D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 326 Mere statsarbejde Ved anvendelse af skriftlige fo rlig om forfalden gæld (friv illig t forlig) kan eksekution altså foretages på tilsvarende måde, som hvis sagen var afgjort ved dom, og fordelene herved er ganske væsentlige. I udkast t il LO B 1. hæfte Forsyningsforvaltning er en bestemmelse også medtaget herom. Benyttelse af de form ularer, der findes i handelen, sikrer, at lovens betingelser er opfyldt, og advokatbistand skulle således normalt være ufornøden ved oprettelse af friv illig t forlig udenretligt. Da en vinkelskriver er en person, der uden at være advokat, i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med ju rid isk rådgivning eller anden juridisk bistand, kan anvendelse af friv illig t forlig ved forsvarets myndigheder ikke med føje betegnes som vinkelskriveri. Der er jo ikke tale om indgreb i advokatens eneret. T. Vejrup Mere stabsarbejde I Fernmelde-Impulse nr. 1/1969 skriver pseudonymet Gabriel lidt om telegrafofficerers opfattelse af stabe og disses arbejde. Da det fremførte også kan passe på vore forhold og har adresse til stabenes sagsbehandlere, bringes det her i fordansket udgave. (Set. Gabriel er den officielle skytshelgen for signaltjeneste.) M on ikke de fleste geledofficerer får kuldegysninger ved tanken om mere stabsarbejde? E r vi i geleddet da ikke allerede tilstræ kkeligt oversvømmet af den emsige stahsvirksomheds produkter? Im idlertid skyldes en sådan tankegang kun, at man fejlagtigt lægger nutidens stabsarbejde til grund for sin mismodige bedømmelse, dette stabsarbejde, der forstår at skabe maksimumproduktion af minimumanvendelig t materiale. Fo r telegraf tropperne betyder dette, at de skal transmittere en mængde unødvendig ballast. Ganske vist bbver hovedparten af papirmængderne i fredstid sendt pr. post; men de dårlige vaner i denne retning ændrer sig ikke i felten. De følger med de tons-tunge arkivkasser t il den feltmæssige kommandostation, og de fleste signalfolk tænker med bæven på den mængde u-transinitterbare fjernskriver-skrivelser, som de får slynget ud under stabs- og signaløvelser som resultatet af stabsmedlemmernes forkert anvendte foretagsomhed.

6 M ere statsarbejde 327 Derfor må kravet om mere stabsarbejde forstås som kravet om bedre stabsarbejde, et krav om kvalitet fremfor kvantitet. Mere stabsarbejde skal ikke betyde, at man vælter nye besværligheder i hovedet på geledfolkene, men at man arbejder således inden for stabene, at der nedadtil skabes så ringe belastning som mulig. Det v ille hjælpe meget, hvis bestræbelserne rettede sig mod følgende punkter: 1. Befalinger må kun komme fra den umiddelbart foresatte. Mange stabe indskrænker deres arbejde t il en slags postbudfunktion og alm indeligt slid af gummistempel. I stedet for at gøre de fra foresatte myndigheder modtagne ordrer geled-brugelige - d.v.s. at bortfiltrere alt det, der ikke er nødvendigt for den undergivne - indskrænker man sig t il at foretage nogle tilføjelser. Dette betyder for de undergivne chefer, at de foruden al den dødvægt i papir, der ikke vedrører deres enhed, også må gennempløje tilføjede anvisninger. Resultatet bliver, at den ordre-strøm, der nedefter skulle forgrene sig i m indre og m indre bække, i stedet for svulmer op t il en flo d af stadig tiltagende bredde. V i mærker i fredstid, hvorledes uddannelsesbestemmelser og -direktiver antager en næsten lavine-agtig karakter, og hvorledes dagligdagens små og store befalinger (inklusive grønne Hærbefalinger) bliver uoverskuelige værker. M idlet herim od er: gennemarbejd de fra foresatte modtagne ordrer og udgiv velredigerede befalinger. 2. Undersøg, om krævede indberetninger er nødvendige. Det er naturligvis bekvemt at indkræve en masse indberetninger fra de undergivne enheder. Men det er et spørgsmål, om stabene ikke ved eget arbejde kan skaffe sig de selvsamme oplysninger hurtigere og bedre. For lid t stabsarbejde er årsag til mange indberetninger. 3. Undersøg, om krævede indberetninger behøver at være skriftlige. Det kunne jo tænkes, at et mundtligt svar i telefon eller en uform el notits kunne gøre samme nytte som den højtidelige skrivelse. Motto: Hensigtsmæssighed må gå forud for perfektionisme. 4. Gør sproget og stilen i de skriftlige udfærdigelser kort og utvetydigt. Juridiske form uleringer, der kan udlægges på mangfoldige måder, og valne forbehold, der t il syvende og sidst skubber ansvaret ned på de undergivne, duer ikke i geleddet. E t reglement bør kunne være en afsluttet enhed og ikke blot en publikation, der siger»hvor nærværende bestemmelse strider im od andre bestemmelser, skal de ikke følges.«h vis en ordre eller befaling bliver misforstået, ligger ansvaret ikke hos den undergivne (der

7 328 M ere statsarbejde ikke kan læse), men hos den foresatte, der ikke form år at udtrykke sig klart og utvetydigt. Lovgivere, højere chefer og deres hjælpere må stadig forsøge at se på dette problem med geleddets øjne - det dunkelt sagte, er det dunkelt tænkte. 5. Begreber og definitioner må ikke ændres uden tvingende nødvendighed. Dette krav retter sig især t il den højere føring. T h i den higen efter perfektionisme, der råder i de højere regioner, skaber ofte unødig belastning for geleddet. Gamle og velindlæ rte begreber bliver ofre for ord-puritanisternes bessermaclicn med det resultat, at der skahes forvirrin g og usikkerhed, og det ikke mindst i en værnepligtshær med mange reserveofficerer. 6. Også stabsarbejdet skal kontrolleres. Det er kun alt for let at dadle fe jl og mangler ved geledtjenesten og holde en beskyttende hånd over den stahsmedarbejder, der i sin ukyndighed og uerfarenhed har trådt i spinaten. Enhver stab, enhver myndighed fra Forsvarsm inisterium t il kompagni, har pligten t il at yde et godt stabsarbejde. A lle har et ansvar, og det gode eksempel bør begynde, hvor det virker bedst og kraftigst: i toppen.