Resumé. NOTAT: Behandling af høringssvar til forslag til Kommuneplan 2013

Transkript

1 Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. HABR Dir. tlf. NOTAT: Behandling af høringssvar til forslag til Kommuneplan oktober 2013 Forslag til kommuneplan 2013 var i høring fra den 5. juli til den 13. september I høringsperioden indkom i alt 61 skriftlige høringssvar fra myndigheder, organisationer og privatpersoner, heraf 6 underskriftsindsamlinger med i alt underskrifter. 21 af høringssvarene omhandler områder til placering af store vindmøller. Disse høringssvar blev forelagt byrådet på møde den 9. oktober 2013, punkt 245. I dette notat sammenfattes alle høringssvarene. Notatets indhold: 1. Resumé af høringssvar 2. Behandling af høringssvar uddybende gennemgang af høringssvar og forvaltningens vurdering 3. Forvaltningens forslag til yderligere ændringer 4. Oversigtsskema for høringssvar Resumé Høringssvarene vedrører et bredt udvalg af kommuneplanens emneområder. De bemærkninger, der kan give anledning til større ændringer af kommuneplanforslaget, vedrører boligudbygning i Vindinge, Gadstrup og Store Valby/Ågerup, bus- og cykeltracé fra Trekroner til Risø, vej nord og øst om Trekroner, områder til store vindmøller, erhvervsudbygning ved Risø, ved Store Hede i Roskilde og ved Møllehaven i Jyllinge, områder til butikker samt yderligere skovrejsning. Grundejere ved Vindinge foreslår deres arealer udlagt til boliger som supplement til eller i stedet for det allerede planlagte byudviklingsområde i Vindinge Vest, som ejerne endnu ikke har taget initiativ til at realisere. En grundejer i Gadstrup foreslår sit areal syd for Ramsøbakken udlagt til boliger. Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde (DN) foreslår det planlagte boligområde ved Store Valby/Ågerup reduceret af hensyn til oversvømmelsesrisici, Grundejerforeningen Ågerup By ser gerne en moderat udbygning, men påpeger, at kloakker og rensningsanlæg skal have tilstrækkelig kapacitet, inden der udbygges yderligere. DN og en række grundejere og beboere i det berørte område gør indsigelse mod det planlagte bus- og cykeltracé fra Trekroner til Risø, da vejen vil gennemskære natur, give meget lille tidsbesparelse og kun betjene en udvalgt gruppe af borgere. DN er imod vej nord og øst om Trekroner, og Grundejerforeningen Trekroner Øst og 5 beboere i Trekroner påpeger, at det viste trace ikke er i overensstemmelse med gældende lokalplaner. En beboer på Store Valbyvej anbefaler vejen gennemført.

2 Side2/37 DN og en lang række beboere gør indsigelse mod de foreslåede områder til store vindmøller. De indkomne indsigelser har fokus på generne ved vindmøller på land og foreslår at vindmøllerne opsættes på vand. Mange indsigelser fokuserer på de natur-, landskab-, kultur- og helbredsmæssige konsekvenser ved vindmøller tær på beboelse. En del indsigelser bemærker, at vindmøller vil forringe salgsværdien for private som offentlige ejendomme i nærheden af møllerne og at der er en ulighed mellem vindmølleejerne, der tjener på opstillingen og naboerne, der kan risikere at ejendomsværdien falder. Naturstyrelsen forudsætter, at det foreslåede erhvervsområde ved Store Hede alene får karakter af perspektivareal, alternativt skal det godtgøres, at arealudlægget ikke påvirker grundvandsinteresserne. DN er imod de foreslåede erhvervsområder ved Store Hede og vest for Møllehaven i Jyllinge, da området ved Store Hede vil indskrænke den grønne ring, og området ved Møllehaven vil ødelægge den sammenhængende natur langs Værebro Å. DN og to borgere på Store Valbyvej er imod den planlagte erhvervspark ved Risø. En grundejer på Bytoften foreslår mulighed for almindelige detailbutikker i området. Ejerforeningen Roskildevænget ønsker dagligvarebutik på hjørnet af Roskildevænget/Køgevej. En grundejer på Motelvej ønsker yderligere byggemuligheder i det udlagte område til pladskrævende varegrupper. En beboer på Motelvej frygter, at butikkerne vil medføre ekstra trafik. HOFOR ønsker yderligere skovrejsning syd for Store Valby/Ågerup for at beskytte grundvandet i indvindingsområder til Brokilde og Marbjerg kildepladser. Naturstyrelsen forudsætter herudover præciseringer i forhold til Fingerplan 2013 (stationsnære områder og byafgrænsning ved Frederiksborgvej) og præciseringer i forhold til enkeltstående butikker og store husdyrbrug samt en plan for oversvømmelseskortlægningen.

3 Side3/37 Behandling af høringssvar BYER OG BOLIGER Stationsnære områder Naturstyrelsen forudsætter, at det præciseres, at større uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, større idrætsanlæg o.l. samt kontorvirksomheder over 1500 m 2 etageareal primært skal lokaliseres i de stationsnære kerneområder omkring Roskilde Station og Trekroner Station. Forvaltningen anbefaler, at præciseringerne indarbejdes i kommuneplanen, så der bliver fuld overensstemmelse med Fingerplan Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: I retningslinje 2.1 tilføjes: fortrinsvis i de stationsnære kerneområder, som vist på kortet. I retningslinje 21.3 ændres: skal lokaliseres i de stationsnære områder til skal fortrinsvis lokaliseres i de stationsnære kerneområder. I redegørelsen til afsnittet om erhvervsområder tilføjes: Kontorbyggeri med over m 2 etageareal og dermed mange ansatte skal fortrinsvis lokaliseres i de stationsnære kerneområder omkring Roskilde Station og Trekroner Station (op til 600 m gangafstand fra stationerne). I de øvrige stationsnære områder (mellem ca. 600 m og m gangafstand fra stationen), kan der planlægges for kontorbyggeri over m 2 etageareal, hvis det kan sandsynliggøres, at brugen af kollektive transportmidler til og fra virksomheden bliver lige så udbredt, som hvis virksomheden havde ligget inden for det stationsnære kerneområde og dermed endnu tættere på en station. Roskilde Kommune gør en ekstra indsats for at fremme brugen af kollektive transportmidler i de stationsnære områder ved at etablere højfrekvente buslinjer og sikre særligt gode trafikale forhold for gående og cyklende. I de generelle rammer er der fastsat et maksimum for, hvor mange parkeringspladser der må etableres i forbindelse med nyt kontorbyggeri, og et minimum for, hvor mange cykelparkeringspladser der skal etableres. Boligudbygning Bemærkninger: Private grundejere i Vindinge foreslår nye boligområder henholdsvis nord og syd for Vindinge. En privat grundejer foreslår Ramsøbakken i Gadstrup udvidet mod øst og syd. Danmarks Naturfredningsforening foreslår det planlagte boligområde ved Store Valby/Ågerup reduceret af hensyn til oversvømmelsesrisikoen, Grundejerforeningen Ågerup By ser gerne en moderat udbygning, men påpeger, at kloakker og rensningsanlæg skal have tilstrækkelig kapacitet, inden der udbygges yderligere. To beboere i Vor Frue efterlyser udviklingsplaner for landsbyen. En beboer i Trekroner foreslår almennyttigt byggeri ved Tønsbergvej. Naturstyrelsen ønsker præciseret, at et område ved Frederiksborgvej, som er udlagt til kommende byzone, tages ud, da arealet ikke indgår i Fingerplan 2013 s byområder. Forvaltningen vurderer, at Vindinge er velegnet til fortsat boligudbygning, da byen ligger tæt på Roskilde med gode cykelforbindelser til stationen og omgivet af rekreative områder. Roskilde Kommune ønsker derfor at arbejde aktivt for en yderligere boligudbygning i Vindinge. I den forbindelse er både området ved Stålmosen og det nævnte område i den sydlige del af byen af interesse. Udbygningstakten skal imidlertid afpasses både efter statens overordnede principper for byudvikling i hovedstadsområdet, som er fastlagt i Fingerplan 2013, og efter den lokale

4 Side4/37 skolekapacitet. Fingerplanens bestemmelser indebærer, at der alene kan tillades en byudvikling af lokal karakter og som afrunding af byen, da Vindinge ligger uden for de såkaldte byfingre. Det betyder, at der aktuelt ikke er mulighed for at udlægge yderligere areal til boliger i Vindinge, da der allerede er udlagt tilstrækkeligt areal til at dække det forventede behov for boliger de kommende 12 år. Alternativt skal et allerede planlagt areal i Vindinge Vest tages ud eller udskydes. For en ændring af den hidtil planlagte udbygningsrækkefølge taler, at Vindinge Vest har været udlagt som boligområde gennem lang tid, uden at grundejerne er gået i gang med lokalplanprocessen på trods af flere henvendelser fra forvaltningen. Imod ændringen taler, at arealet i Vindinge Vest er velbeliggende og danner en naturlig afrunding af byen mod vest. Desuden har grundejerne en berettiget forventning om, at deres arealer kan anvendes til boligformål på sigt. Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at området ved Vindinge Vest fastholdes i denne kommuneplan, men at det tilkendegives over for ejerne, at byrådet vil tage rækkefølgen for boligudbygning i Vindinge op til overvejelse, hvis lokalplanlægningen ikke startes inden for de nærmeste år. De to områder nord og syd for Vindinge vises i kommuneplanen som perspektivarealer, der kan anvendes til boligudbygning efter planperioden. Gadstrup og Vor Frue ligger i et område med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn, hvor der som hovedregel ikke må gives tilladelse til ny boligbebyggelse. Restriktionerne fremgår af Fingerplan Vor Frue er desuden en landsby, hvor nye boliger normalt kun vil blive tilladt i meget begrænset omfang og kun som huludfyldning i en husrække. Tofteengen mellem Store Valby og Ågerup har været udlagt til boliger siden 2005, og de første etaper er under udbygning. I forslag til Kommuneplan 2013 er der tilføjet krav om, at der ved fortsat udvikling af området skal være fokus på klimatilpasset afledning af overfladevand for at mindske risikoen for oversvømmelser langs Maglemose Å. Dette er i overensstemmelse med kommunens klimatilpasningsstartegi, hvor der lægges vægt på, at den øgede vandmængde ikke skal ses som et problem, men som en ressource. Et godt eksempel på, at klimatilpasning kan indtænkes på lokalplanniveau, er Rabalderparken ved Musicon. For så vidt angår placering af almene boliger, kan kommuneplanen alene fastlægge, om et område skal bebygges med åben lav, tæt lav eller etageboliger - ikke hvordan ejerformerne skal være. Kommuneplanen udlægger området ved Tønsbjergvej til et blandet boligområde med mulighed for alle boligformerne. Området ved Frederiksborgvej, som Naturstyrelsen ønsker taget ud som kommende byzone, omfatter en række boliger langs Frederiksborgvej og det tidligere renseanlæg, Frederiksborgvej 222B. Området har været udlagt som kommende byzone i flere generationer af kommuneplaner som minimum tilbage fra Muligheden for at overføre arealet til byzone er imidlertid ikke kommet med i Regionplan 2005 og de efterfølgende fingerplaner. Forvaltningen mener, at der er tale om en tegnefejl på kort, men har ikke været opmærksom på ændringen i region- og fingerplaner. Da Naturstyrelsens indsigelse har karakter af veto, anbefaler forvaltningen, at området ved Frederiksborgvej tages ud af kommuneplanen på nuværende tidspunkt, men at området søges udlagt til byzone og indarbejdet i Fingerplan 2013 i forbindelse med det forestående planlægningssamarbejde med Miljøministeriet om forlængelse af en regional grøn kile nord om Trekroner og Himmelev til Roskilde Fjord.

5 Side5/37 Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: I afsnittet Byudviklingsstrategi Roskilde Syd tilføjes På længere sigt ønsker byrådet at give mulighed for yderligere boligudbygning ved Stålmosen i Vindinge Nord og ved Mørbjergvænget i Vindinge Syd. På kortet, der viser byudviklingsstrategien, tilføjes området ved Mørbjergvænget som perspektivareal. For rammeområde 2.D.14, Frederiksborgvej - renseanlæg mv. og rammeområde 2.BP.9, Skomagerkrogen udgår sætningen Den del af området, der ligger i landzone, skal ved lokalplanlægning overføres til byzone. Byudvikling og naturinteresser Bemærkninger: Danmarks Naturfredningsforening finder, at den foreslåede byudvikling ved Langdyssegård i Viby er i strid med den udlagte økologiske forbindelse. Grundejerforeningen Ågerup By ønsker, at det lavtliggende Brokildeområde syd for Ågerup beskyttes mod fremtidig bebyggelse. Den udlagte økologiske forbindelse syd for Viby danner et bredt sammenhængende bånd langs Skensved Å syd om Langdyssegård til Mosevangen og videre til Viby Å. Forvaltningen finder derfor ikke, at der er modstrid mellem byudvikling ved Langdyssegård og ønsket om at bevare og styrke økologiske forbindelser. Med det offentliggjorte kommuneplanforslag er der ikke mulighed for bebyggelse syd for Store Valby/Ågerup. Ønsket om at friholde området for er således i tråd med kommunens intentioner. Grønne områder og fællesanlæg En beboer på Toppen i Trekroner ønsker de grønne områder i Trekroner bevaret og foreslår skov eller park på toppen af Toppen. Mener at stuehuset på Skademosegaard er uegnet som fælleshus/forsamlingshus med mange fester, fordi det ligger tæt på boliger, og foreslår i stedet stuehuset udlejet til foreninger som fx spejdere eller til museum/bibliotek. Ved planlægningen af Trekroner har der været lagt afgørende vægt på at bevare eksisterende landskabstræk og styrke naturindholdet i og imellem bebyggelserne. I overensstemmelse hermed skal bakken ved Toppen friholdes for bebyggelse og indgå som fælles grønt område/park. Ønsket om at bevare de grønne områder er således i tråd med kommunens intentioner. Roskilde Kommune arbejder hen imod, at grundejerforeningen skal overtage driften af Skademosegaard. Det vil så blive grundejerforeningen, der fastsætter rammerne for den nærmere anvendelse. Svømmehal To beboere i Vor Frue foreslår, at den kommende svømmehal placeres på de planlagte idrætsarealer nord for Vor Frue.

6 Side6/37 Forvaltningen har i foråret 2013 undersøgt forskellige placeringsmuligheder for en ny svømmehal, herunder på de planlagte idrætsarealer nord for Vor Frue. De placeringer, der blev fundet mest egnet, var i tilknytning til Roskilde Badet, på Musicon, ved Trekroner Sø og vest for Hyrdehøjcentret. I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014 er der truffet politisk aftale om, at Roskilde Badet udbygges med et nyt stort svømmebassin og med varmtvands- og wellnessfaciliteter. Kommuneplanens rammer giver mulighed for en sådan udbygning. Sociale institutioner, ældreboliger mv. Ældrerådet mener, at sociale institutioner, bofællesskaber, handicapboliger og ældreboliger bør placeres i nærhed af service og indkøb. Forvaltningen anbefaler, at ældrerådets forslag indarbejdes i retningslinjerne. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: I retningslinje 2.5 tilføjes: sociale institutioner, bofællesskaber og handicapboliger. Retningslinje 2.6 udgår. Reserveareal for RUC En grundejer på Marbjerg Byvej ønsker, at der bliver flere mulighederne for anvendelse af det udlagte reserveareal for RUC. Forvaltningen anbefaler, at arealet ved Marbjerg Byvej fortsat reserveres til forskning og uddannelse i relation til RUC og UCSJ samt til mindre erhvervsvirksomheder med tilknytning til universitetet. Forvaltningen er opmærksom på, at dette begrænser grundejerens muligheder for udstykning/salg. Grundejeren vurderes imidlertid ikke at være væsentlig anderledes stillet, end hvis ejendommen havde ligget i landområde, hvilket ville være alternativet, hvis arealet ikke var udlagt som reserveareal til RUC. Uddannelse og kompetenceudvikling Region Sjælland noterer sig, at kommunen ikke i særlig høj grad omtaler uddannelse og kompetenceudvikling som en del af den samlede planlægning. Uddannelse indgår som en af Roskilde Byråds tre udviklingsstrategier. Byrådet ønsker blandt andet i samarbejde med byens virksomheder, institutioner, foreninger og borgere at udnytte og udvikle Roskildes helt unikke styrkepositioner inden for uddannelse og forskning til at skabe vækst og udvikling i Roskilde. Kommuneplan 2013 skal medvirke til at styre den fysiske udvikling i den rigtige retning, men omhandler primært arealanvendelsen.

7 Side7/37 Kulturarv Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at udbygning af Sct. Hans-området sker i respekt for de kulturhistoriske værdier. Roskilde Kommune er opmærksom på de kulturhistoriske værdier på Sct. Hans-området. Der vil blive taget højde for disse værdier i den videre planlægning for området. TRAFIK OG MOBILITET Trafik generelt, det overordnede vejnet og arealreservationer Vejdirektoratet forudsætter, at det overordnede vejnet og alle arealreservationer til nye statsveje kommer til at fremgå af kommuneplanens retningslinjekort. Vejdirektoratet gør opmærksom på unøjagtigheder på kort, og at fingerplanens reservation til 2+1 vej ved Salløv-krydset-Solrød mangler. Ældrerådet støtter kommunens satsning på cykling, gang og kollektiv trafik. Forvaltningen anbefaler, at kort justeres i overensstemmelse med Vejdirektoratets bemærkninger. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: På retningslinjekortet i afsnittet Trafik og Mobilitet tilføjes det overordnede vejnet og Fingerplanens arealreservation til en mulig fremtidig 2+1-vej Salløvkrydset-Solrød. Unøjagtigheder på øvrige linjeføringer tilrettes. Bus- og cykeltracé mellem Trekroner og Risø erhvervspark Danmarks Naturfredningsforening (DN) og en række grundejere og beboere i det berøre område gør indsigelse mod det planlagte bus- og cykeltracé fra Trekroner til Risø, da vejen vil gennemskære natur, give meget lille tidsbesparelse og kun betjene en udvalgt gruppe af borgere. DN foreslår i stedet letbanetrafik fra Trekroner langs Østre Ringvej og Frederiksborgvej til Risø, Jyllinge og Stenløse. Grundejere og beboere foreslår, at der anlægges supercykelsti langs Østre Ringvej fra Trekroner Allé til Frederiksborgvej og senere langs forlægningen af rute A6, og at busserne kører ad Trekroner Allé, Øster Ringvej og Frederiksborgvej. To beboere foreslår cykelsti fra Slæggerupvej eller Trekroner Parkvej i direkte linje til Risø. En beboer foreslår hastighedsbegrænsning på Store Valbyvej, så cyklisterne i stedet kan køre hér. Intentionen om et fremtidigt tracé bør fastholdes, men alene vises som en principskitse. Den endelige linjeføring bør fastsættes i god dialog med interessenter og grundejere. Tracéet kan i første omgang være en cykelforbindelse, som tænkes sammen med muligheden for gode cykelforbindelser fra Store Valby/Ågerup til Himmelev/Roskilde og til Trekroner. Først når der er sket en omfattende udbygning af Risø Erhvervspark vil det være relevant, at der skal køre bus på strækningen. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: Arealreservation til fremtidig tracé mellem Risø og RUC/Trekroner tages ud af retningslinje Tracéet vises som en principskitse på kort.

8 Side8/37 Forlægning af rute A6 nord om Trekroner Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker ikke en forlægning af rute A6 nord om Trekroner. Grundejerforeningen Trekroner Øst og 5 beboere i Trekroner peger på, at den planlagte forlægning ikke er i overensstemmelse med gældende lokalplaner, og at den vil komme til at ligge tæt på boliger, gå gennem Himmelev Skov og nyt regnvandsbassin og krydse cykelstier. Grundejerforeningen ønsker uddybet, hvordan vejforlægningen kan gøre det lettere for bilister nordfra at komme til Trekroner Station, og efterlyser en miljøvurdering af vejreservationen samt alternative løsninger. Grundejerforeningen og to af beboerne i Trekroner mener, at en forlægning af A6 er afgørende forskellig fra den tidligere planlagte omfartsvej og frygter støjgener fra vejen. En af beboerne foreslår i stedet vejen koblet på motorvejen ved Høje Taastrup og ført nord om Himmelev Skov. To beboere på Slæggeruovej peger på, at vejen bør ligge i lige stor afstand fra de berørte stuehuse på Slæggerupvej, og ønsker, at deres ejendom får udkørsel til omfartsvejen. En beboer på Store Valbyvej anbefaler forlægningen gennemført. Vejdirektoratet ønsker forlægningen af rute 6 nord om Trekroner vist som reservation i stedet for som planlagt vej, da der ikke er truffet beslutning om anlæg. Hensigten med vejen er at aflaste Trekronerområdet for gennemkørende trafik ved at trafikken til og fra motorvejen ledes uden om Trekroner. Derved vil det - alt andet lige - blive lettere for øvrige bilister at komme til stationen via de eksisterende veje. Tilkobling til motorvejen ved Hedelandsvej vil tilgodese den nord-sydgående trafik i højere grad, end hvis vejen kobles til motorvejen i Høje Taastrup. Vejen benævnes "forlægning af rute A6", da der vil blive tale om en statsvej. Vejdirektoratet har ret i, at der er tale om en reservation og ikke en planlagt vej. Når det bliver aktuelt at anlægge vejen, skal der tages stilling til miljøvurdering, herunder hensyn til naturværdier, naboer, tekniske anlæg med videre samt vurdering af alternativer. Forvaltningen vurderer, at trafikken primært vil fordele sig i forhold til bestemmelsessteder uanset om nyanlægget er en kommunal "omfartsvej" eller en statslig "forlægning" af en eksisterende vejforbindelse. Linjeføringen på kortet er videreført fra Kommuneplan 2009, men er som påpeget fejlagtigt ikke i overensstemmelse med gældende lokalplan. Forvaltningen kan ydermere konstatere, at linjeføringen angivet i Fingerplan 2013 er endnu mere fortegnet, så vejudlægget synes at gå direkte gennem boligerne i Trekroner Øst. Vejen bør vises som en reservation med samme linjeføring som i lokalplan 406. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: På kort vises forlægning af A6 med signaturen "reservation til vejforbindelse" med linjeføring i overensstemmelse med lokalplan 406. Under "Mobilitetesstrategi for Roskildeområdet Trekroner" præciseres, at der er tale om en reservation og tilføjes: "I forbindelse med et konkret vejprojekt skal der udarbejdes en nøjere vurdering af anlæggets påvirkning af natur, miljø og rekreative forhold samt vurdering af mulige alternativer. Vejforbindelse ved Trekroner Syd En borger gør opmærksom på, at den viste vejforbindelse under jernbanen mellem Trekroner Syd og arealer syd for Trekroner Station ikke svarer til forløbet i lokalplan 580. Hensigten med vejen er at forbinde områderne nord og syd for banen øst for Trekroner Station, som angivet i lokalplan 580. Fejl på kortet i kommuneplanen skal rettes.

9 Side9/37 Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: På retningslinjekortet i afsnittet Trafik og Mobilitet ændres vejforbindelsen i Trekroner Syd, så der bliver overensstemmelse med lokalplan 580. Vejforbindelse mellem Køgevej og Ringstedvej (Sydvejen) Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om ny vej nord om Viby. Solrød Kommune ønsker at blive inddraget ved den konkrete placering af vejen, hvor den kommer til at ligge tæt på kommunegrænsen. Der er tale om en principskitse, og kommunen er opmærksom på, at nabokommuner skal inddrages ved nærmere planlægning af vejen nord om Viby. Kollektiv trafik Københavns Lufthavne A/S ser gerne busrutedrift til lufthavnen hele dagen, blandt andet af hensyn til de studerende på flyveskolerne. Kommunen vurderer i samarbejde med Movia løbende behov for tilpasning af busdriften. Busfrekvens er ikke en del af kommuneplan. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. Parkér og Rejs-anlæg En grundejerforening spørger, om kommunen planlægger større parkeringsareal ved Trekroner. Region Sjælland nævner samarbejdsmuligheder om Parkér og Rejs faciliteter. Der er i lokalplanen for Trekroner Station indarbejdet muligheden for at anlægge P-pladser i terræn øst for perrontunnelen og etablere et parkeringshus på den nuværende P-plads. Kommunen er positiv over for samarbejde om tværgående projekter, herunder Parkér og Rejs faciliteter. Cykelstier Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder cykelsti langs Store Valby meget påkrævet. DN foreslår desuden cykelsti langs Gulddyssevej. Grundejerforeningen Ågerup By foreslår cykelsti langs Kroager og Slæggerupvej. En borger foreslår forlægning af A6 med cykelsti, og mener, at cykelsti langs Store Valbyvej vil få bilister til at øge hastigheden. En borger på Vindingevej mener, at vejprofilet på Vindingevej er for smalt til en cykelsti og foreslår forskellige foranstaltninger, der kan mindske biltrafikken. Vejdirektoratet gør opmærksom på, at nogle af de cykelstier, der er vist som planlagte, allerede er anlagt.

10 Side10/37 Cyklister til blandt andet Gulddysse Kulturgård og aktiviteter i Gulddysseskoven vil have stort udbytte af en cykelsti langs Gulddyssevej. Forvaltningen anbefaler derfor, at en cykelsti på strækningen medtaget som reservation i kommuneplanen. Cykelsti langs Kroagervej er ikke blandt kommunens nuværende cykelstiplaner, men det er et godt forslag, fordi det giver en mere direkte i retning mod Roskilde og Trekroner. Forvaltningen anbefaler derfor, at det inddrages i den fremtidige stiplanlægning. Forvaltningen vurderer, at udbygning med cykelstier på vejen nord og øst om Trekroner kun vil udgøre et begrænset potentiale for cykling. Cykelstier vil altid teoretisk betyde, at bilisterne får en højere gennemsnitsfart, fordi de ikke længere i samme grad skal tage hensyn til cyklister. Forvaltningen vurderer, at vejprofilet på Vindingevej er relativt smalt, og noterer sig, at anlæg af stier bør overvejes udført som delte fællesstier, som de ses på eksempelvis Ny Østergade. Et snævrere vejprofil kan samtidig medvirke til at sænke hastigheden for biltrafikken. Det er korrekt, at flere stier, som er vist som planlagte, allerede er anlagt. Forklaringen er, at kommunen planlægger at forbedre allerede eksisterende stier. Dette gør sig især gældende for stier til Roskilde bymidte. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: På retningslinjekortet tilføjes reservation til cykelsti/bane langs Gulddyssevej. GRØN BLÅ Geologi Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at blotninger i fx Hedeland og Hove Kalkgrav udpeges som geologiske enkeltlokaliteter. Region Sjælland peger på, at beskyttelse af de geologiske interesser ikke må være til hinder for udnyttelse af råstofressourcen. Ved efterbehandling af råstofgravene kræver Råstofloven, at kommunerne tager stilling til, om der er behov og mulighed for at bevare geologiske profiler. Kommunen vil arbejde for, at særligt værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bevares for eftertiden. Kommuneplanens retningslinje 6.4 fastlægger derfor, at nye enkeltlokaliteter i form af særligt værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, skal søges bevaret og aktivt plejet i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Dette gælder også for blotninger i Hedeland og Hove Kalkgrav. Problemet er, at det kræver aktiv vedligeholdelse at opretholde graveprofilernes værdi. Råstofloven kræver også, at muligheden for udnyttelse af råstofressourcerne afvejes med blandt andet geologiske interesser. Forvaltningen mener derfor ikke, at man generelt skal undgå, at beskyttelse af de geologiske interesser er til hinder for udnyttelse af råstofressourcen. Aktuelt vurderes der dog ikke at være modsætninger mellem råstofinteresserne og de geologiske interesser i Roskilde Kommune, da der ikke er sammenfald mellem de områder med geologisk bevaringsværdi, der er udpeget i kommuneplanen, og de råstofgraveområder og interesseområder, som indgår i regionens råstofplan. Skovrejsning HOFOR A/S ønsker skovrejsning syd for Store Valby/Ågerup for at beskytte grundvandet i indvindingsområder til Brokilde og Marbjerg kildepladser. En grundejer i samme område ønsker at rejse ca. 2 ha skov på sin ejendom og

11 Side11/37 foreslår derfor det konkrete område omdefineret fra "område hvor skovrejsning er uønsket" til neutralområde for skovrejsning. Grundejerforeningen Ågerup By støtter skovrejsning syd for Ågerup, men ser gerne eng/overdrev op til landsbyen. Veddelev Landsbylaug og en borger ved Veddelev ønsker, at kommunen finder veje til at hindre at energiplantninger kan ødelægge udsigt fra/indsigt til landsbyer. Vejdirektoratet gør opmærksom på, at skovrejsning inden for vejbyggelinje forudsætter dispensation i henhold til vejloven. Roskilde Kommune er opmærksom på, at skovrejsning kan være et vigtigt middel til at beskytte grundvandet. HOFOR s ønsker om en udvidelse af skovrejsningsområdet ved kildepladserne syd for Store Valby/Ågerup er derfor allerede delvist imødekommet i kommuneplanforslaget. Den nordøstlige del af det ønskede område er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Formålet er dels at bevare indkig til Ågerup Kirke og sikre kirken som et tydeligt kendingsmærke i landskabet, dels at bevare indkigget til Ågerup Gl. Mølle. Forvaltningen anbefaler, at denne del fastholdes som område, hvor skovrejsning er uønsket, men at der sker en mindre justering, så det område, hvor en privat grundejer ønsker at rejse skov, ændres til neutralområde, idet den konkret ansøgte skovrejsning vurderes ikke at påvirke indkiggene til kirke og mølle. Dermed imødekommes også grundejerforeningens ønske om, at der ikke plantes skov umiddelbart op til Ågerup landsby. Det øvrige område, som HOFOR ønsker udpeget som skovrejsningsområde, vil med den nuærende udpegning som neutralområde kunne tilplantes. Desuden har HOFOR også andre muligheder for at beskytte grundvandet, fx gennem aftaler med lodsejerne om miljøvenlig dyrkning af arealerne. Forvalningen anbefaler på denne baggrund, at skovrejsningsområdet ikke udvides yderligere. Kommunen har med den nuværende lovgivning ikke mulighed for at forhindre, at der plantes energiafgrøder i form af pil og poppel på landbrugsarealer, idet sådanne plantninger anses for landbrugsafgrøder. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: På retningslinjekortet over skovrejsningsområder ændres dele af matr.nr. 1d og 1 e Ågerup by, Ågerup fra område hvor skovrejsning er uønsket til neutralområde. I redegørelsen til afnittet om skovrejsning tilføjes: Skovrejsning inden for vejbyggelinje forudsætter dispensation i henhold til vejloven. Natura 2000-områder Det fremgår af retningslinje 8.4, at offentlig adgang til naturområder kan begrænses i særligt sårbare områder. Danmarks Naturfredningsforening ønsker også restriktioner for adgang for hunde i sårbare områder, især i og ved grænserne til Natura 2000-områderne. Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor i naturen. Hvis der indføres adgangsrestriktioner i særligt sårbare områder, vil det derfor automatisk også gælde for hunde.

12 Side12/37 Økologiske forbindelser Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at de indtegnede økologiske forbindelser bliver reelle forbindelser mellem naturområder/udyrkede arealer. De udpegede økologiske forbindelser er områder, hvor Roskilde Kommune vil arbejde for at sikre dyre- og plantelivet gennem en aktiv naturforvaltning og ved en stram administration af naturbeskyttelsesloven. Det er en proces, som vil løbe over mange år. Grøn Blå Strategi for Roskilde Kommune beskriver den overordnede retning for udviklingen af de grønne og blå værdier i Roskilde Kommune. I den tilhørende handleplan er indsatsen de kommende 4 år beskrevet nærmere. Naturkvalitet Danmarks Naturfredningsforening foreslår smiley-ordning for at tydeliggøre naturkvaliteten og sikre en fælles målestok. Det er forvaltningens opfattelse, at der allerede findes velegnede systemer til at sikre en fagligt forsvarlig vurdering af naturkvaliteten. Staten har udviklet et kvalitetsvurderingssystem, der bliver anvendt som led i overvågning og registrering af naturen i Natura 2000-områderne. Kvalitetsvurderingen bygger dels på observationer af dyr og planter, dels på observationer af fysiske parametre, så som vegetationshøjde, blottet jord osv. Dette kvalitetsvurderingssystem er ved at blive revideret, så det også kan anvendes på naturområder uden for Natura 2000-områderne, og hvor der er indsamlet begrænsede oplysninger om naturindholdet. Danmarks Miljøportal arbejder på at gøre dette system tilgængeligt for i hvert fald myndigheder på Miljøportalens kort. Roskilde Kommune har i 2010 udarbejdet en naturkvalitetsplan, der beskriver de mest værdifulde naturområder i kommunen. Planen giver et grundlag for at kunne prioritere naturforvaltningsindsatsen i kommunen, men kan også anvendes som et redskab ved afvejningen mellem naturværdierne og muligheden for rekreativ udnyttelse, landbrug og byudvikling. Herudover har Naturstyrelsen netop i samarbejde med kommunen foretaget en gennemgang af kommunens natur ud fra luftfoto med henblik på at opdage uoverensstemmelser mellem de kendte registreringer og forholdene i felten. Der er i tilfælde af uoverensstemmelser foretaget feltbesigtigelser. Det er aftalt mellem staten og kommunerne, at kommunerne foretager en lignende gennemgang af naturen mindst hvert tiende år for at holde registreringen af beskyttede naturtyper ved lige. Det gælder desuden, at alle konkrete sager vurderes ud fra strengt faglige kriterier, så der gives ikke dispensationer eller afslag, uden at der er foretaget en konkret faglig vurdering af områdets status og indgrebets konsekvens for det pågældende naturområde.

13 Side13/37 Lavbund Gefion ønsker dokumentation for den miljømæssige effekt og beregninger af konsekvenserne for tilstødende landbrugsarealer, før der etableres lavbundsarealer. Gefion påpeger, at lodsejerne skal sikres en ordentlig kompensation. Udpegningen af lavbundsarealer i kommuneplanen har til formål at sikre, at der ikke opføres byggeri eller andre anlæg, der kan hindre en mulig genopretning af vådområderne. Realisering af konkrete genopretningsprojekter forudsætter tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser, hvor de berørte grundejere inddrages, og hvor der aftales kompensation. Landbrug Naturstyrelsen forudsætter, at der foretages en konkret udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug i et kommuneplantillæg senest et halvt år efter, at statens grundvandskortlægning er færdiggjort. Gefion er bekymret for, om retningslinjer for bevaringsværdige landskaber og økologiske forbindelser sætter begrænsninger for landbrugserhvervet. Gefion finder det positivt, at den eksisterende udpegning af værdifulde landbrugsjorder videreføres, og at store dele af arealerne kan anvendes til store husdyrbrug. Danmarks Naturfredningsforening (DN) opforder til at gennemgå de værdifulde landbrugsområder nøje, da der er flere unøjagtigheder. DN mener, at der ikke skal være sammenfald mellem værdifulde landbrugsområder og områder til beskyttelse af natur og landskab. Det fremgår af planloven, at kommunerne skal udpege konkrete områder, som er særligt egnede til store husdyrbrug (>500 dyreenheder). Forvaltningen mener, at dette ikke er muligt på et forsvarligt grundlag på nuværende tidspunkt, da den statslige kortlægning af grundvandet endnu ikke er gennemført. Der er derfor truffet aftale med Naturstyrelsen om, at udpegningen kan ske med et kommuneplantillæg senest et halvt år efter, at statens grundvandskortlægning er færdiggjort. Dette er ikke til hinder for, at der indtil da kan ske udvidelse af husdyrbrug på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte brug. Det er forvaltningens vurdering, at områder til beskyttelse af natur og landskab godt samtidig kan være værdifulde landbrugsområder. I mange tilfælde er bevaring af natur og landskab afhængig af en fortsat landbrugsmæssig drift. Et naturområde kan selvfølgelig være sårbart over for fx kvælstofudledning fra store husdyrbrug, og et værdifuldt landskab kan være sårbart over for store landbrugsbygninger, der har karakter af tekniske anlæg. Kommuneplanen fastsætter derfor også, at der ved godkendelse af store husdyrbrug i områder til beskyttelse af natur og landskab skal foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for natur- og landskabsværdierne. Om nødvendigt skal der fastsættes tilladelsesvilkår, der sikrer, at virksomheden eller anlægget er til mindst mulig gene for de særlige værdier, som områderne er udpeget for at bevare. DN har ret i, at der desværre er flere unøjagtigheder på kortet over de værdifulde landbrugsområder. Forvaltningen anbefaler, at dette rettes.

