Evaluering af NIL-projektet Digital understøttelse mellem undervisningsrum og praktikrum

Transkript

1 1 Nil projekt Evaluering af NIL-projektet Digital understøttelse mellem undervisningsrum og praktikrum Indhold Projektets udgangspunkt og problemstilling... 2 Problemformulering... 3 Praktikportfolio-designet... 3 Problematikker og møje undervejs... 4 At give praktiklærerne adgang... 5 Kvaliteter og overskud til det fortsatte arbejde... 6 Samarbejdet med partnere i UCSJ... 8 Anbefalinger... 8

2 2 Nil projekt Projektets udgangspunkt og problemstilling Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning TEMA: Teori/praksis koblingen mellem praktikkens rum og uddannelsens rum (Rum og kontekst og koblede kontekster) MÅL: At udvikle nye organisations- og arbejdsformer, som kobler processer i praktikken med processer på uddannelsesinstitutionerne. Dias fra Nil-oplæg Milepæle og tidslinje NILprojekter2010 Der var fra Nil-projektets ledelse lagt op til, at arbejde med en innovationsproces illustreret ved cirklen øverst til højre. Milepælene var tænkt som beskrevet i Men på grund af interne ændringer årsplanerne for projektforløb blev projektet forlænget frem til juni Læreruddannelsens studieordning skriver: Dokumentation Praktikjournal Til hver af praktikperioderne i uddannelsen er der knyttet en praktikjournal. Journalen er grundlag og udgangspunkt for praktiklæreres og seminarielæreres vejledning af den studerende og for trepartssamarbejdet mellem studerende, praktiklærere og seminarielærere. Praktikjournalen danner ligeledes grundlag for årgangens professionsopgave. Studiejournalen praktiseres på læreruddannelsen Vordingborg som en praktikportfolio, svagheden har dog altid været at få praktiklærerne koblet på, måske fordi det skulle ske på de studerendes initiativ. Jeg valgte at arbejde med praktikportfolio efter forskellige andre ideer. Årsagen var især en problemstilling omkring omstillingen fra skolekom til brug af Fronter i UCSJ. Som praktikleder ønskede jeg at kunne

3 3 Nil projekt facilitere mine kollegaer og de studerende i at komme godt i gang med arbejdet. Vores håb var på sigt at få praktikportfolioen til at fremme koblingen mellem arbejdet med praktikkens 7 ckf-punkter, så de studerende fremover vil kunne opleve en større sammenhæng mellem undervisningen på læreruddannelsen og praktikken. Ideen var derfor på sigt, at kunne give praktiklærerne adgang til Fronterrummet for praktik. Problemformulering Min endelige problemformulering: Kan praktikrummet på Fronter være samlende og inspirerende for de studerendes mangfoldige arbejde med praktikportfolio, så det reelt kan opfylde studieordningens krav om en praktikjournal? Hypotese: Ved at oprette mapper til alle studerende og undermapper til henholdsvis arbejdsportfolio og praktikportfolio vil de studerende inspirere hinanden til at reflektere over arbejdet med praktikkens ckfpunkter. Ved at lægge op til en differentieret tilgang til arbejdet vil jeg kunne få flere i gang med praktikportfolioen. Ved at have samlet alle praktikportfolioer i fronterrummet for praktik, kan vi give praktiklærerne permanent adgang. Herefter kan de studerende selv kan give deres egen praktiklærer adgang til en ellers lukket arbejdsportfolio. En praktikportfolio som samler refleksioner løbende gennem studiet vil være med til at fremme progressionen. Praktikportfolio-designet Der blev oprettet en praktikportfolio til hver studerende i fronterrummet for praktik. I den var to undermapper klar: Arbejdsportfolio og præsentationsportfolio.

4 4 Nil projekt I arbejdsportfolioen var et dokument klar med overskrifterne fra praktikkens 7 ckf-punkter, så det kunne anvendes som logbog under praktikken. Der blev fremstillet to dokumenter med hjælp til at komme i gang med en praktikportfolio. Bilag 1. Praktikportfolio i fronter Bilag 2. Indholdet i en praktikportfolio Bilag 1 brev fremstillet på grund af de differentierede behov for at informere om de mere IT-tekniske sider af arbejdet. Den er delt i 3 dele: Novicen, Den kompetente og Den kreative ekspert Bilag 2. indeholder definition af arbejdsportfolio og præsentationsportfolio og forslag til indholdet. Problematikker og møje undervejs Det har været en stor udfordring at arbejde med at udnytte de muligheder som Fronter har (og ikke har), samtidig med, at jeg skulle nå at udføre arbejdet indenfor den deadline, der er, når vi kun har studerende i praktik i januar-februar. I august 2010 kom læreruddannelsen i gang med anvendelsen af Fronter. Vi havde flere inspirationstiltag i samarbejde med vores superbrugere John Andersson og Thomas Thomsen. Det førte til, at jeg eksperimenterede med anvendelsen af de forskellige dokumenttyper i Fronter og endte med ideen til et fronterdokument med praktik-ckf-overskrifter til logbogsskrivning. Det er et stort problem, at de studerende ikke på forhånd har gode vaner med at tjekke de forskellige rum på Fronter. Jeg havde ikke gennemskuet, at de studerende ikke efterfølgende kan give tilpasset adgang i en mappe, som jeg har oprettet, så ideen med at lave det ovenfor nævnte design er umuligt, når vi har et ønske om, at kunne gøre arbejdsportfolioen privat. Derfor skal konceptet omtænkes, så den studerende selv opretter sin egen tilpassede mappe til praktikportfolioen. Det er nødvendigt med en tilpasset mappe til en arbejdsportfolio, så den studerende selv kan afgøre, hvem der må kigge med, ellers er det hæmmende for mængden af materiale, der lægges

5 5 Nil projekt ind. I løbet af studie er det tanken, at de studerende skal oparbejde en vis mængde af indsamlet empiri rettet frem mod de kompetencer de skal bruge i bachelorprojektet. Det er ikke tilstrækkeligt, at jeg laver et fællesoplæg og supplerer det med bilag 1 og 2. De studerende kommer kun i gang med praktikportfolio-arbejdet, hvis der er aktive og insisterende undervisere som inddrager det i undervisningen i fagene. Det var uhensigtsmæssigt og hæmmende for arbejdet, at praktikportfolio-forsøget skulle indføres samtidigt, at UCSJ gik over til Fronter. Det lykkedes ikke at få de studerende til at bruge det oprettede fronterdokument til logbog. Det er problematisk, idet en stor del af de foreliggende praktikportfolio er har fået en positivistisk tilgang, hvor det blot har handlet om at få oploaded undervisningsforløbet. Hvis en portfolio skal have en værdi for professionsopgaveskrivningen, bør der være refleksioner i form af logbogsskrivning, lyd eller video, hvor den studerende reflekterer over praktikarbejdet undervejs, så det afspejler den studerendes progression undervejs og forskellen mellem det planlagte og det gennemførte forløb. Læs mere under kvaliteter. At give praktiklærerne adgang Det viser sig at være problematisk og tidskrævende at give praktiklærerne adgang. Nøglen til succes ligger i at vække praktiklærernes interesse for at gå ind på Fronter. Det kræver, at alle studerende (og alle undervisere) synes det er værd at beskæftige sig med det, så der reelt er noget indhold, som praktiklærerne kan samarbejde om. Samtidig ligger der en problematik i forhold til mængden af vejledningstid. Er det i den studerendes interesse, at noget af vejledningstiden bruges i forbindelse med portfolioarbejdet? og er alle praktiklærerne det? Det er tidskrævende, at indsamle de aktuelle praktiklæreres mailadresser, melde dem ind til Helpdesk, og herefter maile adgangen ud til rette vedkommende. Selvom jeg kun gav adgang til få og først da praktikken var i gang, så nåede jeg at få henvendelse fra et par stykker som havde glemt deres adgang eller de kunne ikke få den til at virke. Hvis 400 praktiklærere skal have adgang? Som det ser ud nu, tænker jeg, at det ikke er realistisk. Jeg oplevede, at helpdesk oprettede praktiklærerne/mentorerne for en ½ års periode, så der blev lagt op til, at vi så skulle tage stilling til det igen, fordi der betales pr. person. Vi har vekslende praktiklærere år for år, derfor bliver denne trafik også arbejdskrævende at holde styr på, tror jeg. Statistikken viste, at af de ca. 25 praktiklærere og mentorer, som fik adgang, så var der kun 2, der lokkede sig ind i fronterrummet for praktik. Jeg tænker, at indsatsen derfor bør være at lave de fortsatte eksperimenter internt, før vi genovervejer, hvordan og hvorfor praktiklærerne kan inddrages. Hvordan kan ovenstående problematikker takles fremover?

6 6 Nil projekt Model 1 kunne være fortsat at samle alle praktikportfolioer på fronterrummet for praktik, så den enkelte studerende kan give sin praktiklærer adgang. Men praktiklærerne skulle så have permanent adgang til dette fronterrum, så vi ikke skal lave nye runder hvert år. Vi opretter hvert år en mappe pr. ny studerende med en præsentationsportfolio i. Men den studerende skal selv oprette sin arbejdsportfolio i denne mappe og give tilpasset adgang til sine undervisere og praktiklærere og evt. medstuderende. Svagheden i model 1 ligger i at få praktiklærerne til at vedligeholde deres adgang, så de har deres adgangskode klar i de perioder, hvor der arbejdes med praktik. Model 1 er den optimale i forhold til at kunne udfylde praktikjournal -beskrivelsen. Model 2 kunne være at arbejde videre med praktikportfolio i fronterrummet for praktik, hvor der kun er adgang for uddannelsesstedets aktører dvs. de studerende og læreruddannelsens undervisere. Her er det som ovenfor hvert år praktikteamets opgave at oprette en mappe pr. ny studerende med en præsentationsportfolio i. Men den studerende skal selv oprette sin arbejdsportfolio i denne mappe og give tilpasset adgang til sine undervisere og praktiklærere og evt. medstuderende. Underviserne på 1. årgang skal her have en særlig opgave i at hjælpe de studerende i gang med praktikportfolioen i løbet af efterårets undervisning. Model 3 kunne være at portfolioarbejdet lægges over til linjefag og fællesfag, så det får en mere naturlig nærhed til arbejdet med læreruddannelsens fag. I model 3 mistes muligheden for at se en progression gennem årene. Kvaliteter og overskud til det fortsatte arbejde På hold 10.5 og 10.6 fik de studerende i forskellig mængde lagt praktikrelevante dokumenter ind på deres praktikportfolio. Det lykkedes bare ikke at få dem til at skrive refleksioner ind undervejs i praktikken. Vi besluttede at sætte hold 10.5 og 10.6 til at skrive logbog i fronterdokumentet, da de kom tilbage fra praktik. De skulle alle skrive lidt om hver af de syv overskrifter fra praktikkens ckf er. De virkede som en rigtig god idé. JOA (underviser) fandt en række gode sekvenser fra disse logbøger f.eks.: Elevernes forudsætninger I vores gruppearbejde oplevede vi en meget kvik og velfungende pige, der var i gruppe med en lidt mindre kvik dreng. Hun gik på biblioteket for at skaffe oplysninger, og imens lavede drengen videre på projektet med sin modellervoks. Pigen blev gal da hun kom tilbage og opdagede at det ikke så ud som hun ønskede. Hun har klart et voldsomt problem med at hun ikke kan bestemme alt i et gruppearbejde. Hun pillede straks alt voksen af og skældte ud. Drengen blev ked af det og var meget skuffet, men turde ikke sige noget igen. Der skulle vi nok have forklaret mere omkring hvordan man arbejder i en gruppe og forklare lidt om demokratiske principper. Per forklarede også at det generelt var et stort problem hende at arbejde sammen med og acceptere andre.

7 7 Nil projekt To undervisere JOA og SUS på 1. årgang tog udgangspunkt i sådanne eksempler og fik de studerende til at byde ind med forslag til problemformuleringer. På den måde blev de studerende sporet ind på at lave gode problemformuleringer til professionsopgaverne, og målet med professionsopgave 1 opfyldes: Professionsopgave 1 Med udgangspunkt i praktikkens mål og CKF og i tilknytning til fagene, som er placeret på 1. årgang, skal den studerende udarbejde en professionsopgave, som indeholder problemstillinger vedrørende lærerpraksis. Det anbefales, at der fortsat laves logbøger omkring arbejdet med de 7 ckf-punkter. Arbejdet bør begynde i undervisningsforløbene om efteråret, så de studerende f. eks. læser og/eller kommenterer på hinandens refleksioner. Vi besluttede også, at disse refleksioner over de syv ckf-punkter skulle være et bilag til den første professionsopgave. Flere studerende på første årgang gav udtryk for, at det var meget inspirerende at kunne følge med andres forslag til undervisningsplaner. Nogle undervisere fik skabt en atmosfære, hvor det var naturligt, at vidensdele indenfor alt praktikrelevant arbejde. Noget foregik på fagets fronterrum og andet i praktikportfolioen. Nogle undervisere gav udtryk for, at det var hæmmende for arbejdet, at praktikportfolioerne var samlet i fronterrummet for praktik, de ser hellere at det samles under faget. Kvaliteten og overskuddet i arbejdet med praktikportfolio ser ud til at have en tæt sammenhæng med undervisernes krav om at arbejde aktivt i fagenes fronterrum. På den måde får studerende med færre itkvalifikationer undervejs opøvet disse og det smitter af på, lysten/viljen/vanerne med at anvende it som læringsplatform. Praktikevalueringen viste, at læreruddannelsen Vordingborg er godt på vej med at fremme skriftligheden i forbindelse med praktikken: Praktiklærernes svar Jeg stiller krav om at se skriftlige undervisningsplaner før praktikkens start. Læreruddannelsens underviseres svar Jeg stiller krav om at se skriftlige undervisningsplaner før praktikkens start.

8 8 Nil projekt Praktikevalueringen viste ligeledes, at de studerende oplever, at praktikken er på vej med at være en mere integreret del af læreruddannelsen. 2. årgang 3. årgang 4. årgang Praktikken opleves som en integreret del af læreruddannelsen, så der sker en synergi imellem læring på læreruddannelsen og i praktikperioden. Praktikken opleves som en integreret del af læreruddannelsen, så der sker en synergi imellem læring på læreruddannelsen og i praktikperioden. Praktikken opleves som en integreret del af læreruddannelsen, så der sker en synergi imellem læring på læreruddannelsen og i praktikperioden. Vi kan ikke spore, hvorvidt arbejdet med praktikportfolio har en indflydelse på disse svar. Det er væsentligt fortsat at tænke i differentierede muligheder for koblinger mellem teori og praksis. Samarbejdet med partnere i UCSJ I de to første faser af arbejder dvs. undersøgelse og prototyping havde jeg gode og inspirerende samtaler og diskussioner med både Nil-projektets samlede ledelse og gruppe, samt med delprojekt gruppen omkring digital understøttelse af samarbejdet mellem uddannelsesrum og praktikrum. Jeg var imidlertid den eneste fra læreruddannelsen i min delprojekt gruppe, derfor blev det fortsatte arbejde mere et samarbejde med kollegaerne på læreruddannelsen i Vordingborg. Her vil jeg især fremhæve samarbejdet med John Andersson og de øvrige kollegaer omkring 1.årgangs teamet i matematik og natur/teknik. På mange måder har det været udmærket, at der var fred og ro til fordybelse i faserne eksperiment og implementeringsforsøg. Jeg har også været glad for, at jeg kunne få hurtig hjælp og gode diskussioner med Poul Erik Løvskov, da jeg havde brug for det. Det var inspirerende. Det har overrasket mig, at der ikke har været nogen former for opfølgning / interesse fra NIL-projektets styregruppe i foråret Anbefalinger Det kan være svært, at konkludere på problemformuleringen, fordi det har hæmmet arbejdet, at de studerende stadig er noget fremmede overfor arbejdet i den nyindførte fronter-platform. Det var ikke muligt, at komme tidligt i gang med praktikportfolioen, så det kunne være undervisernes krav, som fik dem tilstrækkeligt i gang. De færreste har af sig selv fundet frem til hjælpebilagene. Studieordningens forventninger til en praktikjournal er således kun delvist opfyldt:

9 9 Nil projekt Til hver af praktikperioderne i uddannelsen er der knyttet en praktikjournal. Journalen er grundlag og udgangspunkt for praktiklæreres og seminarielæreres vejledning af den studerende og for trepartssamarbejdet mellem studerende, praktiklærere og seminarielærere. Praktikjournalen danner ligeledes grundlag for årgangens professionsopgave. Det tyder på, at i den udstrækning læreruddannelsens undervisere lykkes med at få de studerende til at lægge undervisningsplaner, refleksioner andre praktikrelevante dokumenter ind i arbejdsportfolioen, så kan dette indhold danne grundlag for underviserens andel i trepartsamarbejdet og i professionsopgaven. Det må også forventes, at undervisernes krav til kvaliteten i indholdet vil have en gavnlig effekt for, hvad praktiklærerne får at se. Det anbefales, at læreruddannelsen Vordingborg fortsætter arbejdet med at udvikle indholdet og arbejdet med praktikportfolio erne, men kun internt dvs. fortsat uden praktiklærernes deltagelse. Jeg vil anbefale, at der fortsat arbejdes med at skrive logbog over praktikkens ckf-punkter. Der bør f. eks. følges op på, hvordan studerende fra nuværende hold 10.5 og 10.6 udvikler deres logbogsskrivning næste år. Det anbefales ligeledes, at der fortsat er fokus på at udvikle de studerendes arbejde med at indsamle dokumentation fra praktikken. Det anbefales, at det sker i lyset af det fokus, vi har på at udvikle de studerendes metoder til empiriindsamling. Enkelte linjefagshold skal opfordres til at afprøve at oprette en praktikportfolio, på selve fagets fronterrum, for at se, om det kan fremme de studerendes lyst til at eksperimentere med indholdet dér i stedet for i praktikrummet. Der kunne laves forsøg med at lave en indholdsfortegnelse til arbejdsportfolioen, hvor faglæreren og de studerende i fællesskab stiller krav til dokumentation og refleksion Anne-Grethe Andersen Læreruddannelsen Vordingborg

10 10 Nil projekt Praktikportfolio: Kære studerende Der er oprette en praktikportfolio til dig i fronterrummet for praktik. Den skal du bruge til praktikkens forberedelse, under praktikken og i efterbehandlingen. Portfolioen skal afspejle progressionen år for år. God fornøjelse med arbejdet. Hilsen praktikteamet Gå ind i arkivet: Åbn mappen PRAKTIKPORTFOLIO ALLE. Find mappen med dit studienummer og åbn den: Se også dokumentet om Indhold i praktikportfolio, så du kan lære om, hvordan du arbejder med indholdet i arbedsportfolioen og i præsentationsportfolioen. Fortsættelsen her kommer til at handle de mere IT-tekniske sider af arbejdet. Den er delt i 3 dele: Novicen, Den kompetente og Den kreative ekspert Du bestemmer selv, hvor svært det skal være. Novicen Du arbejder med dine forskellige dokumenter som du plejer og gemmer dem som på plejer på din computer. F.eks. kan du skrive logbog i word osv. Herefter oploader du disse dokumenter til henholdsvis din arbejdsportfolio eller din præsentationsportfolio. Ulempe: Alt det du lægger ind i de forhåndsoprettede arbejdsportfolio og præsentationsportfolio kan læses af alle. Det kunne være en idé, at have en arbejdsportfolio, hvor kun dine lærere og din praktikgruppe har adgang. Det kaldes en tilpasset mappe.

11 11 Nil projekt Gå derfor til Den kompetente, hvis du vil lære hvordan du opretter en tilpasset mappe. Den kompetente Sådan opretter du selv en tilpasset mappe til din arbejdsportfolio (dvs. du opretter en ny mappe, hvor du tilpasser adgangen, så kun du selv og udvalgte personer kan se mappen): Poul Erik Løvskov har lavet et beskrivelse af det kan ses på dette link: - Jeg vil foreslå, at du opkalder din nye arbejdsportfolio efter dit navn f.eks. Viktors arbejdsportfolio. Nyt dokument I den forhåndsoprettede arbejdsportfolio finder du et eksempel på en logbog med overskrifterne fra 7 praktikkens ckf-punkter. I den type dokument kan du indtale din logbog på et lydspor og kombinere med billeder og tekst. Dette dokument er et fronterdokument - Flere forfattere : Her er link til indlæg med både pdf og en screencast om Fronterdokument Flere Forfattere: Den kreative ekspert Du er meget velkommen til at afprøve andre muligheder til din arbejdsportfolio og/eller præsentationsportfolio. Det eneste krav er, at der skal ligge et link i din portfoliomappe, så din studiegruppe eller din underviser ikke skal ud at lede i cyberspace efter det du f.eks. har lagt på din hjemmeside. Vi vil rigtig gerne præsenteres for nogle sjove alternativer. Husk hele tiden at overholde tavshedspligten ved at gøre teksterne anonyme og at copyright reglerne skal overholdes.

12 12 Nil projekt Arbejdsportfolio: Arbejdsportfolioen skal være stedet, hvor du samler refleksioner over processer og produkter fra praktikforberedelsen, fra selve praktikperioden og fra praktikkens efterbehandling Husk: Du skal først og fremmest lave arbejdsportfolioen af hensyn til dine egne læreprocesser. Den kan blive et godt redskab til fremme for progressionen for hver praktikperiode. Den kan også bruges til at samarbejde med dine undervisere og de medstuderende, som du giver adgang f.eks. praktikgruppen. Indholdet i arbejdsportfolioen: Alle de dokumenter, som naturligt produceres i forbindelse med praktikken, som dokumentation for de processer praktikken indebærer. De bør afspejle praktikkens ckf-er: Forberedelsen Noter/observationer fra forbesøg på praktikskolen. Undervisningsplanen/erne både de første råskitser og de senere justeringer. Noter til forberedelsen f.eks. sat i relation til praktikkens 7 ckf punkter Personligt udarbejdede arbejdsark til eleverne. Noter fra fokusområde som skal undersøges / iagttages undervejs. Praktikken Logbog med refleksioner undervejs Eksempler på elevarbejder, hvis der er noget særligt veludført / ikke forstået / misforstået osv. Foto, lyd, video og hvad I nu kan have lyst til at indsamle/fastholde til evt. senere brug - (husk at indhente tilladelse til dette!). Dagsorden til vejledninger - og efterfølgende noter fra vejledningen. Dagsorden til professionsmøde og efter følgende noter. Overvejelser over praktikskolen som uddannelsessted. Efterbehandlingen Afsluttende refleksioner som slutevaluering for det samlede forløb. Refleksioner over fokusområdets undersøgelser. Forslag til forbedringer til undervisningsforløb. Indkredsning af problemfelter til kommende studieområder. De første skitser til professionsopgaven (den endelige udgave lægges i præsentationsportfolioen)

13 13 Nil projekt Præsentationsportfolio: Det er her du delagtiggør andre i dit arbejde, dine overvejelser, dine analyser og dine refleksioner. Præsentationsportfolioen skal ses som en videndelingsmappe. Indholdet i din præsentationsportfolio: En beskrivelse af en undervisningssekvens Din professionsopgave Mappen skal være præget af klarhed, struktur og formidling. Du er velkommen til at udvælge andre elementer fra praktikken, som kan give et billede af din faglige og pædagogiske udvikling og læring med praktikken som omdrejningspunkt. Husk at anvende anonyme navne på personer og skoler! Læs mere om portfoliometoden: Madsen, Claus: Portfoliopædagogik. Dafolo forlag ISBN Videoen: Portefølje i folkeskolen kan lånes på bibleoteket.