Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privat pasning

Transkript

1 Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privat pasning Udgivet af: Styrelsen for Social Service Skibhusvej 42, 3. sal 5000 Odense C Tlf Servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk April 2004 ISBN:

2 1 Sammenfatning Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn Kommunernes tilsyn med privat børnepasning Indledning Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse Undersøgelsens metode Tilsyn med dagtilbud Tilsynets form Henvendelser fra puljeordninger Tilsynsbesøg Tilsynets indhold Reaktioner på baggrund af tilsynet Sammenfatning af kommunernes tilsyn med dagtilbud Privat Børnepasning Godkendelse af pasningsaftaler Henvendelser og besøg Indhold i tilsynet Retningslinier for tilsynet Reaktioner på baggrund af tilsynet Sammenfatning af kommunernes tilsyn med privat pasning

3 Sammenfatning Undersøgelsen af kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privat pasning har til formål at give et billede af, dels hvordan den kommunale myndighed udøver tilsynet med forskellige former for dagtilbud og privat dagpasning, dels hvorvidt der er systematiske forskelle i form og indhold i tilsynet med forskellige dagtilbud. Alle former for dagtilbud efter Lov om Social Service (Serviceloven), dvs. kommunale og selvejende institutioner ( 9), kommunal dagpleje ( 10) samt puljeordninger 11 indgår i undersøgelsen. Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, som baseres på en aftale mellem puljeordningen og den kommunale myndighed, jf. 11. Kommunen yder et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. I forhold til puljeordninger sondres mellem dagplejelignende puljeordninger og institutionslignende puljeordninger. Derudover omfatter undersøgelsen godkendelse og tilsyn med privat pasning efter 26 i serviceloven. En puljeordning anses for at have dagplejelignende karakter, hvis den med hensyn til antal børn, voksne samt pasningssted har rammer, der svarer til den kommunale dagpleje. Puljeordninger anses for at have institutionslignende karakter, hvis ordningens lokaler og faciliteter giver mulighed og rum for et tilbud til en større gruppe børn og dermed flere ansatte. Analysen sondrer mellem disse to typer af puljeordninger. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommuner, der ifølge Danmarks Statistiks ressourcetælling 2003 og kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet om budgetter for 2004 har aftaler med puljeordninger i 2003 og/eller Alle kommuner, der er omfattet af undersøgelsen, er blevet bedt om at svare på spørgsmål vedrørende den kommunale myndigheds tilsyn med dagtilbud. Blandt kommunerne i undersøgelsen er endvidere de kommuner, der i 2003 ydede tilskud til privat pasning efter 26 i serviceloven, blevet bedt om at svare på et spørgeskema om godkendelse og tilsyn med privat pasning. Spørgeskemaet vedrørende tilsyn med dagtilbud er besvaret af i alt 100 kommuner, hvilket giver en svarprocent på 93 procent. Spørgeskemaet vedrørende privat pasning er besvaret af 68 kommuner, hvilket giver en svarprocent på 87 procent. Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse Kommunalbestyrelsen har, ifølge 15 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på det sociale område. I lovens 16 er det endvidere fastslået, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. 3

4 Det fremgår af vejledningen om retssikkerhed og administration på det sociale område af 24. februar 2004, at det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen. Ligeledes fremgår det af vejledningen, at kernen i tilsynsforpligtigelsen er, at myndighederne har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Vejledningen henviser til, at tilsynet i praksis kan udøves forskelligt, og at de hyppigst anvendte centrale redskaber er: Virksomhedsplaner eller årsplaner Ressourcestyring Serviceinformation til borgerne Uddannelse og supervision af ledere Derudover nævnes, at tilsynet kan foregå gennem besøg af politikere og administration. Tilsynet bør, jf. vejledningen til retssikkerhedsloven samt vejledning om dagtilbud mv. til børn af 6. marts 1998, indeholde følgende elementer: De pædagogiske forhold Sikkerhed og hygiejne Økonomi Endvidere nævnes i vejledningen om dagtilbud, at tilsynet med dagplejen foregår i de fysiske rammer, hvor dagplejen har sit udgangspunkt, og hvor børnene befinder sig den største del af tiden, dvs. i dagplejerens hjem eller lokalerne i børnenes hjemlige miljø. Det samme er ikke nævnt i forhold til tilsynet med kommunale /selvejende institutioner og puljeordninger. Dette forhold kan være en af forklaringerne på forskelle mellem tilsynet med de forskellige former for dagtilbud. Forskellige former for tilsyn De tilsynsformer, der er beskrevet i retssikkerhedslovens 16 er brede, gående fra besøg i dagtilbuddene til uddannelse og supervision af ledere. Tilsynsbegrebet spænder således fra en kontrolorienteret forståelse til en mere udviklingsorienteret forståelse. Flere af de måder eller former, der kan anvendes i tilsynet, har også en vigtig funktion som styrings- og ledelsesværktøjer. Det gælder især de udviklingsorienterede tilsynsformer, for eksempel uddannelse og supervision af ledere. Kommunerne kan på den baggrund have vægtet de udviklingsorienterede tilsynsformer mere ved tilsynet af kommunale dagtilbud end ved tilsynet af puljeordningerne. Undersøgelsen afdækker ikke hvem, der rent faktisk udfører tilsynene, da formålet er at undersøge, hvordan kommunerne som myndighed udfører tilsynet. Uklarhed om hvorvidt tilsynspersonen er tilknyttet kommunens myndigheds- eller leverandørniveau kan tænkes at have indflydelse på, hvilke tilsynsformer der anvendes og disses sammenhæng til den daglige drift. 4

5 Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn I undersøgelsen afdækkes: hvorledes den kommunale myndighed fører tilsyn med dagtilbud, dvs. hvilke former for tilsynsvirksomhed, der anvendes; hvor ofte den kommunale myndighed får henvendelser om råd og vejledning fra puljeordninger; hvor ofte den kommunale myndighed benyttede anmeldt eller uanmeldt besøg i 2003; i hvilken udstrækning den kommunale myndighed besøgte samtlige dagtilbud i 2003; hvordan kommunerne i 2003 førte tilsyn med pædagogiske forhold, økonomien samt sikkerhed og hygiejne; i hvilket omfang den kommunale myndighed har reageret på baggrund af tilsynsbesøg i Undersøgelsen har taget udgangspunkt i den forståelse af tilsynsfunktionen, som fremgår af retssikkerhedsloven. I overvejelserne vedrørende opbygningen af spørgeskemaet indgik endvidere resultaterne af en mindre undersøgelse fra KL af, hvilke former kommunerne anvender i tilsynet med puljeordninger. Med hensyn til former den kommunale myndighed anvender som led i tilsynet, viser undersøgelsen, at: 30 procent af kommunerne har udarbejdet skriftlige retningslinier for tilsynet; 26 procent af kommunerne er i gang med at udarbejde retningslinier; 45 procent af kommunerne ikke har eller er i gang med at udarbejde retningslinier for tilsynet med dagtilbud; i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner anvender næsten alle kommuner formerne: Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber; dialogmøder med ledere; ledernetværk på tværs af institutioner; tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse samt henvendelse fra forældre; i tilsynet med den kommunale dagpleje anvender næsten alle kommuner formerne: Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber; dialogmøder med ledere, tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse; legestueordninger for dagplejere, henvendelse fra forældre samt anmeldte besøg; de mest udbredte former i tilsynet med de institutionslignende puljeordninger er: godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber, opfølgning og revision af aftaler/kontrakter samt konsultative møder og supervision; de mest udbredte former i tilsynet med de dagplejelignende puljeordninger er: henvendelse fra forældre samt anmeldte og uanmeldte besøg. Undersøgelsen har set nærmere på tre af de former, som den kommunale myndighed kan anvende som led i tilsynet med dagtilbud. Det drejer sig om henvendelser fra puljeordninger om råd og vejledning samt om anmeldte og uanmeldte besøg. Hvad angår henvendelser fra puljeordninger viser undersøgelsen, at: 5

6 kommunerne langt hyppigere modtager henvendelser fra institutionslignende puljeordninger end fra dagplejelignende puljeordninger. Med hensyn til hyppigheden af anmeldte og uanmeldte besøg viser undersøgelsen, at: kommunerne i gennemsnit aflagde 8 eller flere besøg i den kommunale dagpleje. Det gælder såvel anmeldte som uanmeldte besøg. Dog er anmeldte besøg de mest forekommende; dagplejelignende puljeordninger besøges i sjældnere grad: 45 procent af kommunerne aflagde ét uanmeldt eller anmeldt besøg, og 5 procent af kommunerne aflagde i gennemsnit otte eller flere besøg; på institutionsområdet er anmeldte besøg den dominerende besøgsform. Det gælder både i kommunale/selvejende institutioner og i institutionslignende puljeordninger; kommunerne hyppigere besøger kommunale/selvejende institutioner end de institutionslignede puljeordninger. I den enkelte kommune kan der være stor forskel på, hvor ofte de forskellige dagtilbud besøges. Det er derfor undersøgt, hvor stor en del af institutionerne og dagplejerne i de enkelte kommuner, der har fået mindst ét anmeldt eller uanmeldt besøg. Undersøgelsen viser, at: ca. 66 procent af kommunerne har aflagt mindst ét besøg i samtlige puljeordninger i kommunen. Det gælder både institutionslignende og dagplejelignende ordninger; ca. 55 procent af kommunerne har aflagt mindst ét besøg i samtlige kommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje; 25 procent af kommunerne slet ikke har besøgt nogen af deres dagplejelignende puljeordninger i 2003; 1 procent af kommunerne slet ikke har besøgt nogen af de kommunale dagplejere. I tilsynet med dagtilbud til børn skal den kommunale myndighed påse, at følgende forhold er i orden: De pædagogiske forhold, sikkerhed og hygiejne samt økonomien. Hvad angår de pædagogiske og økonomiske forhold viser undersøgelsen, at: alle kommuner inddrog børnenes trivsel i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje; kommunerne derudover i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner især lagde vægt på de lokalemæssige faciliteter og på støtte til børn med særlige behov; kommunerne i tilsynet med den kommunale dagpleje særlig lagde vægt på dagplejens målsætninger samt personalets personlige/faglige kvalifikationer; børnenes trivsel i stort omfang indgik i tilsynet med puljeordninger. Derudover blev der set på de lokalemæssige faciliteter samt udendørs faciliteter. Hvad angår det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn viser undersøgelsen, at: næsten alle kommuner lagde vægt på udendørssikkerhed i tilsynet med de kommunale/selvejende institutioner. Derudover inddrog den overvejende del af kommunerne hygiejneforhold, indendørssikkerhed samt brandsikkerhed; 6

7 hygiejneforhold samt udendørs og indendørs sikkerhed indgik i tilsynet med den kommunale dagpleje i næsten alle kommuner; de fleste kommuner lagde vægt på udendørssikkerhed samt hygiejne i tilsynet af institutionslignende puljeordninger; udendørssikkerhed klart er det forhold, der blev inddraget af flest kommuner i tilsynet med dagplejelignende puljeordninger. I undersøgelsen er der foretaget en sammenligning af omfanget af tilsynet i den enkelte kommune. Denne sammenligning viser, at hvad angår det pædagogiske og økonomiske tilsyn, er det kun få kommuner, hvor tilsynet havde det samme omfang i puljeordninger som i de kommunale/ selvejende institutioner og den kommunale dagpleje; hvad angår det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn førte hovedparten af kommunerne et mere omfattende tilsyn i forhold til den kommunale dagpleje end i forhold til dagplejelignende puljeordninger. Erfarer den kommunale myndighed i forbindelse med tilsynet, at der er forhold, der ikke er i orden, er kommunen forpligtet til at handle. Det kan ske gennem henstilling, påbud, lukning af dagtilbud eller opsigelse af aftale. I forhold til kommunernes reaktionsmuligheder viser undersøgelsen, at: kommunerne har anvendt de tre reaktionsmuligheder over for alle former for dagtilbud; tilsynet kun i et enkelt tilfælde har ført til, at et dagtilbud er lukket eller en aftale er opsagt; én kommune har lukket en institutionslignende puljeordning, mens ingen kommuner har angivet at have lukket en dagplejelignende ordning. Kommunernes tilsyn med privat børnepasning I undersøgelsen af kommunernes tilsyn med privat børnepasning, hvortil der gives tilskud efter 26 i serviceloven, er der set nærmere på: godkendelse af pasningsaftaler mellem forældre og børnepassere; omfanget af henvendelser om råd og vejledning vedrørende ordningerne; omfanget af tilsynsbesøg; forhold, der inddrages i tilsynet; omfanget af reaktioner fra den kommunale myndighed som følge af tilsynsbesøg. Hvad angår godkendelse af pasningsaftaler viser undersøgelsen, at: 44 procent af kommunerne har udarbejdet særskilte retningslinier for godkendelse af pasningsaftaler mellem forældre og børnepassere; 38 procent anvender retningslinierne for godkendelse af kommunale dagplejere; 6 procent er ved at udarbejde retningslinier; 12 procent ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde retningslinier for godkendelsen; blandt de kommuner, der anvender retningslinier for godkendelsen, lægger de fleste kommuner vægt på børnepasserens personlige kvalifikationer, sikkerhed 7

8 ved inventar samt indretning af lokaler. De færreste kommuner inddrager børnepasserens straffeforhold samt forhold ved børnepasserens familie. Af analysen af henvendelser fra forældre og børnepassere til den kommunale myndighed vedrørende pasningsordningerne fremgår det, at: kommunerne sjældent modtager henvendelser fra børnepassere og forældre vedrørende ordningerne. Det gælder uanset om det er ordninger, der foregår i forældrenes hjem eller ordninger, der foregår andetsteds; mere end 60 procent af kommunerne angiver for begge pasningssteder, at det er sjældnere end én gang i kvartalet, at de får henvendelser om råd og vejledning vedrørende private pasningsordninger. Med hensyn til den kommunale myndigheds tilsynsbesøg i de private børnepasningsordninger viser undersøgelsen, at 66 pct. af kommunerne aflagde et anmeldt eller uanmeldt besøg mindst én gang hvert halve år; 10 procent af kommunerne sjældent eller aldrig aflagde besøg i en privat pasningsordning. I tilsynet med de private børnepasningsordninger, viser undersøgelsen, at: indendørs sikkerhed er det forhold, der inddrages af flest kommuner. Herefter følger indretning af lokaler, udendørs sikkerhed samt børnepasserens personlige kvalifikationer; knap 33 procent af kommunerne har angivet, at de inddrager andre forhold i tilsynet. Blandt disse har flere kommuner peget på, at barnets udvikling og trivsel er et element i tilsynet. Erfarer den kommunale myndighed i forbindelse med tilsyn med private pasningsordninger, at der er forhold som betyder, at pasningen ikke er forsvarlig, kan myndigheden give henstilling eller påbud om, at forholdene skal ændres. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan den kommunale myndighed i yderste konsekvens tilbagekalde godkendelsen af aftalen. Hvad angår reaktionsmuligheder på baggrund af tilsynet, kan det konstateres, at: 70 procent af kommunerne har angivet, at tilsynet i 2003 ikke har givet anledning til reaktioner; 26 procent har anvendt den mildeste form: henstillinger; 7 procent af kommunerne har oplevet 1-2 tilfælde, hvor de har været nødt til at tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, mens 2 procent har oplevet mere end 5 tilfælde. Undersøgelsen viser endvidere, at: Knap 60 procent af kommunerne har skriftlige retningslinier for tilsynet med privat pasning; 12 procent af kommunerne er i gang med at udarbejde retningslinier; 29 procent ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde skriftlige retningslinier for tilsynet med privat pasning, 8

9 Indledning I efteråret 2003 opstod der en offentlig debat om puljeordninger, deres kvalitet og kommunernes tilsyn med ordningerne. Socialministeriet har på baggrund af denne debat ønsket at få et billede af kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privat pasning og iværksatte med dette formål en undersøgelse. Undersøgelsen af kommunernes tilsyn indgår som en del af en større undersøgelse, der tillige omfatter en undersøgelse af puljeordninger, deres omfang, type og kvalitet. Nærværende rapport er en afrapportering af den del af undersøgelsen, der omhandler det kommunale tilsyn med dagtilbud samt privat pasning. Afrapportering af resultater vedrørende puljeordningernes omfang og indhold med videre findes i rapporten: Puljeordninger omfang og karakter. Styrelsen for Social Service har, på vegne af Socialministeriets departement, gennemført undersøgelsen af puljeordninger samt kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn samt privat pasning. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Den Sociale Ankestyrelse, derved at Ankestyrelsen har deltaget ved udarbejdelse af spørgeskema og har stået for indsamling og validering af data. KL har deltaget i drøftelserne om undersøgelsesdesignet. Undersøgelsen af tilsynet omfatter alle former for dagtilbud efter Serviceloven, dvs. kommunale og selvejende institutioner ( 9), kommunal dagpleje ( 10) samt puljeordninger 11. Derudover omfatter undersøgelsen godkendelse og tilsyn med privat pasning efter 26 i serviceloven. Formålet med undersøgelsen er at give et billede af, dels hvordan kommunerne udøver tilsynet med forskellige typer af dagtilbud og privat dagpasning, dels hvorvidt der er systematiske forskelle i form og indhold i tilsynet med forskellige dagtilbud. Det skal i denne sammenhæng understreges, at det har været et ønske, at undersøgelsen skulle afdække tilsynet i bred forstand. Det vil sige, at tilsynsmåderne spænder fra kontrolorienterede former til udviklingsorienterede former. Som eksempel på kontrolorienterede former kan nævnes uanmeldte tilsynsbesøg, hvor udviklingssamtaler er et eksempel på en udviklingsorienteret tilsynsform. Endelig har undersøgelsen haft til formål at afdække eventuelle uklarheder og problemer i forhold til kommunernes tilsyn med henblik på at kunne vurdere evt. behov for vejledning til kommunerne om, hvordan tilsynet med dagtilbud og privat dagpasning kan tilrettelægges og gennemføres. Rapporten belyser forskellige måder eller former, som kan indgå som led i kommunernes tilsyn med dagtilbud. Derudover undersøges tilsynets indhold samt i hvilket omfang og hvorledes, kommunerne handler på baggrund af tilsynet. Analyserne giver dels et billede af hvilke former og elementer, der anvendes frem for andre, dels hvorvidt der er forskel på tilsynets form og indhold mellem de forskellige typer af dagtilbud. Rapporten er inddelt i to dele. Første del ser på tilsynet med dagtilbud, dvs. kommunale /selvejende institutioner, kommunal dagpleje samt puljeordninger, som alle er omfattet 9

10 af den almindelige kommunale tilsynspligt med løsningen af de opgaver, som den kommunale myndighed har ansvaret for, jf. retssikkerhedslovens 16. Tilsynet med de forskellige typer af dagtilbud er således sammenlignelig. Anden del af rapporten ser på den kommunale myndigheds tilsyn med privat børnepasning. Dette tilsyn sker efter retssikkerhedslovens 16. Da der er tale om ordninger, hvor forældrene indgår aftaler med en børnepasser, som forældre har valgt, og da pasningen ofte foregår i forældrenes hjem, adskiller tilsynets karakter og indhold sig fra tilsynet med dagtilbud. Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse 15 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fastslår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på det sociale område. I lovens 16 er det fastslået, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med at føre tilsyn er, jf. vejledningen til retssikkerhedsloven 1 at påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. Kernen i tilsynsforpligtelsen er således, at myndighederne har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Det fremgår endvidere af vejledningen om retssikkerhed og administration på det sociale område, at det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen. Vejledningen henviser til, at tilsynet i praksis kan udøves forskelligt, og at de hyppigst anvendte centrale redskaber er: Virksomhedsplaner eller årsplaner Ressourcestyring Serviceinformation til borgerne Uddannelse og supervision af ledere Derudover nævnes, at tilsynet kan foregå gennem besøg af politikere og administration. 1 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledning nr. 21 af 24. februar 2004, pkt

11 Af vejledningen om dagtilbud mv. til børn 2 fremgår det, at tilsynet med dagtilbud bør indeholde følgende elementer: De pædagogiske forhold Sikkerhed og hygiejne Økonomi Endvidere nævnes, at tilsynet med dagplejen foregår i de fysiske rammer, hvor dagplejen har sit udgangspunkt og hvor børnene befinder sig den største del af tiden, dvs. i dagplejerens hjem eller lokalerne i børnenes hjemlige miljø. Det samme er ikke nævnt i forhold til tilsynet med kommunale /selvejende institutioner og puljeordninger. Dette forhold kan være en af forklaringerne på forskelle mellem tilsynet med de forskellige former for dagtilbud. Forskellige former for tilsyn De tilsynsformer, der er beskrevet i retssikkerhedslovens 16 er brede, gående fra virksomhedsplaner, der udarbejdes ud fra politiske fastsatte mål og rammer, til uddannelse og supervision af ledere. Tilsynsbegrebet spænder således fra en kontrolorienteret forståelse til en mere udviklingsorienteret forståelse. Nogle tilsynsformer har også en vigtig funktion som styrings- og ledelsesværktøjer. For eksempel kan uddannelse og supervision af ledere opfattes som en opgave for en arbejdsgiver og ikke som opgave, der er naturlig for den kommunale myndigheds tilsynspligt. Det er tænkeligt, at kommunerne på den baggrund har vægtet de udviklingsorienterede tilsynsformer mere ved tilsynet af kommunale dagtilbud, end ved tilsynet af puljeordningerne. Undersøgelsen afdækker ikke hvem, der rent faktisk udfører tilsynene, da formålet er at undersøge, hvordan kommunerne som myndighed udfører tilsynet. Uklarhed om hvorvidt tilsynspersonen er tilknyttet kommunens myndigheds- eller leverandørniveau kan tænkes at have indflydelse på hvilke tilsynsformer, der anvendes og disses sammenhæng til den daglige drift. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, som har bestået af to dele: Skema 1 rummer spørgsmål om rammerne for kommunernes puljeordninger, finansiering og kvaliteten af puljeordningerne, samt spørgsmål om kommunens tilsyn med dagtilbud. Skema 2 indeholder spørgsmål om tilsyn med privat børnepasning, som kommunen yder tilskud til efter servicelovens 26. Da den samlede spørgeskemaundersøgelse, som oven for nævnt, har haft særlig fokus på puljeordninger, er afgrænsningen af kommuner, der indgår i undersøgelsen, sket i forhold hertil. Det betyder, at undersøgelsen omfatter de kommuner, der ifølge Danmarks Statistiks ressourcetælling 2003 og kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet om budgetter for 2004, har aftaler med puljeordninger i 2003 og/eller Alle kommuner, der har aftaler med puljeordninger i 2003 og /eller 2004, 2 Vejledning om dagtilbud mv. til børn efter lov om social service. Vejledning nr. 53 af 6. marts

12 er blevet bedt om at svare på første del. Blandt disse kommuner er de kommuner, der i 2003 ydede tilskud til privat pasning efter 26 i serviceloven, tillige blevet bedt om at svare på anden del af undersøgelsen. Der er på denne baggrund i alt udsendt brev til 116 kommuner med anmodning om deltagelse i undersøgelsen. Blandt disse er de 85 kommuner blevet bedt om at deltage både i første og anden del af undersøgelsen. Styrelsen for Social Service og Den Sociale Ankestyrelse er efterfølgende blevet opmærksom på, at 8 af de 116 kommuner ikke havde puljeordninger hverken i 2003 eller pr. 1. januar Fejlen skyldes fejl i indberetningen ved ressourcetællingen De 8 kommuner er efterfølgende taget ud af undersøgelsen. Hermed er det samlede antal kommuner, der indgår i undersøgelsen af tilsyn med dagtilbud 108 kommuner. Heraf har 100 indberettet på skema 1. Det giver en svarprocent på 93 procent. For den del af undersøgelsen, der vedrører privat børnepasning omfatter undersøgelsen efter korrektionen 78. Heraf har 68 svaret. Det giver en svarprocent på 87. Tabel 1. Oversigt over antallet af kommuner, der er indgået i undersøgelsens to dele. Antal kommuner omfattet af undersøgelsen Antal kommuner omfattet af undersøgelsen efter korrektion Antal kommuner, der har indberettet Kommuner, der ifølge Danmarks Statistiks ressourcetælling havde puljeordning i Kommuner, der har indberettet til indenrigsministeriet, at de har budgetteret med puljeordning 2004 Kommuner med puljeordninger i 2003 og / eller heraf kommuner, der i 2003 gav tilskud til privat børnepasning efter Da undersøgelsen på nær 7 kommuner 3 omfatter alle kommuner, der havde puljeordninger i 2003, er undersøgelsen velegnet til at belyse, dels hvorledes kommunerne fører tilsyn med puljeordninger, dels hvorvidt tilsynet med puljeordninger adskiller sig fra det kommunale tilsyn med kommunale /selvejende institutioner og den kommunale dagpleje. 3 En af de otte kommuner, der ikke har indberettet til undersøgelsen, havde jf. Danmarks Statistiks ressourcetælling ikke puljeordninger i 2003, og kan dermed ikke forventes at have gennemført tilsyn med puljeordninger. Det skal endvidere nævnes, at de kommuner, der ikke har besvaret spørgeskemaet, med hensyn til antal af puljeordninger, kun havde en enkelt eller ganske få ordninger i 2003, jf. Danmarks Statistiks ressourcetælling. 12

13 Hvad angår undersøgelsens egnethed til at fastslå, hvorledes de danske kommuner fører tilsyn med dagtilbud og privat pasning skal det fremhæves, at de kommuner, der indgår i undersøgelsen, ikke er udvalgt på en sådan måde, 4 at de er repræsentative for de danske kommuner. På den anden side udgør de kommuner, der har indberettet til undersøgelsen, og som analyserne af tilsyn med dagtilbud bygger på, 37 pct. af samtlige landets kommuner. Tilsvarende udgør de 68 kommuner, der har besvaret spørgsmålene vedrørende tilsyn med privat pasning, 38 procent af de kommuner, der i 2003 gav tilskud efter 26. Det må derfor formodes, at undersøgelsen giver en række indikationer af, hvorledes kommunerne fører tilsyn med kommunale/selvejende institutioner, kommunale dagplejere samt private pasningsordninger, og at undersøgelsen er i stand til at belyse eventuelle problemstillinger i forhold til dette tilsyn. I denne forbindelse er det endvidere væsentligt, at de kommuner, der indgår i rapportens analyser, jf. tabel 2, repræsenterer forskellige kommunetyper såvel geografisk som størrelsesmæssigt. Tabel 2. Kommuner, der har indberettet til undersøgelsen, samt alle landets kommuner fordelt på geografisk beliggenhed og kommunestørrelse. Procent. Hovedstadsområdet Øerne Jylland Befolkningstal indbyggere Kommuner i undersøgelsen Alle landets kommuner Procent 6 3 Procent Procent indbyggere Kommuner i undersøgelsen Alle landets kommuner indbyggere Kommuner i undersøgelsen Alle landets kommuner og flere indbyggere Kommuner i undersøgelsen Alle landets kommuner Note: Kommuner i undersøgelsen= 100 kommuner. Alle landets kommuner = 271 kommuner. Sammenholdes fordelingen af de kommuner, der indgår i analyserne af tilsyn med dagtilbud, med fordelingen af alle landets kommuner, kan det konstateres, at hovedstadsområdet og de største kommuner er overrepræsenteret, mens de mindste kommuner samt kommuner på den øvrige del af øerne er underrepræsenteret. Skævheden er dog ikke større, end at det må konstateres, at kommunerne i 4 Hermed henvises til, at der ikke er tale om en tilfældig udvælgelse af de kommuner, der indgår i undersøgelsen. 13

14 undersøgelsen har en geografisk og størrelsesmæssig fordeling, der ikke væsentligt adskiller sig fra fordelingen af samtlige landets kommuner. 14

15 Tilsyn med dagtilbud Denne del vil, som nævnt i indledningen, beskæftige sig med dagtilbud til børn, således som de er defineret og afgrænset i servicelovens 9, 10 og 11. Det vil sige kommunale og selvejende institutioner, kommunal dagpleje samt puljeordninger. Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, som baseres på en aftale mellem puljeordningen og kommunen, jf. 11 i serviceloven. Kommunen yder et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. Puljeordninger kan have institutionslignende eller dagplejelignende karakter. En puljeordning anses for at have dagplejelignende karakter, hvis den med hensyn til antal børn, voksne samt pasningssted har rammer, der svarer til den kommunale dagpleje. Det vil sige, at dagtilbuddet udøves i et privat hjem eller andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, og at der i den enkelte ordning kan modtages op til 5 børn, Hvis dagplejen varetages af flere personer, kan der dog modtages op til 10 børn. Puljeordninger anses for at have institutionslignende karakter, hvis ordningens lokaler og faciliteter giver mulighed og rum for et tilbud til en større gruppe børn og dermed flere ansatte. Den følgende analyse vil sondre mellem de to typer af puljeordninger. I 2003, som er det år, der er udgangspunkt for undersøgelsen, havde 80 kommuner udelukkende institutionslignende puljeordninger, 4 kommuner havde udelukkende dagplejelignende ordninger, mens 16 kommuner havde puljeordninger af begge typer. Undersøgelsens fokus har været at belyse tilsynet med puljeordninger i forhold til tilsynet med øvrige dagtilbud. Med hensyn til kommunale og selvejende institutioner skal det nævnes, at de i undersøgelsen er behandlet som en samlet gruppe. I det følgende vil der blive set på tilsynets form, indhold og reaktioner på baggrund af tilsynet. I analyserne vil der ske en sammenligning af dagtilbuddene. Her er det valgt at sammenligne kommunale/selvejende institutioner med institutionslignende puljeordninger, mens den kommunale dagpleje sammenlignes med dagplejelignende puljeordninger. Med det formål at kunne sammenholde svarene for de forskellige dagtilbud er der i analyserne anvendt procenter. Det skal dog pointeres, at nogle procenter er beregnet på baggrund af få kommuner. Det gælder ikke mindst de procenter, der vedrører de dagplejelignende puljeordninger, som kun findes i 20 kommuner. I bilagsmaterialet findes der derfor tabeloversigter over antallet af kommuner, som danner baggrund for procentberegningen. 15

