Studieordning 2013 (LU 07)

Transkript

1 Page 1 of 181 Studieordningen for Læreruddannelsen ved Institut for Skole og læring på Professionshøjskolen Metropol er udarbejdet på baggrund af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 562 af 1. juni 2011). Studieordningen gælder for studieåret 2013/2014 for årgang 2010, 2011 og Desuden gælder studieordningen for studerende fra ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger. Da der indføres ny læreruddannelse fra sommeren 2013 er faktuelle forhold der udelukkende vedrører 1. årgang på denne uddannelse udeladt af nærværende studieordning. Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos uddannelsesleder, når underviser og et hold er enige heri. Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2-3 Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor. Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående. Struktur på læreruddannelsen Metropol Praktik i alt 24 uger * Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab Obligatoriske linjefag Dansk, Engelsk, Matematik Pædagogik Psykologi Almen didaktik 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Linjefag 2 fag på 0,6 årsværk eller Linjefag 1 fag på 1,2 årsværk Professionsbachelorprojekt Fagenes vægt og omfang i uddannelsen

2 Page 2 of 181

3 Page 3 of 181 Fag ECTS (European Credit Transfer System) Årsværk Fællesfag Praktik 36 0,6 De pædagogiske fag 33 0,55 Almen didaktik 15 0,25 Psykologi 9 0,15 Pædagogik 9 0,15 Professionsbachelorprojekt 10,2 0,17 Linjefag obligatoriske 1,2 Dansk fællesforløb 36 0,6 Dansk aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Dansk aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 Engelsk (forsøg) 72 1,2 Matematik fællesforløb 36 0,6 Matematik aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Matematik aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 Engelsk 72 1,2 Linjefag 0,6 Billedkunst 36 0,6 Biologi 36 0,6 Dansk som andetsprog 36 0,6 Fysik/kemi 36 0,6 Geografi 36 0,6 Historie 36 0,6 Idræt 36 0,6 Kristendomskundskab/religion 36 0,6 Materiel design 36 0,6 Musik 36 0,6 Natur/teknik 36 0,6 Samfundsfag 36 0,6 Specialpædagogik 36 0,6 Tysk 36 0,6 Frivillige kurser Færdselslære inkl. førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Drama og teater Korsang Pædagogisk ledelse 3 0,05

4 Page 4 of 181 Svømmelæreruddannelsen 6 0,1 Institut for Skole og Læring udbyder ikke linjefagene fransk og hjemkundskab. Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System). Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m. Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca arbejdstimer for en normalstuderende. Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen. Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS). Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder: a. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk) b. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk) c. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk) Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger. Se også afsnit 5 om adgang til linjefag. De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Institut for Skole og Læring udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 4 Fagene har som udgangspunkt det timetal, som fremgår af nedenstående skema. Der kan være didaktiske overvejelser, der gør at timerne bruges anderledes. Det kan være ved studieture, ekskursioner eller ved at nogle af lektionerne omlægges til vejledning. Vejledningen kan være som holdbaseret, feedback på opgaver og vejledning i øvrigt.

5 Page 5 of 181 Fag Undervisningstimetal pr. fag, typisk afviklet som holdundervisning Almen didaktik 100 2,5 Psykologi 60 1,75 Pædagogik 60 1,75 Dansk begynder- og mellemtrin Dansk mellem- og sluttrin Vejledningstimetal pr. fag, typisk afviklet i grupper. Matematik begynder- og mellemtrin Matematik mellem- og sluttrin Engelsk Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fysik/kemi Natur/teknik Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk For faget praktik gælder følgende timetal for den enkelte årgang i studieåret 2013/2014. Årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang Praktiktimer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler) Vejledning (pr. gruppe) Praktikundervisning (på praktikskolen) (på instituttet)

6 Page 6 of 181 Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Praktikken som grundstamme Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende. Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling. Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktiske/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner. Praktikfaglig progression Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person (lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen. Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence. Til praktikperioderne på 1., 2. og 3. årgang er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode,

7 Page 7 of 181 formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog. Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Valg af linjefag Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de tre obligatoriske linjefag engelsk, matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angives hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) der ønskes inden for faget på andet studieår. Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes. Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget. Adgangskrav til linjefag I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag. Fag Niveau Karakter ny 7-trinsskala (gl. skala) Dansk A-niveau Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Alle andre linjefag B-niveau eller A-niveau Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Mindst én karakter på 2 (gl. 6) Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag

8 Page 8 of 181

9 Page 9 of 181 Fag Dansk Fysik/kemi og natur/teknik Matematik Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Adgangskrav Dansk A Teknikfag A eller Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B Matematik B Engelsk B Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Billedkunst C eller Mediefag B eller Design C eller Kulturforståelse B Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed) Dansk som Andetsprog Dansk A Geografi Biologi B eller Fysik B eller International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B Hjemkundskab Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller Bioteknologi A eller Biologi C eller Kemi C Kristendomskundskab/ Religion Materiel design Musik Samfundsfag Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Idéhistorie B eller Psykologi B eller Religion B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Teknikfag A - design og produktion eller Teknikfag A - byggeri og energi eller Billedkunst C eller Design C eller Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Afsætning B eller Historie B eller

10 Page 10 of 181 Specialpædagogik Tysk International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Dansk A Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis. Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår Realkompetencevurdering De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer). Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc. Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreruddannelsen i forbindelse med endeligt linjefagsvalg (andet studieår). Læreruddannelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab min-kompetencemappe.dk anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg. Begrænsning i adgangen til linjefag Skift mellem linjefag For obligatoriske fag (ikke linjefag) gælder at det ikke er muligt at skifte mellem hold når man først er placeret ved studiestart. Det er ikke muligt at skifte mellem linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet. Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om. Ansøgning herom foregår via studievejledningen. For mange søger et linjefag Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette. I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer. For få søger et linjefag Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen. Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø.

11 Page 11 of 181 Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen. Institut for Skole og Læring kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via instituttets intranet, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag. Den studerende indstilles til prøve ved at have opfyldt fagets obligatoriske indstillingsprodukter. Godkendelsen af disse registreres på intranettet af underviseren på det enkelte hold. Mødepligt Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer: I faget praktik er der mødepligt. I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt. I de frivillige kurser er der mødepligt. At være studerende på Institut for Skole og Læring kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Ved fravær bliver udeblivelsen registreret. I faget praktik registrerer praktikskolen fravær Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær. Manglende opfyldelse af mødepligten Ved fravær på mere end ca. 15 pct. i en praktikperiode skal den studerende enten reparere eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik. Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke-gennemførte. Fravær ved frivillige kurser over pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår, såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen. Obligatoriske indstillingsprodukter Alle indstillingsprodukter skal afleveres inden for den af underviseren angivne tidsfrist. De enkelte fag har beskrevet et antal obligatoriske indstillingsprodukter som forudsætning for indstilling til prøve i faget. Til hvert indstillingsprodukt udleverer underviseren nærmere retningslinjer og bedømmelseskriterier. Såfremt indstillingsproduktet ikke godkendes, eller afleveres inden for den angivne afleveringsfrist, tilbydes den studerende hverken vejledning eller yderligere respons, men udelukkende muligheden for en godkendelsesprocedure efter angivelse af den involverede underviser. Såfremt indstillingsproduktet stadig ikke kan godkendes eller stadig ikke afleveres inden for den angivne afleveringsfrist skal den studerende tage faget/studieåret forfra. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra efter ansøgning til uddannelsesleder. De obligatoriske indstillingsprodukters godkendelse registreres af underviseren på læreruddannelsens intranet. Alle godkendelser skal være foretaget senest medio april det år hvor faget afsluttes. Underviseren på det enkelte hold kan i særlige tilfælde afgøre at en given obligatorisk indstillingsopgave erstattes af en anden opgave der ækvivalerer den oprindelige opgaves omfang og indhold.

12 Page 12 of 181 Andre former for deltagelsespligt Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og forberedt deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være: Skriftlige opgaver Mundtlige oplæg Ekskursioner, studieture Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds Undervisning af medstuderende Andre aktiviteter og opgaver (evaluering m.v.) Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres og godkendes af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studievejledningen og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover herunder at indhente det forsømte. Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan uddannelsesleder fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om. Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før læreruddannelsens fælles afleveringsdato for prøveopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen. Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder bortvise studerende fra Institut for Skole og Læring. Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på instituttet godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle. Institut for Skole og Læring ønsker at understøtte et sådant engagement. Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier: 1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver Opgaver med arbejdet i DSR/LL Opgaver med arbejdet i FredsIF Opgaver med arbejdet i Kultus Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på læreruddannelsen, fx kor, filmklub, musical, revy, avis 2) Studiepraktiske opgaver

13 Page 13 of 181 Introvejleder Videndelingprojekter eller andre innovative tiltag 3) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen Opgaver for praktikskoler Opgaver til gavn for børn og unges læring Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Metropol 4) (Lønnede) studenterhverv på Institut for Skole og Læring I vejledningscenteret Opgaver med faglige samlinger I supportskranken I studieadministrationen I bygningstjenesten Andre studenterjobs jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2, samt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Prøveformer I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af linjefagene på 72 ECTS. Derudover vil ét af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt. Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet. Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Institut for Skole og Læring og dels i form af hjemmeopgaver. Bedømmelsesformer Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver. Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget. Eksamens-/prøveforsøg Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere prøveforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning. Prøver efter første år Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institut for Skole og Læring kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Prøvesprog Sproget ved prøverne på Institut for Skole og Læring er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne. Afmelding prøve/eksamen Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af instituttets Eksamensreglement, der er tilgængelig på intranettet. Eksamensredegørelse

14 Page 14 of 181 I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning. Øvrige regler omkring prøver og eksamen Institut for Skole og Læring har et Eksamensreglement, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold. Skriftlige opgaver på Institut for Skole og Læring Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet Opgaveskrivning kort og godt, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring. Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 16 Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag. Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKT-teknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen. Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. På Institut for Skole og læring foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i uddannelsens digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på instituttets intranet. Instituttet tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Instituttet stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende. Instituttet opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. I forbindelse med studiestart introduceres studerende til instituttets it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning. Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT Formidlingsopgavens formål Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på læreruddannelsen i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer. Den obligatoriske formidlingsopgave er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik. Målet er: At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge ved

15 Page 15 of 181 udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT. Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret: Et elevmateriale En lærervejledning En refleksionsrapport Formidlingsopgaven knytter sig til det obligatorisk valgte linjefag og tilhørende studieordningstekster. Samspil med andre fag Formidlingsopgaven knyttes fagligt an til det obligatoriske linjefag. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element på 1. eller 2. studieår og kan indgå i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver. Såfremt dette er tilfældet skal opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt. Pædagogisk mediecenter samt biblioteket kan fungere som ressource ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Anvendt forskning og innovation Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgsog udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet. Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis. I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvikling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Omsætning af viden i praksis Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis. Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2. og 3. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet. Anvendt forskning i professionsbachelorprojektet Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De studerende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige problemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anvendelse ny faglig viden, metode og indsigt. Innovation

16 Page 16 of 181 Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 19 Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et professionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer. Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag. De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner. De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling. Praktikken evalueres efter hver periode via en elektronisk evaluering som udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. Øvrige evalueringer på instituttet følger Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og delprocesser. Jf. bekendtgørelsen 18, 20-21, 25, 28 De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Institut for Skole og Læring vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb på 3. årgang. Det samlede omfang svarer til 8 ECTS. Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær-)faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner. Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil. Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår: På 1. årgang organiseres en tværfaglig projektuge På 3. årgang organiseres et tværprofessionelt forløb i samspil med andre professionsuddannelser i professionshøjskolen Metropol, se afsnit nedenfor I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang tematiseres lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. De nærmere retningslinjer herfor formuleres i rammer og indhold for professionsprojektet, samt efter aftale med involverede undervisere. På 4. årgang kan der indgå tværprofessionelle dimensioner i tilknytning til fælles undervisning koblet til bachelorforløbet. Det tværprofessionelle element på 3. årgang

17 Page 17 of 181 Det obligatoriske tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 21 udbydes som et særligt forløb på tredje årgang i samarbejde med Metropols øvrige uddannelser. Den studerende vælger mellem et antal temaer og indgår i et fuldt studieforløb over tre uger med studerende fra andre uddannelser. Deltagelse registreres af underviser og er en forudsætning for godkendelse. Der er ikke andre undervisningsaktiviteter på læreruddannelsen i de afsatte uger. Såfremt den studerende ikke gennemfører og får godkendt forløbet vil der skulle udarbejdes en erstatningsopgave der i omfang og indhold ækvivalerer forløbet. jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 8, 37 Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet. Studieophold ved en udenlandsk institution Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Institut for Skole og Læring samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Læreruddannelsen er tilrettelagt således at der på uddannelsens 6. semester er gode muligheder for at afløse dele af uddannelsen med et studieophold i udlandet. Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Institut for Skole og Læring, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået. Praktikophold ved en udenlandsk skole I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet. Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted. Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet. Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer. Internationalisering at home Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde. Almen didaktik i engelsksproget forløb Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold. I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og faglige forhold samt studievejledning beskrevet. Informationspligt Som aktiv studerende på Institut for Skole og Læring har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, IntraSol

18 Page 18 of 181 og Fronter, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret. Merit for fag, inkl. praktik Jf. uddannelsesbekendtgørelsen Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag. Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Institut for Skole og Læring har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på instituttets intranet. Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen. Dispensation Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på instituttets intranet. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m. Orlov og overflytning Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år. På instituttets intranet findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov. Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Professionshøjskolen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold. Gennemførelse af uddannelsen Jf. uddannelsesbekendtgørelsen 2, stk.2 Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign. For information om muligheder for inddragelse af elementer fra tidligere læreruddannelser (merit) bedes man kontakte studievejledningen. Manglende studieaktivitet Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt studieår, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte

19 Page 19 of 181 prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb. Gennemførselsvejledning og anden studievejledning Jf. bekendtgørelsen 38 Instituttet er en aktiv medspiller i relation til Metropols overordnede strategi for studie- og karrierevejledning. I denne er beskrevet mål og principper for den daglige praksis. Læreruddannelsen tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet. I undervisning og vejledning i forbindelse med opgaver på alle studieår og i forbindelse med praktikforløb Ved informationsmøder og arrangementer om fx linjefag og linjefagsvalg, praktikforløb, bacheloropgave og karrieremuligheder I samtaler med studerende, der ikke overholder bestemmelser om møde- og deltagelsespligt Ved særligt tilrettelagte studieforløb i forbindelse med barsel og sygdom Ved særligt tilrettelagte studiefaglige trivselssamtaler på 1. årgang Ved mulighed for samtale med en studievejleder ved alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter Ved at give mulighed for et særligt terapeutisk samtaleforløb for studerende med vanskeligheder knyttet til studiet. Ved at tilbyde skriveværkstedsaktiviteter jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen & 64 Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på læreuddannelsens overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge. De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede undervisere og praktiklærere. Institut for Skole og Læring er de studerendes uddannelsesinstitution der er åbent 24 timer i døgnet, 364 dage om året. Instituttets virke understøtter alle former for studenteraktiviteter der gør instituttet synligt i lokalsamfundet og den øvrige omverden. Læreruddannelsens fag På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang. På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder. Råd og udvalg De studerendes medindflydelse på læreuddannelsens daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af instituttets uddannelsesudvalg i Professionshøjskolen Metropol. Derudover har læreruddannelsen en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DSR), Idrætsforeningen (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser. Der afholdes jævnlige møder mellem ledelsen og DSR og med repræsentanter fra foreningerne.

20 Page 20 of 181 Institut for Skole og Læring er en aktiv part i Professionshøjskolen Metropol og har meget tæt samarbejde med Institut for socialfaglig og pædagogisk efter- og videreuddannelse. Desuden har vi tæt kontakt med bl.a. socialrådgiveruddannelsen samt en række sundhedsfaglige uddannelser i Metropol. Eksterne samarbejdsrelationer Institut for Skole og læring samarbejder med en lang række eksterne aktører. Aftagerfeltet er primært repræsenteret ved et tæt samarbejde med en række kommuner i hovedstadsregionen. Dette samarbejde udfolder sig både omkring praktik og praksistilknytning af uddannelsen samt omkring forsknings- og udviklingsarbejder i tæt tilknytning til kommunens aktiviteter. Vi arbejder tæt sammen med en lang række museer og andre formidlingsinstitutioner omkring linjefagene og omkring praktik i andre skoleformer. Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på uddannelsen knyttes tæt til praksis. Derudover har vi samarbejde med en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de forsknings- og udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i. Af øvrige samarbejdsparter kan nævnes CBS, KU, IUP (DPU), RUC, IDEA og Lokalhistorisk arkiv på Frederiksberg. Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken.