Udvikling af Udeskole på MVU området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af Udeskole på MVU området"

Transkript

1 Udvikling af Udeskole på MVU området Ved Lars Hansen og Karen Barfod

2 Indhold: Indledning Afgrænsende overvejelser Metodologiske overvejelser Undersøgelsens form Delresultater: Websøgning Systematisk dataopsamling fra VIA og Ollerup Telefoninterviews af uddannelsessteder Konklusioner Referencer Bilag

3 Kortlægning af udeskole på MVU området 1 Udeskole, Outdoorpædagogik og lignende tiltag er hastigt voksende praksisfelter i skoler og institutioner (Bentsen, 2010, Ejbye Ernst 2012). Med alle disse børn, der dagligt færdes, udvikler sig og undervises ude er der brug for en kvalificeret indsats af lærere og pædagoger. Men vi kender i dag ikke i Danmark omfanget af uddannelsesaktiviteterne inden for dette felt på de pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Derfor er denne undersøgelse lavet, der kan være et af de første skridt til en kvalificeret, og måske samlet og systematisk indsats på lærer- og pædagoguddannelserne. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem University College VIA og Den Frie Lærerskole i Ollerup, og er financieret gennem tilskud fra Friluftsraadet. Metoderne er udviklet og afprøvet i , pilotundersøgelserne i 2012 og selve dataindsamlingen i starten af Udfordringer og tidsbilleder Storm P. har et billede af en maler, som er ved at sætte en hel efterårsskov på sit lærred. Man kan se på de mange hundrede gulnede blade på træerne og på hvor nøjagtigt de er overført til hans lærred på staffeliet og man kan prøve, om man kan finde fem fejl. Det vil ikke være muligt. Alt er så aldeles akkurat i hans gengivelse. Så sukker kunstneren: - Nu faldt der et blad så må det hele laves om! Hvis man har givet sig af med skriftlige portrætter, forstår man hans suk. Før man er færdig med portrættet af et spædbarn, kan ungen både tale og gå. Før man får aftegnet sin tolvåreige datter, er hun allerede gift og har tre børn. (Johs Møllehave, 2001). Sådan har det på mange måder været med denne undersøgelse. Den kan kun blive et tidsbillede, idet der i projektfasens forløb har fundet så store ændringer sted i uddannelsesverdenen, og er annonceret både reformer i folkeskolen og i lærer- og pædagoguddannelserne, at det kan være svært at beskrive andet end status quo, lige nu. Det har vist sig at være meget tidskrævende at kortlægge aktiviteter indenfor udeskole og udepædagogik. Vi har tidligere gjort spæde forsøg på at opsøge uddannelsesstederne via de kontakter som vi allerede har. Men udepædagogik har plads i mange fag og tværfaglige sammenhænge og kortlægningen kræver dialog med pædagogiklærere, faglærere og undervisningsplanlæggere. F.eks. er der på Den frie Lærerskole et 20-timers valgfag, flere ugekurser og i fagene matematik, engelsk og dansk forskellige former for undervisning i udepædagogik. På professionshøjskolerne er der på læreruddannelsen i Århus 1 MVU: Mellemlange videregående uddannelser, feks læreruddannelsen og pædagoguddannelsen

4 weekendkurser med fokus på håndværk, på læreruddannelsen i Nørre Nissum frivillige 36 timers kurser, på UC Metropol har der været ude-emneuger for 1. årgang. Der er altså et stor og mangfoldig, ikke-kortlagt udbud af forskellige uddannelsesmuligheder. Vi vil gerne samle viden om alle de mange gode tiltag, dele denne viden og udvikle feltet. Kommer udepædagogik ind i grunduddannelserne på MVU området kan det få vidtrækkende konsekvenser for den praksis, der udfolder sig på skoler og i dagtilbud. Afgrænsende overvejelser Undersøgelsen har krævet, at vi præciserer hvordan vi forstår ude- undervisning og pædagogik på de mellemlange videregående udannelser, at undersøgelsesmetoden er gennemtænkt og at resultaterne præsenteres i en form, som målgruppen kan have glæde af. I ansøgningen skrev vi: Vi vil indkredse, hvad vi mener, der skal indgå i begrebet ude skole, -pædagogik, - undervisning. Skal vi bruge allerede anvendte forskningsmæssige definitioner (Peter Bentsens), eller skal vi bruge den meget bredere fra UdeskoleNet (1. april 2008)? Afgrænsningen skal besluttes, således at også alle eksperimenterende og udviklende undervisningsforløb bliver registreret Gennem diskussioner og møder blev det besluttet, at vi brugte den meget enkle: Undervisning, der foregår på en anden lokalitet end det rum som står på den studerendes skema" og med et par uddybende eksempler: idrætsundervisning i skoven eller ved stranden, religionsundervisning ved kirken, matematikundervisning på p-pladsen, el. lign Denne definition er tidligere anvendt i undersøgelsen af omfanget af ude-undervisning på VIAs pædagog- og læreruddannelser (2011), og beskrevet i videnbladene VOV 8 og 9 2. Disse undersøgelser er en del af pilotundersøgelserne bag denne undersøgelse. Metodologiske overvejelser: Vi ønskede en systematisk og gennemgribende opsamling på, hvad der findes af kompetencer, viden, netværk, uddannelsestilbud og igangværende, afsluttede og planlagte udviklingsaktiviteter på området. Det er vigtigere for os at vi får det hele med, end at vi udvikler en reproducerbar metode. Derfor kan arbejdet læses som en form for et Scoping review (Arvidsen et al 2016), hvor udfordringen for os har været at identificere alle uddannelsesmæssige tiltag på MVU området i Danmark uanset form og indhold. Derfor er der anvendt mixed methods. Vi har bygget vores dataopsamling på andres og egne erfaringer, således at vi systematisk har anvendt flere metoder. Og det er vigtigt, at vi ved disse metoder har fået fat i alle på MVU området (mellemlange videregående 2

5 uddannelser), ikke kun de gamle venner og det vi i forvejen ved foregår. I projektgruppen har vi erfaringer fra kortlægning af udeskole i Danmark og erfaringer fra interviewundersøgelser. Vi har udnyttet den viden som der er om evaluering internt i vores organisationer, og VIAs program for outdoor pædagogik har afdækket, hvad der findes af udepædagogiske tiltag på VIAs uddannelser, og vi bruger erfaringerne fra denne undersøgelse til at brede undersøgelsesfeltet ud til at omfatte hele Danmark. Da vores undersøgelse sker på et tidspunkt, hvor der sker en stor udvikling af udeskole/udepædagogik vil vi blive gjort opmærksomme på udviklingsområder, nye efteruddannelses behov eller konkrete faglig problemstillinger. Vi vil benytte undersøgelsen til at beslutte hvordan vi kan bistå med at iværksætte seminarer eller konferencer, som der er brug for. Helt konkret benyttede vi flere undersøgelsesveje: Websøgning: For at afdække mulighederne for den studerende at kunne finde uddannelsessteder med særligt ude- tonede forløb, blev søgefladen undersøgt på alle UC ers hjemmesider samt lærerskolens. Som tidligere undersøgelser (f.eks. Rickinson et al (2004)) udføres søgningen systematisk på udvalgte søgeord. Søgeordene er valgt dels efter de anderkendte termer for aktiviteter uden for institutioners mure, dels efter en gennemgang af eksisterende studievejledninger og fagbeskrivelser, hvor ordene anvendes. Listen er diskuteret med fagpersoner, feks er pædagogdelen diskuteret med PhD Niels Ejbye-Ernst. Alle hits på hver søgning blev noteret, hvorefter hitsene blev sorteret efter relevans dvs at udelukkende hits, der omhandlede de studerendes læringsaktiviteter eller tilbud, samt forskning og udvikling inden for området blev talt med. De relevante hits er herefter blevet grupperet, og der viste sig et mønster af tilbud inden for feltet. Kontaktpersoner til de enkelte porojekter og UCer er blevet samlet og udgives på udeskole.dk. under Danmark Vi søgte på ordene: Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer Vi kunne også have søgt på friluftsliv, men ville gerne sortere de rent idrætsfaglige elementer ud.

6 Resultater: Søgeord UCsyd UCC Metropol UCN UCL UCsj VIA Lærerskolen 1 Udeskole Ude undervisning 3 Naturlærer Udendørs Outdoor Outdoorlærer Outdoor education 8 Uformelle læringsmiljøer 9 Udebørnehave Naturbørnehav e 11 Skovbørnehave Alternative læringsmiljøer 13 Udepædagogik Outdoor pædagog 15 Byen Naturen (100) 17 Økobaser Udeliv samlet Mønster i relevante hits og typologier: 1. Undervisning i eksterne læringsmiljøer som en del af fagene og specielle kursustilbud for studerende 2. Efteruddannelsesforløb (korte CFU kurser, konferencer) 3. Længere forløb, feks PD moduler 4. er 5. Forskerteams og programmer

7 Ad 1: Undervisning i eksterne læringsmiljøer som en del af fagene og specielle kursustilbud for studerende Der er mange forskellige tilbud til de studerende på grunduddannelserne. Der findes f.eks. særligt tonede forløb af de almindelige uddannelser, hvor de enkelte uddannelsessteder inden for rammerne af bekendtgørelsen uddanner lærere og pædagoger, der har et særligt specialeområde. Den mest tydelige af disse toninger er Outdoorpædagoguddannelsen i Horsens (VIA), der hvert år trækker fulde hus. Andre tilsvarende tiltag (f.eks. outdoorlærer i Nørre Nissum) er mindre succesfulde og eksisterer udelukkende samlæst og ikke på egne hold. Der er også tiltag, hvor de studerende kan vælge et kursusforløb, enten som frivilligt kursus eller som et valg i forbindelse med temauger. Disse tiltag når rigtigt mange studerende, som 1. årgangs tema på Metropol og udeskolekurserne i VIA. Kurserne er beskrevet ved dette projekts afsluttende konference på Skovskolen 3 (april 2013) og kan findes som PDF fil. Meget spændende er de steder, hvor den faglige undervisning inddrager uderummet altså hvor det at gå ud ikke er et særligt tilbud til den studerende, men mere en naturlig del af undervisningen på lærer- og pædagoguddannelserne. Nogle fag er født med beskrivelser af ude-aktiviteter i fagbeskrivelserne, andre steder (som f.eks. historiefaget på læreruddannelse Metropol) vælger institutionen at skrive ude-rummet ind i den lokale studieordning. Derudover er der mange steder, hvor den enkelte underviser vælger at tage de studerende med ud, meget ofte i naturfag eller fag med kroppen i spil (f.eks. Idræt i læreruddannelsen og SKB (sundhed, krop og bevægelse) i pædagoguddannelserne). Tonede uddannelser: outdoorpædagog, ridepædagog, friluftslærer, outdoorlærer, PULS Afgrænsede udekurser (40 t, 36 t, international, tværmoduler) Integreret i fagene De fag der er født med udeundervisning i beskrivelsen af faget (bio, fy/ke, n/t, hist,vnt) De fag hvor underviseren vælger at tage de studerende med ud (lokale studieordninger) Som en del af studerendes projekter Faglig hovedopgave / speciale Bacheloropgaver Deltagende i udviklingsarbejder (naturvidenskabsfestival, matematikkens dag) Temadage Ad 2. Efteruddannelsesforløb (korte CFU kurser, konferencer) Mange UCer (University Colleges, der forestår lærer. Og pædagoguddannelserne i Danmark) opslår korte efteruddannelseskurser, ofte med et meget praktisk og fagrettet perspektiv. Dette sker ikke nødvendigvis på de 3

8 UCer, hvor der i øvrigt er dokumenteret meget aktivitet inden for feltet. Det kan være korte kurser i samarbejde med de lokale centre for undervisningsmidler (CFUer), feks : Dansk i udeskole, 3 timer Billedkunst ude Med matematik udenfor Udeliv 3 dages kurser (ex UCSJ) Temadage, konferencer Ad 3. Længere forløb, feks PD moduler Enkelte steder genfinder vi nogle af søgeordene i længere efteruddannelsesforløb, og flere steder er det som en del af kerneydelsen f.eks. i Friluftsvejlederuddannelsen 4, mens det andre steder alene er en lille del mellem opremsninger og ikke som fokuspunkter. Der er således på nuværende tidspunkt ikke nogen kompetancegivende efteruddannelsesforløb for lærere og pædagoger ud over friluftsvejlederuddannelsen inden for netop dette felt. På baggrund af dette formulerede VIA OUT (VIAs program for outdoorpædagogiske perspektiver i professionsuddannelser) og Metropol i foråret 2013 et pædagogisk diplommodul i Udepædagogik, der pt er til godkendelse. Vi genfinder et eller flere søgeord inden for områderne PD i Naturfagsdidaktik Friluftsliv og udemotion (2 PD moduler af 10 ETCS) Friluftsvejlederuddannelsen (ikke PD) Naturfagsvejlederuddannelsen VIA/ Metropol ansøgt om PD modul i udeskoledidaktik Skivejlederuddannelsen (?) 4 Friluftsvejlederuddannelsen er en 1-årig efter- og videreuddannelse i friluftsliv for undervisere og andre, som beskæftiger sig med formidling, og som kunne tænke sig at arbejde med friluftsliv og frilufts-aktiviteter i privat eller offentligt regi. Den udbydes pt på IFI/Skovskolen, i Viborg og Karpenhøj

9 Ad 4. er Mange udviklingsprojekter er knyttet til forskerteams og programmer, hvor andre er mere fritstående eller måske er bestilte opgaver, som feks afrapporteringen af Grønbjergskoleprojektet. Her er nogle eksempler. Institut for Skole og Læring på Metropol. Skolehaver Læringsmiljø Nærmiljø Udeskole i hele Lemvig Kommune Ad 5. Forskerteams og programmer I lærer- og pædagoguddannelsesregi tegner der sig to store programmer, med flere projekter og mange tilknytninger: VIAs program for outdoorpædagogiske perspektiver I professionsuddannelser med 6 akademiske mdarbejdere og egen hjemmeside, VIA OUT Forsknings - og udviklingsmiljø på Metropol: (dette miljø er senere blevet sammenlagt og har fået et andet sigte) med PhD studier tilknyttet og projekter, særligt Strandgaardsskoleprojektet Søgeord i UC Viden: I portalen blev de samme 18 søgeord kørt igennem som i søgningen på de enkelte UCers hjemmsider. UC viden er netop i projektperioden forløb blevet sammenlagt, så der kan søges på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Vi søgte også her på ordene: Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer

10 Der kommer der en lang række aktiviteter 5 fra VIA til syne, både inddateringer i PURE og beskrivelser af eksisterende tiltag og pressemeddelelser mv. det er i særligt grad aktiviteter knyttet til VIAs program for Outdoorpædagogik i professionsuddannelserne, der er synlige. Det er vigtigt, at projekter dokumenteres og lægges på UC Viden, ellers kan de være usynlige for kollegaer, idet det er vanskeligt nu at finde arbejder i UC viden. Rundringning Vi valgte at ringe rundt til alle University Colleges, der repræsenterer lærer- og pædagogseminarier (bilag) for at høre, hvilken besked man får når man henvender sig direkte til dem. De fleste hovednumre har svært ved at finde de kontaktpersoner, der ved noget om emnet, og henviser ofte til studielederen, der så kan henvise til en medarbejder, der måske ved noget. Det eneste sted hvor henvendelsen gik lige igennem omstillingen er VIA. Mange projekter, der er beskrevet på websiden, har direkte kontaktpersoner, der beredvilligt fortæller om projekternes liv, bevillinger og resultater. Meget ofte ser projekter store og flotte ud i beskrivelserne, der så dækker over ret små satsninger og samarbejder med enkelte institutioner, skoler eller meget små aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at de personlige oplysninger i de lokale databaser opdateres, så mennesker i omstillingen kan finde de rigtige fagpersoner. Bevillinger Vi har læst bevillingsskrivelserne fra FR og andre bevillingsgivere i feltet og pillet de projekter ud der handler om noget ude på lærer- og pædagoguddannelserne. Friluftsraadets hjemmeside: Tips- og Lottomidlerne til Friluftslivet støtter aktiviteter som forbedrer befolkningens muligheder for at opleve og forstå naturen. Tipsmidlerne til friluftslivet uddeles i fire kategorier: Tilskud til lokale aktiviteter som forbedrer vilkårene for friluftsliv og øger befolkningens naturforståelse. Tilskud til udviklingsprojekter og forskning som særligt fremmer friluftslivets vilkår i Danmark. Løntilskud til naturvejledere på Udeskole, 10 på Udeundervisning, 5 på naturbørnehaver, 98 på outdoor

11 Driftstilskud til landsdækkende frilufts- og naturorganisationer Vi søgte på ordene: Læreruddannelse (-r) og Pædagoguddannelse (-r) Søgningen boner ud i flere grønt flag læreruddannelser (Læreruddannelsen i Nørre Nissum (VIA), Zahles Seminarium (UCC) og Odense (UC Lillebælt) samt projektet med inspirationskataloget Læringsmiljø Nærmiljø udgivet af Københavns Universitet i samarbejde med UCC-Læreruddannelsen Zahle med støtte fra Tips- og lottomidlerne. På pædagoguddannelsen ses konferencestøtte og grønne spirer, som mere peger ind i efteruddannelsen end i grunduddannelserne. Menn denne undersøgelse her kommer ikke med (?). Friluftsraadet støtter en lang række af andre udeskoleinitiativer, ofte ude på de enkelte folkeskoler og ofte som medfinanciering. Disse bevillinger er ikke taget med i denne undersøgelse. Der kunne med fordel søges midler til at forbedre det grønne islæt i grunduddannelserne. Aage V Jensen fonde Aage V. Jensens Fonde består af to danske og en international fond, der alle arbejder for naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse. Fondenes mål er at hjælpe med til at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre naturværdierne. Fondene ønsker også at indsamle viden om naturen og formidle denne viden bredt, både til børn, unge og ældre. Den vigtigste vision er at give alle mulighed for at opleve en rig natur i dag og langt ud i fremtiden. Ingen resultater på lærer- og pædagoguddannelser. Trygfonden: TrygFonden vil gerne bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. de vil gøre tryghed håndgribelig, så man selv kan øge trygheden omkring sig. De arbejder inden for 3 hovedområder: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ingen resultater på læreruddannelse, pædagoguddannelse, udeskole, udeundervisning (ingen hits.- lidt mærkeligt, da de har givet til det store TEACH OUT projekt på KU/Life). Trygfonden støtter Haver til maver, der også er en del af udeskole-bevægelsen. Nordeafonden: Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. De har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter de uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.

12 Søgning på udeskole, læreruddannelse og pædagoguddannelse gav kun resultater i form af rejsebreve fra studerende. Det er lidt mærkeligt, når flere udeskoleprojekter er støttet af Nordeafonden, f.eks. Konference om udeskole i byen, Metropol 16. april Konklusion: Ud fra denne del af undersøgelsen er det udelukkende Friluftsraadet der af de undersøgte fonde er med til at støtte udeskole og udeundervisning på lærernes og pædagogernes grunduddannelser. Personlige kontakter og netværk: Vi sparrede med vores netværk for at finde aktiviteter i Danmark, f.eks. PhD studerende Niels Ejbye Ernst (DPU/VIA) og Peter Bentsen (KU/LIFE). Undervejs viste det sig, at der er langt flere PhDer i feltet undervejs, og vi har fortalt om projektet og diskuteret det med Louise Klinge og Monique Vittger, der begge skriver PhD om forskellige aspekter (lærer-elevrelationer og mennesker, steder og aktiviteter) i Udeskole på professionshøjskolen Metropol. Resultater Udeskole er nævnt på 6 ud af de 8 uddannelsessteders hjemmesider, og ude-undervisning på 7 ud af 8, og må dermed siges at være udbredte begreber i det danske uddannelseslandskab. Langt den største andel af relevante hits findes på VIAs og Metropols hjemmesider, der enten har en langt større aktivitet på disse områder eller en mere aktiv pressetjeneste /webmaster / dokumentations-kultur. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er et rimeligt sammenfald mellem aktiviteternes antal og omfang og hits inden for området. Vi finder en lang række mindre tiltag, herunder mange småkurser af 2-3 timers varighed med aktiviteter der kan laves udenfor, feks dansk i skolegården, matematik udenfor osv. På grunduddannelserne forekommer søgeordene dels de steder, hvor det er født ind i fagene, som f.eks. en del af lærer-uddannelsesfaget Fysik /kemi, og dels de steder, hvor underviseren selv vælger at tage de studerende med ud. Der er langt imellem de store tunge forskningsprogrammer, hvor VIA OUT og Metropols udeskolesatsning er de der er mest synlige. Der tilbydes få steder (2) længerevarende kurser (1 uges varighed) i udeskole, som de studerende frivilligt kan vælge, og der findes toninger som Outdoorpædagoguddannelsen i Horsens, der inden for rammerne af bekendtgørelsen uddanner pædagoger med særlige outdoor-kompetancer. Nogle PD uddannelser (PD i naturfagsdidaktik) har uderummet og alternative læringsmiljøer på programmet, men der findes ikke en særskilt akkrediteret udeskole PD på området, selvom den 1 årige friluftsvejlederuddannelser kan have overlappende elementer.

13 Rundringning En rundringning til hovednumrene giver en del henvisninger fra den ene sektion af organisationen til den anden. Det er meget få steder (faktisk kun i VIA), hvor en henvendelse føres direkte til den kontaktperson der har forstand på området. Mange projekter, der er beskrevet på websiden, har direkte kontaktpersoner, der beredvilligt fortæller om projekternes liv, bevillinger og resultater. Meget ofte ser projekter store og flotte ud i beskrivelserne, der så dækker over ret små satsninger og samarbejder med enkelte institutioner, skoler eller meget små aktiviteter. Konklusion: Der er en mangfoldighed af aktiviteter om og med læringsmiljøer uden for klasserummet på hele lærer/pædagoguddannelses-området i Danmark. Der dukker ved denne undersøgelse en del viden og erfaringer op, der tilsyneladende flyder usystematiseret og til dels udokumenteret (upubliceret) rundt. Kompetancerne inden for dette felt synes at samle sig i faglige miljøer omkring Metropol og i VIA, med VIA som den tydeligste aktør. Og er svært ulige fordelt på fag og steder, eller så er websiderne ikke opdaterede. Konkret har VIA og Metropol den 1. april 2013 sammen indsendt en ansøgning om at få akkrediteret 10 ETCS et PD modul i udeskoledidaktik, idet så tydeligt sprang frem at dette mangler. Dette modul er stadig under behandling. Der kan være behov for et mere systematisk udbud af udeskole / udeundervisning /udepædagogik på lærer- og pædagoguddannelserne i Danmark, da det tilsyneladende er tilfældigt i hvilket omfang og på hvilken måde studerende møder dette område, alt efter hvor de studerer. Mange mindre projekter er selvfinancierede. Eller delvist financieret af fonde, der ikke reklamerer med det på deres hjemmesider. Rundringningen til vennerne og udvalgte fagpersoner afslørede, at nærmest alle UC overvejer at beskrive og udbyde udeskolemoduler i forbindelse med reformen af læreruddannelserne (start august 2013). På baggrund af denne undersøgelse kan man konkludere, at det kan ske på meget forskelligt vidensgrundlag og på baggrund af meget erfaringer, der er forskellige i omfang og form. Gode råd til kollegaer: På baggrund af denne undersøgelse, med dens mangler og svagheder, kan fagpersoner inden for dette felt have glæde af: Synliggørelse gennem øget dokumentation af arbejder og aktivt pressearbejde. Opdatering af personlige kompetanceområder på arbejdspladsens personprofiler, så den rigtige medarbejder kan findes, dvs at personlige oplysninger i de lokale databaser opdateres, så mennesker i omstillingen kan finde de rigtige fagpersoner.

14 Søg penge. Lærer- og pædagoguddannelserne er meget vigtige aktører i arbejdet med børn og unge. Opdatering af forskningsdatabaser, færdiggørelse og publicering af rapporter og udviklingsarbejder Bilag: 1: Søgeord til websøgning på UC ernes hovedsider og i PURE (UC viden) 2: Interviewguide til opringninger til hovednummeret 3: Invitation til afsluttende seminar 4: Eksempel på websøgning og sortering efter relevans Kilder: Arvidsen, Jan et al: Rum og rammer for at aktivt udeliv, SDU 2012 Bentsen, Peter: Udeskole outdoor teaching and use of green space in Danish schools, PhD thesis, KU/Life 2012 Ejbye Ernst, Niels. Naturbørnehaver PhD thesis, 2012 Møllehave, Johannes: Forskel og lighed og forskelligheder i Mit livs vennepunkter, Lindhardt og Ringhof, 2001 Rickinson, Mark et al: A review of research on outdoor learning, Kings College, 2004

15 Bilag 1: Vi søgte på ordene: Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer Bilag 2: Interviewguide MVU projekt om udeundervisning Specifikke og konkrete uddannelsesforløb inden for området udeskole og udepædagogik. Både kurser for studerende, linier eller toninger og efteruddannelsestilbud Dato: Uddannelse: Tlf nummer: Ring Ring Ring Studieadministrationen i. 1. Goddag jeg hedder Karen Barfod fra VIA University College. Jeg ringer fordi jeg sammen med Lars Hansen fra Lærerskolen i Ollerup / Karen Barfod fra VIA University College støttet af Friluftsraadet er ved at lave en landsdækkende undersøgelse af udeskole udepædagogik tilbuddene på MVU uddannelserne i Danmark. Har du 2 minutter? 2. Vi vil derfor spørge jer: Har I tilbud til de studerende, der specifikt retter sig mod at kvalificere de studerende til at arbejde med børnene uden for skolens mure feks i naturen? Vi tænker både på frivillige kurser, projektuger, seminarer, deltagelse i tværfaglige aktiviteter, men også på tonede forløb eller særlige linier (feks har de i VIA en outdoorpædagoguddannelse), eller andet der drejer sig om udeskole / udepædagogik / udebørnehaver / naturbørnehaver. Uddybning: UDEN FOR DET RUM DER STÅR PÅ DEN STUDERENDES SKEMA eller måske hellere "på en anden lokalitet end det rum som står på den studerendes skema" og så måske med et par uddybende eksempler: idrætsundervisning i skoven eller ved stranden, religionsundervisning ved kirken, matematikundervisning på p- pladsen, el. lign 3. Hvilke (og hvem er kontaktpersoner med navn og tlf nummer til tilbuddene): 1: Titel:

16 Varighed: For hvem: Kontakt: 2: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 3: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 4. Er det tilbud, de studerende selv kan vælge? 5. Har I tilsvarende efteruddannelsestilbud? 1: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 2: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 3: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt:

17 6. Ved du, om der er nogle på jeres institution der arbejder inden for dette område, jeg kan henvende mig til? 7. Vil du have mit telefonnummer, hvis du kommer i tanke om noget? ksba: / Lars Hansen : Mange tak for hjælpen og fortsat go dag.

18 Bilag 3 invitation til afsluttende seminar:

19 Bilag 4: Eksempel på søgning i UC viden og sortering efter relevans UC viden-søgning det er de grønne der er relevante i forhold til rapportens interessefelt Søgeord Hits 1 Udeskole 7 Flexika - center for fleksibel læring Maibom, K. & Daugbjerg, P. Grøn flag / grøn læreruddannelse Barfod, K. S. IMODUS - Læreruddannelse med PULS 6 6 PULS er et delprojekt under IMODUS og er forankret på læreruddannelsen i Campus Roskilde, UCSJ. Projektets hovedintension er at integrere international forskning omkring professioner og udvikle et særligt koncept, der tilbyder de studerende udviklingsmuligheder, som de kan bruge i deres aktive uddannelses- og læringsproces omkring udvikling af professionsfaglighed. Intensionen er hermed at tilrettelægge mulighederne for skabelsen af en professionskompetence indenfor undervisning i N/T med værktøjer, der kvalificerer de studerende til at

20 christiansen, R. B., Slot, M. F., Petersen, J. H., Akselsen, K. T. & Petersen, J. H. Forskningsprojekt In and Out Barfod, K. S., Wellendorf, P. N. & Skånstrøm, M. OUTLiNES Barfod, K. S., Hesselbjerg, J. S., Wellendorf, P. N. & Andersen, K. B. Udeskole i hele Skive kommune Barfod, K. S. Udeskolepædagogik Læring i forskellige rum UCSJ Storestrøm Andersson, J., Petersen, A. K., Kinnerup, L. B., Nielsen, L. O., Thomsen, T. & Retslov, D. P. 2 Udeundervisning 5 CAND projekt 5.3 Naturfagsundervisning i elevperspektiv - udeundervisningclausen, S. W. & Barfod, K. S. "Helt ude i skoven" - et projekt for "gråzone-børn" og deres forældre. Larsen, J. P., Grundahl, T. H. & Madsen, I. K. M. Hvordan kan forsøgsskoler anvendes som studierum til kobling af teori og praksis i læreruddannelsen? Pontoppidan, B. S. Udviklingsprojek tilrettelægge undervisning, der inkluderer både drenge og piger i folkeskolen. Projektets ambition er således inklusion ud fra såvel faglige som personlige og kønsmæssige deltagerforudsætninger Den overordnede metodologi består af fire værktøjer : 1. undervisningsplanlægning ved hjælp af P-CKemaer 2. lektionsstudier på skoler 3. Videoanalyse som empirisk grundlag for vurdering af undervisning. 4. udeundervisning PULS-projektet er dermed afprøvning og videreudvikling af et didaktisk design, der skal resultere i en implementeringsmodel, der kan benyttes i læreruddannelsens andre fag. Det er PULS-projektets mål, at denne implementeringsmodel kan kvalificere læreruddannelsen i Campus Roskilde også hvad angår rekruttering og fastholdelse.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Læreruddannelse med PULS. Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland. Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde

Læreruddannelse med PULS. Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland. Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde Læreruddannelse med PULS Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde Intern tovholder Lektor Jørgen Haagen Petersen, Læreruddannelsen i Roskilde

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud

Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud 1. Uddannelsescenter Herning i samarbejde med Herning HF og VUC Projekt: Forsøg med FVU-undervisning til unge under 18 år, som en integreret del af erhvervsuddannelserne

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Sys Keller. Sys Keller. Profil. Relevant erhvervs erfaring. 2012 - Nu *Body Bliss. 2006-2011 Marienberg Skole

Sys Keller. Sys Keller. Profil. Relevant erhvervs erfaring. 2012 - Nu *Body Bliss. 2006-2011 Marienberg Skole CV Sys Keller Sys Keller Profil I rollen som underviser, samtalepartner og rådgiver ser jeg relationen - mødet i gensidig anerkendelse - som grundlæggende forudsætning for trivsel, kompetenceudvikling

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet pædagoguddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE Udfordring Udvikling kreativitet om uddannelsen Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, Du kan komme til at arbejde i vuggestue, børnehave eller

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Baggrund A.P. Møllerfonden og andre fonde giver mulighed for at få midler til projekter, skolerne og

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse Strategisk Ledermøde Mødedato: D. 24. februar 2015 Starttidspunkt: kl. 12.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Asylgade Mødelokale: Jørgens kontor Journalnummer: 7000-1862-2013 Deltagere: Jørgen Hansen,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere