Detailhandel. Detailhandelsanalyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandel. Detailhandelsanalyse"

Transkript

1 Detailhandel Definition af detailhandel Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af f.eks. film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler regnes ikke som detailhandel. Hovedbrancher I detailhandelssammenhæng deles butikkerne typisk op i følgende kategorier: Dagligvarer Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, der indgår i den daglige husholdning som f.eks. bagerforretninger, supermarkeder, slagterforretninger, tobaks og vinforretninger og apoteker. Varehuse og kiosker, som kan have et betydeligt salg af udvalgsvarer, betragtes også som dagligvarebutikker. Udvalgsvarer Udvalgsvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, som forbruges over længere tid, bl.a.: Beklædning som f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. Boligudstyr som f.eks. møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El og VVSinstallatører, der har butik og sælger til private betragtes som boligudstyrsbutikker. Øvrige udvalgsvarer som f.eks. smykker, cykler og bøger. Pladskrævende varegrupper Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Bruttoetageareal Kommuneplanen skal indeholde rammer for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål. Bruttoetagearealet dækker over en butiks salgs, kontor og lagerareal. Lagerarealet tages kun med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune fik udarbejdet en analyse af detailhandelen i kommunen i 2008 som forarbejde til Kommuneplan De væsentligste konklusioner og opmærksomhedspunkter er indarbejdet i målsætningerne og planlægningen for detailhandelen. Siden analysen af detailhandlen i Svendborg Kommune i 2008 vurderes der kun at være sket ændringer af butiksstrukturen i et mindre omfang. Af eksempler på mindre ændringer kan nævnes, at der er lukket en købmand på Thurø, mens en anden købmand på øen har udvidet. Der er lukket en tæppebutik (Garant) i aflastningsområdet ved Svendborg Storcenter. Herudover er der åbnet og lukket enkelte butikker i Svendborg bymidte. Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen svækket væsentligt. På landsplan vurderes omsætningen inden for udvalgsvarehandlen at være reduceret med mere end 10 %. Omsætningen er faldet mest inden for beklædning siden 2007, mens tilbagegangen inden for øvrige udvalgsvarer har været lidt mindre. I Svendborg Kommune vurderes omsætningen overordnet set at være faldet i samme størrelsesorden som på landsplan, mens omsætningen inden for boligudstyr vurderes at være faldet mere end landsgennemsnittet pga. påvirkningen fra IKEA i Odense. Odense er Svendborgs største konkurrent i detailhandlen. I Odense har krisen også i et omfang ramt detailhandlen med butikslukninger til følge, men der er samtidig også etableret flere nye butiksenheder. Udbygningen af IKEA i aflastningsområdet ved Rosengårdscentret er den væsentligste ændring, der er sket siden 2007, og er den butiksenhed, der har størst oplandseffekt og dermed betydning for detailhandlen i Svendborg. Herudover er Rosengårdscentret i gang med en markant udvidelse. Odense arbejder desuden med planer om udvidelse af detailhandlen i bymidten på det gamle godsbaneareal og på Thomas B. Thriges Gade. Forbruget er på landsplan faldet i de seneste år, men forventes igen at stige, når den aktuelle økonomiske krise er ovre. Forbrugsudviklingen for indbyggerne i Svendborg Kommune er senest beregnet i Siden er krisen indtruffet og har betydet, at arealbehovet til nye butikker er faldet. I detailhandelsanalysen er der både regnet på et optimistisk og pessimistisk scenarie for det fremtidige arealbehov til detailhandel. Der

2 tages udgangspunkt i det pessimistiske scenarie i kommunens planlægning de næste 12 år. Samlet set vurderes analysen fra 2008 stadig at være relevant, og den skaber et godt grundlag for vurderinger af detailhandelens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen. I analysen indgår eksempelvis omsætningstallet og bruttoetagearealet for alle butikker, og dette er sat i forhold til befolkningsudviklingen og den gennemsnitlige husstandsindkomst i Svendborg Kommune. Disse informationer gør det muligt at fastlægge arealbehovet til butikker i kommunen i den kommende planperiode. Nogle af de væsentligste konklusioner fra detailhandelsanalysen er gengivet nedenfor. Hele detailhandelsanalysen kan ses på kommunens hjemmeside. Strukturudvikling generelt Detailhandelen har de seneste 30 år gennemgået en kraftig strukturudvikling. Inden for dagligvaresektoren er antallet af butikker faldet samtidig med, at butikkerne generelt er blevet større. Der er især sket en markant nedgang i antallet af butikker inden for kolonial og kiosksektoren, mens varehuse og discountbutikker i de senere år har vundet betydelige markedsandele. Det forventes, at tendensen vil fortsætte. Inden for udvalgsvarehandlen er tendensen, at mange af de små og flere mellemstore butikker vil blive nedlagt især mindre butikker, som ligger isoleret fra andre butikker. Udviklingen peger i retning af flere arealmæssigt store udvalgsvarebutikker. Også den løbende regulering af detailhandelen har haft betydning for butiksudviklingen. Planlovens bestemmelser om detailhandel ændres og tilpasses konstant, men bygger i alt væsentlighed videre på de regler, der blev indført ved ændringen af planloven i Bestemmelserne er siden ændret i 2002, 2007 og Hovedreglen er, at nye butikker skal placeres i bymidterne, i bydelscentre og lokale centre. De store byer vinder Geografisk er der sket en butikskoncentration i de større byer en tendens, der forventes at fortsætte i takt med øget mobilitet og forbrug. Tendensen er mest udpræget inden for udvalgsvarehandlen. "Vinderbyerne" forventes at blive byer med et opland på mere end indbyggere. Afhængig af lokale forhold, risikerer byer med under indbyggere at få mindre bredde i udbuddet af udvalgsvarer. I de helt små byer forventes udvalgsvarebutikkerne at forsvinde eller at blive reduceret væsentligt i antal. Alt i alt forventes der i de mindre byer fortsat færre butikker, og discountbutikker og supermarkeder vil i stadig stigende grad komme til at stå for disse byers udbud af udvalgsvarer. Øvrige detailhandelstrends Større butikker og øget koncentration. En stigende del af detailhandelen sker i store butikker i eller i udkanten af de større byer, mens de mindre butikker i de tyndere befolkede områder får stadigt sværere ved at overleve. Butikkerne rykker sammen. Flere og flere butikker placerer sig enten i egentlige butikscentre eller i tættere kontakt med hinanden i cityområdernes strøggader. Det gælder dog ikke discountbutikkerne, der lokaliserer sig lokalt i beboelsesområder og ved indfaldsveje. Øget brancheglidning. Flere og flere butikker handler med flere varegrupper. Øget internethandel, især inden for visse udvalgsvaretyper. Et stigende antal internationale kæder etablerer sig i Danmark. Hybride koncepter vinder frem forskellige brancher under samme tag (f.eks. boghandel og café, sportstøj og fitness). Nye konkurrenter til detailhandel især udespisning (convenience) og wellness. Strukturudvikling på Fyn De udviklingstendenser, der de seneste mange år har kendetegnet udviklingen i butiksstrukturen på landsplan, har også sat sit præg på den fynske detailhandelsstruktur. På landsplan er der sket en reduktion i butiksbestanden, hvor især de små butikker er lukket og erstattet af færre men større butikker. På Fyn er antallet af butikker i perioden inden for dagligvare og udvalgsvaresektoren reduceret med samlet set 10 %. Trods at strukturudviklingen allerede har betydet, at flere mindre butikker er lukket, vurderes der fortsat at være relativt mange små butikker på Fyn. Således udgør butikker under 200 m² ca. 54 % af alle butikker på Fyn, mens ca. 83 % er under 500 m². På den baggrund forventes strukturudviklingen mod færre, større og mere centralt beliggende butikker i en vis udstrækning fortsat at gøre sig gældende i de kommende år. Odense vinder terræn

3 Odense er den dominerende handelsby på Fyn især inden for udvalgsvarer. Odense har i forhold til indbyggertallet en høj andel af udvalgsvareomsætningen og en klar overvægt af de stærkeste kapitalkædebutikker, hvis tilstedeværelse i de senere år har fået stigende betydning for byernes detailhandelsmæssige attraktion. Der er i perioden fra sket en koncentration i butiksstrukturen af udvalgsvarebutikker. I 1999 lå 38 % af alle samtlige udvalgsvarebutikker i Odense Kommune. I 2007 er Odenses andel steget til 43 %. Fordelingen af omsætningen i udvalgsvarehandlen på Fyn giver ligeledes indtryk af den geografiske koncentration. Detailhandelen i Odense tegner sig således for hele 62 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen på Fyn. Indbyggerne i Odense Kommune udgør til sammenligning "kun" ca. 39 % af den fynske befolkning. Butiksareal Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i Svendborg Kommune er i 2007 opgjort til ca m² fordelt på 31 % til dagligvarer, 48 % på udvalgsvarer og 21 % på særlig pladskrævende varer. Svendborg bys koncentration af butikker kommer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål. Svendborg by tegner sig således for ca. 85 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål i kommunen fordelt med 34 % i bymidten og 51 % i Svendborg by i øvrigt. Klik på tabellen for at lave den større. I perioden er antallet af butikker faldet, mens arealforbruget er steget. Udviklingen antyder, at strukturudviklingen mod færre og større butikker inden for udvalgsvarehandlen er slået igennem i Svendborg Kommune. Omsætning Den samlede omsætning i detailhandelen i Svendborg Kommune var på ca. 2.8 mia. kr. i Ca. 54 % af omsætningen i detailhandelen i Svendborg Kommune sker i dagligvarehandlen, mens den øvrige omsætning fordeler sig med 13 % på beklædning, 17 % på boligudstyr og 16 % på øvrige udvalgsvarer. I perioden fra 1998 til 2007 er omsætningen i detailhandelen i Svendborg Kommune øget ca. 30 %, hvor landsgennemsnittet i samme periode lå på 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn lå på 34 %. Dette skal forklares med, at Svendborg som nævnt mister terræn til især Odense. Den største fremgang er sket inden for dagligvarer med en stigning på ca. 34 %, mens omsætningen i udvalgsvarehandlen i samme periode er steget med 26 %. Dækningsgrader Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandelen styrke og tiltrækningskraft. Lille overskud på handelsbalancen Dækningsgraden for Svendborg Kommune er samlet set 102 i Omsætningen i samtlige butikker i kommunen overstiger således indbyggernes forventede forbrug. Handelsoverskuddet er grundlagt i dagligvarehandlen, hvor den samlede dækningsgrad er 104. Årsagen til at omsætningen overstiger det forventede forbrug kan bl.a. skyldes bidraget fra turismen samt at indbyggere uden for kommunen eksempelvis fra Langeland lægger en del af deres dagligvareforbrug i Svendborg by. Inden for udvalgsvarehandlen er dækningsgraden 98, hvilket antyder, at borgerne

4 lægger en lille del af deres forbrug af udvalgsvarer uden for kommunen. I 1998 var dækningsgraden for kommunens detailhandel under ét 105. Dækningsgraden er således gået tilbage med ca. 3 % point. Den lavere dækningsgrad skyldes udelukkende en lavere dækningsgrad inden for udvalgsvarer. Forskellen kan sandsynligvis forklares ved, at Odense i lidt større grad end tidligere er i stand til at trække kunder, bl.a. grundet udvidelser af Rosengårdscentret. Udviklingen skal også ses i sammenhæng med, at rejsetiden fra Svendborg til Odense i de seneste år er blevet reduceret med etableringen af motorvejen. Samtidig kan den lavere dækningsgrad forklares ved en stigende handel med udvalgsvarer over internettet. Nethandel regnes ikke som detailhandel i Planlovsmæssig forstand. Svendborg holder delvis stand Butiksbestanden er i perioden reduceret med knap 10 %, og dækningsgraden for detailhandelen under ét er i samme periode faldet fra 105 til 102. Svendborg er dog forsat den største handelsby på Sydfyn. Svendborg har tabt terræn til Odense, men knap så meget som andre fynske byer og kommuner, se kort. Kortet viser dækningsgraden i kommunerne samt ændringen i dækningsgraden i perioden Kilde: Detailhandelsanalysen. I fremtiden forventes Svendborg at tabe yderligere terræn til Odense bl.a. som følge af udbygningen af detailhandelen i Odense, med mindre der gøres noget aktivt for at forhindre dette. I forhold til Odense er Svendborgs muligheder for at udvide oplandet og dermed potentialet for udvikling mere begrænsede. Svendborgs udviklingsmuligheder er derudover begrænset af byens nærhed til Fyns hovedby Odense. Dækningsgraderne for Svendborg viser imidlertid, at byens detailhandel fortsat står relativt stærkt og inden for udvalgsvarehandlen har et større opland. Sammenholdt med byens og detailhandelens størrelse forventes Svendborg i detailhandelsanalysen at kunne opretholde en detailhandel med stort set samme variation i butiksudbuddet samt bredde og dybde i varesortimentet som i dag.

5 Detailhandel i Svendborg by Planloven indeholder bestemmelser, der lægger op til et klart centerhierarki bestående af bymidter, bydelscentre i byer over indbyggere og lokalcentre. Derudover kan der planlægges for enkeltstående butikker og områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Aflastningsområder er som sådan ikke længere en del af centerhierarkiet. Centerhierarkiet i henhold til planloven kan kort beskrives således: Bymidte (fastlægges efter en statistisk metode) Bydelscentre på max m² bruttoetageareal til butikker (i byer med mellem og indbyggere) Lokalcentre på max m² bruttoetageareal til butikker (i alle byer). Uden for den egentlige centerstruktur kan der planlægges for: Områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Enkeltstående butikker til lokal forsyning Mindre butikker i tilknytning til produktionslokaler til salg af egne produkter Butikker ved trafikanlæg, forlystelser mv. I planlovens bestemmelser om detailhandel fastslås det således, at arealudlæg til butiksformål som hovedregel skal placeres i den centrale del af en by eller bydel. Målet hermed er at understøtte levende og varierede bymidter, idet den centrale del af en by typisk er det traditionelle hovedcenter, hvor tilgængeligheden for alle arter af trafik er bedst. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.

6 Mål Det er Byrådets mål, at: Svendborg Kommune skal være et attraktivt sted at handle for kommunens borgere, gæster, pendlere og turister. udvikle detailhandlen i Svendborg bymidte med respekt for kulturarven og de bygningsmæssige kvaliteter. skabe rammerne for lokal og bæredygtig detailhandel i de enkelte bydele. tiltrække nye typer af butikker for at højne attraktiviteten for kunderne. dækningsgraden, dvs. handelsbalancen for hele kommunen, ikke forringes. styrke samspillet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence. styrke tilgængeligheden til detailhandelsbutikker for alle trafikanter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.

7 Baggrund Butiksstruktur Detailhandelen i Svendborg Kommune er præget af en en centerstruktur med Svendborg by som centrum. Der er i alt ca. 370 butikker i kommunen, hvoraf 72 % ligger i Svendborg by. Til sammenligning bor ca. 46 % af indbyggerne i kommunen i Svendborg by. Koncentrationen af butikker er størst inden for udvalgsvarer. Udvalgsvarebutikkernes omsætning i Svendborg by udgør i dag ca. 97 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i kommunen. Tilsvarende udgjorde Svendborg bys andel af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen 92 % i På den baggrund kan det tilsyneladende konstateres, at Svendborg har styrket sin position i kommunens udvalgsvarehandel på bekostning af de mindre byer og bysamfund. Inden for dagligvareområdet er der tale om en mere decentral butiksstruktur om end 57 % af alle dagligvarebutikker ligger i Svendborg by. I forhold til omsætning har de mindre byer for dagligvarehandlen formået at holde stand i perioden fra Med andre ord købes dagligvarer primært lokalt, mens udvalgsvarer typisk købes i Svendborg by. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Tabel over dækningsgrader i Svendborg Kommune. Som det ses af dækningsgraderne er Thurø og Vindeby/Troense relativt underforsynet med dagligvarebutikker sammenlignet med de andre bysamfund. Bymidten og Svendborg Storcenter Detailhandelen i Svendborg by er koncentreret om to steder dels bymidten og dels Svendborg Storcenter, som rummer flere store dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. I Svendborg Storcenter sikrer lokalplaner, at der ikke kan etableres butikker mindre end 1000 m². I bymidten er butikkerne primært koncentreret omkring Gerritsgade og Møllergade/Korsgade, som er Svendborgs primære butiksstrøg. I hver af de to gader ligger et større varehus, hvilket er med til at sikre et vist kundeflow i begge gadeforløb. I den nordlige ende af Møllergade, hvor Føtex ligger, er butikstætheden imidlertid relativ lav. Området fungerer derfor ikke som en fuldt integreret del af bymidten. Kommunens tre varehuse vurderes fortsat at have en stor betydning i dagligvarehandlen som helhed.

8 Igennem de senere år har der været flere eksempler på byer, hvor en stor del af detailhandelsudbygningen er sket uden for bymidten. Planlovens detailhandelsbestemmelser er netop udsprunget af ønsket om at fremme udviklingen i bymidter og bydelscentre, idet loven indeholder et direkte forbud mod uhensigtsmæssig spredning. Som modtræk til storcentrene i de store byers udkanter har en lang række byer "oprustet" i form af forbedringer af bymiljøet i bymidterne, tættere samarbejde mellem butikkerne, flere kultur og oplevelsesarrangementer (for eksempel aftenåbent i butikkerne) mv. I Svendborg Kommune er der bl.a. sat gang i et byrumsprojekt, der har som mål at øge Svendborg bymidtes attraktion som dynamisk kultur og handelscenter ved at etablere en ny forbindelse mellem bymidte og havn og tilføre en række eksisterende byrum nye kvaliteter af æstetisk og oplevelsesmæssig værdi. Særlig pladskrævende butikker Ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser kan kommunerne frit planlægge for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som f.eks. tømmer, biler, planter mv. I Svendborg Kommune ligger ca. 40 butikker med særlig pladskrævende varegrupper, hvoraf ca. 70 % er bilforhandlere. To tredjedele af butikkerne med særlig pladskrævende varer er lokaliseret i Svendborg by, hvor en større koncentration af bilforretninger ligger i området ved Odensevej. Forventet arealbehov Flere faktorer vil have indflydelse på detailhandelens udviklingsmuligheder i Svendborg by såvel som i lokalområderne i de kommende år. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i internethandlen Detailhandelens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Disse faktorer indgår i detailhandelsanalysen som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Svendborg Kommune. Kort fortalt rummer

9 detailhandelsanalysen to scenarier for fremtidens detailhandelsudvikling. For begge gælder at der forventes en befolkningstilvækst som svarer til Danmarks Statistiks prognoser og en stigning i internethandel svarende til øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på henholdsvis 2,5 % i 2014 og 5 % i Scenarie 2, som er det pessimistiske scenarie i detailhandelsanalysen, er en fremskrivning, som indeholder en vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra , og en mistet omsætning til Odense. Se detailhandelsanalysen for en uddybet beskrivelse af forudsætningerne for det forventede arealbehov. Fremskrivning af arealbehov. Frem til 2024 forventes arealbehovet til detailhandel at ligge lidt under detailhandelsanalysens scenarie 2, dvs. ikke over m². Dette skyldes bl.a. at befolkningstallet er faldet for Svendborg Kommune i perioden Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandelen vurderes i detailhandelsanalysen hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Svendborg by. I forbindelse med revision af Kommuneplan 2009 blev bymidten udvidet og der blev etableret et par nye lokalcentre. Erfaringerne siden har dog vist, at det er problematisk at placere mellem m² indenfor de gældende rammer. Ikke mindst større butikker på m² og derover er svære at finde plads til, såfremt Byrådets øvrige mål om respekt for kulturarven og de bygningsmæssige kvaliteter skal opfyldes. Erfaringer viser også, at der skal laves flere lokalcentre, hvis sikring af lokal dagligvareforsyning skal tilgodeses. Derfor er det relevant at justere bestemmelserne for detailhandel.

10 Strategi og indsats Statslige interesser Detailhandel er i forhold til hovedparten af kommuneplanens temaer meget detailstyret i lovgivningen. Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og retningslinjer for detailhandel er fastlagt i Planloven. Planloven opererer med tre styringsmidler i detailhandelsplanlægningen: afgrænsning af områder til butiksformål, fastlæggelse af rammer for detailhandelsudbygningen i de enkelte områder, og fastlæggelse af den maksimale butiksstørrelse på de enkelte butikker. Kommunerne skal således udlægge arealer til butikker, sætte rammer for hvor stort butiksareal, der må være i de enkelte butiksområder, og fastsætte størrelsen på butikkerne. Til forskel fra de fleste andre emner, som skal behandles i kommuneplanen, fastsættes der i planloven en række krav til redegørelsen for planlægningen for butikker. Hensigten er at sikre en grundig planlægning, hvor behov for nye butiksarealer og konsekvenser af en udbygning analyseres, så borgere, erhvervsliv og offentligheden i øvrigt får indsigt i baggrunden for og de forventede konsekvenser af en ny planlægning. Derudover præciseres det i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, at det er statslige mål. Det er et mål, at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer. Det forudsætter en definition af byernes rolle i det kommunale bymønster. De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre, og planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de større byer. Det er et mål, at transportafstande til butikker begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes. Desuden skal arealer til butiksformål have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Udvikling af detailhandelen i Svendborg Svendborg by er hele Sydfyns handelscentrum. Men Svendborg har tabt terræn, primært til Odense, og den udvikling ønsker Byrådet at modvirke. Detailhandel er en væsentlig parameter i en by eller områdes attraktivitet og for "det gode liv". Derfor skal detailhandelen i Svendborg, også set i lyset af kommunen som Cittaslow styrkes. Svendborg by skal være det naturlige valg for indkøb for alle borgere på Sydfyn. De skal ikke være "tvunget" til at køre til Odense, hvilket heller ikke miljømæssigt er holdbart i længden. Kommunale initiativer Udvikling af detailhandelen er en kompliceret opgave. I såvel de mindre som større byer er samspillet mellem butikker, servicefunktioner, bymiljø og oplevelser vigtigt for at kunne opretholde et butiksudbud i byen og klare sig i konkurrencen med øvrige byer af samme størrelse. Nogle ting kan Svendborg Kommune styre og aktivt være med til at udvikle, mens andet i højere grad er styret af markedskræfterne, forbrugertrends men også i høj grad butikejernes engagement. Svendborg Kommune har gang i en række initiativer, som mere eller mindre direkte har indflydelse på detailhandelen i Svendborg bymidte især, bl.a. udvikling af byens rum og pladser, parkeringsstrategi, udvikling af havnen og sammenbinding med byen. Derudover understøtter Svendborg Kommune en række kulturelle arrangementer såsom fødevaremarked, gl. torvedag, kunsthåndværkermarked, Cittaslow dage mv. Samspil med private Udvikling af detailhandel handler dog om andet end udlæg af arealer. Markedsføring, organisation og udvikling af nye butikskoncepter er andre elementer, der har indflydelse. Byrådet vil styrke samarbejdet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence. Der er allerede taget initiativ til en tættere dialog mellem kommune og interesseorganisationerne Erhvervsforum Svendborg og Shopping Svendborg, hvilket skal følges op løbende.

11 Svendborg bymidte er centrum Svendborg bymidte er centrum for detailhandelen. Det er her, at langt de fleste butikker ligger, og sådan ønsker Byrådet, at det bliver ved med at være. Svendborg bymidte er sammenlignet med andre lignende byer karakteriseret ved at have mange mindre butikker, især specialbutikker, som ikke er en del af en kæde, findes der mange af. Byrådet ønsker, at dette unikke handelsmiljø i den historiske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter og attraktive oplevelser. Der skal fortsat være en anderledes indkøbsoplevelse i Svendborg by end i Rosengårdscenteret i Odense. For at opnå en bymidte, som både sikrer de karakteristiske handelsstrøg og mulighed for tiltrækning af nye typer af butikker, er bymidten inddelt i zoner ud fra et princip om, at der kun tillades mindre butikker i de centrale og ældre dele af bymidten og primært større butikker i kanten af bymidten. Denne zonering er udmøntet i de enkelte kommuneplanrammer. Udfordringer for placering af store butikker Ændringer i detailhandelsbestemmelserne fra 2007 skaber dog udfordringer for den historiske købsstadsstruktur i bymidten. Større nye butikker, såsom Harald Nyborg, BabySam, Punkt1 mv., der ikke er defineret som pladskrævende varegrupper, og som tidligere var henvist til Svendborg Storcenter, skal nu som hovedregel placeres i bymidten. Det giver selvsagt et problem at finde plads. I den indre del af bymidten kan større butikker inkl. parkeringsareal vanskeligt indpasses uden, at det kræver store bygnings og strukturmæssige ændringer. Store udvalgsvarebutikker vil derfor i kraft af deres volumen gå ud over den bygningsmæssige struktur i bymidten og det bevaringsværdige bymiljø. Denne udfordring forstærkes af, at strukturudviklingen indenfor detailhandlen er gået mod større og større butikker. Etablering af store udvalgsvarebutikker inden for bymidteafgrænsningen vurderes derfor kun at kunne ske i et begrænset omfang i den mere perifere del. Ved en gennemgang af egnede områder til store butikker i bymidten vurderes det gamle godsbaneareal ved havnen at være den eneste mulige placering af store udvalgsvarebutikker i bymidten. Området forventes imidlertid anvendt til andre formål end detailhandel, ligesom etablering af yderligere store butikker i området vurderes at generere en uhensigtsmæssig trafik på Toldbodvej, som kan være medvirkende til at øge barrieren mellem bymidten og havneområdet. Udvidelse af bymidteafgrænsningen vurderes hverken at være mulig eller hensigtsmæssig, da det vil kræve forholdsvis store indgreb i den eksisterende bebyggelsesstruktur og kræve nedlæggelse af eksisterende boliger, erhverv mv. Samtidig vil butikker uden for bymidteafgrænsningen ligge mere isoleret fra den øvrige butiksbestand og derved i praksis ikke være med til at understøtte bymidtens udvikling. Byrådet ønsker forsat, at der skal være mulighed for nye store butikker. Dels fordi der er en konkret efterspørgsel på sådanne arealer i Svendborg, dels fordi etablering af nye store udvalgsvarebutikker samlet set vurderes at udmønte sig i en styrkelse af Svendborg som handelsby. Baggrunden herfor er, at det forventes, at tilførslen af nye butikskoncepter vil betyde, at en større andel af udvalgsvarehandlen kan holdes "hjemme" og derved i et vis omfang reducere indbyggernes indkøb i tilsvarende butikker i Odense. Dette er i overensstemmelse med målsætningerne for detailhandlen i Svendborg. Byrådet ser størst potentiale i fortsat at placere store butikker i aflastningscentret i Vestergade. Aflastningscenter Svendborg Storcenter Detailhandelsstrukturen i Svendborg kommune er som nævnt karakteriseret ved en éncenterstruktur, hvor langt hovedparten af butikkerne ligger i Svendborg by fordelt på de to centre bymidten og aflastningsområdet Svendborg Storcenter, som rummer flere store dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Der er i dag lokalplanlagt for ca m² butiksareal. Aflastningsområdet i Vestergade, Svendborg Storcenter, har både i kommuneplan og lokalplaner været reserveret til større butikker på minimum m², som ikke kan indpasses i byen. Det har givet den historiske bymidte mulighed for at bevare sit særpræg og skabt en klar arbejdsfordeling; små butikker i bymidten, store butikker i aflastningscentret. Aflastningsområdet er karakteriseret ved, at det ligger i relativ nær afstand af bymidten med ca. 1,1 km fra aflastningsområdet til begyndelsen af de centrale butiksstrøg. Afstanden fra aflastningscenter til bymidteafgrænsningen er kun ca. 550 m. Dette er modsat mange andre byer, hvor aflastningsområdet ofte ligger udenfor byen. Funktionelt afspejles nærheden mellem detailhandelsområderne af, at der ligger en række mindre

