D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande 267 Herhjemme går der - som så ofte før - en mere eller m indre saglig diskussion om forsvarets generelle forhold. Mange o fficie lle udtalelser munder ofte ud i, at man - når tjenestetiden er nedskåret, genindkaldelserne afskaffet, materielindkøbene udsat o. s. v. - v il gøre forsvarets effektivitet større. Desværre er der aldrig givet nogen virkelig forklaring på, hvordan denne større effektivitet skal vise sig i praksis.»høj kampmoral«- for det er jo til syvende og sidst forsvarets m uligheder under en eventuel krig, det drejer sig om - v ille i høj grad være med t il at øge det danske forsvars effektivitet. Og her er det, vi mener, faldskærmsuddannelse v il kunne blive et væ rdifuldt m iddel t il at højne kampmoralen. I Israel er det, som nævnt, et særsyn, hvis en befalingsmand ikke er faldskærmsspringer. I Danmark er det et særsyn, hvis han er det. B lo t lid t mere velvilje og støtte t il tanken om, at størstedelen af det danske forsvars befalingsmænd gennemgik en faldskærmsuddannelse, kunne uden tvivl være med t il at højne kampmoralen, befalingsmæn- denes selvrespekt, og dermed også den samlede effektivitet i vort forsvar. Tab ogr beskad i grelse af forsyningrsgrenstaiide Fra advokat Leif Lunn, kaptajn af reserven ved Fynske Livregiment, har tidsskriftet modtaget følgende indlæg: M ajor T. V ejrup har udfoldet et prisværdigt in itia tiv ved at give en samlet frem stilling af problemerne om ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande (Militært tidsskrift a p ril 1969 pag. 160 ff). Fremstillingen giver mig im idlertid anledning t il enkelte kommentarer: I majorens gennemgang af bestemmelsen i Danske Lov synes der ikke at være holdt en skarp sondring mellem 1) arbejdsgiveransvaret og 2) arbejdsgiverens mulighed for regres mod den ansatte, der har forvoldt skaden. Ifølge den citerede bestemmelse bliver husbond um iddelbart forpligtet t il erstatning, ikke blot subsidiært for det tilfæ lde, at den ansatte (»tjeneren«) ikke kan betale. Form elt er det rigtigt at skrive, at husbond

6 268 Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande kan søge regres lios den ansatte - dette følger jo direkte af Danske Lov (husbond kan af hannem igien søge Opretning), men der er i den nyere tid blevet åbnet en ret vid adgang t il at lempe erstatningsansvaret for den ansatte, hvor der ikke foreligger grov uagtsomhed. Det v il føre for vidt her at skulle redegøre for hele dette problem. Jeg kan være enig med majoren i, at bestemmelsen om ansvar ifølge Danske Lov ikke kan bringes t il anvendelse med hensyn t il udleveret udrustning. Det kan derimod ikke være korrekt at slutte sig til dette resultat gennem K K F B En B-kundgørelse må betragtes som en anordning eller et cirkulære, der skal udstedes med hjemmel i en lov. En anordning (eller et cirkulæ re) står»under loven«og kan således ikke bestemme, hvilken lov der i det enkelte tilfæ lde skal følges. Begrundelsen for, at ikke kan anvendes med hensyn til udleverede genstande er, at forudsætter et lån, der er i lånmodtagerens interesse; i det tilfæ lde er lånmodtageren ubetinget ansvarlig, altså også for tingens hændelige undergang. M an kan ikke opfatte udleveret udrustning som genstande, der er lånt i lånmodtagerens interesse. Det ubetingede erstatningsansvar efter kan belyses ved et eksempel: låner man en hest, og denne bliver dræbt ved et lynnedslag (det forudsættes herved, at man ikke selv bliver dræbt ved lynnedslaget, idet ansvaret i så fald v il bortfalde 5-8-2), er lånmodtageren ansvarlig for hesten og må derfor erstatte tabet. Låntageren har risikoen for hestens hændelige undergang, ligesom han ville have risikoen for sin egen hests hændelige undergang. K un en lille del af erstatningsretten kan løses på grundlag af lovregler eller»b-kundgørelser«. Det forekommer mig derfor vigtigt at pointere, at forsvarsministeriet er ankeinstans i disse erstatningssager. Jeg har svært ved at se problemet, at»det v il svække tillid e n t il vedkommende chefers vurderingsevne og v il kunne medføre disciplinæ re vanskeligheder«, hvis ankemyndigheden skulle tilsidesætte trufne chefsafgørelser. Såvel indenfor civiladministrationen som indenfor den m ilitæ re administration er der en tendens for ankemyndigheden t il ikke at tilsidesætte den underordnede myndigheds afgørelser, selv hvor denne kunne kritiseres. Man v ille snarere svække tillid e n t il forsvaret, hvis man ikke havde sikkerhed for, at regimenters m. fl. s afgørelser i disse juridiske spørgsmål kunne indbringes for forsvarsministeriet, hvis ju rid isk skolede embedsmænd har større indsigt i disse problemer. Endelig er der jo også m uligheden for at indbringe spørgsmålet for domstolene.

7 Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande 269 Som eksempel på erstatningsretlige problemer, der ikke kan løses alene af skrevne lovregler kan nævnes følgende: løjtnant A, løjtnant B og sergent C forrettede tjeneste ved samme kompagni; der var udleveret tjenestekikkert til de pågældede. På en eller anden måde - form entlig under øvelse - havde de pågældende fået kikkerterne forbyttet, således at A havde fået C s kikkert, B havde fået A s kikkert og C havde fået B s k ik kert. Ingen af de pågældende bemærkede ombytningen af kikkerterne, der kun adskilte sig fra hverandre ved nummeret på kikkerterne. Da A nogen tid senere blev hjemkommanderet, afleverede han en k ik kert, altså C s kikkert, men i den tro, at det var den ham udleverede. Fejlen blev ikke opdaget ved afleveringen på regimentsdepotet. Nogen tid senere mistede C en kikkert (altså B s kikkert); han indberetter ikke tabet, men lader hengå nogle måneder i håb om, at kikkerten v il dukke op af sig selv, hvad den im idlertid ikke gør. Først da kompagnichefen under en øvelse opdager, at C stiller med en tom kikkerttaske, bliver tabet opdaget, og C må gå t il bekendelse og indrømme, at han har mistet kikkerten for flere måneder siden. Kompagniet indberetter sagen til regimentet og indstiller, at C skal erstatte tabet. Regimentet opdager im idlertid nu, at C s kikkert beror i regimentsdepotet, hvortil den som nævnt blev afleveret af A. Ved et eftersyn konstateres endvidere, at B har A s kikkert, og at det således er B s kikkert, der er blevet væk. Spørgsmålet er herefter: hvem er erstatningspligtig for den manglende kikkert? Regimentet pålægger B erstatningspligt, men dette v il B ikke anerkende. I stedet for at indanke regimentets afgørelse for højere administrativ myndighed, vælger B at indbringe sagen for domstolene, der ved dom pålægger C erstatningspligt for den forsvundne kikkert. Majorens bemærkninger om anvendelse af frivilligt forlig i stedet for gældsanerkendelseserklæring kan jeg ikke tilslutte mig. Det er rigtigt, at der findes form ularer i handlen, som gør oprettelse af friv illig t fo rlig let, men de juridiske problemer løses ikke blot fordi en form ular gør arbejdet let. F riv illig t fo rlig bør først anvendes i forbindelse med retslig incasso, hvor debitor stilles overfor valget mellem at underskrive et friv illig t fo rlig eller blive dømt til at betale. Anvendelse af friv illig t fo rlig på et tidligere stadium er uheldigt, ja, det må vel betegnes som vinkelskriveri, navnlig hvis regimentet skulle

8 270 Østmagtf laderne i Østersøen anføre omkostninger i forliget*). løvrig t er oplysningen om stempling af frivilligt forlig ikke korrekt, idet dette stemples efter stempellovens 3. klasse, med mindre gæ llen er rentebærende, i hvilket tilfæ lde det stemples efter 2. klasse. Jeg v il i den forbindelse også nævne, at jeg finder det uheldigt, når regimenter m. fl. giver møde i borgerlige sager ved en af regimentets o fficerer i stedet for at sagen oversendes til en advokat. Det er uheldigt for sagens forsvarlige behandling, det er spild af k v a lificerede officerers tid, og det kan ikke undgå at gøre et uheldigt indtryk i retten, der må få den opfattelse, at regimentet hellere end at skulle betale en advokat v il forsøge at føre sagen selv. Le if Lunn. Østmagrtf laderne i Østersøen I den svenske marinestabs tidsskrift Marinnytt nr. 1/1969 behandles indgående den maritime situation i Østersøen med henblik på belysning af Marinens placering i det svenske neutralitetsforsvar. I en af artiklerne redegøres for orlogsflådernes udvikling i nabolandene. Det følgende er et uddrag fra denne artikel. Sovjet Inden en analyse af sovjetmarinens udvikling i Østersøen forsøges kan det være interessant først at se, hvorledes de russiske strategiske skribenter vurderer de sikkerhedspolitiske forhold i østersøområdet. T il østersøområdet plejer sovjettiske forfattere norm alt at regne de dele af følgende stater, som grænser op t il Østersøen: Sovjet, Polen, Østtyskland, Finland, Sverige, Danmark og Vesttyskland. Desuden på grund af økonomiske interesser til en vis grad også Norge og Tjekkoslovakiet, eftersom Norge grænser t il Kattegat og Skagerak»Østersøens forstue«og Tjekkoslovakiet anvender to havne ved Østersøen. M an fremholder særligt østersøområdets betydning for kom m unikationer og økonomi samt dets militærstrategiske betydning. A f de 250 floder, *) V ed vinkelskriver forstås enhver, der mod vederlag udfører juridiske forretninger og som ikke kan udøve de medlemmerne af Det danske Advokatsamfund tilkom mende rettigheder.