Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Transkript

1 Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal Funktionærernes timefortjeneste steg på årsbasis med 1,8 pct., mens arbejdernes timefortjeneste steg med 1,4 pct., hvilket er henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.-point mindre, end kvartalet før. Lønstigningerne ligger ca. 0,3 pct.-point højere, end referenceforløbet fra overenskomstforhandlingerne i Det skal dog bemærkes, at Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger lå 0,5 pct.-point under DA s i både 1. og 2. kvartal og 0,4 pct.-point under i 3. kvartal Den danske lønstigningstakt har i længere tid ligget under udlandets, jf. tabel 1. Denne tendens fortsatte i 3. kvartal Det er 11. kvartal i træk, at den danske lønudvikling i fremstillingssektoren er lavere end udlandets. Tabel 1. Oversigt over ændring i timefortjenesten, udvalgte områder 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct DA-området Arbejdere 1,4 1,5 0,9 1,1 1,6 1,5 1,4 Funktionærer 2,1 1,8 1,6 1,7 2,0 2,0 1,8 Fremstillingssektoren 1,8 1,7 1,1 1,2 1,5 1,5 1,7 I alt 1,7 1,7 1,3 1,4 1,8 1,8 1,6 Det offentlige Kommuner 1,8 2,4 2,5 2,4 0,4 0,3 0,4 Regioner 1,8 2,1 3,6 2,2 0,3 0,2-0,9 Staten 0,3 1,8 2,0 1,8 2,1 0,5 0,9 Danske forbrugerpriser 2,8 2,2 2,5 2,2 1,1 0,9 0,5 International lønudvikling 2,3 2,7 2,7 2,5 2,4 2,0 1,9 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. Lønstigningstakten blandt de statsansatte var 0,9 pct. i 3. kvartal 2013 ifølge Danmarks Statistik. Det er en stigning på 0,4 pct.-point i forhold til 2. kvartal Ansatte i kommunerne oplevede en stigning på 0,1 pct.-point til 0,4 pct., mens ansatte i regionerne oplevede en reduktion i lønstigningstakten på 1,6 pct.-point, til et fald på -0,9 pct. i 3. kvartal De faktiske lønstigninger for statsansatte lå fortsat højere, end det overenskomstbaserede referenceforløb, mens de for ansatte i kommuner og regioner lå under det overenskomstbaserede referenceforløb. Det vægtede gennemsnit af den senest offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 1,9 pct. Dette er 0,2 pct.-point højere, end den danske lønstigningstakt i fremstillingssektoren. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne de senere år frem til 2012, hvorfor lønkonkurrenceevnen nu er på niveau med I 3. kvartal 2013 var lønstigningstakten i regionerne, opgjort af Danmarks Statistik, uforholdsmæssig lav på -0,9 pct., hvilket var en modgående effekt af en ekstraordinær kraftig stigning i 3. kvartal 2012 på 3,6 pct. Lønstigningstakten beregnet af KRL (tidligere FLD) lå derimod på 0,7 pct. i 3. kvartal 2013 og på 2,3 pct. i 3. kvartal Forskellen skyldes, at tallene for 3. kvartal 2011 og 2013 kun indeholdt genebetalinger for fire uger, mens tallene for 3. kvartal 2012 indeholdt genebetalinger for fem uger. Derudover så man en betydelig ændring af feriemønstrene for nogle grupper i regionerne i 3. kvartal Begge forhold har KRL korrigeret for modsat Danmarks Statistik.

2 Som følge af en langsom udvikling i forbrugerpriserne oplevede både ansatte i staten og på DAområdet stigninger i reallønnen, mens ansatte i kommuner og regioner havde en reallønsnedgang på henholdsvis 0,1 og 1,4 pct. Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området I 3. kvartal 2013 lå lønudviklingen på hele DA-området 0,3 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Funktionærernes lønstigning lå 0,5 pct.-point højere, end de aftalte omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigninger lå 0,1 pct.-point højere. I forhold til 2. kvartal 2013 faldt lønstigningstakten for funktionærer med 0,2 pct.-point til 1,8 pct., mens arbejdernes faldt med 0,1 pct.-point til 1,4 pct. Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling, og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Bidraget til årsstigningstakten som følge af genetillægsbetalinger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde 0,2 pct.-point i 3. kvartal 2013, hvilket var uændret sammenlignet med 2. kvartal 2013, jf. tabel 2. 2

3 Tabel 2. Årsstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt 2. kvartal kvartal 2013 Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Pct Arbejdere 0,9 1,7 1,9 1,5 1,3 1,3 1,6 1,4 Funktionærer 2,2 2,4 1,9 2,0 2,2 1,5 1,6 1,8 Alle 1,5 1,9 1,9 1,8 1,7 1,4 1,6 1,6 Heraf: Genetillæg -0,2 0,2-0,1-0,1 0,0-0,1-0,1-0,1 Personalegoder 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Pension 0,1 0,1 0,3 0,2 0,1 0,1 0,3 0,2 I alt 0,0 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var 1,7 pct. i 3. kvartal 2013, og er dermed steget med 0,2 pct.-point i forhold til 2. kvartal 2013, jf. figur 2. Pensionsindbetalingerne bidrog med 0,1 pct.-point til lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed i 3. kvartal Dermed er pensionsindbetalingernes bidrag til lønstigningerne uændret i forhold til 2. kvartal Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten for arbejdere i fremstillingsvirksomhed steg fra 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2013 med 0,4 pct.-point til 1,3 pct. Funktionærernes lønstigninger var på 2,2 pct., og derfor uændret i forhold til 2. kvartal De faktiske lønstigninger i fremstillingsvirksomhed lå godt 0,4 pct.- 3

4 point over omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb i 3. kvartal 2013, jf. figur 2. De største lønstigninger i 3. kvartal 2013 inden for fremstillingsvirksomhed var at finde inden for forsyning samt plast- og gummiindustri på henholdsvis 3,3 pct. og 3,1 pct. Den mindste lønstigning var at finde inden for sten-, ler- og glasindustri samt transportmiddelindustri, hvor den årlige lønstigningstakst var på henholdsvis -0,1 pct. og 0,6 pct. I 3. kvartal 2013 havde bygge- og anlægsvirksomhed en årlig lønstigningstakt på 1,4 pct., den faldt dermed med 0,5 pct.-point i forhold til forrige kvartal, jf. figur 3. Det samlede niveau på 1,4 pct. lå knap 0,2 pct.-point under omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb. For arbejdere i bygge- og anlægsvirksomhed faldt lønstigningstakten fra 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2013 med 0,4 pct.-point til 1,3 pct., mens lønstigningstakten for funktionærer faldt med 0,9 pct.- point til 1,5 pct. Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten for både arbejdere og funktionærer i de serviceprægede erhverv var i 3. kvartal 2013 på 1,6 pct., og faldt dermed med 0,3 pct.-point i forhold til forrige kvartal. De faktiske lønstigninger i 3. kvartal 2013 lå ca. 0,1 pct.-point over omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Pensionsindbetalinger og personalegoder bidrog til at trække lønstigningstakten op med henholdsvis 0,3 og 0,1 pct.-point, mens genetillæg bidrog til at trække ned med 0,1 pct.-point. De største lønstigninger i 3. kvartal 2013 inden for de serviceprægede erhverv var at finde inden for liberale erhverv, hvor lønstigningerne var på 2,6 pct. Den mindste lønstigning var at finde inden for ingeniørvirksomhed, hvor lønstigningstakten var på -0,8 pct. 4

5 Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor 2 Ansatte i staten havde en lønstigningstakt på 0,9 pct. i 3. kvartal Det er 0,4 pct.-point mere, end i 2. kvartal 2012 jf. figur 5. Lønstigningstakten for de statsansatte lå således under den private sektors lønstigning i 3. kvartal 2013, der ifølge Danmarks Statistik udgjorde 1,2 pct. Ansatte i kommuner og regioner under ét havde en lønstigningstakt på 0,1 pct. i 3. kvartal Det er 0,2 pct.-point lavere, end i 2. kvartal Lønstigningstakten for de kommunalt og regionalt ansatte lå således 1,1 pct.-point under den private sektors lønstigningstakt i 3. kvartal I dette afsnit sammenlignes der med private lønstigningstakter opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s lønstigningstakter, der blev brugt i foregående afsnit. Normalt er afvigelserne mellem de to opgørelser begrænsede, men i 2013 har forskellene været større end sædvanligt. I 3. kvartal 2013 opgjorde DA således lønstigningen til 1,6 pct., mens Danmarks Statistik målte en lønudvikling på 1,2 pct. Der pågår et arbejde med at afklare årsagerne til forskellene. 5

6 Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks, og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 3. kvartal 2013 var på 3,1 pct. inden for forskning og udvikling, mens der inden for kultur og fritid var en lønreduktion på 0,1 pct., jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 3. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Transportvirksomhed 2,0 1,2 2,0 0,5 0,1 Forskning og udvikling 1,6 3,0 4,3 2,5 3,1 Statslig administration 2,0 1,8 1,7 0,1 0,2 Kultur og fritid 1,9 2,3 2,9 0,5-0,1 Undervisning 1,8 1,7 2,1 0,9 1,4 I alt 2,0 1,8 2,1 0,5 0,9 Kilde: Danmarks Statistik. I kommuner og regioner i 3. kvartal 2013 var der en lønreduktion inden for sundhedsvæsen samt kultur og fritid på henholdsvis 0,7 og 0,2 pct. Den højeste lønstigning var inden for vandforsyning og renovation med en stigning på 2,8 pct., jf. tabel 4 Kommunerne havde en større lønstigning, end regionerne i 3. kvartal De kommunalt ansatte havde en lønstigning på 0,4 pct. mens de ansatte i regionerne havde en lønreduktion på 0,9 pct. Tallene for den regionale lønstigningstakt fra Danmarks statistik for 3. kvartal 2013 er påvirket af særlige forhold, jf. fodnote 1. Det betyder, at tallet for 3. kvartal 2012 er overvurderet, mens tallet for 3. kvartal 2013 er undervurderet. KRL korrigerer for de særlige forhold, og når frem til en lønstigningstakt i 3. kvartal 2013 på 0,7 pct., hvilket er et mere retvisende tal. 6

7 ½Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner og kommuner 3. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Administration 1,7 2,2 0,0 0,0 0,3 Undervisning 2,5 2,7 0,8 1,0 0,4 Sundhedsvæsen 3,6 2,3 0,4 0,3-0,7 Sociale institutioner 2,7 2,1 0,0 0,1 0,3 Vandforsyning og renovation 4,1 2,6 4,0 3,8 2,8 Kultur og fritid 1,8 2,0 0,3-1,2-0,2 Rengøring og anden operationel service 3,0 2,6 0,7 0,1 0,3 Kommuner 2,5 2,4 0,4 0,3 0,4 Regioner 3,6 2,2 0,3 0,2-0,9 I alt 2,9 2,4 0,5 0,3 0,1 Anm.: Det kan forekomme mærkværdigt, at regioner og kommuner i alt har en højere lønstigning, end deres individuelle stigninger i 1. kvartal Det skyldes, at der fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 er sket en forskydning mod flere ansatte i regionerne, som gennemsnitligt har en højere løn. Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for statsansatte på 0,9 pct. lå over det overenskomstbaserede referenceforløb, som indeholder uændret løn for 3. kvartal 2013 målt på årsbasis, jf. figur 6. Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af OK11 henholdsvis OK13, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i 2011 og Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget For regionalt og kommunalt ansatte lå lønstigningstakten henholdsvis 1,6 og 0,1 pct.-point under det overenskomstbaserede referenceforløb, der for begge grupper var på 0,7 pct. i 3. kvartal 2013, jf. figur 7. Hvis man tager udgangspunkt i lønstigningerne fra KRL, så lå lønstigningstakten i regionerne direkte på referenceforløbet. 7

8 Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af OOK11 henholdsvis OOK13, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i 2011, 2012 og Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Udmøntningen fra reguleringsordningerne Reguleringsordningerne på det offentlige område betyder kort sagt, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Reguleringsordningen yder en dækning på 80 pct. af forskellen. Hvis lønnen på det private område fx stiger med 1 pct.-point mere, end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point og omvendt, hvis den private lønstigning er 1 pct.-point lavere. Også i 2013 sker der negative udmøntninger af reguleringsordningerne, da den økonomiske nedtur de sidste par år har medført, at de private lønstigninger er aftaget markant. I forhold til udmøntningerne i 2014 er det en usikkerhedsfaktor, at der fortsat er uafklarede forskelle mellem opgørelserne af den private lønudvikling foretaget af Danmarks Statistik og DA. På det kommunale område udmøntes reguleringsordningen den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire rullende kvartaler til og med 1. kvartal. Udmøntningen i 2013 er beregnet til -0,48 pct., mens det foreløbige bud på udmøntningen i 2014 baseret på oplysninger for to af de fire kvartaler ligger omkring 0,43 pct., det vil sige lidt over forventningerne ved overenskomstfornyelsen. På det regionale område er reguleringsordningen ændret i denne overenskomstperiode således, at der nu benyttes lønindekset for de regionalt ansatte alene, hvor man tidligere benyttede det samlede lønindeks for kommuner og regioner. Udmøntningen af den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året, baseret på fire kvartaler og er beregnet til -0,46 pct. i Forventningen til udmøntningen i 2014 er 0,57 pct., hvilket er noget over forventningerne ved overenskomstfornyelsen, og hænger sammen med den markante negative udvikling i de regionale lønninger i 3. kvartal Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2013 på -0,82 pct. modsvarede præcis de aftalte generelle lønstigninger pr. 1. april I forhold til udmøntningen den 1. april 2014 tyder de nuværende oplysninger for lønudviklingen i 3. kvartal 2013 på et 3 For at tage højde for de ekstraordinære tekniske forhold ved de regionale lønstigninger i 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2013 (jf. fodnote 1) er der i forbindelse med udmøntningen af reguleringsordningen på det regionale område i 2013 indarbejdet en korrektion til den regionale lønstigningstakt i 3. kvartal 2012 på -0,7 pct.-point. Omvendt korrigeres lønstigningstakten i 3. kvartal 2013 med +0,7 pct.-point i forbindelse med skønnet over udmøntningen i 2014, jf. aftalen om reguleringsordningen for det regionale område. 8

9 bidrag fra reguleringsordningen mv. på -0,31 pct. 4, hvilket er noget under forventningen ved overenskomstfornyelsen, jf. tabel 5. Tabel 5. Rammerne for de generelle lønstigninger Kommunerne (KTO) 1. apr okt jan okt OK2013 i alt Pct Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 - Puljer til organisationsforhandlinger 0,25 0,25 - Reguleringsordning* -0,48 0,43-0,05 I alt 0,50 0,12 0,75 0,80 2,17 Regionerne (KTO m.fl.) 1. apr okt jan okt OK2013 i alt Pct Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 - Puljer til organisationsforhandlinger 0,25 0,25 - Reguleringsordning* -0,46 0,57 0,11 I alt 0,50 0,14 0,75 0,94 2,33 Staten (CFU) 1. apr apr OK2013 i alt Pct Generelle lønstigninger 0,82 0,80 1,62 - Reguleringsordning* -0,82-0,31-1,13 I alt 0,00 0,49 0,49 Forventet reststigning 0,50 0,50 Anm.: For 2014 er udmøntningen af reguleringsordningerne skønnet på baggrund af overenskomstparternes forventninger til udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige delsektorer, samt de seneste oplysninger. For staten er der desuden indarbejdet en kompensation på 0,1 pct. for lovindgrebet i konflikten på undervisningsområdet. For 2013 er udmøntningen i kommuner og regioner beregnet. Udmøntningerne kan afvige fra skøn ved indgåelse af forligene. Kilder: Forlig mellem for KTO/KL, KTO/RLTN og CFU/FM, regeringens lovindgreb samt Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen, og er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne. Inflationen lå i 3. kvartal 2013 på 0,5 pct., hvor den var faldet med 0,4 pct.-point i forhold til 2. kvartal 2013, jf. figur 8. Prisudviklingen er steget lidt igen ind i 4. kvartal 2013, og lå i de første to måneder af 4. kvartal 2013 på 0,6 pct. 4 Der er kompenseret for, at lovindgrebet i konflikten på undervisningsområdet for staten indebar en ekstraordinær stigning i de statslige lønninger. Kompensationen er fastlagt til 0,1 pct. Beregningen af udmøntningen er her sket på baggrund af Danmarks Statistiks sektorfordeling, og kan afvige fra den endelige udmøntning 9

10 Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. Den lave vækst i forbrugerpriserne i 3. kvartal 2013 er med til at trække reallønsudviklingen i staten, kommunerne og på DA-området en smule opad, mens udviklingen i regionerne fortsat er negativ, som følge af lønreduktionen i 3. kvartal 2013, jf. figur 9. Benyttes KRL s opgørelse af den regionale lønstigningstakt, har de ansatte i regionerne dog også opnået en svag reallønsfremgang. 10

11 Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner og på DA-området Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Selvom den lave vækst i forbrugerpriserne, trækker reallønsudviklingen opad, oplevede kommunalt og regionalt ansatte en reallønsnedgang på henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. i 3. kvartal 2013, mens privat- og statsansatte havde en fremgang på henholdsvis 0,7 og 0,4 pct., jf. figur 9. I 2013 forventes skattereformen samtidig at bidrage til en stigning i lønmodtagernes rådighedsbeløb på knap 1 pct. i gennemsnit. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 1,9 pct., jf. tabel 6. Dermed var den vægtede udenlandske lønudvikling større, end den danske, som var 1,7 pct. i fremstillingssektoren. I forhold til offentliggørelsen af seneste kvartals lønudvikling faldt udlandets lønudvikling med 0,1 pct.-point til 1,9 pct. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort, blev reduktionen i de udenlandske lønstigninger primært trukket af lønudviklingen i Norge, Holland og Storbritannien. Blandt de nordiske lande havde Sverige en lønstigningstakt på 1,6 pct. og var dermed det eneste af de øvrige nordiske lande, som havde en lavere lønstigningstakt i 3. kvartal 2013, end den danske. Norge og Finland oplevede lønstigningstakter på henholdsvis 3,0 pct. og 2,1 pct. i 3. kvartal Tyskland havde en lønstigningstakt på 2,1 pct., hvilket fortsat er højere, end den vægtede udenlandske lønudvikling. 11

12 Tabel 6. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Pct. Norge 3. kvartal ,0 Holland 2. kvartal ,9 Tyskland 2. kvartal ,1 Finland 3. kvartal ,1 Frankrig 2. kvartal ,0 Sammenvejet lønudvikling 3. kvartal ,9 Belgien 2. kvartal ,9 USA 3. kvartal ,8 Polen 2. kvartal ,7 Danmark 3. kvartal ,7 Sverige 3. kvartal ,6 Storbritannien 3. kvartal ,6 Spanien 2. kvartal ,5 Danmark (arbejdere) 3. kvartal ,3 Italien 3. kvartal ,0 Japan 3. kvartal ,3 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan måles ved de relative enhedslønomkostninger, som er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønudviklingen. Samtidig er de korrigeret for kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk konkurrenceevne blevet forbedret. Det er primært sket gennem lavere kronekurs og højere produktivitet, sammenlignet med udlandet, jf. figur 10. Figur 10. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet Pct.-point Pct.-point Pct.-point Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Bytteforhold i industrien 1 0 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 2010 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 2010 til 2012 er udviklingen udregnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (maj 2013), OECD, Nationalbanken, ADAM og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt det nuværende lønudvikling er holdbart fremadrettet. Et højt lønniveau er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet, end i andre lande. Mange analyser af konkurrenceevnen tager udgangspunkt i en længere tidsperiode, fx helt tilbage i 1995 eller Det virker mærkværdigt at lade en udvikling, der har fundet sted for så mange år siden, indgå i vurderingen af konkurrenceevnen. Det må formodes, at forringelser af konkurrenceevnen i 1990 erne og starten af 2000 erne vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og de vil derfor ikke give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO har af denne grund alene set på udviklingen siden 2003 i ovenstående figur. 12

13 En bredere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2003, hvor de danske enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed har udviklet sig på niveau med udlandets, er danske virksomheders eksportpriser vokset mere, end importpriserne. Det har medvirket til at øge lønsomheden i danske virksomheder og styrket deres internationale position. 13