14 Side14/37 Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: I redegørelsen til afsnittet om landbrug tilføjes følgende: Roskilde Kommune har vurderet mulighederne for at udpege konkrete områder, som er særligt egnede til store husdyrbrug (>500 dyreenheder). Konklusionen er, at dette ikke er muligt med den nuværende viden. Stort set hele Roskilde Kommunes areal ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og da den statslige kortlægning af grundvandet endnu ikke er færdiggjort, ser Roskilde Kommune sig ikke i stand til på forsvarlig måde at udpege konkrete områder, som er særligt velegnede til store husdyrbrug, inden for OSD. De værdifulde landbrugsområder, der ligger uden for OSD, ligger alle i kystnærhedszonen nord for Roskilde, og stort set alle disse områder er samtidig udpeget som bevaringsværdigt landskab og/eller naturbeskyttelsesområde. Roskilde Kommune finder derfor, at de værdifulde landbrugsområder uden for OSD ikke er særligt velegnet til lokalisering af store husdyrbrug. Senest et halvt år efter, at statens grundvandskortlægning er færdiggjort, vil Roskilde Kommune revurdere mulighederne i et kommuneplantillæg. Dette er ikke til hinder for, at der indtil da kan ske udvidelse af husdyrbrug på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte brug. På retningslinjekortet over værdifulde landbrugsjorder justeres udpegningerne, så værdifulde landbrugsjorder udgår i områder, der er udpeget til byudvikling og områder, hvor der er rejst skov. Grønne Kiler Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at en ny grøn kile nord om Roskilde og Trekroner kommer til at gå op til Gundsømagle, da hele egnen er rural og fredelig. I Fingerplan 2013 er skitseret en ny grøn kile til Roskilde Fjord nord for Roskildefingeren. Den endelige afgrænsning og det konkrete indhold skal fastlægges af Naturstyrelsen i samarbejde med Roskilde og Høje- Taastrup kommuner. Hovedformålet med de grønne kiler er at sikre bynære landskaber - fri for byudvikling - til rekreation og friluftsliv. Ud fra dette formål er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en større udvidelse af den skitserede grønne kile nord for Roskilde, da området mellem Ågerup og Gundsømagle ikke er truet af byudvikling. Med realiseringen af de planlagte rekreative stier, der indgår i kommuneplanen og Grøn Blå Strategi, vil mulighederne for at færdes gennem området under alle omstændigheder blive forbedret. Fjordkilen i Jyllinge Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er en misforståelse at bryde fjordkilen igennem ved Fjordmuseet i Jyllinge, da det vil forstyrre fuglelivet og opleves som et hul i tandrækken set fra fjorden. Beslutningen om Fjordkilen og dermed hensigten med at rive hele eller dele af bygningerne på Bygaden 28 ned, blev truffet med vedtagelse af udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte i marts Formålet er, at skabe et sammenhængende strøg, der binder Jyllinge sammen med Gulddysseskoven i øst og fjorden i vest. På strækningen fra rundkørslen ned langs Kirkebjergvej og over ejendommen Bygaden 28 skabes en rekreativ kobling mellem det åbne centerkvarter på toppen af terrænfladen og den gamle landsbys mere lukkede bebyggelse ned ad skrænten med sin unikke forbindelse til fjorden og fiskermiljøet. Det skal ske med ydmyghed over for kirke, landsby og den storslåede udsigt.

15 Side15/37 Det er forvaltningens vurdering, at nedrivning af hele eller dele af det tidligere fjordmuseum kun i mindre omfang vil påvirke oplevelsen af byen set fra kysten, idet terrænet stiger kraftigt fra kysten og op til de nuværende bygninger, og man således ved færdsel langs kysten ikke i nævneværdig grad bemærker bygningerne ud mod Bygaden. Ved færdsel ude på fjorden vil det muligvis fra en ganske bestemt vinkel opleves som et hul i tandrækken, idet der på begge sider af grunden er bymæssig bebyggelse både tættere på og længere væk fra kysten. Det er forvaltningens vurdering, at det dermed ikke gør væsentlig forskel, om der er bygninger på grunden eller ikke. Forvaltningen vurderer yderligere, at fuglelivet ikke vil blive påvirket af lys fra biler på Jyllinge Parkvej/Kirkebjergvej da der i forvejen fra byen er lyspåvirkning fra gadelygter og vinduer i boligerne, ligesom der på Nordmarksvej, Rådalsvej mv. i forvejen kører biler, hvis lys kan ses ud over fjorden, hvilket forvaltningen ikke mener forstyrrer fuglelivet. Friluftsanlæg Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at der tillades golfbaner, udendørs rideanlæg og fiskesøer i det åbne land, og at der åbnes mulighed for midlertidige fritidsaktiviteter i råstofområder, indtil udgravningen starter. Kommuneplanens retningslinje 13.1 fastlægger, at friluftsanlæg, der har en naturlig tilknytning til det åbne land, eller af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byerne, må anlægges i det åbne land. Dette gælder fx golfbaner, udendørs rideanlæg og fiskesøer. Retningslinjen retter sig primært mod permanente anlæg. Der er derfor medtaget en bestemmelse om, at råstofområder, der ikke er udgravet, skal friholdes for nye anlæg for ikke at vanskeliggøre senere råstofindvinding. Dette er ikke til hinder for, at der - som foreslået af DN - undtagelsesvist vil kunne gives dispensation til et midlertidigt anlæg med vilkår om, at anlægget fjernes uden erstatning, inden råstofindvindingen går i gang. Rekreative stier Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår en rekreativ cykelrute fra Darup grusgrav over banen til Ledreborg Allé og videre til Hyrdehøj Skov samt en sti fra Viby til det planlagte skovrejsningsområde syd for Gadstrup. DN mener ikke, at den viste rute mellem Hyrdehøj Skov og Darup idrætscenter og ruten langs Frederiksborgvej er rekreative, og tager generelt forbehold over for vandring eller cykling ad de mindre biveje, som DN anser for livsfarlige. DN opfordrer til, at stiforløbet langs Værebro Å fra fjorden til Gulddysse Skov gennemføres på trods af enkelte lodsejeres modstand. DN gør opmærksom på rester af en - bl.a. kulturhistorisk - værdifuld rekreativ forbindelse fra Herringløse ad Vadvej over Hove Å til Hove, som ikke er vist på kommuneplanens kort. DN foreslår, at arealer langs jernbanespor tænkes ind i kommende stiforløb. Solrød Kommune opfordrer til, at Hedebostien fremgår tydeligere. Gefion opfordrer til, at lodsejerne inddrages i planlægningen af nye stier, at stier etableres via frivillige aftaler, og at stierne placeres, så de ikke krænker privatlivets fred, samt at kommunen afsætter de fornødne midler til drift.

16 Side16/37 I kommuneplanforslaget indgår der reservation til en række nye stier i eget tracé. Stierne er udtryk for en prioritering, der er sket i forbindelse med udarbejdelse af Grøn Blå Strategi. Forvaltningen vurderer, at det ikke inden for den kommende planperiode er økonomisk realistisk at anlægge yderligere stier i eget tracé. Der vil derfor fortsat være en del cykelruter ad de mindre veje. Udfordingen ved en direkte sti fra Darup grusgrav til Ledreborg Allé og Hyrdehøj Skov er krydsningen med bane, motorvej og Ringstedvej. Der er i dag adgang fra Darupvej ad sti under motorvejen til Darupvang og videre ad cykelstien langs Ringstedgade. Roskilde Kommune har ikke aktuelle planer om at anlægge yderligere sti i området. Også adgangen fra Viby til det planlagte skovområde syd for Gadstrup vil indtil videre skulle foregå ad eksisterende veje. Stien fra Herringløse til Hove indgik som planlagt sti i Kommuneplan 2009, men blev taget ud af forslaget netop på grund af de dårlige adgangsforhold. På baggrund af DN s henvendelse har forvaltningen revurderet stien. Da adgangen kan blive vigtig i en regional sammenhæng, anbefaler forvaltningen, at stien igen kommer til at indgå i komuneplanen. Som det fremgår af redegørelsen til afsnittet om rekreative stier, er det også Roskilde Kommunes ønske, at lodsejere, lokale interesseorganisationer og foreninger inddrages i detailplanlægningen af det rekreative stinet, men at enkeltstående særinteresser ikke blokerer for det fælles bedste. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: Sti fra Herringløse til Hove ad Vadvej tilføjes på kort over rekreative stier. Lys og støj Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at naturområder og rekreative områder friholdes bedst muligt for støj og lys. Der findes en række regler og vejledninger om begrænsning af støj, som skal overholdes i planlægningen. Der er ikke på samme måde lavet regler for begrænsning af lys. Forvaltningen kan følge synspunktet om, at kunstlys bør begrænses i det åbne land. Retningslinjer i kommuneplanen har imidlertid kun retsgyldighed, hvis de har afsæt i planlovens 11a. Belysning indgår ikke som et punkt i 11a. Roskilde Kommune har i sit administrationsgrundlag for sagsbehandling af landzonesager fastlagt, at der normalt vil blive stillet restriktive betingelser om belysning ved friluftsanlæg i landzone. Grundvand Danmarks Naturfredningsforening efterlyser stillingtagen til grundvandsbevarelse blandt andet på baggrund af HOFOR s aktuelle planer om at øge indvindingen ved enkelte kildepladser i kommunen. Mål og retningslinjer for beskyttelse af grundvandet og bevarelse af grundvandsressourcen fastlægges i de statslige vandplaner. Kommunerne udarbejder efterfølgende handleplaner for alle vandforekomster omfattet af

17 Side17/37 vandplanerne. Heri konkretiseres og prioriteres den nødvendige indsats i henhold til de generelle, såvel som de konkrete indsatser og retningslinjer. Bevarelse af grundvandsressourcen er således ikke et emne, som indgår i kommuneplanen. De miljømæssige konsekvenser ved den ønskede forøgelse af vandindviningen har Naturstyrelsen redegjort for i en VVM-redegørelse, som netop har været i offentlig høring. KLIMA, ENERGI OG MILJØ Klimastrategi generelt Naturstyrelsen forudsætter, at der indarbejdes en plan for oversvømmelseskortlægning samt oplysninger om, at kommunen har indgået formel aftale med forsyningsselskabet om kortudarbejdelse. Region Sjælland opfordrer kommunen til at tage aktivt del i arbejdet med den fælles regionale og kommunale klimastrategi. I kommunens handleplan for Vand & Klimatilpasning er der redegjort for hvordan oversvømmelseskortlægningen planlægges. I kommunenplanen er der henvist til denne handleplan. Kommunen har desuden rettet henvendelse til Roskilde Forsyning om kortudarbejdelse. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: Bemærkningerne indarbejdes i kommuneplanens redegørelse. Afledning og opstuvning af overfladevand Gefion finder det positvt, at kommunen har fokus på klimaforandringer, men ønsker krav om, at der ikke udledes mere regnvand fra ny bebyggelse, end vandløbene kan klare. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til også at have fokus på tørke og foreslår, at overfladevand opstuves og tilbageholdes højt i landskabet, så det kan udnyttes i tørkeperioder. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at der ikke udlægges byudviklingsområder på steder med oversvømmelsesrisici som fx ved Ågerup/Store Valby. Grundejerfroeningen Ågerup By påpeger, at kloakker og rensningsanlæg skal have tilstrækkelig kapacitet, inden der udbygges yderligere. 143 beboere i Store Valby opfordrer kommunen til at gøre noget ved Maglemose Å for at forhindre oversvømmelser i Store Valby. I kommunens klimaplanlægning er målsætningen, at indrette nye byudviklingsområder så de er tilpasset øgede vandmængder. Derfor indskrives der i relevante rammeområder, at fremtidige lokalplaner skal tage højde for dette. Vindmøller Synspunkterne på borgermøderne og i de indsendte bemærkninger retter sig mod følgende forhold: a) Grundlaget for udpegningen af områderne som egnede til placering af vindmøller, herunder de natur-, kultur- og landskabsmæssige vurderinger bag udpegningerne. b) Bekymring for støjpåvirkningen, herunder specifikt de sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker og dyr ved påvirkning ved lavfrekvent støj. c) Bekymring for påvirkningen af de landskabsmæssige, naturmæssige og kulturhistoriske elementer i områderne og i tilknytning til områderne.

18 Side18/37 d) Utilfredshed med de økonomiske og æstetiske/sundhedsmæssige uligheder for vindmølleejere og borgere i områderne, herunder bekymring for påvirkningen af ejendomspriserne. Ad a. Bemærkningerne går på, at grundlaget for udpegning af områderne er uigennemskuelig og at der ved sammenligning af de forskellige områder i den oprindelige analyse med 8 områder kunne være valgt nogle andre områder end de 3 udvalgte til kommuneplanforslaget. Forvaltningens vurdering er her, at de 3 udvalgte områder er de områder med færrest interessekonflikter i forhold til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, der skal tages hensyn til. I denne udvælgelse er der naturligvis tale om at forvaltningen har vurderet de forskellige emner på de aktuelle lokaliteter. Når der er tale om en vurdering vil der naturligvis altid kunne blive rejst spørgsmål til, hvilke værdier, der ligger bag vurderingen. Fx havde en borger en bemærkning om, at det ville være bedre at stille møller i nærheden af kirker end i landskabet fordi udsigt til et uforstyrret landskab er vigtigere end indkigslinier til kirker. I forvaltningens vurdering er der hovedsageligt taget udgangspunkt i de nationale og lokale registreringer der omhandler disse emner. Ad b. Bemærkningerne går på, at støjpåvirkningen og især den lavfrekvente støj er væsentlig trussel mod naboernes velbefindende, herunder sundhedsmæssige tilstand, og der er i nogle bemærkninger opremset en del sygdomme som kan forårsages af lavfrekvent støj. Hertil kommer frygten for blink fra roterende vinder og deres skyggekast. Forvaltningens vurdering er her, at der i analysen er taget højde for de gældende regler for afstanden til nærmeste beboelse og at et eventuelt vindmølleprojekt skal udformes så det overholder støjkravene og regler for blink og skyggekast. Forvaltningen har dermed ikke taget højde for, at nogle finder støjgrænserne for utilstrækkelige ligesom de betvivler om reglerne for beskyttelse af naboerne er tilstrækkelige med henvisning til nogle af vores nabolande, der har anderledes (og i nogle tilfælde skrappere) støjkrav. Ad c. Bemærkningerne drejer sig om de påvirkninger vindmøller vil resultere i på dyr og planter i områder samt konsekvenserne for at opleve uforstyrrede landskaber og kulturværdier kirker, gravhøje etc. Forvaltningens vurdering er, at der ved udpegningerne er taget udgangspunkt i de registreringer der er foretaget af disse emner i de nationale registre og at udpegningerne derfor overholder de umiddelbare regler for placering af vindmøller. I tilfælde af at der skal etableres et konkret vindmølleprojekt er det en del af arbejdet med et kommuneplantillæg og VVM-redegørelse, at undersøge de konkrete forhold nærmere for så vidt angår de nævnte forhold. I denne realiseringsfase kan resultatet derfor enten være, at de pågældende hensyn kan tilgodeses ved udformningen af projektet eller at projektet vil medføre så store påvirkninger, at det bør undgås at gennemføre det. Bemærkningerne viser en stor modstand mod vindmøller på land og stor bekymring for om hensyn til landskaber mv. står mål med klimafordelene ved placering af vindmøller i områderne. Ad. d. Nogle bemærkninger går ud på, at en ejer af et vindmølleprojekt får de økonomiske fordele ved projektet mens de beboere, der er naboer, vil opleve ulemperne ved vindmøllerne i form af støj og æstetiske forhold. Forvaltningens bemærkning er, at de nævnte økonomiske fordele og ulemperne i form af æstetiske og støjgener ikke er en del af det foreliggende analysegrundlag, der alene afklarer mulighederne for at placere vindmøller efter

19 Side19/37 de gældende regler. Som kompensation for ulemper i form af forringet ejendomsværdi er der mulighed for at søge kompensation i de 4 såkaldte VE-ordninger for vedvarende energianlæg som er en del af regelsættet i forbindelse med etablering af vindmølleprojekter. Den mest markante bemærkning til analysen kommer fra Københavns Lufthavne A/S, der ikke kan anbefale opstilling af vindmøller i 2 af områderne af hensyn til kollisionsfare og reduceret flyvesikkerhed. Endvidere forbeholder Naviair sig ret til at pålægge forøgede udgifter til bedre flysikkerhed på et evt. projekt for at imødegå forringet flysikkerhed. Disse forhold er hensyn, som den foreliggende analyse ikke har taget højde for og som kunne anvendes som argument for at tage to af områderne (Risø og Ørsted Syd) ud af planen. Det er dog forvaltningens vurdering, at områderne kan bevares i planen, fordi der i tilfælde af interesse for at opstille vindmøller skal indledes en tæt dialog om konsekvenser for flysikkerhed og muligheden for at afbøde disse konsekvenser inden der tages stilling til om områderne er anvendelige til at rumme et vindmølleprojekt. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: Områder til store vindmøller tages ud af kommuneplanen. Bioenergianlæg Naturstyrelsen forudsætter, at der redegøres for, om biogasanlægget falder ind under de gældende anvendelsesbestemmelser for området, og dermed ikke forudsætter en særlig redegørelse i forhold til grundvandsinteresserne. Region Sjælland opfordrer kommunen til at drage nytte af erfaringerne i Biogas Sjælland ved etablering af ny bioenergiproduktion. Gefion bakker op om etablering af biogasanlæg og ser gerne samarbejde opå tværs af kommunerne. Danmarks Naturfredningsforening mener at et biogasanlæg ved Store Hede vil give lugtgener for beboerne i Ahornlunden og peger i stedet på en placering på Risøhalvøen. Området er i gældende kommuneplan udpeget som et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Således gives der også i gældende lokalplan mulighed for, at placere virksomheder op til miljøklasse 6. Det vurderes, at der er behov for at udarbejde en mere specifik planlægning for et biogasanlæg. Området vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til placering af et biogasanlæg, og forvaltningen anbefaler, at der i kommuneplanens redegørelse peges på dette. Ved et konkret projekt vil der i forbindelse med en mere omfattende vurdering af virkninger på miljøet blive undersøgt påvirkninger i forhold til trafik, lugt og støj. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: Retningslinje om biogas udtages, men området udpeges som perspektivareal til biogasanlæg med henblik på udarbejdelse af et kommuneplantillæg ved et konkret projekt. Solcelleanlæg Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der åbnes mulighed for solcelleanlæg omkring lufthavnens landingsbaner. Af hensyn til luftfartsikkerheden vurderes placering af solcelleanlæg ved lufthavnens landingsbaner ikke at være hensigtigsmæssigt på grund af risiko for refleksion.

20 Side20/37 Lavenergibyggeri Danmarks Naturfredningsforening mener, at nybyggeri altid bør være lavenergibyggeri, også i områder med fjernvarme. Der er ikke lovhjemmel til at kræve lavenergi og tilslutning til fjernvarme samtidig, idet alle, der bygger lavenergi, har ret til fritagelse fra eventuelle krav om tilslutning til fjernvarme. Forvaltningens beregninger viser, at det for et almindeligt parcelhus giver mindre CO 2 udslip at bygge normalt med fjernvarme, end det gør, at bygge lavenergi uden fjernvarme. Antennemaster Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at mobilantenner opsættes på højspændingsmaster, hvor dette er muligt. Kommuneplanens retningslinjer vedrørende antennemaster udelukker ikke en mulighed for opsætning på højspændingsmaster. Ved konkrete henvendelse om opsætning af mobilantenneanlæg vurderes mulighederne for opsætning på eksisterende høje bygningselementer. Transportkorridoren Vejdirektoratet ønsker, at fingerplanens transportkorridor vises på kortbilag i kommuneplanen. I kommunens samling af elektroniske kort er det muligt at vælge kortmateriale fra statens fingerplan. For at styrke transportkorridorens synlighed kan der indsættes et kort, der viser transportkorridoren i kommuneplanens redegørelse. Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget: Der indsættes et kort i kommuneplanens redegørelse, der viser transportkorridoren. ERHVERV, HANDEL OG TURISME Erhverv ved lufthavnen Københavns Lufthavne A/S støtter kommuneplanens forslag om en mere fleksibel indretning af lufthavnsområdet. En mere fleksibel indretning af lufthavnsområdet er muligt inden for den eksisterende kommuneplanramme.