D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN

Transkript

1 D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten

2 INDHOLD Baggrund 3 Vidste du 4 Talesprog 4 Hvordan støtter vi bedst børn i sprogtilegnelsen? 5 Gode råd 6 Litteratur, læsning og skrivning 7 Vi voksne skal: 7 Når der er knas med sproget 8 Dagtilbudslovens 11 og Sprog i institution og dagpleje 11 Sprog i hjemmet 12 Redskaber til sprogvurdering 12 Sprogscreening af børn med dansk som andetsprog 13 Konsultativt Forum 13 Nyttige links 14 Understøttende sprogstrategier 15 Metoder 16 Sprogvurderingsmateriale til 3-årige 17 Sprogscreening 18 Information til forældre og personale 21 Fra børnehavetid til skoletid 21 Sprogvejleder i Vestergård Dagtilbud 22 Yderligere oplysninger 23 Kontaktoplysninger 24 Denne pjece udleveres til alle fastansatte medarbejdere i forbindelse med deres introduktion til arbejdet. Pjecen kan desuden udleveres til alle forældre eller forældre udvalgt efter behov. Desuden kan dele udleveres i uddrag såvel som kopieres ind i velkomstpjece eller bruges i forældresamtaler m.v. Pjecen findes også på vores Intra (adressen findes på bagsiden) - se i øvrigt også Overgangspjecen som udleveres til forældre, når deres børn går i gang med det sidste år i børnehaven D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 2

3 Baggrund Sprog er en væsentlig forudsætning for børns udvikling. Sproget bruges til at komme i kontakt med andre, i leg og til at give udtryk for følelser, tanker og behov. Vi tænker med sprog, og sproget er dermed et vigtigt grundlag for læring, forståelse og erkendelse. Børn lærer sprog, fordi de fra begyndelsen er sociale og indstillet på kontakt med omgivelserne. Når børn siger deres første ord, er det et supplement til den kommunikation som allerede er der, nemlig ved hjælp af fagter og ansigtsudtryk m.v. Børn lærer sig det sprog, der er mulighed og behov for, og de gør det ved at være i nær kontakt med andre. Voksne har en afgørende rolle for børns sprogudvikling. Med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og handlinger har de voksne ansvar for at skabe motivation og læringsmuligheder for alle børn. Et godt talesprog er grundlaget for børns skriftsprogsudvikling. Børns skriftsprogsudvikling er en lang proces, der begynder allerede, når de gør sig deres første erfaringer med skriftsprog, f.eks. når de får læst højt. Børn har også brug for omgivelserne til at lære skriftsprog. Børn skal møde skriftsproget, og ligesom de bliver opmuntret til at pludre, når de skal lære talesproget, skal de opmuntres til at skrive kruseduller, lege-skrive og lege-læse. Der er ikke tale om undervisning i at læse og skrive på dette alderstrin, men leg med skriftsproget på barnets præmisser. Daginstitutionen har et særligt ansvar overfor sprogligt svage børn og børn med dansk som andetsprog. Når pædagoger er sammen med børn benævner de ofte hvad der foregår: Se, du skal have de blå bukser på - se huen er oppe på hylden - støvlerne er under bænken - der er én, kan du finde den anden, så har vi 2? Du skal have vanter på - prøv at mærke hvor kold ruden er? D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 3

4 Vidste du: At et barn, der bliver talt med i et enkelt sprog udvikler et mindre ordforråd end det barn, der bliver talt med i et mere nuanceret sprog? At der er sammenhæng mellem barnets talesprog i børnehavealderen og senere læse- skrivefærdigheder? Talesprog... Engang troede man, at sproget kom af sig selv, at det voksede ud som en tand. I dag ved vi, at talesproget udvikles i de sociale kontakter børn har, og de er selv aktive for at lære, men er afhængige af omgivelserne for at udvikle sproget. Den første sprogform, der udvikles består af lyde, fagter, ansigtsudtryk og kropsprog. Sproget opstår typisk i det tætte forhold mellem mor og barn. I den periode er børn også godt i gang med at lytte sig til talesproget. Fra fødslen kan de skelne forskellige sproglyde. Opgaven er at lære at koble lyde og betydning sammen. Ved 8-måneders alderen viser stort set alle børn tegn på, at de er begyndt at forstå enkelte ord. Herefter vokser antallet af ord, barnet forstår. Der skal være en vis mængde af ord, som børn forstår, før de selv begynder at sige ord. Der er meget stor forskel på, hvornår børn begynder at tale, hvor hurtigt sproget udvikler sig, og hvor stort et ordforråd de har. Når børn er ca. 1½ år er ca. halvdelen godt i gang med at snakke. Ved 3 års alderen har børn i gennemsnit et ordforråd på over 600 ord, selvom der kan være meget stor forskel fra det ene barn til det andet, hvor stort ordforrådet er. Nogle børn lærer ord i et jævnt tempo, mens andre er længere tid om det. Det virker måske ikke til, at har ret meget sprog, men så kan det pludselig gå stærkt med sprogudviklingen. D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 4

5 I børnehavealderen udvikles sproget yderligere. Fra at sprog kun kunne bruges om de konkrete situationer børnene befandt sig i her og nu, udvikles det til også at kunne bruges til at tale om det, der skete i går, hvad der skal ske i morgen og de kan fortælle små historier. Når børnene kan bruge sproget på denne måde, nærmer de sig det tidspunkt, hvor de kan begynde at lære skriftsprog. Det er også på dette tidspunkt, at børnenes sprogøre skærpes - de kan høre ord, der rimer, genkende begyndelsesbogstaver, høre forskel på forskellige sprog og lege med ord. Hvordan støtter vi bedst børn i sprogtilegnelsen? Et godt talesprog betyder utrolig meget for børns udvikling. Børn bruger sproget, når de vil i kontakt med andre, og når de leger. Vi tænker med sprog, og sproget bruges derfor til at forstå og lære nyt. Børn lærer sproget ved at bruge det. Ved at eksperimentere med sproget og være i dialog med andre. Voksne spiller en afgørende rolle. Både hjemme og i daginstitutionen rummer hverdagen gode muligheder for at støtte børnene i at lære sprog. Det er oplagte situationer til at tale sammen, når børn skal have tøj af og på, skal skiftes, spise eller puttes. Når børnene bliver større, er der også gode muligheder på vej til børnehaven, når man køber ind, eller når man inddrager dem i madlavning, oprydning eller i at lægge vasketøj sammen. Ved at sætte ord på, hvad vi gør og gradvist udbygge vores samtaler med børnene hjælper vi dem til at lære sprog. Bøger, historier, sange, rim og remser er meget gode til at udvikle børnenes sprog. Oftest er det de børn, der er vant til at få læst D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 5

6 højt derhjemme, der beder om det i daginstitutionen. Det er derfor vigtigt at det pædagogiske personale har øje for de børn, der ikke af sig selv beder om at få læst bøger. I daginstitutionen foregår der i det hele taget en målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Der arbejdes med sprog generelt og færdigheder som ordforråd og det at kunne tale ordentligt og på en måde, som passer til den situation, som man befinder sig i. Personalet planlægger aktiviteter og fælles oplevelser, der giver næring til nye ord. Der arbejdes med sproglige og sociale spilleregler, f.eks. hvordan kommer man med i en leg? Børnene opfordres til at fortælle om det, der er sket, og det der skal ske. Ligesom der læses, synges, rimes og meget andet. Sproget udvikles i aktiviteter og samtaler med nærværende voksne og i børns vigtigste aktivitet: Legen. Gode råd... Fortæl gerne om det du laver, hvad tingene hedder, og hvad du tænker også selvom dit barn ikke kan svare dig sprogligt - f.eks. Nu skal du have bukser på Sig hellere navnet på tingene i stedet for at sige den eller det - f.eks. Nu skal vi købe æbler Kig på det, børnene er opmærksomme på og tal om det - Hvis f.eks. et barn er optaget af at kigge på en dreng der cykler, kan du sige: Drengen cykler. Det går hurtigt. Ret ikke børn, når de siger noget forkert, men gentag selv korrekt - hvis f.eks. et barn siger: Far har tøbt mine sto, kan du sige: Ja, far har købt dine sko. Udvid børnenes sætninger - Hvis et barn f.eks. siger: mig hjem, kan du svare: ja, nu skal vi hjem Tilpas sproget til børnenes alder og brug sprogets nuancer - Drop babysproget og husk at sproget for eksempel indeholder mange ord for stol. Du kan lære dem, at der også er taburetter, kontorstole, lænestole o.s.v. Det er svært at tale med sut i munden - overdreven brug af sut kan give åbent bid, der fremmer læsp. Grov mad er med til at udvikle en god mundmotorik D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 6

7 Litteratur, læsning og skrivning... Nyere forskning retter opmærksomheden mod de spirer af skriftsproget, der viser sig tidligt hos børn. Børnene opdager skriftsproget, og bruger det selv, når de møder det i omgivelserne. Der er ikke tale om formel indlæring eller undervisning, men leg med skriftsprog på børnenes præmisser. Målet er ikke, at børn har lært at læse og skrive, inden de skal i skole, men at de viser interesse for skriftsproget og eksperimenterer med det. Det er vigtigt at skriftsprogsstimuleringen foregår på en måde, så det giver succesoplevelser, så det tager udgangspunkt i børnenes behov, interesser og handlinger - og at det foregår i en rar stemning. Leg er derfor velegnet til efterligning, udforskning og eksperimenter med skriftsproget. Et barn lærer nemt at læse og genkende f.eks. sit eget navn. Allerede i 2-årsalderen kan man se børn, der legelæser for en dukke, af en bog de selv har fået læst op, eller efterligner de voksne ved at lege-skrive kruseduller. Herved udvikler de gradvist indsigt i skriftsprogets principper. Højtlæsning er en vigtig kilde til udvikling af både tale- og skriftsprog. Ved at lade børn være aktive under oplæsning, styrkes deres sproglige udvikling i højere grad, end hvis de kun lytter til historierne. Vi voksne skal: Tydeligt vise, at vi skriver og læser, og har glæde af det. Gøre skriftsproget synligt for børnene. Sørge for at børn har let adgang til papir, skriveredskaber og et godt udbud af læsestof. Læse for børnene og inddrage dem aktivt i oplæsningen. Bruge skriftsproget om emner og forhold, der interesserer barnet og er tilpasset børnenes alder. D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 7

8 Når der er knas med sproget Hos nogle børn udvikles sproget ikke normalt. Mangelfuldt sprog kan give problemer med at kommunikere med omgivelserne. Det er vigtigt at huske på, at der er stor forskel på, hvordan den normale sprogudvikling forløber, og at en periode med mangelfuld sproglig udvikling, ikke altid skyldes alvorlige problemer. En god hørelse er betydningsfuld i forhold til sprogudvikling. Børn kan godt have nedsat hørelse i op til 3 måneder efter en mellemørebetændelse eller en kraftig forkølelse. I den periode kan det have svært ved at høre sproglydene. Ved bekymring bør barnets ører og hørelse undersøges hos en ørelæge Hvis børn har vanskeligheder med at forstå sprog? Formuler budskaberne i enkle sætninger og med få informationer ad gangen. Tænk på at tale langsommere end normalt, så barnet får tid til at tage imod og forstå dit budskab. Børn kan have forskellige vanskeligheder. De kan have svært ved: at forstå sprog at producere sprog at udtale ordforrådet grammatikken kommunikationen Hvis børn har vanskeligheder med at forstå sprog? Man skal tale med børnene om de ting, man laver sammen Man skal sige tingenes navne i stedet for at pege eller sige den der Man skal gøre det tydeligt for børn, hvad man taler om, så de D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 8

9 ved, at det f.eks. er glasset, man taler om og ikke et krus Kik i bøger med børnene, og tal om ting de kender fra deres hverdag, men også om ting, som de ikke kender, f.eks. vilde dyr, børn i andre lande, forskellige sprog Hvad kan man gøre, hvis børn har vanskeligheder med sproglyde? Lad være med at presse børn til at sige ordene korrekt så godt det kan Gentag gerne ord, så man kan høre udtalen Lad gentagelser være en del af kommunikationen med barnet Det kan være en god idé at spørge en sprogpædagog/ sprogvejleder eller talepædagog til råds, inden man selv går i gang med at arbejde med barnets sproglyde Hvad kan man gøre, hvis børn har vanskeligheder med grammatik? Man kan gentage børns sætninger, så de kan høre den voksnes formulering Hvis et barn f.eks. siger: ikke mig tage hams bil, kan man sige: du har ikke taget hans bil, det ved jeg godt Når man leger eller læser sammen med børn, kan man finde en måde at lege med sætninger på, så de synes, at det er sjovt at gentage Børn med dansk som andetsprog For alle børn gælder det, at vi i vores pædagogik tager udgangspunkt i positive forventninger om, at børnene har ressourcer, som det er vores opgave at bygge videre på. Vi møder derfor alle børn med høje faglige og sociale ambitioner. At have to sprog ser vi som en ressource i sig selv, og vi anerkender barnets eget sprog, egen historie og kultur. Grundlæggende er der ikke forskel på, hvordan vi bedst støtter sprogtilegnelsen hos et,- og tosprogede børn. Børn er aktive i deres egne læreprocesser og tilegner sig sproget for at kunne kommunikere. Voksne er, som mere kompetente sprogbrugere, væsentlige for børns sprogtilegnelse. D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 9

10 Sprog udvikles ved at blive brugt. Det er en pædagogisk opgave at sætte børnene i situationer, hvor de kommunikerer. Både i samspil med andre børn ved at arbejde på at sikre børnene en plads i fællesskabet, men også i samspillet med de voksne. De voksne skal føre meningsfulde samtaler med det enkelte barn og systematisk bidrage til barnets erobring af sproget. Med udgangspunkt i barnets forudsætninger skal der leges med sprog, fortælles historier og ikke mindst læses. Det er et fælles ansvar for alle pædagogiske medarbejdere i daginstitutionen at støtte barnet i tilegnelsen af andetsproget. Vi skal: Anerkende børns egen historie, sprog og kultur Bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse Kommunikere om noget som er nærværende og centralt for børnene Give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog Have særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd Anvende dialogisk oplæsning Anvende jævnlige sprogobservationer og vurderinger for at sikre målrettet støtte. Dagtilbudslovens 11 & 12 Sprogstøtte er for 3-6 årige børn, som har dansk som andetsprog. Ifølge loven er kommunerne forpligtede til at give børn med dansk som andetsprog sprogstimulering efter behov. Et barn har dansk som andetsprog, når det først lærer dansk i kontakt med det omgivende samfund, f.eks. daginstitutionen. Konkret betyder det: Et barn, der ikke har talt dansk med sine forældre fra fødslen, har dansk som andetsprog Et barn med en dansk og f.eks. en tyrkisk forældre, som har talt både dansk og tyrkisk fra fødslen, har ikke dansk som andetsprog. Det har dansk som et af sine modersmål Et barn, der har talt dansk med sine forældre fra fødslen, uan- D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 10

11 Ændringer per 1. juli Fra 1. juli 2011 er det blevet præciseret i dagtilbudsloven, at vi som kommune skal sprogvurdere dit barn, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at der er behov for støtte til at udvikle sig sprogligt (dagtilbudsloven 11, stk. 1-2). I Aarhus Kommune har vi yderligere besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogvurderes i alderen år. Fra 1. juli 2011 fremgår det også af dagtilbudsloven, at vi som kommune skal sikre, at dit barn får den nødvendige sprogstøtte, hvis en sprogvurdering viser, at der er behov for dette. Det gælder, uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog (dagtilbudsloven 11, stk. 3). Fra 1. juli 2011 gælder det i øvrigt, at du som forælder i følge loven skal lade dit barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering, hvis det vurderes, at dit barn har brug for det (dagtilbudsloven 12, stk. 1). Ændringer per 1. januar Fra 1. januar 2012 fremgår det af dagtilbudsloven, at vi som kommune skal fratage dig børneydelsen, hvis du som forælder ikke lever op til din lovmæssige pligt til lade dit barn deltage i sprogvurdering og sprogstøtte (dagtilbudsloven 12, stk. 2). På Aarhus Kommunes hjemmeside, kan du/i finde flere oplysninger om sprogvurdering og sprogstimulering: Dagtilbudsloven kan findes på denne hjemmeside: ( 11 og 12 handler om sprogvurdering og sprogstimulering) set forældrenes modersmål har ikke dansk som andetsprog Sprogstøtte foregår ofte i små grupper, hvor der f.eks. synges, leges, spilles spil, læses, tages på tur o.s.v. Barnet vil opfatte sprogstøtten som leg, men sprogpædagogen arbejder efter en plan og sætter mål op for arbejdet. Sprog i institution og dagpleje Det er en ressource at kunne to eller flere sprog. Børns sproglige kompetencer på modersmålet kan styrke udviklingen af andetsproget (dansk). Vi ser det som noget positivt, hvis børn også bruger deres modersmål i daginstitutionen, f.eks. ved leg med børn med samme modersmål. Til gengæld er vi også opmærksomme på, at børnene støttes i deres dansktilegnelse. Sprog i hjemmet. Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres til at tale det sprog, de selv behersker bedst med deres børn. Begge sprog støtter hinanden. Det er godt at bytte ord, at spørge barnet, hvad hedder det på dansk? Redskaber til sprogvurdering D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 11

12 Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder, derfor er det vigtigt at forældre og pædagoger er opmærksomme på, om et barn har behov for yderligere støtte til den sproglige udvikling. Sprogvurdering I Århus Kommune vil forældre til alle 3-årige børn få tilbudt en sprogvurdering af deres barn. I visse tilfælde skal et barn sprogvurderes, fordi Sprogvurderingen er obligatorisk, hvis vi ud fra en professionel vurdering er bekymrede for sprogudviklingen. Vi vil gerne opfordre til, at man under alle omstændigheder tager imod tilbuddet. Sprogvurderingen består af et skema, som forældrene skal udfylde og et skema, som pædagogen udfylder. Der er et vejledningsmateriale, der dels skal hjælpe forældrene med at udfylde forældredelen, og dels skal hjælpe pædagogen med at foretage vurderingen og omsætte dens resultater i dagligdagen. Vurderingen foretages i perioden fra barnet er 3 år til 3 år og 4 mdr. Forældre til denne aldersgruppe får udleveret en pjece, som fortæller lidt mere om det. D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 12

13 Sprogscreening af børn med dansk som andetsprog Alle børn med dansk som andetsprog skal ifølge loven tilbydes sprogstøtte, hvis de har behov for det. For at finde ud af om barnet har behov for sprogstøtte, skal barnet sprogscreenes, når det fylder 3 år. Perioden for sprogscreening er fra 3 år til 3år og 4mdr. Forældre til denne aldersgruppe får udleveret en pjece, som fortæller lidt mere om det. P jecen er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Læs mere via dette link: Konsultativt Forum Et Konsultativt Forum er en form for åben rådgivning med mulighed for sparring på enkelte børn på et tidligt tidspunkt. Der afholdes Konsultativt Forum ca. 10 gange om året i Dagtilbud Vestergård. På det konsultative forum deltager barnets primærpædagog og forældre inviteres altid med. Desuden deltager dagtilbudslederen som tager mødereferat, en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og en talepædagog. Sparringen på det Konsultative Forum vil kunne give inspiration til handleplaner, og der er mulighed for, at der kan følges op på foreslåede handleplaner via et nyt møde. Hvis der er enighed om henvisning til PPR, udarbejdes en sådan efterfølgende. Et Konsultativt Forum vil altså altid komme forud for en indstilling til PPR. Nyttige links: D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 13

14 Sprogscreening ved skolestart Aarhus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. Sprogscreeningen er det redskab, som anvendes for at finde de børn, der har særligt behov for sprogstøtte. Læs mere på: D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 14

15 D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 15

16 METODER Som pædagog er der en del forskellige metoder og materiale, som kan tages til hjælp, i forhold til at vurdere børns udvikling. Ikke mindst indenfor sprogudvikling. I forhold til Sprogvurdering og screening er materialet obligatorisk. Men ellers er der forskellige metoder, som pædagogerne kan tage i anvendelse. Det er aftales ofte i de forskellige institutioner, hvilket materiale man vil bruge. Det kan afhænge af hvad det specifikt er, man vil undersøge eller hvilke metoder man er mest fortrolig med, såvel som at der hele tiden udvikles nyt. Det skal ikke forstås sådan, at der er metodefrihed, men der er metodeansvar, nemlig at man er ansvarlig for ud fra en faglig begrundet vurdering, at kunne gøre rede for valget af metode. TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling er et observationsmateriale, som er udviklet i Norge fra gennem tæt samarbejde mellem børnehaver, seminarier og sprogforskere. TRAS kan laves på børn, der har dansk som andetsprog, eller børn, hvor man er bekymret for deres udvikling. Her tænkes på børn, som har et dårligt ordforråd eller dårlig sprogforståelse og lignende. Det kan også være på børn, hvor man er usikker på barnets sproglige, kommunikative eller sociale udvikling. TRAS bruges i flere af dagtilbud Vestergårds afdelinger. Det er pædagogerne, der udfylder skemaet i TRAS, men meningen er, at det skal gøres i fællesskab og i samarbejde med resten af personalet eller forældre. Skemaet kan bruges på to måder og giver to forskellige slags informationer. Læs mere på dette link: E6dagogiske_arbejde:TRAS DANSK PÆDAGOGISK UDVIKLINGSBESKRIVELSE Er et nyt materiale, som efterhånden bliver benyttet flere steder, bl.a. også her i dagtilbuddet. Læs mere på dette link: infolink2003.elbo.dk/psynyt/dokumenter/doc/17684.pdf SPROGVURDERINGMATERIALE TIL 3 ÅRIGE D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 16

17 Materialet er udarbejdet på initiativ af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (MINFF) i I Dagtilbudslovens 11 står der, at kommunen skal tilbyde alle 3-årige børn en sprogvurdering. I visse tilfælde skal et barn sprogvurderes, fordi Sprogvurderingen er obligatorisk, hvis vi ud fra en professionel vurdering er bekymrede for sprogudviklingen. Vi vil gerne opfordre til, at man under alle omstændigheder tager imod tilbuddet. Der kan jf. Dagtilbudslovens 12 stk. 2 iværksættes sanktioner, hvis forældre ikke vil lade deres børn deltage i sprogvurdering og sprogstøtte. Alle børn i Århus kommune har ret til at få foretaget hele Sprogvurderingen. Hvis forældre til et barn med dansk som andetsprog ønsker at få foretaget hele vurderingen, foretages først en screening, herefter inddrages følgende elementer fra Sprogvurderingsmaterialet : opfattelse af lyde Hukommelse udtale af sproglyde Materialet indeholder forskellige vurderingsskemaer for henholdsvis piger og drenge. Perioden for sprogvurdering Perioden hvor sprogvurderingen skal foregå er mellem år. Hvad består sprogvurderingen af? Vurderingen består i, at forældre først udfylder et skema, del I, II og III, hvor de bl.a. skal registrere, hvilke ord de har hørt deres barn sige ud af en liste på 100 udvalgte ord. Denne del vedrører barnets produktive sprog, det sprog barnet selv bruger (produktivt ordforråd, grammatisk kompleksitet) samt barnets udtale af enkeltlyde. Derefter skal en pædagog, som barnet er tryg ved, gennemføre en test af barnet i dagtilbuddet, som i materialet er benævnt som del IV IIV. Denne del af testen omfatter en kombination af barnets produktive og receptive (forståelse) sprogfærdigheder samt sprogstrategier, der omfatter udtale, ordforråd, bøjningsendelser og sætningsdannelse. Hvad sker der efter vurderingen Sprogvurderingen afsluttes således, at resultaterne fra delprøverne føres ind i et registreringsskema, illustreret i et koordinatsystem med grafer, hvor barnet D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 17

18 placeres i en af tre udviklingszoner, angivet med forskellige farver. Til sidst udregnes en samlet score, hvor barnet placeres i en af de tre overordnede profiler: 1. En generel indsats børn med aldersvarende sproglige kompetence 2. En fokuseret indsats børn med behov for øget pædagogisk indsats 3. En særlig indsats børn med behov for talepædagogisk indsats Individuel handleplan og forældresamarbejde Pædagogens og forældrenes optegnelser sammenholdes senere ved en samtale om barnets udviklingsniveau og der aftales, hvordan forældre og daginstitution kan støtte barnets fortsatte sproglige udvikling. Der skal laves en handleplan, hvis der er behov for det. Hertil bruges et handleark. Pædagogen kan komme med forslag til, hvordan forældre kan støtte barnets sproglige udvikling. Der kan eventuelt laves aftale om, hvem der gør hvad. Ministeriet har i forbindelse med sprogvurderingen udgivet en del vejledningsmateriale både i forhold til selve udførelsen af sprogvurderingen og i forhold til den senere opfølgning, samt i forhold til barnets generelle udvikling og vejledning af forældre. Sprogscreening For at finde ud af om der er et sprogstøttebehov, skal alle 3-årige tosprogede børn fra august 2008 i Århus Kommune sprogscreenes. Materialet til sprogscreening af 3-årige med dansk som andetsprog tager udgangspunkt i materialet Sprogvurdering af 3-årige, som er udviklet af Ministeriet for Familie-og Forbrugeranliggender (nu Velfærdfærdsministeriet). Der er overlap mellem de to materialer. Screeningsmaterialet inddrager en række udvalgte elementer af vurderingsmaterialet. Børn med dansk som andetsprog kan defineres på denne måde: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Perioden Barnet skal screenes fra det fylder 3 år til barnet er 3 år og 4 mdr. Hvem skal foretage sprogscreeningen og hvordan? Sprogscreeningen skal foretages af en pædagog, som er tæt på barnet og som barnet er kendt med. Sprogscreeningen skal finde sted i et roligt lokale, hvor der undgås støj og indblanding af andre. Det vil være mest praktisk, at barnet og pædagogen sidder overfor hinanden. Det er vigtigt at screeningen D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 18

19 foregår som legesituation og at der lige fra starten er skabt en god kontakt med barnet. Da det er vigtigt at barnet får en god oplevelse, skal barnet motiveres, støttes og gives god tid til besvarelse Hvis der ved sprogscreeningen mangler motivationen fra barnets side, skal man enten stoppe og genoptage det dagen efter eller holde pause og gøre det færdigt senere på dagen. Selve screeningen skal gennemføres inden for en periode på 14 dage. Materiale, som bruges til sprogscreeningen 1. Et registreringsark som beskriver hvad pædagogen skal gøre trin for trin 2. En sprogvurderingskuffert med legetøj, som bruges i afdækning af sprogforståelse 3. Et ark papir med billeder af fire ansigter med forskellige ansigtsudtryk og et ark med tre bamser i forskellige størrelser 4. En billedbog til afdækning af ordforråd og et scoringsark til opgørelse af screeningsresultatet Pædagogen udregner før screeningen barnets præcise alder (i år og måneder). Piger og drenges sproglige udvikling er forskellige på dette alderstrin, og derfor bliver der anvendt forskellige normer, dog ikke i forhold til ordforråd. Der findes 10 forskellige scoringsark, da barnets køn og præcise alder på screeningtidspunktet er afgørende for placering. Et handleark bruges til at skitsere det opfølgende sprogpædagogiske arbejde. Her overføres barnets resultater fra de forskellige delområder i screeningen og her skitseres en konkret plan for sprogarbejdet. Delområder i sprogscreeningen Sprogscreeningen afdækker barnets dansksproglige kompetencer på fire delområder: Ordforråd, sproglig opbygning, sproglige strategier og sprogforståelse. Ordforråd undersøger barnets ordforråd ved hjælp af en lille billedbog med tegninger. Her er der tale om navneord, udsagnsord og tillægsord. Sproglig opbygning afdækker længden på de sætninger, barnet producerer og barnets brug af grammatiske elementer, f.eks. flertal. Sproglige strategier rækker ud over en rent sproglig vurdering af barnet. Her sættes fokus på barnets kommunikative færdigheder. Kan barnet f.eks. interagere med andre og bruge sproget til forskellige kommunikative formål. Tager barnet initiativ? Kan barnet sige verbalt fra? Forstår barnet de grundlæggende regler for samtale? Sprogforståelse afdækker barnets forståelse af forholdsord som på, i og op. Den afdækker desuden ord, som bruges om størrelser og følelser. Dette sker D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 19

20 ved hjælp af en sprogvurderingskuffert med legetøj og billeder. Modersmålet Screeningen indeholder desuden 3 spørgsmål om barnets sproglige udvikling på modersmålet, som besvares i samarbejde med barnets forældre. Dette sker for at undersøge, om barnet evt. kan have specifikke sprogvanskeligheder. Pædagogens og forældres optegnelser sammenholdes senere ved en samtale om barnets udviklingsniveau, og der aftales hvordan forældre og institutionen kan støtte barnets sproglige udvikling. Hvor meget må man hjælpe og hvad tæller som rigtige svar I modsætning til andre sprogscreeninger og sprogtests er det tilladt at spørge ind. Hvis man vurderer at barnet har det svært ved at se, hvad der er på billedet, må pædagogen gerne selv vise ordet ved selv at udføre handlingen, eks.: Du drikker og spørger barnet hvad gør jeg nu? for at vise barnet, at det ord barnet skal sige er: drikke. Der er også regler for, hvad der tæller som rigtige svar. I forhold til ordforråd er det vigtigt, at barnet har ordet i dets aktive ordforråd, og ikke i hvilke sammenhæng barnet bruger det. F.eks. kan barnet ikke benævne et bestemt ord ved screeningen, men bruger ordet når det spiser. Det giver point. Det kan også være korrekt svar, hvis barnet f.eks. erstatter med synonymer. F.eks. på billedet er der en beskidt dreng men barnet siger snavset. Det bliver noteret under andet svar. Pædagogen skal være opmærksom på at hvis barnet f.eks. skal sige et udsagnsord for billeder, der illustrerer udsagnsord. Selvom barnet udtaler ordet anderledes (disk fisk), skal svaret markeres som korrekt. Hvis barnet ikke kan benævne 5 ord i træk i billedbogen, skal screeningen stoppes og der sættes kryds i ikke gennemført pga. barnets dansksproglige niveau. Information til forældre information til forældre kan findes på Århus Kommunes hjemmeside: Her findes pjecen oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto Information til institutionspersonalet For at få mere information spørg sprogvejlederen i dit dagtilbud eller find det på følgende adresse: D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 20

21 Individuel handleplan og forældresamarbejde Sprogscreeningen giver mulighed for at udarbejde en individuel handleplan for det enkelte barns sprog, hvor der fokuseres på de sproglige områder, som barnet har brug for at der arbejdes med. Sprogscreeningen er et naturligt udgangspunkt for dialog mellem forældrene og pædagogen. Pædagogen kan komme med forslag til, hvordan forældre bedst kan støtte barnets sproglige udvikling. Fra børnehavetid til skoletid I den sidste tid i børnehaven, til børnene starter i skole, arbejder de pædagogiske medarbejdere i børnehaver, pædagoger i SFO og andre nøglepersoner sammen om at øge kendskabet til og lette overgangen for kommende skolebørn. Læs mere i Dagtilbuddets overgangspjece, som findes i alle afdelinger og på Intra - adresse findes på bagsiden. SPROGVEJLEDER i Vestergård Dagtilbud ORGANISATION Vi tilstræber, at der er en uddannet sprogvejleder i hver afdeling (2-kløveren har 1 fælles), dog undtaget Skovbørnehaven Grøftekanten og Dagplejeafdelingen, som kan trække på dagtilbuddets øvrige sprogvejledere, men som skal deltage i udvalgte fællesmøder, kompetenceudvikling og videndeling. Vi tilstræber et vist samarbejde med Inklusionsvejlederen, så Inklusionsopgaven forankres mere bredt i afdelingerne. Der er 2 fællesvejledninger om året med konsulent Maria Dodensig Lundgaard. Desuden afholdes der internt i dagtilbuddet 2 møder blandt Sprogvejlederne og kontaktpersoner + DTL. Når indholdet på disse møder aftales, kan det vurderes om det er formålstjenstligt at gå sammen med sprogvejlederne i andre dagtilbud i område Skanderborgvej omkring afholdelse af mødet, med henblik på at hente inspiration fra en bredere kreds. RESSOURCER Sprogvejlederne på afdelingsniveau: Der er forskellige former for praksis. I nogle afdelinger har sprogvejlederne fast en time om ugen til forberedelse med mulighed for at få mere tid i forbindelse med møder o. lign. I andre afdelinger er det mere ad hoc. Der skal dog i alle afdelinger afsættes tid/ressourcer til opgaven. På Dagtilbudsniveau (både Inklusions- og Sprogvejlederopgaver): D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 21

22 Der afsættes et beløb svarende til 150 pædagogtimer på budgettet hvert år, som støtte til fællesaktiviteter, møder m.v. I øvrigt er der på dagtilbudsbudgettet afsat midler til fuld vikardækning i 20 dage årligt til inspirationsbesøg i hinandens afdelinger. Formålet med denne pulje er generel videndeling, men der kan også søges om tildeling til videndeling omkring Sprog eller Inklusion. YDELSER Sprogvejlederne er de ressourcepersoner i dagtilbuddet, der skal inspirere, vejlede og koordinere dagtilbuddets samlede indsats i forhold til børns sprogudvikling. Sprogvejlederne kan have opgaver for/sammen med hinanden og skal ligeledes levere ydelser til Dagplejen og Grøftekanten, som ikke har egen Sprogvejleder. Disse ydelser skal konkret aftales fra gang til gang, og overordnet koordineres for et halvt år af gangen på Sprogvejledermøderne. Se RES- SOURCER for fælles pulje til kompensation af afdelingerne. I dagtilbud der modtager midler til sprogstøtte i henhold til dagtilbudslovens 11, er det Sprogvejlederens ansvar i samarbejde med ledelsen og de øvrige sprogvejledere i dagtilbuddet: Hele tiden at vurdere, hvornår der er behov for oplæg for kollegerne i afdelingen el. evt. hele personalet i dagtilbuddet om sprogstimulering og forældresamarbejde. Vurdere behovet for oplæg til, og vejledning af familierne, hvor der gives idéer til hvordan forældre kan sprogstimulere deres børn, og hvor der orienteres om sprogstimulering i dagtilbuddet el. dagtilbudsafdelingen. Vurdere hvornår forældremøder/personalemøder med fokus på sprog med fordel kan blive et fælles anliggende YDERLIGERE OPLYSNINGER Pædagogik og Integration, Børn & Unge, Aarhus Kommune: Sprogpakken: D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 22

23 Generelt om Sprogvejledernes kompetencer SPROG Stimulering af ordforråd og sprogforståelse: Implementering i det daglige arbejde Kommunikation i dagligdagen med fokus på sprogudvikling Vejledning af pædagoger Dialogisk læsning Forældresamarbejde og vejledning af forældre Temabaseret sprogarbejde Sproghandleplaner Tilegnelse af andetsprog Sprogvurdering og Sprogscreening TRAS D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 23

24 Kontaktoplysninger - Dagtilbud Vestergård (Ledelse, sprogvejledere og kontaktpersoner i afdelinger uden Sprogvejledere) D.I.I 2-kløveren Onsholtgårdsvej Viby J Tlf Pæd. Leder Sten Stensgaard Andersen stsan@aarhus.dk Sprogvejleder Ivana Misbih - særlige kompetencer og interesser: - Jeg vil bringe sprog ind i alle områder af det pædagogiske arbejde, med hovedfokus på udeliv. dyreliv og ikke mindst natur - Udeliv D.I.I Anemonen Grøfthøjparken Viby J Tlf Pædagogisk Leder Jesper Hagen Pedersen jhped@aarhus.dk Sprogvejleder Joanna Tanas - særlige kompetencer og interesser: - Mundmotorik - Stammen - læbe/ganespalte - Polsk D.I.I Grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf Pædagogisk Leder Hanna Timmermann hatim@aarhus.dk Sprogvejleder Karen Christoffersen - særlige kompetencer og interesser: - Sprogstimulering i 0-3 års alderen - Pædagogens relationskompetence/rolle ind i sprogarbejdet - Kendskab og erfaring med sprogarbejdet i Grøftekanten Skovbørnehaven Grøftekanten (Ligger i Høskoven) C/o Grøfthøjparken Viby J Tlf Pædagogisk Leder Hanna Timmermann Daglig Leder Kirsten Katborg kikat@aarhus.dk D.I.I Skovkanten & Dagplejen i Viby Damagervej Viby J Tlf Pædagogisk Leder Gitte Wang Tlf giw@aarhus.dk Sprogvejleder Birthe Als - særlige kompetencer og interesser: Sprogstimulering i 3-6 års alderen Skriftsprog Tosprogspædagogik Udgiver: DAGTILBUD VESTERGÅRD Nordbyvej Viby J Dagtilbudsleder Jan Fisker Har du spørgsmål, eller ønsker du at modtage et eksemplar: Tlf jafi@aarhus.dk D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten 24