D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 II ø g re r E ggert Petersen: In d iv id e t og systemet. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, K ø benhavn sider. Mentalhygiejnikeren Eggert Petersen har samlet kronikker og artikler skrevet i årene i den foreliggende bog, der bærer vidne om forfatterens dybe personlige engagement i trivselsproblem et. M ed trivsel mener forfatteren»den grad i hvilken totaliteten af individets behov eller forventninger - bliver tilfredsstillet af omverdenen«, og lian hævder, at man liør anskue samspillet mellem individet og systemet ved en iriv se lsb e lra g tn in g, d.v. s. ud fra individets synsvinkel, og ikke ved en tilp asningsb etrag tning, d. v. s. ud fra systemets synsvinkel. V i kan ikke afskaffe systemerne - samfundet er nu engang blevet el systemsamfund - men vi kan»sætte individet i centrum og kræve tilpasning af systemerne, så individerne kan trives i dem«.»masseoprøret uden for systemet«kan til en vis grad råbe systemerne op, men forfatteren mener, at effekten vil være langt større og måske mere holdbar,»hvis masseoprøret uden for systemet blev fulgt op af individets konstruktive oprør inden for systemet«. M ed det konstruktive oprør mener forfatteren noget så fredeligt som»fremføring af kritik imod systemer, som man selv tilhører«. U d fra disse synspunkter behandler forfatteren»kultursystemet, retssystemet og samfundssystemet, som vi jo alle tilhører eller er underkastet«, samt to særlige systemer, som han»personligt har haft med at gøre: det militære system og»mit«politiske system«. (Det er Socialdemokratiet). Endelig er der et afsnit om N A T O - systemet. Ganske enkelte af bogens artikler er værd at læse, men størsteparten er i deres døgnpolemiske, overfladiske og demagogiske form ikke af karat til at retfærdiggøre genoptryk i bogform. De sikkerhedspolitiske betragtninger i NATO-afsnittet er for størstepartens vedkommende direkte dilettantiske. Forfatteren burde med udgangspunkt i artiklernes grundtanker og med udfoldelse af al sin selvkritik og åndelige disciplin have kondenseret, hvad han har på hjerte. Der kunne, v il jeg tro, være kommet ca. 25 sider god læsning ud af det. Lad mig knytte nogle mere principielle betragtninger til forfatterens grundideer. Forfatteren er ny-utilitarist og kalder lykken for trivsel. Trivsel er efter hans opfattelse ikke blot et m iddel til at opnå f. eks. øget produktivitet eller effektivitet, men»må tillægges en værdi for sin egen skyld«. A t være trivsels-profet er en etisk holdning, man har lov til at have. M en det er ikke en videnskabelig holdning. Det ved forfatteren godt, men for at undgå misforståelser hos godtfolk, burde han nok sige det tydeligere. Konflikterne med rod i på den ene side

6 228 Bøger mennesket som individ, på den anden side mennesket i samspil med andre, d. v. s. som samfundsvæsen, er en ældgammel problemstilling.»at sætte individet i centrum«er renæssancens vurderende nyformulering af problemets løsning, som forfatteren kombinerer med sit ny-utilitaristiske evangelium. H an skylder nok en begrundelse i form af en vurdering af de idémæssige og filosofiske strømninger fra renæssancen til nu. A t vurderingen skal foretages på grundlag af vor tids sociale virkelighed og med inddragelse af den erkendelse, vor tids videnskab kan præstere, siger sig selv. Forfatterens og m in holdning til de af ham behandlede problemer differerer i nogle henseender vistnok ikke meget. Men hvis han med sin missionerende virksomhed v il opnå at omvende de vantro og ikke blot bekræfte de troende i troen, må hasi aflægge sin vælgermøde- og missionshusfacon til fordel for en videnskabelig og filosofisk argumenterende metode. Nils Berg

7 F o re n in g e n a f O ffic e r e r u d e n fo r a k tiv T je n e s t e F Æ L L E S S T Y R E L S E N : Ledreborg A llé 18, 2820 Gentofte. Telf. G E 560. Fællesstyrelsen a post girokonto nr Meddelelse fra Københavns Kreds K R E D S E N S A D R E S S E : Ledreborg A llé 18, 2820 Gentofte. Telf. G E 560. Kredsene post girokonto nr / Frederiksberg Selskabslokaler, Allégade 10, afholdes: Fredag den 23. maj kl. 1930: Klubaften.»» 20. ju n i» 1930: Klubaften.» > 22. aug.» 1930: Klubaften.»» 5. sept.» 1930: Klubaften. Søndag» 28. sept.» 1000: Fugleskydning.

8

9 Det krigsvidenskabeligre Selskabs bestyrelse Efter valgene på generalforsamlingen den 28. april 1969 har Selskabets bestyrelse følgende sammensætning: Oberst M. Rosenløv Kommandør N. F. Lange Oberst C. Bonde Oberstløjtnant 0. K. Lind Major H. H. Jørgensen Major T. B. Pilgaard Major E. Steensborg Major B. Knauer Major G. Djørup Orlogskaptajn S. A. K. Nielsen Kaptajn T. Hansen Premierløjtnant 0. Marcussen Suppleanter: Oberstløjtnant H. H. Havning Major P. Svensson Premierløjtnant P. K. Jakobsen (Infanteriet) (Flyvevåbnet) (Infanteriet) (Infanteriet) (Infanteriet) (Pansertropperne) (Hærens Materielkommando) (Flyvevåbnet) (T ele graf tropperne) (Artilleriet) (Infanteriet) (Artilleriet) (Forsvarets Intendantur korps)

10 Beretning: over Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1968/69 U d over det sædvanlige &'bejde med tilrettelæggelse af foredragssæsonen, udgivelse af M ilitæ rt tid s k rift og administration af læsekredsen har bestyrelsen i det forløbne ir særligt beskæftiget sig med - udskrivning af prisopgaver, - bedømmelse af indkomne prisopgaver og - påbegyndt tilrette æggeisen af Selskabets 100-års jubilæ um i Prisopgaver: I M ilitæ rt tidsskrift, no/ember 1968, udskrev bestyrelsen 11 prisopgaver for Besvarelserne s^al være formanden i hænde senest den 1. november I 1968 modtog Selskab jt kun 2 besvarelser af prisopgaver 1967/68. A f disse har bestyrelsen ikke fundet nogen egnet t il belønning med Selskabets medalje, hvilket er megel beklagebgt i betragtning af den store interesse og arbejdsindsats, som indsenderne øjensynligt har lagt for dagen. Bestyrelsen har afsluv.et udarbejdelsen af procedureregler for prisopgavernes bedømmelse. Disse regler blev bekendtgjort i M ilitæ rt tidsskrift, november års jubilæum: Som allerede berørt ]»1 sidste generalforsamling v il Selskabet i 1971 kunne fejre sit 100-års j Jhlæ um. Bestyrelsen har påbegyndt forberedelserne hertil. B l. a. er arbejdet med udgivelse af et festskrift tbog) sat i gang. Kongens 70-års dag: På Hans Majestæt Kcagens 70-års fødselsdag har Selskabet sendt en gave - en fin pibe. Selskabet har fra Hans Majestæt modtaget et personligt takkekort.

11 Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1968/ Medlemsantallet: I 1968 har der været en tilgang af medlemmer, fordelt således: H æ re n Søvæ rnet... 0 Fly v e vå b n e t... 5 Korpsene... 4 Samtidig har der været en afgang på 29. Medlem santallet pr. 31. marts 1969 er Tidsskrift: Tidsskriftets anstrengte økonomi medførte sidste år, at prisen for tidsskriftet måtte sættes op. Siden da har udgifterne været noget svingende. De må forudses at stige i den kommende tid. Sam tidig hermed har annonceindtægterne været stærkt dalende i forhold til sidste år. Bestyrelsen håber at kunne fastholde den nuværende pris. Dog v il det blive nødvendigt at hæve prisen på de tidsskrifter, der leveres til favørordning. løvrig t har der været en m indre tilbagegang i abonnementerne for kadetforeningen på H O og for Reserveofficersforeningen. Der har i det forløbne år ikke været udgivet særtryk af tidsskriftet. Selskabet indkøbte sidste forår 500 samlebind beregnet t il tidsskriftet. Samlebindet kan købes ved Selskabets ekspedition og er solgt i et antal, som har oversteget forventningerne. F oredragssæsonen: Der har i den forløbne foredragssæson været afholdt 8 foredragsaftener. Tilslutningen har, efter bestyrelsens opfattelse, været tilfredsstillende, idet der i gennemsnit har været ca. 60 tilhørere, nogt m indre end forrige vinter. I lighed med tidligere år har kadetterne i afgangsklasserne på de tre værns officersskoler været indbudt til at deltage i en foredragsaften. Im idlertid er indbydelsen kun efterkommet af ganske få kadetter. Læsekredsen: Læsekredsen har været gennemført i lighed med tidligere år og har haft ia lt 20 deltagere. Desværre kom bøgerne ud noget senere end normalt, idet bogforlaget havde vanskeligheder med fremskaffelsen af en af bøgerne.

12 234 Krigens teori og krigens principper Regnskabet: Selskabets kassebeholdning er forbedret i del forløbne år, hvilket bl. a. skyldes den mindre kontingentforhøjelse, som fandt sted sidste år. Selskabet har indkøbt obligationer for kr ,- (pålydende værdi). en portion på 300,00 kr. af Det krigsvidenskabelige Selskab har tildelt kaptajn i flyvevåbnet J. C. M. Probst Forlagsboghandler, cand. tlieol. Ove Trydes legat stiftet t il minde om etatsråd, boghandler V ilh elm Trydc for artiklen i M ilitæ rt tidsskrift, jun i 1968:»Erfaringer fra luftkrigen om Nord-Vietnam«. K rigens teori og krigens principper Med udgangspunkt i den i maj-nummeret givne historiske oversigt over vekslende opfattelser af krigens principper er der i denne artikel søgt foretaget en analyse af princippernes relevans til krigens og krigsførelsens teori og praksis samt af problemet om deres tidløshed. Krigskunst - krigsvidenskab Krigen er et socialt fænomen og som sådant et politisk middel. Den udtryksform, krigen gennem tiderne har haft, bar derfor været i nøje overenstemmelse med de pågældende samfunds sociale og tekniske forudsætninger. I bestræbelserne for at opnå den optim ale effekt af krigen som et politisk middel har man bestandig søgt efter den mest effektive måde at gennemføre krigen på. Vejen h ertil er gået over en søgen efter at nå til erkendelse af det egentlige i krigen. I denne søgen efter erkendelse bar nogle ment at kunne betragte krigen som en eksakt videnskab og i konsekvens heraf prøvet at opstille love for krigen på samme måde, som det inden for naturvidenskaberne er lykkedes at afdække en række fundamentale naturlove. Det er næppe tilfæ ldigt, at det var englænderen Newtons landsmand, Lloyd, der i 1766 mente at kunne fastslå, at krigen var baseret på»visse og faste principper, som efter deres natur er er uforanderlige«. Det var i nøje overensstemmelse med,