Sprogscreening af 3-årige børn med dansk som andetsprog. Alle børn med dansk som andetsprog skal screenes når de bliver 3 år.

Transkript

1 4 a Nyhedsbrev 3 Sprogscreening af 3-årige børn med dansk som andetsprog. Alle børn med dansk som andetsprog skal screenes når de bliver 3 år. Sprogscreeningen er obligatorisk for alle børn, som ikke har dansk som modersmål. Fra 2009 vil screeningen danne grundlag for tildelingen af 4a sprogstøtte og skal være med til at sikre, at barnet får den nødvendige støtte til tilegnelsen af dansk som andetsprog. Videncenter for Integration vil med dette Nyhedsbrev orientere om den nye obligatoriske 3 årsscreening og dens indhold. Bl.a. hvornår og hvordan den skal foretages og af hvem. Især forsøger Nyhedsbrevet at sætte fokus på de pædagogiske tiltag og handleplaner, som udarbejdes på baggrund af screeningsresultaterne. Netop de pædagogiske tiltag efterfølgende er meget væsentlige, hvis screeningen skal give mening fremadrettet for det enkelte barns sprogtilegnelse og udvikling. For at understøtte institutionernes arbejde, håber vi at Nyhedsbrevets indhold og ideer kan være til inspiration i det daglige sprogstimulerende arbejde med børnene. Videncenter for Integration arrangerer en temaformiddag (se indhold) mandag d fra kl med Helle Iben Bylander. Helles oplæg sigter mod at ruste deltagerne til at støtte børn i deres sprogudvikling, bl.a. de børn, som har brug for ekstra støtte. Helle Iben Bylander er tale-hørelærer på PPR i Halsnæs kommune og medforfatter til en nyligt udkommet bog Sprog og leg. Sproglege til børn fra 2 til 9 år med et eller flere sprog. Tilmelding på kursusbasen senest d Deltagelse er gratis. Nyhedsbrevets indhold: Hvornår har et barn dansk som andetsprog? Hvilke områder af barnets sprog afdækker screeningen? Sprogscreening og sprogvurdering hvad er forskellen? Materialer til sprogscreeningen Tilflyttere Hvornår skal børnene screenes? Ideer til sprogpædagogisk arbejde Orientering til forældre om sprogscreening Forældresamarbejde Eksempel på resultatet af en sprogscreening. o Case: Aiman 3;3 år Materialer og links Håndbog Temaarrangement med Helle Iben Bylander d Sidste temaarrangement: Temaarrangement med Lotte Salling d

2 Baggrunden for screeningen Alle børn med dansk som andetsprog skal ifølge Folkeskolelovens 4a tilbydes sprogstøtte, hvis de har behov for det. For at finde ud af om der er et sprogstøttebehov, skal alle børn med dansk som andetsprog i Århus Kommune sprogscreenes, når de fylder 3 år. Hvornår har et barn dansk som andetsprog? Børn med dansk som andetsprog defineres med Folkeskolelovens 4a, stk. 2 som: børn der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Børn med dansk som andetsprog er altså børn, der ikke har dansk som modersmål. Det betyder, at de lærer dansk, efter at de er begyndt at lære deres modersmål. De begynder f.eks. først at lære dansk, når de begynder i vuggestue eller børnehave. Om barnet har dansk som andetsprog afhænger udelukkende af, hvilke(t) sprog forældrene har talt med barnet fra fødslen. Det har altså ingen sammenhæng med barnets herkomst. Se også håndbog på Videncenter for Integrations hjemmeside for yderligere information. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et barn har dansk som andetsprog, skal dette afklares i samråd med dagtilbudets sprogvejleder eller den sprogkonsulent, som er tilknyttet barnets dagtilbud. Hvilke områder af barnets sprog afdækker screeningen? Sprogscreeningen afdækker barnets dansksproglige kompetencer på fire delområder: Ordforråd, sproglig opbygning, sproglige strategier og sprogforståelse. Ordforråd undersøger barnets ordforråd ved hjælp af en lille billedbog med tegninger. Sproglig opbygning afdækker længden på de sætninger, barnet producerer og barnets brug af grammatiske elementer, f.eks. flertal. Sproglige strategier rækker ud over en rent sproglig vurdering af barnet. Her sættes fokus på barnets kommunikative færdigheder. F.eks. om barnet kan interagere med andre og bruge sproget til forskellige kommunikative formål. Sprogforståelse afdækker barnets forståelse af f.eks. forholdsord som på, i og op. Den afdækker desuden ord, som bruges om størrelser og følelser. Dette sker vha. en sprogvurderingskuffert med legetøj og billeder. Modersmålet: Screeningen indeholder desuden 3 spørgsmål om barnets sproglige udvikling på modersmålet, som besvares i samarbejde med barnets forældre. Dette sker for at undersøge, om barnet evt. kan have specifikke sprogvanskeligheder. Sprogscreening og sprogvurdering hvad er forskellen? 2

3 Materialet til sprogscreening af 3-årige med dansk som andetsprog tager udgangspunkt materialet Sprogvurdering af 3-årige, som er udviklet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (nu Velfærdfærdsministeriet). Der er derfor et overlap mellem de to materialer. Screeningsmaterialet inddrager en række udvalgte elementer af vurderingsmaterialet. I modsætning til vurderingsmaterialet omfatter screeningsmaterialet desuden spørgsmål om barnets modersmål. I screeningsmaterialet afdækkes barnets ordforråd på dansk ikke af barnets forældre, men af pædagogen i institutionen. Alle treårige har tilbud om at få foretaget sprogvurderingen. 3-årige med dansk som andetsprog har derfor også mulighed for at tage imod dette tilbud. I sådanne tilfælde gennemføres først sprogscreeningen og herefter sprogvurderingen med de elementer af vurderingsmaterialet, som ikke allerede er afdækket via sprogscreeningen. Hvordan foregår screeningen? Screeningen foregår i institutionen og udføres af en pædagog som barnet kender og er tryg ved. Dagtilbudets sprogvejleder(e) kan med fordel bruges til faglig sparring omkring screeningerne både før og efter. Det er dog hensigten, at de pædagoger, som dagligt er tæt på børnene i de enkelte institutionsafdelinger, foretager screeningerne. En screening foregår som en legesituation mellem pædagogen og barnet. 3-årige, som går i dagpleje og 3-årige, som passes hjemme, screenes af en konsulent fra Videncenter for Integration. Materialerne til sprogscreeningen De materialer, som skal bruges til screeningen, er beskrevet kort nedenfor. En mere indgående beskrivelse af brugen af de enkelte materialer findes i vejledningen til sprogscreeningen. Vejledningen findes på BUintra, på adressen For decentrale brugere vil adressen være Sprogkonsulenterne fra Videncenter for Integration vil desuden på kommende fællesvejledninger forklare, hvordan screeningen foretages, hvordan de enkelte materialer bruges og hvordan der følges op på et screeningsresultat. Til 3-års screeningen bruges: - Et registreringsark som beskriver hvad pædagogen skal gøre, trin for trin. Her noterer pædagogen også barnets svar, løbende i screeningsforløbet. Downloades fra BUintra. - En sprogvurderingskuffert med legetøj, som bruges i afdækning af sprogforståelse (se billede nedenfor). Alle sprogvejledere har fået en sprogkuffert. Materiale nummer 4 Billeder af fire ansigter og tre bamser (Downloades fra Her til skal bruges en kode, som allerede er sendt til alle dagtilbudsledere). Link til login: progvurderinger.html - En billedbog til afdækning af ordforråd. Denne er sendt med posten til alle institutioner i juli måned. 3

4 - Et scoringsark til opgørelse af screeningsresultatet. Downloades fra BUintra: Se eksempel på scoringsark. Pædagogen udregner før screeningen barnets præcise alder (i år og måneder) og downloader det scoringsark, som matcher barnets alder og køn, f.eks. Pige, 3 år og 2 måneder. - Et handleark, som bruges til at skitsere det opfølgende sprogpædagogiske arbejde (downloades fra BUintra). Her overføres barnets resultater fra de forskellige del områder i screeningen og skitserer en konkret plan for sprogarbejdet. Nærmere inspiration til dette kan findes i dokumentet pædagogiske tiltag (se også afsnittet Ideer til sprogpædagogisk arbejde nedenfor) Videncenter for Integration anbefaler, at pædagogen lærer materialerne at kende inden selve screeningen. Sprogkuffert med legetøj (Foto: Sprog og leg, anvendt med tilladelse) Tilflyttere Til tilflyttere fra andre kommuner og til børn som er ældre end 3 år og 4 måneder, når de kommer i institution, anvendes et andet materiale, TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), som allerede er velkendt for mange pædagoger. Denne gruppe børn skal dog ikke screenes i afprøvningsåret, da Videncenter for Integration her afprøver, hvordan materialet fungerer til formålet. Afprøvning af materialet Materialet til 3-års screeningen har været forafprøvet i en 100 % institution i april Pædagoger fra institutionen har sammen med nogle børn afprøvet, hvordan materialet fungerer i praksis. Dette har givet Videncenter for Integration en række gode input til det videre arbejde med screeningsmaterialet. Pædagogerne tilkendegav desuden, at samtidig med at der er tale om en skal -opgave, så ligger der også nogle fine muligheder i screeningen: Bl.a. at materialet faktisk giver et godt billede af, hvor barnet befinder 4

5 sig sprogligt. Samtidig giver det anledning til en særlig stund med det enkelte barn, som der ellers ikke er tid til. Hvornår skal børnene screenes? Alle børn med dansk som andetsprog skal screenes på et tidspunkt i perioden fra de er 3 år til de er 3 år og 4 måneder. Videncenter for Integration sender 3 gange årligt mail ud til alle dagtilbud om, at alle børn med dansk som andetsprog i dette aldersspekter skal sprogscreenes. Dagtilbudene skal selv afgøre, hvilke børn der har dansk som andetsprog (iflg. definitionen i introduktionen ovenfor). Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at udsende en liste over, hvilke børn der har dansk som andetsprog. De tre årlige screeningsperioder løber fra: 1. juli til d. 31. oktober 1. november til d. 28. februar 1. marts til d. 30. juni Inden for disse rammer tilrettelægger de enkelte institutioner selv det praktiske screeningsarbejde. F.eks. kan man med fordel tilrettelægge arbejdet sådan, at screeningerne af børnene i de nævnte perioder samles og afvikles inden for nogle dage. Det kan ske at et dagtilbud har et barn med dansk som andetsprog, som f.eks. fylder 3 år og 4 måneder i juli, men der ikke er mulighed for at sprogscreene barnet i juli måned pga. ferie eller andet. I sådanne tilfælde skal dagtilbuddet sørge for at sprogscreene barnet i den screeningsperiode, der ligger umiddelbart inden. Det vil altså i eksemplet her sige i perioden fra d. 1. marts til d. 30. juni. Kopi af registreringsark og scoringsark indsendes til Videncenter for Integration løbende, senest en uge efter den enkelte screening har fundet sted. De sendes til daginstitutionens sprogkonsulent. Hvis der ikke allerede er tilknyttet en sprogkonsulent, sendes det til Videncenter for Integration. Ideer til sprogpædagogisk arbejde Sprogscreeningen fungerer ikke alene som visitationsredskab men også som et vigtigt redskab til at få indblik i, hvor barnet er sprogligt. På BU-intra ligger det handleark, som skal bruges til planlægning af sprogarbejdet, der følger efter screeningen. Kig i materialet Inspiration til pædagogiske tiltag, når du følger op på sprogscreeningens resultat. Her kan du få ideer til at udarbejde planen for de pædagogiske tiltag. Se i øvrigt materialelisten nedenfor, hvor du også kan finde materialer, der giver input til det videre arbejde på en række områder. Orientering til forældre om sprogscreening Forældrene skal informeres om, at børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes. Her kan man f.eks. bruge pjecen Sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige børn, som er udsendt af Børn og Unge. Pjecen er oversat til somalisk, kurdisk, pashto, vietnamesisk, dari, arabisk, tyrkisk, og findes på hjemmesiden: Forældresamarbejde 5

6 Et element i sprogscreeningen omhandler som nævnt barnets sproglige kompetencer på modersmålet. I den forbindelse er der spørgsmål, hvor det er nødvendigt og naturligt at inddrage forældrenes viden. Sprogscreeningen danner desuden naturligt grundlag for en efterfølgende samtale med barnets forældre. Ved denne samtale skal forældrene informeres om resultaterne af screeningen og om de pædagogiske tiltag, som pædagogen har planlagt for det opfølgende sprogstimulerende arbejde. Den sprogstimulerende indsats for barnet skal ses som en sammenhængende helhed. Den omfatter ikke kun det, der foregår i en særlig stund i institutionen. Sprogstimulering kan og skal foregå på mange tidspunkter og i mange forskellige situationer. Det er af stor betydning, at pædagogen inddrager forældrene i det sprogarbejde, som foregår i institutionen. Dette skaber grundlag for en positiv holdning i forhold til barnets dansktilegnelse, hvilket giver et godt grundlag for at forældrene støtter op omkring arbejdet. Forældrene har brug for viden om det sprogstimulerende arbejde i institutionen, så de ved, hvordan de selv kan følge op med sprogstimulerende aktiviteter i barnets hverdag uden for institutionen. F.eks. er det vigtigt, at forældrene kender vigtigheden af at give barnet begrebsforståelse på modersmålet på de områder, der arbejdes med i institutionen. For nogle børn handler det desuden om at sikre, at barnet har et kontinuerligt fremmøde i institutionen. Find flere forslag til forældreinddragelsen i materialet Inspiration til pædagogiske tiltag Eksempel på resultatet af en sprogscreening For at illustrere hvilket billede, sprogscreeningen kan give, præsenteres nu en case. Casen skal illustrere, hvad screeningen afdækker og er et eksempel på, hvordan man ud fra et resultat kan danne sig et indtryk af, hvad det sprogstimulerende arbejde skal fokusere på. Case: Aiman 3;3 år Aiman (fiktivt navn) er 3 år og 3 måneder gammel. Aiman har dansk som andetsprog og arabisk som modersmål. Screeningen placerer samlet set Aiman i kategorien B1 Meget stort behov for en fokuseret indsats. Inden for delområderne placerer han sig, som skemaet her viser: Delområde Udviklingszone A, B eller C Sproglige strategier Sproglig opbygning Sprogforståelse Ordforråd C B A A Et nærmere kig på resultaterne på enkelte delområder giver en ide om, hvilke sproglige felter, det sprogstimulerende arbejde skal fokusere på. Sproglige strategier 6

7 Pædagogen har besvaret denne del i samarbejde med forældrene. Hun har talt med forældrene om, hvordan det forholder sig på arabisk og har observeret Aiman i institutionen. I materialet har hun herefter registreret en række udsagn om Aimans sproglige strategier på dansk: F.eks. at Aiman er interesseret i at deltage i samtaler og viser ofte initativ til dette. Han reagerer og svarer, når andre børn eller voksne taler til ham. Aiman viser desuden ofte, at han kender reglerne for samtale ved at skiftes til at tale og lytte, og han kan fastholde en kort samtale om et emne. Sproglig opbygning Pædagogen har registreret, at Aiman endnu ikke er begyndt at bruge flertalsendelser (f.eks. er) eller datid (f.eks. -ede). Disse grammatiske kategorier er derfor områder, som kan arbejdes med. Pædagogen har også karakteriseret de sætninger, Aiman bruger, mht. længde og kompleksitet. Et af spørgsmålene lyder f.eks.: Barnet kommer med en bog som han/hun gerne vil have at du skal læse for ham/hende. Pædagogen markerer, at det der bedst karakteriserer Aimans måde at tale på, er læse en bog (i modsætning til f.eks. vil du læse en bog for mig, læse bog eller bog ). Sprogforståelse I sprogforståelsesdelen scorer Aiman 16 ud af 26 mulige point. Denne del af screeningen undersøger sprogforståelse vha. sprogkufferten og vha. billederne af bamser og ansigtsudtryk. Resultatet viser, at Aiman forstår en del forholdsord: Han kan udføre en del af de handlinger pædagogen opfordrer ham til i leg med sprogkufferten. Han følger uden problemer opfordringer som put dyrene op i kufferten eller tag fisken op af glasset. Det viser sig dog, at Aiman ikke kender udtrykket ved siden af. Sprogforståelsesdelen viser også, at visse typer tillægsord kan ses som et udviklingsområde hos Aiman. Han udpeger fint et billede, hvor et ansigt er ked af det, men han kan ikke udpege den, som er glad, bange eller sur. Ordforråd I ordforrådsdelen scorer Aiman 9 ud af 22 mulige. Et nærmere kig på listen over ord viser, at der er en række ord, som Aiman ikke kender. Bl.a. ord for ting i hverdagen, fra hjemmet og i institutionen, f.eks. bukser, ben, lynlås, skab og legeplads. Aiman kender ingen af de tillægsord, som indgår i screeningen bl.a. lille og stor. Ordforrådet, og måske specielt tillægsord, er altså tydeligvis et af de felter, der skal i fokus i arbejdet med Aimans sprog. Skræddersyet sprogstimulering Børns screeningsresultater kan naturligvis meget forskellige ud. To børn, som begge kategoriseres i f.eks. B1, kan også have vidt forskellige behov. Casen illustrerer, at det er nødvendigt at kigge nærmere på resultaterne i de enkelte delområder. Det gør det muligt at lave en skræddersyet model for det enkelte barns sprogstimulering. Samtidig er der mange sproglige fokuspunkter i screeningens forskellige delområder, som alle børn - ikke kun børn med dansk som andetsprog - har nytte af at arbejde med og dermed kan være fælles om. Tænk over 7

8 - Hvordan ville du tilrettelægge en plan for Aimans sprogstimulering, som sætter ind generelt, men samtidig har særligt fokus på udvidelse af hans ordforråd, tillægsord, sætningsdannelse og endelser på ord? - Hvordan vil man kunne koble arbejdet med Aimans sprogstimulering med det øvrige generelle arbejde med sprog, som foregår i institutionen? (Tænk i situationer, aktiviteter mm.) - Du kan hente inspiration og ideer i materialet Inspiration til pædagogiske tiltag. Materialer Materialer med konkrete ideer til sproglige aktiviteter: Sprog og leg. Sproglege til børn fra 2 til 9 år med et eller flere sprog. Helle I. Bylander og Inge Benn Thomsen. Special-pædagogisk Forlag, Leg sproget frem. Med rim, remser og bevægelse. Lotte Salling, Kroghs Forlag, 2007 Læg krop til sproget af Birgit Bach. Forlaget Lea, Bevægelseslege til børnehavebrug, Frydenlund, Min pensel hopper, DVD, Århus Kommune, Videncenter for Integration, Kan bestilles på Succesbilleder. Maleopgaver for vuggestue- og børnehavebørn. Britta Johanson, Kroghs Forlag Sproglege for børn af Margit Alstermark og Märta Westberg. Forlaget Åløkke, Ryk ud med sproget af Jette Fleischmann. Special-pædagogisk Forlag, 2003 Dansk som andetsprog i børnehaver og skoler af Lene Larsen og Lene Lonnov. Pædagogisk center Albertslund. Tlf De allermindste Quizzer. Kirsten Ahlburg. Special-pædagogisk Forlag, Børnelitteratur Litteraturkanon for 0-6 årige n At læse med børn. Dialogisk oplæsning i dagtilbud. Mette Nygaard Jensen, Klim, 2007 Et eventyrligt materiale 1 og 2. Jette Løntoft. Special-pædagogisk Forlag, 2002 Solstrålebøger, Big books, Maaholms Forlag 8

9 Forforståelsen af Lene Ellebjerg Larsen. Maaholms Forlag, Tema bøger om de 4 årstider, Big books, Alinea, 2001 Vurderingsmaterialer til løbende brug og inspiration Du har ik spørt appelsin. Vurdering af mellemsprog og andetsproget dansk hos 5 7 årige tosprogede børn. Forlaget Haase, Sprogvurderinger af 3 årige. Eva, Danmarks Evalueringsinstitut Sprogvurdering en introduktion. En undervisningsfilm til de personer der skal foretage sprogvurdering af 3- årige. DVD, produceret af PPR, Aabenraa Kommune, Kan købes ved henvendelse til anielse@aabenraa.dk (175,- kr). TRAS Tidlig registrering af sprogudvikling. - En håndbog om sprog og sprogudvikling. Special-pædagogisk forlag, 2003 Ideer til forældre: To skal der til sprog og tale af Jan Pepper og Elaine Weitzman. Materialecentret, Aalborg, Multidansk, program på nettet: Baggrundslittereratur: Levende ord sprogstimulering af tosprogede børn i børnehave og indskoling. Lisbeth Glerup. Kroghs Forlag, Pædagogisk tidsskrift, 0-14 år, nr. 2, maj Tema: Sprogvurdering og børns sproglige udvikling. 4a håndbog Videncenter for Integration har udarbejdet en 4a håndbog. Her findes alle relevante oplysninger vedr. 4a området, bl.a. sprogstimuleringens udmøntning og indhold. Indholdet opdateres løbende. progstimulering_af_smaaboern Temaarrangement Sprogstimulerende aktiviteter i forlængelse af sprogscreeningen af 3-årige med dansk som andetsprog 9

10 Mandag d.15. september kl i Århussalen v. Helle Iben Bylander. Tilmelding på kursusbasen senest d Helle Iben Bylander er ansat som tale-hørelærer på PPR i Halsnæs kommune og medforfatter til en nyligt udkommet bog Sprog og leg. Sproglege til børn fra 2 til 9 år med et eller flere sprog. Oplægget vil fokusere på at ruste deltagerne til at støtte børn i deres sprogudvikling også de børn, som har brug for ekstra støtte. Der vil blive en ultrakort gennemgang af de sproglige forudsætninger for læsning, som tydeligt viser, hvordan sprogscreeningen og de pædagogiske aktiviteter spiller en afgørende rolle for barnets senere skoleliv. De resultater som det enkelte barn viser sig at have jf. sprogscreeningen, vil behovsmæssigt blive placeret i enten en særlig indsats A, fokuseret indsats B eller generel indsats C. Vi vil se nærmere på praktiske eksempler og lege, der opfylder indsats B og C. Der vil blive givet ideer til, hvorledes vi kan inddrage forældrene for at opnå det sproglige optimale for det enkelte barn. Oplægget indeholder endvidere en præsentation af Sprog og leg som er en helt ny samling af sprogstimulerende aktiviteter, som er tilpasset vurderingen af børnenes sprog - og de matcher Sprogscreeningen af 3-årige med dansk som andet sprog. Bogen "Sol" af H. Bylander og I.B. Thomsen danner fundament for en del af dette at tilrettelægge og leve i et frugtbart sprogmiljø for børn. Det betyder, at oplægget vil fokusere på, at besvare nedenstående spørgsmål m.fl. - Hvad kan være relevante aktiviteter i et handleark? - Hvad stiller pædagogerne op med resultatet af sprogscreeningen? - Hvilke pædagogiske aktiviteter kan være understøttende for barnet? Sidste temaarrangement: Lotte Salling d Sproglig opmærksomhed Århussalen dannede den rammen om et temaarrangement med Lotte Salling, bevægelsespædagog og forfatter til bl.a. 16 børnebøger med rim og remser. Ca. 75 pædagoger hørte Lotte give en masse gode ideer om at lege sproget frem hos børnene. Lottes fokus var, hvordan vi gør sprog og samtale til noget interessant, sjovt og spændende for de 3-6 årige. Nysgerrighed, humor, spontanitet og ikke mindst bevægelse er nøgleord i samværet mellem børn og pædagoger fastslog Lotte Salling. Se Lottes Power Point oplæg her 10