Fremsti I I ingstekn i k

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremsti I I ingstekn i k"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus K3 Fremsti I I ingstekn i k Teknisk kerami k Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter Ris ø 1993

2 Fremstillingstekni k Teknisk kerami k 1. udgave, 1. oplag 1993 Undervisningsministeriet Lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafi k Sats : Repro-Sats Nord, Skage n Tryk : Omslag: Reproset, København Indhold : DTI/Tryk, Taastru p Dansk Teknologisk Institu t Forlaget ISBN Kopiering i uddrag er tilladt med kildeangivelse

3 Fremstillingstekni k Teknisk kerami k Forord 9 Forord til K Introduktion til keramiske processer Fra råmaterialer til keramiske produkter Råpulver Pulveropberedning Formgivningsmetoder Valg af optimal proces 20 2 Karakterisering af pulvere Indledning Størrelse og størrelsesfordeling Metoder til måling af partikelstørrelse Billedanalyse Sigteanalyse Spredning af lys Andre metoder Kalibrering og referencematerialer Morfologi Overfladeareal Flydeegenskaber Kemiske og fysiske egenskaber Helsefysiske forhold Pulversyntese 3 9 Indledning 39 Råvarer til klassisk og avanceret keramik 3 9 Fremstilling af kaolin 40

4 3.2.2 Fremstilling af aluminiumoxid Fremstilling af ferrit Ikke oxidiske keramiske pulvere Syntese af keramikpulver Hydrotermal syntes Sol-gel baseret syntese Termisk dekomponering af aerosoler Eksempler på syntese af keramikpulver Hydrotermalt fremstillet bariumtitanat Afslutning 50 4 Sprøjtestøbning og ekstrudering Emnevalg Komponent Geometri Tolerancer Råvarevalg Keramiktype Pulvertype Polymerer Additiver Forblanding Formulering Batch mixning Tørblanding Dosering Kompoundering Granulering Sprøjtestøbning Lavtrykssprøjtestøbning Højtrykssprøjtestøbning Formværktøj Genbrug af materialer Ekstrudering Dysevalg 6 0

5 4.6 Karakterisering Grønemne test Termoanalyser Brunemne test Binderafdrivning Termisk ekstraktion Væske ekstraktion Atmosfærevalg Ovntype Presning Indledning Pressepulver Valg af binder og smøremiddel Granulering Uniaxial presning Tørpresning Vådpresning Kompakteringsmekanismer Pressetyper Presseværktøj Problemer forbundet med uniaxial presning Isostatisk presning Presseudstyr Fordele og ulemper Tape Casting Formgivning af tynde keramiske lag Tapecast-slikker formulering Slikkerfremstilling Støbning af tape Sintring af grøn tape 87 7 Slikkerstøbning Princip 89

6 7.2 Gipsforme Gipsens egenskaber Fremstilling af forme Design Tørring Holdbarhed Slikkeren Slikkerens egenskaber Slikkerfremstilling Støbning Tørring Andre slikkerstøbningsmetoder Sintring Drivende kræfter Materialetransport Faststofsintring Smeltefasesintring Sintringsadditiver Ovne Varmpresning Bearbejdning af keramik Grønemnebearbejdning Slibning Karakterisering af slibeskiver Slibning af forskellige keramiske materialer Ultralydsbearbejdning Bearbejdelighed af teknisk keramik Eksempler på anvendelse af ultralydsbearbejdning Termiske bearbejdningsprocesser Gnistbearbejdning Laserbearbejdning Udviklingstendenser i bearbejdning af keramik 120

7 10 Lodning og diffusionsbonding Indledning Lodning af keramik Metalliseringsprocessen Aktive lod Loddeprocedure for aktive lod Styrken af samlinger keramik-keramik Diffusionsbonding Sammenføjning af keramik - metal Afslutning Ikke-destruktiv kvalitetsinspektion a f teknisk keramik Introduktion Ikke-destruktive kvalitetsinspektionsmetoder ti l avanceret teknisk keramik Ultralyd-undersøgelser af keramiske materialer Ultralydteori Principper Udførelse Scanning Præsentation, evaluering og kalibrering Eksempler på ultralydscanning Fordele og ulemper ved ultralydteknikker Røntgenradiografiske metoder Røntgenradiografisk afbildning Røntgenradiografi af teknisk keramik, krav til udstyr og metodevalg Digitalisering og billedbehandling af radiografisk e optagelser Detektionsgrænser i praksis Almindeligt forekommende fejl i teknisk keramik, detekterede ved røntgenradiografisk inspektion Industriel anvendelse af røntgenradiografis k kvalitetsinspektion af teknisk keramik

8 11.5 Sammenfatning Strukturanalyse ved elektronmikroskopi o g røntgendiffraktion Scanningelektronmikroskopi Prøvefremstilling Sekundære elektroner Tilbagespredte elektroner Krystallografiske målinger Lavvakuummikroskoper Transmissionselektronmikroskopi Funktionsprincipper Prøvefremstilling Diffraktion Gitterdefekter Højopløsningsmikroskopi Elektronenergitabsspektrometri Røntgenanalyse Funktionsprincipper Kvantitativ analyse Røntgenmapping og linescan Røntgendiffraktion Funktionsprincipper Debye-Scherrer metoden Teksturmåling 167 Stikord 169 8

9 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til a t arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder eller enkeltpersoner har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb, som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper fx inden for et emn e som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus eller ved selvstudium vil være et godt bidrag til en så - dan opgradering af kvalifikationerne hos den enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet med mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og indeks, der letter opslag. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdsmappe indeholdende supple - rende materialer, øvelsesvejledninger og opgaver. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmark s Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologis k Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RISØ sam t en række danske virksomheder. En række medarbejdere i virksomhederne har bidraget til udviklingsarbejdet i form a f klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper. Udviklingsarbejdet er foretaget 9

10 med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov 271 Lov om Efteruddannelse), og herunder har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referees ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, december På konsortiets vegne Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 10

11 Forord til K3 Den foreliggende bog udgør sammen med en arbejdsmappe det kursusmateriale, der anvendes i K3 : Fremstillingsteknik Teknisk keramik. Dette kursus giver en introduktion til keramiske fremstillingsteknikker lige fra det keramiske råpulver til de færdig - bearbejdede emner. De mest almindelige kontrol- og karakteriseringsteknikker bliver også behandlet. Nærværende bog er en fortsættelse af den i 1992 udgivne bog Kl: Materialekendskab, Teknisk keramik. Udarbejdelse n af materialet er foregået i samarbejde med Centret for Avanceret Teknisk Keramik under det materialeteknologiske udviklingsprogram. Følgende forfattere har medvirket : Niels Christiansen, Haldor Topsøe A/S (Kap. 1) Allan Schrøder Pedersen, Risø (Kap. 2 ) Ebbe Jøns, F. L. Smidth & Co. A/S (Kap. 3 ) Niels Dalskov, DTI (Kap.4) Bjørn Andersen, Ferroperm A/S (Kap.5 ) Carsten Bagger, Risø (Kap.6 ) Karen Worm Rasmussen, Risø (Kap.7) Peter Husum, DTI (Kap.8 ) Henrik Dam, DTI (Kap.9 ) Jørgen Christensen, Risø (Kap.10) H.E.Gundtoft, Risø (Kap.11 ) Jørgen Rheinländer, DTH/LTF (Kap.11 ) J.Bilde-Sørensen, Risø (Kap.12) Taastrup, Juni 1993 Jan Lemkov Dansk Teknologisk Institut Ole Toft Sørensen Centret for Avancere t Teknisk keramik 11

12

13 Introduktion til keramiske processer 1 Fra råmaterialer til keramiske produkter Metoderne, der anvendes til fremstilling af teknisk keramik, er i flere henseender nært beslægtet med de årelange produktionserfaringer, der er opbygget inden for klassiske industrielle brancher som mineralindustrien, porcelænsindustrien samt ler- og teglværksindustri. Disse brancher har det tilfælles, at der tages udgangspunkt i uorganiske råmaterialer, de r primært består af metaloxider. I modsætning til metaller forbliver de keramiske materialer i langt de fleste tilfælde p å oxidisk form i det færdige produkt, hvorved såvel den ud - prægede sprødhed som hårdhed, der er karakteristisk for na - turens egne byggestene, genskabes i syntetisk fremstillet keramik. I visse tilfælde omdannes udgangsmaterialerne til keramiske karbider, nitrider eller borider, hvilket imidlertid ikke eliminerer den udtalte materialesprødhed. På den anden side er det de helt unikke gode egenskaber, som sto r hårdhed, høj korrosionsbestandighed og høj varmefasthed, der har gjort keramikken så uundværlig i årtusinder. Det e r præcis de samme kendetegn, der i dag satses på ved udvikling og anvendelse af moderne teknisk konstruktionskeramik "Keramisk brænding" er et klassisk synonym for et af de væ- "Keramisk brænding " sentlige procestrin, der fører fra råmateriale til et keramisk produkt. Brændingen af et formgivet emne foregår ved høj e temperaturer ( C), hvor der normalt ikke nås en egentlig nedsmeltning af det keramiske materiale. Højtemperaturprocessen kaldes dermed en sintring. Fremstilling a f glas og glaskeramik baseres derimod på et smeltet råmateria - le med en passende lav viskositet, således at støbning eller plastisk formgivning muliggøres. Et andet karakteristisk kendetegn for de keramiske processer er, at der umiddelbart før produktet formgives tages udgangspunkt i enten et opberedt keramisk pulver, en væskesuspension eller en plastisk masse bestående af meget fine partikler med keramisk sammensætning. På det trin, hvo r disse partikler pakkes tæt sammen til en given komponent, bestemmes den opnåede materialehomogenitet i høj grad af 13

14 partiklernes størrelse foruden af de forudgående opblandingsprocedurer. Alene af den grund bliver partikelteknologi, reologi og kolloid kemi væsentlige discipliner inden for keramiske processer. Af vigtige partikelkarakteristika som har afgørende betydning for procesbetingelserne kan nævnes: Partikelfacon (morfologi), partikeloverfladeareal, kemis k og krystallinsk sammensætning, overfladekemi, tilbøjelighed til agglomerering m.m. Emner med kompliceret geometri samt med snævre dimensionstolerancer I nyere tid har det hastigt øgede kendskab til materialer, materialekarakterisering samt processer resulteret i, at det i da g er muligt at tildanne keramiske komponenter med langt bed - re egenskaber end klassisk porcelæn eller lertøj, hvad ente n dette gælder mekaniske, fysiske eller kemiske egenskaber. Den procestekniske udvikling har samtidig ført til muligheden for at producere emner med kompliceret geometri sam t med snævre dimensionstolerancer i lighed med hvad de r kendes inden for plast og metaller. Alligevel fører de keramiske materialers særlige natur til at der eksisterer en væsensforskel imellem disse og andre materialer, som skal tilgode - ses med varsomhed ved såvel materialevalg, konstruktiv udformning som ved valg af fremstillingsmetode. Generelt er det keramikkens ringe tolerance over for strukturelle materialefejl, der resulterer i at selve procesforløbet, hvorunder sådanne fejl introduceres, bliver særdeles afgørende for materialeegenskaberne og kvaliteten af det færdige produkt. For eksempel vil de fejl, der allerede introduceres under pulversyntesen eller pulveropberednignen i form af blandt ande t hårde agglomerater ikke helt kunne elimineres under den efterfølgende formgivning og sintring. Et råmateriale af varierende kvalitet vil gøre det vanskeligt a t producere emner med reproducerbare egenskaber. På den anden side vil anvendelse af selv de bedste råmaterialer ikke føre til et bedre resultat, hvis forureninger tilføres unde r håndteringen og opberedningen af disse. Konklusionen på denne indledning bliver, at målet om et produkt af høj kvalitet kun opnås via en omhyggelig kontrol og optimering a f samtlige procestrin, der går forud for sintringen. En eventue l efterbearbejdning af den færdigsintrede keramiske komponent kan føre til drastiske ændringer i materialeegenskaber (egenskaber af komponenten), hvorfor også dette procestri n må medtages i det samlede produktudviklingsforløb. 14

15 Råpulver 1. 2 Den kemiske og krystallinske sammensætning af naturen s egne mineraler er normalt ikke tilstrækkeligt veldefinered e og ensartede til, at disse kan anvendes direkte til fremstillin g af avanceret teknisk keramik. Oftest vil det være nødvendig t at fjerne urenheder eller at ekstrahere rene binære oxider af de tilgængelige råmaterialer. De bedste råpulvere opnås vi a en omhyggeligt kontrolleret kemisk syntese. Størsteparten af al teknisk keramik i dag fremstilles af aluminiumoxid med en renhed højere end 96% Al2 03. Råmateriale t hertil er bauxit (Al 2SiO5), som via autoklavering, hydroxidfældning og kalcinering (varmebehandling ved C ) omdannes til a-al203. I realiteten er varmebehandlingstrinnet, hvor et kemisk fældet pulver omdannes til et keramis k pulver et afgørende procestrin, hvor der må indgås et kom - promis. På den ene side ønskes der et reaktivt pulver med lille krystallitstørrelse og dermed høj sintringsaktivitet, hvilket opnås via en lav kalcineringstemperatur. På den anden sid e stræbes der i praksis imod et pulver med gode kompakteringsegenskaber, hvilket opnås på baggrund af relativt store tætte partikler med et begrænset specifikt partikeloverfladeareal og en bred partikelstørrelsesfordeling. Disse sidstnævnte karakteristika opnås ved at forøge kalcineringstemperaturen, dog kun til et niveau, hvor en egentlig sintring af partiklerne endnu ikke er fremskreden. Risikoen for dannelse a f hårde agglomerater via en svagt påbegyndende sintring under kalcineringen er overhængende, og de efterfølgende procestrin vil i praksis lide under denne kendsgerning. Leverandører af keramiske råpulvere udfører en formalin g efter kalcineringen med henblik på dels at eliminere de størr e agglomerater dels at tilvejebringe en partikelstørrelsesfordeling og pulvermorfologi, som er velegnet til en given keramisk formgivningsmetode. Aluminapulvere med både god e kompakteringsegenskaber og gode sintringsegenskaber kuglemølleformales tørt i flere dage, hvorved der desværre introduceres en smule forureninger fra malelegemer og mølleudstyr, samtidig med at der fremkommer en betydelig risiko fo r at fremmedlegemer blandt andet i form af skaller fra malelegemerne tilføres pulveret. De her nævnte aspekter af pulver - fremstillingen er i dag at betragte som et lukket know-how, som især pulverleverandørerne er i besiddelse af. Ikke desto mindre er pulverkvaliteten af så afgørende betydning for 15

16 egenskaberne af det færdige keramiske produkt, at pulverkarakterisering på avanceret niveau har fået en stigende betydning i konkurrencen om at udvikle og fremstille teknisk keramik med reproducerbare egenskaber. Partikelkarakteriseringsmetoder De hyppigst anvendte partikelkarakteriseringsmetoder, som kan beskrive en række afgørende egenskaber i forbindelse med keramiske processer, er : Partikelstørrelsesanalyse (LASER, SEDIGRAF ) Analyse af specifikt overfladeareal (BET ) Partikelmikroskopering (SEM, TEM ) Krystallinsk sammensætning (XRPD ) Krystallitstørrelse (XRPD) Kemisk sammensætning (AAS, XRF, ICP) Densitet (PYKNOMETRI ) Overfladekemi (FTIR, ZETA POTENTIAL ) Fasetransformationer (DTA ) Analysemetoderne kan udføres direkte på det pågældend e pulver, og opgaven for procesudvikleren bliver herefter a t udnytte disse analysedata til både at optimere og kontroller e den pågældende proces. Med kendskab til de særlige kende - tegn, der knytter sig til en given keramisk formgivningsmetode, kan oplysninger om pulverkarakteristika endvidere forudsige, hvorvidt et givet råpulver er egnet til denne pro - ces, eller om modifikationer eller eventuelt andre alternativer er nødvendige. 1.3 Pulveropberednin g En virksomhed, der producerer keramiske produkter, må foretage en opberedning af det til rådighed værende udgangs - pulver med henblik på at tilvejebringe et ønsket procespulver (ønsket agglomeratstruktur og agglomeratstørrelsesfordeling). I de fleste tilfælde foretages der en vådformaling af de pågældende pulvere oftest i kuglemøller men undertiden også i andre typer af he intensitetsmøller, omrørere eller homogenisatorer. Selve vådformalingen har tre vigtige formål. Dels opnås der en yderligere neddeling af partiklerne til e n forudbestemt ønsket partikelstørrelsesfordeling. Dels skabe s der mulighed for at reducere antallet af store agglomerater, som senere vil kunne optræde som kritiske fejl i materialet. Endelig giver vådformalingen mulighed for at inkorporer e nødvendige hjælpestoffer som f.eks. sintringsadditiver, bindemidler eller proceshjælpemidler såvel på opløselig for m som på partikulær form. 16

17 Den keramiske teknologi har specielt inden for de seneste 20 år hentet inspiration og støtte fra andre fagdiscipliner so m for eksempel overfladekemi, hydrodynamik og kolloid kemi. Denne multidisciplinære vekselvirkning har ført til en væsentlig bedre forståelse af, hvorledes keramiske suspensioner optimeres, kontrolleres og håndteres. Den ovenfor omtalte vådformaling betegnes da også med mere moderne udtryk : deagglomerering og dispergering. Væsentlige aspekter i pul- Deagglomerering og disperge - veropberedningen, som for eksempel suspensionens viskosi- rin g tet under deagglomereringen, kan kontrolleres via tilsætning af additiver, der kontrollerer dispersionskræfterne (frastødning/tiltrækning) imellem partiklerne. Tilsvarende kan dispersionens stabilitet, d.v.s. den tid der forløber inden en vi s reagglomerering indtræffer, kontrolleres via disse additiver. Proceskontrol under pulveropberedningen er af stor betydning, idet hovedformålet med dette procestrin er at tilveje - bringe et opberedt/forædlet mellemprodukt med reproducerbare egenskaber skræddersyet til det videre procesforløb og den valgte formgivningsmetode. Formgivningsmetoder Efter den forudgående gennemgang af råmaterialeopberedningen skulle det være antydet, at der eksisterer to overordnede metoder, hvormed et keramisk produkt kan formgives til en given geometri. Den ene metode tager direkte udgangspunkt i den opberedte partikelsuspension, idet denne via en udstøbningsproces kan omdannes til en konsolideret komponent med en given geometrisk udformning. Væskeandelen i suspensionen må reduceres eller fjernes helt enten ved bortfiltrering i et porøst formmateriale eller ved fordampning. Eventuelt kan væskefasen bringes til at størkne eller polymerisere og må da senere fjernes ved hjælp af en varmbehandling. Overordnet betegnes disse principper "vådformgivning". 1.4 Vådformgivning Ved den anden generelle formgivningsmetode foretages der en tørring eller aggregering af den opberedte suspension, hvorved der frembringes et fritflydende tørt pulver. Den mest udbredte proces til fremstilling af disse aggregerede pulvere er spraytørring; men også andre metoder, som især er velegnede til mindre produktioner, kendes. Hver enkelt frie pulverpartikel vil oftest bestå af flere hundrede relativ t løst sammenkittede primærpartikler, og det er disse pulver - aggregater, som er velegnede til automatisk fyldning af pres- 17

18 seforme i såkaldte pulverpresser. Pulveret kompakteres under stort tryk, hvorved et fast men skrøbeligt emne med e n given geometri opnås. Selve presningen kan udføres uniaksialt i stål- eller hårdmetal-værktøjer, men også isostatisk e pressebetingelser kan opnås. I sidstnævnte tilfælde sammen - presses pulveret i tætte gummiforme omgivet af et hydraulisk tryk (isostatisk presning). Overordnet benævnes diss e principper "tørformgivning". Tørformgivning Allerede på dette indledningsvise tidspunkt er det vigtigt a t skelne imellem forskellige karakteristika, der knytter sig ti l de anførte formgivningsmetoder. De to overordnede principper underopdeles i en række forskellige metoder, som hve r især indebærer en række fordele og ulemper set i relation ti l et givet produkt. Vådformgivnin g Slikkerstøbning (støbning i åben porøs form ) Sprøjtestøbning (støbning i lukket form) Tape Casting (støbning på folie) Ekstrudering (rheologisk plastisk formgivning) Ekstrudering/valsning (plastisk formgivning ) Rollerdrejning (rheologisk plastisk formgivning ) Dyppestøbning (coating, formgivning ) Gelstøbning (størkning af væskefase) Tørformgivnin g Uniaksial pulverpresning Isostatisk pulverpresning (wet-bag ) Isostatisk pulverpresning (dry-bag ) Varm isostatisk presning Styktallet for den givne keramiske komponent Generelt gælder det at vådformgivningsmetoderne er mindre velegnede til produktion af meget store styktal, især nå r der sammenlignes med uniaksial pulverpresning og dry-ba g isostatisk presning. Selv om såvel sprøjtestøbning som ekstrudering og tape casting indebærer mulighed for store produktionskapaciteter, kan der ikke ses bort fra at disse metoder involverer en tidskrævende tørringsproces samt evt. binderuddrivningsproces, inden det formgivne emne kan sin - tres. I praksis vil styktallet for den givne keramiske kompo- nent være en af de første parametre, der vurderes ved valg af en optimal formgivningsproces. 18

19 Teoretisk indebærer vådformgivningsmetoderne visse fordele, der stadig via keramisk forskning og udvikling søges realiseret i den industrielle tekniske keramik : Hvis en ideal agglomeratfri suspension konsolideres ensartet til en ønsket geometri, er der skabt mulighed for at opnå en optimal mikrostruktur i det færdige emne. Dette beror på, at der i det samlede procesforløb ikke er introduceret fejl (porer, luftbobler, inklusioner, revner etc.), som er væsentligt større end råpulverets maksimale kornstørrelse (typisk 5-20 gm). Årsagen til at disse strukturelle fejlstørrelser er interessante både med hensyn til procesvalg og med hensyn til produktegenskaber er, a t keramiske materialers brudstyrke, o-, generelt bestemmes på baggrund af størrelsen af strukturfejl (kritisk fejlstørrelse, a) : Optimal mikrostruktur i det fær- dige emn e 6_Y K t c hvor Y er en geometrifaktor og K 1c er keramikkens brudsej - hed (kritiske spændingsintensitetsfaktor). I praksis er denne styrkebegrænsende fejlstørrelse væsentlig større end materialets kornstørrelse, hvilket skyldes, at der under de nødvendige procestrin uundgåeligt introduceres større fejl. Foruden de ovenfor nævnte fejlfrembringere kan typiske eksemple r være urenheder i form af luftbårne partikler eller fibre. Man - gel på kontrol under tørring, sintring og afkøling kan endvidere resultere i residualspændinger og evt. revnedannelse. 5tyrkebegrænsende fejlstørrelse På trods af at tørformgivning ved presning af et spraytørre t pulver ekskluderer det generelt problematiske procestrin, hvor den konsoliderede komponent skal udtørres inden sin - tringen, optræder der andre problemer ved denne metode, som ikke er tilsvarende udtalte ved vådformgivning. Førs t og fremmest vil der altid være en vis risiko for, at de spray - tørrede pulveraggregater ikke kompakteres fuldt ud under presningen. Disse aggregater har typisk en størrelse på lam og vil derfor kunne opfattes som væsentlige fejlfrembringere i det konsoliderede emne. Muligheden for at eliminere disse store aggregater under presningen beror dels på spraytørringsbetingelserne dels på de additiver (bindere, smøremidler m.m.), der tilsættes partikelsuspensionen; me n også pressetryk og emnegeometri har en vis betydning. I værste tilfælde vil det ikke være muligt at fordele pressetrykket tilstrækkeligt ensartet under kompakteringen af pulveret, og resultatet bliver densitetsvariationer samt evt. delaminering af emnet efter aflastning. Emnegeometrier, hvor der er stor forskel på to forskellige dimensioner som f.eks. diameter 19

20 og længde, må presses ved isostatisk tryk for at undgå katastrofalt store densitetsvariationer i det kompakterede emne. Alternativt kan sådanne emner eventuelt formgives ved ekstrudering. 1.5 Valg af optimal proce s Grænserne for hvilke komponenter, der kan fremstilles i teknisk keramik baseret på moderne procesteknologi er blevet meget vide. Sammenfattende skal det i denne introduktion påpeges, at valget af fremstillingsproces og valget af produktets geometriske udformning (design) er to procedurer, so m ikke bør behandles adskilt. Keramiske materialer er kærvfølsomme og følsomme over for mekaniske spændingskoncentrationer. Der eksisterer derfor et særligt regelsæt (beskrevet andetsteds [1]), der bør tilgodeses ved design med keramiske materialer. Samtidig er visse formgivningsmetoder velegnede til nogle geometrie r men ikke til andre. Endelig kan der ikke ses bort fra, at sintringen af det keramiske emne, hvorved dette opnår sin en - delige densitet og styrke, ofte ledsages af et materialesvind a f størrelsesordenen 13-20% lineært. Ved omhyggeligt valg af både råmaterialer og formgivningsmetode kan dette svind eventuelt begrænses til den nedre værdi af dette interval. I andre tilfælde kan krav til den endelige mikrostruktur og materialerenhed resultere i, at et sintringssvind i nærhede n af 20% er uundgåeligt. For enkelte materialetyper som reaktionssintret siliciumkarbid eller Lanxide Alumina, gælder det at tætte produkter kan opnås uden nævneværdigt sintringssvind, hvilket navnlig e r en fordel ved fremstilling af store komponenter. En begrænsning af sintringssvindet vil endvidere være ønskeligt i tilfælde, hvor der stræbes imod gode dimensionstolerancer af så - kaldte "near net shape" komponenter. Foruden de her omtalt industrielt udbredte metoder til frem - stilling af tekniske keramiske produkter eksisterer der e n række nye og alternative metoder, som endnu enten befinde r sig på et forskningsmæssigt niveau eller endnu kun har opnået begrænset udbredelse. Blandt sådanne processer kan nævnes: Sol-gel formgivning, kolloidal trykfiltrering, elektroforetisk formgivning, centrifugalstøbning, kalandrering, litografisk formgivning, CVD formgivning og eksplosionsform - 20

21 Materiale - sammensætning Ramateriale r Pulveropberedning Additive r Figur 1. 1 Spraytørrin g Mixin g FQCmglMng Torpresning Ekstruderin g Y Slikkerstøbnin g Tørring Binderuddrivnin g Dimensions - 1t~[erancer Sintrin g Bearbejdnin g Komponent Coating Sam menfojnin g givning. Ved udvikling af nye og avancerede produkter ka n det ikke udelukkes, at en af disse mere eksotiske processe r kan blive et realistisk valg. Grundlæggende bør produktudviklingsforløbet, hvor keramiske materialer er på tale, starte med en systematisk analyse af såvel materialemuligheder som mulige fremstillingsmetoder. En snæver dialog imellem konstruktører, materialeeks - perter og producenter er af afgørende betydning for et optimalt valg. Fig. 1 viser et let simplificeret diagram over d e procestrin og formgivningsmetoder, som i dag ligger til grund for fremstilling af moderne teknisk keramik. Reference r 1. Niels Christiansen, Materialevalg, i Materialekendska b Teknisk Keramik p , Undervisningsministeriet - Lov 271 (1992). 21

22

23 Karakterisering af pulvere 2 Indledning Interesse for at karakterisere et pulver hænger sammen med, at det for en given anvendelse af det pågældende pulver e r værdifuldt at vide, hvilke egenskaber pulveret har, hvordan pulveret opfører sig. Karakterisering af et pulver er derfo r uløseligt knyttet til, hvordan pulveret tænkes anvendt o g hvilke egenskaber, der er relevante for anvendelsen. Det kan f.eks. være vigtigt at kende hastigheden, hvormed et pulve r kan løbe igennem et hul eller et rør uden andre ydre påvirkninger end tyngdekraften. Eller det kan være pulverpartiklernes tilbøjelighed til at sintre sammen ved opvarmning, som har interesse. Det kan derfor strengt taget ikke på forhånd afgøres, hvilke egenskaber og karakteriseringsmetoder, der bør omtales i en generel gennemgang af pulverkarakterisering En given anvendelse kan kræve viden om specielle egenskaber, som ikke kan findes omtalt i nærværende tekst. Der kunne f.eks. i en anvendelse være interesse for kendskab til elektrostatiske egenskaber af et pulver. Ofte vil det være vanske - ligt at finde egnede og etablerede karakteriseringsmetoder for sådanne egenskaber og undertiden kan det være nødven - digt at udvikle en dediceret metode, som giver netop de øn - skede oplysninger om pulveret. Erfaringsmæssigt er der dog en række egenskaber ved et pulver, som næsten altid er af interesse ved arbejde med pulvermaterialer. Dette afsnit giver en indføring i en række af de mest almindeligt efterspurgt e pulveregenskaber og tilhørende karakteriseringsmetoder. Størrelse og størrelsesfordeling En meget udbredt måde at karakterisere et pulver på, er a t benævne det med et tal, som f.eks. et "0.5.tm pulver". Man angiver altså netop et tal som udtryk for partiklernes størrelse. Sådan en angivelse er naturligvis i sig selv helt utilstrækkelig til at beskrive pulveret, men den indeholder dog en me - get væsentlig information om pulveret. Oplysningen giver en fornemmelse af, hvor på størrelsesskalaen det pågældende pulver skal placeres og for den, der har erfaring i arbejde 2.2 Et pulver karakteriseres ofte ve d en størrelse og en størrelsesfordelin g 23

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus M 3. Fremstillingstekni k. Pulvermetallurg i. Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus M 3. Fremstillingstekni k. Pulvermetallurg i. Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus M 3 Fremstillingstekni k Pulvermetallurg i Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut InSpireFood 18. juni 2014 arrangement omkring Pulver og Partikler Partikelkarakterisering