12 butikker langs Vestergade, som forbinder de to butiksområder, og i det forhold, at kundestrømmen mellem aflastningsområde og bymidte er relativ stor. Mange kunder betjener sig af begge butiksområder på samme indkøbstur. Der er således ikke tale om et afsidesliggende butikscenter, som dræner den oprindelige bymidte, men snarere at butiksområderne supplerer hinanden. Aflastningsområdet er dog mere lettilgængeligt med bil end bymidten. Aflastningscenteret er i dag fuldt udnyttet. Men jævnfør Planlovens bestemmelser må det ikke udvides. Men må dog godt ændre på den geografiske udstrækning af aflastningscentret. Dette ønsker Byrådet at udnytte til at koncentrere aflastsningscentret. Aflastningscenteret indskrænkes til ikke længere at omfatte de arealer, som ligger vest for Sundbrovej, jf. kort. Bruttoetagearealet på m² fastholdes dog. Det betyder, at de kvadratmetre, der før blev brugt på butikkerne ved Ole Rømers Vej, i alt m², nu kan bruges øst for Sundbrovej. Baggrunden for denne ændring er dels, at Byrådet ønsker at koncentrere aflastningscentret omkring Mølmarksvej, hvor er der kommet nogle nye byggemuligheder ovenpå et underjordisk regnvandsbassin. Dels fordi sammenhængen i den gamle geografiske udstrækning af aflastningscentret ikke var særlig god. Butikkerne ved Ole Rømers Vej hænger meget dårlig sammen med resten af aflastnintningscentret, bl.a. fordi Sundbrovej, som er en firesporet vej, går gennem området.

13 Nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej Svendborgmotorvejen og Sundbrovej er en fysisk barriere, der adskiller Svendborg by. Øst for ligger lokalområderne Svendborg Bymidte og Svendborg Nord. I Svendborg Bymidte er der masser af udvalgsvarebutikker og adskillige dagligvarebutikker, inklusiv to store varehuse. Svendborg Storcenter (aflastningscentret), også med udvalgsvare og dagligvarebutikker, ligger i Svendborg Nord. Fem lokalcentre med udvalgsvarehandel sørger for lokal dagligvareforsyning i lokalområdet. Lokalområdet Svendborg Vest er med ca indbyggere den største "bydel" i Svendborg. Her ligger et lokalcenter og en række butikker omkring Ole Rømers Vej. Pt. ligger der en dagligvarebutik, fire udvalgsvarebutikker og en stor butik til pladskrævende varegrupper. Arealet med butikker ved Ole Rømers Vej laves til et bydelscenter på 5000 m². En lille del af arealet laves om til område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, se kort. Butiksarealerne ved Ole Rømers Vej har potentiale for, og fungerer allerede i dag i vid udstrækning, som et bydelscenter for bydelen Svendborg Vest. De ligger ved den større gennemgående vej Johannes Jørgensens Vej, som er en af de centrale veje i lokalområdet. Det betyder samtidigt, at området har en god busbetjening. Ved at oprette et bydelscenter har alle de fire centrale lokalområder i Svendborg et center for detailhandel: Svendborg Bymidte bymidte Svendborg Vest bydelscenter Svendborg Nord aflastningscenter Svendborg Øst bydelscenter Konsekvenser af ændret planlægning Denne reviderede planlægning vurderes at opfylde en væsentlig del af det butiksareal, der forventes brug for til større butikker i de kommende år. Etableringen af nye større udvalgsvarebutikker vurderes i et vist omfang at medføre en omfordeling af

14 omsætningen mellem butikkerne i Svendborg by. Graden af omfordeling afhænger imidlertid af hvilke butikstyper, der etableres. I de fleste tilfælde vil der dog opstå en vis konkurrence mellem de eksisterende butikker i Svendborg og de nye større udvalgsvarebutikker. Dog forventes de eksisterende tøj og skobutikker, som hovedsageligt ligger i bymidten, ikke at blive påvirket i noget væsentligt omfang. Konsekvenserne af butiksetableringerne kan betyde, at enkelte udvalgsvarebutikker som pga. sammenfaldende vareudbud kommer i direkte konkurrence særligt på sekundære beliggenheder i bymidten kan få det vanskeligt på længere sigt. Samlet set vurderes den overordnede detailhandelsstruktur i Svendborg Kommune ikke at blive ændret, men tydeliggjort. Den rollefordeling og balance, der i dag eksisterer mellem de to centerområder opretholdes. I den øvrige del af Svendborg Kommune vurderes etableringen af nye butikker i aflastningscentret ikke at få væsentlige konsekvenser for butiksstrukturen, idet udvalgsvarehandlen allerede i dag er koncentreret i Svendborg. I tilfælde af at der etableres nye større butikker inden for kommende år vurderes Svendborg at stå stærkere i forhold til konkurrencen fra udvalgsvarehandel i Odense. Særlig pladskrævende varegrupper Planlægningen for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Området mellem Ring Nord og Nordre Ringvej indeholder mulighed for at placere yderligere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, og opfylde det arealbehov, som detailhandelsanalysen påpeger. Området vurderes at være attraktivt for større butikker, bl.a. på grund af infrastrukturforhold og potentiel eksponering. Lokal og bydelscentre Byrådet finder det væsentligt at bevare og styrke detailhandelen efter princippet om, at daglige indkøb skal klares lokalt. Der er imidlertid dele af Svendborg by, som er relativt underforsynet set i forhold til indbyggertallet i de omkringliggende boligområder. Markedet for dagligvarer ændrer sig hele tiden. Byrådet vil løbende følge udviklingen på detailhandelsområdet og sikre, at der et tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses. Byrådet har besluttet at tage lokalcentret Præstevænget ud af detailhandelsstrukturen.

15 Retningslinjer Lovgivning Retningslinjer for detailhandel er fastsat i medfør af Planlovens 5l t. Jf. Planlovens 11 a stk. 3 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l 5 r, Fortolkningsbidrag Bruttoarealerne er de etagearealer, der indgår i beregningen af en ejendoms bebyggelsesprocent, samt alle kælderarealer. Ved beregningen kan fradrages arealer til kantine, toiletter, fitnessfaciliteter og pauserum for butikkens personale, dog maksimalt i alt 200 m². Se i øvrigt Planlovens bestemmelser. Eksisterende lovlige butikker, der er større end den anførte butiksstørrelse, kan opretholdes, men dog ikke udvides. Placering af butikker Detailhandelsbutikker skal som hovedregel placeres inden for den afgrænsede bymidte eller de udpegede bydels og lokalcentre. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en

16 den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Butikker i andre områder Uden for de udpegede centerområder kan der etableres enkeltstående butikker, som alene betjener et lokalområde. Som udgangspunkt skal der være mindst 500 m mellem enkeltstående butikker og henholdsvis afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder. Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvare og udvalgsvarebutik må ikke overstige 500 m². Mindre butikker til salg af egne produkter I områder, hvor der kan placeres produktionserhverv, kan der i tilknytning til en virksomhed tillades en mindre butik til salg af virksomhedens produkter. Arealet til butiksformål må maksimalt omfatte 20 % af virksomhedens samlede etageareal og maksimalt 500 m². Svendborg bymidte Indenfor Svendborg bymidteafgrænsningmå bruttoetagearealet til butiksformål ikke overstige m². Arealet i de enkelte dagligvare og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 3500 m² og 2000 m² Der tillades butikker i det omfang, at det er muligt under hensyn til det bevaringsværdige bymiljø. Bydels og lokalcentre Inden for de afgrænsede bydels og lokalcentre kan der planlægges for butikker i et omfang, der svarer til de arealrammer, der er angivet nedenfor. Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvare og udvalgsvarebutik må ikke overstige 1000 m² i lokalcentre. Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvare og udvalgsvarebutik må ikke overstige 2000 m² i bydelscentre.

17 Bydelscentre Arealramme (m² bruttoetageareal) Østre bydel 5000 Ole Rømers Vej 5000 Lokalcentre Arealramme (m² bruttoetageareal) Tved 3000 Tvedvej Ring Nord 2000 Tvedvej 1500 Ørbækvej 3000 Gl. Skårupvej 1000 Mølmarksvej 1500 Vestergade 1500 Wandallscenteret 3000 Rantzausminde 1500 Dyrekredsen 3000 Hellegårdsvej 3000 Vindeby 3000 Thurø 1000 Aflastningscenter Svendborg Storcenter Indenfor aflastningscenteret må bruttoetagearealet til butiksformål ikke overstige m². Arealet i de enkelte dagligvare og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 3500 m² og 2000 m² og må ikke være under 1000 m². Områder til særligt pladskrævende varegrupper I områder til særligt pladskrævende varegrupper tillades butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer; biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler (møbler dog kun i tilfælde, hvor butikker der alene forhandler møbler ikke kan indpasses i bymidten eller bydelcentre).

18 Detailhandel udenfor Svendborg by Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og retningslinjer for detailhandel er fastlagt i Planloven. Med løbende lovændringer er der fastsat relativt stramme regler for kommunernes planlægning for detailhandel ud fra målsætning om, at: fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Detailhandelsplanlægningen skal således understøtte en udvikling, hvor detailhandelen lokaliseres i bymidterne og lokale centre og således, at udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås. Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter og lokale centre styrkes som levende og varierede handelscentre, og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt og ideelt set regionalt bymønster. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.

19 Mål Det er Byrådets mål, at: Svendborg kommune skal være et attraktivt sted at handle for kommunens borgere, gæster, pendlere og turister. skabe rammerne for lokal og bæredygtig detailhandel i lokalsamfundene med udgangspunkt i lokalbyerne i kommuneplanens bymønster. koncentrere detailhandelen i og omkring bestående butiksområder. dækningsgraden, dvs. handelsbalancen for hele kommunen, ikke forringes. styrke samspillet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence. styrke tilgængeligheden til detailhandelsbutikker for alle trafikanter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.

20 Baggrund Butiksstruktur Detailhandelen i Svendborg Kommune er præget af en en centerstruktur med Svendborg by som centrum. Der er i alt ca. 370 butikker i kommunen, hvoraf 72 % ligger i Svendborg by. Til sammenligning bor ca. 46 % af indbyggerne i kommunen i Svendborg by. Koncentrationen af butikker er størst inden for udvalgsvarer. Udvalgsvarebutikkernes omsætning i Svendborg by udgør i dag ca. 97 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i kommunen. Tilsvarende udgjorde Svendborg bys andel af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen 92 % i På den baggrund kan det tilsyneladende konstateres, at Svendborg har styrket sin position i kommunens udvalgsvarehandel på bekostning af de mindre byer og bysamfund. Inden for dagligvareområdet er der tale om en mere decentral butiksstruktur om end 57 % af alle dagligvarebutikker ligger i Svendborg by. I forhold til omsætning har de mindre byer for dagligvarehandlen formået at holde stand i perioden fra Med andre ord købes dagligvarer primært lokalt, mens udvalgsvarer typisk købes i Svendborg by. Discountbutikken den nye lokalbutik På landsplan placerer flere og flere discountbutikker sig i mindre byer og udenfor bymidterne i de større boligområder. Discountkæderne Netto, Aldi, Fakta, Rema 1000 mv. vurderes at have mere end 30 % af det danske dagligvaremarked en markedsandel som fortsat er i kraftig vækst. Nogle analytikere vurderer således, at der fortsat er et stort potentiale i discounthandlen, og at discountbutikkernes andel af dagligvarehandlen på sigt vil stige til %. Det svarer omtrent til discountbutikkernes aktuelle markedsandel i Tyskland. Det er bemærkelsesværdigt, at alle kommunens discountforretninger ligger i Svendborg by trods de seneste års tendens til, at discountbutikker i stigende grad placerer sig i de mindre byer helt ned til ca indbyggere. Forsyning i de mindre byer Som nævnt er tendensen i Svendborg Kommune, at dagligvarer primært købes lokalt, mens udvalgsvarer typisk købes i Svendborg by. I forhold til omsætning for dagligvarehandlen har de mindre byer således formået at holde stand i perioden fra Antallet af butikker er dog gået tilbage. Generelt er byerne uden for Svendborg by karakteriseret ved at være relativt velforsynede med dagligvarebutikker. I alle bybånd i bymønsteret er der mindst én dagligvarebutik med et fuldt dagligvaresortiment. De oftest forekommende dagligvarebutikker uden for Svendborg er minimarkeder som f.eks. SPAR, Focus mv. eller mindre supermarkeder som f.eks. Dagli'Brugsen. Eksperter vurderer dog, at det i mange tilfælde vil være vanskeligt at fastholde dagligvarehandlen i byer med færre end indbyggere på trods etableringen af et stort antal nye discountbutikker og kiosker i de senere år. Kundegrundlaget er simpelthen for lille. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Dækningsgrader Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandelen styrke og tiltrækningskraft.

21 Tabel over dækningsgrader i Svendborg Kommune. Forventet arealbehov Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandelen vurderes i detailhandelsanalysen hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Svendborg by. Læs mere under afsnittet om Detailhandel i Svendborg by. Dette skyldes bl.a. byens dominans i detailhandelen på Sydfyn og forventninger om befolkningsvækst bl.a. som følge af udviklingen af den nye bydel Tankefuld. I byerne uden for Svendborg forventes der ikke at være behov for væsentlig udbygning af udvalgsvarehandlen på nær areal til nogle få enkeltstående butikker. Udvalgsvarehandlen er siden 1998 blevet svækket og er i dag stærkt begrænset i de mindre bysamfund uden for Svendborg. De mindre byer vurderes derfor at have meget begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvarehandel i fremtiden. Modsat kan der være behov for en mindre udbygning af dagligvarehandlen i byerne uden for Svendborg. Det er sandsynligt, at de mindre byer uden for Svendborg vil få relativ stor del i væksten i forbruget inden for dagligvarer i deres lokale oplande, forudsat at dagligvarer i samme grad som i dag købes lokalt.

22 Strategi og indsats Statslige interesser Detailhandel er i forhold til hovedparten af kommuneplanens temaer meget detailstyret i lovgivningen. Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og retningslinjer for detailhandel er fastlagt i Planloven. Planloven opererer med tre styringsmidler i detailhandelsplanlægningen: afgrænsning af områder til butiksformål, fastlæggelse af rammer for detailhandelsudbygningen i de enkelte områder, og fastlæggelse af den maksimale butiksstørrelse på de enkelte butikker. Kommunerne skal således udlægge arealer til butikker, sætte rammer for hvor stort butiksareal, der må være i de enkelte butiksområder, og fastsætte størrelsen på butikkerne. Til forskel fra de fleste andre emner, som skal behandles i kommuneplanen, fastsættes der i planloven en række krav til redegørelsen for planlægningen for butikker. Hensigten er at sikre en grundig planlægning, hvor behov for nye butiksarealer og konsekvenser af en udbygning analyseres, så borgere, erhvervsliv og offentligheden i øvrigt får indsigt i baggrunden for og de forventede konsekvenser af en ny planlægning. Derudover præciseres det i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, at det er statslige mål. Det er et mål, at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer. Det forudsætter en definition af byernes rolle i det kommunale bymønster. De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre, og planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de større byer. Det er et mål, at transportafstande til butikker begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes. Desuden skal arealer til butiksformål have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Status Vedtaget den 17. december Se byrådets referat. Ændring ift. Kommuneplan 2009 Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Lokal dagligvareforsyning Byrådet finder det væsentligt at bevare og styrke detailhandelen efter princippet om, at daglige indkøb skal klares lokalt, men mere specialiserede varer købes i Svendborg by. I forbindelse med revision af Kommuneplan 2009 blev der udpeget lokalcentre i Ollerup, V. Skerninge, Ulbølle, Stenstrup, Gudbjerg, Gudme, Hesselager og Oure med udgangspunkt i lokaliseringen af eksisterende butikker og servicefunktioner. I Skårup er der en bymidteafgræsning, se kort. Arealrammen i denne udvides med 1000 m² til i alt 4000 m². Med denne planlægning er der skabt mulighed for butikkerne i disse områder kan udvide, ligesom nye kan etableres. For at styrke detailhandelen også i lokalbyerne er det strategien, at butikker og servicefunktioner koncentreres i de udpegede lokalcentre, så der på sigt forhåbentligt opnås synergieffekter.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG JANUAR 2016 DANSK BUTIKSTJENSTE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 DANSK

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej EBELTOFT Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej 28. september 2010 Vibæk Strandvej Strandvej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo:

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Indhold og offentliggørelse Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel 2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Titel Vejledning om detailhandelsplanlægning Udarbejdet af Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Redaktion Jens Schultz Hansen Rasmus Hee Haastrup Omslag

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser. DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213 Justering af detailhandelsrammer og -struktur Dragør Kommune - Februar 217 1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213, er vedtaget af Dragør

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalgets overvejelser og anbefalinger Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis

december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis Detailhandelsplanlægningen i praksis COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S December 2011 2 Indhold Detailhandelsplanlægningen i praksis...1

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Nye retningslinjer og rammer for aflastningscenter i Viborg. Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Forslag

Nye retningslinjer og rammer for aflastningscenter i Viborg. Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Forslag Nye retningslinjer og rammer for aflastningscenter i Viborg Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Indhold og offentliggørelse Indholdsfortegnelse Indhold og offentliggørelse 2 Forord 3 Retningslinje

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg. Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk www.viborg.dk Notat Vurdering af Bech-Bruun notat af 12. februar 2014 Dato: 02.april 2014 Sagsbehandler: vpbbp Direkte tlf.:

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter

Læs mere

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes der forinden gennemført en planændring,

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2. LIDL DANMARK K/S LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Detailhandlen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv

Læs mere

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune 4 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i 2014. Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist

Læs mere