Information til patienter med blodprop i hjertet
|
|
- Oliver Rasmussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Information til patienter med blodprop i hjertet Patienter, som indlægges med en blodprop i hjertet, får ofte meget uensartet information fra personalet. På Kardiologisk klinik, Hvidovre Hospital, har sygeplejerskerne udarbejdet ensartede retningslinjer for informationen og undersøgt, hvad det betyder for patienterne. Sygeplejersken 2000 ; (8): Sygeplejefaglige artikler Steen Dalsgård Jespersen, sygeplejerske, MPH Patienter indlagt med en blodprop i hjertet (AMI) er i en vanskelig situation. De er krisepåvirkede, evt. i fysisk ustabil tilstand de første døgn og indlagt forholdsvis kort tid, almindeligvis fra seks til 12 dage. Mange oplever angst, frygt for sygdomsforværring, ændret social status og nedsat funktionsniveau efter en blodprop. De fleste har mange spørgsmål: Hvorfor skete det? Hvad kan jeg selv gøre? Skal jeg have piller resten af livet? Kan jeg spille badminton igen? Er den passeret? Kommer det igen? Må jeg køre bil? Hvad må kolesteroltallet være? Og så er der alle de spørgsmål, patienterne ikke stiller, fordi de glemmer det, ikke tør eller frem for alt ikke ved, hvad de skal spørge om, før de har været hjemme et stykke tid. Informationen vedrører derfor ofte forholdsregler på kort og langt sigt, sygdom og behandling samt livsstilsændringer. God information I en periode på et år afprøvede og evaluerede vi en informationspraksis gennem et kvalitetsudviklingsprojekt med støtte af hospitalsdirektionen og to medicinalfirmaer. Da der ikke findes en ''golden standard'' for informationen, og der ikke viste sig en fælles holdning til informationspraksis blandt Side 33 sygeplejepersonalet i afdelingen, måtte denne først udvikles, hvorfor projektet fik karakter af kvalitetsudvikling. Det blev diskuteret på flere personalemøder, hvad vi karakteriserede som værende god information, både for at opnå konsensus og for at udveksle erfaringer. Litteraturens (sparsomme) anbefalinger til information af denne gruppe patienter blev gennemgået. Her var Hjerteforeningens og Dansk Kardiologisk Selskabs konsensusrapport væsentligste inspiration (1). Baggrunden for projektet var vores formodning om, at informationens kvalitet varierede for meget, og vi var i tvivl, om patienterne generelt kunne huske lidt eller meget af den information, de fik. Vi antog, at informationen ville blive ensartet, behovsrelateret og af god kvalitet, hvis vi a oldt videns- og holdningsdiskussioner blandt plejepersonalet og dernæst udarbejdede en manual med stikord og retningslinier for informationen og en checkliste til sygeplejejournalen. Vi betragter informationen til denne kategori af patienter som en kerneydelse og en forudsætning for, at patienterne kan deltage aktivt i rehabiliteringen. Patienter har et lovmæssigt krav på information (2), og vi er gennem værdigrundlaget forpligtede til at formidle den relevante viden (3). Projektet forløber i følgende faser: Afdækning af plejepersonalets holdninger til og erfaringer med information til patienter med henblik på at gennemgå litteraturens anbefalinger og opnå konsensus. Udformning af informationspraksis på baggrund af dataindsamlingen. Evaluering af informationspraksis.
