Kommuneplan //

Transkript

1 Kommuneplan //

2 Indholdsfortegnelse Detailhandel 3 2

3 Detailhandel + Ringkøbing-Skjern Kommune Intro Gode indkøbsmuligheder, attraktive bymidter og en stærk detailhandel har stor betydning for bosætning, erhverv og turisme. Butikker er sammen med servicefunktioner, kultur- og fritidsfaciliteter, kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. med til at skabe liv i bymidterne og i byerne. I samspil med et attraktivt fysisk miljø bidrager bylivet til den attraktive helhedsoplevelse, der efterspørges af bosiddende, erhvervsliv og turister. I dette afsnit beskrives, hvordan kommunen gennem planlægningen vil bidrage til at skabe en attraktiv detailhandel, der understøtter levende bymidter og byer. Mål Det er byrådets mål At skabe optimale rammer for en attraktiv detailhandel, så levende bymidter og byer fremmes til gavn for bosætning, erhverv og turisme At satse på bymidterne i hovedcenterbyerne og at opretholde den eksisterende dagligvarehandel i lokalcenterbyerne og i landsbyerne 3

4 At bymidterne forbliver attraktive handelsmål med en bredspektret butiksforsyning At skabe attraktive, koncentrerede og levende bymidter, der byder på flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping. At større dagligvarebutikker lokaliseres tæt på hovedstrøgene i bymidterne At arealforsyningen til nye butiksformål tilpasses det forventede behov At målrette fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg, så bymidterne styrkes At udvikle detailhandelen på et bæredygtigt grundlag og med respekt for bymidternes historiske identitet og særkende At nye lokalcentre og dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning ikke etableres uden, at der er redegjort for behovet og konsekvenserne for bymidterne Retningslinjer 1. Detailhandelsstruktur og placering af butikker 1.1. Etablering af nye butikker og omdannelse af eksisterende bygninger til butiksformål skal ske inden for de afgrænsede områder til butiksformål dvs. i: Bymidter, aflastningscentre, lokalcentre, områder til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper samt områder til enkeltstående butikker til et lokalområdets daglige forsyning. De afgrænsede områder er vist på kortet med detailhandelsstrukturen og angivet i tabel I områder til butikker med særlig pladskrævende varer kan der alene tillades butikker, der forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer Møbelbutikker skal placeres i bymidter, aflastningscentre og lokalcentre, med mindre det kan begrundes, hvorfor dette ikke er muligt eller er i strid med en bevarende lokalplaner eller lignende, hvorfor en placering i områder med butikker til særlig pladskrævende varer kan tillades Ved placering af nye enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning samt nye lokalcentre skal der sikres en afstand på minimum 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Derudover skal der redegøres for behovet og påvirkningen af de øvrige områder til butiksformål I tilknytning til tank- og togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger uden for de afgrænsede områder til butiksformål, kan der etableres butikker til brug for kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion Erhvervsvirksomheder må i tilknytning til deres produktionslokaler etablere maksimum én mindre butik til salg af egne producerede varer. Der må kun ske salg af egne producerede varer, dvs. varer der er fremstillet til færdigvare uden deltagelse af andre produktionsvirksomheder eller lignende I landzone kan der i tiloversblevne landbrugsbygninger etableres mindre butikker. Dette gælder ikke for arealer beliggende inden for klitfrednings- og 4

5 strandbeskyttelseslinjen Lovligt bestående butikker kan uanset retningslinje indgå i en ny planlægning. 2. Butiksstørrelser 2.1. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i hver af de afgrænsede områder til butiksformål, dvs. i hver bymidte, aflastningscenter, lokalcenter, områder til butikker med særligt pladskrævende varer samt områder med enkeltstående butikker, må ikke overstige det i tabel 1 angivne. Ligeledes må bruttoetagearealet for den enkelte butik ikke overstige det i tabel 1 fastsatte Bruttoetagearealet til butikker, der etableres i aflastningscentre, skal være minimum 400 m Bruttoetagearealet til butikker, der etableres i tilknytning til tank- og togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende, må ikke overstige 200 m 2. Kiosker i forbindelse med campingpladser tillades dog op til 250 m 2 og kiosken for Bjerregård Camping (rammeområde 02rf004) må være op til 260 m Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne producerede varer må ikke overstige 300 m I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med varer på maksimum m 2, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer- og byggematerialer Butikker i landzone i tiloversblevne landbrugsbygninger må ikke overstige 250 m 2. 5

6 Baggrund 6

7 I dette afsnit beskrives baggrunden for kommuneplanens mål, retningslinjer og der gives en vurdering af detailhandelsstrukturen og arealudlæg til butiksformål, herunder fastsættelsen af maksimale bruttoetagearealer til butiksformål. Attraktive bymidter, gode indkøbsmuligheder og en stærk detailhandel har stor betydning for udvikling af bosætning, erhverv og turisme. Dette er baggrunden for at der i 2015 blev gennemført en detailhandelsundersøgelse Detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune udviklingsmuligheder og scenarier, 2015, link. Detailhandelsundersøgelsen ligger til grund for denne redegørelsen. Derudover er detailhandelsstrukturen og det fremtidige samlede bruttoetageareal til butiksformål revideret med udgangspunkt i detailhandelsundersøgelsen. Detailhandelsundersøgelsen er gennemført af Institut for Centerplanlægning (ICP) og indeholder anbefalinger til udvikling af detailhandlen. En interessentgruppe med repræsentanter for handelsstandsforeningerne, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Destination Ringkøbing Fjord Turisme, Kulturelt Samråd og Landdistriktsrådet med flere har været med til at kvalificere undersøgelsen. Status på detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune i Kommuneplan Detailhandelsstrukturen i Kommuneplan fremgår af figur 1 nedenfor. 7

8 Figur 1: Detailhandelsstrukturen og bymønstret i Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommuneplan ). Alle hovedcenterbyer og lokalcenterbyer samt kommende lokalcenterbyer har bymidter. (Den detailhandelsmæssige udpegning i Troldhede er dog senere ændret til et lokalcenter via et kommuneplantillæg). Skjern-Tarm udgør tilsammen én hovedcenterby. Detailhandelsmæssigt har begge byer dog hver sin bymidte og hver sit aflastningscenter. Antal butikker og bruttoetageareal I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ca. 370 butikker. Heraf er 70 % af butikkerne udvalgsvarebutikker. Der er i dag 36 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Disse er primært bilforhandlere (17 stk.), byggemarkeder (8 stk.), planteskoler og lignende. Butikkerne har et samlet bruttoareal på ca m 2. Heraf er 60 % (ca m 2 ) udvalgsvarebutikker og af disse udgør bruttoetagearealet til butikker til salg af særlig pladskrævende varer ca. 59 % (ca m 2 ). Fordelingen af eksisterende butiksarealer inden for de enkelte områder til butiksformål fremgår af tabel 2 i bilag om detailhandel. Omsætning, forbrug og handelsbalance I 2014 var den samlede omsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune på ca. 2,85 mia. kr. inkl. moms. Dagligvareomsætningen udgør ca. 59 % af omsætningen. Forbrugerne i Ringkøbing-Skjern Kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer i 2014 på knap 2,7 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1,5 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,2 mia. kr. på udvalgsvarer. Turisme bidrager med ca. 300 mio. kr. i dagligvareomsætning og ca. 350 mio. kr. i udvalgsvareomsætning. Det betyder, at turismen står for 18 % af dagligvareomsætningen og 30 % af udvalgsvareomsætningen. Handelsbalance, der er forholdet mellem den faktiske omsætning i butikkerne i kommunen og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen, var i 2014 for hele Ringkøbing-Skjern Kommune 111 % for dagligvarer og 101 % for udvalgsvarer. Det vil sige, at dagligvareomsætningen var 11 % større end dagligvareforbruget hos kommunens borgere, mens der var balance imellem omsætningen og forbruget af udvalgsvarer. Tallene for den samlede handelsbalance dækker dog over store forskelle mellem de forskellige geografiske områder i kommunen. Den største del af udvalgsvareomsætningen (44 %) sker i hovedcenterbyernes bymidter, dvs. i Ringkøbing. Hvide Sande, Skjern-Tarm og Videbæk bymidter. Dagligvarebutikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag en gennemsnitlig omsætning på ca kr./m 2 bruttoareal, mens udvalgsvarebutikkerne har en gennemsnitlig omsætning på knap kr./m 2. Disse tal er udtryk for en lav omsætning pr. m 2. E-handel 8

9 Cirka 37 % af butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har for nuværende e-handel. Fordelt på dagligvare- og udvalgsvarebutikker er det henholdsvis 28 % og 40 % af butikkerne, der har e-handel. Det er primært kædebutikker, der har e-handel. Tendenser og fremtidsperspektiver Det samlede befolkningstal i Ringkøbing-Skjern Kommune forventes ifølge kommunens befolkningsprognose at falde med 6 % i perioden 2014 til 2029 fra ca personer til ca personer. Dagligvareforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune blandt kommunens borgere forventes at falde med 2 % frem til år 2029, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige 13 % til ca. 1,3 mia. kr. i år Da e-handelen i samme periode ventes, at stige med 10-15% betyder det, at forbrugsstigningen vil blive udlignet af e-handlen. Omvendt ventes det, at der tilføres kommunens butikker en stigning i omsætningen fra turister på ca. 400 mio.kr. incl. moms i 2014-priser. I 2029 vurderes det samlede omsætningspotentialet for turismen i alt at være ca. 450 mio. kr. for dagligvarer og 600 mio. kr. for udvalgsvarer. Turismen er derfor et væsentligt udviklingspotentiale for Ringkøbing-Skjern Kommune. Udvikling af e-handel særligt med et lokalt islæt er derudover et væsentlig udviklingspotentiale for Ringkøbing-Skjern Kommune. Forudsætningerne for forventningerne vedrørende forbrug og omsætning kan i øvrigt ses i detailhandelsundersøgelsen. Anbefalinger fra detailhandelsundersøgelsen I detailhandelsundersøgelsen peges der på, at bymidterne i hovedcenterbyerne Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk og Hvide Sande vil komme under stigende pres fra e-handel og konkurrence fra lokale aflastningscentre, lokalcentre mv. og fra de større byer. Konsekvensen kan meget vel blive tomme butikker og lukkede spisesteder - og det vil igen få betydning for kommunens muligheder for at tiltrække og fastholde borgere, virksomheder og turister. En af detailhandelsundersøgelsens hovedanbefalinger er derfor, at kommunen og private interessenter samarbejder om at opgradere de lokale bymidter for at imødegå konkurrencen fra især Herning, Holstebro og Esbjerg samt fra e-handel. Netop lokale initiativer og samskabelse bliver afgørende for, om Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat vil have et attraktivt handelsliv og levende bymidter i fremtiden. Her er det vigtigt, at hver by skaber sine egne og lokalt tilpassede løsninger for handelsliv og bymidten. I detailhandelsundersøgelsen peges der konkret på vigtigheden af at samle butikker, service, bespisning og funktioner som bibliotek og kulturhus samt skabe rum til oplevelser som fx musik og teater i bymidterne. Bymidter med en klar identitet, stærke butikskoncepter, gode spisemuligheder og nye funktioner som fx kulturhus eller bibliotek i forbindelse med shopping er 9

10 ifølge detailhandelsundersøgelsen vejen frem, hvis der skal tiltrækkes flere og nye kunder til kommunens byer. Turisme, lokal e-handel med udgangspunkt i områdets egne forretninger, fælles åbningstider og p-pladser bør der ligeledes samarbejdes om at udvikle. Målet om at skabe koncentrerede, attraktive og levende bymidter medfører behov for en revision af arealudlæggene til butiksformål. Konkret foreslås derfor i detailhandelsundersøgelsen, at bymidterne indskrænkes. Derudover peges der i detailhandelsundersøgelsen på, at de tre aflastningscentrer i Ringkøbing, Skjern og Tarm er blevet for store set i forhold til bymidterne i disse byer og særligt i forhold til dagligvareudbuddet. Det samme er tilfældet med lokalcentret på Høgevej i Videbæk. Endelig anbefales det i detailhandelsundersøgelsen, at antallet af områder, der er udlagt til butikker med særligt pladskrævende varer, begrænses for at sikre færre men stærkere områder. Ifølge detailhandelsanalysen er den rummelighed og de arealudlæg, der fremgår af den gældende Kommuneplan i langt de fleste tilfælde tilstrækkelig til at kunne dække behovet frem til Overordnet vurdering af det fremtidig arealbehov og detailhandelsstrukturen generelt Overordnet set vurderes den nuværende detailhandelsstruktur (se figur 1) at fungere tilfredsstillende og at sikre borgerne og turisterne en god forsyning med dagligvarer relativt tæt på bopælen og udvalgsvarer i hovedcenterbyerne. Der er dog en tydelig forskel på udbuddet af butikker i hovedcenterbyerne og lokalcenterbyerne. Ligeledes vurderes den rummelighed, der fremgår af Kommuneplan i langt de fleste tilfælde, at ville kunne dække behovet frem til Der er dog behov for enkelte tilretninger i forhold til det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, se mere i tabel 2 nedenfor. Den lave omsætning pr. m 2 butiksareal medfører, at der vurderes at være et relativt begrænset behov for nye arealer til detailhandel, da omsætningen vil kunne øges betragteligt på de nuværende arealer. Ligeledes vil liberaliseringen af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, have en tendens til, at øge omsætningen pr. m 2, hvorved behovet for yderligere butiksarealer vil blive mindre. Omvendt kan der være nye butikstyper, hvor der for eksempel gives mulighed for at prøve varen, nye udstillingskoncepter og nylokaliseringer af butikker, som medfører behov for mere butiksareal. Dertil kommer, at nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Derudover skal de fremtidige arealudlæg sikre, at forbrugerne i de enkelte områder i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver serviceret på det rigtige niveau og får begrænset afstand til indkøb. Bymidterne i hovedcenterbyerne skal både sikre borgerne en attraktiv dagligvare- og udvalgsvareforsyning, mens lokalcenterbyerne primært skal sikre borgerne en god, lokal 10

11 dagligvareforsyning. På trods af et generelt mindre arealbehov i fremtiden er det dog også væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer, der ligger, hvor detailhandelen efterspørger dem. Generelt søger butikker, at udnytte den synergieffekt, som en koncentration af butikker giver. Derudover bidrager butikker sammen med servicefunktioner, kultur- og fritidsfaciliteter, kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. til at skabe liv i bymidterne og i byerne. Arealudlæg til nye butikker bør således foretages så centralt og så koncentreret som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes i byernes bymidter. Beliggenheden af detailhandel har derfor også i fremtiden en stor betydning. Konkrete ændringer i mål, detailhandelsstruktur og arealudlæg Ændringer i mål Med udgangspunkt i detailhandelsanalysens hovedanbefalinger er mål for detailhandlen opdateret. Konkret er der indarbejdet syv af detailhandelsanalysens hovedanbefalinger i målsætningerne for detailhandel. De tidligere fem målsætninger er videreført, dog er to af målsætninger skrevet sammen med anbefalingerne fra detailhandelsanalysen og målsætningen om kobling til bymønstret er erstattet med et par nye målsætninger fra detailhandelsanalysens anbefalinger. Ændringer i detailhandelsstrukturen (geografi) Detaljerede kort med nedenstående ændringer i detailhandelsstrukturen, herunder de statistiske bymidteafgrænsninger, fremgår af Bilag 1: Kort med ændringer i detailhandelsstrukturen, og kan ses her. Udtagelsen af områder til butikker med særlig pladskrævende varer fremgår ikke af bilag 1 for de landsbyer, hvor dette er den eneste ændring i detailhandelsstrukturen. Bymidter Udpegningen af bymidter i Ringkøbing, Hvide Sande, Videbæk, Skjern, Tarm, Kloster, Lem, Spjald, Tim, Vorgod-Barde, Søndervig og Borris fastholdes. Med udgangspunkt i detailhandelsanalysens anbefalinger og for at styrke bymidterne reduceres geografien af bymidteafgrænsningen dog i syv af kommunens byer: Ringkøbing, Hvide Sande, Videbæk, Kloster, Lem, Spjald og Tim. Derudover udvides bymidteafgrænsningen en smule i Hvide Sande (beliggende syd for Slusen), så hele rammeområde 23ce053 og 23ce080 medtages. Konkret medfører det, at en eksisterende butik med brødudsalg medtages i bymidten. Udvidelsen ligger inden for den statistiske bymidteafgrænsning, se bilag 1 her. Aflastningscentre Aflastningscentrene i Ringkøbing, Skjern og Tarm fastholdes. 11

12 Lokalcentre Der afgrænses lokalcentre i Ringkøbing, Videbæk, Bork Havn, Hemmet og Troldhede. I forhold til Kommuneplan udtages to lokalcentre i Ringkøbing henholdsvis Mergelvejscentret og Skelbækcentret. Ligeledes reduceres geografien af lokalcentret ved Høgevej i Videbæk. Derudover er der konstateret, at der i kommuneplanrammerne for landsbyen Hemmet var mulighed for at etablere både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Da der er en dagligvarebutik og to udvalgsvarebutikker i byen og da der tidligere har været udtrykt ønske om eventuelt at flytte dagligvarebutikken, udpeges der et større område (rammeområde 17be002) til et nyt lokalcenter i detailhandelsstrukturen i kommuneplanens hovedstruktur. Ligeledes er det konstateret, at der i rammerne for landsbyerne Dejbjerg, Astrup, Faster, Finderup, Hanning, Vedersø Klit, Vostrup, Rækker Mølle, Sønder Bork, Lønborg, Nørre Bork, Sønder Vium, No og Højmark også var mulighed for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Det samme gjorde sig gældende i sommerhusområdet ved Halby. Imidlertid er der i dag ikke både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i disse byer/områder, så derfor udpeges byerne/områderne ikke som lokalcentre i detailhandelsstrukturen. Nogle af byerne/områderne har en dagligvarebutik og her er der udpeget et område til en enkeltstående butik, se mere nedenfor. Områder til butikker med særlig pladskrævende varer Der afgrænses 29 områder med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varer. Disse er placeret i Ringkøbing, Hvide Sande, Videbæk, Skjern, Tarm, Kloster, Lem, Spjald, Tim, Troldhede og Borris og nordvest for No. Antallet af og størrelsen af områder til butikker med særlig pladskrævende varer reduceres fra 54 til 29 områder. Mere specifikt udtages muligheden for butikker til særlig pladskrævende varer i landsbyerne og der sker en reducering af antal områder i alle hovedcenter- og lokalcenterbyerne, herunder også i Borris. I Videbæk er der dog alene tale om en geografi reducering. Bag dette ligger et ønske om at koncentrere udbuddet af områder til butikker med særlig pladskrævende varer til hovedcenterbyerne og lokalcenterbyerne og at sikre mulighed for klyngedannelser med videre. Generelt er de arealer, der udtages, karakteriseret ved at være placeret bag eksisterende bebyggelse set fra det overordnede vejnet og arealerne vurderes derfor ikke at være attraktive for detailhandlen. Derudover konstateres, at mange af arealerne ikke er anvendt i den forgangne planperiode eller ej anvendes til butikker med særlig pladskrævende varer. Disse forhold har desuden udgangspunkt i vurderingen af eventuelle nye områder. Geografien for et område til butikker med særlig pladskrævende varer ved Vesterkær/Enghavevej i Ringkøbing udvides til at medtage et areal mod syd omfattet af lokalplan (delområde I), da dette område i lokalplanen netop er udlagt til butikker med særlig pladskrævende varer og da området anvendes hertil i dag. I Videbæk udlægges et nyt område til 12

13 butikker med særlig pladskrævende varer. Det drejer sig om et område ved Nygade/Stålvej. Baggrunden for denne udpegning er, at dette areal har større restrummelighed og en bedre mere synlig beliggenhed end nogle af de arealer, der udtages i Videbæk. Ligeledes udpeges et nyt område til butikker med særlig pladskrævende varer i Spjald ved Brejningvej/Hovedgaden, da dette areal er mere velbeliggende end nogle af de arealer, der udtages i Spjald. I tråd med detailhandelsanalysens anbefalinger overgår Skelbæk-lokalcentret i Ringkøbing til at høre til et område til særlig pladskrævende varer ved Herningvej/Holmegårdvej. Enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning Der afgrænses områder med mulighed for en enkeltstående butik til lokalområdets daglige forsyning i Astrup, Bjerregaard, Fjelstervang, Grønbjerg, Houvig, Lyne, Rækker Mølle, Stadil, Stauning, Velling, Ølstrup og Ådum. For at følge op på målet om at styrke bymidterne udtages muligheden for etablering af enkeltstående butikker (dagligvarer) uden for detailhandelsstrukturen, hvor muligheden ikke i dag er udnyttet. Af listen over ændringer i rammerne fremgår i hvilke rammeområder, der fremadrettet ikke vil være mulighed for butikker (link). De eksisterende enkeltstående butikker, der ligger hensigtsmæssigt med eget opland og hvor butikkerne derfor ikke vurderes at ville være til skade for bymidterne og/eller aflastningscentrene, er tilføjet detailhandelsstrukturen. Der er altså alene tilføjet enkeltstående butikker til detailhandelsstrukturen, der hvor der er en eksisterende butik og hvor det er vurderet hensigtsmæssigt også fremadrettet at opretholde en lokal dagligvareforsyning. Konkret udpeges 13 områder til enkeltstående butikker, hvoraf de 10 er placeret i landsbyer og de resterende tre er placeret i/ved sommerhusområder. En af butikkerne (ved Bjerregård) udlægges som et nyt rammeområde (02ce007) til betjening af sommerhusområdet beliggende her, se mere i den særlig planlægningsmæssige begrundelse for dette arealudlæg. Der er ikke udpeget enkeltstående butikker i hovedcenterbyerne (eller i lokalcenterbyerne), da det er vurderet, at disse byer er fint betjent med dagligvarebutikker og da der ønskes en koncentration af butikker, herunder dagligvarebutikker, i bymidterne for at skabe liv i bymidterne. Grundet dette er Aldi, Lidl og Netto i Skjern, Daglibrugsen i Lem, Aldi, Spar og Fakta i det nordlige Hvide Sande samt Fakta i Ringkøbing ikke medtaget i detailhandelsstrukturen som enkeltstående butikker. Butikkerne kan dog uanset dette opretholde deres eksisterende anvendelse. Skulle disse butikker i dag udpeges som enkeltstående butikker vil de fleste (undtagen Fakta i Ringkøbing) have svært ved at opfylde kravet om en afstand på mere end 500 m fra andre butikker eller områder til butiksformål. Ændringer i bruttoetagearealet til butiksformål Det fremtidige bruttoetageareal til butiksformål set i forhold til det eksisterende samt det konkret opmålte butiksareal fremgår af tabel 2 nedenfor. For hvert område til butiksformål angives én samlet butiksramme (et maksimalt bruttoetageareal). De samlede fremtidige rammer til butiksformål samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af tabel 1 i hovedstrukturen. 13

14 I forbindelse med de fremtidige rammer til butiksformål (tabel 1) pointeres følgende: Et område til butiksformål kan godt bestå af flere rammeområder. Der kan dog kun tillades butikker inden for den del af et rammeområde, som samtidig ligger inden for et område udlagt til butiksformål på kortet. Derudover kan der kun tillades butik i et rammeområde, hvis dette er i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne for rammeområdet. 14

15 Butiksareal i bymidter med en restrummelighed på m 2 I bymidterne i hovedcenterbyerne (Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern, Tarm og Videbæk) samt i Søndervig er det samlede bruttoetageareal til butiksformål fastsat med udgangspunkt i at sikre ca m 2 i restrummelighed set i forhold til det eksisterende butiksareal opmålt i forbindelse med detailhandelsanalysen. I Ringkøbing er der dog givet mulighed for en restrummelig på ca m 2, da det netop er Ringkøbing, der har det største opland. Konkret betyder det, at den samlede ramme til butiksformål er hævet i forhold til Kommuneplan i Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern, Videbæk, mens den samlede ramme til butiksformål er nedjusteret i Tarm. I Søndervig er den samlede ramme fastholdt uændret. Ligeledes fastholdes størrelsen for den enkelte butik til de i planlovens fastsatte maksimumsgrænser på henholdsvis m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker, hvad angår hovedcenterbyerne. I Søndervig fastholdes størrelsen af den enkelte butik ligeledes uændret til m 2 og 500 m 2 for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 15

16 Butiksareal i bymidter med en restrummelighed på ca m 2 Bymidterne i Lem og Spjald har et samlet bruttoetageareal på over m 2. Disse bymidter har tidligere i Kommuneplan haft en samlet butiksramme på m 2 og er derfor ikke afgrænset efter den statistiske metode. Grundet dette og da bymidternes geografi alene reduceres, er der ikke udarbejdet statistiske afgrænsninger af disse byers bymidter. Den samlede ramme i bymidten i Lem og Spjald fastsættes herefter til henholdsvis m 2 og m 2, så der sikres en restrummelighed på ca m 2. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik fastholdes til m 2 og m 2 for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Butiksareal i bymidter med en restrummelighed på ca m 2 I bymidterne i Kloster, Tim og Vorgod-Barde samt Borris er der ud fra det eksisterende butiksareal tilstræbt en samlet ramme, der giver en restrummelighed på ca m 2. Konkret betyder det, at den samlede ramme til butiksformål fastsættes til m 2 i Kloster, m 2 i Tim og Borris, mens den bibeholdes på m 2 i Vorgod-Barde. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik fastholdes til m 2 og m 2 for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Butiksarealer for de fem lokalcentre Den samlede butiksramme for lokalcentret i Ringkøbing (Fjordcentret) reduceres fra m 2 til m 2 for at understøtte koncentrationen af butikkerne i bymidten og da der ikke vurderes konkret at være store muligheder for at udvide centret. Ligeledes udvides den samlede butiksramme for lokalcentret i Videbæk (Høgevejscentret) fra m 2 og til de eksisterende m 2, som der allerede findes. Den samlede butiksramme fastsættes ikke til m 2, da dette vurderes at ville have en negativ påvirkning på butikkerne i bymidten i Videbæk. Den samlede butiksramme for lokalcentret i Bork Havn fastholdes uændret på m 2. Det samme gør sig gældende for lokalcentret i Troldhede, hvor den samlede ramme dog er m 2. I Hemmet øges det samlede bruttoetageareal til butiksformål til m 2, så der er mulighed for eventuelt at etablere en ny dagligvarebutik sideløbende med den eksisterende. Størrelsen af den enkelte butik fastsættes til maksimum m 2, så mulighederne i de fem lokalcentre bliver ens. I Hemmet betyder det en mindre stigning i størrelsen for udvalgsvarebutikker, der tidligere kun kunne være op til 900 m 2. Netop i Hemmet findes to større udvalgsvarebutikker, hvorfor denne mulighed eventuelt kan blive relevant at udnytte. Aflastningscentre 16

17 Den nuværende planlov giver ikke mulighed for at udvide eksisterende eller planlægge for nye aflastningscentre, hverken hvad angår geografi eller samlet butiksramme. Der ændres derfor ikke på den samlede butiksramme (eller på geografi). Der tilføjes dog en ny retningslinje om, at butikkerne i aflastningscentre skal være minimum 400 m 2. Status for kommunes tre aflastningscentre er, at der alene er en restrummelighed på 533 m 2 i aflastningscentret i Skjern, mens aflastningscentrene i Ringkøbing og Tarm er fuldt udbygget, se i øvrigt tabel 2. Områder til særlig pladskrævende varer Der er stor forskel på restrummeligheden i de eksisterende områder til butikker med særlig pladskrævende varer. En del områder er desuden fysisk fuldt udbygget (grundarealet er opbrugt). Af de 29 områder er to områder nye. Det drejer sig om et område i Spjald og et område i Videbæk. Her er den samlede butiksramme fastsat til henholdsvis m 2 og m 2. I Spjald har det nye område fået samme samlet butiksramme, som det eksisterende område. Ligeledes er der i Videbæk tilstræbt en samlet butiksramme, der nogenlunde er tilsvarende den samlede butiksramme for det eksisterende område. Af de resterende 27 områder øges den samlede butiksramme i 6 områder. Det drejer sig om fire områder i Ringkøbing og to områder i Skjern. Den samlede butiksramme øges for at imødegå det eksisterende butiksareal. De tre områder, hvor den samlede butiksramme reduceres, er beliggende i Lem, Spjald og Troldhede. Her reduceres den samlede butiksramme, så restrummeligheden kommer ned mellem m 2. De maksimale butiksrammer fastholdes og for de to nye områder fastsættes butiksstørrelsen til at være tilsvarende de eksisterende områder i henholdsvis Spjald og Videbæk. Vurdering af ændringer i mål, detailhandelsstruktur og arealudlæg Ændringerne i detailhandelsstrukturen mod færre og mere koncentrerede områder til butiksformål, er ikke kun til gavn for borgerne i kommunens hovedcenterbyer. De er også til gavn for borgerne i resten af kommunen. Dette skyldes en arbejdsdeling mellem hovedcenterbyerne og lokalcenterbyerne i forhold til butiksudbuddet. En arbejdsdeling, der også fremgår af de nye målsætninger for detailhandel. Bymidterne i hovedcenterbyerne skal både sikre borgerne en attraktiv dagligvare- og udvalgsvareforsyning, mens lokalcenterbyerne primært skal sikre borgerne en god, lokal dagligvareforsyning. Denne arbejdsdeling ligger i tråd med bymønstret i kommunen og med målet med detailhandelsplanlægningen i planloven generelt at sikre, at forbrugerne i de enkelte områder får begrænset afstand til indkøb. Koblingen mellem detailhandelsstrukturen og bymønstret gør, sammen med et bymønster med fire hovedcenterbyer (Skjern-Tarm udgør i den forbindelse én hovedcenterby), at der vurderes at 17

18 være en god tilgængelighed til både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker for borgene i kommunen. Omvendt medfører den decentrale bystruktur i kommunen, at byerne er forholdsvis små og derfor har et mindre udvalgsvareudbud, end en mere koncentreret bystruktur med færre men større byer eventuelt ville have haft. Den geografiske spredning af byerne og de store afstande (også til de større byer som Holstebro, Herning og Esbjerg), er derfor detailhandelsmæssigt både kommunens styrke, men også dens svaghed. Fastholdelsen af en tæt kobling mellem bymønstret og detailhandelsstrukturen i kommunen betyder konkret, at der i lokalcenterbyerne er opretholdt en udpegning af bymidter til trods for, at nogle lokalcenterbyer eventuelt fint kunne dækkes med en detailhandelsmæssig udpegning som lokalcenter (som det er tilfældet i Troldhede). Opretholdelsen af udpegede bymidter i lokalcenterbyerne er dog valgt for at sikre de videst mulige rammer for butiksudviklingen i lokalcenterbyerne, men også for på denne måde at sikre den bedste tilgængelighed for borgerne til butikker. I bymidterne i lokalcenterbyerne er der også forsøgt at koncentrere butikker, så der er mulighed for at opnå en hvis form for synergieffekt mellem forskellige butikker og servicefunktioner og lignende. I Ringkøbing-Skjern Kommune er de fleste borgere afhængige af en bil, men der er borgere, der er afhængige af offentlig transport eller at kunne handle lokalt. Derfor er det også vigtigt, at bymidterne koncentreres og at der sikres adgang til dagligvareindkøb i bymidterne, så borgere der benytter kollektiv transport kan gøre deres indkøb samlet og så der sikres en koncentration af f.eks. ældreboliger og lignende i eller nær bymidterne. Dette er i god overensstemmelse med målsætningen om placering af offentlig og privat service, se hovedstrukturens afsnit herom. Reduceringen af bymidternes geografi medfører, at nogle områder i en by, f.eks. i Ringkøbing syd for Herningvej på sigt kan få lidt længere til butikker end i dag. Det er dog fortsat muligt at forsætte den eksisterende anvendelse til butiksformål også i butikker uden for detailhandelsstrukturen, så længe anvendelsen til butiksformål opretholdes. Skulle der senere i en bydel, eller i et opland, opstå et konkret behov for en dagligvarebutik og kan der dokumenteres, at der er et opland og at etableringen af en ny butik ikke vil påvirke bymiljøet eller den eksisterende detailhandelsstruktur negativ, så ser Ringkøbing-Skjern Kommune positivt på en ny planlægning. Det centrale er dog, at sikre velfungerende bymidter og liv i bymidterne, der er en essentiel forudsætning for opretholdelse af et bymiljø, der er mere end blot en facade. Dette er ligeledes baggrunden for, at bymidten i Vorgod-Barde fastholdes med sin nuværende placering. Fastsættelse af minimumsstørrelse for butikker i aflastningscentrene vurderes at følge op på målet om liv i bymidterne, da retningslinjen vil medføre, at mindre butikker skal placeres i bymidterne (eller lokalcentrene). Koncentrering af antallet af områder til butikker med særlig pladskrævende varer vurderes at følge op på målet om, at arealforsyningen til nye butiksformål tilpasses det forventede behov. Desuden vurderes koncentreringen indirekte at kunne medvirke til at skabe mere liv i bymidterne, idet områder til butikker med særlig pladskrævende varer alene er placeret i byer med bymidter (et område dog undtaget) og med de fleste områder i hovedcenterbyerne. Der er derfor et håb om, at der eventuel kan ske handel i bymidterne som en afsmittende effekt grundet handel i områder med butikker til særlig pladskrævende varer. Koncentreringen i 18

19 hovedcenterbyerne understøtter desuden mulighed for klyngedannelser. Fastsættelse af maksimum butiksstørrelse for butikker i landzone vurderes ikke at have nogen påvirkning på andre butikker eller bymiljøer, da der alene er tale om en videreførelse af hidtidig praksis. Det samme gælder for butiksstørrelsen for campingpladser, hvor der er taget udgangspunkt i de eksisterende butiksstørrelser og sammenlignet med butikker i landzone i tiloversblevne landbrugsbygninger. Generelt vurderes butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune typisk ikke at have et opland, der rækker ud over kommunegrænsen. De beskedne ændringer i det samlede bruttoetageareal til butiksformål, se tabel 2, vurderes ikke at have negativ betydning på konkurrencen mellem større og mindre byer (herunder på oplandet) eller på bymiljøet i de enkelte byer. Ændringerne i den samlede ramme til butiksformål vurderes alene at give mulighed for en hvis fleksibilitet inden for de allerede udpegede områder til butiksformål. Planlægningen af butikkerne skal selvfølgelig ske under hensyntagen til de konkrete lokale forhold som blandt andet kan være bevaringsværdige bymiljøer. Der er tilstræbt, at den samlede butiksramme i de enkelte områder samt udlægget af forskellige områder til butiksformål understøtter målet om levende bymidter, f.eks. ved ikke at tillade en større butiksramme i lokalcentret i Videbæk (Høgevejscentret) og ved at reducere den samlede butiksramme for lokalcentret i Ringkøbing (Fjordcentret) samt ved generelt at reducere bymidteafgrænsningerne og områder til butikker til særlig pladskrævende varer samt ved at lade to lokalcentre i Ringkøbing udgå. Ændringer Med udgangspunkt i detailhandelsanalysens hovedanbefalinger er mål for detailhandlen opdateret. Konkret er der indarbejdet syv af detailhandelsanalysens hovedanbefalinger i målsætningerne for detailhandel. De tidligere fem målsætninger er videreført, dog er to af målsætninger skrevet sammen med anbefalingerne fra detailhandelsanalysen og målsætningen om kobling til bymønstret er erstattet med et par nye målsætninger fra detailhandelsanalysens anbefalinger. Overordnet er retningslinjeafsnittet kortet ned, så der alene henvises til det aktive kort og så der ikke er redegørelsestekst ind i mellem. Derudover er retningslinjerne opdelt, så der er retningslinjer for detailhandelsstrukturen og placering af butikker samt retningslinjer om butiksstørrelser. Der henvises aktivt til tabel med rummelighed. Derudover er tilføjet en retningslinje om butikker i det åbne land samt retningslinje om minimums butiksstørrelse i aflastningscentre. Retningslinjer om nye lokalcentre i hovedbyerne og i lokalcenterbyerne udgår, da sådanne retningslinjer vil blive udarbejdet, såfremt det skulle vise sig nødvendigt ved en konkret planlægning. I forhold til detailhandelsstrukturen er bymidteafgrænsningerne reduceret generelt og der er tilføjet 13 enkeltstående butikker. Derudover er antal og størrelsen af områder til butikker med særlig pladskrævende varer generelt reduceret fra 54 områder til 29. Dog enkelte nye arealer udpeget. Der er sket mindre ændringer i forhold til det samlede bruttoetageareal til butiksformål samt 19

20 enkelte ændringer hvad angår den maksimale butiksstørrelse. Afsnittet om initiativer er slettet. Mini vejledning til brug af kortværktøj 20