Skoleregnskaber for udbyderne af gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Skoleregnskaber for udbyderne af gymnasiale uddannelser November 2015

2 Skoleregnskaber Offentlige almene gymnasier og hf-kurser Omkostningsfordeling almene gymnasier og hf-kurser Årets resultat almene gymnasier og hf-kurser Resultatet for den gymnasiale undervisning almene gymnasier og hf-kurser VUC Omkostningsfordelingen - VUC Årets resultat - VUC Resultatet for den gymnasial undervisning - VUC Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Omkostningsfordeling på erhvervsskolerne Årets resultat - erhvervsskoler Det gymnasiale undervisningsresultat - erhvervsskoler De private udbydere af gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Skoleresultater for det enkelte almene gymnasium og hf-kursus Bilag 2a - Undervisningsresultater for almene gymnasier og hf-kurser Bilag 2b Undervisningsresultat 2013, almene gymnasier og hf-kurser Bilag 3a. Resultater for det enkelte VUC Bilag 3b. Samlet overskudsgrad seneste to regnskaber - VUC Bilag 4 - Undervisningsresultater for gymnasial undervisning på VUC Bilag 5 - Resultater for den enkelte erhvervsskole Bilag 6 Undervisningsresultater for gymnasial undervisning - erhvervsskoler (med EUX) Bilag 7 - Undervisningsresultater for gymnasial undervisning på erhvervsskoler (Uden EUX) Bilag 8 - Skoleresultater for private udbydere af gymnasial uddannelse Bilag 9. Overskudsgrad de to seneste regnskaber - private udbydere Bilag 10. Gymnasiale driftsindtægter og undervisningsløn pr årselev for private udbydere (deltagerbetaling med i indtægter) Bilag 11. Selveje: Overskud er ikke et mål i sig selv for uddannelsesinstitutioner / 60

3 Skoleregnskaber 2014 De gymnasiale uddannelser er de fire hovedretninger stx, hf, hhx og htx. Uddannelserne udbydes hovedsagelig på selvejende institutioner, der drives som semiprivate institutioner. De konkurrerer om eleverne, prioriterer økonomien, ejer bygningerne, ledes af bestyrelser og får offentligt tilskud. Skolerne udsættes for økonomiske tilsyn, hvor skoler med underskud i et par år i træk bliver betragter som bekymrende. Likviditeten har betydning for, om skolerne kan vedligeholde, investere og betale enhver sit. Skolerne har behov for egenkapital, hvis de skal lånefinansiere, og de bærer ansvaret for kapacitetstilpasninger. De tidligere amtslige institutioner overtog utidssvarende misholdte bygninger og en negativ egenkapital. Tilskudsmæssigt har skolerne siden 2010 haft en overhængende trussel i finanslovsforslagene om nedskæringer på 2 pct. pr. år - stigende til samlet 8 pct. - uden at dette dog i sidste ende endnu er blevet realiseret. Samtidig er der forventninger om faldende elevtal både som følge af faldende ungdomsårgange, men også på grund af politisk ønske om at flytte elever fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne. Generelt forventes selvejende institutioner at tilpasse sig de statslige indtægter. Det har størstedelen af de offentlige udbydere af gymnasiale uddannelser også gjort. I figur 1 ses andelen af skoler fordelt på deres samlede overskud i forhold til deres omsætning, den såkaldte overskudsgrad. Heraf ses, at kun 11 institutioner svarende til 5 pct har underskud. 35 pct. af skolerne har et overskud på mellem 0 og 2 pct. af deres omsætning. Hvis regeringens finanslovsforslag for 2016 vedtages, vil 40 pct. af skolerne eller 2 ud af 5 alt andet lige have underskud i Der mangler her en konsekvens af finansloven for 2015, hvor der var en omlægning på 3 pct. fra undervisningstaxameteret til det sociale taxameter, udkantstilskud og pædagogikum. Dette var en forskydning mellem skoler og mellem uddannelser. Figur 1. Opdelt overskudsgrader på offentlige udbydere af gymnasial uddannelse 10% 10% 5% 5% 18% 5% 13% 17% 17% <0 0<1 pct 1<2 pct 2<3 pct 3<4 pct 4<5 pct 5<6 pct 6<7 pct >7 pct 3 / 60

4 En nærmere analyse af overskuddet viser, at skolerne med højeste overskudsgrad står for 36 pct. af overskuddet,men kun for 10 pct. af omsætningen. Modsat står skoler med 12 pct. af overskuddet for halvdelen af omsætningen. Samlet set har udbyderne af gymnasial uddannelse et overskud på 619 mio. kr. eller 2,6 pct. af omsætningen. Skolerne omsætter for 23 mia. kr. og har frie midler (omsætningsaktiver) svarende til 28 pct. af omsætningen. De frie midler gør skolerne i stand til at kunne betale deres omkostninger i et kvartal uden indtægter. Økonomikyndige har udtalt, at en likviditet på pct. af omsætningen er en god tommelfingerregel for at få likviditeten til at balancere hen over året. Dog skal man være opmærksom på, at skolen ved investeringer har medbestemmelse i forhold til om der lånefinansieres, eller om der bruges af likviditeten. Tabel 1. Overblik over samlede områderegnskaber for udbydere af gymnasial uddannelse VUC Erhvervsskoler Almene gymnasier/hf Private gymnasier/hf Årets resultat (mio.) Resultat i pct. af omsætning 3,8% 1,5% 3,5% 2,8% 2,6% Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio.) Egenkapital (mio.) Egenkapital/omsætning 31% 54% 19% 59% 39% Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver/omsætning 35% 26% 29% 31% 28% Likviditetsgrad 81% 75% 88% 110% I alt Skolerne har i 2014 en samlet egenkapital på 9,5 mia. kr. En egenkapital der i større omfang end normalt findes i likviditet frem for mursten. Det skyldes, at flere institutioner har købt deres bygninger kontant. Samlet set er egenkapital et udtryk for, hvad der er tilbage af penge, hvis skolen lukker og betaler enhver sit. Det anvendes også som et udtryk for friværdi, og det kan derfor ses som den enkelte skoles lånemulighed. En del af de tidligere amtslige institutioner vil kunne låne mere end deres egenkapital, fordi deres bygninger stadig er vurderet til købsprisen. En købspris, der flere steder ligger under den offentlige vurdering. Et væsentligt regnskabstal er resultatet for den gymnasiale undervisning. Det gymnasiale resultat/undervisningsoverskud er indtægterne til den gymnasiale undervisning (primært underisningstaxameteret) fratrukket skolens gymnasiale undervisningsomkostninger (primært løn, bogindkøb, elevcomputere og efteruddannelse). Indtægtssiden indeholder blandt andet undervisningstaxameter, færdiggørelsestaxameter, udkantstaxameter, brobygning og pædagogikum. Under omkostningerne findes fx lærerløn, løn til pædagogiske ledere, kompetenceudvikling, studievejledning og bogindkøb. Resultatet for gymnasial undervisning findes 4 / 60

5 ikke direkte i årsrapporten, men er fra skolernes egen indberetning til undervisningsministeriet. Tabel 2 opgørelse over skolernes gymnasiale undervisningsresultat Gymnasialt undervisningsresultat Gymnasial overskudsgrad Gymnasialt undervisningsresultat Gymnasial overskudsgrad Almene gymnasier og 362 5,9% 286 5% hf-kurser VUC 125 8,7% 143 9% Erhvervsskoler 149 (146) 5,7% 114 4,5% I alt 636 6,2 543 Det samlede gymnasiale undervisningsoverskud er på 636 mio. kr. Det kan omregnes til et overskud svarende til gymnasielærere. Overskuddet for den gymnasiale undervisning er større i 2014 end året før. Overskuddet er samlet steget med 90 mio.kr., hvilket svarer til en stigning på 16 pct. Overskuddet dækker over en stigning i omsætningen og aktivitet, men også i en højere overskudsgrad hos de almene gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler. Den gymnasiale undervisningsoverskudsgrad er på 8,7pct. på VUC. Det er den højeste overskudsgrad. På de almene gymnasier og hf-kurser er den på 5,9 pct., mens den ligger på 5,5 pct. på erhvervsskolerne. Det er vanskeligt at sige, hvad det gymnasiale undervisningsoverskud går til, men meget tyder på, at resurserne til den gymnasiale undervisning primært går til skolens samlede overskud og bygningsinvesteringer på flere almene gymnasier og hfkurser, mens erhvervsskolernes overfører det til administration og bygninger og i mindre grad til overskud. Der er stor spredning i resultatet af den gymnasiale undervisning. Udbydere med de størst gymnasiale overskud står for 10 pct. af omsætningen, men for 28 pct. af overskuddet. I de følgende afsnit behandles de enkelte institutionsformer hver for sig. 1. Offentlige almene gymnasier og hf-kurser De offentlige almene gymnasier og hf-kurser udbyder som hovedregel kun gymnasial uddannelse. Det betyder, at skolerne er mere følsomme overfor udsving i elevtaxameteret og i antallet af gymnasiale elever end erhvervsskoler og VUC. De almene gymnasier og hfkurser blev selvejende med en såkaldt negativ åbningsbalance, hvilket betød at deres egenkapital var negativ. Egenkapitalen - og hermed skolens friværdi - har derfor været et særligt fokus for bestyrelser, ledelser og Undervisningsministeriet. Denne fokus har ændret sig de seneste år og er skiftet til likviditeten/omsætningsaktiver altså hvor mange penge, man hurtigt kan komme til. 5 / 60

6 De offentlige almene gymnasier og hf-kurser havde et overskud på knap 300 mio. kr. i Det er 43 mio. kr. mere end i Overskuddet svarer til en overskudsgrad på 3,5 eller et overskud pr. årselev på kr. Overskuddet bygger på årselever og en omsætning på 8,4 mia. kr. Samlet set har skolerne en mindre fremgang i elevtal og omsætning. De har en samlet egenkapital på 1,6 mia. kr. og en likviditetsgrad på over 110. Det betyder, at skolerne kan betale deres kortfristede gæld 1,1 gang. Institutionerne har en likviditet (omsætningsaktiver) på over 2 mia. kr. Samlet viser de overordnede tal, at skolerne har opbygget et økonomisk grundlag de seneste 7 år. Institutioner, der har været selvejende i længere tid, har normalt ikke en likviditet, der overstiger egenkapitalen, fordi en stor del af egenkapitalen er i mursten. En af årsagerne til, at dette ikke gælder for de almene gymnasier og hf-kurser, er, at skolerne købte deres bygninger på baggrund af en betalingsevnemodel, der efterfølgende er fastholdt i vurderingen i regnskabet. Blev vurderingen frigivet, ville skolerne samlet have en større egenkapital. Tabel 1.1. Nøgletal almene gymnasier og hf-kurser Forskel Årets resultat (mio. kr.) Overskudsgrad 3,5% 3,1% Resultat pr. årselev Årselever Egenkapital (mio. kr.) Likviditetsgrad 113% 92% Omsætning (mio. kr.) Omkostningsfordeling almene gymnasier og hf-kurser Skolernes omkostninger kan opdeles på forskellige formål. Tabel 1.2 viser fordelingen af de samlede omkostninger på disse formål. Opgørelsen viser, at omkostningerne til undervisningens gennemførelse er faldet i pct. af de samlede omkostninger. Modsat er fællesudgifterne (ledelse, administration, varme mv.) steget. Omkostningerne til fællesudgifterne er steget med 66 mio. kr. Det på trods af at flere skoler har ændret deres praksis til gældende regler, så pædagogiske ledere indgår under undervisning. Samtidig har der været effektiviseringskrav i flere år på indkøb mv. Tabel 1.2. Omkostningsfordeling almene gymnasier og hf-kurser I mio. kr. I pct. I mio. kr. I pct. Undervisningens gennemførelse ,8% ,0% Fællesudgifter/Ledelse og administration 800 9,6% 734 9,0% Bygninger og finansielle omk ,4% ,4% Omkostninger til særlige tilskud 77 0,9% 74 0,9% 6 / 60

7 Omkostninger til kostafdeling i alt 65 0,8% 60 0,7% Årets resultat 296 3,5% 253 3,1% Definition af omkostningsgrupperne findes på: Det er normal praksis, at skolerne og ministeriet udarbejder omkostningsfordelinger i forbindelse med årsregnskaberne. Umiddelbart er tallene dog vanskelige at anvende til meget. Det skyldes især, at der i analysen ikke er tal for indtægtsfordelingen og elevsammensætningen, herunder om der har været ændringer i de politiske vedtagne taxametre eller i andelen af unge, der har udløst færdiggørelsestaxameter. Et bedre mål for institutionernes resurseprioriteringer er at sammenholde de politiske taxametre med skolens omkostninger. Opgørelsen er dog lidt forsimplet, da institutionerne også har andre indtægter. Tallene for de almene gymnasier og hf-kurser viser, at undervisningstaxameteret ikke anvendes fuldt ud til undervisning. Derimod overstiger bygninger og finansielle omkostninger indtægterne til bygningerne. Det kan delvist skyldes det efterslæb, som Undervisningsministeriet videreførte til skolerne, da de købte bygningerne, og delvist kan det skyldes et generelt behov for at modernisere skolerne. En modernisering, som en del af skolerne stadig er i gang med eller skal i gang med. Endelig kan der være skoler, der overinvesterer i bygningerne. Tabel 1.3. Omkostningsfordeling og takstfordelig almene gymnasier og hf-kurser Omkostninger Taxameter Taxameter (estimeret ud fra indtægter) Undervisningens gennemførelse 71% 79% 76% Ledelse og administration 10% 10% 13% Bygninger og finansielle omk. 16% 11% 11% Overskud 4% 0% 0% Opgørelsen er forsimplet, taxameteret er uden frafald og grundtilskud og estimatet er uden øvrige indtægter. Samtidig kan man se af regnskaberne, at der anvendes 73 pct. af omkostningerne på løn og lønafhængige omkostninger samlet for institutionerne. I 2013 var det 74 pct. Ser man alene på lønudgiften på undervisning, er den på 62 pct. af den samlede omsætning og 64 pct. af det samlede statslige tilskud. 1.2 Årets resultat almene gymnasier og hf-kurser Det samlede resultat for 2014 var et overskud på knap 300 mio. kr. Bag det er der store variationer mellem skolerne. Den enkelte skoles overskud pr. årselev, overskudsgrad og andre nøgletal kan ses af bilag 1. Samlet findes der 121 offentlige almene gymnasier og hf-kurser, der tilsammen har et overskud på 296 mio. kr. i Af dem har 4 skoler et underskud, og 117 skoler har overskud. I figur 1.1 er skolerne indsat ud fra deres overskudsgrad. Heraf fremgår det, at 3 pct. af sko- 7 / 60

8 lerne har underskud. Holder man overskuddene op mod finanslovsforslaget for 2016 med en besparelse på 2 pct., vil 33 pct. af de almene gymnasier og hf-kurser alt andet lige komme ud med røde tal. Medtager man EUD-reformen, hvor forligspartierne har indgået budgetaftale, der betyder en besparelse på 3,6 pct. yderligere på stx, vil omkring 3 ud af 4 gymnasierne alt andet lige have underskud. Figur 1.1 Andel af almene gymnasier og hf-kurser med en given overskudsgrad 7% 10% 12% 3% 14% 7% 16% 12% 19% <0 0<1 pct 1<2 pct 2<3 pct 3<4 pct 4<5 pct 5<6 pct 6<7 pct >7 pct En sammenligning med skoleresultaterne for 2013 viser, at der er færre skoler med underskud i Spændet mellem gymnasiernes overskud går fra et underskud på 1,7 mio. kr. til et overskud på 11,5 mio. kr. Gennemsnitligt er overskuddet pr. skole på 2,4 mio. kr. Det er højere end sidste år. Tabel 1.4. Årets resultat almene gymnasier og hf-kurser Antal gymnasier Med overskud Med underskud 4 14 I alt Resultat (mio. kr.) Min -1,7-8,1 Max 11,5 9,8 Gns. 2,4 2,1 Spredningen mellem skolernes overskud fremgår ved at se, hvor stort et overskud de største overskudsgrader står for i forhold til deres omsætning. Opgørelsen viser, at 17 pct. af overskuddet skabes af kun 5 pct. af omsætningen i sektoren. Institutioner med 10 pct. af omsætningen i sektoren står for 26 pct. af overskuddet. Modsat står de 10 pct. med lavest resultat for et underskud på 0,7 pct. Ser man på de 62 skoler, der har de laveste resultater, står de for 50 pct. af omsætningen, men kun for 20 pct. af overskuddet. Opgørelsen viser altså, at få skoler står for en stor andel af overskuddet. 8 / 60

9 Overskudsgrad Tabel 1.5. Fordelingen af overskud - almene gymnasier og hf-kurser (omsætningen) Overskud Overskudsgrad Andel af overskud Højeste femtedel 50,1 11% 17% Højeste decil 77 10% 26% Højeste kvartil 147 7% 49% Laveste kvartil 14 5% 5% Laveste decil -2 0% -0,7% Laveste femtedel -4-1% -1,3% Når man taler institutionsdrift, bliver stordriftsfordele typisk et tema. Derfor er det undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem overskudsgrad og skolestørrelse, når man ser på de almene gymnasier og hf-kurser. Figur 1.2 viser, at en sådan sammenhæng ikke findes for de almene gymnasier og hf-kurser. Figur 1.2 sammenhæng mellem overskudsgrad og årselever almene gymnasier og hf kurser 16% 14% 12% 10% 08% 06% 04% 02% 00% -02% -04%,0 200,0 400,0 600,0 800,0 1000,0 1200,0 1400,0 1600,0 Årselever Samlet underskud almene gymnasier og hf-kurser Skolerne med de laveste resultater har umiddelbart været bedre til at tilpasse deres omkostninger til indtægterne i 2014, end det var tilfældet i I 2014 er der 4 almene gymnasier og hf-kurser, der har underskud mod 14 skoler i De fire skoler har et samlet underskud på 3,7 mio. kr. I 2013 var det største underskud på 8,1 mio. kr., mens det i 2014 er 1,7 mio. kr. Skolen med det største underskud i 2013 Kongsholm Gymnasium og hf - er fusioneret, og skolen indgår derfor ikke længere som et alment gymnasium, men som en erhvervsskole. De fire skolers underskudsgrad er på mellem 0,9 og 2,4 pct., mens de samme skoler havde et overskud på mellem 0,5 og 6,7 pct. i Skolernes har meget forskellige forklaringer på 9 / 60

10 deres underskud. Herlev Gymnasium har foretaget en omprioritering af lån. Det giver kurstab og underskud i år, men en besparelse de kommende år. Århus Statsskole havde uforudsete omkostninger til bekæmpelse af skimmelsvamp, mens underskuddet på Frederiksværk Gymnasium og Vestjysk Gymnasium Tarm skyldes faldende elevtal, små klasser og mindre vedligeholdelsesarbejde på bygningerne. Generelt budgetterer en stor del af de almene gymnasier og hf-kurser med et såkaldt positivt 0. Et mindre underskud et år betyder ikke, at skolen har økonomiske vanskeligheder. Det vil typisk være udtryk for mindre uforudsete omkostninger, et større frafald end budgetteret eller investeringsprojekter, der øges/forskydes Samlet overskud almene gymnasier og hf-kurser Der er 117 almene gymnasier og hf-kurser, der har overskud i En stor del af institutionerne har et mindre overskud, mens en mindre del af skolerne står for en stor andel af overskuddet. De 7 institutioner med størst overskud står for 5 pct. af omsætningen, men for over tre gange så meget overskud - nemlig 17 pct. Gennemsnitligt har de 7 institutioner en overskudsgrad på 11 pct. svarende til kr. pr årselev. Fire af de 7 skoler befandt sig også i "top 7" i Det drejer sig om Falkonergårdens Gymnasium og Hf, Munkensdam Gymnasium, Ordrup Gymnasium og Gammel Hellerup Gymnasium. Alle fire skoler har et forholdsvis stærkt elevgrundlag, og to af skolerne har væsentlig flere elevansøgninger, end de har kapacitet til. I årsregnskaberne fremhæver skolerne store klassestørrelser, lavt frafald, generationsskifte i lærerkollegiet samt vedligeholdelse og investeringsplaner som årsagen til de store overskud. Især stabile, store klassestørrelser giver en god økonomi. Om de store klassestørrelser stammer fra lavt frafald eller fra tilkomne elever/ventelister, der fylder klasserne op igen i løbet af året, giver samme vilkår. Årsagen, til at det giver gode vilkår, er, at en stor del af omkostningerne knytter sig til den enkelte klasse - både i forhold til bygningerne/kapacitet og i forhold til undervisningen Geografisk inddeling almene gymnasier og hf-kurser Ser man geografisk på resultaterne inddelt i de tidligere amter, så er der spredning i resultaterne fra gennemsnitligt 1,9 pct. i overskud i storstrøm til 6,6 pct. i Sønderjylland. Bag områderne findes der store variationer, dog med en tendens til at alle skolerne i Sønderjylland har store overskudsgrader og højere likviditet end egenkapital. Skoleresultater inddelt geografisk kan ses af bilag 1a. Tabel 1.6. Geografisk fordeling af overskuddet I mio. kr. Overskudsgrad Pr. årselev Storstrøm 1,5 1,9% 669 Ringkøbing 1,6 2,0% 764 Nordjylland 1,4 2,1% 722 Frederiksborg 1,7 2,4% / 60

11 Vestsjællad 2,1 2,8% 807 Århus 2,2 3,3% 785 Fyn 2,6 3,4% 735 Vejle 2,8 3,6% 810 Roskilde 2,9 3,6% 985 Ribe 2,5 4,2% 671 Viborg 2,8 4,4% 693 Københavns Amt 2,9 4,6% 835 København 2,7 4,8% 941 Frederiksberg 4,8 5,4% 681 Sønderjylland 4,8 6,6% 802 Gennemsnitsskole 2,4 3,5% Resultatet for den gymnasiale undervisning almene gymnasier og hf-kurser GL indhenter oplysninger fra Undervisningsministeriet om indtægter og omkostninger til den gymnasiale undervisning. På de fleste af de almene gymnasier og hf-kurser vil oplysningerne tilnærmelsesvis være at finde i årsregnskabet, men flere omkostninger og indtægter kan være svære at placere præcist. Oplysninger fra Undervisningsministeriet er derfor mere nøjagtige og detaljerede. Der kan dog være nogle undervisningsomkostninger, der ikke fremgår, da det ikke indgår som en specifik gymnasial undervisningsopgave. Herudover er opgørelserne ikke bedre end den indberetning, skolerne har lavet til ministeriet. I 2014 har de almene gymnasier og hf-kurser et overskud på 362 mio. kr. på den gymnasiale undervisning. De får altså 362 mio. kr. mere ind i gymnasiale undervisningsindtægter, end de anvendte til den gymnasiale undervisning. Skolerne havde en gymnasial anvendelsesprocent på 94,1 pct. eller modsat en gymnasial undervisningsoverskudgrad på 5,9 pct. Et overskud, der anvendes til andre formål. Overskuddet på undervisningen svarer til, at der kunne være anvendt 6,5 pct. ekstra til f.eks. løn til gymnasial undervisning. Det svarer til over 650 ekstra lærerårsværk eller gennemsnitligt godt 5 årsværk pr. skole, der er gået op i administration, bygninger og overskud i stedet for undervisning. Af opgørelsen ses, at indtægterne til gymnasial undervisning er steget med 3 pct., udgifterne til løn er steget med 2 pct. og øvrige udgifter med 7 pct. Samlet giver det et undervisningsresultat, der er steget med 27 pct. Tabel 1.7. Undervisningsresultat - almene gymnasier og hf-kurser (mio. kr.) Ændring i pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse 6.189, % Udgifter til undervisning løn 5.205, % Udgifter til undervisning øvrigt % Undervisningsresultat % 11 / 60

12 Anvendelsesprocent 94,1% 95,5% Lønanvendelse 84% 85% Anvendelse øvrig 10% 10% Heraf regionalt tilskud Det gymnasiale undervisningsresultat og anvendelsesprocenten er opgjort for det enkelte almene gymnasium og hf-kursus i bilag 3. Når resultaterne vurderes, skal man være opmærksom på, at udkantstaxameteret (op til 2,5 mio. kr.) indgår i opgørelsen som undervisningsindtægt. I bilag 2a og b findes anvendelsesgrader for den gymnasiale undervisning. Her fremgår udkantstilskuddet specifikt i parentes. Der ses en positiv sammenhæng mellem skolens samlede resultat og undervisningsresultat. Der ses desuden en tendens til, at mindre skoler har en større gymnasial undervisningsanvendelsesgrad end store skoler. Samtidig er en stor del af skolerne med en stor anvendelsesgrad skoler, der modtager socialt taxameter i Disse skoler har dog også været med til at finansiere taxameteret i 2015 ved en nedsættelse af undervisningstaxameteret. I den samlede opgørelse af den gymnasiale undervisningsoverskudsgrad i figuren nedenfor fremgår spredning mellem de almene gymnasier og hf-kurser tydeligt. 15 pct. af skolerne har i dag underskud på den gymnasiale undervisning. Bliver finanslovsforslaget med krav om to pct. besparelse realiseret, vil 25 pct. have underskud. Med EUD-aftalens gennemsnitlige besparelse på 3 pct. vil 45 pct. af skolerne gå i rødt. (20 pct. ekstra, hvis finanslovsforslaget om yderligere 2 pct. i 2017 vedtages). En stor andel af det gymnasiale overskud går til skolernes samlede overskud, men en del går også til administration, ledelse og bygninger. Det betyder, at skoler med overskud på den gymnasiale undervisning stadig kan have et samlet underskud og omvendt. Figur 1.3 Gymnasial overskudsgrad - almene gymnasier og hf-kurser 10% 11% 14% 20% 15% 6% 10% 14% <0 0<2 2<4 4<5 5<7 7<9 9<11 11< 12 / 60

13 1.3.1 Underskud på gymnasial undervisning Opgørelsen i bilaget viser, at der er 18 almene gymnasier og hf-kurser, der anvender flere resurser til gymnasial undervisning, end der er undervisningsindtægter til. De 18 skoler har et samlet underskud på undervisningen på 16 mio. kr. To ud af tre af skolerne anvendte også mere end 100 pct. sidste år. Skolernes anvendelsesgrad kan være en bevidst prioritering af elevernes læring/undervisningens kvalitet, oprettelse af bestemte hold/klasser mv. Underskuddet kan modsat også skyldes en forskydning i lærersammensætningen til en højere gennemsnitsløn eller små klasser og holdstørrelser. 3. g-klasser med 22 elever udløser væsentligt færre ressourcer end klasser med 27 elever. 2/3 af skolerne har en højere anvendelsesprocent på øvrige omkostninger til undervisningen end de gennemsnitlige 10 pct. Det kan være en prioritering af undervisningsmidler, undervisningsudstyr, lærerarbejdspladser eller lignende. En overvægt at skoler, der modtager socialt taxameter i 2015, anvender flere resurser på undervisningen, end der er indtægter. Det drejer sig om 7 skoler. Det viser, at deres elevgrundlag består af relativt flere svagere elever, samt at de vil få et bedre resultat i 2015, omend det for de fleste er et mindre beløb. Der er også en overrepræsentation af skoler, der modtager udkantstilskud blandt disse skoler. Det gælder både Lemvig, Morsø, Nakskov og Frederiksværk. Gymnasiet med det største underskud på den gymnasiale undervisning er Frederiksværk gymnasium. Det har også underskud i forhold til det samlede resultat. Anvendelsesgraden ligger på 108, hvilket betyder, at de har omkostninger for 8 pct. mere, end der er indtægter, eller at de har et underskud på den gymnasiale undervisning på 8 pct. Skolen ligger i et udkantsområde, men er elevmæssigt så stor, at den kun modtog 0,1 mio. kr. mod de opnåelige 2,5 mio. kr. Samtidig har den relativt små klasser i 2. og 3. g på grund af omvalg mv. Skolen modtager i år det nye sociale taxameter for hf på 0,6 mio. kr. Et beløb, der ville have sikret skolen et samlet overskud, men stadig have givet underskud på undervisningen Overskud på gymnasial undervisning I 2014 anvendte 103 almene gymnasier og hf-kurser færre resurser til undervisningen, end der var undervisningsindtægter til i Det er flere end sidste år. Ser man på de skoler, der har lavest anvendelsesgrad, så har de et overskud på 22 pct. af det samlede overskud, mens de kun står for 9 pct. af undervisningsforbruget. Skolernes overskud kan være udtryk for en bevidst prioritering og/eller et pres på lærernes arbejdsvilkår. Det kan også skyldes en forskydning i sammensætningen af lærerkollegiet, der giver en lavere gennemsnitsløn end de øvrige skoler eller lavt frafald. Der er 23 skoler, der anvender under 90 pct. af undervisningsindtægterne til undervisningen. Der er kun 1 af de 23 skoler med overskud på den gymnasiale undervisning, der modtager udkantstilskud, og to der vil modtage socialt taxameter i år. Fjerritslev Gymnasium har både 13 / 60

14 udkantstilskud og får nu også socialt taxameter. Meget tyder dog på, at skolen enten har en ualmindelig stor administration, eller at den konterer nogle uddannelsesledere forkert. Skolen, der anvender færrest af undervisningsresurserne til undervisning, er Greve Gymnasium. Skolen har et overskud på 10 mio. kr., hvilket er over dobbelt så meget som skolens samlede overskud. Skolen har en anvendelsesgrad på 85 pct. fordelt på 77 pct. til løn og 8 pct. til øvrige formål til undervisningen. I regnskabet nævnes ikke andet end væsentlige omkostninger til vedligeholdelse og investering i bygningerne. Skolen har knap 26 elever i klasserne i 3.g og samlet knap 27 elever. 2. VUC I 2014 omsatte VUC for over 3 mia. kr. med en aktivitet på over årskursister. Samlet set har de oplevet stigning i aktivitet og omsætning fra 2013 til VUC har haft en stigende omsætning og en stigende aktivitet. VUC-kurserne har et samlet resultat for 2014 på 115 mio. kr. før ekstraordinære omkostninger og 139 mio. kr. efter. Der er et center, der har haft en ekstraordinær indtægt på 23,5 mio. kr. på salg af en ejendom. Før de ekstraordinære resultater er overskudsgraden 3,9 pct. Det samlede overskud er dermed mindre end i 2013, både i kroner og i overskudsgrad. Blandt andet som følge af overskuddene er deres egenkapital steget til 933, det svarer til omkring 30 pct. af omsætningen. Likviditetsgraden er faldet. Faldet skyldes formentlig investeringer i anlæg, delvist betalt med de opsparede midler. Tabel 2.1 Nøgletal VUC VUC Forskel Årets resultat (mio.kr.) 115/ Resultat i pct. af omsætning 3,9%/4,5% 4,7% Resultat pr. årskursist 3.932/ Årskursist Omsætning (mio. kr.) Egenkapital (mio. kr.) Likviditetsgrad 81% 92% 2.1 Omkostningsfordelingen - VUC Den samlede omkostningsfordeling for al aktivitet på VUC ses af tabel 9. Modsat de almene gymnasier udbyder centrene mange forskellige uddannelser. Derfor kan ændringerne i omkostningsfordelingen være et udtryk for ændringer i tilgangen til de forskellige uddannelser. Ser man på ændringerne fra 2013 til 2014, bliver der anvendt mindre på undervisningen, mens overskuddet er lavere. Herudover anvendes der mere til bygninger/finansielle omkostninger, men det opvejes af færre omkostninger til ledelse og administration mv. 14 / 60

15 Tabel 2.2 Omkostningsfordeling VUC (Løbende priser) I mio. kr I pct. af omsætning I mio. kr. I pct. af omsætning Undervisningens gennemførelse ,1% ,7 Ledelse og administration ,7% ,5 Bygninger og finansielle omk ,9% ,3 Særlige tilskud 45 1,5% 51 1,8 Overskud 115 3,8% 138 4,7 Definition af omkostningsgrupperne findes på: En omkostningsfordeling er vanskelig at fortolke, når der er udbud af flere uddannelser med forskellige takster, hvis den ikke følges af andre oplysninger. En omkostningsfordeling på de enkelte uddannelser ville være mere anvendelig, især hvis den kombineres med en indtægtsfordeling. Det kan man desværre ikke gøre ud fra årsregnskaberne alene. Dog er det muligt - noget forsimplet - at lave en indkomstfordeling som ses i tabel 10 for VUC. Her ses, at der umiddelbart bruges færre omkostninger på undervisningen, end der kommer ind, mens ledelse mv. ligger under og bygninger ligger over. Tabel 2.3 Indtægter og omkostninger på formål på VUC Omkostninger Taxameter (estimeret ud fra indtægter) Undervisningens gennemførelse 70% 75% Ledelse og administration 13% 15% Bygninger og finansielle omk. 13% 11% Overskud 4% 0% 2.2 Årets resultat - VUC Som illustreret nedenfor er der væsentlig forskel på de enkelte kursers samlede resultater for Det enkelte kursusresultat og forskellige nøgletal kan ses af bilag 3 og tabel 7. Samlet set er overskuddet gennemsnitligt det samme som året før, mens spredningen i overskuddene er øget lidt. Det største overskud er på 29,4 mio. kr., mens et center har et underskud på 2,7 mio. kr. Det gennemsnitlige overskud er som året før på 5,8 mio. kr. Tabel 2.4 Årets resultat VUC Antal VUC Med overskud Med underskud / 60

16 I alt Resultat (mio. kr.) Min -2,7-1,8 Max 29,4 30,1 Gns. 5,8 5,8 Det samlede overskud på VUC er ikke ligeligt fordelt på de 24 centre. Ser man på centerresultaterne, så er der en lille andel af skoler, der står for en stor del af overskuddet. De to VUC ere med størst overskud står for 10 pct. af omsætningen, men 35 pct. af overskuddet. Ser man på de 6 centre med størst overskud, står de for 25 pct. af omsætningen, men for 58 pct. af overskuddet. Modsat står de 6 centre med lavest overskud for 25 pct. af omsætningen, men -2 pct. af det samlede overskud. Samtidig kan man se, at en meget stor del af institutionerne - 11 centre - står for 50 pct. af omsætningen, men kun 16 pct. af overskuddet. Tabel 2.5. Fordelingen af overskud på VUC Overskud Overskudsgrad Andel af overskud Højeste decil - 1 center 40 13% 35% Højeste kvartil - 6 centre 67 9% 58% Laveste halvdel - 11 centre 19 1% 16% Laveste kvartil - 5 centre -3 0% -2% På figuren nedenfor ses spredningen i overskudsgrad på VUC. Der er underskud på 12 pct. af centrene. Der er 12 pct., der ligger på en overskudsgrad på mellem 0 og 2 pct. Disse vil alt andet lige få underskud, hvis forslaget til finansloven og de to pct. besparelser i 2016 bliver vedtaget. Herudover kom VUC i fokus i forbindelse med det nyeste forlig vedrørende finansieringen af EUD-reformen fra Det er dog vanskeligt at beregne konsekvenserne gennemsnitligt, da især ændringen i taxameteret for e-læring vil ramme ift. udbud. 16 / 60

17 Figur 2.1 Andel af VUC med en given overskudsgrad 4% 17% 12% 8% 4% <0 0<1 1<2 17% 13% 2<3 3<4 25% 4<5 5<6 6< Det er interessant at se, om der er en sammenhæng mellem overskudsgrad og antal årskursister, da dette vil kunne vise, om sektoren har stordriftsfordele eller ulemper. Grafen nedenfor viser, at der på samme måde som for de almene gymnasier og hf-kurser er en nærmest vandret tendenslinje. Det er altså ikke noget, der tyder på hverken stordriftsfordele eller ulemper. Figur 2.2 Sammenhæng mellem størrelse og overskudsgrad på VUC Samlet underskud - VUC Ser vi på det enkelte VUC, var der i 2014 tre VUC ere med underskud. Til sammenligning var der et center med underskud året før. De centre, der har underskud i 2014, er Horsens Hf og VUC, VUF og TH. langs hf og VUC. Centrene har underskud på mellem 0,2 og 3,3 pct. af omsætningen. 17 / 60

18 Det er forskellige årsager, der ligger bag de tre underskud. På Horsens hf og VUC skyldes underskuddet i følge institutionen mange kandidater i pædagogikum, udbetaling af merarbejde og sygdom. Også for TH. Lang skyldes underskuddet sygdom, men også om- og nybygning. Underskuddet på VUF var i 2014 på 1,5 mio. kr. svarende til 1,2 pct. af omsætningen. VUF er det eneste VUC, der også havde underskud sidste år. Umiddelbart ser det ud til at være eftervirkningerne af køb af nye bygninger sidste år. Herudover anvender VUF flere resurser til undervisning, end der er indtægter. Centeret har haft underskud de seneste 4 år. Bestyrelsen godkendte det samlede underskud i 2013 på grund af kursets ellers gode likviditet og egenkapital Samlet overskud - VUC Der er 21 centre med overskud i Der er stor forskel på overskudsgradens størrelse på de 21 centre, fra 0,2 pct. til et overskud på 12 pct. Det største overskud findes som tidligere år på VUC Syd (tidligere VUC Sønderjylland). Kurset har et overskud på 29,4 mio. kr., hvilket svarer til en overskudsgrad på knap 13 pct. VUC Syd har investeret og investerer fortsat i bygninger. Det er også forventningen, at de knap 30 mio. kr. skal anvendes til investeringen i bygningerne. VUC syd lægger i regnskabet vægt på, at de har oplevet stor vækst, og at de har effektiviseret, digitaliseret og professionaliseret, blandt andet omkring ledelse og administration. Det giver et økonomisk råderum. VUC Vestsjælland syd har en overskudsgrad på 12 pct. Som årsag til det store overskud nævnes her, at der er kommet ekstra elever, der har udløst undervisningstaxameter for 7 mio. kr., mens der kun har været stigning i omkostningerne til undervisningens gennemførsel på 2 mio. kr. Herudover nævnes, at der er få omkostninger til investering i bygninger, fordi der ikke er optaget lån. 2.3 Resultatet for den gymnasial undervisning - VUC Oplysningerne fra Undervisningsministeriet giver indsigt i indtægter og omkostninger for den gymnasiale undervisning på VUC. En indsigt man ikke får gennem den obligatoriske årsrapport. Samlet set var der et overskud på den gymnasiale undervisning på VUC på 125 mio. kr. Det svarer til et overskud på knap 9 pct. eller en anvendelsesgrad på 91,3 pct. Både overskuddet og overskudsgraden er lidt mindre end i Gennemsnitligt anvender de 24 centre 81 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter til løn og 10 pct. til øvrige omkostninger som materiale, indretning af undervisningslokaler mv. De øvrige omkostninger er igen steget mest. I bilag 4 ses de enkelte VUC eres undervisningsresultat for det gymnasiale område, deres anvendelsesgrad fordelt på løn og øvrige omkostninger. Samtidig kan man af nedenstående figur se, at der er en meget stor andel af centre, der har et stort overskud på den gymnasiale undervisning. Stadig er der forskel mellem centrene. Der er 8 pct., der anvender mere på den gymnasiale undervisning, end de har indtægter. Modsat 18 / 60

19 er der 38 pct., der har et overskud på over 15 pct. Det er derfor vigtigt at følge med i, hvorvidt centrene med underskud på gymnasial undervisning bliver særligt ramt af besparelserne som følge af EUD-forliget. Figur 2.3. Gymnasialt overskudsgrad VUC 12% 0% <0 42% 13% 0% 0<2 pct 2<4 pct 8% 4<5 pct 5<7 pct 8% 17% 7<9 pct 9<11 pct >11 pct Underskud på gymnasial undervisning Der er 3 centre, der anvender flere resurser til gymnasial undervisning, end de har gymnasiale undervisningsindtægter. Samlet set er deres underskud på 7,2 mio. kr. De tre centre har gymnasiale undervisningsunderskud på mellem 4 og 7 pct. Ligesom sidste år er VUF et af de centre. Herudover er det Horsens hf og VUC Vest. De to førstenævnte har også et samlet underskud. VUF anvender mest i lønomkostninger, der ligger på 100 pct., mens de to andre centre har en anvendelsesgrad til øvrige omkostninger, der ligger på 13 og 18 pct. Dette skal holdes op mod et gennemsnit på 11 pct. Der er en sammenhæng med en forklaringseffekt på 30 pct. mellem centrenes overskud og deres gymnasiale overskud. Jo større gymnasialt overskud, jo større samlet overskud Overskud på gymnasial undervisning Der er 21 centre, der anvender mindre til gymnasial undervisning, end de har indtægter. De har samlet et overskud på 132 mio. kr. Der er som ved det samlede overskud stor forskel på den gymnasiale overskudsgrad. Overskudsgraderne ligger på mellem 2 pct. og 22 pct. Gennemsnittet for alle centrene er her 9 pct. Ser vi på deres lønomkostninger, varierer de mellem 71 og 89 pct. Her er gennemsnittet 80 pct. Endelig ligger øvrige omkostninger mellem 4 og 18 pct. De største overskud findes på Herning hf og VUC samt på VUC Hvidovre-Amager. Overskuddene ligger på henholdsvis 22 og 20 pct., eller modsat anvender de kun mellem 78 og 80 pct. af undervisningsindtægterne til undervisning. Centrene bruger henholdsvis 76 og / 60

20 pct. på løn til undervisningen, hvilket er 1/3 mindre end VUF, der anvendte mest. Deres anvendelse på øvrige omkostninger ligger på 4 og 7 pct. Det svarer til 1/3 og 1/4 af den største anvendelse på 18 pct. Herning hf og VUC har også et forholdsvist stort samlet overskud på 7,1 pct., hvilket dog ikke er blandt de største. VUC Hvidovre-Amager har en samlet overskudsgrad på under 1 pct. Ser man centrene med størst overskud, står de for 25 pct. af indtægterne og 44 pct. af overskuddet. Centrene, der står for 3/4 af det gymnasiale overskud, står for 1/2 af omsætningen. Spredningen mellem de enkelte VUC ere er lavere i 2014 end i regnskabet Tabel 2.6 Gymnasialt undervisningsresultat VUC Ændring i pct. (mio. kr.) Indtægter til almengymnasial uddannelse % Omkostninger til undervisning - løn % Omkostninger til undervisning - øvrigt % Undervisningsresultat % Anvendelsesprocent 91% 91% Overskudsgrad 9% 9% 3. Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Erhvervsskolerne med gymnasialt udbud havde i 2014 et samlet overskud på 169 mio. kr. Overskuddet svarer til 1,5 pct. af den samlede omsætning eller knap kr. pr. årselev. Det samlede overskud er faldet fra 2013 til 2014 med 37 mio. kr. før ekstraordinære poster. Overskuddet efter ekstraordinære poster er knap 3,5 mio. kr. mindre, mens det var over 80 mio. større i 2013, primært på grund af bygningssalg. Erhvervsskolerne har haft et fald i omsætning, men en stigning i antal årselever. Både deres egenkapital og omsætningsaktiver er faldet, det samme gælder erhvervsskolernes likviditetsgrad. Tabel 3.1 Nøgletal erhvervsskoler med gymnasialt udbud Forskel Årets resultat (mio. kr.) 172/ / Resultat i pct. af omsætning 1,48% 1,80% Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio. kr.) Egenkapital (mio. kr.) Likviditetsgrad 75% 77% 20 / 60

21 3.1 Omkostningsfordeling på erhvervsskolerne Fordelingen af omkostningerne samlet på de erhvervsskoler, der udbyder gymnasial uddannelse, viser en forskydning fra administration og ledelse mv. mod bygninger og finansielle omkostninger fra 2013 til Dette er den modsatte tendens i forhold til sidste år. Samtidig er der en mindre stigning i undervisningsomkostningerne. Da erhvervsskolerne i lighed med VUC udbyder flere uddannelser, kan forskydningerne i omkostningerne skyldes forskydninger i uddannelsernes tilgang. I bestyrelsen er det mange gange en tilsvarende omkostningsfordeling, der fremlægges på trods af, at den er vanskelig at analysere uden andre sammenlignelige tal - herunder elevtal og undervisningsoverskud. Tabel 3.2 Omkostningsfordeling erhvervsskoler (Løbende priser) I mio. kr. I pct. af omsætning I mio. kr. I pct. af omsætning Undervisningens gennemførelse ,7% ,3% Ledelse og administration ,6% ,8% Bygninger og finansielle omk ,4% ,9% Særlige tilskud 468 4,2% 457 4,1% Kostskole 294 2,6% 287 2,6% Ekstraordinære poster -3 0,0% 81 0,7% Overskud 169 1,5% 290 2,6% Laver man en grov sammenligning mellem omkostningsfordelingen og taxametrene, ses, at der bliver anvendt færre midler til undervisning, end der kommer ind, at administration mv. er lidt lavere og bygninger og finansielle omkostninger højere. Tabel 3.3 Indtægter og omkostninger på formål på erhvervsskolerne Omkostninger Taxameter (estimeret ud fra indtægter) Undervisningens gennemførelse 69% 76% Ledelse og administration 12% 14% Bygninger og finansielle omk. 19% 10% Overskud 2% 0% 3.2 Årets resultat - erhvervsskoler Bag det samlede resultat på 173 mio. kr. findes store forskelle mellem erhvervsskolerne, der har gymnasialt udbud. De enkelte erhvervsskolers samlede resultater og nøgletal kan ses af bilag 5 og tabel 10. Der er som i 2013 fem institutioner, der har underskud og 48 der har 21 / 60

22 overskud. Det gennemsnitlige overskud er faldet med 0,6 mio. kr., og det største underskud er blevet større, mens det største overskud er blevet mindre. Tabel 3.4 Årets resultat Erhvervsskoler Antal skoler med gymnasialt udbud Overskud Underskud 5 5 (antal institutioner) Resultat (mio. kr.) Min -5,9-3,6 Max 14,4 21,4 Gns 3,3 3,9 Spredningen i institutionernes overskud bliver tydelig, når man ser på skolerne. De otte institutioner med størst overskud står for 10 pct. af omsætningen, men 34 pct. af overskuddet. De ti institutioner med mindst overskud står for 25 pct. af omsætningen, men for 0 pct. af overskuddet. Ser man på de 24 institutioner, der har det laveste resultat, står de for 50 pct. af omsætningen, men kun 6 pct. af overskuddet. Det er altså en stor del af institutionerne, der har underskud eller et mindre overskud, mens en lille del af skolerne står for en stor del af overskuddet. Tabel 3.5 Fordelingen af overskud på erhvervsskolerne (af omsætningen) Overskud Overskudsgrad Andel af overskud Højeste decil - 8 institutioner 59 5% 34% Højeste kvartil - 17 institutioner 112 4% 65% Laveste halvdel - 24 institutioner 10 0% 6% Laveste kvartil - 10 institutioner -9 0% -5% laveste decil - 4 institutioner -10-1% -6% Spredningen i erhvervsskolernes resultater ses også af figuren nedenfor. Spredningen i erhvervsskolernes resultater er ikke lige så udtalt som for de almene gymnasier og hf-kurser samt VUC. Over halvdelen af skolerne har en samlet overskudsgrad på mellem 0 og 2 pct. herudover har 9 pct. et underskud. Det vil alt andet lige betyde, at 64 pct. af skolerne vil have underskud, hvis regeringens finanslovsforslag for 2016 vedtages. Igen er overskudsgraden ikke altid et udtryk for et fast resultat, der ikke både kan blive større eller mindre, uden det nødvendigvis har betydning for undervisningen. 22 / 60

23 figur 3.1. Overskudsgrad på erhvervsskolerne 9% 2% 6% 4% 4% 9% 30% <0 0<1 1<2 13% 2<3 3<4 23% 4<5 5<6 6<7 Ser man på sammenhængen mellem erhvervsskolernes overskudsgrad og deres elevtal, ses her et andet resultat end for VUC og de almene gymnasier og hf-kurser. Der ses nemlig en negativ tendens mellem overskudsgraden og antal årselever. Jo flere elever, jo mindre overskudsgrad. Hvis man kan tage overskuddet som et entydigt tegn på skolens økonomi, så betyder det, at der er stordriftsulemper. Det er noget overraskende, da der altid tales om stordriftsfordele som en fordel i forbindelse med fusioner mv. Modsat kan det også være, at de store skoler er gode til at anvende resurserne til formålet. Figur 3.2 Sammenhæng mellem størrelse og overskudsgrad - erhvervsskoler Samlet underskud - erhvervsskoler Der er 5 ud af de 53 erhvervsskoler, der har underskud. Det største underskud i 2014 er mindre end året før. De 5 institutioner har et underskud i 2014 på godt 10 mio. kr. Det største underskud står CPH West for. De har et underskud på 5,8 mio. kr. svarende til 1,7 pct. af omsætningen. Skolen har lige fusioneret med Kongsholm Gymnasium. Under- 23 / 60

24 skuddet forklares med nedgang i elevtallene, især på det gymnasiale område, uden at skolen har tilpasset lønudgifterne hurtigt nok. Der er ingen af erhvervsskolerne med underskud, der også havde underskud sidste år Erhvervsskoler med samlet overskud Der er 48 erhvervsskoler med gymnasialt udbud, der har et samlet overskud i Dog er både det gennemsnitlige overskud og det største overskud mindre end i De to institutioner med den største overskudsgrad er mindre skoler. Det er henholdsvis Handelsgymnasiet Vestfyn, der har et overskud på 1,4 mio. kr. og en overskudsgrad på 7 pct. og Varde Handelsskole og handelsgymnasium, der har et overskud på 4,1 mio. kr. og en overskudsgrad på 10 pct. Handelsskolen Vestfyn begrunder overskuddet med flere årselever end forventet. Undervisningen af de flere elever varetager ledelsen. Varde Handelsskole og handelsgymnasium begrunder overskuddet med stor udskiftning i lærerkollegiet og flere elever. Samtidig nævnes en væsentlig lejeindtægt. Begge institutioner stod også for de største overskud i Det gymnasiale undervisningsresultat - erhvervsskoler GL har fået aktindsigt i Undervisningsministeriets CØSA-opgørelser for gymnasial undervisning. Det er skolernes indberetninger af indtægter og omkostninger til gymnasial undervisning. Opgørelserne viser, i hvilket omfang erhvervsskolerne indtægterne til gymnasial undervisning også anvendes til denne undervisning. Dette er desværre ikke muligt at se ud af den obligatoriske årsrapport. Tabel 3.6 Gymnasialt undervisningsresultat erhvervsskoler Ændring (mio. kr.) i pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse % Udgifter til undervisning - løn % Udgifter til undervisning - øvrigt % Undervisningsresultat 149, % Gymnasialt overskud 5,7% 4,6% Definition af omkostningsgrupperne findes på: Opgørelserne viser, at erhvervsskolerne samlet har et overskud på den gymnasiale undervisning. Overskuddet var i regnskabsåret 2014 på 149 mio. kr. mod 114 mio. kr. året før. Gymnasial undervisning dækker over alle de gymnasiale uddannelser, brobygning og pædagogikum. Indtægterne er steget med 6 pct., og der er sket en forskydning mod overskuddet, der er steget med 28 pct. pct. Sektoren har samlet set en stigning i overskudsgraden på gymnasial undervisning på 5,7 pct. mod et overskud 4,6 pct. i / 60

25 Ser man på spredningen i det gymnasiale undervisningsresultat for erhvervsskolerne fremgår det, at 20 pct. af udbyderne bruger mere på gymnasial undervisning, end der er indtægter til. Modsat er der 20 pct. af institutionerne, der har et overskud på 9 pct. eller mere. De 20 pct. svarer til 16 skoler - og de 16 skoler står for 86 pct. af det gymnasiale overskud. Figur 3.3 Gymnasialt undervisningsoverskud erhvervsskoler 24% 19% <0 0<2 pct 6% 13% 2<4 pct 4<5 pct 5<7 pct 4% 11% 4% 19% 7<9 pct 9<11 pct >11 pct Udover det samlede gymnasiale overskud for alle erhvervsskolerne, er der også udarbejdet en opgørelse over skoletyperne, dvs. tekniske skoler - der kun har tekniske uddannelser, herunder htx som gymnasial uddannelse og handelsskolerne, der udbyder merkantile uddannelser, herunder hhx som gymnasial uddannelse og endelig kombinationsskoler, der har udbud af alle de gymnasiale uddannelser. Tabel 3.7. Gymnasialt undervisningsresultat på erhvervsskoletype gymnasialt overskud (mio. kr.) Overskudsgrad Løn anvendelse Øvrig anvendelse Tekniske skoler 10 2,0% 83% 15% Handelsskoler 78 9,9% 77% 13% Kombinationsskoler 56 4,2% 82% 13% Samlet 146 5,5% 81% 14% Af opgørelsen fremgår det, at der er stor forskel på anvendelsen. Det gymnasiale overskud på de tekniske skoler er på 2,0 pct., og anvendelsen fordeler sig på en lønanvendelse på 83 pct. og en anvendelse til øvrige omkostninger på 15 pct. Handelsskolerne har et overskud, der er knap 4 gange så stort. Lønanvendelsen er med 77 pct. væsentlig lavere end gennemsnittet, mens øvrige omkostninger er på 13 pct. Kombinationsskolerne ligger mellem de to mere specialiserede skoler med et overskud på 4,2 pct. Anvendelsen fordeler sig på 82 pct. 25 / 60

26 til løn og samme øvrige anvendelse som handelsskolerne. I de samlede tal indgår EUX også - det typiske billede her er, at EUX i opgørelsen giver underskud - et underskud, der ikke "kun er gymnasialt". Derfor kan I i bilag 7 finde gymnasialt undervisningsoverskud uden EUX. Det gymnasiale udbud på erhvervsskolerne kan også opdeles på henholdsvis hhx, htx og de almengymnasiale uddannelser. Det betyder dog, at pædagogikum, GSK, gymnasial brobygning mv. ikke indgår i opgørelsen. Alle disse poster har normalt ikke mange omkostninger tilknyttet, hvilket sandsynligvis skyldes, at omkostningerne ligger på hoveduddannelserne (htx, hhx, stx og hf). Det betyder derfor, at overskuddet i opgørelsen er for lavt. Tabel 3.8 Gymnasial undervisningsoverskud på erhvervsskoler fordelt på uddannelse Gymnasiale overskud (mio. kr.) Overskudsgrad Løn anvendelse Øvrig anvendelse Hhx 75 5,2% 81% 14% Htx 35 3,9% 82% 14% Almengymnasiale uddannelser 5 2,5% 86% 11% Her ligger overskuddene på mellem 2,5 og 5,2 pct. De erhvervsgymnasiale uddannelser ligger højere på øvrig anvendelse til gymnasial uddannelse, mens de almengymnasiale uddannelser ligger højest på lønanvendelsen. Det kan både skyldes klassestørrelser, færre elever pr. lærer og/eller højere løn Underskud på den gymnasiale undervisning - erhvervsskoler Ser man på det samlede gymnasiale underskud på undervisning, så er der 11 erhvervsskoler, der har underskud på 28 mio. kr. samlet. Skolerne anvender mellem 0 og 36 pct. mere på gymnasial undervisning, end de får ind i indtægter. Af de 11 skoler er der kun en handelsskole, mens der er 3 tekniske skoler og resten er kombinationsskoler. Ser man på omkostningsfordelingen, så ligger lønomkostningerne på mellem 81 og 120 pct., og øvrige omkostninger til undervisningen ligger på mellem 10 og 23 pct. Ingen af de 11 skoler har et samlet underskud for skolen. De to erhvervsskoler, der anvender mest på den gymnasiale undervisning, er EUD sjælland og EUC syd. EUC syd var også blandt de to skoler, der brugte mest sidste år. EUD syd udbyder både IB, EUX og htx. Udbuddet af IB og EUX er forholdsvis nyt - og det kan give opstartsomkostninger. Lønanvendelsen ligger på 102 pct., mens øvrige omkostninger er på 14 pct. Det giver et merforbrug på 17. pct. EUD Sjælland bruger 36 pct. mere på den gymnasiale undervisning, end der er indtægter til. Der udbydes EUX og htx. Skolen anvender 120 pct. til løn og 16 til øvrige omkostninger. De to erhvervsskoler havde et samlet overskud i / 60