Notat - Uddybende oplysninger og bemærkninger til ansøgninger om nye butikker i Ringkøbing

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Jeanette Jeppesen Direkte telefon E-post Dato 5. juni 2018 Sagsnummer Notat - Uddybende oplysninger og bemærkninger til ansøgninger om nye butikker i Ringkøbing Ansøgninger om etablering af butikker i Ringkøbing... 1 Definitioner... 2 Detailhandelsstrukturen i Ringkøbing... 2 Detailhandlen og den nye planlov... 3 Planlægningsmuligheder efter planloven... 3 Detailhandelsundersøgelsen... 4 Kommuneplanlægningen... 4 Helhedsplanen for Ringkøbing og andre igangværende tiltag... 6 Lokalplanlægning... 6 Redegørelse for udviklingen af dagligvarehandlen i Ringkøbing... 6 Administrationens bemærkninger... 7 Dagligvarebutik Søndervigvej... 7 Dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker Herningvej... 8 Anbefalinger til den videre planlægning... 9 Ansøgninger om etablering af butikker i Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget to ansøgninger om etablering af butikker i Ringkøbing. Byrådet skal tage stilling til, om der skal igangsættes en planlægning, der kan skabe grundlag for at etablere de ansøgte butikker. De to ansøgninger omfatter: 1. etablering af en dagligvarebutik på 1200 m2 på Søndervigvej 5-7. De eksisterende bygninger med bl.a. cykelforretning på Søndervigvej 7 forudsættes fjernet. 2. etablering af en ny dagligvarebutik på 1200 m2 samt to udvalgsvarebutikker på henholdsvis 2600 m2 og 900 m2 i form af et bolighus og genbrugsbutik på Herningvej 93. Butikkerne erstatter eksisterende bolighus og genbrugsbutik på adressen. Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag

2 Definitioner Dagligvarebutikker er butikker, der forhandler varer, der forbruges relativt hurtigt af en forbruger, og som ophører med at eksistere ved forbrug fx discountbutik, supermarked, slagter, bager mv. Udvalgsvarebutikker er butikker, der forhandler varer med en længere levetid, nogen gange kan udvalgsvarer betegnes som varige forbrugsgoder - fx boghandel, beklædningsbutik, radio- og tvforhandler, isenkræmmer mv. Kommunerne skal i kommuneplanen fastlægge en detailhandelsstruktur, som kan bestå af følgende områdetyper: Bymidter: Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. I hver by kan der afgrænses én bymidte. Lokalcentre og enkeltstående butikker: Udlægges for at betjene en begrænset del af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Aflastningsområder: Kan udlægges i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Områder til butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer: særligt pladskrævende varer er f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler. Detailhandelsstrukturen i Ringkøbing 2

3 Detailhandlen og den nye planlov Detailhandlen har strategisk betydning for væksten og udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Levende bymidter, gode indkøbsmuligheder og en stærk detailhandel er vigtig for udvikling af bosætning, erhverv og turisme. Et af målene med detailhandelsbestemmelserne i planloven, er at passe på og bevare levende bymidter. Tidligere var bestemmelserne meget faste og blev overvåget af staten. Med den nye planlov er ansvaret for at passe på bymidterne i høj grad overdraget til kommunerne. Flere af de faste bestemmelser er fjernet og erstattet af krav om, at der som grundlag for byrådets stillingtagen skal redegøres grundigt for konsekvenserne. Planlægningsmuligheder efter planloven Administrationen vurderer, at den nye planlov giver kommunen lovgrundlag for at imødekomme begge ansøgninger. Dagligvarebutik Søndervigvej Ansøgningen om etablering af en dagligvarebutik på Søndervigvej kan imødekommes ved at udvide den eksisterende bymidte, så bymidten også kommer til at omfatte Mc Donald og den ansøgte placering. Ifølge den nye Planlov har kommunen metodefrihed i forhold til, hvordan bymidter afgrænses. Kommunen skal dog sikre et varieret og koncentreret butiksudbud, samt at bymidterne udvikles indefra og ud som en sammenhængende bymidte. Som grundlag for en udvidelse af bymidten skal en række redegørelseskrav opfyldes. Administrationen har fået udarbejdet en redegørelse, der opfylder planlovens redegørelseskrav (Redegørelsen er vedlagt). Dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker Herningvej Ansøgningen om etablering af dagligvarebutik samt udvalgsvarebutikker på Herningvej kan imødekommes ved at udvide det eksisterende aflastningsområde syd for Herningvej, så aflastningsområdet også kommer til at omfatte den ansøgte placering. Aflastningsområdet er tiltænkt dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i bymidten. Mange steder i landet har aflastningsområder svækket bymidterne. For at beskytte bymidterne, har planloven derfor, i en årrække ikke givet mulighed for at etablere nye eller udvide eksisterende aflastningsområder. Som noget nyt åbner den nye planlov mulighed for, at eksisterende aflastningsområder i særlige situationer kan udvides, hvis der er et tilstrækkeligt kundegrundlag herfor, og hvis der er behov for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i bymidten. Det er et krav, at planlægning for udvidelse af aflastningsområder skal ledsages af omfattende redegørelser, der beskriver konsekvenserne. Administrationen har fået udarbejdet en redegørelse, der opfylder planlovens redegørelseskrav. På baggrund af redegørelsen har byrådet mulighed for at træffe beslutning om at imødekomme ansøgningen ved en udvidelse af aflastningsområdet. Beslutningen skal træffes på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af hensynet til: Bymidten, konkurrencen og oplandseffekten. Der er tale om tre ligeværdige hensyn, som det er byrådets opgave at afveje i den konkrete planlægningssituation. Ifølge planloven kan aflastningsområdet kun udvides til en dagligvarebutik, hvis der samtidig etableres nye udvalgsvarebutikker i området. Den konkrete ansøgning indeholder både en dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker, hvormed denne forudsætning er opfyldt. 3

4 Detailhandelsundersøgelsen Med udgangspunkt i byrådets vision og planstrategi gennemførte Ringkøbing-Skjern Kommune i med hjælp fra Institut for Centerplanlægning (ICP) en undersøgelse af detailhandlen i kommunen. Baggrunden var, at bymidterne i Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk og Hvide Sande de kommende år vil komme under stigende pres fra e-handel og konkurrence fra større byer. Fokus i detailhandelsundersøgelsen var samskabelse om at udvikle detailhandlen, så den fremmer vækst og udvikling i forhold til bosætning, erhverv, turisme, attraktive bymidter mv. Som led i undersøgelsen blev kommunens ca. 400 butikker besøgt og butikkerne bidrog med input. En interessentgruppe med repræsentanter for handelsstandsforeningerne, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Destination Ringkøbing Fjord Turisme, Kulturelt Samråd og Landdistriktsrådet, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget var med til at kvalificere undersøgelsen og sikre den politiske forankring. Resultaterne af undersøgelsen og ICP`s anbefalinger er præsenteret i detailhandelsundersøgelsen Detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune udviklingsmuligheder og scenarier (Se evt. Detailhandelsundersøgelsen, som er vedlagt. Der henvises bl.a. til Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder på side og beskrivelsen af Ringkøbing-området på side 34-42). Uanset den nye planlov er detailhandelsundersøgelsens anbefalinger fortsat gældende. I detailhandelsundersøgelsen er der bl.a. gennemført en analyse af Ringkøbing bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT). Af analysen fremgår under Styrker: bl.a. Attraktiv, relativt koncentreret bymidte, God dagligvareforsyning og væsentlig turisme Svagheder: bl.a. Byens største dagligvareudbud ligger langs Herningvej og bymidten støttes således ikke optimalt med den kundetrafik, som dette afføder også uden for turistsæsonen Trusler: bl.a. Styrkelse af aflastningscenter på Herningvej og Etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidten Muligheder: bl.a. Sats målrettet på detailhandels- og oplevelsesmæssig udvikling i bymidten Kommuneplanlægningen De ansøgte projekter er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og målene for udvikling af detailhandlen herunder kommuneplanens detailhandelsstruktur for Ringkøbing. Ejendommen Søndervigvej 5-7 ligger i Kommuneplan i rammeområde 36be055, der er udlagt til blandet bolig og erhverv med mindre service, fremstillings- og værkstedsvirksomhed, liberale erhverv og lignende. I området kan der også etableres butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Ejendommen Herningvej 93 ligger i Kommuneplan i rammeområde 36be036, der er udlagt til erhvervsområde til industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, som service og administration, håndværksvirksomhed samt forretningsvirksomhed og detailhandel. I området kan der også etableres butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Ringkøbing by er en gammel købstad med en velbevaret middelalderbymidte, der gør byen enestående i regional og national henseende. Bymidten hører fortsat til et af Danmarks mest uspolerede og bevaringsværdige købstadsmiljøer. 4

5 Det er lykkedes at forene hensynet til bevaringsværdierne i bymidten med kravene til et moderne og attraktivt by- og handelsmiljø med mange butikker og bymæssige oplevelser. Det er blandt andet opnået gennem en målrettet indsats med byfornyelse og bevaringsvejledning. I kommuneplanen peges der på vigtigheden af at styrke og koncentrere udbuddet af butikker i bymidten, så der i højere grad kan opstå synergieffekter mellem de forskellige butikker, spisesteder mv. Bl.a. blev bymidten ved den seneste kommuneplanrevision indskrænket mod øst. Ved den netop afsluttede revision af kommuneplanen har byrådet indarbejdet detailhandelsundersøgelsens hovedanbefalinger i kommuneplanen bl.a. i dialog med Ringkøbing Fjord Handelsråd. (Se evt. vedlagte kopi af kommuneplanens afsnit om detailhandel). Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser er udarbejdet for at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling herunder for at bevare attraktive og levende bymidter. Hensigten med detailhandelsbestemmelserne for Ringkøbing er at bevare og styrke bymidten ved, at nye butikker som hovedregel placeres i bymidten, mens mulighederne for nye butikker andre steder begrænses. Ved at koncentrere butikker i bymidten, skabes der synergi mellem butikkerne og mellem butikker og service. Og dermed skabes der øget omsætning og liv i bymidten til glæde for både lokalbefolkningen og turister. Kommuneplanens hovedstrukturafsnit om detailhandel indeholder følgende målsætninger for udviklingen af detailhandlen: Det er byrådets mål: At skabe optimale rammer for en attraktiv detailhandel, så levende bymidter og byer fremmes til gavn for bosætning, erhverv og turisme At satse på bymidterne i hovedcenterbyerne og at opretholde den eksisterende dagligvarehandel i lokalcenterbyerne og i landsbyerne At bymidterne forbliver attraktive handelsmål med en bredspektret butiksforsyning At skabe attraktive, koncentrerede og levende bymidter, der byder på flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping. At større dagligvarebutikker lokaliseres tæt på hovedstrøgene i bymidterne At arealforsyningen til nye butiksformål tilpasses det forventede behov At målrette fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg, så bymidterne styrkes At udvikle detailhandelen på et bæredygtigt grundlag og med respekt for bymidternes historiske identitet og særkende At nye lokalcentre og dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning ikke etableres uden, at der er redegjort for behovet og konsekvenserne for bymidterne. I redegørelsen vedrørende målsætningerne fremgår det blandt andet: Skulle der senere i en bydel, eller i et opland, opstå et konkret behov for en dagligvarebutik og kan det dokumenteres, at der er et opland og at etableringen af en ny butik ikke vil påvirke bymiljøet eller den eksisterende detailhandelsstruktur negativ, så ser Ringkøbing-Skjern Kommune positivt på en ny planlægning. Det centrale er dog, at sikre velfungerende bymidter og liv i bymidterne, der er en essentiel forudsætning for opretholdelse af et bymiljø, der er mere end blot en facade. Kommuneplanen bybeskrivelse for Ringkøbing indeholder blandt andet følgende konkrete anbefalinger vedrørende detailhandel i Ringkøbing: 5

6 Det anbefales at koncentrere detailhandelen i bymidten. Den detailhandelsmæssige udvikling i bymidten skal prioriteres højt, herunder skal det prioriteres, at der arbejdes for bedre kommerciel sammenbinding af bymidten og havnen via. V. Strandgade. Det grønne område ved Bryggen udvikles til detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Det skal sikres at hele Nygade integreres i den centrale bymidte. Det skal undersøges, om det er muligt at etablere en udvalgsvarebutik på op til m² meget centralt i bymidten. Ligeledes bør egnede placeringer til større dagligvarebutikker udpeges. Skolegrunden anvendes til større udvalgsbutikker inden for f.eks. boligudstyr. Udvikling af bymidten prioriteres frem for udvikling af aflastningscentret ved Herningvej. Der skal sikres en attraktiv fysisk og mental forbindelse fra bymidten til KRAFT. Helhedsplanen for Ringkøbing og andre igangværende tiltag I den netop gennemført helhedsplanlægning for Ringkøbing har der været stor fokus på bymidten og bymidtens betydning for hele byen. Affødt af helhedsplanen arbejdes der med forskellige indsatser, hvoraf flere kobler sig op på bymidten. Bl.a. arbejdes der på at styrke koblingen mellem bymidten og havnen via Vester Strandgade. En anden indsats er Skolegrunden, som er under omdannelse. Som grundlag for omdannelsen blev der i 2013 udarbejdet et udkast til en helhedsplan for Skolegrunden. I udkastet lægges der op til en blanding af butikker, boliger, service mv. på Skolegrunden. Målet er at skabe en struktur med butikker og andre publikumsfunktioner ud mod Skolevænget, som gør, at kunder og besøgende ledes videre til gågaden og dermed bidrager til at styrke bymidten. Et andet arbejde, der pt. er i gang er fornyelse af Nygade Nord (i forlængelse af gågaden). Lokalplanlægning Ejendommen Søndervigvej 5-7 er omfattet af Lokalplan fra Ifølge lokalplan må ejendommen anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, herunder bl.a. restaurationsvirksomheder og større udvalgsvarebutikker. Området må ikke anvendes til butikker som har til formål at handle med dagligvarer. Det ansøgte er således ikke i overensstemmelse med lokalplanen for området. Ejendommen Herningvej 93 er omfattet af Lokalplan fra Ifølge lokalplan må ejendommen anvendes til erhvervsformål. Ifølge lokalplanen kan byrådet dog tillade, at der etableres selvstændig forretningsvirksomhed med detailhandel af udvalgsvarer indenfor autoservice og - tilbehør/ byggeri og anlæg samt boligindretning. Det ansøgte er således ikke i overensstemmelse med lokalplanen for området. Redegørelse for udviklingen af dagligvarehandlen i Ringkøbing Administrationen har fået udarbejdet en redegørelse for udviklingen af dagligvarehandlen i Ringkøbing. Redegørelsen er udført efter planlovens krav og redegøre for konsekvenserne af de to ansøgte projekter. Desuden er der redegjort for etablering af nye butikker ved Holstebrovej i området ved Fakta. Nye butikker ved Holstebrovej indebærer, at der skal udlægges et nyt lokalcenter. Placeringen ved 6

7 Holstebrovej er undersøgt, som en alternativ placering til de ansøgte placeringer. Placeringen er undersøgt som følge af, at Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. april 2013 besluttede at igangsætte arbejdet med etablering af et lokalcenter hen over Holstebrovej, når bygherre kan sandsynliggøre, at der er et behov for lokalcentret. Idet redegørelsen konkluderer, at placering af en dagligvarebutik ved Holstebrovej vil være den mindst gunstige i forhold til bymidten og idet der er ikke er ansøgt på placeringen, behandles placeringen ikke yderligere i dette notat eller i sagsfremstillingen. Af redegørelsens ikke tekniske resumé fremgår det bl.a.: En ny dagligvarebutik ved Søndervigvej, vil påvirke bymidtens eksisterende dagligvarebutikker negativt, men på den anden side vil den nye dagligvarebutik hente lidt over en tredjedel af sin omsætning udenfor bymidten. Den samlede årlige dagligvareomsætning i bymidten øges dermed med knap 15 mio. kr. Det betyder, at (den eventuelt udvidede bymidte (administrativ bemærkning)) bymidten samlet set styrkes. Den nye dagligvarebutik vil bidrage til en øget kundestrøm i bymidten, og til at tyngdepunktet for bymidtens dagligvarehandel flyttes mod vest fordi Super Brugsen, Netto og Aldi afgiver kunder til den nye dagligvarebutik. Beregningerne peger på, at den årlige udvalgsvareomsætning i bymidten samlet set forventes øget med ca. 1-2 mio. kr. En ny dagligvarebutik på hjørnet af Herningvej og Ndr. Ringvej eller en ny dagligvarebutik ved Holstebrovej nær Fakta er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne for udvikling af butikkerne og fremmer ikke kommuneplanens mål for butikkerne. Det skyldes, at nye butikker udenfor bymidten vil påvirke de nuværende butikker og bylivet i bymidten negativt. Redegørelse for udvikling af dagligvarehandlen i Ringkøbing er vedlagt. Specielt henvises til det Ikke teknisk resumé på side 3 6. Administrationens bemærkninger Dagligvarebutik Søndervigvej Såfremt planlægningen for projektet igangsættes, anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med følgende forhold: Sammenkobling med bymidten For at opnå den størst mulige synergi mellem en eventuel ny dagligvarebutik og den eksisterende bymidte er det vigtigt, at der gennem planlægningen og fysiske foranstaltninger arbejdes med tiltag, der mindsker den barrierevirkning som Enghavevej kan have. Det er vigtigt at disse tiltag er med til at fremme de handlende i en ny dagligvarebutik til at bevæge sig hen til andre butikker i bymidten. Administrationen vurderer, at dette opnås bedst, hvis den udvide bymidte kommer til at opleves som en integreret del af den samlede bymidte. Det anbefales, at der i planlægningen afklares, hvilke tiltag, der skal gennemføres. Tiltagene kan både være tiltag på grunden og tiltag i byrummet i og omkring den udvidede bymidte. Bl.a. bør der arbejdes med bebyggelsens indpasning i bymidtemiljøet, aktive facader og grundens indretning så projektet indpasses i bymiljøet. Desuden bør der arbejdes med belægning og skiltning på veje og fortove. Trafikale forhold Ansøger har fremsendt en foreløbig skitse over arealets indretning med overkørsler, interne køreveje og parkeringspladser. Der lægges op til, at eksisterende overkørsler anvendes. Både Søndervigvej og Enghavevej er i forvejen meget trafikerede og der er i forvejen mange overkørsler i området, hvoraf nogle er tæt på vejkrydset. 7

8 En ny dagligvarebutik vil medføre en væsentlig øget trafikmængde til grunden som i perioder vil være intensiv. Overkørsler tæt på vejkrydset og manglende svingbaner kan medføre problemer med opstuvning. Administrationen anbefaler, at der i planlægningen findes en trafikløsning og en indretning af grunden, der tilgodeser en sikker og samlet god trafikafvikling i området for både gående og kørende. Herunder bør eksisterende stiforbindelse over grunden omlægges og tænkes ind i den samlede trafiknet for gående og cyklende. Parkering På det ansøgte areal er der eksisterende parkeringspladser. En del af disse er kommunale p-pladser, hvoraf nogle indgår som en del af parkeringsfonden. Administrationen anbefaler, at antallet af kommunale p-pladser fastholdes samt at det nye byggeri skal opfylde kravene i kommunens parkeringsvedtægt. Ansøger har sammen med den foreløbige skitse over arealets indretning fremsendt en opgørelse over nuværende og fremtidige arealer til parkering. Ud fra de foreløbige opgørelser ser det ud til, at der vil være et mindre underskud af p-pladser. Dette afhænger dog af den endelige indretning af arealet. Der skal i planlægningen findes en løsning, hvor kravene til parkering opfyldes. Evt. ved at der indbetales til parkeringsfonden for et mindre antal pladser. Dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker Herningvej Såfremt planlægningen for projektet igangsættes, anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med følgende forhold: Indpasning i bymiljøet Den ansøgte placering er central ved indfaldsvejen til Ringkøbing. De nye butikker vil få en væsentlig betydning for oplevelsen, når man ankommer til byen. Det anbefales at projektet bearbejdes i planlægningsfasen, så byggeriet, skiltning og projektets øvrige indretning af grunden får et udtryk, der afspejler grundens væsentlige placering i byen. Trafik Ansøger har fremsendt en foreløbig skitse over grundens disponering og indretning med overkørsler, interne køreveje og parkeringspladser. Der lægges op til, at den eksisterende overkørsel til Ndr. Ringvej anvendes som adgangsvej til grunden. Overkørslen ligger forholdsvis tæt på rundkørslen i krydset Herningvej Ndr. Ringvej. Der er en forholdsvis kort venstresvingbane til grunden fra Ndr. Ringvej. Det er centralt for den samlede trafikafvikling ud og ind af Ringkøbing, at der sker en gnidningsfri trafikafvikling på både Herningvej og Ndr. Ringvej og særligt i rundkørslen. Den nye butik vil generere en væsentlig øget trafikmængde, som i perioder vil være meget intensiv. Administrationen forudser, at dette særligt i spidsbelastningsperioder kan medføre risiko for opstuvning af trafikken på Ndr. Ringvej. Administrationen anbefaler, at der i planlægningen foretages en vejteknisk vurdering, hvor det undersøge om det eksisterende kanaliseringsanlæg er dimensioneret tilstrækkeligt robust til at trafikafviklingen i rundkørslen og på Ndr. Ringvej ikke påvirkes negativt af til- og frakørsel ved overkørslen til det ansøgte projekt. Det er endvidere væsentligt at gode trafikforbindelser for gåede og cyklende sikres i den samlede trafikløsning 8

9 Parkering Det anbefales, at kravet til antallet af parkeringspladser følger kommuneplanens retningslinjer. Det skal samtidig sikres at parkeringsarealer og interne køreveje indrettes så der sker en sikker trafikafvikling. Forøgelse af arealrammen Ud over at udvide aflastningsområdets udstrækning vil det være nødvendig med en forøgelse af aflastningsområdets arealramme for at give plads til det ansøgte. Arealrammen er områdets samlede bruttoetageareal til butiksformål. Den nuværende arealramme er mere end fuldt udnyttet. Arealrammen vil derfor skulle forøges, så der både bliver rum til de eksisterende butikskvadratmetre samt det ansøgte. Langs Herningvej er der flere eksisterende butikker beliggende uden for aflastningscentret og taget i betragtning at den eksisterende Lokalplan nord for Herningvej er fra 1988 kunne det overvejes på sigt at lave en ny samlet planlægning for hele området nord og syd for Herningvej. Anbefalinger til den videre planlægning Hvis byrådet ønsker at imødekomme ansøgningen om etablering af en dagligvarebutik på Søndervigvej 5-7 anbefaler administrationen, at planlægningen for en udvidelse af bymidten igangsættes for ansøgers regning og risiko, under forudsætning af, 1. at ansøger afholder omkostninger til projektering og etablering af alle vejanlæg i forbindelse med projektet samt sikkerhedsforanstaltninger forbundet hermed. 2. at ansøger i samarbejde med administrationen arbejdes med tiltag, der indbyder handlende til at bevæge sig videre til andre butikker i bymidten. 3. at bebyggelsen, beplantningen, skiltning samt indretning af grunden disponeres og udformes efter aftale med administrationen, så den understøtter den eksisterende bymidte. 4. at der i planlægningen findes en trafikløsning og en indretning af grunden, der tilgodeser en sikker og samlet god trafikafvikling i området for både gående og kørende. 5. At der findes en løsning, hvor kravet til parkering kan opfyldes. Hvis byrådet ud fra en vægtning af de tre parametre: Konkurrence, bymidte og oplandseffekt - ønsker at imødekomme ansøgning om butikker på Herningvej 93, anbefaler administrationen, at planlægningen for en udvidelse af aflastningscenteret igangsættes for ansøgers regning og risiko, under forudsætning af, 1. At ansøger afholder omkostninger til projektering og etablering af alle anlæg i forbindelse med projektet, herunder udgifterne til de nødvendige vejanlæg. 2. At bebyggelsen, beplantningen, skiltning samt indretning af grundens disponeres og udformes efter aftale med administrationen, så den understøtter projektets placering ved indfaldsvejen til Ringkøbing. 3. Administrationen anbefaler, at der i planlægningen foretages en vejteknisk vurdering, hvor det undersøge om det eksisterende kanaliseringsanlæg er dimensioneret tilstrækkeligt robust til at trafikafviklingen 4. At der findes en løsning, hvor kravet til parkering kan opfyldes 9