Informationsmøde om overenskomster

Transkript

1 Informationsmøde om overenskomster Underdirektør Anders Søndergaard Larsen, Chef for løn og arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen,

2 2 Overenskomster

3 DI's overenskomster overenskomstansatte fordelt på overenskomstområder 8% 7% 2% 3% 2% 1% 6% 14% 0% 1% 3% 5% 12% 36% Industriens overenskomst IFO - HK-området IFO - TL-området Træets overenskomst Emballageoverenskomsten Isoleringsoverenskomst Post Danmark Luftfart TDC (inkl. akademikere m.fl.) NNF - Slagterierne Øvrige NNF-områder Handel mv. Transport Service 3

4 DI's hovedmålsætninger Konkurrencekraft Arbejdsfred Maksimalt lokalt råderum 4

5 Hovedtemaer på forbundssiden Satsstigninger og tillægsbetalinger Tryghed Kompetenceudvikling 50%-reglen Fagforeningsbegunstigelse Social dumping 5

6 Forløb af forhandlinger Januar Opstart af forhandlinger Februar 12. feb.: Aftale med CO-i 23. feb.: Aftale med 3F Transport Marts April 1. udsættelse af konflikt Forhandling af øvrige overenskomster Evt. 2. udsættelse af konflikt Mæglingsforslag Afstemning Resultat af afstemning: Godkendt eller konflikt? 6

7 Hovedelementer: Industriens Overenskomst Mindstebetaling forhøjes pr. 1. marts 2012 med 1,35 kr. og pr 1. marts 2013 med 1,35 kr. Genetillæg reguleres med 1,4 pct. pr. 1 marts 2012 og med 1,4 pct. pr 1. marts Lærlinge og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2012 med 2,25 pct. og pr. 1. marts 2013 med 2,25 pct. Hvis der er en lokalaftale om individuel øget arbejdstid kan det nu aftales, at pensionsbidrag og feriepenge for de ekstra timer udbetales som et tillæg til lønnen. Mulighed for seniorordning fem år før medarbejderens folkepensionsalder med reduceret arbejdstid og pensionsindbetalinger udbetalt som tillæg til lønnen. 7

8 Hovedelementer: Industriens Overenskomst Fratrædelsesgodtgørelsen ændres, så den tager større hensyn til lavtlønnede. Selvvalgt uddannelse akkumulering af frihed. Mulighed for uddannelse til fuld løn ved arbejdsfordeling. En opsagt medarbejder genindtræder i sin anciennitet, hvis han genansættes inden for ni måneder. Hidtil har grænsen været seks måneder. Ret til løn under sygdom erhverves efter seks måneders ansættelse mod hidtil ni måneder. Overenskomsten løber frem til 1. marts

9 Hovedelementer: Industriens Funktionæroverenskomst Dækningsområdet udvides på HK-delen til også at omfatte diplomuddannede kontor-assistenter og professionsbachelorer, såfremt disse er medlem af HK. Indførelse af jobløn på HK-området. Pensionsgrundlag udvides, så det kommer til at svare til de timelønnedes pensionsgrundlag. Mulighed for at vælge en talsmand 9

10 Udvidet arbejdstid I Det kan aftales, at pensionsopsparing, bidrag til fritvalgslønkontoen samt feriegodtgørelse kan konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder Gælder timer, der ligger ud over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 10

11 Udvidet arbejdstid II Varierende ugentlig arbejdstid eller overarbejde betragtes ikke som udvidet arbejdstid (i denne sammenhæng) Omkostningsneutral for virksomheden 11

12 Udvidet arbejdstid III Ekstra lønudbetaling ved øget arbejdstid Beløb pr. måned, kr. Før skat Efter skat Fra 37 til 40 timer pr. uge: Løn i alt Heraf fra ny aftale Fra 37 til 42 timer pr. uge: Løn i alt Heraf fra ny aftale Anm.: Gennemsnitlig industriarbejder Kilde: DI 12

13 Seniorordning I Lokalaftale kan give mulighed for, at virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordning: Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid Parterne fastlægger selv (med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov) den konkrete udformning af arbejdstidsreduktionen 13

14 Seniorordning II Kan etableres fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder Medarbejderen kan vælge at konvertere løbende pensionsopsparing til et tillæg til lønnen Ordningen er omkostningsneutral for virksomheden 14

15 Seniorordning III Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen (fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes) kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage og akkumulere denne Værdien kan eventuelt sammen med øvrige indbetalinger på fritvalgslønkontoen - komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning 15

16 Fratrædelsesgodtgørelse på IO Fortsat: Udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen med fradrag af 15 pct. Nyt: Fratrædelsesgodtgørelsen kan minimum udgøre kr og maksimum kr pr. anciennitetstrin. 16

17 Selvvalgt uddannelse Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først Undtagelse: Gælder ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen 17

18 Uddannelse under arbejdsfordeling Øgede muligheder for uddannelsesaktiviteter i halvdelen af en periode med arbejdsfordeling Mulighed for at opnå økonomisk støtte på 85% af løn fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) Kræver lokal enighed Uddannelse kan ligge i friuger og i arbejdsuger Uddannelse kan være alment kvalificerende eller virksomhedsrelevant 18

19 Rådgivning til uddannelsesarbejdet I Styrkede forudsætninger for et samlet kompetenceløft og forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder: Styrket uddannelsesarbejde i virksomheden gennem større fokus på uddannelsesplanlægning 19

20 Rådgivning til uddannelsesarbejdet II Rådgivning gennem TEKSAM m.h.p. at gøre det lettere for virksomheder og medarbejdere at benytte de etablerede uddannelsestilbud Mulighed for, at uddannelsesudvalget (alternativt SU, sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af TEKSAM s proceskonsulenter, når en af parterne ønsker det 20

21 Forældreorlov Ny Fleksibilitetsregel. De 11 ugers betalt forældreorlov efter de 14 ugers barsel skal fremover ligge inden for de første 52 uger fra fødsel. Timeloftet for løn under forældreorlov forhøjes fra 135 til 140 kr. pr. time 21

22 Anciennitetsbestemmelser Anciennitetskravet ved sygdom ændres fra 9 måneders anciennitet til 6 måneders anciennitet Anciennitetskravet ved genindtræden i anciennitet ændres fra 6 måneder til 9 måneder Pension og alder Alderskravet for pension ændres fra 20 år til 18 år 22

23 Elektroniske dokumenter Mulighed for at aflevere feriekort, lønsedler og evt. andre dokumenter elektronisk, f.eks. via e-boks eller Medarbejdere skal varsles med 3 måneder Medarbejdere, der ingen mulighed har for at anvende elektroniske løsninger, kan få de pågældende dokumenter udleveret af virksomheden 23

24 Attestation af feriekort Attestation af feriekort kan ske elektronisk Medarbejderen attesterer feriekortet selv A-kasse eller kommune attesterer, hvis medarbejderen modtager ydelser herfra 24

25 IFO s dækningsområde Dækningsområdet på HK-delen udvides til at omfatte: Diplomuddannede kontorassistenter og professionsbachelorer Forudsætter at overenskomsten er i kraft på det pågældende område Men kun hvis medlem af HK Træder i kraft med 2 mdrs. varsel efter kravs fremsættelse Tæller ikke med i beregning af 50%-reglen Derudover: Indførelse af jobløn på HK-området Pension af A-skatte indkomst 25

26 IFO: HK talsrepræsentant Medlemmer af HK kan ved fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til at kræve en forhandling med virksomheden om ansættelses- og arbejdsforhold Talsrepræsentanten skal være medlem af HK og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af medlemmerne DA skal vurdere om talsrepræsentanten kan vælges til Samarbejdsudvalgets gruppe B på lige fod med tillidsrepræsentanter 26

27 Pensionsbidrag under barsel Det ekstra pensionsbidrag, som betales under de 14 ugers barselsorlov pr. 1. juli 2012 udgør følgende: Industriens Overenskomst: Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned: 7,00/1.120,00 Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned: 3,50/560,00 Samlet bidrag kr. pr. time/kr. pr. måned: 10,50/1.680,00 Industriens Funktionæroverenskomst: Arbejdsgiverbidrag kr. pr. måned: 1.120,00 Arbejdstagerbidrag kr. pr. måned: 560,00 Samlet bidrag kr. pr. måned: 1.680,00 27

28 28 Pause

29 29 Lokal lønforhandling

30 Oversigt 1 Konjunkturer 2 Konkurrenceevne 3 Lønudvikling 30

31 Prognose for Verdensøkonomien Procentvis realvækst i BNP --- USA 1,7 2,2 2,5 Euroområdet 1,5-0,3 0,9 - Tyskland 3,1 0,6 1,5 Sverige 4,3 0,8 2,0 Storbritannien 0,9 0,5 1,8 Norge 2,5 2,3 2,8 Japan -0,9 1,8 1,4 Emerging Asien 4,0 3,8 4,5 - Kina 9,2 8,4 8,6 - Indien 6,9 7,3 8,2 Central- og Østeuropa 2,8 1,2 2,6 Rusland 4,3 3,5 3,8 Brasilien 2,9 3,2 4,3 Verden, BNP-vægtet 2,9 2,6 3,2 Verden, eksportvægtet 2,7 1,1 2,1 Kilde: Consensus Economics, IMF, Danmarks Statistik og DI-beregninger Konjunkturer 31

32 Rentespænd til Tyskland Rentespænd til Tyskland Renten på 10-årige statsobligationer Procentpoint Danmark Italien Spanien Irland Grækenland Portugal Procentpoint Kilde: Macrobond Konjunkturer 32

33 Status quo i 2011 Bruttonationalproduktet Sæsonkorrigeret mængdeindeks 2000= = Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt Konjunkturer 33

34 Privatforbruget ligger fladt Privat forbrug Sæsonkorrigeret, årsniveau Mia. kr., kædede 2005-priser 850 Mia. kr., kædede 2005-priser Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt Konjunkturer 34

35 Offentligt forbrug stagnerer Offentligt forbrug Sæsonkorrigerede mængder 2000= = Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt Konjunkturer 35

36 Eksporten har tabt pusten Eksport i alt Sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr., kædede 2005-priser Mia. kr., kædede 2005-priser Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt Konjunkturer 36

37 Beskæftigelsen viger fortsat Beskæftigelsen i alt Sæsonkorrigeret 1000 personer 1000 personer Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt Konjunkturer 37

38 Ledigheden har toppet 1000 personer 1000 personer Bruttoledigheden opdelt på ledighedstype Sæsonkorrigeret Ledige dagpengemodtagere Aktiverede dagpengeberettigede Ledige kontanthjælpsmodtagere Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. jan Konjunkturer 38

39 Udsigt til lav vækst Udvidet europæisk gældskrise: BNP-vækst (pct.) 1,0 1,0 1,4-0,3-0,8 Ledighed (1.000 personer) Offentlig saldo (mia. kr.) Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet Konjunkturer 39

40 Danske arbejdsomkostninger i top Norge Schweiz Danmark Belgien Sverige Tyskland Finland Holland Frankrig USA Italien Japan Storbritannien Spanien Sydkorea Tjekkiet Ungarn Polen Mexico Arbejdsomkostninger ved fremstilling 2010, kr. pr. time Kilde: U.S. Department of Labor, Danmarks Statistik og DI-beregninger Konkurrenceevne 40

41 Konkurrenceevne i Danmark vs. udland Enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed 2008 = Kilde: Treparts-Statistikudvalget Danmark Udlandet Konkurrenceevne 41

42 Dansk konkurrenceevne over for Tyskland Forskel mellem danske og tyske arbejdsomkostninger pr. time, voksne Pct Fremstilling Bygge- og anlæg Serviceprægede erhverv Kilde: DA, Statistisches Bundesamt og DI-beregninger Hotel og restauration Transport Konkurrenceevne 42

43 Store brancheforskelle Forskel mellem danske og tyske arbejdsomkostninger pr. time, 2008, voksne Telekommunikation Detailhandel Bilhandel og værksteder Engroshandel Transportvirksomhed Hotel og restauration Elektronikfremstilling Kemisk industri Medicinalindustri Maskinfremstilling Jern- og metalindustri Sten-, ler- og glasindustri Plast- og gummiindustri Grafisk industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Fremstilling, gnst. Serviceprægede erhverv, gnst. Kilde: DA, Statistisches Bundesamt og DI-beregninger Pct Konkurrenceevne 43

44 Reallønnen er steget over årene Lønudvikling 44

45 1. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv 11 Lavere lønstigningstakt 6 Stigning i timefortjenesten inden for fremstilling Produktionsarbejde, pct OK - centralt forhandlet Lokale lønforhandlinger Produktivitet, overtid mv. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Lønudvikling 45

46 I underkanten af udlandets lønstigninger Lønudvikling 46

47 Lokale lønreguleringer 5 Lokale lønreguleringer Regulering i pct Arbejdere Funktionærer Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo februar 2012 Kilde: DI Lønudvikling 47

48 Færre nulreguleringer i 2011 Færre nulreguleringer af løn i 2011 Andel medarbejdere med nulregulering ved lokale lønforhandlinger, procent Funktionærer Timelønnede Anm: Tal for 2011 baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo februar 2012 Kilde: DI Lønudvikling 48

49 Lokale reguleringer af arbejdere 10 pct. af arbejderne har fået nul i regulering i 2011 Andel af regulerede arbejdere, pct Regulering i pct. Anm.: Baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo februar 2012 Kilde: DI Lønudvikling 49

50 Lokale reguleringer af funktionærer 4 pct. af funktionærerne har fået nul i regulering i 2011 Andel af regulerede funktionærer, pct Regulering i pct. Anm.: Baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo februar 2012 Kilde: DI Lønudvikling 50

51 Den lokale lønforhandling Man kan indlede forhandlinger, selvom overenskomstforhandlingen ikke er afsluttet - tag eventuelt et forbehold Kan der gives en generel nulregulering? Hvad sker der ved uenighed? Lønstigning med tilbagevirkende kraft? Undgå statistikløn Undgå at blive snydt af rygter Lønudvikling 51

52 Hent mere på DI's hjemmeside Lønudvikling 52

53 Informationsmøde om overenskomster Underdirektør Anders Søndergaard Larsen, Chef for løn og arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen,