Handleplaner - at vurdere, handle, dokumentere og evaluere i vuggestue og børnehave.

Transkript

1 Temabrev nr. 10. Fra 0 til 6 år. Børn og Unge, Videncenter for Integration. November 2010 Handleplaner - at vurdere, handle, dokumentere og evaluere i vuggestue og børnehave. Handleplaner er det nødvendigt? Temabrevet, som denne gang dækker både 0 3- og 3-6-årsområdet, sætter fokus på, hvordan sproghandleplaner for børn med dansk som andetsprog kan udarbejdes og kan være en hjælp i det daglige arbejde med børnenes sproglige udvikling. Siden august 2008 har det være obligatorisk at sprogscreene alle 3-årige børn med dansk som andetsprog i Århus Kommune. Sprogscreeningerne viser, at kun 1,4 % af børn med dansk som andetsprog ved 3 år har et dansksprogligt niveau svarende til etsprogede børn. Det vil sige, at 98,6 % af børn med dansk som andetsprog i Århus Kommune har en sprogprofil, der ligger i gruppen fokuseret eller særlig indsats. Børnene har således brug for en målrettet sprogindsats og det kan en handleplan bl.a. være med til at sikre. Sprogscreeningsmaterialet lægger op til at pædagogen udarbejder en skriftlig handleplan for det enkelte barn ud fra de områder, som screeningen undersøger: Sproglige strategier, sproglig opbygning, sprogforståelse og ordforråd. Sprogscreeningsresultaterne peger også på, at forældrene har en opgave, som sprogansvarlige, og at samarbejdet mellem daginstitution og forældre fortsat skal videreudvikles og styrkes. At lave en handleplan på baggrund af en 3-års sprogscreening har vist sig at være svært både for pædagoger og ledelse. Dette har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bl.a. dokumenteret i evalueringsrapporten Fokus på sprog daginstitutioners indsatser for treårige 1. I dette temabrev tages der udgangspunkt i handleplanen for de 3-årige, men nedenstående eksempler kan sagtens overføres til handleplaner lavet ved hjælp vurdering med Tidlig registrering af sprogudvikling (TRAS) eller en sprogvurdering af et barn, der er bevilliget skoleudsættelse. Uanset det enkelte barns alder udgør handleplaner et godt redskab, som over tid dokumenterer børnenes sproglige udvikling og de pædagogiske metoder, der er og vil blive anvendt. Hvad er en handleplan? En handleplan er et dokument, der beskriver de mål og konkrete pædagogiske handlinger, som man vil arbejde med i et planlagt forløb inden for en vis tidsramme. Handleplanen er således et pædagogisk arbejdsredskab og jo mere konkret og detaljeret handleplanen er, jo nemmere er den at arbejde ud fra. En gennemarbejdet handleplan gør mål og arbejdsmetoder tydelige sådan at så mange voksne omkring det enkelte barn som muligt kan have et skærpet fokus på barnets sprogtilegnelse i alle hverdagens handlinger og aktiviteter. En handleplan kan udvikles på forskellige niveauer: For det enkelte barn For en gruppe børn For stuen For hele afdelingen 1 Udgivet af EVA juni

2 Hvordan dokumenteres og evalueres sprogarbejdet? Det er vigtigt, at effekten af de pædagogiske tiltag, der er beskrevet i handleplanen, løbende dokumenteres, og at det pædagogiske forløb efterfølgende evalueres. De mål man sætter for barnet inden for de fire områder fra 3-årsscreeningen skal derfor være så konkrete, at man kan evaluere dem. En god dokumentationsmetode er at skrive nogle af barnets ytringer ned fra forskellige sammenhænge, eksempelvis når barnet deltager i lege, spisesituationer, ture og planlagte såvel som spontane aktiviteter. En anden måde at dokumentere på er at lave en mappe med barnet med tegninger, billeder og praksisfortællinger fra de planlagte aktiviteter osv. Dokumentationen skal danne baggrund for den endelige evaluering, hvor man undersøger, om barnet har udviklet sig i løbet af et forløb. Her kan man invitere barnet til at samtale om de valgte sprogpædagogiske aktiviteter ud fra billeder, konkreter og bøger, quizze med barnet. Det er vigtigt, at man i forbindelse med udarbejdelsen af en handleplan overvejer hvilken dokumentationsmetode, der egner sig bedst, og hvem der har ansvar for løbende at dokumentere barnets udvikling. Ved at dokumentere et barns sproglige udvikling i løbet af et planlagt forløb, sikrer man at evalueringen af forløbet ikke foretages på baggrund af synsninger og fornemmelser. Når evalueringen er foretaget, sidder man med en anvendelig viden om, hvad der virkede og ikke virkede, og hvad den efterfølgende handleplan skal have fokus på. Et eksempel på en handleplan Her følger et eksempel på en handleplan udarbejdet på baggrund af en 3-årsscreening af Ali, en dreng på 3,2 år som har sprogprofilen A, hvilket betyder at han har brug for en særlig indsats. Ali scorer i de fire delområder er følgende: Sproglige strategier 4 point = A, Sproglig opbygning 8 point = A, Sprogforståelse 7 point = A og Ordforråd 15 point = B. Alis modersmål er alderssvarende ifølge forældrene. Handleark til opfølgende sprogpædagogisk arbejde efter sprogscreening Handleark for(navn): Ali Fødselsdag, år (3,2 år) Institution: Børnehuset Grøndalsvej Pædagog(-er): _Anette og Jette Dato: Fra_ til I handlearket beskrives de pædagogiske tiltag, der skal sættes i gang som følge af barnets screeningsresultat. Beskrivelsen tager afsæt i barnets resultater i screeningens fire delområder: sproglige strategier, sproglig opbygning, sprogforståelse, ordforråd. (Se evt. vejledning på s.2) Inspiration til konkrete pædagogiske tiltag på de fire områder findes på under Indsatser for 0-6-årige børn Sprogstimulering Inspiration til pædagogiske tiltag 2

3 Udviklingszone A, B el. C Mål: Hvad skal der arbejdes hen imod? Tiltag: Hvad skal der arbejdes med? Konkrete handlinger og aktiviteter Sproglige strategier At Ali bliver mere bevidst om: Hvordan man stiller og svarer på spørgsmål. Hvordan man skiftes til at tale i en samtale (turtagning). At det er trygt og rart at være i en samtale, selvom man ikke har mange danske ord. Understøtte Ali i at stille spørgsmål med spørgeordene: Hvad, hvem og hvor. Gøre Ali tryg ved at deltage i en samtale og lære ham at starte en samtale ved brug af automatiserede samtaleindledere som f.eks.: Ved du hvad? I rutinesituationer: Samling/rundkreds: Sørge for at Ali får ro til at stille og svare på spørgsmål ved hjælp af en fortællebamse (den, der har bamsen, har taletid ). Spisning/tur: Sørge for at motivere Ali til at stille og svare på spørgsmål om maden på bordet, ting vi ser på ture og billeder fra ture. Sørge for at Ali får ro til at stille og svare på spørgsmål. I løbet af dagen: Bruge dialogskema, som sikrer, at alle voksne på stuen dagligt har en lille samtale med Ali om et fælles tredje. Til sprogarbejde: Dialogisk læsning m. aktiviteter fra bogforberedelsesfolderen til bøgerne Lille Krokodille på kælketur og Mons i regnvejr. Sproglig opbygning At Ali tilegner mere viden om hvordan udsagnsord bruges. Sørge for at Ali kan bruge flere udsagnsord i nutid (løber, spiser, kælker). Ali deltager i forskellige bevægelseslege for at tilegne sig udsagnsord i nutid, f.eks. komme fra væg til væg på forskellige måder. Ali og den voksne siger imens: Jeg løber, Jeg kravler, osv. At Ali får styrket brugen af personlige stedord (personlige pronomener). Arbejde med at Ali bruger flere personlige stedord rigtigt i sætningen, som jeg, mig, han, ham, hun, den og det. Vi leger butiksleg og sørger for at bruge stedord som: Jeg vil gerne købe.., Hvad vil du købe Hun køber en.., osv. At øge Alis sætningslængde. Arbejde med at Ali får sætninger på 3-4 ord Jeg vil lege, jeg skal tisse. Ali understøttes i at fortælle om de aktiviteter, han har deltaget i, så hans sætningslængde gradvist øges f.eks. ud fra: Et eller flere billeder fra de to bøger vi har læst dialogisk Et maleri, han har lavet En konkret fælles oplevelse 3

4 Udviklingszone A, B el. C Mål: Hvad skal der arbejdes hen imod? Tiltag: Hvad skal der arbejdes med? Konkrete handlinger og aktiviteter Sprogforståelse At Ali forstår spørgsmål med hv-ord. Arbejde med Alis forståelse af hv-ordene (hvem, hvad, hvor), så han forstår hvornår der er tale om et spørgsmål. Spørgeordene bruges i forbindelse med følgende aktiviteter: Få Ali til at placere billederne fra de to bøger (se Sproglige strategier ) i den rigtige rækkefølge, mens den voksne stiller spørgsmål. I garderoben f.eks. hvad har du på når det sner. At Ali forstår flere udsagnsord - også når de bliver brugt i nutid. Arbejde med Alis forståelse af udsagnsord som løber, spiser, danser kravler. Ali er med i bevægelseslege og forstår når den voksne eksempelvis siger: Så kravler vi, Så løber vi, Så kaster vi At Ali forstår enkle fortællinger. Sikre forforståelse via konkreter og oplevelser. Find konkreter fra bøgerne til dialogisk læsning: Leg handlingen inden oplæsning. Tegn/mal elementer fra bøgerne Få inspiration fra DVD en: Min pensel hopper. Fortæl f.eks. om den kommende skovtur og understøt med blade, billeder af skoven, grene, varmt overtøj osv. Ordforråd At Ali tilegner sig flere udsagnsord. Arbejde med Alis produktion af udsagnsord i strukturerede sammenhænge. Ali deltager i forskellige bevægelseslege f.eks. komme fra væg til væg på forskellige måder (krybe, kravle, hoppe, spurgte, danse, krabbe osv.). Den voksne og Ali sætter ord på imens. Pædagogen laver en fortælling og undlader udsagnsord, som Ali skal sætte ind evt. understøttet med bevægelser. Find konkreter fra de to bøger, og få Ali til at benævne konkreterne og motivere ham til at fortælle om, hvad de kan. At Ali tilegner sig flere personlige stedord. Stille Ali spørgsmål hvor han skal svare med personlige stedord. Brug bogen Mons i regnvejr. Hvad laver Mons? Han løber. Hvad sker der med Mini? Hun græder. 4

5 Overvejelser vedr. inddragelse af barnets forældre i sprogarbejdet Handleplanen forklares på en konkret og forståelig måde til forældrene, og der gives konkrete råd til, hvordan de kan inddrages i Alis sprogtilegnelse. - Lave en bog/mappe der anvendes til gensidig information om det sproglige arbejde, som forældrene kan få med hjem. Indsæt f.eks. en kopi af forsiden eller et par andre sider af bøgerne til dialogisk læsning. - Opfordre til at låne de to bøger der læses. - Anvende arket Mine ord, hvor forældre og personale løbende skriver nye ord ned som Ali tilegner sig på modersmålet og dansk (udsagnsord, stedord mv.) - Opfordre forældrene til at snakke med Ali om de daglige gøremål, og det de ser på deres vej. - Anvende hjemmesiden Evaluering i praksis Det vurderes på baggrund af den anvendte dokumentation om de opstillede mål i handleplanen er opfyldt. Målene Kan ikke endnu Kan næsten Kan Kommentarer/eksempler Sproglige strategier At Ali bliver mere bevidst om: Hvordan man stiller og svarer på spørgsmål. Hvordan man skiftes til at tale i en samtale (turtagning). At det er trygt og rart at være i en samtale, selvom man ikke har mange danske ord. Ali er begyndt at bruge f.eks. Hvad er det? i dagligdagen. Sproglig opbygning At Ali tilegner mere viden om hvordan udsagnsord bruges. Bruger stadig ofte jeg og et navneord. At Ali får styrket brugen af personlige stedord (personlige pronomener). Anvender jeg og mig, men bruger han og hun tilfældigt. At øge Alis sætningslængde. Bruger typisk kun 2 3 ords sætninger: Jeg støvler på, Jeg hopper nu. Sprogforståelse At Ali forstår spørgsmål med hv-ord. Når det ikke er for komplekse sætninger. At Ali forstår flere udsagnsord - også når de bliver brugt i nutid. Forstår beskeder og kan omsætte til handling Kan du finde dine støvler? 5

6 At Ali forstår enkle fortællinger. Brug af konkreter og bevægelser øger Alis forståelse. Ordforråd At Ali tilegner sig flere udsagnsord. Stadig få udsagnsord Jeg støvler på, Jeg nu hop, men bruger meget bevægelser. At Ali tilegner sig flere personlige stedord. Har stadig ikke styr på mig og jeg, veksler. Han/hun det samme. Desuden er det væsentligt, at evaluere på følgende faktorer: Om barnet kan fastholde opmærksomheden i aktiviteten. Hvordan barnets fremmøde har været i handleplanens periode Om der er andre faktorer der kan have indflydelse på barnets sprogtilegnelse 1. mange vikarer i institutionen 2. familiemæssige forhold 3. fysiologiske årsager (hørelse m.m.) Evalueringen skal danne udgangspunkt for de kommende sproglige tiltag og den næste periodes handleplan. Fra individuel handleplan til handleplan for sproggruppe og stuen Handleplanen for det enkelte barn bør tænkes ind i handleplanerne for de øvrige niveauer, således at der er en rød tråd i arbejdet med det enkelte barn. Har man eksempelvis et tema om Vinter i en sproggruppe er det oplagt, at barnets individuelle handleplan indgår i dette. Man kunne også forestille sig at temaet var for hele stuen. Tænk igen på at udarbejde den individuelle handleplan så konkret som muligt i forhold til det valgte tema. Når man laver en handleplan udelukker det ikke at medtage hverdagens rutiner som samlinger, spisesituationer, lege og ture i de aktiviteter, der skal foregå. Eksempel, hvor Ali indgår i sproggruppen Der er en mindre gruppe sprogbørn. Gruppen er sammensat af 4 børn, der aldersmæssigt er mellem 3 og 4 år, og som sprogligt er nogenlunde på samme udviklingsniveau., Gruppen skal arbejde med temaet: Vinter blandt andet ud fra de to bøger, Mons i regnvejr af Jørgen Stamp (brug bogfolderen) og Lille krokodille på kælketur af Birde Poulsen. Bøgerne bliver læst dialogisk, og gruppen laver forskellige aktiviteter ud fra bøgerne. Forløbet kan nemt strække sig over en måned, så det er vigtigt at have aftalt, hvem af de voksne, der varetager gruppen, hvor hyppigt og i hvor lang tid temaet skal vare. Lav en plan over forløbet, det sparer meget tid i sidste ende og muliggør at en kollega kan tage over. Tænk læringsstile ind ved at præsenterer sprogstimuleringen på forskellige måder, på forskellige steder og i forskellige sammenhænge. Hvem laver handleplanen? I evalueringsrapporten fra EVA fremgår det, at hvis handleplanen skal være et brugbart værktøj, er det ikke lige meget, hvem der laver en handleplan, og hvordan den udformes. I Århus er der stor forskel på, hvem 6

7 der laver sprogscreeningen i de enkelte dagtilbud og afdelinger. Det betyder, at nogle steder har man valgt, at det er sprogvejlederen, der primært laver sprogscreeningen af alle 3-årige børn, mens det mange steder er kontaktpædagogen for barnet eller den sprogansvarlige i afdelingen. At det er en person, som er tæt på barnet i det daglige, der foretager sprogscreeningen, giver pædagogen en øget indsigt i det enkelte barn og kan være medvirkende til, at man bliver opmærksom på nogle sproglige forhold, som man ikke var tidligere. Det kan være en oplagt idé, at sprogvejlederen i dagtilbuddet nogle gange er med og /eller inddrages i vurderingen af sprogscreeningen og er behjælpelig med at give ideer til at udforme handleplanen. Hvordan bliver handleplanen formidlet? Det er en god ide at drøfte barnets resultater med andre end den person, som har foretaget sprogscreeningen. Helt centralt er det, at handleplanen - uanset hvem der laver den - bliver formidlet til alle, der har med barnet at gøre. Det vil som oftest være personalet på stuen, også gerne pædagogmedhjælpere. Forældrene skal ligeledes på banen, og hvis de skal have en chance for at bidrage, bliver man nødt til at fortælle dem, hvad barnet kan og hvad man i den kommende tid vil lave og sætte fokus på. Forsøg at gøre det så konkret som muligt: Vis billeder af det I har lavet eller vis den bog, I læser i. Vis gerne forældrene hvordan de kan kigge/læse i bogen bare ud fra illustrationerne sammen med barnet. Forklar forældrene, at blot det at tale om, hvad der foregår på billederne giver en god mulighed for at styrke barnets sprog og omverdensforståelse. I nogle tilfælde kan forældrene måske ikke overskue så meget i en travl hverdag, men prøv at høre om der er nogle ældre søskende, som kan læse bogen for barnet. Måske kan forældrene låne bogen med hjem eller tag en kopi af forsiden. Det kan være en hjælp for forældrene til at låne bogen på biblioteket. Vis forældrene de spil, I spiller, og hvordan I gør det. Fortæl evt. forældrene, hvor de kan købes. Lav en slags barnets bog/mappe, hvor I sætter billeder og andet ind, der fortæller om det barnet laver i øjeblikket. Forældrene kan få mappen med hjem, så de har mulighed for på modersmålet og/eller dansk at tale med deres barn om det, der er i mappen. Måske kan forældrene også sætte billeder eller andet ind i mappen. Vi håber, at I med dette temabrev er blevet mere bevidste om hvordan I i fremtiden kan udarbejde en handleplan. Jo flere gange man prøver det, desto lettere bliver det! Litteratur- og materialeforslag: Andersen Paludan, Signe-Marie (2010): Fra Skolestart til fælles mål. Dafolo Evalueringsrapport EVA (2010): Fokus på sprog daginstitutioners indsatser for treårige. Danmarks Evalueringsinstitut. Se link: Filtenborg, Dorthe (2005): Dokumentation læreplaner og synliggørelse af det pædagogiske arbejde. Dafolo Holm, Lars (2009): Sproglig evaluering i daginstitutioner hvad er formålet. Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 4 (Tema: Sprog, sprogfærdighed, sprogvurdering). 7

8 Kjær, Alice (2010): Projektarbejde med børn i daginstitutionen. Dafolo Lind, Unni (2006): Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner. Kroghs Forlag Lind, Unni (2006): DVD at se øjeblikke. Kroghs Forlag Lindegaard, Gyda og Dorthe Filtenborg (2005): Storyline-metoden i børnehaven. Dafolo Phillipsen, Maria (2006): Læringshistorie og pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag Salling, Lotte m.fl. (2009): I begyndelsen er sproget antrologi om børns sprogudvikling. Dafolo Sieling, Vicki June (2010): Børns fortællinger. Hans Reitzels Forlag. Thomsen Pia m.fl. (2008): Sprogvurderinger og børns sproglige brug. Pædagogisk tidsskrift 0 14 nr. 2. Min pensel hopper, DVD, Århus Kommune, Videncenter for Integration, Inspiration til pædagogiske tiltag. Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog (udsendt i forbindelse med Nyhedsbrev nr. 3 Sprogscreening af 3-årige børn med dansk som andetsprog ). Se dette link: Metode og materialer til Dialogisk læsning. Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog Leg og læs, læs og leg - om dialogisk oplæsning for 0 3 årige småbørn med dansk som andetsprog Poulsen, Birde (2008): Lille krokodille på kælketur. ABC Forlaget Stamp, Jørgen (2010): Mons i regnvejr. Forlaget Carlsen Forrige temaarrangement nr. 9 i Århussalen for 0-3-årsområdet d Sprogkonsulent Bodil Jørgensen og sprogvejleder Maria Haaning fra Idrætsdagtilbuddet Troldeholdet fortalte om, hvordan man kan arbejde fokuseret med sproglig opbygning i vuggestuer og dagpleje. Der var mange gode eksempler fra hverdagen i Troldeholdet samt ideer til materialer. Oplæggene var krydret med små videoindslag, som illustrerede sprogarbejdet. Afslutningsvis fortalte ideudviklerne til spillene Lille Storm (Four Esses) om, hvorledes spillene kan anvendes i sprogarbejdet. Se slides fra Bodil og Marias oplæg via dette link: Joergensen.ashx Forrige temaarrangement nr. 9 i Århussalen for 3-6-årsområdet d Helle Iben Bylander (ansat ved Professionshøjskolen UCC og medforfatter til bogen SOL Sprog og leg ) holdt oplæg om, hvordan der arbejdes fokuseret med den sproglige opbygning, og hvilke aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sproglige strukturer. I oplægget kom Helle Iben Bylander blandt meget andet ind på vigtigheden af, at de voksne holder tilstrækkeligt lange pauser i dialogen, så børnene kan nå at formulere sætninger. Se slides fra Helle Iben Bylanders oplægget på: Bylander-sprogets-byggeklodser.ashx 8

9 Kommende temaarrangement tirsdag d i Århussalen kl Formiddagen vil dække 0-6 årsområdet og have fokus på forskellige sproglige dokumentationsformer. Pia Vinther Dyrby, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er konsulent på projektet; Metafortællinger om børns sproglige udvikling. Pia vil bl.a. komme ind på, hvordan fortællende dokumentation kan være en måde at indfange den helhed og kontekst, som barnet indgår i og reflektere over sammenhængen mellem barnets sproglige udvikling og læringsmiljøet. Margit Høg og Gitte Nielsen fra vuggestuen Bjørnbaksvej i Viby vil fortælle om, hvordan de har implementeret en dokumentations- og evalueringsmodel i deres travle daglige arbejde ud fra et konkret musikforløb. Deltagelse er gratis. Tilmelding foregår via kursusbasen. Orientering fra Videncentret Kursus om Dialogisk læsning med Jette Løntoft d kl på Åby bibliotek for dagtilbud, der ikke er med i projekt Investering i børns fremtid. Tilmelding på kursusbasen. Deltagelse er gratis. Kursus i sprogstimulering og dansk som andetsprog på 3 6-års området. Kurset er af tre dages varighed og retter sig mod pædagoger, som ikke tidligere har deltaget i kurser vedr. sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. Kurserne foregår henholdsvis i marts og oktober måned. Tilmelding på kursusbasen. Deltagelse er gratis. Dialogisk læsning for de 0 3-årige. Det bliver fra medio november muligt, at låne bogkasser indeholdende materiale til Leg og læs læs og leg. Hver kasse indeholder ti udvalgte bøger med bogfoldere. Bogkasserne kan lånes på Ellekærskolen, desuden kan litteraturliste, bogfoldere og inspirationshæfte findes på BU-intra. Kursus: Sprog, krop og bevægelse med de 0 3-årige. Lotte Salling giver konkrete ideer til, hvordan man arbejde med børns sprog og motivation gennem leg, bøger, krop og bevægelse. Tilmelding på kursusbasen. Deltagelse er gratis. 9