs

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 10 0ktober årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Britta lærte Danica at spille hjemløs Nu interviewer Hus Forbi-sælgeren stjernen fra Fasandræberne Indsats over for hjemløse er ikke tilfredsstillende Der er ikke boliger nok Clean efter 30 år KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ruth@husforbi.dk ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Christian.B@dgmedia.dk Digitalsjasen John Hansen, tlf , john@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. november OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi leder Et godt eksempel Husker du Carina? Kvinden, der fik tilnavnet Fattig-Carina, fordi hun blev gjort til genstand for en ophedet debat mellem SF s Özlem Cekic og Liberal Alliances Joachim B. Olsen? Dengang syntes jeg, at, Özlem havde fundet et dårligt eksempel, for jeg kendte til mange på kontanthjælp, som i modsætning til Carina virkelig var på spanden. Men måske er hun alligevel et godt eksempel. To friske dokumenter bekræfter, at vores samfund bevæger sig væk fra at være et velfærdssamfund, hvor vi støtter, hjælper og bakker op om de mennesker, der har det svært, og hen mod et samfund, hvor de udsatte bare selv kan få lov at sejle rundt i skidtet. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) dokumenterer i en ny rapport, at dagpengereformen ikke har nogen beskæftigelsesmæssig effekt. Den var en ren spareøvelse og straffeforanstaltning. SFI dokumenterer sådan set bare det logiske: Når der ikke er arbejdspladser, finder folk ingen job. Heller ikke selvom man tager brødet ud af munden på dem. Sådan er det jo. Det andet dokument er Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. Der bliver ikke lagt fingre imellem: Indsatsen over for hjemløse er samlet set ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterer, at statens refusion af kommunernes udgifter til forsorgshjem er steget med 50 procent de seneste fem år. Årsag: Der er blevet flere hjemløse. Især blandt de helt unge. Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er næsten fordoblet siden 2009; fra 633 til personer i Og det er et samfundsskabt problem! Det behøvede ikke at være sådan, men på grund af politiske beslutninger må vi i dag konstatere, at sådan er det jo. Lavinen blev startet med VK-regeringens nedsættelse af kontanthjælpen til unge under 25 år i 2003 til niveauet for Statens Uddannelsesstøtte (SU) efter ni måneder på kontanthjælp. Det var alle unge, også de udsatte, der blev ramt, konstaterer SFI-forsker Lars Benjaminsen i denne måneds Hus Forbi. Det er ikke blevet bedre af, at den nuværende regering helt har fjernet kontanthjælpen for unge og erstattet den med en SU-lignende ydelse. Det minder lidt om logikken med jobbene og dagpengene. Når der ingen billige boliger er, og man giver folk, der ikke kan få et job, en ydelse, der ikke rækker til huslejen, så bliver de hjemløse. Så forstærkes den sociale marginalisering af de mennesker, og de forsvinder ud i et øget misbrug og må slås med andre alvorlige sociale problemer. Sådan er det jo. Fattig-Carina er en enlig mor med to børn, som ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet, men som alligevel kan leve et værdigt liv og sikre børnene en god opvækst. Det er jo velfærd. I fremtiden kommer vi til at møde hjemløse Narko-Charlotte. En misbruger, som vil koste en formue i drift. Hun vil ikke blot bidrage til stigende udgifter til drift af forsorgshjem; hendes børn vil være anbragt i institutioner eller plejefamilier. De bliver sikkert også udsatte, og Charlotte bliver en stor udgift for sundhedsvæsenet. Hun kommer til at koste kassen. Gode, gamle Fattig-Carina var godt nok billig i drift. Hun bliver et godt eksempel i fremtiden. Poul Struve Nielsen, redaktør vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster kroner at få sit firmalogo med. indhold Hetz mod udsatte i Odense 17 Nyt tilbud i Aarhus 18 Clean efter 30 år 29 Tandhjulet 31 X-ord og Dusaduku 32 Ny sælger Hård kritik af regeringen Det stigende antal hjemløse i Danmark er et samfundsskabt problem, siger forsker. I længden kommer skatteyderne til at betale dyrt for politikernes kortsigtede sociale besparelser og straffeaktioner med mennesker, der har svært ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det viser en beretning fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne. Skuespiller og hjemløs mødes I denne måneds store premierefilm Fasandræberne er en af de vigtigste personer i filmen en hjemløs kvinde. Hun spilles af Danica Curcic, som i sin forberedelse til rollen spurgte Hus Forbisælger Britta til råds om, hvordan det er at leve som hjemløs. Efter optagelserne byttede de to kvinder roller, og Britta interviewer her Danica om, hvordan det er at spille hjemløs Minister har ingen løsning Boligminister Carsten Hansen vil gerne undersøge, om lovgivningen lægger hindringer i vejen for at oprette flere alternative boliger. Men da han møder Hus Forbis hjemløsejournalist understreger han, at løsningerne primært skal søges i den eksisterende boligmasse. Noget af en opgave, taget i betragtning at antallet af billige boliger er faldet markant siden Nyt sted for grønlændere De udsatte grønlændere i Aarhus fyldte for meget, da de brugte det centralt beliggende Klostertorv som dagligstue. Efter tilstrækkeligt mange klager fik kommunen plads i budgettet til en ny varmestue for den grønlandske målgruppe. Den er grønlænderne glade for. Men der er brug for en helt anden indsats for at hindre grønlændere i at blive hjemløse i Danmark. Når samfundet investerer i de socialt udsatte borgere, så giver det et pænt afkast. Den enkelte får et bedre liv, og på den længere bane bliver der færre udgifter til forskellige ydelser både på socialområdet og i sundhedssektoren. Lars Benjaminsen, ph.d. i sociologi og forsker, SFI (Det Nationale Forskningscenter for velfærd) KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 3

3 flere boliger i brønshøj De ti skæve boliger på Toften i Brønshøj bliver suppleret med yderligere fem boliger. Det har Socialudvalget i Københavns Kommune besluttet. Skæve boliger er beregnet til hjemløse og særligt udsatte borgere, som har svært ved at indpasse sig og bo i almindelige boliger. I de skæve boliger får de deres egen bolig, men de får samtidig hjælp af en social vicevært, som støtter den enkelte beboer i hverdagen og bidrager til at løse konflikter mellem beboerne og mellem beboerne og naboerne. Samtidig fungerer viceværten som brobygger til kommunens andre tilbud. De ti eksisterende boliger på Toften blev indviet for et år siden. Til de fem nye boliger har Socialministeriet bevilget drift til en ekstra social vicevært i de første to år. nye boligtyper for hjemløse I København er der meget få billige boliger. Det betyder blandt andet, at det er svært at finde egnede boliger til hjemløse og andre udsatte grupper. Derfor har Socialudvalget i kommunen nu besluttet at bruge en million kroner til et pilotprojekt, der skal udvikle og afprøve en ny type boliger. Målet med projektet er at undersøge, om man kan skabe nogle boliger, der er billigere at etablere og vedligeholde end de nuværende boliger til hjemløse i København, så der kan etableres flere boliger end i dag. Endvidere undersøges det, om der kan bygges tættere og på mindre grunde end de såkaldt skæve boliger - uden at det strider imod brugernes behov og om boligerne kan etableres hurtigere og flyttes nemmere til et nyt sted, hvis der er behov for det. Endelig undersøges det, om boliger kan få et arkitektonisk udtryk, som gør boligerne til noget særligt både for de udsatte borgere og for København. Gadens folk har besøg af gadepræst Peter Thyssen fra Kirkens Korshær ved kirken i Nørregade. Det er Elvis til højre. Hetz mod udsatte i Odense Præst og menighedsråd politianmeldt, fordi gadens folk står ved kirken af Birgitte Ellemann Höegh og Poul Struve Nielsen Foran Sct. Hans Kirke i Nørregade i Odense har mellem 20 og 40 af gadens folk stået siden slutningen af juni måned 137 meter fra deres tidligere tilholdssted på adressen Skulkenborg. Det har fået nogle af de erhvervsdrivende i Nørregade til at politianmelde menighedsrådet med en anklage om, at kirken indirekte stod for stofhandel og prostitution, fordi man tillod at lade flokken, som, den butiksdrivende mente, stod for den slags gerninger, stå på deres område. Butiksejeren fik ikke medhold i klagen. Så de udsatte står her endnu. - Når man som nogle af beboerne i Nørregade starter med at reagere negativt, får man jo ofte det samme tilbage. Derfor synes jeg, at det er rigtigt flot, at vores brugere ikke har reageret tilbage på den negativitet, de har oplevet i gaden, siger Kaj Skjølstrup, som er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade, hvor de fleste af gadens folk fra pladsen ved kirken kommer. Gruppen er blevet flyttet, fordi der skal graves ud til et nyt byggeprojekt i Odense, der blandt andet indeholder Nordeuropas største parkeringshus. Menighedsrådsformand Sven Madsen er uforstående over for politianmeldelsen. - De socialt udsatte var jo i området i forvejen, og vi har haft et udmærket forhold til dem længe. Vi må jo erkende, at der er nogle mennesker, der er nødt til at leve et andet liv, end vi andre gør, og så skal vi selvfølgelig som kirke og almindelige mennesker sørge for, at de får nogle anstændige rammer, siger han. Menighedsrådet er blevet anmeldt for at drive narkohandel og prostitution. Elvis Rasmussen holder til på pladsen og er også overrasket over politianmeldelsen: Dagpengereform hjælper ikke Dagpengereformen fra 2010 indebar en halvering af den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år. Det har været en ren spareøvelse, som kun har haft en negativ betydning og lagt et yderligere pres på mennesker, der i forvejen stod med ryggen mod muren, fordi de ikke kunne finde noget job. Det viser ny rapport fra SFI (Det nationale Forskningscenter for Velfærd). Et centralt argument i den ophedede debat om dagpengereformen fra 2010 har været, at en kortere dagpengeperiode ville få flere i arbejde. Den ny SFI-rapport undersøger konsekvenserne af den halverede dagpengeperiode og sammenhængen mellem kortere dagpengeret og tilbøjeligheden til at komme i beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at forkortelsen af - Vi generer overhovedet ikke ham, der anmeldte os, for vi står ovre på vores egen side af gaden. Selvfølgelig er der kommet flere folk til, men det er jo klart, når det er vores eneste tilbageværende helle i byen. Den erhvervsdrivende siger, at han har mistet kunder, men dem har han altså ikke haft længe, siger Elvis Rasmussen, der heller ikke kan genkende beboernes generelle klager over stofsalg. De socialt udsatte er gennem årene fordrevet fra flere steder i Odense af erhvervsdrivende og politikere. Tidligere gadehjemløs i Odense, Hus Forbi-skribent og medlem af Rådet for Socialt Udsatte, den nu afdøde forfatter til Vorherres Køkkenhave, Steen Viggo Petersen, kaldte det for princippet om ingen stærekasser, ingen stære, da nuværende borgmester Anker Boye i 2009 førte an mod de udsatte i valgkampen med en udtalelse om, at de subsistensløse fylder for meget. dagpengeperioden samlet set ikke har betydet øget beskæftigelse. - Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse, siger SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har skrevet rapporten. foto Mette Kramer Kristensen Det stigende antal hjemløse i Danmark er et samfundsskabt problem, siger forsker. Og i længden kommer skatteyderne til at betale dyrt for politikernes kortsigtede sociale besparelser og straffeaktioner med mennesker, der har svært ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Rigsrevisionens har nu lavet en beretning til statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. I beretningen konstateres det, at statens refusion af kommunernes udgifter til forsorgshjem er steget med 50 procent de seneste fem år, samtidig med at der fra forskellige puljer er tilført yderligere midler til indsatsen for hjemløse, herunder midler til hjemløsestrategien. Socialministeriets samlede udgifter til hjemløseindsatsen i perioden 2008 til 2013 var på lidt over tre milliarder kroner. Kommunerne har brugt et noget større beløb i den samme periode. Hjemløse ramt af spareiver Kommunerne anviser hellere til billige end gode tilbud af Poul Struve Nielsen Kommunernes iver efter at spare er en alvorlig hindring for at sikre, at hjemløse får de rigtige tilbud, som kan hjælpe dem videre. Rigsrevisionen retter i sin beretning om indsatsen over for hjemløse kritik af, at hjemløses gennemsnitlige ophold på forsorgshjem er steget siden 2007 på trods af en overordnet målsætning i Hjemløsestrategien om at nedbringe opholdstiden. Det er nu ikke så mærkeligt, at flere bliver på forsorgshjemmene, når beretningen også viser, at der er blevet færre billige boliger, og at antallet af hjemløse bare er steget og steget de sidste fem år. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) talte hjemløse i 2009 og i Antallet af pladser på forsorgshjem er i øvrigt nogenlunde det samme, så hjemløse afvises ofte, og flere er nødt til at finde andre steder at være for eksempel på gaden. Men antallet af beboere på forsorgshjem med alvorlige psykiske lidelser eller omfattende misbrug er også steget. Og denne gruppe burde kommunerne måske give et andet tilbud. - Vi kan se på tællingstallene, at andelen af psykisk syge på herberger er kraftigt stigende. Det er omkring halvdelen. Det er andre tilbud, den gruppe har brug for, siger Lars Benjaminsen fra SFI. Han tilskriver forsorgshjemmenes problemer, at det psykiatriske og socialpsykiatriske system ikke formår at indfange den gruppe. Det er forstander Christian Hasle Hartung fra forsorgshjemmet Godrum ved Silkeborg enig med ham i. - Folk, der er meget psykisk syge, har brug for at komme ind et sted, hvor de kan få en ordentlig udredning, afgiftning, medicinering og terapi. Forskellige boformer I dag bruger man i stigende grad bare betegnelsen bofom, og det er en del af problemet, for der er stor forskel, og beboerne visiteres efter forskellige paragraffer i Serviceloven. Herberger og forsorgshjem hører under Servicelovens paragraf 110 og er et tilbud for folk med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. VORHERRES KØKKENHAVE NYT OPLAG! Naturen kan både give mad på bordet og åndelig føde. Det opdagede Steen Viggo Jensen, da han som hjemløs levede to år i det fri. Måske kan du huske hans naturfortællinger og opskrifter fra Hus Forbi, hvor han i en årrække havde en fast klumme. Få de bedste af dem i bogen her. Pris 149 kr. + porto. Bestil på eller på tlf SØGER FRIVILLIGE I KØBENHAVN Vi forventer: At du kan lytte frem for at tale og spørge frem for at svare være til stede frem for at lede efter løsninger tage minimum 3 vagter om måneden, heraf mindst 1 nattevagt fra kl (mulighed for overnatning) deltage i supervision det første år At du er medlem af folkekirken Vi tilbyder: Glæden ved at være til gavn for andre Mulighed for at blive klogere på andres og eget liv Kurser og supervision Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads i hjertet af København Yderligere oplysninger: Korshærspræst Olav Poulsen - Tlf og Send ansøgning til: Sct. Nicolai Tjenesten, Nikolaj Plads 15, 1067 København K eller til sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde. 4 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 5

4 Tilbuddet er midlertidigt, og det er meningen, at folk på et tidspunkt skal videre i egen bolig eller i et andet tilbud. For eksempel et tilbud efter Servicelovens paragraf 107 eller 108, der handler om at tilbyde midlertidigt eller længerevarende ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. En væsentlig forskel er, at kommunerne får en statsrefusion på 50 procent, når en borger er på en paragraf 110-institution, og det er ophold, der varierer meget i omkostninger, men som udgør en udgift på cirka kroner om måneden, selvom der også er en egenbetaling svarende til en billig bolig. Kommunerne skal selv betale hele beløbet, hvis en borger visiteres til de andre tilbud. - For nogle vil et tilbud under paragraf 107 eller 108 være relevant, andre kan komme i egen bolig. Men det er en forudsætning, hvis det skal lykkes at komme i egen bolig, at man har den indsats, der kræves, og det kræver en tæt socialpædagogisk støtte i hverdagen, siger Lars Benjaminsen. Spareiver En særlig god indsats består af et tværfagligt team med både socialpædagoger, en sygeplejerske, en psykiater og en misbrugsbehandler, der kan give støtte direkte i boligen, for de borgere, der kommer i egen bolig. Det er den såkaldte ACT-indsats (en forkortelse af det engelske Assertive Community Treatment, som folkene bag Hjemløsestretegien har valgt at kalde den beskrevne indsats, således at de hjemløse får rigtig svært ved at forstå, hvad det er, der skal ske med dem, red.). Lars Benjaminsen tilføjer, at denne indsats koster cirka kroner om året. Men i forbindelse med hjemløsestrategien var det kun i Københavns Kommune, at der var så omfattende et tilbud til hjemløse, der fik egen bolig, og det var kun for en lille gruppe hjemløse. Christian Hasle Hartung fra Godrum frygter, at kommunerne simpelthen holder folk på paragraf 110-institutioner for at spare penge ved at modtage statsrefusion i stedet for at sende dem videre til tilbud, som vil passe bedre til de pågældende borgeres behov. - Det stygge er, at man ikke vil visitere borgere til tilbud, man ikke har i egen kommune. Samfundet skal benytte de paragraf 107- og 108-pladser, der er i forvejen, siger han. Forstander Christian Schmidt fra Blå Kors Hjemmet Skannerup, som kun har pladser uden statsrefusion, kan mærke, at færre bliver henvist. - Jeg registrerer, at et sted som vores, der har kørt med høj belægning og venteliste, nu kører med tomme værelser. Og det er ikke, fordi gruppen er blevet mindre. Tværtimod. Der burde være mere pres på, når vi kan se, at gruppen vokser, siger han. Nødvendig støtte Hjemløsejurist i de hjemløses organisation SAND, Ole Skou, understreger, at statsrefusionen er helt nødvendig for at holde sammen på indsatsen over for hjemløse. - Uden statsrefusion ville kommunerne slet ikke have penge til at drive de institutioner. En del af de store institutioner, som både har tilbud efter paragraf 110 og andre aktiviteter og boformer, ville slet ikke kunne fungere, hvis halvdelen af deres indtægtsgrundlag forsvandt. Så ville kommunerne ikke kunne leve op til forpligtelserne over for borgerne, siger han. Ole Skou frygter, at kommunerne kan finde på at genindføre stavnsbåndet for hjemløse. - Den enkelte hjemløse på en boform skal kunne sige: Jeg vil ikke være her. Det er ikke det rigtige tilbud for mig. Kommunerne prøver i disse år aggressivt at tage folk hjem til deres egne tilbud, fordi det er billigere for dem. Så får folk måske ikke den hjælp, de skal have, siger han. Men kommunerne skal selvfølgelig ikke skele til, hverken statsrefusionen eller hvilke tilbud de tilfældigvis selv har, når der træffes en beslutning om, hvor den enkelte borger visiteres til. Så skal man give hver enkelt det tilbud, der bedst hjælper vedkommende. - Der står ledige pladser, men det er ikke fordi, der ikke er brug for dem. Det er fordi, kommunerne ikke vil betale, siger Ole Skou. foto Mette Kramer Kristensen Hård kritik af regeringen Rigsrevisionen: Hjemløseindsats er utilstrækkelig af Poul Struve Nielsen Rigsrevisionen finder ikke, at indsatsen over for hjemløse samlet set er tilfredsstillende. Så klar er hovedkonklusionen i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. Det er især det stigende antal unge hjemløse, der har Rigsrevisionens opmærksomhed. Især Socialministeriet kritiseres for ikke at reagere på udviklingen. Men det stigende antal unge hjemløse er et samfundsskabt problem, siger Lars Benjaminsen fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Han er den forsker, der har beskæftiget sig mest indgående med hjemløshed i Danmark. Han mener i og for sig, at der fra Socialministeriets side er gjort en seriøs indsats for at nedbringe hjemløsheden med hjemløsestrategien, hvor der blev sat 500 millioner kroner af fra satspuljen fra 2009 til Med hjemløsestrategien har man både pumpet penge og viden ud i kommunerne. Serviceloven er helt klar på, at det er en kommunal indsats, der skal løfte dette område. Hvad skal et ministerium Al forskning viser, at når samfundet investerer i de socialt udsatte borgere, så giver det et pænt afkast, siger Lars Benjaminsen. så gøre? Det er en udfordring at få kommunerne til at prioritere dette område. Men det er også et problem, at mange kommuner mistede en del af skattegrundlaget under krisen og måtte finde store besparelser, siger han. Ifølge Lars Benjaminsen skal årsagen til de mange hjemløse unge findes i nedsatte sociale ydelser for unge, som er besluttet af skiftende regeringer, sammen med manglen på billige boliger, som de unge har råd til at bo i. Det fremgår af de hjemløsetællinger, han har stået for sammen med kolleger i SFI. Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er næsten fordoblet siden 2009; fra 633 til personer i Lavinen Lavinen blev startet med VK-regeringens nedsættelse af kontanthjælpen til unge under 25 år i 2003 til niveauet for Statens Uddannelsesstøtte (SU) efter ni måneder på kontanthjælp - Da man satte ydelsen for de årige ned i 2003, såede man kimen til det her. Ungdomshjemløsheden skyldes i høj grad nedsættelsen for 11 år siden. Det var alle unge også de udsatte der ramtes, siger Lars Benjaminsen. - Undtaget var kun en lille gruppe af unge med de alvorligste psykiatriske diagnoser, og det er fint nok at undtage unge med visse diagnoser. Men der går noget tid, før de unge bliver udredte, så de kan godt være syge alligevel og samtidig blive ramt, siger Lars Benjaminsen. Det kan få alvorlige konsekvenser: - At de unge er hjemløse forstærker den sociale marginalisering. Det kan føre dem længere ud i misbrug. De kan meget vel blive morgendagens ældre hjemløse, som er låst fast i en permanent tilstand af social udsathed. Den nuværende regering har skåret yderligere ved at afskaffe kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstatte med uddannelseshjælp. Lars Benjaminsen udelukker dog ikke, at en undtagelse i den nye reform for de ikke-uddannelsesparate unge kan hindre, at den såkaldte kontanthjælpsreform får samme negative effekt som nedskæringerne i For den raske og ressourcestærke del kan det give mening at holde SU og kontanthjælp på samme niveau, men udfordringen er, at man rammer de udsatte blandt de årige, hvor mange af de udsatte unge også får den lave ydelse. Brug for tilskud Folketinget har enstemmigt vedtaget en lov om huslejehjælp i op til seks måneder for særligt udsatte unge. Her mener Lars Benjaminsen, at man er på rette spor. - At gå ind og give de unge et tilskud til en bolig, det er rigtigt set. Men når det kun er et halvt år, kan man ikke nå at finde en permanent løsning for dem. Man kan ikke få dem over i en billig bolig, for de findes ikke, siger han. Udover flere billige boliger er der behov for en intensiv social støtte til de hjemløse unge for at hjælpe dem til at klare hverdagen. Ifølge SFI s opgørelse har 74 procent af de unge hjemløse en psykisk sygdom eller et misbrugsproblem, og 32 procent er både psykisk syge og misbrugere. Rigsrevisionens undersøgelse af fem kommuner viser, at kommunerne har fokus på, at unge hjemløse ikke bør opholde sig på almindelige forsorgshjem. I fire af kommunerne var der særlige tilbud til unge hjemløse. Men undersøgelsen viste samtidig, at der ikke er et tilstrækkeligt antal særlige pladser til unge hjemløse. - Det er ikke en god ide, at unge mennesker kommer ind på forsorgshjem, hvor der er nogle hårde miljøer. At anbringe dem der er et tegn på en vedvarende udstødelse af unge mennesker, som ikke kan leve op til de krav, der stilles i samfundet. Vi må tilbyde dem noget, som kan inkludere dem i samfundet igen. Det er også nødvendigt med tidligere indsatser. - Kommunerne er nødt til at bygge flere billige boliger for unge og lave nogle skræddersyede støtteordninger, siger Lars Benjaminsen. Han tilføjer, at al forskning på socialområdet faktisk viser, at når samfundet investerer i de socialt udsatte borgere, så giver det et pænt afkast. - Den enkelte får et bedre liv, og på den længere bane bliver der færre udgifter til forskellige ydelser både på socialområdet og i sundhedssektoren. Kun få hjemløse får handleplaner Socialministeren: Det kan jeg ikke sidde overhørig I 49 sager, Rigsrevisionen har gennemgået, er der kun udarbejdet handleplaner i fem tilfælde. I sin beretning om indsatsen over for hjemløse finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at kommunerne ikke tilbyder og udarbejder handleplaner efter Servicelovens paragraf 141. Socialminister Manu Sareen (R) erkender, at det ikke er godt nok. - Det kan jeg ikke sidde overhørig, og det kan kommunerne og KL (Kommunernes Landsforening) heller ikke, siger socialminister Manu Sareen til Hus Forbi. Han vil undersøge sagerne nærmere og siden tage stilling til, hvad han som minister kan gøre ved de manglende handleplaner såvel som resten af Rigsrevisionens beretning. Socialministeren har to måneder til at give et svar til Statsrevisorerne, som er modtagere af beretningen fra Rigsrevisionen. Når kommunerne skal udarbejde handleplanerne, er det fordi, det skal gøre det lettere for de hjemløse at gøre brug af det offentlige system, som de ofte slet ikke kan overskue, fordi de skal forholde sig til både jobcenter, socialforvaltning, misbrugscenter og sundhedsvæsen. Forkert fokus - Det er et stort problem, mener Lars Benjaminsen fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). - Handleplaner, der er udarbejdet i kommunerne, har for meget fokus på forandringsparathed og motivation. Borgerne er med andre ord tvunget til at se indad i stedet for, at der er lavet en plan for, hvordan borgeren kan hjælpes. - Handleplanerne bør handle om, hvad den enkelte borger har brug for. Men hvis man så ikke kan levere de ting, borgerne har brug for, er det en barriere for ikke at lave handleplanerne, siger Lars Benjaminsen med henvisning til manglen på billige boliger, kommunale besparelser og nedsatte ydelser. Han tilføjer, at han dog også kender eksempler på, at kommuner har ydet en ordentlig service og hjulpet hjemløse med at få en bolig uden en handleplan. Som årsager til, at der ikke er udarbejdet de handleplaner, borgerne har krav på, har kommunerne over for Rigsrevisionen angivet, at nogle hjemløse ikke ønsker en handleplan, nogle er svære at nå, fordi de flytter mellem forskellige forsorgshjem, kommunerne ved sommetider ikke, at borgerne bor på forsorgshjem og sidst men ikke mindst, at kommunerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til at udarbejde handleplaner. Socialminister Manu Sareen (R) erkender, at det ikke er godt nok foto Mette Kramer Kristensen 6 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 7

5 politikere møder hus forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen. Vi har i ikke har set nok på, om der er barrierer for kommunerne til at gøre det nødvendige, og vi har ikke fået lavet de nødvendige opgørelser over antallet af boliger. Den kritik tager jeg til mig, siger Carsten Hansen (til højre). Der er ikke boliger nok til hjemløse Boligminister Carsten Hansen: Billige boliger skal trylles frem i det eksisterende byggeri af Richardt Aamand og Peter Andersen foto: Mette Kramer Kristensen Rigsrevisionen kritiserer Boligministeriet for at svigte sin del af opgaven med at skaffe boliger til hjemløse. Boligminister Carsten Hansens vil gerne undersøge, om lovgivningen lægger hindringer i vejen for at oprette flere, alternative boliger. Men han understreger, at løsningerne primært skal søges i den eksisterende boligmasse. Carsten Hansen var varmemester i et alment boligkvarter i Odense i 10 år. Indimellem var der beboere, som ikke havde styr nok på deres eget liv til at holde en lejlighed. Og hvor der måske først blev grebet ind, når naboerne klagede over lugten af rådden mad. I dag er han boligminister og har dermed det overordnede ansvar for, at alle kan få et passende sted at bo også dem, som har få penge og svært ved at styre en husholdning ved egen hjælp. Men det kniber. Antallet af boliger med en husleje under kroner om måneden er faldet markant siden 2007, og i samme periode er antallet af hjemløse er steget. Det kan man læse i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. Heri kritiseres Carsten Hansens ministerium for ikke at have føling med kommunernes indsats for at skaffe billige boliger til hjemløse og for ikke at have hjulpet kommunerne godt nok med opgaven. På en konference, som de hjemløses landsorganisation SAND og Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH) holdt i slutningen af august, tog Carsten Hansen kritikken til sig. Og han lagde op til tættere samarbejde med kommuner, boligselskaber og de hjemløses organisationer. Efter konferencen på Borups Højskole i hjertet af København gik Hus Forbi med ministeren gennem byen. Ikke for at se på mulige boliger til hjemløse, men fordi ministre er travle mennesker, som gerne arbejder, mens de er på farten. Uanset om det foregår bag i en bil eller til fods. Kan gøre det bedre Der er kritik af Boligministeriet i rapporten. Hvordan forholder du dig til den kritik? - De siger, at vi ikke har set nok på, om der er barrierer for kommunerne til at gøre det nødvendige, og at vi har ikke fået lavet de nødvendige opgørelser over antallet af boliger. Den kritik tager jeg til mig. Vi synes selv, vi har fulgt op, men er der noget, vi kan gøre bedre, gør vi det gerne. Vi skal sammen med - Jeg er helt enig i, at det ikke er nok at give en bolig. Derfor skal der følges op med støtte og rådgivning. Boligminister Carsten Hansen kommunerne se, om der er områder, hvor vi bedre kan bruge eksisterende byggeri til billigere boliger. Der står vel, at I ikke har haft styr på, hvad der egentlig foregår ude omkring? - Det er jeg ikke enig i. Vi har lavet en lang række tiltag, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. Som jeg nævnte på konferencen, er der mange muligheder for at lave særlige botilbud. Spørgsmålet er, om der er barrierer indbygget i de ordninger. Man snakker meget om at få hjemløse fra forsorgshjemmene og ud i egen lejlighed, men det fungerer ikke. Fordi de har sociale problemer, og så skal man også tænke på, hvordan de andre beboere møder en ny beboer, der kommer fra et forsorgshjem. Det kan være folk, der kan finde på at rende nøgne rundt, og de risikerer at blive sat på gaden igen. Hvad skal man stille op med det? - Jeg er helt enig i, at det ikke er nok at give en bolig. Derfor skal der følges op med støtte og rådgivning. At være hjemløs er kun en del af det. Der kan være psykiske problemer og misbrug. Så derfor er det nødvendigt med opfølgning, så man ikke falder tilbage. Vi skal både have stoppet tilgangen til hjemløshed og tilbagefaldet. Forskellige boliger til forskellige behov I landkommunerne kunne man lave boliger, hvor de hjemløse selv fik ansvaret. Man fjerner meget ansvar fra hjemløse, når de er på forsorgshjem. Meget af det at være hjemløs er at lægge ansvar fra sig. - Det tror jeg, du har ret i. Det er også derfor, jeg fremhævede de mange forskellige muligheder: Skæve boliger, bofællesskaber, startboliger og så videre. Men skal vi bygge bofællesskaber uden for de større byer, er vi nødt til at tjekke behovet. Man kan ikke bare bygge på en mark og give de hjemløse et ansvar, for hvis de ikke vil være der, så flytter de igen. Det er selvfølgelig rigtigt, men man har låst sig meget fast i de projekter, man har lavet. - Der er forskellige boliger til forskellige behov. Skæve boliger skulle jo gerne være en midlertidig ordning. Og hjemløse er forskellige steder i deres liv. Handler det ikke om at rykke samlet set? Der er kun bygget godt 400 skæve boliger inden for en lang årrække, og der er over hjemløse. Der er brugt seks milliarder kroner over fem år på forsorgshjem. Du sagde på konferencen, at det, som boligmarkedet er nu, ikke er muligt at bygge nyt til en husleje under kroner. Kan man så ikke kanalisere nogle af pengene fra forsorgshjemmene over til byggeri af nye, billige boliger? - Vi har brug for forsorgshjemmene som en mulighed det handler om at få folk ud af dem igen. Men vi må se på, om vi prioriterer rigtigt, og er der nye veje at gå, vil jeg gerne se på det. Planlov på dagsordenen Planloven nævnes ofte som en forhindring. Det mest berømte eksempel er nok Ritt Bjerregaards fejlslagne projekt med at bygge billige boliger, da hun var overborgmester i København. Er en ændring af planloven inde i overvejelserne? - I København har vi sælgers marked, det vil sige, at der er for få boliger i forhold til behovet. Det kan man løse ved at bygge flere almene boliger, som kan presse huslejerne ned. Men vi giver i forvejen ret meget i tilskud til at bygge almene boliger, og hvis man ændrer planloven, så man kan reservere boliger til særlige formål, skal der gives erstatning til den grundejer, som ellers kunne have solgt grunden tre gange dyrere. Jeg har noteret, at SF og Enhedslisten vil tage det op i finanslovforhandlingerne, og så må vi se, hvad det ender med. Er du ikke nødt til at sætte dig igennem og se på landets samlede behov? - Det er et fælles ansvar i regeringen, kommunerne og de enkelte botilbud. Jeg vil gerne i dialog for at forbedre indsatsen, og det giver rapporten fra Rigsrevisionen jo anledning til. Ville du være interesseret i også at snakke med de hjemløse om at lave nogle projekter, der holder? - Det er altid godt at få at vide, hvor skoen trykker, så det vil jeg gerne. Boligerne bliver større, fordi små lejligheder bliver slået sammen. Hvad kan man som minister gøre for at modvirke sådan en tendens? - Min opgave er at skabe rammerne. Vi har mulighed for at sige, at vi skal have stillet 25 procent af lejlighederne til rådighed i et alment byggeri. Og det er hovedsagelig i den almene sektor, vi skal løse problemet. Så må vi se på, om der er barrierer i lovgivningen for at skabe flere alternative boliger. Der skal være et varieret udbud, men der er ikke noget columbusæg. Antallet af billige boliger halveret på syv år Rapporten om hjemløseindsatsen er lavet på Rigsrevisionens eget initiativ og afleveret til de politisk valgte statsrevisorer i august. Det er statsrevisorerne, der drager konklusionerne, og de er ikke positive. Det er primært Socialministeriet, der står for skud, men også Boligministeriet får kritik: Siden 2007 er antallet af boliger med en husleje under kroner mere end halveret, mens antallet af boliger med en husleje mellem og kroner er faldet med en fjerdedel. Selvom kommunerne løbende har fortalt ministeriet, at det er vanskeligt at oprette flere billige boliger med de nuværende lovrammer, har ministeriet ikke holdt sig ajour med, hvor mange hjemløseboliger der er oprettet, og om kommunerne rent faktisk bruger de muligheder, der er. Ministeriet har heller ikke undersøgt, om de nuværende ordninger er tilstrækkelige, eller om der er barrierer i lovgivningen, som forhindrer kommunerne i at bruge dem. carsten hansen har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden Fra 2006 var han formand for partiets folketingsgruppe, og i 2011 blev han minister for by, bolig og landdistrikter. Siden har han også fået titel af minister for nordisk samarbejde. Han er uddannet VVS-montør, tidligere varmemester og den eneste i regeringen med arbejderbaggrund. richardt aamand er tidligere hjemløs og har slidt asfalt og grøftekanter på de danske landeveje i 13 år. Han er en af dem, der har magtet at flytte fra gaden til egen bolig, og i dag en han aktiv i de hjemløses organisation SANDs arbejdsgruppe 'Fra bænk til bolig', der netop fokuserer på den svære overgang. peter andersen blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1987 og arbejdede siden for Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. I dag arbejder han freelance og har skrevet for Hus Forbi siden HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 9