Fremsti I I ingstekn i k

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremsti I I ingstekn i k"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus K3 Fremsti I I ingstekn i k Teknisk kerami k Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter Ris ø 1993

2 Fremstillingstekni k Teknisk kerami k 1. udgave, 1. oplag 1993 Undervisningsministeriet Lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafi k Sats : Repro-Sats Nord, Skage n Tryk : Omslag: Reproset, København Indhold : DTI/Tryk, Taastru p Dansk Teknologisk Institu t Forlaget ISBN Kopiering i uddrag er tilladt med kildeangivelse

3 Fremstillingstekni k Teknisk kerami k Forord 9 Forord til K Introduktion til keramiske processer Fra råmaterialer til keramiske produkter Råpulver Pulveropberedning Formgivningsmetoder Valg af optimal proces 20 2 Karakterisering af pulvere Indledning Størrelse og størrelsesfordeling Metoder til måling af partikelstørrelse Billedanalyse Sigteanalyse Spredning af lys Andre metoder Kalibrering og referencematerialer Morfologi Overfladeareal Flydeegenskaber Kemiske og fysiske egenskaber Helsefysiske forhold Pulversyntese 3 9 Indledning 39 Råvarer til klassisk og avanceret keramik 3 9 Fremstilling af kaolin 40

4 3.2.2 Fremstilling af aluminiumoxid Fremstilling af ferrit Ikke oxidiske keramiske pulvere Syntese af keramikpulver Hydrotermal syntes Sol-gel baseret syntese Termisk dekomponering af aerosoler Eksempler på syntese af keramikpulver Hydrotermalt fremstillet bariumtitanat Afslutning 50 4 Sprøjtestøbning og ekstrudering Emnevalg Komponent Geometri Tolerancer Råvarevalg Keramiktype Pulvertype Polymerer Additiver Forblanding Formulering Batch mixning Tørblanding Dosering Kompoundering Granulering Sprøjtestøbning Lavtrykssprøjtestøbning Højtrykssprøjtestøbning Formværktøj Genbrug af materialer Ekstrudering Dysevalg 6 0

5 4.6 Karakterisering Grønemne test Termoanalyser Brunemne test Binderafdrivning Termisk ekstraktion Væske ekstraktion Atmosfærevalg Ovntype Presning Indledning Pressepulver Valg af binder og smøremiddel Granulering Uniaxial presning Tørpresning Vådpresning Kompakteringsmekanismer Pressetyper Presseværktøj Problemer forbundet med uniaxial presning Isostatisk presning Presseudstyr Fordele og ulemper Tape Casting Formgivning af tynde keramiske lag Tapecast-slikker formulering Slikkerfremstilling Støbning af tape Sintring af grøn tape 87 7 Slikkerstøbning Princip 89

6 7.2 Gipsforme Gipsens egenskaber Fremstilling af forme Design Tørring Holdbarhed Slikkeren Slikkerens egenskaber Slikkerfremstilling Støbning Tørring Andre slikkerstøbningsmetoder Sintring Drivende kræfter Materialetransport Faststofsintring Smeltefasesintring Sintringsadditiver Ovne Varmpresning Bearbejdning af keramik Grønemnebearbejdning Slibning Karakterisering af slibeskiver Slibning af forskellige keramiske materialer Ultralydsbearbejdning Bearbejdelighed af teknisk keramik Eksempler på anvendelse af ultralydsbearbejdning Termiske bearbejdningsprocesser Gnistbearbejdning Laserbearbejdning Udviklingstendenser i bearbejdning af keramik 120

7 10 Lodning og diffusionsbonding Indledning Lodning af keramik Metalliseringsprocessen Aktive lod Loddeprocedure for aktive lod Styrken af samlinger keramik-keramik Diffusionsbonding Sammenføjning af keramik - metal Afslutning Ikke-destruktiv kvalitetsinspektion a f teknisk keramik Introduktion Ikke-destruktive kvalitetsinspektionsmetoder ti l avanceret teknisk keramik Ultralyd-undersøgelser af keramiske materialer Ultralydteori Principper Udførelse Scanning Præsentation, evaluering og kalibrering Eksempler på ultralydscanning Fordele og ulemper ved ultralydteknikker Røntgenradiografiske metoder Røntgenradiografisk afbildning Røntgenradiografi af teknisk keramik, krav til udstyr og metodevalg Digitalisering og billedbehandling af radiografisk e optagelser Detektionsgrænser i praksis Almindeligt forekommende fejl i teknisk keramik, detekterede ved røntgenradiografisk inspektion Industriel anvendelse af røntgenradiografis k kvalitetsinspektion af teknisk keramik

8 11.5 Sammenfatning Strukturanalyse ved elektronmikroskopi o g røntgendiffraktion Scanningelektronmikroskopi Prøvefremstilling Sekundære elektroner Tilbagespredte elektroner Krystallografiske målinger Lavvakuummikroskoper Transmissionselektronmikroskopi Funktionsprincipper Prøvefremstilling Diffraktion Gitterdefekter Højopløsningsmikroskopi Elektronenergitabsspektrometri Røntgenanalyse Funktionsprincipper Kvantitativ analyse Røntgenmapping og linescan Røntgendiffraktion Funktionsprincipper Debye-Scherrer metoden Teksturmåling 167 Stikord 169 8

9 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til a t arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder eller enkeltpersoner har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb, som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper fx inden for et emn e som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus eller ved selvstudium vil være et godt bidrag til en så - dan opgradering af kvalifikationerne hos den enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet med mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og indeks, der letter opslag. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdsmappe indeholdende supple - rende materialer, øvelsesvejledninger og opgaver. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmark s Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologis k Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RISØ sam t en række danske virksomheder. En række medarbejdere i virksomhederne har bidraget til udviklingsarbejdet i form a f klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper. Udviklingsarbejdet er foretaget 9

10 med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov 271 Lov om Efteruddannelse), og herunder har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referees ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, december På konsortiets vegne Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 10

11 Forord til K3 Den foreliggende bog udgør sammen med en arbejdsmappe det kursusmateriale, der anvendes i K3 : Fremstillingsteknik Teknisk keramik. Dette kursus giver en introduktion til keramiske fremstillingsteknikker lige fra det keramiske råpulver til de færdig - bearbejdede emner. De mest almindelige kontrol- og karakteriseringsteknikker bliver også behandlet. Nærværende bog er en fortsættelse af den i 1992 udgivne bog Kl: Materialekendskab, Teknisk keramik. Udarbejdelse n af materialet er foregået i samarbejde med Centret for Avanceret Teknisk Keramik under det materialeteknologiske udviklingsprogram. Følgende forfattere har medvirket : Niels Christiansen, Haldor Topsøe A/S (Kap. 1) Allan Schrøder Pedersen, Risø (Kap. 2 ) Ebbe Jøns, F. L. Smidth & Co. A/S (Kap. 3 ) Niels Dalskov, DTI (Kap.4) Bjørn Andersen, Ferroperm A/S (Kap.5 ) Carsten Bagger, Risø (Kap.6 ) Karen Worm Rasmussen, Risø (Kap.7) Peter Husum, DTI (Kap.8 ) Henrik Dam, DTI (Kap.9 ) Jørgen Christensen, Risø (Kap.10) H.E.Gundtoft, Risø (Kap.11 ) Jørgen Rheinländer, DTH/LTF (Kap.11 ) J.Bilde-Sørensen, Risø (Kap.12) Taastrup, Juni 1993 Jan Lemkov Dansk Teknologisk Institut Ole Toft Sørensen Centret for Avancere t Teknisk keramik 11

12

13 Introduktion til keramiske processer 1 Fra råmaterialer til keramiske produkter Metoderne, der anvendes til fremstilling af teknisk keramik, er i flere henseender nært beslægtet med de årelange produktionserfaringer, der er opbygget inden for klassiske industrielle brancher som mineralindustrien, porcelænsindustrien samt ler- og teglværksindustri. Disse brancher har det tilfælles, at der tages udgangspunkt i uorganiske råmaterialer, de r primært består af metaloxider. I modsætning til metaller forbliver de keramiske materialer i langt de fleste tilfælde p å oxidisk form i det færdige produkt, hvorved såvel den ud - prægede sprødhed som hårdhed, der er karakteristisk for na - turens egne byggestene, genskabes i syntetisk fremstillet keramik. I visse tilfælde omdannes udgangsmaterialerne til keramiske karbider, nitrider eller borider, hvilket imidlertid ikke eliminerer den udtalte materialesprødhed. På den anden side er det de helt unikke gode egenskaber, som sto r hårdhed, høj korrosionsbestandighed og høj varmefasthed, der har gjort keramikken så uundværlig i årtusinder. Det e r præcis de samme kendetegn, der i dag satses på ved udvikling og anvendelse af moderne teknisk konstruktionskeramik "Keramisk brænding" er et klassisk synonym for et af de væ- "Keramisk brænding " sentlige procestrin, der fører fra råmateriale til et keramisk produkt. Brændingen af et formgivet emne foregår ved høj e temperaturer ( C), hvor der normalt ikke nås en egentlig nedsmeltning af det keramiske materiale. Højtemperaturprocessen kaldes dermed en sintring. Fremstilling a f glas og glaskeramik baseres derimod på et smeltet råmateria - le med en passende lav viskositet, således at støbning eller plastisk formgivning muliggøres. Et andet karakteristisk kendetegn for de keramiske processer er, at der umiddelbart før produktet formgives tages udgangspunkt i enten et opberedt keramisk pulver, en væskesuspension eller en plastisk masse bestående af meget fine partikler med keramisk sammensætning. På det trin, hvo r disse partikler pakkes tæt sammen til en given komponent, bestemmes den opnåede materialehomogenitet i høj grad af 13

14 partiklernes størrelse foruden af de forudgående opblandingsprocedurer. Alene af den grund bliver partikelteknologi, reologi og kolloid kemi væsentlige discipliner inden for keramiske processer. Af vigtige partikelkarakteristika som har afgørende betydning for procesbetingelserne kan nævnes: Partikelfacon (morfologi), partikeloverfladeareal, kemis k og krystallinsk sammensætning, overfladekemi, tilbøjelighed til agglomerering m.m. Emner med kompliceret geometri samt med snævre dimensionstolerancer I nyere tid har det hastigt øgede kendskab til materialer, materialekarakterisering samt processer resulteret i, at det i da g er muligt at tildanne keramiske komponenter med langt bed - re egenskaber end klassisk porcelæn eller lertøj, hvad ente n dette gælder mekaniske, fysiske eller kemiske egenskaber. Den procestekniske udvikling har samtidig ført til muligheden for at producere emner med kompliceret geometri sam t med snævre dimensionstolerancer i lighed med hvad de r kendes inden for plast og metaller. Alligevel fører de keramiske materialers særlige natur til at der eksisterer en væsensforskel imellem disse og andre materialer, som skal tilgode - ses med varsomhed ved såvel materialevalg, konstruktiv udformning som ved valg af fremstillingsmetode. Generelt er det keramikkens ringe tolerance over for strukturelle materialefejl, der resulterer i at selve procesforløbet, hvorunder sådanne fejl introduceres, bliver særdeles afgørende for materialeegenskaberne og kvaliteten af det færdige produkt. For eksempel vil de fejl, der allerede introduceres under pulversyntesen eller pulveropberednignen i form af blandt ande t hårde agglomerater ikke helt kunne elimineres under den efterfølgende formgivning og sintring. Et råmateriale af varierende kvalitet vil gøre det vanskeligt a t producere emner med reproducerbare egenskaber. På den anden side vil anvendelse af selv de bedste råmaterialer ikke føre til et bedre resultat, hvis forureninger tilføres unde r håndteringen og opberedningen af disse. Konklusionen på denne indledning bliver, at målet om et produkt af høj kvalitet kun opnås via en omhyggelig kontrol og optimering a f samtlige procestrin, der går forud for sintringen. En eventue l efterbearbejdning af den færdigsintrede keramiske komponent kan føre til drastiske ændringer i materialeegenskaber (egenskaber af komponenten), hvorfor også dette procestri n må medtages i det samlede produktudviklingsforløb. 14

15 Råpulver 1. 2 Den kemiske og krystallinske sammensætning af naturen s egne mineraler er normalt ikke tilstrækkeligt veldefinered e og ensartede til, at disse kan anvendes direkte til fremstillin g af avanceret teknisk keramik. Oftest vil det være nødvendig t at fjerne urenheder eller at ekstrahere rene binære oxider af de tilgængelige råmaterialer. De bedste råpulvere opnås vi a en omhyggeligt kontrolleret kemisk syntese. Størsteparten af al teknisk keramik i dag fremstilles af aluminiumoxid med en renhed højere end 96% Al2 03. Råmateriale t hertil er bauxit (Al 2SiO5), som via autoklavering, hydroxidfældning og kalcinering (varmebehandling ved C ) omdannes til a-al203. I realiteten er varmebehandlingstrinnet, hvor et kemisk fældet pulver omdannes til et keramis k pulver et afgørende procestrin, hvor der må indgås et kom - promis. På den ene side ønskes der et reaktivt pulver med lille krystallitstørrelse og dermed høj sintringsaktivitet, hvilket opnås via en lav kalcineringstemperatur. På den anden sid e stræbes der i praksis imod et pulver med gode kompakteringsegenskaber, hvilket opnås på baggrund af relativt store tætte partikler med et begrænset specifikt partikeloverfladeareal og en bred partikelstørrelsesfordeling. Disse sidstnævnte karakteristika opnås ved at forøge kalcineringstemperaturen, dog kun til et niveau, hvor en egentlig sintring af partiklerne endnu ikke er fremskreden. Risikoen for dannelse a f hårde agglomerater via en svagt påbegyndende sintring under kalcineringen er overhængende, og de efterfølgende procestrin vil i praksis lide under denne kendsgerning. Leverandører af keramiske råpulvere udfører en formalin g efter kalcineringen med henblik på dels at eliminere de størr e agglomerater dels at tilvejebringe en partikelstørrelsesfordeling og pulvermorfologi, som er velegnet til en given keramisk formgivningsmetode. Aluminapulvere med både god e kompakteringsegenskaber og gode sintringsegenskaber kuglemølleformales tørt i flere dage, hvorved der desværre introduceres en smule forureninger fra malelegemer og mølleudstyr, samtidig med at der fremkommer en betydelig risiko fo r at fremmedlegemer blandt andet i form af skaller fra malelegemerne tilføres pulveret. De her nævnte aspekter af pulver - fremstillingen er i dag at betragte som et lukket know-how, som især pulverleverandørerne er i besiddelse af. Ikke desto mindre er pulverkvaliteten af så afgørende betydning for 15

16 egenskaberne af det færdige keramiske produkt, at pulverkarakterisering på avanceret niveau har fået en stigende betydning i konkurrencen om at udvikle og fremstille teknisk keramik med reproducerbare egenskaber. Partikelkarakteriseringsmetoder De hyppigst anvendte partikelkarakteriseringsmetoder, som kan beskrive en række afgørende egenskaber i forbindelse med keramiske processer, er : Partikelstørrelsesanalyse (LASER, SEDIGRAF ) Analyse af specifikt overfladeareal (BET ) Partikelmikroskopering (SEM, TEM ) Krystallinsk sammensætning (XRPD ) Krystallitstørrelse (XRPD) Kemisk sammensætning (AAS, XRF, ICP) Densitet (PYKNOMETRI ) Overfladekemi (FTIR, ZETA POTENTIAL ) Fasetransformationer (DTA ) Analysemetoderne kan udføres direkte på det pågældend e pulver, og opgaven for procesudvikleren bliver herefter a t udnytte disse analysedata til både at optimere og kontroller e den pågældende proces. Med kendskab til de særlige kende - tegn, der knytter sig til en given keramisk formgivningsmetode, kan oplysninger om pulverkarakteristika endvidere forudsige, hvorvidt et givet råpulver er egnet til denne pro - ces, eller om modifikationer eller eventuelt andre alternativer er nødvendige. 1.3 Pulveropberednin g En virksomhed, der producerer keramiske produkter, må foretage en opberedning af det til rådighed værende udgangs - pulver med henblik på at tilvejebringe et ønsket procespulver (ønsket agglomeratstruktur og agglomeratstørrelsesfordeling). I de fleste tilfælde foretages der en vådformaling af de pågældende pulvere oftest i kuglemøller men undertiden også i andre typer af he intensitetsmøller, omrørere eller homogenisatorer. Selve vådformalingen har tre vigtige formål. Dels opnås der en yderligere neddeling af partiklerne til e n forudbestemt ønsket partikelstørrelsesfordeling. Dels skabe s der mulighed for at reducere antallet af store agglomerater, som senere vil kunne optræde som kritiske fejl i materialet. Endelig giver vådformalingen mulighed for at inkorporer e nødvendige hjælpestoffer som f.eks. sintringsadditiver, bindemidler eller proceshjælpemidler såvel på opløselig for m som på partikulær form. 16

17 Den keramiske teknologi har specielt inden for de seneste 20 år hentet inspiration og støtte fra andre fagdiscipliner so m for eksempel overfladekemi, hydrodynamik og kolloid kemi. Denne multidisciplinære vekselvirkning har ført til en væsentlig bedre forståelse af, hvorledes keramiske suspensioner optimeres, kontrolleres og håndteres. Den ovenfor omtalte vådformaling betegnes da også med mere moderne udtryk : deagglomerering og dispergering. Væsentlige aspekter i pul- Deagglomerering og disperge - veropberedningen, som for eksempel suspensionens viskosi- rin g tet under deagglomereringen, kan kontrolleres via tilsætning af additiver, der kontrollerer dispersionskræfterne (frastødning/tiltrækning) imellem partiklerne. Tilsvarende kan dispersionens stabilitet, d.v.s. den tid der forløber inden en vi s reagglomerering indtræffer, kontrolleres via disse additiver. Proceskontrol under pulveropberedningen er af stor betydning, idet hovedformålet med dette procestrin er at tilveje - bringe et opberedt/forædlet mellemprodukt med reproducerbare egenskaber skræddersyet til det videre procesforløb og den valgte formgivningsmetode. Formgivningsmetoder Efter den forudgående gennemgang af råmaterialeopberedningen skulle det være antydet, at der eksisterer to overordnede metoder, hvormed et keramisk produkt kan formgives til en given geometri. Den ene metode tager direkte udgangspunkt i den opberedte partikelsuspension, idet denne via en udstøbningsproces kan omdannes til en konsolideret komponent med en given geometrisk udformning. Væskeandelen i suspensionen må reduceres eller fjernes helt enten ved bortfiltrering i et porøst formmateriale eller ved fordampning. Eventuelt kan væskefasen bringes til at størkne eller polymerisere og må da senere fjernes ved hjælp af en varmbehandling. Overordnet betegnes disse principper "vådformgivning". 1.4 Vådformgivning Ved den anden generelle formgivningsmetode foretages der en tørring eller aggregering af den opberedte suspension, hvorved der frembringes et fritflydende tørt pulver. Den mest udbredte proces til fremstilling af disse aggregerede pulvere er spraytørring; men også andre metoder, som især er velegnede til mindre produktioner, kendes. Hver enkelt frie pulverpartikel vil oftest bestå af flere hundrede relativ t løst sammenkittede primærpartikler, og det er disse pulver - aggregater, som er velegnede til automatisk fyldning af pres- 17

18 seforme i såkaldte pulverpresser. Pulveret kompakteres under stort tryk, hvorved et fast men skrøbeligt emne med e n given geometri opnås. Selve presningen kan udføres uniaksialt i stål- eller hårdmetal-værktøjer, men også isostatisk e pressebetingelser kan opnås. I sidstnævnte tilfælde sammen - presses pulveret i tætte gummiforme omgivet af et hydraulisk tryk (isostatisk presning). Overordnet benævnes diss e principper "tørformgivning". Tørformgivning Allerede på dette indledningsvise tidspunkt er det vigtigt a t skelne imellem forskellige karakteristika, der knytter sig ti l de anførte formgivningsmetoder. De to overordnede principper underopdeles i en række forskellige metoder, som hve r især indebærer en række fordele og ulemper set i relation ti l et givet produkt. Vådformgivnin g Slikkerstøbning (støbning i åben porøs form ) Sprøjtestøbning (støbning i lukket form) Tape Casting (støbning på folie) Ekstrudering (rheologisk plastisk formgivning) Ekstrudering/valsning (plastisk formgivning ) Rollerdrejning (rheologisk plastisk formgivning ) Dyppestøbning (coating, formgivning ) Gelstøbning (størkning af væskefase) Tørformgivnin g Uniaksial pulverpresning Isostatisk pulverpresning (wet-bag ) Isostatisk pulverpresning (dry-bag ) Varm isostatisk presning Styktallet for den givne keramiske komponent Generelt gælder det at vådformgivningsmetoderne er mindre velegnede til produktion af meget store styktal, især nå r der sammenlignes med uniaksial pulverpresning og dry-ba g isostatisk presning. Selv om såvel sprøjtestøbning som ekstrudering og tape casting indebærer mulighed for store produktionskapaciteter, kan der ikke ses bort fra at disse metoder involverer en tidskrævende tørringsproces samt evt. binderuddrivningsproces, inden det formgivne emne kan sin - tres. I praksis vil styktallet for den givne keramiske kompo- nent være en af de første parametre, der vurderes ved valg af en optimal formgivningsproces. 18

19 Teoretisk indebærer vådformgivningsmetoderne visse fordele, der stadig via keramisk forskning og udvikling søges realiseret i den industrielle tekniske keramik : Hvis en ideal agglomeratfri suspension konsolideres ensartet til en ønsket geometri, er der skabt mulighed for at opnå en optimal mikrostruktur i det færdige emne. Dette beror på, at der i det samlede procesforløb ikke er introduceret fejl (porer, luftbobler, inklusioner, revner etc.), som er væsentligt større end råpulverets maksimale kornstørrelse (typisk 5-20 gm). Årsagen til at disse strukturelle fejlstørrelser er interessante både med hensyn til procesvalg og med hensyn til produktegenskaber er, a t keramiske materialers brudstyrke, o-, generelt bestemmes på baggrund af størrelsen af strukturfejl (kritisk fejlstørrelse, a) : Optimal mikrostruktur i det fær- dige emn e 6_Y K t c hvor Y er en geometrifaktor og K 1c er keramikkens brudsej - hed (kritiske spændingsintensitetsfaktor). I praksis er denne styrkebegrænsende fejlstørrelse væsentlig større end materialets kornstørrelse, hvilket skyldes, at der under de nødvendige procestrin uundgåeligt introduceres større fejl. Foruden de ovenfor nævnte fejlfrembringere kan typiske eksemple r være urenheder i form af luftbårne partikler eller fibre. Man - gel på kontrol under tørring, sintring og afkøling kan endvidere resultere i residualspændinger og evt. revnedannelse. 5tyrkebegrænsende fejlstørrelse På trods af at tørformgivning ved presning af et spraytørre t pulver ekskluderer det generelt problematiske procestrin, hvor den konsoliderede komponent skal udtørres inden sin - tringen, optræder der andre problemer ved denne metode, som ikke er tilsvarende udtalte ved vådformgivning. Førs t og fremmest vil der altid være en vis risiko for, at de spray - tørrede pulveraggregater ikke kompakteres fuldt ud under presningen. Disse aggregater har typisk en størrelse på lam og vil derfor kunne opfattes som væsentlige fejlfrembringere i det konsoliderede emne. Muligheden for at eliminere disse store aggregater under presningen beror dels på spraytørringsbetingelserne dels på de additiver (bindere, smøremidler m.m.), der tilsættes partikelsuspensionen; me n også pressetryk og emnegeometri har en vis betydning. I værste tilfælde vil det ikke være muligt at fordele pressetrykket tilstrækkeligt ensartet under kompakteringen af pulveret, og resultatet bliver densitetsvariationer samt evt. delaminering af emnet efter aflastning. Emnegeometrier, hvor der er stor forskel på to forskellige dimensioner som f.eks. diameter 19

20 og længde, må presses ved isostatisk tryk for at undgå katastrofalt store densitetsvariationer i det kompakterede emne. Alternativt kan sådanne emner eventuelt formgives ved ekstrudering. 1.5 Valg af optimal proce s Grænserne for hvilke komponenter, der kan fremstilles i teknisk keramik baseret på moderne procesteknologi er blevet meget vide. Sammenfattende skal det i denne introduktion påpeges, at valget af fremstillingsproces og valget af produktets geometriske udformning (design) er to procedurer, so m ikke bør behandles adskilt. Keramiske materialer er kærvfølsomme og følsomme over for mekaniske spændingskoncentrationer. Der eksisterer derfor et særligt regelsæt (beskrevet andetsteds [1]), der bør tilgodeses ved design med keramiske materialer. Samtidig er visse formgivningsmetoder velegnede til nogle geometrie r men ikke til andre. Endelig kan der ikke ses bort fra, at sintringen af det keramiske emne, hvorved dette opnår sin en - delige densitet og styrke, ofte ledsages af et materialesvind a f størrelsesordenen 13-20% lineært. Ved omhyggeligt valg af både råmaterialer og formgivningsmetode kan dette svind eventuelt begrænses til den nedre værdi af dette interval. I andre tilfælde kan krav til den endelige mikrostruktur og materialerenhed resultere i, at et sintringssvind i nærhede n af 20% er uundgåeligt. For enkelte materialetyper som reaktionssintret siliciumkarbid eller Lanxide Alumina, gælder det at tætte produkter kan opnås uden nævneværdigt sintringssvind, hvilket navnlig e r en fordel ved fremstilling af store komponenter. En begrænsning af sintringssvindet vil endvidere være ønskeligt i tilfælde, hvor der stræbes imod gode dimensionstolerancer af så - kaldte "near net shape" komponenter. Foruden de her omtalt industrielt udbredte metoder til frem - stilling af tekniske keramiske produkter eksisterer der e n række nye og alternative metoder, som endnu enten befinde r sig på et forskningsmæssigt niveau eller endnu kun har opnået begrænset udbredelse. Blandt sådanne processer kan nævnes: Sol-gel formgivning, kolloidal trykfiltrering, elektroforetisk formgivning, centrifugalstøbning, kalandrering, litografisk formgivning, CVD formgivning og eksplosionsform - 20

21 Materiale - sammensætning Ramateriale r Pulveropberedning Additive r Figur 1. 1 Spraytørrin g Mixin g FQCmglMng Torpresning Ekstruderin g Y Slikkerstøbnin g Tørring Binderuddrivnin g Dimensions - 1t~[erancer Sintrin g Bearbejdnin g Komponent Coating Sam menfojnin g givning. Ved udvikling af nye og avancerede produkter ka n det ikke udelukkes, at en af disse mere eksotiske processe r kan blive et realistisk valg. Grundlæggende bør produktudviklingsforløbet, hvor keramiske materialer er på tale, starte med en systematisk analyse af såvel materialemuligheder som mulige fremstillingsmetoder. En snæver dialog imellem konstruktører, materialeeks - perter og producenter er af afgørende betydning for et optimalt valg. Fig. 1 viser et let simplificeret diagram over d e procestrin og formgivningsmetoder, som i dag ligger til grund for fremstilling af moderne teknisk keramik. Reference r 1. Niels Christiansen, Materialevalg, i Materialekendska b Teknisk Keramik p , Undervisningsministeriet - Lov 271 (1992). 21

22

23 Karakterisering af pulvere 2 Indledning Interesse for at karakterisere et pulver hænger sammen med, at det for en given anvendelse af det pågældende pulver e r værdifuldt at vide, hvilke egenskaber pulveret har, hvordan pulveret opfører sig. Karakterisering af et pulver er derfo r uløseligt knyttet til, hvordan pulveret tænkes anvendt o g hvilke egenskaber, der er relevante for anvendelsen. Det kan f.eks. være vigtigt at kende hastigheden, hvormed et pulve r kan løbe igennem et hul eller et rør uden andre ydre påvirkninger end tyngdekraften. Eller det kan være pulverpartiklernes tilbøjelighed til at sintre sammen ved opvarmning, som har interesse. Det kan derfor strengt taget ikke på forhånd afgøres, hvilke egenskaber og karakteriseringsmetoder, der bør omtales i en generel gennemgang af pulverkarakterisering En given anvendelse kan kræve viden om specielle egenskaber, som ikke kan findes omtalt i nærværende tekst. Der kunne f.eks. i en anvendelse være interesse for kendskab til elektrostatiske egenskaber af et pulver. Ofte vil det være vanske - ligt at finde egnede og etablerede karakteriseringsmetoder for sådanne egenskaber og undertiden kan det være nødven - digt at udvikle en dediceret metode, som giver netop de øn - skede oplysninger om pulveret. Erfaringsmæssigt er der dog en række egenskaber ved et pulver, som næsten altid er af interesse ved arbejde med pulvermaterialer. Dette afsnit giver en indføring i en række af de mest almindeligt efterspurgt e pulveregenskaber og tilhørende karakteriseringsmetoder. Størrelse og størrelsesfordeling En meget udbredt måde at karakterisere et pulver på, er a t benævne det med et tal, som f.eks. et "0.5.tm pulver". Man angiver altså netop et tal som udtryk for partiklernes størrelse. Sådan en angivelse er naturligvis i sig selv helt utilstrækkelig til at beskrive pulveret, men den indeholder dog en me - get væsentlig information om pulveret. Oplysningen giver en fornemmelse af, hvor på størrelsesskalaen det pågældende pulver skal placeres og for den, der har erfaring i arbejde 2.2 Et pulver karakteriseres ofte ve d en størrelse og en størrelsesfordelin g 23

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Vakuumlodning. Peter H. Gundel

Vakuumlodning. Peter H. Gundel Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Slidprøvning Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Hvilket udbytte fås ved måling og undersøgelse af slid? Hvad er udbyttet ved måling og undersøgelse

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2013 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialet,

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder.

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT scanning Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT står for Computer Tomografi og er en scanningsmetode, der danner en digital

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Statistisk beskrivelse og test

Statistisk beskrivelse og test Statistisk beskrivelse og test 005 Karsten Juul Kapitel 1. Intervalhyppigheder Afsnit 1.1: Histogram En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Klæber til forstærkning

Klæber til forstærkning Produkt datablad Udgave 01.04.2015 Identifikation nr: 020206040010000001 Sikadur -30 Klæber til forstærkning Produkt beskrivelse Anvendelse Karakteristika / fordele Sikadur -30 er en thixotropisk, strukturel

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul Statistik Deskriptiv statistik, normalfordeling og test Karsten Juul Intervalhyppigheder En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid det tager dem

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

STYRKE GENNEM KNOW-HOW

STYRKE GENNEM KNOW-HOW STYRKE GENNEM KNOW-HOW Egen konstruktion Kompetence i materialeegenskaber Bearbejdning med små tolerancer Præcis produktion af enkeltdele, Reservedele og småserier Komplette anlæg B E A R B E J D N I N

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Hurtig formbygning i topkvalitet

Hurtig formbygning i topkvalitet Hurtig formbygning i topkvalitet DSM s nyeste landvindinger indenfor især vinylester, også til gelcoat, har fremkaldt et nyt, hurtigt system til fremstilling af kvalitetsforme, der hærder med almindelig

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish tyrolit premium POLERINGSPROGRAM Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish PREMIUM Lamelrondel SCM PREMIUM Forpolerings Rondel PREMIUM Polerings Rondel og polerings pasta

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Solfanger. FIN Made in Germany

Solfanger. FIN Made in Germany Solfanger FIN Made in Germany Solfangere Made in Germany Førende teknologi Made in Germany fordi kun det bedste er godt nok! Solar Technologie Internationals (STI) højtydende plan solfangere er baseret

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 1.1. udgave 2 Om den trådløse oplader Med Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 kan du oplade telefonen trådløst. Du skal blot placere telefonen på

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database Databaseteori 19. Databaser Fra længe før EDB alderen har man haft arkiver med viden: lande har haft folkeregistre med oplysninger om landet borgere, firmaer har haft oplysninger om kunder og salg, man

Læs mere

1. TITEL GES 17: PRODUKTION AF HÅRDLODDELEGERINGER

1. TITEL GES 17: PRODUKTION AF HÅRDLODDELEGERINGER 1. TITEL GES 17: PRODUKTION AF HÅRDLODDELEGERINGER Livscyklus Kort friteksttitel Formulering DU af Ni-metal Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU14: Fremstilling af basismetaller og legeringer

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Styrke gennem know-how:

Styrke gennem know-how: Styrke gennem know-how: l Egen konstruktion l Kompetence i materialeegenskaber l Bearbejdning med små tolerancer l Præcis produktion af enkeltdele, reservedele og småserier l Komplette anlæg Styrke gennem

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

TYROLIT. Perfekte løsninger til alle formål. Et selskab i SWAROWSKI Group www.tyrolit.com

TYROLIT. Perfekte løsninger til alle formål. Et selskab i SWAROWSKI Group www.tyrolit.com TYROLIT lamelskive PROGRAM Perfekte løsninger til alle formål Et selskab i SWAROWSKI Group www.tyrolit.com Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Piktogrammer Premium Longlife til stål 4-5 Premium Cerabond

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere