Udvikling af Udeskole på MVU området

Transkript

1 Udvikling af Udeskole på MVU området Ved Lars Hansen og Karen Barfod

2 Indhold: Indledning Afgrænsende overvejelser Metodologiske overvejelser Undersøgelsens form Delresultater: Websøgning Systematisk dataopsamling fra VIA og Ollerup Telefoninterviews af uddannelsessteder Konklusioner Referencer Bilag

3 Kortlægning af udeskole på MVU området 1 Udeskole, Outdoorpædagogik og lignende tiltag er hastigt voksende praksisfelter i skoler og institutioner (Bentsen, 2010, Ejbye Ernst 2012). Med alle disse børn, der dagligt færdes, udvikler sig og undervises ude er der brug for en kvalificeret indsats af lærere og pædagoger. Men vi kender i dag ikke i Danmark omfanget af uddannelsesaktiviteterne inden for dette felt på de pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Derfor er denne undersøgelse lavet, der kan være et af de første skridt til en kvalificeret, og måske samlet og systematisk indsats på lærer- og pædagoguddannelserne. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem University College VIA og Den Frie Lærerskole i Ollerup, og er financieret gennem tilskud fra Friluftsraadet. Metoderne er udviklet og afprøvet i , pilotundersøgelserne i 2012 og selve dataindsamlingen i starten af Udfordringer og tidsbilleder Storm P. har et billede af en maler, som er ved at sætte en hel efterårsskov på sit lærred. Man kan se på de mange hundrede gulnede blade på træerne og på hvor nøjagtigt de er overført til hans lærred på staffeliet og man kan prøve, om man kan finde fem fejl. Det vil ikke være muligt. Alt er så aldeles akkurat i hans gengivelse. Så sukker kunstneren: - Nu faldt der et blad så må det hele laves om! Hvis man har givet sig af med skriftlige portrætter, forstår man hans suk. Før man er færdig med portrættet af et spædbarn, kan ungen både tale og gå. Før man får aftegnet sin tolvåreige datter, er hun allerede gift og har tre børn. (Johs Møllehave, 2001). Sådan har det på mange måder været med denne undersøgelse. Den kan kun blive et tidsbillede, idet der i projektfasens forløb har fundet så store ændringer sted i uddannelsesverdenen, og er annonceret både reformer i folkeskolen og i lærer- og pædagoguddannelserne, at det kan være svært at beskrive andet end status quo, lige nu. Det har vist sig at være meget tidskrævende at kortlægge aktiviteter indenfor udeskole og udepædagogik. Vi har tidligere gjort spæde forsøg på at opsøge uddannelsesstederne via de kontakter som vi allerede har. Men udepædagogik har plads i mange fag og tværfaglige sammenhænge og kortlægningen kræver dialog med pædagogiklærere, faglærere og undervisningsplanlæggere. F.eks. er der på Den frie Lærerskole et 20-timers valgfag, flere ugekurser og i fagene matematik, engelsk og dansk forskellige former for undervisning i udepædagogik. På professionshøjskolerne er der på læreruddannelsen i Århus 1 MVU: Mellemlange videregående uddannelser, feks læreruddannelsen og pædagoguddannelsen

4 weekendkurser med fokus på håndværk, på læreruddannelsen i Nørre Nissum frivillige 36 timers kurser, på UC Metropol har der været ude-emneuger for 1. årgang. Der er altså et stor og mangfoldig, ikke-kortlagt udbud af forskellige uddannelsesmuligheder. Vi vil gerne samle viden om alle de mange gode tiltag, dele denne viden og udvikle feltet. Kommer udepædagogik ind i grunduddannelserne på MVU området kan det få vidtrækkende konsekvenser for den praksis, der udfolder sig på skoler og i dagtilbud. Afgrænsende overvejelser Undersøgelsen har krævet, at vi præciserer hvordan vi forstår ude- undervisning og pædagogik på de mellemlange videregående udannelser, at undersøgelsesmetoden er gennemtænkt og at resultaterne præsenteres i en form, som målgruppen kan have glæde af. I ansøgningen skrev vi: Vi vil indkredse, hvad vi mener, der skal indgå i begrebet ude skole, -pædagogik, - undervisning. Skal vi bruge allerede anvendte forskningsmæssige definitioner (Peter Bentsens), eller skal vi bruge den meget bredere fra UdeskoleNet (1. april 2008)? Afgrænsningen skal besluttes, således at også alle eksperimenterende og udviklende undervisningsforløb bliver registreret Gennem diskussioner og møder blev det besluttet, at vi brugte den meget enkle: Undervisning, der foregår på en anden lokalitet end det rum som står på den studerendes skema" og med et par uddybende eksempler: idrætsundervisning i skoven eller ved stranden, religionsundervisning ved kirken, matematikundervisning på p-pladsen, el. lign Denne definition er tidligere anvendt i undersøgelsen af omfanget af ude-undervisning på VIAs pædagog- og læreruddannelser (2011), og beskrevet i videnbladene VOV 8 og 9 2. Disse undersøgelser er en del af pilotundersøgelserne bag denne undersøgelse. Metodologiske overvejelser: Vi ønskede en systematisk og gennemgribende opsamling på, hvad der findes af kompetencer, viden, netværk, uddannelsestilbud og igangværende, afsluttede og planlagte udviklingsaktiviteter på området. Det er vigtigere for os at vi får det hele med, end at vi udvikler en reproducerbar metode. Derfor kan arbejdet læses som en form for et Scoping review (Arvidsen et al 2016), hvor udfordringen for os har været at identificere alle uddannelsesmæssige tiltag på MVU området i Danmark uanset form og indhold. Derfor er der anvendt mixed methods. Vi har bygget vores dataopsamling på andres og egne erfaringer, således at vi systematisk har anvendt flere metoder. Og det er vigtigt, at vi ved disse metoder har fået fat i alle på MVU området (mellemlange videregående 2

5 uddannelser), ikke kun de gamle venner og det vi i forvejen ved foregår. I projektgruppen har vi erfaringer fra kortlægning af udeskole i Danmark og erfaringer fra interviewundersøgelser. Vi har udnyttet den viden som der er om evaluering internt i vores organisationer, og VIAs program for outdoor pædagogik har afdækket, hvad der findes af udepædagogiske tiltag på VIAs uddannelser, og vi bruger erfaringerne fra denne undersøgelse til at brede undersøgelsesfeltet ud til at omfatte hele Danmark. Da vores undersøgelse sker på et tidspunkt, hvor der sker en stor udvikling af udeskole/udepædagogik vil vi blive gjort opmærksomme på udviklingsområder, nye efteruddannelses behov eller konkrete faglig problemstillinger. Vi vil benytte undersøgelsen til at beslutte hvordan vi kan bistå med at iværksætte seminarer eller konferencer, som der er brug for. Helt konkret benyttede vi flere undersøgelsesveje: Websøgning: For at afdække mulighederne for den studerende at kunne finde uddannelsessteder med særligt ude- tonede forløb, blev søgefladen undersøgt på alle UC ers hjemmesider samt lærerskolens. Som tidligere undersøgelser (f.eks. Rickinson et al (2004)) udføres søgningen systematisk på udvalgte søgeord. Søgeordene er valgt dels efter de anderkendte termer for aktiviteter uden for institutioners mure, dels efter en gennemgang af eksisterende studievejledninger og fagbeskrivelser, hvor ordene anvendes. Listen er diskuteret med fagpersoner, feks er pædagogdelen diskuteret med PhD Niels Ejbye-Ernst. Alle hits på hver søgning blev noteret, hvorefter hitsene blev sorteret efter relevans dvs at udelukkende hits, der omhandlede de studerendes læringsaktiviteter eller tilbud, samt forskning og udvikling inden for området blev talt med. De relevante hits er herefter blevet grupperet, og der viste sig et mønster af tilbud inden for feltet. Kontaktpersoner til de enkelte porojekter og UCer er blevet samlet og udgives på udeskole.dk. under Danmark Vi søgte på ordene: Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer Vi kunne også have søgt på friluftsliv, men ville gerne sortere de rent idrætsfaglige elementer ud.

6 Resultater: Søgeord UCsyd UCC Metropol UCN UCL UCsj VIA Lærerskolen 1 Udeskole Ude undervisning 3 Naturlærer Udendørs Outdoor Outdoorlærer Outdoor education 8 Uformelle læringsmiljøer 9 Udebørnehave Naturbørnehav e 11 Skovbørnehave Alternative læringsmiljøer 13 Udepædagogik Outdoor pædagog 15 Byen Naturen (100) 17 Økobaser Udeliv samlet Mønster i relevante hits og typologier: 1. Undervisning i eksterne læringsmiljøer som en del af fagene og specielle kursustilbud for studerende 2. Efteruddannelsesforløb (korte CFU kurser, konferencer) 3. Længere forløb, feks PD moduler 4. er 5. Forskerteams og programmer

7 Ad 1: Undervisning i eksterne læringsmiljøer som en del af fagene og specielle kursustilbud for studerende Der er mange forskellige tilbud til de studerende på grunduddannelserne. Der findes f.eks. særligt tonede forløb af de almindelige uddannelser, hvor de enkelte uddannelsessteder inden for rammerne af bekendtgørelsen uddanner lærere og pædagoger, der har et særligt specialeområde. Den mest tydelige af disse toninger er Outdoorpædagoguddannelsen i Horsens (VIA), der hvert år trækker fulde hus. Andre tilsvarende tiltag (f.eks. outdoorlærer i Nørre Nissum) er mindre succesfulde og eksisterer udelukkende samlæst og ikke på egne hold. Der er også tiltag, hvor de studerende kan vælge et kursusforløb, enten som frivilligt kursus eller som et valg i forbindelse med temauger. Disse tiltag når rigtigt mange studerende, som 1. årgangs tema på Metropol og udeskolekurserne i VIA. Kurserne er beskrevet ved dette projekts afsluttende konference på Skovskolen 3 (april 2013) og kan findes som PDF fil. Meget spændende er de steder, hvor den faglige undervisning inddrager uderummet altså hvor det at gå ud ikke er et særligt tilbud til den studerende, men mere en naturlig del af undervisningen på lærer- og pædagoguddannelserne. Nogle fag er født med beskrivelser af ude-aktiviteter i fagbeskrivelserne, andre steder (som f.eks. historiefaget på læreruddannelse Metropol) vælger institutionen at skrive ude-rummet ind i den lokale studieordning. Derudover er der mange steder, hvor den enkelte underviser vælger at tage de studerende med ud, meget ofte i naturfag eller fag med kroppen i spil (f.eks. Idræt i læreruddannelsen og SKB (sundhed, krop og bevægelse) i pædagoguddannelserne). Tonede uddannelser: outdoorpædagog, ridepædagog, friluftslærer, outdoorlærer, PULS Afgrænsede udekurser (40 t, 36 t, international, tværmoduler) Integreret i fagene De fag der er født med udeundervisning i beskrivelsen af faget (bio, fy/ke, n/t, hist,vnt) De fag hvor underviseren vælger at tage de studerende med ud (lokale studieordninger) Som en del af studerendes projekter Faglig hovedopgave / speciale Bacheloropgaver Deltagende i udviklingsarbejder (naturvidenskabsfestival, matematikkens dag) Temadage Ad 2. Efteruddannelsesforløb (korte CFU kurser, konferencer) Mange UCer (University Colleges, der forestår lærer. Og pædagoguddannelserne i Danmark) opslår korte efteruddannelseskurser, ofte med et meget praktisk og fagrettet perspektiv. Dette sker ikke nødvendigvis på de 3

8 UCer, hvor der i øvrigt er dokumenteret meget aktivitet inden for feltet. Det kan være korte kurser i samarbejde med de lokale centre for undervisningsmidler (CFUer), feks : Dansk i udeskole, 3 timer Billedkunst ude Med matematik udenfor Udeliv 3 dages kurser (ex UCSJ) Temadage, konferencer Ad 3. Længere forløb, feks PD moduler Enkelte steder genfinder vi nogle af søgeordene i længere efteruddannelsesforløb, og flere steder er det som en del af kerneydelsen f.eks. i Friluftsvejlederuddannelsen 4, mens det andre steder alene er en lille del mellem opremsninger og ikke som fokuspunkter. Der er således på nuværende tidspunkt ikke nogen kompetancegivende efteruddannelsesforløb for lærere og pædagoger ud over friluftsvejlederuddannelsen inden for netop dette felt. På baggrund af dette formulerede VIA OUT (VIAs program for outdoorpædagogiske perspektiver i professionsuddannelser) og Metropol i foråret 2013 et pædagogisk diplommodul i Udepædagogik, der pt er til godkendelse. Vi genfinder et eller flere søgeord inden for områderne PD i Naturfagsdidaktik Friluftsliv og udemotion (2 PD moduler af 10 ETCS) Friluftsvejlederuddannelsen (ikke PD) Naturfagsvejlederuddannelsen VIA/ Metropol ansøgt om PD modul i udeskoledidaktik Skivejlederuddannelsen (?) 4 Friluftsvejlederuddannelsen er en 1-årig efter- og videreuddannelse i friluftsliv for undervisere og andre, som beskæftiger sig med formidling, og som kunne tænke sig at arbejde med friluftsliv og frilufts-aktiviteter i privat eller offentligt regi. Den udbydes pt på IFI/Skovskolen, i Viborg og Karpenhøj

9 Ad 4. er Mange udviklingsprojekter er knyttet til forskerteams og programmer, hvor andre er mere fritstående eller måske er bestilte opgaver, som feks afrapporteringen af Grønbjergskoleprojektet. Her er nogle eksempler. Institut for Skole og Læring på Metropol. Skolehaver Læringsmiljø Nærmiljø Udeskole i hele Lemvig Kommune Ad 5. Forskerteams og programmer I lærer- og pædagoguddannelsesregi tegner der sig to store programmer, med flere projekter og mange tilknytninger: VIAs program for outdoorpædagogiske perspektiver I professionsuddannelser med 6 akademiske mdarbejdere og egen hjemmeside, VIA OUT Forsknings - og udviklingsmiljø på Metropol: (dette miljø er senere blevet sammenlagt og har fået et andet sigte) med PhD studier tilknyttet og projekter, særligt Strandgaardsskoleprojektet Søgeord i UC Viden: I portalen blev de samme 18 søgeord kørt igennem som i søgningen på de enkelte UCers hjemmsider. UC viden er netop i projektperioden forløb blevet sammenlagt, så der kan søges på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Vi søgte også her på ordene: Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer

10 Der kommer der en lang række aktiviteter 5 fra VIA til syne, både inddateringer i PURE og beskrivelser af eksisterende tiltag og pressemeddelelser mv. det er i særligt grad aktiviteter knyttet til VIAs program for Outdoorpædagogik i professionsuddannelserne, der er synlige. Det er vigtigt, at projekter dokumenteres og lægges på UC Viden, ellers kan de være usynlige for kollegaer, idet det er vanskeligt nu at finde arbejder i UC viden. Rundringning Vi valgte at ringe rundt til alle University Colleges, der repræsenterer lærer- og pædagogseminarier (bilag) for at høre, hvilken besked man får når man henvender sig direkte til dem. De fleste hovednumre har svært ved at finde de kontaktpersoner, der ved noget om emnet, og henviser ofte til studielederen, der så kan henvise til en medarbejder, der måske ved noget. Det eneste sted hvor henvendelsen gik lige igennem omstillingen er VIA. Mange projekter, der er beskrevet på websiden, har direkte kontaktpersoner, der beredvilligt fortæller om projekternes liv, bevillinger og resultater. Meget ofte ser projekter store og flotte ud i beskrivelserne, der så dækker over ret små satsninger og samarbejder med enkelte institutioner, skoler eller meget små aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at de personlige oplysninger i de lokale databaser opdateres, så mennesker i omstillingen kan finde de rigtige fagpersoner. Bevillinger Vi har læst bevillingsskrivelserne fra FR og andre bevillingsgivere i feltet og pillet de projekter ud der handler om noget ude på lærer- og pædagoguddannelserne. Friluftsraadets hjemmeside: Tips- og Lottomidlerne til Friluftslivet støtter aktiviteter som forbedrer befolkningens muligheder for at opleve og forstå naturen. Tipsmidlerne til friluftslivet uddeles i fire kategorier: Tilskud til lokale aktiviteter som forbedrer vilkårene for friluftsliv og øger befolkningens naturforståelse. Tilskud til udviklingsprojekter og forskning som særligt fremmer friluftslivets vilkår i Danmark. Løntilskud til naturvejledere på Udeskole, 10 på Udeundervisning, 5 på naturbørnehaver, 98 på outdoor

11 Driftstilskud til landsdækkende frilufts- og naturorganisationer Vi søgte på ordene: Læreruddannelse (-r) og Pædagoguddannelse (-r) Søgningen boner ud i flere grønt flag læreruddannelser (Læreruddannelsen i Nørre Nissum (VIA), Zahles Seminarium (UCC) og Odense (UC Lillebælt) samt projektet med inspirationskataloget Læringsmiljø Nærmiljø udgivet af Københavns Universitet i samarbejde med UCC-Læreruddannelsen Zahle med støtte fra Tips- og lottomidlerne. På pædagoguddannelsen ses konferencestøtte og grønne spirer, som mere peger ind i efteruddannelsen end i grunduddannelserne. Menn denne undersøgelse her kommer ikke med (?). Friluftsraadet støtter en lang række af andre udeskoleinitiativer, ofte ude på de enkelte folkeskoler og ofte som medfinanciering. Disse bevillinger er ikke taget med i denne undersøgelse. Der kunne med fordel søges midler til at forbedre det grønne islæt i grunduddannelserne. Aage V Jensen fonde Aage V. Jensens Fonde består af to danske og en international fond, der alle arbejder for naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse. Fondenes mål er at hjælpe med til at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre naturværdierne. Fondene ønsker også at indsamle viden om naturen og formidle denne viden bredt, både til børn, unge og ældre. Den vigtigste vision er at give alle mulighed for at opleve en rig natur i dag og langt ud i fremtiden. Ingen resultater på lærer- og pædagoguddannelser. Trygfonden: TrygFonden vil gerne bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. de vil gøre tryghed håndgribelig, så man selv kan øge trygheden omkring sig. De arbejder inden for 3 hovedområder: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ingen resultater på læreruddannelse, pædagoguddannelse, udeskole, udeundervisning (ingen hits.- lidt mærkeligt, da de har givet til det store TEACH OUT projekt på KU/Life). Trygfonden støtter Haver til maver, der også er en del af udeskole-bevægelsen. Nordeafonden: Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. De har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter de uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.

12 Søgning på udeskole, læreruddannelse og pædagoguddannelse gav kun resultater i form af rejsebreve fra studerende. Det er lidt mærkeligt, når flere udeskoleprojekter er støttet af Nordeafonden, f.eks. Konference om udeskole i byen, Metropol 16. april Konklusion: Ud fra denne del af undersøgelsen er det udelukkende Friluftsraadet der af de undersøgte fonde er med til at støtte udeskole og udeundervisning på lærernes og pædagogernes grunduddannelser. Personlige kontakter og netværk: Vi sparrede med vores netværk for at finde aktiviteter i Danmark, f.eks. PhD studerende Niels Ejbye Ernst (DPU/VIA) og Peter Bentsen (KU/LIFE). Undervejs viste det sig, at der er langt flere PhDer i feltet undervejs, og vi har fortalt om projektet og diskuteret det med Louise Klinge og Monique Vittger, der begge skriver PhD om forskellige aspekter (lærer-elevrelationer og mennesker, steder og aktiviteter) i Udeskole på professionshøjskolen Metropol. Resultater Udeskole er nævnt på 6 ud af de 8 uddannelsessteders hjemmesider, og ude-undervisning på 7 ud af 8, og må dermed siges at være udbredte begreber i det danske uddannelseslandskab. Langt den største andel af relevante hits findes på VIAs og Metropols hjemmesider, der enten har en langt større aktivitet på disse områder eller en mere aktiv pressetjeneste /webmaster / dokumentations-kultur. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er et rimeligt sammenfald mellem aktiviteternes antal og omfang og hits inden for området. Vi finder en lang række mindre tiltag, herunder mange småkurser af 2-3 timers varighed med aktiviteter der kan laves udenfor, feks dansk i skolegården, matematik udenfor osv. På grunduddannelserne forekommer søgeordene dels de steder, hvor det er født ind i fagene, som f.eks. en del af lærer-uddannelsesfaget Fysik /kemi, og dels de steder, hvor underviseren selv vælger at tage de studerende med ud. Der er langt imellem de store tunge forskningsprogrammer, hvor VIA OUT og Metropols udeskolesatsning er de der er mest synlige. Der tilbydes få steder (2) længerevarende kurser (1 uges varighed) i udeskole, som de studerende frivilligt kan vælge, og der findes toninger som Outdoorpædagoguddannelsen i Horsens, der inden for rammerne af bekendtgørelsen uddanner pædagoger med særlige outdoor-kompetancer. Nogle PD uddannelser (PD i naturfagsdidaktik) har uderummet og alternative læringsmiljøer på programmet, men der findes ikke en særskilt akkrediteret udeskole PD på området, selvom den 1 årige friluftsvejlederuddannelser kan have overlappende elementer.

13 Rundringning En rundringning til hovednumrene giver en del henvisninger fra den ene sektion af organisationen til den anden. Det er meget få steder (faktisk kun i VIA), hvor en henvendelse føres direkte til den kontaktperson der har forstand på området. Mange projekter, der er beskrevet på websiden, har direkte kontaktpersoner, der beredvilligt fortæller om projekternes liv, bevillinger og resultater. Meget ofte ser projekter store og flotte ud i beskrivelserne, der så dækker over ret små satsninger og samarbejder med enkelte institutioner, skoler eller meget små aktiviteter. Konklusion: Der er en mangfoldighed af aktiviteter om og med læringsmiljøer uden for klasserummet på hele lærer/pædagoguddannelses-området i Danmark. Der dukker ved denne undersøgelse en del viden og erfaringer op, der tilsyneladende flyder usystematiseret og til dels udokumenteret (upubliceret) rundt. Kompetancerne inden for dette felt synes at samle sig i faglige miljøer omkring Metropol og i VIA, med VIA som den tydeligste aktør. Og er svært ulige fordelt på fag og steder, eller så er websiderne ikke opdaterede. Konkret har VIA og Metropol den 1. april 2013 sammen indsendt en ansøgning om at få akkrediteret 10 ETCS et PD modul i udeskoledidaktik, idet så tydeligt sprang frem at dette mangler. Dette modul er stadig under behandling. Der kan være behov for et mere systematisk udbud af udeskole / udeundervisning /udepædagogik på lærer- og pædagoguddannelserne i Danmark, da det tilsyneladende er tilfældigt i hvilket omfang og på hvilken måde studerende møder dette område, alt efter hvor de studerer. Mange mindre projekter er selvfinancierede. Eller delvist financieret af fonde, der ikke reklamerer med det på deres hjemmesider. Rundringningen til vennerne og udvalgte fagpersoner afslørede, at nærmest alle UC overvejer at beskrive og udbyde udeskolemoduler i forbindelse med reformen af læreruddannelserne (start august 2013). På baggrund af denne undersøgelse kan man konkludere, at det kan ske på meget forskelligt vidensgrundlag og på baggrund af meget erfaringer, der er forskellige i omfang og form. Gode råd til kollegaer: På baggrund af denne undersøgelse, med dens mangler og svagheder, kan fagpersoner inden for dette felt have glæde af: Synliggørelse gennem øget dokumentation af arbejder og aktivt pressearbejde. Opdatering af personlige kompetanceområder på arbejdspladsens personprofiler, så den rigtige medarbejder kan findes, dvs at personlige oplysninger i de lokale databaser opdateres, så mennesker i omstillingen kan finde de rigtige fagpersoner.

14 Søg penge. Lærer- og pædagoguddannelserne er meget vigtige aktører i arbejdet med børn og unge. Opdatering af forskningsdatabaser, færdiggørelse og publicering af rapporter og udviklingsarbejder Bilag: 1: Søgeord til websøgning på UC ernes hovedsider og i PURE (UC viden) 2: Interviewguide til opringninger til hovednummeret 3: Invitation til afsluttende seminar 4: Eksempel på websøgning og sortering efter relevans Kilder: Arvidsen, Jan et al: Rum og rammer for at aktivt udeliv, SDU 2012 Bentsen, Peter: Udeskole outdoor teaching and use of green space in Danish schools, PhD thesis, KU/Life 2012 Ejbye Ernst, Niels. Naturbørnehaver PhD thesis, 2012 Møllehave, Johannes: Forskel og lighed og forskelligheder i Mit livs vennepunkter, Lindhardt og Ringhof, 2001 Rickinson, Mark et al: A review of research on outdoor learning, Kings College, 2004

15 Bilag 1: Vi søgte på ordene: Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer Bilag 2: Interviewguide MVU projekt om udeundervisning Specifikke og konkrete uddannelsesforløb inden for området udeskole og udepædagogik. Både kurser for studerende, linier eller toninger og efteruddannelsestilbud Dato: Uddannelse: Tlf nummer: Ring Ring Ring Studieadministrationen i. 1. Goddag jeg hedder Karen Barfod fra VIA University College. Jeg ringer fordi jeg sammen med Lars Hansen fra Lærerskolen i Ollerup / Karen Barfod fra VIA University College støttet af Friluftsraadet er ved at lave en landsdækkende undersøgelse af udeskole udepædagogik tilbuddene på MVU uddannelserne i Danmark. Har du 2 minutter? 2. Vi vil derfor spørge jer: Har I tilbud til de studerende, der specifikt retter sig mod at kvalificere de studerende til at arbejde med børnene uden for skolens mure feks i naturen? Vi tænker både på frivillige kurser, projektuger, seminarer, deltagelse i tværfaglige aktiviteter, men også på tonede forløb eller særlige linier (feks har de i VIA en outdoorpædagoguddannelse), eller andet der drejer sig om udeskole / udepædagogik / udebørnehaver / naturbørnehaver. Uddybning: UDEN FOR DET RUM DER STÅR PÅ DEN STUDERENDES SKEMA eller måske hellere "på en anden lokalitet end det rum som står på den studerendes skema" og så måske med et par uddybende eksempler: idrætsundervisning i skoven eller ved stranden, religionsundervisning ved kirken, matematikundervisning på p- pladsen, el. lign 3. Hvilke (og hvem er kontaktpersoner med navn og tlf nummer til tilbuddene): 1: Titel:

16 Varighed: For hvem: Kontakt: 2: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 3: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 4. Er det tilbud, de studerende selv kan vælge? 5. Har I tilsvarende efteruddannelsestilbud? 1: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 2: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt: 3: Titel: Varighed: For hvem: Kontakt:

17 6. Ved du, om der er nogle på jeres institution der arbejder inden for dette område, jeg kan henvende mig til? 7. Vil du have mit telefonnummer, hvis du kommer i tanke om noget? ksba: / Lars Hansen : Mange tak for hjælpen og fortsat go dag.

18 Bilag 3 invitation til afsluttende seminar:

19 Bilag 4: Eksempel på søgning i UC viden og sortering efter relevans UC viden-søgning det er de grønne der er relevante i forhold til rapportens interessefelt Søgeord Hits 1 Udeskole 7 Flexika - center for fleksibel læring Maibom, K. & Daugbjerg, P. Grøn flag / grøn læreruddannelse Barfod, K. S. IMODUS - Læreruddannelse med PULS 6 6 PULS er et delprojekt under IMODUS og er forankret på læreruddannelsen i Campus Roskilde, UCSJ. Projektets hovedintension er at integrere international forskning omkring professioner og udvikle et særligt koncept, der tilbyder de studerende udviklingsmuligheder, som de kan bruge i deres aktive uddannelses- og læringsproces omkring udvikling af professionsfaglighed. Intensionen er hermed at tilrettelægge mulighederne for skabelsen af en professionskompetence indenfor undervisning i N/T med værktøjer, der kvalificerer de studerende til at

20 christiansen, R. B., Slot, M. F., Petersen, J. H., Akselsen, K. T. & Petersen, J. H. Forskningsprojekt In and Out Barfod, K. S., Wellendorf, P. N. & Skånstrøm, M. OUTLiNES Barfod, K. S., Hesselbjerg, J. S., Wellendorf, P. N. & Andersen, K. B. Udeskole i hele Skive kommune Barfod, K. S. Udeskolepædagogik Læring i forskellige rum UCSJ Storestrøm Andersson, J., Petersen, A. K., Kinnerup, L. B., Nielsen, L. O., Thomsen, T. & Retslov, D. P. 2 Udeundervisning 5 CAND projekt 5.3 Naturfagsundervisning i elevperspektiv - udeundervisningclausen, S. W. & Barfod, K. S. "Helt ude i skoven" - et projekt for "gråzone-børn" og deres forældre. Larsen, J. P., Grundahl, T. H. & Madsen, I. K. M. Hvordan kan forsøgsskoler anvendes som studierum til kobling af teori og praksis i læreruddannelsen? Pontoppidan, B. S. Udviklingsprojek tilrettelægge undervisning, der inkluderer både drenge og piger i folkeskolen. Projektets ambition er således inklusion ud fra såvel faglige som personlige og kønsmæssige deltagerforudsætninger Den overordnede metodologi består af fire værktøjer : 1. undervisningsplanlægning ved hjælp af P-CKemaer 2. lektionsstudier på skoler 3. Videoanalyse som empirisk grundlag for vurdering af undervisning. 4. udeundervisning PULS-projektet er dermed afprøvning og videreudvikling af et didaktisk design, der skal resultere i en implementeringsmodel, der kan benyttes i læreruddannelsens andre fag. Det er PULS-projektets mål, at denne implementeringsmodel kan kvalificere læreruddannelsen i Campus Roskilde også hvad angår rekruttering og fastholdelse.