Bemærkninger om dal-dannelser i smeltevandsterrasser med eksempler fra Island og Danmark
|
|
- Christian Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bemærkninger om dal-dannelser i smeltevandsterrasser med eksempler fra Island og Danmark JOHANNES KRUGER C* Cj. Present-day gully formation in glacio-fluvial terraces of the outwash plains Skeidararsandur and M^rdalssandur in South Iceland is analysed. The climate may be characterized as cold temperate oceanic. The gullies develop by backward movement of the valley ends by two different processes of water erosion. A dry valley pattern is produced by those streams which are fed by water from the intensively melting of snow during spring. During this time the ground surface underlying the snow is still frozen and the meltwater has to flow over its surface. A second type of gullies is currently formed by streams fed by groundwater inflow. Obviously, the overall gully formation is closely connected with the fossil pattern of braided river channels on the surface of the outwash plains and terraces. A more developed pattern of fossil gullies in a former periglacial area in western Denmark is also discussed. The gullies are situated in an outwash plain of Weichselian age. In spite of the fact that these gullies were formed under periglacial climate conditions the above processes are considered as the basic factors for the gully formation. Snow-meltwater, collecting in fossil glacio-fluvial braided stream channels, as well as inflow of groundwater into the proglacial river valleys (Karup dalen and Hjortedal) due to high groundwater table above permafrost initiated the gully formation. Johannes Kruger, Laboratorium for Geomorfologi, Geografisk Centralinstitut v. Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K. 23. oktober På smeltevandssletter foran nutidsgletschere findes såkaldte proglaciale eller extramarginale smeltevandsdale med terrassedannelser. Udformningen af disse dale skyldes sænkninger af dybdegrænsen for smeltevandsflodens erosion efter dannelsen af selve smeltevandssletten. Sænkningerne af erosionsbasis sker i forbindelse med niveauændringer eller ændringer i afløbsforhold og vandføring. I dalsiderne er ofte udviklet erosionskløfter, der er nedskåret på særdeles markeret måde i terrasserne og den tilgrænsende smeltevandsslette. Flertallet af disse kløfter fremtræder som tør-dale, medens et fåtal er vandførende. I Danmark fures terrasseskrænterne i de proglaciale smeltevandsdale af tilsvarende erosionskløfter, bl.a. langs Karup dalen og Hjortedal sydvest for Viborg. Disse smådale er undertiden betegnet senglaciale eller postglaciale dale (Schou, 1949), men oplysninger om deres dannelse savnes i høj grad. Det er fremført i litteraturen, at en tilsvarende nutidig dal-dannelse i flodterrasser i Spitsbergen er et periglacialt fænomen og skyldes termokarst processer, og at de pågældende dale er initieret af det iskile-polygon-net, som findes på terrasse-overfladen (Svensson, 1982). Her skal på basis af feltobservationer og flyfotostudier fra Skeidararsandur og Myrdalssandur i Island omtales en alternativ mekanisme, der kan initiere og udvikle dannelsen af erosionskløfter og dale i smeltevandsterrasser i et koldt tempereret oceanisk klima. Desuden gøres der nogle sammenlignende betragtninger over erosionsdalene på Karup fladen i Vestjylland (fig. 1). Skeidararsandur Det geomorfologiske kort på figur 2 viser et udsnit af landskabet foran den centrale del af Skeidararjokull, der er en hovformet sydlig udløbsgletscher fra Vatnajokull. Randmorænen ligger ca. 3,5 km foran den nuværende gletscherrand og rager m op over det tilgrænsende landskab. Randmorænen dannedes omkring århundredskiftet på et tidspunkt, da mange islandske gletschere var i fremrykning (Thorarinsson, 1943; Galon, 1973). Fra denne tid stammer også de højestliggende partier af den foranliggende smel-
2 KRUGER: Dal-dannelser 3 CZ]4 [g?) C^7 Fig. 2. Geomorfologisk kort over en del af smeltevandssletten Skeidararsandur med smeltevandsfloden Sandgigjukvisl. (1) Bundmoræne med»flutes«. (2) Småbakket dødismoræne. (3) Randmoræne. (4) Flod. (5) Render efter flettede strømløb. (6) Terrasseskrænt. (7) Erosionskløft med aflejringskegle ved mundingen. Kortlagt på basis af flyfoto fra Geomorphological map showing a part of the outwash plain Skeidararsandur and the proglacial river Sangigjukvisl. (1) Fluted ground moraine. (2) Hummocky dead-ice moraine. (3) Hilly ice-marginal moraine. (4) River. (5) Fossil braided river channels. (6) Erosion scarp. (7) Gully with alluvial fan. Mapped on basis of air photographs taken in Fig. 1. Oversigtskort med angivelse af Skeidararsandur (S) og Myrdalssandur (M) i Island, samt Karup fladen (K) i Danmark. Endvidere er Hovedopholdslinien i Jylland indtegnet. Location map showing the outwash plains Skeidararsandur (S) and Myrdalssandur (M) in Iceland, as well as the Karup outwash plain (K) in Denmark. Furthermore, the map of Denmark shows the important geomorphological dividing line in Jylland, the so-called Main Stationary Line, which in general is interpreted as the maximum limit of the advance of the Weichselian ice sheet. tevandsslette Skeidararsandur, hvis proksimale del ligger m over havniveau. Det karakteristiske flettede forløb af tidligere smeltevandsløb er bevaret på terrænoverfladen og tegner tydeligt billedet af små smeltevandsvifter med toppunkter beliggende langs randmorænens fod på de steder, hvor smeltevandet har forladt gletscheren. På kortet ses endvidere to proglaciale dale - en vestlig, hvis nordlige del er en tørdal, og en østlig med floden Sandgigjukvisl, der fører gennem randmorænen og dræner smeltevandet fra den centrale del af Skeidararjokull. Vandløbet i den vestlige dal fødes af udstrømmende grundvand. Begge dale er fladbundede og omgivet af erosionsterrasser, der er beliggende 1-15 m over dalbunden. Flere steder er terrasseskrænterne furet af kløfter. Disse kløfter, der er 2-10 m dybe og har et V-formet tværsnit, kan følges m ind på terrasserne eller den tilgrænsende smeltevandsflade. I mange tilfælde findes en lille aflejringskegle ved mundingen. Dal-enderne er oftest meget stejle med en brat overgang til en fossil smeltevandskanal. Det fremgår af det geomorfologiske kort, at erosionskløfterne i langt overvejende grad er knyttet til bestemte terrasseskrænter, nemlig de terrasseskrænter, hvor de fossile smeltevandsrender fører frem mod skræntens overkant. Derimod er der yderst få erosionskløfter knyttet til de terrasseskrænter, der løber parallelt
3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1984 [1985] 9 med de fossile render, eller hvor renderne fører bort fra terrasseskræntens overkant. Endvidere fremgår det, at den retning, den påbegyndte kløftdannelse udvikler sig i, er styret af det flettede forløb af smeltevandskanalerne og ikke af forløbet af den pågældende terrasseskrænt. ' I observationsperioderne om sommeren har disse erosionskløfter altid været tørre selv efter perioder med voldsom regn, hvilket tilskrives smeltevandsmaterialets store permeabilitet. Men da dannelsen af kløfterne ikke desto mindre er knyttet til et dræneringsmønster på terrænoverfladen, må det antages, at de pågældende strømløb fødes af vand fra forårets snesmeltning. På denne tid er jordoverfladen under sneen endnu frosset. Sne-smeltevandet kan derfor ikke trænge ned i jorden, men må følge de gamle glacio-fluviale kanaler (se også Churski, 1973). Kløfterne i terrassekanterne tænkes derfor udviklet på den måde, at dal-enderne ved sne-smeltevandets erosion rykker gradvis tilbage i bunden af de glacio-fluviale kanaler. Som følge af det ganske unge stadium, på hvilket disse smådale befinder sig, er terrasserne ikke sønderdelt i nævneværdig grad. Myrdalssandur På Myrdalssandur er tilsvarende erosionskløfter under udvikling i terrasseskrænterne langs de proglaciale smeltevåndsdale, men desuden findes kildedale med vandløb, der fødes af udstrømmende grundvand. Grundvandet er dels nedbørsvand (den årlige nedbør udgør mere end 2000 mm), dels smeltevand fra Hofdabrekkujokull, der er en sydøstlig udløbsgletscher fra iskappen Myrdalsjokull. Kildedalene optræder hyppigst langt fra gletscherranden - oftest i en afstand af mere end 10 km - og kan være flere kilometer lange. Opstrøms kan kildedalene være forgrenede (fig. 3). De modne afsnit af dalene er fladbundede, medens de øverste dele er V-formede i tværsnit og kan have stejle dal-ender, hvor grundvandet strømmer frem i dagen (fig. 4). I andre tilfælde strømmer grundvandet blot frem i bunden af et i forvejen eksisterende dalsystem. Da det øverste punkt i langt de fleste kildedale ligger i en fossil glacio-fluvial rende på smeltevandssletten (fig. 5), må det antages, at vandløb på terrænoverfladen i forbindelse med forårets snesmeltning også er medvirkende ved Fig. 3. Geomorfologisk kort over en del af smeltevandssletten Myrdalssandur med smeltevandsfloden Blautakvisl. Området er beliggende km sydøst for Hofdabrekkujokull. (1) Flettede strømløb. (2) Render efter flettede strømløb. (3) Terrasseskrænt. (4) Erosionskløft i terrasseskrænt. (5) Aflejringskegle ved munding af erosionskløft. (6) Kildedal. Kortlagt på basis af flyfotos fra august Geomorphological map showing a part of the outwash plain Myrdalssandur and the glacio-fluvial river Blautakvisl. This area is situated km southeast of the glacier Hofdabrekkujokull. (1) Braided rivers. (2) Fossil braided river channels. (3) Erosion scarp. (4) Gully. (5) Alluvial fan. (6) Valley fed by ground water. Mapped on basis of air photographs taken in August dannelsen af kildedalene og bl.a. styrer retningen for den tilbagegående erosion. Lignende dale med vandløb, der fødes af grundvand, er omtalt fra Skeidararsandur af Hjulstrdm (1955) og Churski (1973). Karup fladen Det geomorfologiske kort på figur 6 viser et udsnit af Dollerup keglen, der er den nordligste af de tre smeltevandsvifter, der tilsammen danner Karup fladen sydvest for Viborg. Den del af fla-
4 10 KRUGER: Dal-dannelser Kt:usftf«J* BS Fig. 4. Kildedal med stejl dal-ende. Myrdalssandur. Juli Valley fed by groundwater. Notice the steep valley end. Myrdalssandur. July Fig. 5. Kildedal med tilbagegående erosion i den opstrøms retning i en tidligere glacio-fluvial rende. Myrdalssandur. Juli Valley fed by ground water demonstrates backward-moving erosion in the upstream direction of a fossil glacio-fluvial channel. Myrdalssandur. July 1984.
5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1984 [1985] " 11 1 <<^ Fig. 6. Geomorfologisk kort over en del af Karup fladen med de proglaciale smeltevandsdale Hjortedal og Karup dalen. (1) Terrasseskrænt. (2) Erosionsdale og kløfter. (3) Render efter flettede strømløb. Kortlagt på basis af flyfotos fra 1965 og målebordsblade med en højdekurveækvidistance på 5 fod. Geomorphological map showing a part of the outwash plain Karup fladen and the proglacial valleys Hjortedal and Karup dalen. (1) Erosion scarp. (2) Gully. (3) Fossil braided river channels. Mapped on basis of air photographs taken in 1965 and topographic maps with contour interval about 1.5 m. den, kortudsnittet viser, ligger 4-10 km vest for keglens toppunkt ved Skelhøje (80 m over havet). Herfra hælder terrænoverfladen generelt mod vest og sydvest. På fladen kan der skelnes mellem tre morfologisk forskellige daltyper: (1) Proglaciale smeltevandsdale, (2) lange forgrenede erosionsdale, og (3) korte erosionskløfter. Herudover ses spor efter flettede strømløbssystemer inde på smeltevandsfladen. De proglaciale smeltevandsdale udgøres af Karup dalen og Hjortedal. Karup dalen udgår fra et kegletoppunkt ved Moselund ca. 20 km syd for Skelhøje, medens Hjortedal starter nær Skelhøje og slutter sig til Karup dalen nordvest for kortudsnittet. I begge dale er der veludviklede terrasser, der er opstået i forbindelse med gentagne ændringer af afløbsvejen for smeltevandet i takt med isens bortsmeltning nord for Karup fladen (Milthers, 1935; Hansen, 1971). De lange forgrenede erosionsdale gennemskærer på markant måde Karup dalens terrasser og kan følges 2-4 km ind på den tilgrænsende smeltevandsflade. Hovedretningen for disse dale svarer til retningen af de render, de flettede strømløb har frembragt på Karup fladen; det gælder f.eks. Resen Bæk dalens forlængelse sydøst for Grønhøj. Ligeledes udgår dalenes enkelte grene fra sådanne render. Den øvre del af disse ero-
6 12 KRUGER: Dal-dannelser r««t*«.;,v«' -"' i *,... ^ * & & > * ' * : ' * Fig. 7. Udsigt gennem erosionskløft og ud på Karup dalens øverste terrasse. September View across a fossil gully and the upper terrace of the proglacial river valley Karup dalen. September sionsdale er i dag tørdale, hvorimod den nedre del rummer et vandløb, der fører ud til Karup Å. Den tredie kategori af dale er de mange erosionskløfter, der furer terrasseskrænterne - ikke blot langs Karup dal og Hjortedal, men også langs de forgrenede erosionsdale. Erosionskløfterne er 0,1-1 km lange og 4-8 m dybe tør-dale (fig. 7). De har almindeligvis et V-formet tværsnit, men profilet kan være ændret noget fordi flere af kløfterne har været benyttet som færdselsveje (se ældre udgaver af målebordsblade samt Muller, 1904). Kun i få tilfælde findes der en aflejringskegle ved dalmundingen. Der er forskellige morfologiske træk, der synes at vise, at erosionskløfternes udvikling har været styret af det fossile strømløbssystem inde på Karup fladen. For det første ligger kløfterne, der almindeligvis ender brat, næsten uden undtagelse i forlængelse af disse fossile render på smeltevandssletten. For det andet ses det, at kløfterne især optræder langs Karup dalen, sandsynligvis fordi denne dal løber næsten vinkelret på det fossile strømløbssystem. I modsætning hertil optræder erosionskløfterne mere spredt langs Hjortedal, der næsten er orienteret parallelt med renderne på den tilgrænsende flade. Endelig er det påfaldende, at flertallet af kløfterne langs Hjortedal - både langs dennes sydside og nordside - har samme orientering som renderne efter de flettede strømløb. Diskussion De fremlagte observationer fra Skeidararsandur og Myrdalssandur viser, at i et koldt tempereret oceanisk klima som det sydislandske udvikles særdeles velmarkerede erosionskløfter i terrasseskrænterne langs de proglaciale dale på smeltevandssletterne. Der kan her skelnes mellem to morfogenetiske typer: (1) Lange forgrenede kildedale, der fortrinsvis opstår i forbindelse med udstrømmende grundvand og almindeligvis optræder fjernt fra gletscheren, og (2) forholdsvis korte tør-dale, hvis dannelse er knyttet til snesmeltevandets erosion om foråret, hvor vinterfrosten endnu ikke er gået af jorden. I begge tilfælde udvikles kløfterne og dalene ved, at deres øverste punkt forlægges gradvist tilbage ved ned-
7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1984 [1985] 13 brydning af dal-enden. Det er påfaldende, at den retning, denne proces foregår i, nøje er knyttet til det flettede forløb af fossile glacio-fluviale kanaler på den terrasse eller slette, som dalene udvikles i. Iagttagelserne fra Island lader sig imidlertid ikke umiddelbart overføre til det danske eksempel fra Karup fladen. Ganske vist kan her genfindes de samme morfologiske dal-typer, men er dannelsesmåden den samme? Den manglende tilstedeværelse af sand- og gruskegler ud for erosionskløfternes munding på første terrasse i Karup dalen og Hjortedal viser, at disse kløfter ikke har været aktive i Postglacialtid, men at dal-dannelsen må være foregået på et tidligt tidspunkt i Karup dalens udvikling, da isen endnu befandt sig ved Hovedopholdslinien syd for Dollerup. På det tidspunkt var klimaet arktisk. Det viser bl.a. tilstedeværelsen af fossile frostspalter i selve smeltevandssletten (Nørvang, 1942). Det betyder, at de små erosionsdale og kløfter på Karup fladen må være opstået under periglaciale klimaforhold, hvor jorden har været permanent frossen et stykke under terrænoverfladen - og dermed under andre klimaforhold end den tilsvarende nutidige dal-dannelse på smeltevandssletterne i Sydisland. Bortset fra denne forskel synes smådalenes form at vise, at den formdannende proces - ligesom i eksemplerne fra Island - har været vandløbserosion. Småvandløbene må have fået deres tilførsel af vand, dels fra overfladevand fra forårets snesmeltning, dels fra udstrømmende grundvand fra bunden af den aktive zone eller fra ufrosne partier mellem permafrost-lag. Uanset hvilke processer, der har initieret dal-dannelsen, så er det dog tilsyneladende de oprindelige render efter flettede strømløb på Karup fladen, der har styret udviklingen af de pågældende erosionsdale og kløfter - og ikke et iskile-polygon-net. For en nærmere redegørelse mangler der fortsat egentlige detailanalyser af de mange smådale, der furer terrasseskrænterne i de proglaciale smeltevandsdale i Vestjylland. Tak Feltiagttagelserne i Island er gjort i tilknytning til de glacialmorfologiske-sedimentologiske undersøgelser, der løbende udføres i Myrdalsjokulls randområde og er støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og Carlsbergfondet. Endvidere på en rekognosceringstur til Skeidararjokull i sommeren 1977 og på en rejse med Styrelsen for Nordiske Geo-ekskursioner under Nordisk Ministerråd til Vatnajokulls sydrand i maj Litteratur Churski, Z. 1973: Hydrographic features on the proglacial area of Skeidararjokull. Geographia Polonica, 26, Galon, R. 1973: Geomorphological and geological analysis of the proglacial area of Skeidararjokull. Central section. Geographia Polonica, 26, Hansen, K. 1971: Tunnel valleys in Denmark and northern Germany. Bull. geol. Soc. Denm., 20, Hjulstrom, F. 1955: The ground water. Geogr. Ann., 37, Milthers, K. 1935: Landskabets udformning mellem Alheden og Limfjorden. Danm. geol. Unders., II, 56, 36 s. Muller, S : Vei og bygd i sten- og bronzealderen. Årb. f. nord. oldkyndighed, Nørvang, A. 1942: Frostspalter i Jylland. Meddr. dansk geol. Foren., Schou, A. 1949: Atlas over Danmark. 1. Landskabsformerne. 160 s. Svensson, H. 1982: Valley formation initiated by ice wedge polygonal nets in terrace surfaces. Biuletyn Perygl, 29, Thorarinsson, S. 1943: Vatnajokull. Scientific results of the Swedish-Icelandic investigations Geogr. Ann., 25, 1-54.
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereProcesser og till fabric i et recent dødislandskab ved Hofdabrekkujokull, Island
Processer og till fabric i et recent dødislandskab ved Hofdabrekkujokull, Island JOHANNES KROGER Kruger, J.: Processer og till fabric i et recent dødislandskab ved Hofdabrekkujokull, Island. Dansk geol.
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereBesigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab
Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereKLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING
Læs mereKlimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk
Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 20. juni 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 24 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 20. juni 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 24 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 131-141 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereSpecial VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone
Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be
Læs mereFritidslivet i bevægelse
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereGeologisk karakterisering af
Geologisk karakterisering af områder dækket d af moræneler ATV-møde Vingsted 8 marts 2011 Knud Erik S. Klint ; Bertel Nilsson, Timo Kessler, Peter Roll Jakobsen Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereTræk af et glaciallandskabs udvikling ved nordranden af Myrdalsjokull, Island
Træk af et glaciallandskabs udvikling ved nordranden af Myrdalsjokull, Island JOHANNES KRUGER J* Kruger, J.: Træk af et glaciallandskabs udvikling ved nordranden af Myrdalsjokull, Island. Dansk geol. Foren.,
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 19. oktober årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 19. oktober 2001 13. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 341-345 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 24. august 2007 19. årgang SØKORTRETTELSER 33 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 24. august 2007 19. årgang SØKORTRETTELSER 33 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No. 250-255 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereSØKORTRETTELSER 5 CHART CORRECTIONS
Kort & Matrikelstyrelsen 9. februar 2001 13. årgang SØKORTRETTELSER 5 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 63-70 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereBørn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut
Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereBrabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereBiodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!
Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som
Læs mereRally Lydighed Oversigt 2014
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereGIGABIT COLOR IP PHONE
GIGABIT COLOR IP PHONE USER GUIDE UC924 Version:1.0.0.1 Nanjing Hanlong Technology Co., Ltd 86-25-84608050 www.h-tek.com support@h-tek.com Notices Information 1 Notices Information 2 Table of Content Notices
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereBåndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet
Båndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet til to typer: Hvertandsklinge til almindelig skæring Fig. 50a Hvertandsklinge Hverandentandsklinge
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereSØKORTRETTELSER 51-52
Kort & Matrikelstyrelsen 9. januar 2004 15. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 344-347 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereLandbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet
Læs mereStarWars-videointro. Start din video på den nørdede måde! Version: August 2012
StarWars-videointro Start din video på den nørdede måde! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse StarWars-effekt til videointro!...4 Hent programmet...4 Indtast din tekst...5 Export til film...6 Avanceret
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereRapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området
Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereElektriske apparater forbundet til vandforsyningen Undgåelse af tilbagesugning og fejl på slangesæt
Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 61770/Corr. Mar. 2011 1. udgave 2011-04-06 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61770/Corr. Mar. 2011:2011 Elektriske apparater forbundet
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 26. juni 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 25 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 26. juni 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 25 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 272-284 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereDeformations- og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet ved MyrdalsjokuU, Island
Deformations- og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet ved MyrdalsjokuU, Island JOHANNES KRUGER OG OLE HUMLUM Kriiger, J. og Humlum, O.: Deformationsstmkturer og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereToner i århusiansk regiolekt
236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereDen nye Eurocode EC Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen
Den nye Eurocode EC1997-1 Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen UDFORDRINGER VED EC 1997-1 HVAD SKAL VI RUNDE - OPBYGNINGEN AF DE NYE EUROCODES - DE STØRSTE UDFORDRINGER - ER DER NOGET POSITIVT? 2 OPBYGNING
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 8, 2001 BRO OVER SKJERN Å, RINGKØBING AMT Skjern Å Projektet/Oxbøl Statsskovdistrikt/RAS. Indsendt af Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen. Undersøgt af Aoife
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mere