16 Tilsynets form Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger, hvordan tilsynet udøves inden for de lovgivningsmæssige rammer. 5 Knap 30 procent af kommunerne har udarbejdet retningslinier for tilsynet med dagtilbud, mens 26 procent er i gang med at udarbejde retningslinier. 45 procent af kommunerne ikke har nogle nedskrevne retningsliner for tilsynet. Tilsynet kan i hovedtræk inddeles i to former: En reaktiv måde, hvor tilsynspligten primært fungerer som sagsbaseret ved forældreklager eller henvendelser. Eller en proaktiv måde, hvor tilsynet foregår løbende og bliver betragtet som et styringsredskab i forbindelse med pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. 6 KL gennemførte i efteråret 2003 en mindre undersøgelse af, hvilke former kommunerne anvender i tilsynet med puljeordninger. 7 Undersøgelsen viste, at de kommunale myndigheder bruger mange forskellige metoder og redskaber i deres tilsyn, f.eks. møder mellem bestyrelser og politikere, ledernetværk, virksomhedsplaner, godkendelse og opfølgning på budgetter, henvendelser fra forældre samt anmeldte og uanmeldte besøg. På baggrund af retssikkerhedslovens definition af tilsyn samt KL s undersøgelse blev der i spørgeskemaet til nærværende undersøgelse opstillet en række forskellige former eller måder, som kan anvendes som led i tilsynet, og kommunerne blev bedt om at angive, hvorvidt de anvendte den nævnte form. I denne undersøgelse skal begrebet tilsyn dermed forstås i bred forstand. Kommunernes besvarelser er vist i figurerne 1 til 4. I tilsynet med kommunale/selvejende institutioner anvendes, jf. figur 1, 12 ud af de 14 opstillede former af over 90 procent af kommunerne. Former som godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber; dialogmøder med ledere; henvendelser fra forældre; ledelsesnetværk på tværs af institutioner samt intern uddannelse anvendes af alle eller så godt som alle kommuner. Kun anmeldte og uanmeldte besøg anvendes af mindre end 90 procent af kommunerne, og blandt de to besøgsformer er de anmeldte besøg de mest udbredte, idet uanmeldte besøg i de kommunale/selvejende institutioner kun anvendes af godt halvdelen af kommunerne. Tilsynet med den kommunale dagpleje rummer, jf. figur 2, en tilsvarende bred vifte af forskellige former. 15 af de 16 opstillede former anvendes af mindst 90 procent af kommunerne i deres tilsyn med den kommunale dagpleje. Alle kommuner anvender: godkendelse og opfølgning på budget og regnskab; henvendelser fra forældre samt dialogmøder med ledere. Derudover anvender 99 procent af kommunerne legestueordninger for dagplejere. Til forskel fra tilsynet med de kommunale/selvejende institutioner er såvel anmeldte som uanmeldte besøg langt mere udbredt i tilsynet med 5 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt Søren Smith m.fl. (2003), Udvikling og perspektiver. Dagtilbud til børn Rapport 3. Socialministeriets evaluering af formålsbestemmelsen om dagtilbud til børn i lov om social service

17 den kommunale dagpleje. De anmeldte besøg er fortsat de mest udbredte af de to besøgsformer. Men også uanmeldte besøg er en tilsynsform, der anvendes i de fleste kommuner. Støtte til og kontrol med kommunale dagplejere synes dermed at være kontinuerlig og systematiseret, og der anvendes en bred vifte af forskellige former, herunder former hvis primære formål er støtte og vejledning. Figur 1. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab 100 Dialogmøder med ledere 100 Henvendelser fra forældre 99 Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagpleje Tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse Konsultative møder/supervision, herunder i forhold til børn med særlige behov Anmodning om oplysninger/redegørelser Opfølgning og revision af aftaler/kontakter Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og kommunalbestyrelses-medlemmer Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetninger mv. Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og forvaltningen MUS-samtaler med ledere Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 86 Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 54 Andre former anvendt i tilsynet Den store udstrækning hvori de forskellige former anvendes i forhold til kommunale /selvejende institutioner og den kommunale dagpleje skal ses i sammenhæng med, at 17

18 flere af formerne primært er styrings- og ledelsesværktøjer, som den kommunale forvaltning tillige anvender i forhold til deres eget personale. Figur 2. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet med kommunal dagpleje. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab 100 Dialogmøder med ledere 100 Henvendelser fra forældre 100 Legestueordninger for dagplejere Konsultative møder/supervision, herunder i forhold til børn med særlige behov Tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse Anmodning om oplysninger/redegørelser Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagpleje 96 Opfølgning og revision af aftaler/kontakter 96 Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og kommunalbestyrelses-medlemmer Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og forvaltningen Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetninger mv. MUS-samtaler med ledere Reglmæssige konsulentbesøg i dagplejegrupper 90 Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 84 Andre former anvendt i tilsynet I tilsynet med de institutionslignende puljeordninger anvendes, jf. figur 3, først og fremmest godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber, opfølgning og revision af kontrakter og aftaler; konsultative møder og supervision; henvendelser fra 18

19 forældre samt anmeldte besøg. Den mindst udbredte metode er MUS-samtaler med leder, som anvendes af 17 procent af kommunerne. Figur 3. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet med institutionslignende puljeordninger. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab 91 Opfølgning og revision af aftaler/kontakter Konsultative møder/supervision, herunder i forhold til børn med særlige behov Henvendelser fra forældre Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 85 Anmodning om oplysninger/redegørelser 81 Dialogmøder med ledere Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og forvaltningen Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og kommunalbestyrelses-medlemmer Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagpleje Tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetninger mv. 47 Andre former anvendt i tilsynet 17 MUS-samtaler med ledere Tilsynet med de dagplejelignende ordninger bygger i højere grad på et reaktivt tilsyn. De tre mest udbredte former i tilsynet er således henvendelser fra forældre samt anmeldte og uanmeldte besøg. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber samt konsultative møder og supervision anvendes i omkring halvdelen af kommunerne. Alle øvrige former anvendes i under halvdelen af kommunerne. MUS-samtaler med 19

20 ledere forekommer slet ikke, og opfølgning på virksomhedsplaner sker kun i en enkelt kommune. Figur 4. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet med dagplejelignende puljeordninger. Henvendelser fra forældre 75 Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 65 Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 65 Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab Konsultative møder/supervision, herunder i forhold til børn med særlige behov Opfølgning og revision af aftaler/kontakter 44 Anmodning om oplysninger/redegørelser 32 Legestueordninger for dagplejere 30 Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og forvaltningen 25 Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser og kommunalbestyrelses-medlemmer Dialogmøder med ledere Reglmæssige konsulentbesøg i dagplejegrupper 16 Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagpleje 15 Andre former anvendt i tilsynet Tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetninger mv. 6 MUS-samtaler med ledere I tilsynet med de dagplejelignede puljeordninger anvendes de forskellige former i mindre udstrækning end i de institutionslignende ordninger. 20

21 De opstillede former anvendes alle i større udstrækning i kommunale/selvejende institutioner og kommunal dagpleje end i de to typer af puljeordninger. Uklarhed om hvorvidt tilsynet er tilknyttet kommunens myndigheds- eller leverandørniveau kan tænkes at have indflydelse på hvilke tilsynsformer, der anvendes og disses sammenhæng til den daglige drift, idet de mere udviklingsorienterede tilsynsformer også kan anvendes som et led i den daglige drift af dagtilbudet. Dette kan f.eks. være årsagen til, at brugen af MUS-samtaler, lederuddannelse mv. ikke er så hyppigt forekommende som tilsynsform for så vidt angår puljeordninger. Kommunerne er endvidere blevet bedt om at angive, hvorvidt de anvender andre former i deres tilsyn med dagtilbud. Omkring en femtedel af kommunerne har svaret bekræftende herpå. Tekstboks 1 viser et udpluk af de former, som kommunerne i den forbindelse peger på. Tekstboks 1. Andre former som kommunerne anvender i tilsynet med dagtilbud Bygninger/legepladstilsyn Skoledistriktssamarbejde Distriktspædagoger, talepædagoger, psykologer Regelmæssig kontakt mellem institution og forvaltning Faglig supervision fra PPR - Tale/hørekonsulenter Løbende dialog og kontakt: Støttepædagog fra det kommunale korps knyttet til én puljeordning Deltager i aktiviteter Møder i det politiske udvalg Dialogmøder med det politiske udvalg Råd og vejledning i personalesager/økonomi Konkrete møder med lederne Kommunalbestyrelsesmedlemmer er tilforordnet bestyrelserne, herunder forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje. Samarbejde med konsulent efter behov Henvendelser fra puljeordninger Den løbende kontakt med institutioner og dagplejere er et vigtigt element i forvaltningens mulighed for at følge med i, hvorledes det står til i det enkelte dagtilbud. I forhold til puljeordninger, der står uden for den kommunale organisation, kan det have interesse at se på den kommunale myndigheds kontakt med disse ordninger. En væsentlig kontaktform i det proaktive tilsyn er henvendelser om råd og vejledning. Figur 5 nedenfor viser, hvor hyppigt henholdsvis institutionslignende og dagplejelignende ordninger kontakter forvaltningen om råd og vejledning. 21

22 Figur 5. Kommunerne fordelt på, hvor ofte de modtager henvendelser om råd og vejledning fra ledere og personale ansat i puljeordninger. Procent. Mindst én gang ugentligt Mindst én gang månedligt Mindst én gang i kvartalet Sjældnere end en gang i kvartalet Aldrig Institutionslignende puljeordninger Dagplejelignende puljeordninger Som det fremgår af figuren, modtager kommunerne oftere henvendelser fra institutionslignende ordninger end fra dagplejelignende ordninger. 33 procent af kommunerne med institutionslignende ordninger får henvendelser fra en ordning mindst én gang om måneden, mens dette kun gælder for 10 procent af de kommuner, der har dagplejelignende ordninger. En mulig forklaring kan være, at de institutionslignende ordninger har langt flere børn end de dagplejelignede ordninger, og dermed formentlig også flere komplekse problemer. På den anden side har de kommuner, der har dagplejelignende ordninger i gennemsnit flere ordninger, end de kommuner, der har institutionslignende ordninger. Tages det endvidere i betragtning, at andre former for støtte anvendes hyppigere i forhold til de institutionslignende end de dagplejelignende puljeordninger, kunne der opstilles den formodning, at de dagplejelignende ordninger i større udstrækning henvender sig om rådgivning og vejledning. Det er imidlertid ikke tilfældet. En analyse af sammenhængen mellem antallet af ordninger i en kommune og hyppigheden af henvendelser viser endvidere, at jo flere institutionslignende ordninger en kommune har, jo oftere modtager den kommunale forvaltning henvendelser fra denne type ordning. En tilsvarende klar sammenhæng findes imidlertid ikke for de dagplejelignende puljeordninger. Kun én af de fem kommuner, der har mere end fem ordninger modtager henvendelser mindst én gang om måneden. Når det gælder henvendelser om råd og vejledning, peger undersøgelsen således på, at kontakten mellem den kommunale myndighed og de dagplejelignende ordninger er ringere end mellem den kommunale myndighed og de institutionslignende ordninger. Tilsynsbesøg I dette afsnit beskrives omfanget af den kommunale myndigheds anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de forskellige dagtilbud. 22

23 Tabel 3 og 4 angiver henholdsvis kommunernes anmeldte og uanmeldte besøg i 2003 pr. institution eller dagpleje. Begge viser, at kommunerne hyppigere besøger de kommunale dagplejere end de øvrige dagtilbud. Det gælder begge former for besøg. På institutionsområdet er de kommuner, der har oplyst antal besøg, lidt hyppigere på anmeldt besøg på kommunale/selvejende institutioner end i puljeordninger. Det fremgår bl.a. af det forhold, at den andel kommuner, der ikke har aflagt besøg i institutionslignende puljeordninger er mere end dobbelt så stor som den andel, der ikke har aflagt besøg i kommunale/selvejende institutioner. Hyppigheden af besøg i de to dagtilbudstyper er derimod mere ens, når det gælder uanmeldte besøg, jf. tabel 4. Tabel 3. Kommunens anmeldte tilsynsbesøg i 2003 pr. institution eller dagpleje. Procent. Kommunale/ selvejende institutioner Institutionslignende puljeordninger Kommunal dagpleje Dagplejelignende puljeordninger Ingen besøg besøg besøg besøg besøg Mere end 8 besøg Ikke oplyst Antal kommuner= 100 pct Den mest forekomne besøgsform, jf. tabel 3 og 4, i kommunale/selvejende institutioner, i den kommunale dagpleje samt i institutionslignende puljeordninger er anmeldte besøg, I særdeleshed i forhold til institutionerne er de anmeldte besøg meget dominerende, derved at omkring 40 procent af kommunerne slet ikke har foretaget uanmeldte besøg i henholdsvis kommunale/selvejende institutioner og institutionslignende puljeordninger. Tabellerne viser endvidere, at der i tilsynet med den kommunale dagpleje er en tradition for såvel regelmæssige og ofte hyppige anmeldte og uanmeldte besøg. En tilsvarende tradition synes ikke at gøre sig gældende for de dagplejelignende puljeordninger. Når der sammenholdes med den kommunale dagpleje er det således relativt store andele af kommunerne, der angiver ikke at have aflagt henholdsvis et anmeldt eller uanmeldt besøg i dagplejelignende puljeordninger. 23

24 Tabel 4. Kommunens uanmeldte besøg i 2003 pr. institution eller dagpleje. Procent. Kommunale/ selvejende institutioner Institutionslignende puljeordninger Kommunal dagpleje Dagplejelignende puljeordninger Ingen besøg besøg besøg besøg besøg Mere end 8 besøg Ikke oplyst Antal kommuner=100 pct I kommunerne kan der være forskellig tradition for enten anmeldte eller uanmeldte besøg, og det er en af forklaringerne på især de store andele kommuner, der ikke har givet oplysninger om uanmeldte besøg. Det kan derfor have interesse at kombinere de to former for besøg og se på kommunernes fordeling på det samlede antal besøg. Figur 6 viser, at den kommunale dagpleje klart er det dagtilbud, der får flest besøg. Knap halvdelen af kommunerne (48 procent) besøgte i 2003 i gennemsnit de kommunale dagplejere 8 eller flere gange i løbet af året. Det står i kontrast til, at en næsten lige så stor andel kommuner (45 procent) i 2003 aflagde ét besøg i en dagplejelignende puljeordning. Sammenkædningen af de to besøgsformer tydeliggør forskellen mellem de kommunale/selvejende institutioner og de institutionslignende puljeordninger. Den største andel kommuner (32 procent) besøgte i gennemsnit de kommunale/selvejende institutioner 3-5 gange i løbet af 2003, mens det mest typiske for de institutionslignende puljeordninger var, at de fik ét besøg. 24

25 Figur 6. Kommunens samlede antal anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2003 pr. institution eller dagpleje. Procent Ingen besøg besøg 2 besøg Dagplejelignende puljeordninger Kommunal dagpleje 3-5 besøg 6-8 besøg Institutionslignende puljeordninger Kommunale/ selvejende institutioner Mere end 8 besøg Ikke oplyst Kommunernes besøg i institutioner og hos dagplejere kan være ujævnt fordelt, således at nogle får mange besøg, mens andre får få eller måske slet ingen. Derfor er kommunerne endvidere blevet bedt om at angive, hvor mange af deres institutioner og dagplejere, herunder puljeordninger, der i 2003 har modtaget mindst ét besøg. På baggrund af kommunernes angivelse af antal institutioner, dagplejere og puljeordninger, er det beregnet, hvor stor en andel af den enkelte kommunes dagtilbud, der har fået mindst ét besøg. Tabel 5 viser, i hvor store andele af dagtilbuddene, kommunerne har været på besøg. Det kan konstateres, at mere end totredjedele af kommunerne med henholdsvis institutionslignende og dagplejelignende ordninger har besøgt alle puljeordninger. Men samtidig er der en fjerdedel af kommunerne med dagplejelignende ordninger (dvs. 5 kommuner), der ikke har besøgt nogen af disse ordninger. Men relativt er der flere kommuner, der i 2003 besøgte samtlige deres puljeordninger, uanset type, end kommuner, der besøgte samtlige deres kommunale/selvejende institutioner og kommunale dagplejere. Det samlede billede på institutionsområdet er endvidere, at kommunerne i 2003 besøgte relativt flere af deres institutionslignende puljeordninger end deres kommunale/selvejende institutioner. På dagplejeområdet medfører bl.a. den store andel kommuner, der slet ikke har været på besøg i dagplejelignende puljeordninger, at 25