D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 G uerilla - revolutionær krig; - national befrielseskrig; Major B. J. Crenzien, Vestre Landsdelskommandos Stab, analyserer her visse iøjnefaldende og grundlæggende faktorer i den revolutionære krigsførelse. H ele verdens øjne hviler på Vietnam og de krigshandlinger, der på dette sted udspilles mellem en supermagts overvældende krigspotentiel og guerilla-kæmperen. Kampen synes endeløs, ingen af parterne har tilsyneladende udsigt t il en afgørende sejr i den standende strid. De fleste af os har ovenikøbet en anelse om, at de pågående fredsforhandlinger ikke v il bringe en afgørelse. Den form for krigsførelse, der sættes imod det amerikanske potentiel, har været underkastet mange undersøgelser. Der er skrevet mange bøger, afhandlinger og artikler om den, således at en udenforstående må tro, at der skulle være tilstræ kkeligt baggrundsmateriale til at kunne finde modtræk mod denne krigsførelse. Hvad er denne krigsførelses væsen? I betragtning af det væld af materiale, der foreligger om den, synes det uoverkommeligt at fremdrage de væsentlige træk uden at skulle ty til et værk af samme dimensioner som Clausewitz»Vom Kriege«. Men visse iøjnefaldende grundlæggende faktorer kan dog - måske alt for forenklet - kaste så meget lys over denne form for krigsførelse, at de kan give stof til eftertanke, modsigelse eller k ritik og derved fremme forståelsen af dette fænomen, som dog til syvende og sidst angår os alle. Placeringen i det moderne krigsbillede Vort øjeblikkelige billede af krigen præges vel lige meget af forestillingen om en kernevåbenkrig med dennes rædsler som af det mere håndgribelige og aktuelle billede af guerilla eller revolutionær krig, som vi møder det hver eneste dag i radio, T V og dagspressen. Hvis vi betragter disse to former for krigsførelse, så må de tilsyneladende placeres i hver sin ende af den stige, der fører fra guerilla over de mindre, begrænsede krige, den store, konventionelle krig til kernevåben-

6 142 Guerilla krigens ragnarok. Med velberådet hu liar jeg lier skrevet tilsyneladende, fordi denne meget forenklede frem stilling ved en nærmere betragtning ikke holder stik, som jeg v il prøve på at påvise i det følgende. Våbenteknik Ser vi udelukkende på det rent våbentekniske, så synes placeringen i hver sin ende holdbar. En kernevåbenkrig er ganske utænkelig uden det største opbud af menneskelig teknisk kunnen for bare at kunne fyre et enkelt atomvåben af. G uerilla udkæmpes med håndvåben, ja ofte endog med de bare næver, den er endnu den enkelte mands kamp. På det tekniske område altså ganske prim itiv. Imellem disse synspunkter findes så de forskellige former for konventionel krigsførelse i en mere og mere forfinet form med hensyn til teknisk snilde. Paradoksalt nok synes det dog, at guerilla form år at hævde sig overfor det tekniske potentiel og mange gange endog besejre en modstander med et langt større våbenteknisk arsenal. Succes en må altså være betinget af andre faktorer. T otalitet H vis der overhovedet kan tales om lighedspunkter på nogen områder im ellem kernevåbenkrigen og den revolutionære krig, må disse vel søges i forhold til den befolkning, der bliver berørt af krigen. Begge krigsform er engagerer på en måde som aldrig før hele befolkningens masse, alle fra kvinder, børn og gamle mennesker til den mandlige befolkning, der fra oldtiden har været den udførende part af krigshandlingerne. Der må i denne forbindelse ses bort fra, at en kernevåbenkrig v il have en mere eller m indre global karakter. Denne globale karakter er underordnet for det samfund, der udkæmper krigen. Set indefra i det land, hvor krigen udkæmpes, inddrager begge krigsform er alle, ikke kun de m ilitæ re enheder. Den er total i ordets egentlige forstand. Men i al denne totalitet er der dog en fremtrædende forskel mellem de to krigsformer. Kernevåbenkrigen i sin yderste konsekvens betyder udslettelse af alt samfundsliv og sammenknytter individerne i samfundet i en fælles rædsel for det uundgåelige ragnarok, hvilket kan kaldes en negativ forsvarsmekanisme med håbløshedens skær over sig. Den revolutionære krig har i modsætning dertil et umiskendeligt positivt sigte (hvis man med hensyn t il voldshandlinger overhovedet kan tale om noget positivt). Denne krig forsøger ved voldelige m idler at omforme det samfund, den udkæmpes i, til et nyt og - efter de revolutionæres mening bedre sam-

7 Guerilla 143 fund. Den giver et klart mål, som lysende står foran den revolutionære kæmpers øjne og for hvilket han er parat t il at ofre alt. Fleksibilitet Lad os igen betragte de to yderpoler kernevåbenkrigen og den revolutionære krig. Jeg v il her vove den påstand, at kernevåbenkrigen som et p o litisk m iddel er yderst prim itiv t il trods for de mange sindrige teorier, som i årenes løb er blevet opstillet af især amerikanske videnskabsmænd (Herman Kahn m.fl.). P rim itiv i den forstand, at den faktisk stiller den krigsførende overfor valget Enten Eller. Stort set er den kun brugbar som et afskrækkelsesmiddel, altså før en krig, hvis man ikke v il sætte alt på eet bræt i et desperat forsøg på at påtvinge modstanderen sin v ilje med kernevåben. Den tvinger politikken ind i en spændetrøje med meget, meget lid t bevægelsesfrihed. Tilsyneladende er der ingen vej tilbage, når først det første atomvåben er blevet anvendt. Eskalationsteorierne eksisterer ganske vist, men også de overlader kun meget lid t spillerum for en politisk løsning af en konflikt. Igen prim i tivt på den måde: V i prøver at forhandle, går det ikke, prøver vi en større kæp. Lavinen ruller! Overfor dette stive system er den revolutionære k rig i besiddelse af en langt større fleksibilitet. Denne krigsform indebærer i sig selv et væld af handlemuligheder, idet kombinationer indenfor og im ellem områderne p olitik, sociologi, økonomi og væbnet aktion står t il fri afbenyttelse. Den revolutionære krigs strategiske mål indebærer, at modparten politisk ikke kan vinde. På denne måde er der her m uligheder for en virtuositet, som ikke findes i andre krigsformer. Lige så snart den revolutionære krig suger sine kræfter af befolkningens masse, blokeres en modstanders overlegne potentiel. Modstanderen v il trods m ilitæ re sejre ikke opnå nogen fremskridt i krigen. Følgen v il ofte være en politisk udmattelse i modstanderens hjem land, hvilket vi bar set slående eksempler på i årene efter den anden verdenskrig. Den forlængede krig er i sig selv en sejr for den, der benytter sig af den revolutionære krigs metoder, idet den overfor befolkningen beviser»at det kan nytte«. Lad mig her straks vedgå, at den revolutionære krig i et land behøver sympatiserende udenlandske magter, som er tilstræ kkeligt potente til både direkte og indirekte hjælp. Herved får den lokalt begrænsede revolutionære k rig et globalt aspekt. E n sejr for de revolutionære er samtidigt en sejr for støttemagten.

8 144 Guerilla Revolutionær krig en»civilc krig Kernepunktet i en revolutionær krig er, at en sådan krig t il syvende og sidst ikke vindes på slagmarken, men i befolkningen. Den revolutionære krig har primært politiske og sociale rødder og ikke militære. Selv om det fra østlig side hævdes, at alle revolutionære krige opstår ganske spontane affødt af et folks ubændige trang t il frigørelse fra såvel im perialisternes og i næste omgang fra deres egne kapitalisters åg, så er dette ingenlunde rigtig. Ingen af de revolutionære krige er pludseligt blusset op som et harm dirrende vredesudbrud fra hele befolkningen. Sådan ser det ud, når man betragter de forskellige revolutionære krige gennem overidealistiske b rille r, således som mange af de fortrinsvis unge mennesker gør det, der nutildags løber gennem gaderne og kalder på H o Chi-m inh og Che Guevara. I den kommunistiske verden kaldes alle disse krige for retfærdige krige. Man kan affærdige dette begreb med et skuldertræk som en floskel, sådan som man så ofte er tilb ø je lig til at gøre det med definitioner, der kommer fra den anden side af jerntæppet. Men en sådan fremgangsmåde er overordentlig letsindig, selv om det naturligvis er bekvemt. Sagen er nemlig den, at den revolutionære krig af dens udøvere virkeligt bliver betragtet som retfærdig. Fo r disse mennesker er det ikke kun en b illig frase, nej, de er overbeviste - ikke kun overtalt - om denne retfærdighed. H er findes hele den revolutionære krigs kerne, denne retfærdighed er trosartiklen, mere end en eller anden ideologi, som ikke er håndgribelig. Hvordan indpodes så denne trosartikel i en hel befolkning? Udslagsgivende for den revolutionære krigs succes er overensstemmelsen mellem målsætningen for krigsførelsen og de politiske, sociale og økonomiske behov af befolkningens masse. Lad mig udtrykke dette lid t tydeligere ved at sige, at det gælder om at finde en attraktiv begrundelse for krigen. K un på denne måde v il den revolutionære ledelse kunne skille befolkningens masse fra regeringen, kontrollere den og m obilisere den til sine formål. H vis v i kaster et overfladisk b lik på de revolutionære kriges opståen i vor tid, så synes alle disse krige at begynde med en terror-fase, som lid t efter lid t udvikler sig t il en mere omfattende guerillakrig med større og større støtte i befolkningen. E r befolkningen da ved terror blevet tvunget t il denne støtte? Det er tilsyneladende ofte blevet misforstået således - en farlig misforståelse. Terror avler modterror, når betingelserne er tilstede, eller angst. Men ud af angstfølelsen kan ikke udledes den medrivende kraft, der bærer og kendetegner den revolutionære kæmper.

9 Guerilla 145 Den revolutionære kamp må have en retfærdiggørelse for at kunne fænge i befolkningens sind og skabe frivilligheden, th i kun den frie v ilje form år i det lange løb at overbevise og rive med. Terror er altså kun det vækkende trompetstød, der river en befolkning ud af apatien. Trom petstødet efterfølges af et budskab, igen og igen, som i sin enkelhed fænger og retfærdiggør terroren. En sådan retfærdiggørelse v il altid være at finde, så længe der i en stat består et eller andet uløst modsætningsforhold. Selv om der ikke findes en så altomfattende begrundelse som anti-kolonialisme, som i sig selv er tilstrækkelig, fordi den indbefatter alle politiske, sociale, økonomiske, racemæssige, religiøse og kulturelle grunde, så kan en revolutionær bevægelse have held med et bestemt sortiment af grunde, som specielt er skræddersyet til denne eller bin gruppe af befolkningen, som skal påvirkes. Det siger sig selv, at ikke alle grunde er tilstræ kkelige t il at få fo lk til at gribe t il våben mod de øjeblikkelige magthavere for at få deres ret eller det, de tror er deres ret. Men i en revolutionær krigs indledende, konspirative fase kan de revolutionære ledere ved en klog dosering af grunde eller retfærdiggørelser få en ulmende utilfredshed t il at vokse og t il sidst slå over til åben, væbnet konflikt med magthaverne. Denne indledende fases rette styring er enhver revolutionær bevægelses største problem, lie r er den mest sårbar. Fin d er den ikke den rette resonans i befolkningen, eller lykkes det modparten at fratage de anførte grunde deres troværdighed, så v il en revolutionær bevægelse, hvis erklærede mål er en omvæltning af det bestående politiske system, have meget svært ved at»komme igen en anden gang«. Men lykkes det at få tag i befolkningen, så er spillet vundet. Den revolutionære bevægelse v il da trænge ind i dybden af det civ ile område og udbrede sig der, idet den i befolkningen vækker en ny social og politisk bevidsthed, således at bele det civile område på en måde bliver radioaktiv overfor modstanderen. Samtidigt med denne vækkelse v il den revolutionære bevægelse stræbe efter at omforme hele det civile område med hensyn t il dens politiske, sociale, nationale og økonomiske målsætning. T il dette form ål indrammes de iøjnefaldende voldshandlinger af m indre iøjnefaldende politiske forholdsregler. H er kan nævnes kontakter til venligtsindede regeringer, deltagelse i internationale konferencer, appeller t il internationale forbund og institutioner.

10 146 Guerilla T il den m aterielle sikring af kampen såvel som t il virkeliggørelsen af de social-politiske mål fastlægges en økonomisk politik. Denne økonomiske p olitik med dens forholdsregler (jordfordeling, nationalisering af virksomheder t il»gavn for hele folket i stedet for t il de få«m.m. I er samtidigt et vigtigt m iddel i den psykologiske kamp, som tjener til at retfærdiggøre kampen overfor en stadig større del af befolkningen. Den stiller jo den siddende regeringsmagt i den situation, at den nødvendigvis må forsvare de åbenlyse uretfærdigheder i det sociale system. I bedste fald v il regeringsmagten komme bagefter med sine forholdsregler, som t il trods for de bedste hensigter mister deres troværdighed, netop fordi de opfattes som en reaktion mod den revolutionære bevægelse. Derfor v il en counter-guerilla, som skematisk kopierer guerilla-krigsførelsen med modsat fortegn, ikke kunne have nogen succes. Med håndværksmæssig funktionalism e eller teknisk perfektionisme i uddannelse, bevæbning og kampmåde v il problemet ikke kunne løses, således som det også fremgår af de fejlslagne operationer ved de amerikanske Special Forces i Vietnam og de tilsvarende franske forsøg i Algeriet og Indokina. Som indledningsvis påpeget må en sådan counter-guerilla imødekomme befolkningens politiske, sociale og økonomiske behov i de områder, hvor den anvendes. Dette v il næppe være tilfæ ldet, hvor det drejer sig om en kamp mellem im perialistiske magter på den ene side og nationale og proletariske emancipationsbevægelser fra farvede og underudviklede folkeslag på den anden side. H er står sociale modsætninger i forgrunden, idet kampen står mellem to forskellige samfundssystemer, som man ikke kan imødegå med counter-guerillaens midler. B. J. Crenzien.