Læs mere

Creating powderful shapes

Creating powderful shapes Creating powderful shapes DANSK SINTERMETAL A/S En ny dimension i fremstillingsprocessen Sammen skaber vi succes! Siden grundlæggelsen i 1959 har Dansk Sintermetal A/S udviklet ideer og innovative løsninger

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D ved Per Bjerager, Skov & Landskab, KU-LIFE Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Rørcenterdagene 8-9 juni 2011 Øvrige deltagere i projektet Partikeludskillere

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2012 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket Lære for livet gælder også inden for aluminiums branchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialer,

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Morten Christensen Center for Membran Biofysik Institut for fysik kemi og farmaci Syddansk Universitet Morten.christensen@memphys.sdu.dk 1

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle.

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle. C 3 Hårdhedsmåling Peter H. Gundel Bodycote Varmebehandling A/S Hårdhed er et særligt begreb, knap nok en egenskab, hvilket også afspejler sig i de forskellige opfattelser, der er af den ud fra den givne

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen

Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen 19. januar 2017 Proj.nr. 2004279 Version 1 Indledning Råvaren er den største

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Danova kvalitet betaler sig

Danova kvalitet betaler sig Danova kvalitet betaler sig FLOW NIVEAU SERVICE KNOWHOW velkommen Seriøst samarbejde med klare mål Niveaumåling, flowmåling, teknisk rådgivning og stærk support. Velkommen hos Danova, hvor vi inviterer

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

On site teknikker Kalibrering af korte følere

On site teknikker Kalibrering af korte følere Måletekniske Dage d. 31-05-2012 On site teknikker Kalibrering af korte følere Abstract og problematik: I forbindelse med procesanlæg inden for specielt den farmaceutiske og fødevareindustri, er det en

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Kontrol af varmebehandlingstilstand og styrke med transportabelt hårdhedsmåleudstyr

Kontrol af varmebehandlingstilstand og styrke med transportabelt hårdhedsmåleudstyr Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2016 Kontrol af varmebehandlingstilstand og styrke med transportabelt hårdhedsmåleudstyr J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology Basale

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen

April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen Fødevare sikkerhed er et vidt begreb. Aktuelt er der særligt fokus

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Støbejerns anvendelse, struktur og defekter

Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Preben Fogd Jørgensen, Greve Vandværk A.m.b.a., Håndværkerbyen

Læs mere

siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund

siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund c/o Cerablast GmbH & Co.KG Gerhard-Rummler-Str.2 D-74343 Sachsenheim / Tyskland Telefon:0049 7147 220824 Fax: 0049 7147 220840 E-Mail: info@korutec.com http://www.korutec.com

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad

Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden Claus Melvad Hvad er mikro- og nanoflow? Mikroflow er flow under 1 ml/min. Nanoflow er flow under 0,001 ml/min. 1,67E-5 ml/s

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nye værktøjer og strategier

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Elektrokul A/S. Kemikalier

Elektrokul A/S. Kemikalier Elektrokul A/S Kemikalier Deioniseringsmiddel MB46LT MB46 LT og MB9 er deioniseringsmidler i høj kvalitet til direkte rengøring af procesvand, som indeholder spor af jern eller en anden metallegering.

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Præcisions messingstænger

Præcisions messingstænger Præcisions messingstænger W5000 Den lige vej til succes Produktionen fra et parti Vi har opført et moderne produktionsanlæg til messingstænger egnet til høj-kvalitet præcisionsdele. Alle arbejdsgange,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

> Stor maskine i lille indpakning

> Stor maskine i lille indpakning > E Sidros Stor maskine i lille indpakning > Stor maskine i lille indpakning Med E Sidros får du en vaskemaskine der har stor kapacitet men stadig ikke fylder mere end en husholdningsmaskine. Fra ende

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed 1 af Per Bennich PB Metrology Consulting 1 Indledning Usikkerhed er i dag et velkendt begreb i forbindelse med måling og måleresultater. GUM (DS/ENV 13005

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Statistisk proceskontrol

Statistisk proceskontrol Statistisk proceskontrol Statistisk teknik, der bruges for at sikre at en proces udføres efter en given standard Alle processer er underkastet variation Naturlige årsager: Tilfældige variationer Forklarlige

Læs mere