D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Fremtidens luftrekognoscering: Det amerikanske tidsskrift Aerospace International har de seneste år i flere artikler beskæftiget sig med de fremtidsperspektiver for rekognoscering, som den nyeste udvikling inden for elektronik indebærer. Det følgende er et sammendrag af en artikel i martsapril nummeret 1968, skrevet af J. S. Butz. A rtiklen redegør for et revolutionerende nyt rekognosceringssystem, der v il muliggøre konstant overvågning af hele jorden og således medvirke til at stabilisere den magtbalance, der eksisterer mellem de to supermagter og deres alliancesystemer. Der kan idag fremskaffes langt flere oplysninger ved anvendelse af satellitter, end man under 2. verdenskrig kunne ved anvendelse af de bedste fly og det mest moderne fotoudstyr. Samtidig er den hastighed, hvormed resultater kan fremlægges mange gange forøget. Idag kan de, der skal træffe beslutningerne, få levende billeder om de ønsker det. Det er den elektroniske u dvikling på navnlig tre områder, der har m uliggjort dette: Multispektrale sensorer. Kameraer er nu kun en af en stor gruppe af sensorer, som kan frembringe billeder af naturlige og skabte fænomener på jorden, i atmosfæren og under vandet. Disse nye sensorer supplerer Tegning, der viser, hvorledes varmt kølevand og kølvandsstriben fra en atomdreven ubåd på 61 m dybde danner et område, som kan erkendes med sporingsudstyr i satellitter.

6 Fremtidens luftrekognoscering 121 det konventionelle kamera, der belløver synligt lys, ved at»se«stråling i de områder af det elektromagnetiske spektrum, hvor det menneskelige øje og kameraet er blindt. Når billederne fra alle disse sensorer kom bineres, v il man være i stand t il at»se«over hele det elektromagnetiske spektrum. Mikroelektronik. Computere er den vitale del af ethvert moderne rekognoscerings- og databehandlingssystem. Nye landvindinger i den niikroelektroniske teknik har gjort det m uligt at frem stille komplekse elektroniske kredsløb i m ikroskopiske størrelser. Dette har igen bevirket, at det er m uligt at frem stille meget indviklede computere med stor»hukommelse«i sådanne størrelser, at de kan anvendes ombord i satellitter med henblik på måneders og års tjeneste. Denne nye teknik har tilm ed nedsat fejlprocenten og fremstillingsomkostningerne ganske væsentligt. Anbragt i rumstationer v il sådanne computere muliggøre hurtig og kompliceret behandling af data fra sensorer. Kommunikationsteknik. Allerede i rumalderens første 10-år har det været m uligt at transmittere et meget stort antal inform ationer på kort tid ved hjælp af radiobølger. Indenfor de næste fem til ti år v il anvendelse af Laser-kommunikation muliggøre transmission af endnu større mængder af oplysninger. Med passende behandling og komprim ering af indhentede oplysninger i rum fartøjer og ved hjælp af et antal relæ-satellitter er det allerede nu m uligt at konstruere et rekognosccringssystem, som kontinuert v il kunne levere et billede til en central jordstation. Systemet v il have m ulighed for at dække adskillige store områder af jorden samtidig. De generelle karakteristika ved et sådant system har allerede nogen tid været klarlagt og studeret. Der synes at være behov for 100 eller flere satellitter i lave jordkredsløb. E t sådant system skulle give 75 /o sikkerhed for til stadighed at dække ethvert punkt på kloden. Flåden af satellitter skulle for størstedelen være ubemandede, men et m indre antal bemandede stationer v ille forøge effektiviteten væsentligt. Årsagen hertil er bl.a. at besætningerne kunne virke som et filte r og udelukke transmission af unødvendige data til jorden. Herudover v ille besætningerne kunne gennemføre vedligeholdelse og reparationer af ubemandede satellitter. Man har beregnet, at omkostningerne ved systemet ville kunne halveres, hvis ubemandede stationer kunne bringes ind til bemandede stationer for reparation. Ubemandede stationer v ille sandsynligvis kun kræve vedligeholdelse

7 122 Fremtidens luftrekognoscering ca. en gang om året, idet de fleste af de komponenter der nu er under udvikling t il computere og elektronisk udstyr, er selv-reparerende og liar en levetid på godt og vel et år. Sådanne ubemandede satellitter v il sandsynligvis veje o. 4% t. De udstyres med et større antal forskellige sensorer end de i øjeblikket anvendte Samos-satellitter, og de v il kræve en langt større kapacitet med hensyn til lagring og transmission af informationer. Kraftkilden v il være solbatterier. De bemandede fartøjer påregnes at være af M OL-typen (Manned Or- biting Laboratory), og der v il kræves flere M O L for hver station. M O L- stationerne skal fungere som forbindelsesled mellem de ubemandede stationer og jorden. Besætningerne skal udskille de inform ationer, som skal videresendes t il jorden. B landt de sensorer systemet udstyres med er bl.a. sådanne som udnytter»lange«radarbølger. Disse er i stand t il at trænge igennem betydelig vegetation i skovområder og afsløre konturerne af jordoverfladen og af genstande som eksempelvis køretøjer. To bølgeområder i det infrarøde spektrum kan passere gennem atmosfæren uden at miste energi. Disse to områder kaldes»vinduer«og har interesse i forbindelse med rekognoscering. Det ene vindue er»fotografisk-infrarødt«, fra 0,4 t il 1,0 micron, hvilket er en lid t højere bølgelængde end synligt lys. M ultibånd farvefilm er fø l somme i dette infrarøde bånd, hvor refleksionen er meget stor og varme- udstrålingen meget lav. Det andet vindue er»varmc-infrarødt«og dækker 8-14 m icron båndet. Varm eudstrålingen er her meget høj og refleksionen meget lav. M an kan ikke her frembringe et billede på konventionel fotografisk måde. Strålingen opfanges af et apparatur, der omformer den til elektriske impulser, som derefter aktiverer en lyskilde, der igen aftegner et billede på en film. Foreløbige eksperimenter med infrarødt udstyr har vist, at det har evne t il at afsløre neddykkede ubåde. Baggrunden herfor er dets evne t il fra kredsløbet om jorden at måle temperaturer med en nøjagtighed på mindre end een grads Fahrenheit. Det kan med stor nøjagtighed»se«varme pletter, bølger af varmere vand, kolde strømme eller en hvilken som helst anden uregelmæssighed på oceanets overflade. Ikke mindst atomdrevne ubåde er sårbare overfor denne form for sporing, idet de for at køle deres reaktorer kontinuerligt må anvende store mængder havvand. Bobler i en kølvandsstribe under overfladen kan også afsløres på denne måde.

8 Fremtidens luftrekognoscering 123 Transmission og sporing af stråling er m ulig i mange andre områder af spektret end det synlige lys, de infrarøde-, radio- og radarbølger. E t område af voksende betydning er det, der ligger mellem infrarødt og radarbølger og omfatter millimeterbølgelængder. Radiometre et passivt apparatur med en lignende funktion som en radiomodtager - sporer m illimeterbølger som reflekteres og udsendes fra objekter. Disse radiometre kan anvendes som sporingsapparatur i sporingssystemer. Den store fordel ved apparatur t il sporing af m illim eterbølger er, at det fylder det»blinde«område i det infrarøde spektrum. Infrarødt udstyr viser ikke klart objekter som har samme temperatur som baggrunden, medens sådanne ofte kan spores i m illim eterbåndet. Ved at kombinere de to sporingsmetoder opnås betydelig bedre oplysninger om objektet. Også ultraviolette detektorer kan anvendes t il sporing fra stor højde. Oplysninger om eksperimenter med dette udstyr viser, at mange karakteristika ved jordoverfladen kan bestemmes med meget stor nøjagtighed. Også analyse af rekognosceringsresultater bar i de seneste år vist store fremskridt. Det er m uligt ved hjæ lp af computere at sammenstille de mange forskellige oplysninger t il et enkelt billede, som tilm ed fremstår i farver, så oplysningerne ligefrem springer analytikeren i møde. Den m ilitæ re værdi af et sådant rekognosceringssystem er åbenbar. Dets værdi i antiubådskrigsførelsen er alene tilstræ kkelig t il at sætte det i produktion, men også dets politiske og diplom atiske aspekter er af betydning. Teknisk er der næppe tvivl om at både USA og Sovjet allerede nu v il kunne påbegynde projektet og have et operativt system klar indcnfoi de næste 10 år.