Camilla Damsgaard Madkundskab Innovation og entreprenørskab

Transkript

1 Camilla Damsgaard Madkundskab Innovation og entreprenørskab Fagfestival Brønderslev Kommune, tirsdag den 6. august 2019

2 Eftermiddagens program Velkommen Formålet med workshoppen Introduktion til innovation og entreprenørskab Hvordan i relation til madkundskab? Eksempler på innovative forløb Afprøvning af aktivitet Evaluering Hvordan i undervisningen redskaber? Tak for i dag

3 Mål for dagen Deltagerne kvalificerer undervisningen i innovation og entreprenørskab Deltagerne oplever at være en del af et fælles skolevæsen Deltagerne skaber kontakter på tværs af skolerne Mål for denne workshop Deltagerne opnår indsigt i, hvordan innovation og entreprenørskab kan fremmes gennem madkundskabsundervisningen. Deltagerne introduceres for redskaber, der kan anvendes i tilrettelæggelsen af innovative forløb til madkundskab.

4 Hvad forstår I ved innovation og entrepernørskab?

5 Hvilke kompetencer?

6 Innovation Lotte Darsø (2014) tager udgangspunkt i Schumpeters definition, der definerer innovation som en nyskabelse, der tilvejebringer økonomisk værdi. (s. 25). Hun tilføjer, at værdi i dag også må forstås som fx menneskelig, social, global og bæredygtig. Tillige tilføjer hun, at innovation skal være accepteret af forbrugeren. Den store danske - innovation, udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. (Biilmann & Christensen, 2019)

7 Entreprenørskab Entreprenørskap som læringsstrategi omfatter utvikling av personlige egenskaper, holdninger, kunnskaper og ferdigheter. Arbeidet med eentreprenørskap i skolen skal først og fremst vektlegge utvikling av personlige egenskaper og holdninger og danne grunnlag for at barn og unge senere kan anvende kunnskap og ferdigheter i aktiv verdiskaping. Kombinasjonen av personlige egenskaper og holdninger(ofte kalt entreprenørielle egenskaper) og formelle kunnskaper og ferdigheter danner til sammen begrepet entreprenørskapskompetanse. (Ask, 2014 s. 28) Entreprenørskab forbindes ofte med iværksætteri og skabelse af ny virksomhed og som værende forbundet med økonomi. Men i nyere tid og i relation til en pædagogisk praksis retter begrebet sig også mod en dynamisk og social proces, hvor ideer omformes til praktisk og målrettet aktivitet af enten social, kulturel eller økonomisk karakter (Darsø, 2012 & Ask, 2014) "I dag omfatter innovation og entreprenørskabsundervisning både den klassiske iværksættertilgang, med ambitionen om at kunne skabe nyt og nyttiggøre dette, og en forståelse af, at innovative og entreprenørielle kompetencer finder anvendelse på en lang række andre områder. Innovative og entreprenørielle kompetencer indgår som personlige, sociale og kulturelle ressourcer i mange sammenhænge i livet og i udviklingen af samfund, økonomi og kultur." (Undervisningsministeriet, 2019 s. 1)

8 Innovation og entreprenørskab i madkundskab Undervisningen i madkundskab skal motivere eleverne til at udfolde sig, turde eksperimentere med mad og madlavning og handle på gode idéer, der kan omsættes til værdi for andre. I kompetenceområdet madlavning skal nye tilberedningsmåder, variationer og nye problemløsninger være centrale elementer. Undervisningen må ikke være retningsgivende, hvis det blokerer for elevernes mod og muligheder for at handle på muligheder og idéer. Der skal ikke kun følges eksisterende opskrifter, men faget skal give eleverne mulighed for selv at udvikle og eksperimentere med opskrifter og prøve madlavningsteknikker og metoder af i forskellige sammenhænge. At arbejde innovativt og entreprenant omfatter i høj grad samarbejde. Det mest innovative og entreprenante kommer som regel ud af at samarbejde med andre, der er anderledes end en selv. Undervisningen skal tilskynde dette ved at skabe rum for nye måder at samarbejde på og nye elevsammensætninger, evt. på tværs af kulturelle tilhørsforhold. Der arbejdes her med personlige indstillinger til mad og måltider. (Undervisningsministeriet, 2018 s. 11)

9 Innovation og entreprenørskab i madkundskab Succesoplevelser skal bane vejen for elevernes udvikling af innovative og entreprenante kompetencer. Undervisningen skal således tilskynde, at eleverne får tro på egne evner og formåen gennem mange succesoplevelser både med selve madlavningen og med sproglig formidling af deres opnåede færdigheder og viden om mad og måltider. De skal opmuntres til at eksperimentere med både nye retter, opskrifter og andre idébårne produkter med værdi for dem selv og andre. Eleverne skal have mulighed for at udfolde sig gennem forskellige typer opgaver, der rummer sansemæssige udfordringer, og de skal motiveres til at bruge såvel deres smag som deres fantasi til opgaveløsningerne. Undervisningen skal tilrettelægges, så viden om smag og smagsoplevelser bruges til at skabe nye retter og opskrifter. (Undervisningsministeriet, 2018 s. 11)

10 Innovation og entreprenørskab - vejledning Fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner Handling Kreativitet Omverdensforståelse Personlig indstilling (Undervisningsministeriet, 2019)

11 Hvad har betydning for tilrettelæggelsen af innovative forløb?

12 Læring i madkundskab (Hansen, 2015 s. 89)

13 Kunsten at udforme spørgsmål EN VEJ TIL INNOVATION! Spørgsmål kan tænde gnisten og fremme lysten til at lære, reflektere og besvare Lukkede spørgsmål svare ja eller nej Åbne spørgsmål hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor) For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere til forestillinger om nye muligheder. Læreren bør forholde sig til: Omfang hvor stort et område retter spørgsmålet sig i mod? Ved undersøgende spørgsmål: Hvilke underliggende antagelser ligger gemt i spørgsmålet? (Darsø, 2013)

14 Kreativitet og innovation hånd i hånd Kreativitet Evnen til at kunne frembringe nyt og overraskende Miniumsmål = grundlæggende viden og færdigheder Normalmål = kompetence (kompetencemål for faget ) Maksimummål = kreativitet og innovation Derfor stort fokus på hvordan eleverne skal arbejde med kreativitet og innovation og forudsætningerne herfor Innovation Aktiviteter, der fører til udvikling af nye muligheder eller produkter Taksonomi Kilde: (Rasmussen, 2012)

15 Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. (Kilde: Tovholdergruppen i Madkamp)

16 Elevdeltagelse De lærende Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings Kyndige aktører, idemagere og undervisere. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Læreren Leder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Inspiration: (Simovska, 2012 s. 33)

17 Et eksempel på en innovativ tilgang til madkundskab Didaktikken i Madkamp DM i madkundskab bygger på: Innovation Entreprenørskab Elevdeltagelse Kreativitet Gennem eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer kan eleverne styrke fællesskabet i klassen og udvikle deres faglighed. En høj grad af elevdeltagelse skal sammen med innovative arbejdstilgange skabe øget motivation hos eleverne og give dem lyst til at deltage, eksperimentere og udvikle samt bringe dem indsigt i forhold vedrørende mad og måltider.

18 Jacob Christensen Ph.D. i Madkamp Interessante pointer fra Ph.D.-afhandling "( ) der iagttages en positiv sammenhæng imellem elevers oplevelser af at arbejde innovativt og deres forventninger til egen læring. Altså i jo højere grad elever oplever at arbejde eksperimenterende og undersøgende i madkundskab, desto højere forventninger til egen læring tilkendegives generelt" (Christensen, 2018 s. 209) "( ) at elevers læringsudbytte generelt højnes igennem innovativt arbejde i madkundskab, men med det forbehold, at en forudsætning kan være, at et basalt niveau af viden og færdigheder er opnået for at kunne arbejde innovativt" (Christensen, 2018 s. 210). Christensen udleder desuden: For nogle elever kan madkundskabsundervisningen forekomme triviel og opleves som baseret på at følge en opskrift. Når generelle faglige kompetencer er tilegner, kan lærerne med fordel og større motivation hos eleverne anvende en innovationsdidaktiske tilgang. Elevdeltagelse hænger sammen med motivation og er en central del af den innovative tilgang.

19 Læremidlet: Bælgfrugter & Bæredygtighed Elevhæftets 5 temaer: Tema 1: Kender du bælgfrugter Tema 2: Bæredygtighed Hvad er det? Tema3: Alverdens Bælgfrugter Tema 4: Bælgfrugter og proteiner Tema 5: Eksperimenter med bælgfrugter Lærervejledningen til hvert tema: Kompetenceområde og - mål tilhørende færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmål Tegn på læring Vejledning til workshop

20 Den innovative tilgang i Madkamp FIRE-Design er udviklet som en praktisk guide for lærere med både beskrivelse og metoder til de forskellige faser, med mål og med forslag til læringsmiljø og forslag til både planlægning, gennemførelse og evaluering. FIRE-Design modellen er opbygget af fire faser, hvor hvert bogstav i navnet dækker over en fase. Faserne kan genfindes i den form for problemløsning, vi alle kender fra hverdagen, og strukturerer derfor elevernes arbejde fra problem, gennem forståelse til løsning. De fire faser er: Forståelsesfase Idéudviklingsfase Realiseringsfase Evalueringsfase (Rohde & Christensen, 2015)

21 Eksempel - Bælgfrugter & bæredygtighed At tilrettelægge en undervisning, der motiverer til at arbejde undersøgende, eksperimenterende, kreativt og innovativt. (Damsgaard & Vial, 2016 s. 37)

22 Processer i de 4 faser - i læringsforløbet Oplevelse i workshops Undren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evaluering Undersøgelse og analyse i workshops Vidensindsamling ( færdigheder og viden) og afprøvning Idebank

23 Eksempel på opgave der sigter mod innovation Tema 3. Alverdens bælgfrugter Fokus på opskriftgenren hvordan ser en opskrift ud, og hvordan er den opbygget? Eksperimentér med ret og skriv egen opskrift. (tilegnelse af håndværk) Formidling for resten af klassen. Bedømmelse - udvikling. WORKSHOP 1 i TEMA 3 - Handler om hvordan bælgfrugter benyttes verden over samt om at eksperimentere med at udvikle gruppens egen hummus.

24 Eksempel på opgave der sigter mod innovation Tema 4. Bælgfrugter og proteiner 6 forskellige retter kan afprøves se opskrifter her Retterne vurderes Hent også vurderingsskema på link ovenfor. Kan fx fungere som inspiration til den eksperimenterende fase og til tilegnelse af metoder WORKSHOP 1 i TEMA 4 - Handler om at fremstille forskellige retter med bælgfrugter, vi normalt forbinder med kødretter. Fokus på smag, proteiner og bæredygtighed.

25 Eksempel på opgave der sigter mod innovation Tema 5. Eksperimentér med bælgfrugter WORKSHOP 1

26 Hvordan skal elevernes produkter formidles? Tema 5. Eksperimentér med bælgfrugter RETTENS NAVN INGREDIENSER UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Hvor vil du købe ingredienserne? Hvad lægger du vægt på, når du vælger en fødevare? Hvordan er fødevarerne mærket? Hvor langt har fødevaren rejst? HVORDAN INDGÅR BÆLGFRUGTER I RETTEN? HVORDAN KAN MÅLTIDET SERVERES? HVAD SMAGER RETTEN AF? Brug de fem grundsmage som udgangspunkt. EVALUERING AF RETTEN Hvad skal justeres til næste gang, I laver retten? HVORDAN VIL I SAMARBEJDE OM AT TILBEREDE RETTEN? TILBEREDNING FOTO AF PROCES Se skemaet i elevhæftet og på HVORFOR ER RETTEN BÆREDYGTIG?

27 Skitse til forløb om Bælgfrugter & bæredygtighed 1 Med udgangspunkt i Tema 1 foretages undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med bælgfrugter, der stimulerer elevernes nysgerrighed for emnet. Evt. ideer og forundringsspørgsmål til det videre arbejde notes på klassens mindmap. 2 Med udgangspunkt i Tema 2 tilegnes en viden om begrebet bæredygtighed. Der arbejdes med undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser, og der eksperimenteres med eksempler på bæredygtige retter. Fokus på: Hvad har eleverne erfaret, og hvad ved de i forhold til bælgfrugter- og bæredygtighed. Udvælg sammen med eleverne workshops/baggrundsteori fra elevhæftet, der støtter elevernes nysgerrighed. 3/4 Erfaringer fra undersøgelser og analyser af bælgfrugter og bæredygtighed sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet indgår sammen med mindmap og idekatalog. Inspiration fra Tema 3 og Tema 4. 5/6 Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenterer med bæredygtige retter med bælgfrugter for at fremlægge for klassen til udvælgelse klassens valg eleverne begrunder, formidler og diskuterer. Afprøvning af det udvalgte hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer eleverne udvikler ideer. Videreudvikling af retter samt fokus på materiale og præsentationsform, der skal understøtte de valgte produkter.

28 Innovationskompetence Nysgerrighed er at have lyst til at undersøge ting, skaffe sig oplysninger om dem og generelt have behov for at udforske omgivelserne. Samarbejde giver mere innovation end individuelt arbejde og det skal man øve sig på for at lære det. Divergent tænkning er helhedsorienteret og åbner op for forskellige perspektiver, den er fantasifuld, ikke-konform, risikopræget og sigter mod mange løsninger. Det er i kontrast til den konvergente tænkning, som er analyserende og vurderende og ofte sigter mod den rigtige løsning. Handlekraft og eksperimenteren hænger sammen med det at gøre ting, før de måske er tænkt helt igennem. Når man er innovativ, tør man handle, også ud over skolens rammer. Tro på egen formåen er nødvendig i alle forhold, hvor eleven skal lære noget. Eleverne skal tro på, at de kan finde en løsning, som andre vil sætte pris på. (Rohde & Christensen, 2015)

29 Afsluttende perspektiver og evaluering Hvordan kan I inkludere innovation i jeres planlagte forløb? Hvordan kan I anvende VIRKSOMHEDSFORMER, FIRE & MODEL FRA UVM-VEJLEDNINGEN? Drøft i grupper ud fra jeres årsplaner. Opsamling og evaluering af eftermiddagen

30 Litteratur Ask, A. S. & Ødegård, I. K. R. (red.) (2014). Entreprenørskap i skole og utdanning. Aktiv, praktisk og meningsfull læring. Portal Forlag Biilmann, O. & Christensen, P. R.: innovation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. juli 2019 fra Christensen, J. H. (2017). Et videnskabeligt didaktisk perspektiv på madkundskab i skolen med projekt Madkamp som genstandsfelt. Phd. Afhandling. Aarhus Universitet. Lokaliseret d. 24. juni 2019 på Darsø, L. (2012). Innovationspædagogik fremtidens læring. KVAN 32 (92) s Darsø, L. (2013). Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur Hansen, T. I. (2015). Æstetik og fordybelse. I: Brodersen, P. Hansen, T. I. og Ziehe, T. (2015). Oplevelse, fordybelse og virkelyst. (s ) Hans Reitzels Forlag Rasmussen, J. (2012). Innovation og kreativitet i en kompetencemålstyret skole. KVAN 32 (92) s Rohde, L. & Christensen, R. (2015). Innovation og entreprenørskab med FIRE-design. Lokaliseret på Simovska, V. (2012). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag Undervisningsministeriet (2018). Læseplanen for faget madkundskab. Lokaliseret på Undervisningsministeriet (2019). Vejledning til Innovation og Entreprenørskab. Lokaliseret på