Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden"

Transkript

1 Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden Udgangspunkt: Evalueringsrapporternes hovedkonklusioner Følgegruppen loven har ikke formået at løfte naturfagene i læreruddannelsen med hensyn til optag på linjefagene. En mere decentral styring og planlægning af naturfagsudbud og struktur kan muligvis føre til et marginalt øget optag, men læreruddannelsen forventes indenfor de nuværende rammer ikke at være i stand til at dække behovet for linjefagsuddannede naturfagslærere på hverken kort eller lang sigt. Følgegruppen anbefaler derfor et øget fokus på rekruttering til de naturfaglige linjefag, f.eks. fra ungdomsuddannelser, der er naturvidenskabeligt tonede. Desuden er det følgegruppens opfattelse, at udfordringerne for naturfagene i læreruddannelsen skal løses sammen med andre uddannelsesinstitutioner uden at følgegruppen dog specificerer hvilke institutioner, og på hvilken måde der skal samarbejdes om naturfagslæreruddannelsen. Danmarks Evalueringsinstitut 2 Intentionen om at øge rekrutteringen til naturfagene er ikke lykkedes. Desuden er en utilsigtet konsekvens af 2007-loven, at de små årgangshold bliver slået sammen og samlæste mellem flere årgange, og at linjefagene af skematekniske grunde derfor bliver et-årige. En konsekvens som underviserne som hovedregel mener forringer linjefagene. De studerendes linjefagsvalg dækker ikke behovet i grundskolen. Desuden viser EVA s undersøgelse, at et flertal af underviserne i de naturfaglige linjefag ikke mener at fagenes timetal og struktur matcher fagenes CKF og målbeskrivelser. Konsekvens af rapporter: et internt udredningsarbejde Konklusionerne på ovenstående rapporter er ikke overraskende for naturfagsunderviserne på landets læreruddannelser. Foreningen har selv løbende registreret udviklingen med antal hold på uddannelsesstederne og som følge heraf den uheldige udvikling med fyringer og indskrænkninger af de faglige miljøer på professionshøjskolerne. Resultaterne af undersøgelserne er tilgået det tidligere 1 Følgegruppen for ny læreruddannelse, Januar Læreruddannelsens faglige kvalitet 2011 Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 undervisningsministerium, så de har kunnet inddrages i moniteringen af naturfagenes situation. På baggrund af vore egne registreringer i ovenstående rapporter har foreningen og Naturfagsnetværket UCNatNet besluttet at iværksætte et udredningsarbejde, der skal klarlægge naturfagenes historik, funktion i læreruddannelse og kvalificering af naturfagsstuderende til grundskolen samt omfatte en række visioner for fagenes fremtidige struktur og funktion på læreruddannelsen. Netværk og forening vil udarbejde og debattere udredningsarbejdet, således at det kan indgå i institutionelle organers og politiske beslutningstageres diskussion af en eventuel revision af læreruddannelsen. Et produkt af det interne udredningsarbejde vil foreligge primo december Netværk og forening deltager naturligvis gerne i dialog med ministerierne og udvalget om fagenes fremtid, bl.a. med baggrund i udredningsarbejdet. Det er desuden intentionen, at udredningsarbejdet skal danne baggrund for en decentral diskussion med UC ernes ledelser om fagenes fremtid. Nedenstående temaer vil indgå i udredningsarbejdet. Eksisterende praksis Naturfagenes placering i uddannelsen Med naturfagene menes natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. Som en del af formålet med den nuværende læreruddannelse blev der skabt en naturfaglig indgang til uddannelsen altså som 1. års fag. Ansøgerne har en uklar opfattelse af, hvad naturfagligt fællesforløb dækker over, hvilket de forskellige uddannelsessteder har valgt at kompensere for på forskellig vis. Kompensationen har ikke rykket grundlæggende ved den lave rekruttering, og fagene mister derfor en del potentielle studerende. Tidligere læreruddannelser har gradvist kunnet introducere naturfagene for de studerende, således at også mere humanistisk prægede studerende via et studieintroducerende forløb på 1. årgang er blevet interesseret i naturfag. Således var det på den forrige uddannelse hovedreglen, at linjefagene først oprettedes på 3. og 4. årgang. Som det er nu skal de studerende, der vælger naturfag som indgang til læreruddannelse, desuden til eksamen allerede efter 1. og 2. år i f.eks. natur/teknik og fysik/kemi, hvor de mangler grundlæggende kendskab til folkeskolen, lærerpraksis samt pædagogik og psykologi. Man kan derfor formode, at det gennemsnitlige faglige og fagdidaktiske niveau er faldet på naturfagene ved overgang til den nye læreruddannelse. Lærerstuderendes indgangsprofil Med 2007-loven blev adgangskravene til de naturfaglige linjefag, såvel som den naturfaglige indgang til læreruddannelsen, skærpet gennem et krav om minimum gymnasialt B- niveau med en bestået eksamen med minimum karakteren 7. Naturfagsundervisere på læreruddannelserne har derfor en forventning om at indgangsniveauet for de studerende i naturfagene er hævet, hvilket bør give sig udslag i at undervisningen kan foregå på et tilsvarende højere fagligt niveau. 2