2 Implementering af justeret informationspraksis. Fortløbende evaluering af kvaliteten. Informationspraksis I den informationspraksis, vi udarbejdede, havde sygeplejerskerne ansvaret for, at patienterne fik al væsentlig information. Det til trods for, at andre faggrupper også medvirker til, at patienterne får information. Vi har alligevel valgt at placere det fulde ansvar hos nogle få personer, der i kraft af deres stilling har forudsætninger for både selv at give informationer og for at samarbejde med andre om det. Samtidig undgik vi at efterlade gråzoner, hvor involverede fagpersoner kunne blive i tvivl om deres ansvar for at informere. Når ansvaret kan placeres hos netop sygeplejerskerne, skyldes det, at det i forvejen er praksis i afdelingen, at vi varetager den overvejende del af informationerne. Informationspraksis blev beskrevet i en manual, der blev udleveret til alle sygeplejersker i afdelingen. Den indeholdt retningslinier for mundtlig og skriftlig information samt stikord, der kunne bruges, når patienterne blev informerede. Det var et krav, at alle patienter skulle have god forståelse for følgende emner inden deres udskrivelse: Mulig(e) årsag(er) til blodproppen og evt. fysiske, psykiske og sociale følger af den Årsag, symptomer og forholdsregler ved angina pectoris Anvendelse af nitroglycerin Rekreationsperioden, herunder at de kunne være trætte og stressede Symptomer på, at hjertets pumpekraft evt. var nedsat Muligheder for henvendelse ved spørgsmål eller problemer efter udskrivelse Medicinsk behandling. Hvis det var relevant, skulle sygeplejerskerne desuden informere om følgende emner på en måde, så patienten opnåede god forståelse: Motion, herunder seksualliv, rygning, kost, bilkørsel, sygemelding eller pensionering, rejser. Alle patienter skulle have afprøvet og udleveret nitroglycerin før udskrivelsen. Fire pjecer var obligatoriske: ''Blodprop i hjertet,'' ''Spørgsmål og svar om nitroglycerin,'' ''Invitation til hjerte-snak,'' alle udarbejdet i afdelingen, og endelig ''Hjertelinien.'' Derudover fik patienterne skriftligt informationsmateriale efter behov samt et tilbud om at deltage i afdelingens ambulante rehabiliteringssamtale. For at dokumentere, at patienterne fik den information, de skulle have, udarbejdede vi checklister, der blev indsat i sygeplejejournalen. Her markerede sygeplejerskerne, der informerede patienten, hvilke informationer der var givet, hvordan de vurderede patientens forståelse, og om det var relevant at informere om emnet igen. Evaluering Informationspraksis blev evalueret på følgende måde: Sygeplejerskerne, der informerede patienterne, udfyldte checklister i sygeplejejournalerne Sygeplejerskerne, der udskrev patienterne, besvarede et spørgeskema Patienterne blev interviewet af projektlederen umiddelbart før deres udskrivelse og igen 4-6 uger senere efter en semistruktureret interviewguide.
3 I interviewene spurgte vi både til de tidligere nævnte obligatoriske og supplerende emner. Vi spurgte, hvilken viden de havde, om den kunne anvendes i praksis, og vi bad dem vurdere informationens kvalitet på de enkelte områder. Den tematiske analyse af interviewene var inspireret af Grounded eory (4). Patienternes udsagn blev ordnet i temaer, der udsprang af udsagnenes indhold. På den måde kunne vi se, om patienternes udbytte og vurderinger af informationens kvalitet svarede til dét, sygeplejerskerne var nået frem til i informationspraksis, der jo var udarbejdet på baggrund af litteraturens anbefalinger og personalets erfaringer. For at afprøve informationspraksis blev 47 fortløbende indlagte patienter under 75 år Side 34 med første blodprop inkluderet. Det svarer til ca. 33 pct. af alle patienter, der årligt indlægges i afdelingen med førstegangs AMI. Ekskluderet blev patienter, som sygeplejepersonalet ikke forventede skulle indgå i et hjerterehabiliteringsprogram, patienter der ikke var i stand til at modtage information, fx pga. psykiske eller neurologiske lidelser, samt patienter, der ikke var i stand til at udtrykke sig, fx ikke kunne tale dansk, var demente eller afatiske. Af de 47 inkluderede patienter blev 36 patienter interviewet før udskrivelsen 26 mænd og 10 kvinder, der gennemsnitligt var indlagt 8 døgn. Mændenes gennemsnitsalder var 62 år, kvindernes 65 år. Frafaldet fra inklusion til interview skyldtes, at to patienter døde, to blev udskrevet uventet og pludseligt, en patient fik talrige komplikationer og var inlagt meget længe, en patient viste sig at være svært hukommelsessvækket, to patienter blev flyttet til et andet hospital, to patienter fortrød, at de havde indvilliget i at deltage, og en patient havde alligevel ikke AMI. 31 af de 36 interviewede patienter blev interviewet igen 4-6 uger efter udskrivelse. Frafaldet fra første til andet interview skyldtes, at tre patienter døde, og to udeblev. Godt udbytte Videns- og holdningsdiskussioner blandt sygeplejepersonalet og strukturering af informationens indhold og rammer giver sygeplejerskerne større viden om det, de skal informere om. Samtidig giver det sygeplejerskerne sikkerhed i at tilpasse informationsniveau og -mængde til den enkelte patients behov. 27 ud af 31 interviewede patienter vurderede en måned efter udskrivelsen, at informationen havde været god. Sygeplejerskerne, der udskrev patienterne, vurderede, at 24 patienter ud af 36 var godt informeret. Sygeplejerskerne, der informerede patienterne, vurderede, at patienterne havde god forståelse for 73 pct. af informationerne. 18 patienter ud af 31 vurderede, at de havde haft godt udbytte af den skriftlige information efter udskrivelsen. De havde god forståelse for angina pectoris, anvendelse af nitroglycerin, rygeophør og sygemelding fra arbejde. Derimod efterlyste patienterne viden om årsager til blodproppen, symptomer på hjertets evt. nedsatte pumpekraft, den medicinske behandling, hjerterigtig kost og eget kolesteroltal. Der er god overensstemmelse mellem det, patienterne og afdelingen har karakteriseret som god information. Forståelse a ang af alder Sygeplejerskerne, der informerede og udskrev patienterne, vurderede, at de kvindelige patienters forståelse var ringere end de mandlige patienters. Det resultat blev ikke genfundet i interviewene. Til gengæld viste det sig, at patienterne i alderen år havde ringere forståelse end patienterne under 49 år og over 70 år. I en undersøgelse fra KAS Herlev (5) blev der fundet tilsvarende resultater. Denne aldersgruppe havde ringest udbytte af rehabiliteringen og var mest krisepåvirket. Det sidste er måske en del af forklaringen på det første.
4 Ligeledes viste undersøgelsen, at patienter, der havde haft symptomer gennem mere end et år, havde ringere forståelse for informationerne end dem, der havde haft symptomer i kortere tid end et år. Det overraskede os naturligvis. Forklaringen kan være, at hverken vi eller patienter med symptomer gennem længere tid var opmærksomme på at ajourføre deres viden, mens patienter med nylig symptomdebut kan have et stort informationsbehov. Patienternes karakteristik af god information 1. Supplerende og gentagne informationer 2. Venligt personale 3. Tilstrækkelig tid til at informere 4. Udgangspunkt i patientens behov 5. Engageret personale 6. Kompetent personale 7. Personale, der kan forudse patientens behov 8. Deltagelse af ægtefælle 9. Information i enrum 10. At personalet opfordrer til at stille spørgsmål 11. Personlig kontakt 12. Information givet uopfordret 13. Information givet som råd og anbefalinger 14. Overensstemmelse mellem mundtlig og skriftlig information Emneområder, som patienterne genrelt havde god forståelse for: Angina pectoris Anvendelse af nitroglycerin Henvendelsesmuligheder efter udskrivelse Rygeophør Sygemelding Konsekvenser af undersøgelsen Patienterne havde generelt bedre forståelse for informationerne, end vi havde forventet i betragtning af deres korte indlæggelsestid og vanskelige situation. Særligt havde patienterne god forståelse for informationerne om angina pectoris, anvendelse af nitroglycerin, rygeophør og sygemelding fra arbejdet. Informationen om medicin, symptomer på hjertets nedsatte pumpekraft, hjerterigtig Side 35
5 kost og årsag til blodproppen skal forbedres. Det viste sig, at patienterne og sygeplejerskerne var enige om, hvad god information er. Afprøvningen og evalueringen af informationspraksis har desuden fået en række konsekvenser i afdelingen. Vi har revideret afdelingens skriftlige informationsmateriale og stiller nu udvalgte pjecer frem, så patienterne selv kan tage dem. Checklisterne i sygeplejejournalerne bliver anvendt og justeret løbende. Vi ønsker at udvikle en metode til fortløbende at kunne evaluere informationens kvalitet med et beskedent ressource- og tidsforbrug. Der er blevet udarbejdet undervisningsmateriale til nyansatte, og information og undervisning af patienterne gennemføres som en del af oplæringsprogrammet for nyansatte sygeplejersker. Endelig har vi forbedret og udvidet afdelingens ambulante rehabiliteringstilbud med henblik på at opretholde patienternes forståelse for informationerne og motivation for livsstilsændringer. Der er oprettet rygeafvænningskurser, kostundervisning og rehabiliteringssamtaler, som nu er faste tilbud for afdelingens hjertepatienter. Rapporten ''Kvalitetsudvikling af sygeplejerskernes information til patienter indlagt med 1. AMI i kardiologisk klinik, Hvidovre Hospital'' kan rekvireres ved kontakt til forfatteren. Emneområder, som patienterne generelt havde ringe forståelse for: Årsager til blodproppen Symptomer på hjertets nedsatte pumpekraft Medicinens formål, virkninger og bivirkninger Anbefalet hjerterigtig kost Patientens målte kolesteroltal Steen Dalsgård Jespersen er ansat som klinisk udviklingssygeplejerske på Hvidovre Hospital, kardiologisk klinik, 115. Litteratur 1. Hjerteforeningen og Dansk Kardiologisk Selskab. Konsensusrapport: Rehabilitering af hjertepatienter retningslinier. København: Hjerteforeningen; Sundhedsstyrelsen. Lov om patienters retsstilling. Sundhedsstyrelsen; Hvidovre Hospital. Værdigrundlag for sygeplejen på Hvidovre Hospital, hjemmeplejen, plejehjemmene i Hvidovre Hospitals distrikt og optageområde, sygeplejerskeuddannelsen i Bispebjerg- og Hvidovreafdelingen. København: H:S Hvidovre Hospital; Harder I. Grounded eory praksisforankret teoriudvikling. (I: Ramhøj P red.) Overvejelser om metoder i Sundhedsforskningen. København: Akademisk Forlag; 1993: Johansen K. Mundtlig præsentation på Landskursus for kardiologisk og thoraxkirurgiske sygeplejersker, FS21; Emneord: Hjerte- og karsygdom
6
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereOnkologisk afdeling Herlev Hospital
Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereSTUDIEPLAN Specifik del
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereKorttidskontakter i Sundhedsvæsenet
Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546
Læs mereHjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68
Læs mereSådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau
LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs merePatientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - marts 2015, standardrapport. Samlet status. Månedsopdeling
Samlet status Månedsopdeling 1 Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? 2 Oplevede du
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs merePlastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereParallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012
Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereHæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt
Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Spørgeskemaet er udsendt til 44 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 73 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereHæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 117 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 61 % af
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.
Læs mereKirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus
Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 401 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 52 % af disse svarede på spørgeskemaet. På
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereBrystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital
Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden. Dato:
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Indlagte patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereKommunikativ omsorgsetik
Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereCases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode
Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereLUP 2012 - Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde
LUP 2012 - Indlagte Privathospitalerne Køn Mand Kvinde % % Landsresultatet 40137 49,1 50,9 Privathospitalerne 1150 41,7 58,3 Aleris-Hamlet Hospitaler 316 61,4 38,6 Steno Diabetes Center 33 45,5 54,5 Center
Læs mereMedicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital
Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 214 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Akutafsnit 1, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereProjektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.
Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske 21-6-213 Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab. HS 1 Kvalitetsprojekt i kardiologisk laboratorium, Haderslev sygehus
Læs mereNetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBehandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereBilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter
Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereKlinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS
Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereVelkommen til Urologisk Afdeling
Frederikssund Hospital Velkommen til Patientinformation Velkommen til, Frederikssund Hospital I denne pjece finder du nogle af de informationer, du kan få brug for under din indlæggelse. Ønsker du yderligere
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på Urinvejskirurgisk Afdeling K Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereSocial og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget
Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget 2019-2022 I 1000 kr. Regnskab 2017 Opr. 2018 Basisbudget 2019 BF 2019 2020 Ændringer 2021 2022 SSU s beslutning 2440 Weekendvagt ændring fra hver 2.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereProjekt Nej tak til rehabilitering hvorfor?
Projekt Nej tak til rehabilitering hvorfor? 9. Sygeplejesymposium Fredag d. 29.april 2016 Sygeplejerske Susanne Riis Christiansen Afsnit S2, Kardiologisk afdeling Baggrund Højst 50 % af hjertepatienterne
Læs mereBispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3
Udvikling og validering af et redskab til identifikation af belastninger i hverdagslivet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom - et instrumentudviklingsstudie Claudia Mercebach, sygeplejerske, master
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mere