3 Hvorvidt startniveauet rent faktisk er højere og hvorvidt det giver sig udslag i en ændret tilgang til det faglige stof, kan undersøges gennem en analyse af de nye studerendes grundlæggende naturfaglige kundskaber og ved at spørge underviserne om i hvilket omfang de studerendes indgangsniveau har givet anledning til en ændret prioritering af undervisningselementerne i linjefagene. Følgegruppen anbefaler endvidere, at rekrutteringen fra HTX-uddannelserne øges. Naturfagsnetværket ønsker i forlængelse heraf at undersøge, hvorledes denne øgede rekruttering skal ske. Foreligger der materiale, der kunne underbygge, at naturfag på læreruddannelsen kunne være et alternativ for HTX-studenter, som fravælger en lang videregående uddannelse? Kan en øget rekruttering evt. ske gennem fokuserede samarbejder mellem HTX-hold og læreruddannelseshold? Linjefagsdækningen i folkeskolen Begge evalueringsrapporter peger på, at dækningen af naturfagene i folkeskolen af linjefagsuddannede naturfagslærere er meget lav. Derfor må linjefagsudbuddet og produktionen af naturfagslærerematche det nuværende og kommende behov i folkeskolen. Følgegruppen fremhæver at specielt natur/teknik og fysik/kemi er og bliver et voksende problem, og den måde man opgør behovet på, er ved at måle antal etablerede linjefagshold i fagene op imod fagenes timetal i folkeskolen. På samme måde argumenterer man med, at der er et såkaldt overudbud af biologi og geografi. Hvis man derimod inddrager Undervisningsministeriets 2009-undersøgelse af dækningsgraden af fagene i folkeskolen med linjefagsuddannede lærere, viser det sig at geografi varetages af 53 % linjefagsuddannede og biologi af 67 %, hvorfor det hermed vises, at der er langt til ministeriets mål om at fagene skal varetages af linjefagsuddannede lærere (UNI-C, 2009) 3. Naturfagsnetværket mener derfor, at der generelt er behov for at øge rekruttering til fagene og for desuden at undersøge, hvordan man kan styrke naturfagslærer-profilen, bl.a. gennem at en lærerstuderende vælger mindst 2 naturfaglige linjefag. Med de stigende forventninger til tværfagligt og fællesfagligt samarbejde mellem naturfagene i folkeskolen vil en læreruddannet med flere naturfaglige linjefag have lettere ved at leve op til disse forventninger bl.a. gennem varetagelse af flerfaglige trinmål i folkeskolens fag. Det naturfaglige miljø på UC erne kan derfor undersøge dels hvorledes man får studerende til i højere grad at vælge flere naturfaglige linjefag, og dels hvordan linjefagene mere systematisk kan samarbejde med henblik på at eksemplificere fællesfaglige forløb. Undervisernes faglige profil og muligheder for kompetenceudvikling Naturfagsunderviserne på landets læreruddannelser består af ca. halvdelen med scient. -baggrund og halvdelen med læreruddannelse, lærerpraksis og kandidatoverbygning. Det er Netværkets og foreningens opfattelse, at samarbejdet mellem disse to hovedtyper af undervisere fungerer godt, og 3 DK/Content/News/Udd/Videre/2009/Juli/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF09/090706_Rapport_linjefag_2009.ashx 3

4 at man kan udnytte hinandens respektive spidskompetencer. Det kunne imidlertid være interessant at få kortlagt, hvorledes naturfagsmiljøerne fungerer, og hvordan man organiserer samarbejdet til gavn for læreruddannelsen. Meget af underviser-kompetenceudviklingen sker nemlig internt, forstået på den måde, at der ikke eksisterer organiserede efteruddannelsesmuligheder for læreruddannere, herunder naturfaglærere. For 10 år siden nedlagde man seminariernes fælles efteruddannelsesenhed, som udbød kurser af kortere eller længere varighed. Gældende praksis er i dag at den enkelte underviser selv administrerer sit efteruddannelsesbehov indenfor en ramme på ca. 50 arbejdstimer. Denne ramme skal dække kurser, konferencer, møder i faglige foreninger o.a. Naturfagsunderviserne har behov for en løbende kompetenceudvikling både indenfor det faglige og det fagdidaktiske felt. De naturvidenskabelige discipliner udvikler sig så hurtigt, at en underviser ikke kan følge med bare ved at læse fagtidsskrifter og videnskabelige artikler på nettet. Det kræver deltagelse i kurser på forskningsinstitutioner i længerevarende forløb, udover en enkelt eftermiddag hist og pist. Ligeledes sker der en rivende udvikling på det naturfagsdidaktiske felt,nationalt såvel som internationalt, hvor der er et stort behov for at naturfagsdidaktikerne på professionshøjskolerne inddrages i den forskning og udvikling, der sker i universiteternes forskningsmiljøer. Hvordan kunne den optimale kompetenceudvikling organiseres for naturfagsunderviserne, således at de bliver i stand til at formidle de nyeste naturvidenskabelige og fagdidaktiske processer og produkter for de studerende og dermed inspirere kommende folkeskolelærere med frontlineforskning? Lærerstuderendes karriereveje efter læreruddannelsen Det er et generelt problem for lærerstuderende, at de ikke kan få merit for linjefagene på en læreruddannelse, hvis de ønsker at starte på en kandidatuddannelse. Altså gælder flere af målene i Bologna-deklarationen ikke for den danske læreruddannelse. 4 Flere af vore studerende ønsker at læse videre i et af naturfagene, når de er færdige med linjefaget. De har fået et godt fagligt indblik i videnskabsfaget, og vil gerne studere det mere i dybden end de 0,6 årsværk giver mulighed for. Nogle ønsker måske stadig at være folkeskolelærere, og vil blot gerne supplere den faglige viden med henblik på undervisning i skolefaget, andre har ambitioner om en kandidatgrad og evt. gymnasielærerjob. Flere læreruddannelser har etableret et samarbejde bl.a. i naturfagene med et universitet med henblik på undersøgelse af muligheden for både et undervisningssamarbejde under læreruddannelsen (evt. grundskole og gymnasielæreruddannelse) og en lettere og meriterende adgang for linjefagsuddannede lærere, der ønsker at fortsætte på universitetet. Udover den større faglige fordybelse som en længerevarende naturvidenskabelig uddannelse kan give, kan professionshøjskolerne til gengæld tilbyde de universitetsstuderende og deres undervisere at fagene blive formidlingsmæssigt kvalificerede og didaktisk perspektiverede, hvilket universitetsstudierne kan have behov for. 4 4

5 Hvordan er de forskellige samarbejder organiserede og med hvilke mål? Hvilke erfaringer har man gjort indtil nu, og hvilke visioner findes der for fremtidig tværinstitutionel uddannelse af naturfagslærere? Visioner for fremtiden Kvalitetskriterier for læreruddannede/læreruddannelse - Naturfagslærere efter 2007-uddannelsen bør være kendetegnede ved deres kompetencer til at formidle naturvidenskabelig viden og at engagere eleverne i grundskolen, så eleverne udvikler deres færdigheder og kundskaber i naturfag i henhold til målene for fagene. Desuden kan de nye lærere motivere eleverne, så de i højere grad end tidligere fastholder interessen for naturvidenskab både videnskabernes samfundsrelevans, men også som en karrieremulighed for eleverne selv. En forskningsbaseret læreruddannelse - Naturfagsundervisningen på læreruddannelsen skal i højere grad end tilfældet er i dag være forskningsbaseret. Det vil på den ene side sige at indholdet i undervisningen skal bygge på nyeste forskningsprocesser og resultater, og på den anden side at den fagdidaktiske forskning skal integreres i undervisningen også både som proces og produkt. Forpligtende samarbejde med universiteter - Som følge af ovenstående skal naturfagsundervisningen indgå i samarbejde med den faglige forskning, således at frontline-forskning formidles til de lærerstuderende enten sammen med naturvidenskabsstuderende eller i specielle moduler, der tilbydes lærerstuderende. - Desuden skal naturfagsunderviserne samarbejde med universitetsforskere i fagdidaktiske/almendidaktiske forskningsstøttede udviklingsprojekter. Eksisterende og planlagte samarbejder med universiteter om læreruddannelse - ASTE Advanced Science Teacher Education er et igangværende samarbejde mellem Københavns Universitet, UCC, UC Metropol og Århus Universitet med henblik at udvikle en styrket læreruddannelse i matematik og naturfag. Dette sker gennem et tværfagligt uddannelsesforløb mellem matematik og naturfag. - Andre læreruddannelser, der har udarbejdet forslag til fælles læreruddannelser med universiteter, herunder UCN og Aalborg Universitet, hvor der blev udarbejdet fælles studieordninger for kommende biologilærere i grundskole og gymnasium. Decentralt planlagte naturfaglige læreruddannelser - Hvilke rammer kunne en decentralt organiseret læreruddannelse virke indenfor altså hvad skulle være mindste fællesnævner for alle institutioner (f.eks. mål og ckf, antal ects ) - Decentralt planlagte naturfaglige læreruddannelser kunne udnytte nogle muligheder eller kompetencer, der specielt er til rådighed for den enkelte institution. Det kunne dreje sig om et tilhørsforhold til et universitet og dets faglige og fagdidaktiske miljøer. Den decentrale organisering kunne også fokusere på det geografiske opland, som professionshøjskolen 5

6 typisk uddanner lærere til et mindre geografisk opland vil normalt skabe tætte relationer mellem uddannelsessted og grundskoler og dermed nemmere kommunikation og samarbejdsmuligheder, f.eks. omkring lærerstuderendes praktik. Decentraliseringen kunne også slå igennem med en større grad af internationalisering med systematisk inddragelse af praktik i andre lande i naturfagene. - Der kunne således opstilles et antal modeller på, hvordan de naturfaglige linjefag kunne praktiseres i mere deregulerede versioner, f.eks. en model med udgangspunkt i en mindre uddannelsesafdeling, en mellemstor læreruddannelsesinstitution samt en institution med stort optag og produktion af naturfaglige lærerstuderende. 20. februar 2012, Naturfagsforeningen og UCNatNet. 6

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse

Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse Følgegruppen for læreruddannelsen Resume Følgegruppen præsenterer en alternativ model for naturfag, som er i overensstemmelse med anbefalingerne

Læs mere

Naturfagene i den nye læreruddannelse?

Naturfagene i den nye læreruddannelse? Aktuel analyse 65 Naturfagene i den nye læreruddannelse? Steffen Elmose, UC Nordjylland Lene Beck Mikkelsen, NTScenteret Abstract: Artiklen præsenterer en gennemgang af naturfagenes situation på læreruddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering

Læs mere

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende

Læs mere

Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?

Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes. Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1 Linjefag - Åben Uddannelse Læreruddannelsen i Skive 2010 Linjefag som enkeltfag Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens linjefag som enkeltfag under Åben Uddannelse med start i august 2010.

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Læreruddannelsen har behov for en ny Dick Fosbury!

Læreruddannelsen har behov for en ny Dick Fosbury! Udgave 10. august 2010 Tale på undervisningsministerens Sorø-møde d. 10. august, ca. 15 minutter, revideret version v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen om læreruddannelsen Læreruddannelsen

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning

Læs mere

Tæt på skolens hverdag!

Tæt på skolens hverdag! Læreruddannelsen i skive Tæt på skolens hverdag! enkeltfag Åben Uddannelse Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... viauc.dk/laereriskive ENKELTFAG OG OPTAGELSESBETINGELSER undervisningsfag

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat Til Forskningsudvalget Folketinget Den 1. december 2014 Orientering om udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere Som opfølgning

Læs mere

Naturfagene i den nye læreruddannelse

Naturfagene i den nye læreruddannelse MONA 2007 2 7 Naturfagene i den nye læreruddannelse Peter Norrild (fhv. rektor for Aalborg Seminarium, seniormedarbejder ved CVU Nordjylland og DPU) Den nye læreruddannelse, der får virkning fra 1. august

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse

En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Censormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook

Censormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Den røde tråd i nye fælles mål

Den røde tråd i nye fælles mål 92 Den røde tråd i nye fælles mål Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Solrød kommune Kommentar til Peter Norrilds aktuelle analyse På vej mod nye mål i folkeskolens naturfagsundervisning i MONA,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udsigt til bedre læreruddannelse

Udsigt til bedre læreruddannelse 66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte

Læs mere

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T DaDi - Netværk for forskning i Danskfagenes Didaktik Hvilken viden og hvilken forskning anvendes i danskundervisningen på læreruddannelserne hvordan

Læs mere

Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin

Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne 1 Færøernes Seminarium (lærerskole) blev fusioneret med Færøernes Universitet i 2008 Er nu en del af fakultetet for humaniora, samfundsvidenskab og pædagogik

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Naturfagskonferencen 2007: Fremtidens naturfag i den digitale verden. CAND-konference. Dansk Naturvidenskabsfestival 2007: Vand og Is.

Naturfagskonferencen 2007: Fremtidens naturfag i den digitale verden. CAND-konference. Dansk Naturvidenskabsfestival 2007: Vand og Is. I denne sektion bringes nyheder og annonceringer af arrangementer, konferencer mv. af ikke-kommerciel karakter. Redaktionen vurderer indsendte forslag, bl.a. ud fra deres relevans for MONAs læsere. 84

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse, november 2014

Projektbeskrivelse, november 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Det toårige program afholdes af nonprofit foreningen Teach First Danmark i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol Projektbeskrivelse,

Læs mere

Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive

Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2 Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder

Læs mere

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX MBU konference Mogens Enevoldsen Teknisk Gymnasium AARHUS TECH 15. marts 2013 Slide nr. 2 TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX 1. Teknologisk dannelse kort afgrænsning 2. Teknologisk

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere