1 Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning... 7

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Problematisering af problemstillingen Projektets opbygning og design Tværfaglighed i projektet Projektdesign Videnskabsteori Hermeneutik Socialkonstruktivismen Teori Valg af teori og teoretikere Begrænsninger ved brug af teori og teoretikere Valg af empiri interview Interviewets struktur - Det semistrukturerede, narrative interview Analysestrategi Interviewets syv faser Kvalitetssikring af interview Etiske overvejelser Interviewprofil Kvalitetsvurdering af interview med tidligere hooligan Deltagerobservation Kvalitetssikring af deltagerobservation Empiriafsnit Hvad er en hooligan? Hooliganismens oprindelse Hooliganismebegrebets opståen i England Udbredelsen i Danmark Udbredelsen af fanfraktioner Hvilke problematikker har hooliganismen i Danmark medført? Lovmæssige tiltag - Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder Essentielle punkter fra loven Kritik af Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder Deltagerobservation på Brøndby Stadion Sociale forhold i Danmark Stigende ulighed Teori Anthony Giddens Strukturdualisme

2 6.1.2 Adskillelsen af tid og rum Det moderne samfunds refleksivitet Den diskursive refleksivitet Zygmunt Bauman Norbert Elias og Eric Dunning Forskellige forklaringsårsager fra et samfundsperspektiv Forskellige akademiske forklaringsårsager Civilisationsteorien Figurationsteorien Hooliganisme iflg. Dunning og The Leicester School Analyse Analyse ud fra Giddens og Bauman Hooliganismens opståen og eksistens i Danmark Konsekvenser af det senmoderne samfund Delkonklusion Analyse ud fra Elias og Dunning De samfundsmæssige årsager Lovgivningen Delkonklusion Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt

3 1 Problemfelt Det traditionelle samfund var præget af traditioner og faste værdier. Iflg. sociologen Anthony Giddens er det senmoderne samfund, som vi nu lever i, modsætningen. Vi har at gøre med et konstant foranderligt og dynamisk samfund, hvilket bevirker, at man som individ kontinuerligt oplever nye aspekter og valgmuligheder (Kaspersen, 2007; 433). Ydermere pointerer Giddens at moderniteten frembringer en vis refleksivitet, hvilket vil sige at mennesket i et større omfang end før reflekterer og dermed stiller spørgsmålstegn ved samfundets grundlæggende normer, værdier og traditioner (ibid; 436). Dette frembringer en individualisering i samfundet, da mennesket nu begynder, at handle ud fra egne interesser og reflektere over både valg som fravalg. Man skal kunne træffe sine egne beslutninger, og disse træffes nu som individ frem for som samfund (ibid; 435). Zygmunt Bauman har en lignende teori. Han mener at det postmoderne samfund frisætter mennesket til at være moralske individer, fritstillet til at søge egne veje (Jacobsen, 2007; 449). Dette sker ifm. at det sociale landskab i samfundet forandres grundet de to metaårsager; individualisering og globalisering. Netop disse tærer på samfundets sammenhængskraft, hvilket vil sige, at samfundet som et hele bliver opløst, da der nu trækkes skarpe linjer mellem det sociale og det individuelle (ibid; 450). Resultatet af dette er ambivalente, usikre og uforudsigelige vilkår, som skaber en generel usikkerhed hos individet, og skaber en følelse af at være alene (ibid; 450). Menneskelige relationer bliver kortvarige, kyniske og konkurrenceprægede mens kollektiver og fællesskaber, enten kollapser eller antager nye semitotalitære former (Kaspersen, 2007; 453). Heraf opstår der subkulturer, såsom hooliganisme. For at opsummere betyder dette at mennesket, som et resultatet af det senmoderne samfund, i høj grad står alene, uden at have tilhørsforhold til et fællesskab. Vi mener ligesom Giddens og Bauman, at dette er medvirkende til at individet søger efter en bestemt identitet og gerne ifm. gruppering. De konstante forandringer medvirker til adskillige muligheder for at opnå det søgte og en af dem er hooliganisme, som er en gruppe blandt mange, der kan hjælpe en med at opnå den manglende sikkerhed og et stærkt tilhørsforhold. Det senmoderne samfund og dets udvikling har medbragt flere tendenser, som vi mener kan have influeret det danske hooliganmiljø. Det bemærkes ud fra Eric Dunnings figurationsteori, at hooliganismen opstår som en følge af civilisationsprocessens manglende gennemslagskraft. I det senmoderne samfund vil der ensrettet være forventninger om, hvad normal opførsel er. Hele 3

4 denne proces fra krigersamfund til civilsamfund har især i de lavere samfundslag ikke slået igennem. Derved er der en tendens til, specielt i den mandlige del af arbejderklassen, at der stadig findes normer og værdier der værdsætter en aggressiv adfærd og afklaring af konflikter gennem kontant afregning (Dunning (et al.), 1986; 257). I Danmark har uligheden på befolkningens indkomster aldrig været specielt stor. Store indkomst forskelle resulterer i social ulighed. Dette kan være et tegn på at hooliganismen foregår, men absolut ikke på største vis, som i andre lande med større ulighed. Der er dog indenfor de seneste år, forekommet en stigende ulighed blandt befolkningen i Danmark (Madsen; 2012). Dette kunne være en medvirken til at hooliganismen stadig er i bedste velgående og måske fremover vil brede sig endnu mere. Den udbredte hooliganisme er altså et resultat af det senmoderne samfunds normer og individualiseringsproces. Dette kan bekræftes da hooliganisme ikke altid har været en del af dansk fodboldkultur. Vold relateret til fodbold kan spores tilbage til de allerførste fodboldkampe i England. Hooliganisme som fænomen menes dog at være startet i 1960 ernes England (Nissen, ). Arbejderklassen havde fået flere penge mellem hænderne pga. den økonomiske udvikling siden 2. Verdenskrig. Denne velstand blev af nogle brugt på at tage til fodbold og som noget nyt også udekampe. Ude- og hjemmeholdets fans kom derfor oftere og oftere i konfrontation. Der udviklede sig en kultur, hvor det gjaldt om at værne om, beskytte og ære ens lokale fodboldhold, både på hjemme- og udebane. Samtidig handlede det om at ydmyge modstanderholdet samt dets fans. Dette kunne foregå ved at overtage det lokale stamværtshus til udekampe, eller deres tribune på stadion. Denne kultur var til dels baseret på vold, hvilket man var klar til at udøve for at forsvare sit hold (ibid, ). Kulturen voksede og dermed også problemerne tilknyttet den, såsom vold, hærværk, osv. Margaret Thatcher gik til kamp mod hvad hun kaldte The English Disease, altså hooliganisme. Der kom større politiopbud ved fodboldkampe, der blev øget overvågning og man begyndte at give folk karantæne fra fodboldkampe, hvis de havde været indblandet i fodboldrelateret vold og man førte register over kendte hooligans (Grønlund, 2013; 7). Tendensen fra England nåede Danmark i 1990 erne, hvor medlemmer af de almindelige fanklubber blev mere og mere utilfredse med deres kommercielle ansigt ud ad til og derfor brød de langsomt ud og startede deres egne klubber (Nissen (et al.), 2012). Danmark var indtil starten 4

5 af 1990 erne blot kendt for sine roligans, som udelukkende udviste støttende, positiv og festlig adfærd, men ifm. fremkomsten af Superligaen i 1991 opstod ændringerne. Der var flere penge i omløb, og en voksende fanskare, hvilket bevirkede en større udvikling af fanklubber grundet efterspørgsel fra de mest engagerede supportere (Nisse, ). Da disse supportere ikke blev tilfredsstillet i deres anmodninger til de officielle klubber, begyndte de så småt at vende dem ryggen og der udsprang mindre fraktioner. De søgte andre og egne veje, for selv at få råderet over ønsker og aktivitet uden at skulle tage hensyn til en klub (ibid, ). Hooligan problematikken nåede endnu usete højder i Danmark i år 2000, da Arsenal og Galatasaray spillede UEFA-cup finale. Her havde flere udenlandske og danske hooligans slået sig sammen i store slagsmål på Rådhuspladsen og Strøget. Flere af de danske hooligangrupperinger, havde trods fjendskaber slået sig sammen med Arsenals tilhængere, for at kæmpe mod Galatasaray. Her havde en gruppe nynazister også meldt sig ind i kampen, mod den tyrkiske klubs tilhængere. Optøjerne endte i 65 anholdelser, hvor over halvdelen var danske statsborgere (Rasmussen (et al.), 2007; 7). Politiet fik efterfølgende meget kritik fra bl.a. engelske fans, på trods af at de havde indhentet politimænd som forstærkninger (ibid; 7). Iflg. Sky News var der omkring 2000 politibetjente, hvilket svarer til omkring 20 pct. af hele den danske politistyrke (AFCGuildford, a). Arsenals tilhængere var iflg. BBC News stærkt kritiske over for politiets indsats: Arsenalfan 1: They don t know what s going on, they don t know how to handle it. The way they handle it, is they bring their dogs out and starts fire teargas. They don t know how to segregate you. Arsenalfan 2: And the Danish police can not control it. It s just... They can t control it. (AFCGuildford, b). På trods af den voldsomme kritik politiet fik, afviste de dog dette. Både da de mente, at problemerne havde spredt sig til flere steder i København, men også fordi UEFA havde støttet dem i, at de havde gjort det rigtige (Rasmussen (et al.), 2007; 7f). Herefter kom flere idéer på banen fra politisk side, bl.a. talen om et hooliganregister. Helge Adam Møller fra De Konservative ytrede et ønske om brug af vandkanoner og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti ønskede, at der blev iværksat en undersøgelse af, om myndighederne og politiet var ordentligt rustet til opgaven (ibid; 8f). 5

6 I år 2004 fik politiet via en ny politilov, et redskab de kunne bruge f.eks. ifm. fodboldkampe, hvor personer der vurderes til at skade den offentlige sikkerhed kunne anholdes præventivt (Joern (et al.), 2012; 84). I løbet af år 2006 var der seks fodboldkampe mellem FC København og Brøndby IF. I de sidste kampe, bl.a. d. 30. april 2006, blev der anholdt 120 mennesker ifm. kampen. Her stod det igen klart for befolkningen, politi og politikere, at man måtte ændre loven. Hen over foråret 2007, var der flere møder mellem de forskellige relevante parter i sagen her f.eks. Dansk Bold Union, Danske Fodbold Fanklubber og selvfølgelig politiet. Herefter udsendte daværende Justitsminister Lene Espersen en pressemeddelelse d. 11. december 2007, der varslede lovforslaget, som senere blev til Loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder fra 2008 (ibid; 85). Loven er en bestemmelse om autoriserede vagter, flere beføjelser til politiet og en national karantæne ordning, i folkemunde omtalt som hooliganregistret (Rasmussen (et al.), 2007; 9). Politiet, myndigheder, stadions, vagter og almindelige fanklubber har gennem mange forsøg med alt fra hegn, kamptider, letøl, kropsvisiteringer, øget politi og vagtopbud, hooliganregistre til overvågning og kontrol, at formindske optøjerne fra fansene, dog uden held med at udrydde balladen fuldstændig. Denne tendens og dette miljø er interessant, da vi finder det spændende at se på, hvad der driver disse fans til at få buler og blå mærker, for at kæmpe en helt anden kamp end den der foregår på fodboldbanen. Vi ønsker at forstå den baggrund, samt hvilke bevæggrunde disse hooligans har som fænomen og dermed social konstruktion. Derudover finder vi det interessant, at alle disse initiativer ikke har begrænset, at hooliganisme stadig er et problem ifm. danske fodboldkampe. Vi er ydermere interesseret i, hvorfor disse hooligangrupperinger stadig fungerer, når de møder så meget modstand. 6

7 2 Problemformulering Hvad er årsagen til hooliganismens eksistens samt udbredelse i Danmark og hvad kan bidrage til en formindskelse af problematikkerne forbundet med fænomenet? 2.1 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan er hooliganismen opstået i Danmark og hvorledes har den udbredt sig i samfundet? Her vil vi undersøge hvordan hooliganismen er opstået. Vi vil komme ind på hooliganismen som fænomen, dets oprindelse samt nogle af de tiltag der har været i Folketinget ifm. bekæmpelsen af fænomenets udbredelse. 2. Hvorfor er hooliganismen stadigt eksisterende og hvilke problematikker har fænomenet medført? Vi vil her analysere os frem til, hvordan den sociale omverden og individet ser på fænomenet hooliganisme. Dette indbefatter det indgående individs sociale levevilkår. Ydermere ønsker vi indblik i hvorfor mennesker søger disse fællesskaber, hvilke problematikker fænomenet bringer med sig og initiativerne udviklet til at formindske det. 3. Hvilke faktorer spiller ind til en bedre forebyggelse, der kunne formindske fænomenet hooliganisme? Vi vil diskutere de forskellige tiltag til bekæmpelsen af hooliganisme, og kommer med bud på, hvilke metoder der kunne tages i brug for at formindske fænomenet. 2.2 Afgrænsning Hooliganisme er ikke et dansk begreb, men et begreb der stammer fra England (Nyrup, 2011; 31). Vi har dog, i vores projekt, valgt kun at fokusere på hooligankulturen i Danmark, da en analyse af hooligankulturer i hele Verden vil blive for omfattende, og vores interesse ligger i begrebets tilstedeværelse i det danske samfund. Samtidig er der en væsentlig forskel afhængig af, 7

8 hvor udbredt fænomenet er, alt efter hvilket land man taler om. Vi er opmærksomme på at der findes hooligans tilknyttet de fleste store fodboldklubber i Danmark. Da Brøndby IF og FC København er de to klubber der har flest tilhængere, har vi valgt primært at fokusere på dem. Der findes forskellige former for fangrupperinger i Danmark (TV2, ). Vi har dog valgt at afgrænse os til, at samle de voldelige fans under et begreb, nemlig hooligan, da en redegørelse og analyse af alle former for fangrupperinger vil være for omfattende, taget projektets tidsbegrænsning i betragtning. Vi vil dog i vores empiriske afsnit komme med en kort redegørelse af de mest tætliggende grupperinger inden for dansk fankultur, Casuals. Da hooliganmiljøet er så lukket en subkultur, er dette også problematisk mht. at skulle finde og skabe empiri, der siger noget konkret om konstruktionen af deres værdier og normer. Dette er endnu en grund til, at vi må afgrænse os til de store klubber som Brøndby IF og FC København, da der er mere empiri at arbejde ud fra. Vi har derudover valgt at afgrænse os fra, at undersøge om køn spiller en rolle, da det hovedsageligt er mænd der er hooligans. Vores interesse ligger i at forstå, hvordan hooliganismen er til stede i det danske samfund. Derfor mener vi ikke at politiets syn på hooligans er relevant, da vi ikke mener de kan give den nødvendige forståelse af fænomenet. Vi har derfor afgrænset os fra dette. 3 Begrebsafklaring 1. division: Fodboldrækken under Superligaen. Affluence: Anvendes som et begreb om mennesker der lever i overflod og rigdom. Casuals: Er niveauet under hooligans og har mange af de samme normer og værdier. De er blot mere genkendelige mht. deres dyre mærketøj og store loyalitet over for deres klub. Casuals er oprindeligt hooligans, men trak sig i baggrunden, efter politiet blev opmærksomme på tilskuerurolighederne. Casuals er i modsætning til hooligans ikke voldelige. Casual kan også dække over en tøjstil. Derby: Når Brøndby IF og FC København spiller kamp mod hinanden. Det senmoderne samfund: Anthony Giddens teori og begreb vedr. udviklingen fra det traditionelle samfund til nutidens samfund. Dialogbetjente: Er udviklet med henblik på at indgå i en mere imødekommende position overfor fodboldfans, heriblandt hooligans. De benyttes til at skabe bedre dialog mellem hooligans og 8

9 politi til og fra fodboldkampe. Dialogbetjentene er indenfor de seneste år blevet mere og mere udbredt på landsplan (Havelund (et al.), ). Dødszone: Et område der indhegner udebaneholdets fans. Fanfraktion: Mange store fodboldklubber har fanfraktioner, også bare kaldet fraktioner eller hooliganfraktioner, der består af fans og supportere, der har til formål at støtte klubben. Disse fraktioner er meget forskellige alt efter hvem medlemmerne er, hvordan deres holdning samt overbevisninger er omkring hvordan man agerer og støtter op om en fodboldkamp. Dette kan være alt fra blot at være aktiv med sange på tribunen, til at benytte romerlys og udvise voldelig adfærd. Hooligans: Fodboldfans der har skabt en form for subkultur med egne normer og værdier. Det er dem der planlægger slåskampe mod fans fra rivaliserende klubber, hvor kampene ofte i dag foregår uden for stadions. Hooligans prøver generelt at holde deres identitet skjult og er langt mere neutrale end andre fangrupper. Et kendetegn kan være, at de aldrig bærer selve fanklubbernes logoer på tøjet og derudover har de ofte en meget maskulin og stor muskulatur, dog med enkelte undtagelser (Ditzel, ). Hooliganregistret: Et nationalt registreringsværktøj, som er en del af Loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Et register der i daglig tale bliver kaldt hooliganregistret, men som er en national karantæne mulighed indført i Insidesness & outsideness: Insideness er en betegnelse for, hvilken grad af tilknytning et menneske har til et bestemt sted. Jo højere graden af insideness er, des mere engagement og tilknytning har mennesket, såvel som gruppen, til stedets identitet. Modsat betegner outsideness, hvordan et menneske kan føle sig distanceret og fremmedgjort fra stedet. Et sted etablerer automatisk forskellige identiteter, hos forskellige mennesker. Hvordan og hvor meget det sker, afhænger af menneskets eller gruppens selvforståelse, da vi spejler os i de steder, vi har en relation til (Seamon & Sowers, 2008; 3). The Leicester School: En fællesbetegnelse for en gruppe forskere ved Leicester University, her i blandt Eric Dunning. Superligaen: Den øverste fodboldrække i Danmark. Det hold der vinder rækken bliver Danmarksmestre. 9

10 4 Metode I følgende afsnit vil en gennemgang af metodiske valg i projektet blive præsenteret. Disse valg vil kort blive redegjort for og vi beskriver, hvordan vi anvender dem igennem projektet. Der vil i metodeafsnittet blive taget udgangspunkt i kvalitative metoder, i form af narrativt interview, og derefter reflekteres der over, hvorvidt disse gavner og bidrager til en besvarelse af den overordnede problemformulering. Herudover vil vi, ved at have kritiske overvejelser ift. vores materiale, anskueliggøre dets styrker og svagheder. Dette vil afklare, hvorfor vores empiri er valid ift. opgaven. 4.1 Problematisering af problemstillingen Vi ønsker i vores projekt, at få en forståelse for fænomenet hooliganisme og dets eksistens i Danmark. Vores problemstilling er derfor baseret på en undren over, hvordan hooligankulturen er opstået. Da hooligankulturen ikke kun finder sted i Danmark, er det altså en global problemstilling. Vi er dermed også klar over, at dele af vores empiri ikke kan sige noget om hooligankulturen generelt, men kun kan give et indblik på den danske hooligankultur. Vi kan derfor kun konkludere på, hvordan fænomenet kommer til udtryk i Danmark. Vi ser vores problemstilling, som værende et paradoks, da hooligankulturen afviger fra normen i samfundet (Pedersen, 2003; 30). Derudover er vores problemstilling et vidensproblem, da vi som sagt ønsker en viden, vi ikke på forhånd har, om fænomenet (Olsen, 2003; 28). 4.2 Projektets opbygning og design I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske overvejelser ifm. projektets opbygning og design. Vores projektdesign er en fremlæggelse af rapportens struktur, og skal derfor være med til at skabe overblik. Vi vil, til at starte med redegøre for hooliganismen som begreb, for derefter at analysere dets tilstedeværelse i det danske samfund. Dette gør vi vha. teori fra Norbert Elias og Eric Dunning, Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Sidst vil vi give en diskussion på, hvordan eksterne aktører, er med til at påvirke denne bibeholdelse af kulturen. Vi arbejder i vores projekt med en abduktiv analysestrategi, hvor der tages udgangspunkt i empirien, for så at identificere de bagvedliggende mekanismer (Pedersen, 2003; 151f). Derfor er 10

11 det relevant for os, at gøre brug af kvalitativ materiale, der kan bruges til at analysere de bagvedliggende mekanismer (ibid; 152) Tværfaglighed i projektet Vi vil i vores projekt arbejde tværfagligt inden for fagene sociologi og planlægning, rum og ressourcer. Dette kommer til udtryk i vores problemstilling, da vi ønsker at se på hooliganisme som et socialt konstrueret fænomen. Anthony Giddens sociologiske teori om adskillelse af tid og rum, vil blive anvendt ifm. planlægning, rum og ressourcer. Således opnår vi den bedst mulige forståelse for hooliganismens opståen i Danmark og ydermere, hvordan en mindskelse af det offentlige rum og bedre transportmuligheder skaber inspiration blandt hooligans på verdensplan. Derudover vil vi i vores diskussion kigge på anvendte ressourcer ift. afholdelse af fodboldkampe og hvordan en bedre planlægning af indgreb, kunne forbedre problematikkerne med hooliganisme. Vores primære fokus kommer til at ligge på den sociologiske vinkel, hvilket også kommer til udtryk i vores valg af teoretikere, som kan give os det ønskede sociologiske indblik i hooliganisme. Vores analyse kommer derfor heller ikke til at spænde bredt, men vi mener ikke, at dette er et problem, da vores fokus ligger i en forståelse af fænomenet samt problematikkerne omkring det. 11

12 4.2.2 Projektdesign 12

13 4.3 Videnskabsteori Til projektets besvarelse af problemstillingen er vores videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktivistisk og hermeneutisk. Dette valg vil der konkret blive redegjort for i følgende afsnit. Derudover vil der blive beskrevet, hvorfor disse er mest relevante for en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen Hermeneutik Inden for hermeneutik er fortolkning og forståelse en af de mest grundlæggende tilgange til at se på verden og finde viden om den. Vi frembringer gennem fortolkningsarbejde de meninger, der ligger gemt i vores sproglige udtryksformer og menneskelige handlinger (Juul, 2012; 108). Hermed pointerer hermeneutikken, at der ikke findes et sikkert grundlag for, hvad samfundet og menneskets sociale samvirke bygger på. Derfor modsætter vi os positivismen, da de ser skeptisk på viden som en fortolkning og mener at fundamentet for sikker videnskab skaffes bedst gennem en sikker, objektiv, kontekstuafhængig og værdifri tilgang (ibid; 108f). Vi har valgt at sætte fokus på den filosofiske hermeneutik, hvor forskeren er placeret som en del af verden og ikke uden- eller overfor den. Grundet den retning vil der ske en ontologisering af den hermeneutiske cirkel og derved bliver vi som forskere selv en del af den verden der skal fortolkes. Denne væren i verden er ikke længere en epistemologisk idé om at nå til en sand forståelse, men lader erkendelsen ske ud fra den filosofiske bestemmelse om den menneskelige væren og accepterer de muligheder og begrænsninger dette måtte have (ibid; 111). Der arbejdes med nogle konsekvente begreber, som er medvirkende til at belyse projektets besvarelsesteknik; fordomme, forståelse, forståelseshorisont og horisontsammensmeltning. Med udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik, kan en objektiv forsker aldrig finde en sand viden om virkeligheden. Det vil aldrig være muligt, at kunne sætte sine fordomme i parentes og dermed forsøge at skabe rene fænomener ud fra det der viser sig. Det vil altid være medbragt i forståelsesprocessen. Dette skal ikke betragtes som en forhindring, men tværtimod er fordommene produktive for erkendelsen. Uden dem ville der ikke være mulighed for, at kunne erfare noget nyt, da vi som forskere ikke ville være i stand til at sætte spørgsmålstegn eller undre os (ibid; 122ff). Ud fra de fordomme et menneske har, dannes der en forståelseshorisont, som er bestemt ud fra, hvordan vores forståelse af verden er, samt vores ageren i den (ibid; 122). 13

14 Fordommene skaber dermed fundament for både forståelseshorisont samt forståelse, idet udgangspunktet for erkendelsen dannes gennem de fordomme, som forskeren møder det fremmede og ukendte med (ibid; 124). Samtidig sker der med nye forståelser hele tiden en rehabilitering af vores fordomme, hvor vi, ved at anvende dem i den sociale virkelighed, kan teste om de stadig er funktionsdygtige, ift. vores nye erfaringer. Det er i denne proces, hvor horisonter, altså fordomme, møder hinanden at der kan ske en horisontsammensmeltning. I processen vil forskeren blive præget af den andens forståelse af verden og derfra kunne fravælge eventuelle misforståede fordomme og skabe nye, der resulterer i en ny erkendelse. Dette indebærer, at forskeren har et åbent sind over for det der viser sig, samtidig med at han er villig til at lade sig belære af nye erfaringer (ibid; 125). Disse begreber giver sammen et godt indblik i, hvordan den filosofiske hermeneutik fungerer, samt hvordan vi benytter den hermeneutiske cirkel. Det princip, at der sker en konstant vekselvirkning mellem subjekt og genstand i den hermeneutiske cirkel, er også betragtet som en cirkulær bevægelse. Dette gør at der ikke kan opstå en korrekt forståelse, men at der altid vil kunne tolkes videre. De fortolkninger vi gør, sker ud fra tidligere forståelser og vores indflydelse på den nye, vil der efterfølgende kunne skabes ny fortolkning ud fra (ibid; 111f). Formålet med fortolkningsarbejdet, er ikke at nå frem til en korrekt forståelse, da alle fortolkninger i realiteten kan være lige gode. Det handler derimod om at kunne frembringe den mest sammenhængende, modsigelsesfrie og dækkende forståelse. Dermed kræver det, at man lader sine fordomme udfordre ift. nye erfaringer og i dette samspil justere og specificere dem til en evt. bedre forståelse (ibid; 130) Anvendelse af den filosofiske hermeneutik Den hermeneutiske cirkel anvendes konsekvent gennem vores arbejdsproces. Der sker bl.a. en pendling mellem subjekt og genstand i interviewet, hvor vi forinden har nogle fordomme, som vil blive sat i spil over for respondentens erfaringer om feltet. Han vil være medvirkende til at præge vores fremadrettede forståelser om konstruktionen af hooliganisme og nogle af vores fordomme om fænomenet vil efterfølgende gå til grunde. Til observationen, hvor der igen sker et møde med noget fremmed og ukendt, vil der også ske en bedre forståelse af, hvordan afholdelse af kampe foregår. Den hermeneutiske cirkel benytter vi gennem hele vores projekt, da vi ønsker at fortolke os frem til, hvad der gør at konstruktionen af hooliganisme stadig er eksisterende. 14

15 Vekselvirkningen mellem subjekt og genstand giver os, gennem en samlet fortolkning af teorier, interview, observation, ulighed osv., en helhed som resulterer i en nuanceret forståelse om hooliganismens eksistens. Vores forståelse af selve konstruktionen, samt udviklingens udbredelse giver ikke et endegyldigt svar på den stadige eksistens, men en fortolkning vi kan benytte til at diskutere forbedringer af indgreb, samt hvilke der kan forhindre hooliganismens udbredelse. Dette sidste resultat vil også blot være en ny erkendelse, der som inspiration kan videreudvikles til en ny fortolkning og forståelse. Projektets teorier er valgt ud fra, hvad vi mener, kan give den bedst mulige forståelse af hooliganismen. Vi har tydeligt nogle fordomme i spil om, hvilken baggrund de har, som vi søger at be- eller afkræfte gennem vores teori. Vores fordomme bliver derfor en begrænsning ift. valg af teorier, samt vores endelige resultat, da vi ikke kan være objektive og sætte dem i parentes Socialkonstruktivismen Den socialkonstruktivistiske tilgang til videnskab er, at der aldrig kan opdages ny viden, men at den altid skabes eller konstrueres gennem forskning. Endvidere findes der ikke en endegyldig sandhed, men det der opfattes som sandhed afhænger af, hvilket perspektiv man har på sin problemstilling (Perdersen, 2012; 188). Det er derfor ikke sandheden, der er det interessante inden for socialkonstruktivismen, men nærmere de processer, hvorigennem vores viden bliver produceret. I projektet ses vores syn på virkeligheden, ud fra et epistemologisk princip, hvor virkeligheden eksisterer reelt uanset hvad, men vores viden om den dannes ud fra forforståelser der er historisk og rumligt konstruerede (ibid; 206). Der ses på, hvordan viden om sociale fænomener er socialt konstrueret. Det betyder, at de forforståelser individet besidder bliver en vigtig del af en socialkonstruktivistisk analyse, da al viden sker gennem fortolkning og sproglige begreber. Disse er medvirkende til udviklingen af forståelsen for sociale fænomener (ibid; 206). Anvendelsen af det mikro-sociale perspektiv har fokus på, hvordan konstruktionen af tanker og handlinger formes i den sociale interaktion mellem mennesker. Der findes igen ikke nogen sandhed, der kan betragtes som værende den rigtige. Det der afgør, hvad der bliver den herskende sandhed, er den person der kan virke mest overbevisende om deres forklaring og derved få deres fortolkning accepteret som sand. Kenneth Gergen redegør bl.a. for, hvordan autoriteten er et magtredskab for denne proces (ibid; 212). 15

16 Anvendelse af socialkonstruktivismen Vi benytter socialkonstruktivismen til at se, hvordan hooliganisme er et socialt konstrueret fænomen, der er produceret gennem en historisk og kulturel proces. Vores forforståelser ifm. hooliganisme, har bl.a. haft indflydelse på vores valg af teorier. Vi mener, at disse kan give den bedst mulige forståelse af, hvorfor hooliganismen stadig er så stærkt eksisterende, trods modstand fra autoriteten. Til denne proces vil der ud fra et mikro-socialt perspektiv, blive undersøgt om hooliganismen er så stort et problem som f.eks. autoriteten betragter det. Her kan autoriteten have stor indflydelse på, hvilke sandheder om hooligansimeproblematikken der er reelle. Oftest er det dem, der har magten til at få den herskende sandhed, der har indblik i, hvad problemet med hooliganisme er. Ud fra teorier, interview og observation vil vi, sammen med den viden vi allerede besidder, undersøge, hvad der ligger til grund for at hooliganismen som fænomen, bliver socialt konstrueret. Vi vil forsøge, at se på de sproglige begreber, som maskulinitet, affluence, dårlig opførsel blandt andre, der dominerer inden for hooliganisme og forsøge at få en forståelse for, om de reelt har en påstand, samt hvor stor en indflydelse de har på miljøet. Den forståelse vi opnår, om hooliganismen som et socialt konstrueret fænomen, vil blive diskuteret videre med henblik på at se, hvilke faktorer der spiller ind ved deres udbredelse, samt om man kan tage forbehold for de problemer, der opstår med konstruktionen. Gennem hele projektet vil vi fortolke videre på nogle allerede anerkendte virkelighedsopfattelser. Vores endelige resultatet vil derfor være præget af teorivalg og fortolkninger af empiri samt være medvirkende til, hvilken form for sandhed vi når frem til. 4.4 Teori I dette afsnit vil vi komme med en diskussion og begrundelse for vores teoretiske valg. Derudover vil vi komme ind på begrænsninger ved brug af vores teorier Valg af teori og teoretikere Vi vil i projektet anvende forskellige begreber og teorier til at underbygge vores empirivalg og bruge dem sammenhængende til en fortolkende analyse. 16

17 Da vores interesse ligger i at forstå fænomenet hooligans blev vi hurtigt enige om, at vi skulle have noget teori der beskæftiger sig med dette. Da vi stødte på Eric Dunning, og hans teorier om sport og tilhængere af dette, var det klart for os, at den var god at anvende på den problemstilling vi havde. Det gik op for os, at Dunning har arbejdet sammen med sociologen Norbert Elias, og fandt det derfor nødvendigt, at have begge teoretikere med i vores projekt. Da næsten alt materialet er på engelsk, kan der være ting der går tabt i oversættelsen og meninger der bliver en anelse fordrejet. Dette har vi selvfølgelig forsøgt at eliminere, men det kan ske, at vi har mistolket en sætning eller en sammenhæng. Vi fandt Anthony Giddens relevant som sociologisk teori, da udviklingen ift. det senmoderne samfund og derfor normer og værdier, var brugbar iht. hooliganismens stærke regelsæt, som medlemmerne er underlagt. Giddens skrevet en master i fodboldsportens udvikling i 1800-tallet (Kaspersen, 2007; 426). Derudover er hans diskursive refleksivitet medvirkende til, at give os et indblik i, hvorfor man vælger at indgå i en hooliganfraktion. Strukturdualismen er derudover medvirkende og forklarende iht. den stadige eksistens, da tesen i denne tendens er, at individet reproducerer allerede eksisterende strukturer. Derfor må man gå ud fra, at menneskerne indgående i miljøet reproducerer fænomenet. Afslutningsvis er der adskillelsen af tid og rum, som ydermere afklare fænomenets opståen i Danmark og som vil blive anvendt iht. planlægning, rum og ressourcer. Valget af Zygmunt Bauman som supplering kom senere i processen, da vi ville have noget teori, der kunne sige noget om fællesskaber. Vi er opmærksomme på, at alle vores teoretikere, og teorier, er sociologiske, men vi mener ikke det er et problem for projektet, da vores problemstilling går ud på, at forstå hooliganisme som socialt konstrueret fænomen. De tre teorier skal i samspil ydermere give forståelsen for, hvorfor individer søger ind i et fællesskab som hooliganisme Begrænsninger ved brug af teori og teoretikere Her vil vi kort redegøre for hvilke begrænsninger, der kan være ved brugen af vores teorier Anthony Giddens En problematik ift. Giddens er, at han er en engelsk sociolog og det kan derfor være problematisk, at vi direkte overfører hans teori til danske forhold. Dette betragter vi dog ikke som et problem, da Giddens forsøgte at lave en ny og generel samfundsorienteret teori. Det 17

18 samfund han beskriver i sin samtid i 1980'erne, kan måske skabe en problematik for os, da samtiden har ændret sig yderligere de sidste 30 år. Dette er specielt relevant ift. teknologiens udvikling. Det ser vi dog ikke som et problem, da selv flere hundrede år gamle teorier stadig benyttes i dag. Ydermere er det interessant, at teknologiens udvikling bekræfter Giddens teori om, at vi konstant rykker tættere på hinanden Zygmunt Bauman De samme problematikker som ved Giddens kan fremhæves omkring Bauman. Blandt andet, er han udenlandsk sociolog og derudover er fællesskaber ikke nødvendigvis internationalt erkendte, da de kan være forskellige landene imellem Norbert Elias og Eric Dunning Der er i vores øjne mange gode begreber i teorien som er anvendelige og veldokumenterede. Der er dog flere modsigelser i teorien. Bl.a. mener Elias og Dunning at alkohol kan være en årsagsforklaringen på problemet med voldelig opførsel ved fodboldkampe, for senere at mene, at det ikke spiller den store rolle og kun er en indirekte faktor. Der kan derfor være tvivl om, hvordan teorierne skal tolkes (Dunning (et al), 1986; 249f). En anden begrænsning ved brugen af Elias og Dunnings teori kunne være, at den er udarbejdet på engelske forhold, da disse forhold ikke nødvendigvis kan overføres til danske. Elias og Dunning mener dog ikke, at hooliganisme er et specifikt engelsk begreb og det kan derfor finde sted i hele Verden. Her er det f.eks. relevant at se på civilisationsteorien. Nogle lande kan være mere civiliserede end andre og dermed kan de have mindre hooliganisme, men når Elias og Dunning selv fremhæver skellet mellem sociale klasser som relevant, så hænger graden af civilisation ikke nødvendigvis sammen med deres klasseopdeling. Dunnings forskning i sociale klasser er udarbejdet i 1960 ernes samtid. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at forholdene er anderledes i dag. Det statiske materiale, der ligger til baggrund for rapporterne, f.eks. The Harrington Report, er tal fra 1960 erne og 1970 erne og derfor bygger teorien på tal der er op til 50 år gamle. Dette er The Leicester School dog opmærksomme på og vi finder det derfor positivt, at teorien har skiftet fokus, da vi ikke betragter tallene som aktuelle og dermed ikke med til at give et sandfærdigt billede af nutiden. 18

19 4.5 Valg af empiri Projektets empiri tager udgangspunkt i flere former for materiale. Til den første del af opgaven, deriblandt problemfeltet og teorien, er der primært gjort brug af troværdige kilder og offentligt tilgængeligt materiale. Dette er f.eks. div. nyhedsartikler og interessebaserede hjemmesider, såsom De offentlige dokumenter er ydermere medvirkende til at give en offentlig holdning til og forklaring på baggrunden for problemstillingen. I teori og analyse har vi hovedsageligt anvendt forskellige bøger med fokus på div. sociologiske tænkere og deres teorier, for at skabe overblik og for at finde de umiddelbart mest relevante teorier mht. emnet og problemformulering. Dette har været behjælpeligt ift. reducering af vores valg af teorier. Vi vil ydermere anvende materiale af personer, der allerede har forsket indenfor området, da vi ser dette som brugbar og valid empiri til underbygning af vores projekt. Kristian Rasmussen og Jonas Havelund har begge interviewet og lavet studier i hooliganisme. 4.6 interview I vores projekt gør vi brug af kvalitativ metode, i form af et narrativt interview (Kvale (et al.), 2009; 173) med en tidligere hooligan. Dette gør vi for at få et indblik i hvad dvs. at være hooligan. Vi har valgt, at der kun skulle være en enkelt respondent, der er eller har været hooligan, da vi vurderede, at det er vigtigere, at opnå flere informationer og erfaringer, og at bruge den resterende tid til at analysere og bearbejde interviewet (Tanggaard (et al.), 2010; 32). Vi har ikke valgt at respondenten skulle være ude af miljøet, men det var ikke muligt at få et interview med en aktiv hooligan. Vi kan dog se fordele ved, at have foretaget et interview med en der er ude af miljøet, da han på den måde både kan give svar om miljøet både indefra og udefra, og på den måde opnå en form for objektivitet. Forstået på den måde, at han ikke nødvendigvis har en interesse i at give et udelukkende positivt syn på miljøet. Da der som sagt ikke var nogle aktive hooligans, der var interesseret i at medvirke i et interview, er en tidligere hooligan derfor det bedste alternativ, til at kunne sige noget om hvilket miljø hooliganismen er. 19

20 Det kan dog også være en ulempe, at han ikke er aktiv i miljøet længere, da han derved ikke nødvendigvis har en føling med den aktuelle situation og at fortællingerne måske er for forældede, til at være interessante. Der var to fra gruppen der deltog i interviewet. Den ene som interviewer og den anden som observatør. Valget om at det kun var to fra gruppen, der skulle deltage i interviewet blev taget med den begrundelse, at vi mente det kunne være for overvældende for respondenten, hvis vi var fire der deltog. At der kun var to fra gruppen der deltog, mente vi kunne skabe en form for tryghed, idet vores respondent blev forsikret i at han ville forblive anonym. Vi optog hele interviewet og transskriberede det (ibid; 38). Vi har med vilje ikke valgt, at sætte en tidsbegrænsning på interviewet, da vi følte, at jo flere informationer vi kunne få, jo bedre Interviewets struktur - Det semistrukturerede, narrative interview Vi foretog et narrativt interview, da vi ønskede, en forståelse af, hvordan det er at være hooligan. Dette mente vi bedst at kunne opnå ved et narrativt interview, da det her er respondentens fortællinger, der er i fokus (Kvale (et al.), 2009; 173). Det at vores respondent skulle give os information om et felt vi ikke selv havde optimalt indblik i, kan være med til at karakterisere vores interview som en livshistorie (ibid; 176). Vi startede derfor ud med en del åbne spørgsmål, som kunne frembringe nogle historier, der ellers ikke var blevet fortalt. På den måde bar vores interview også præg af, at være et semistruktureret interview (Tanggaard (et al.), 2010; 37). Det semistrukturerede interview er kendetegnet ved, at intervieweren tillader sig at afvige fra interviewguiden og de på forhånd planlagte spørgsmål (ibid; 37). Samtidig er det en god metode at anvende på det narrative interview, da det på den måde er med til at give intervieweren mulighed for at stillende dybdegående og opfølgende spørgsmål til respondenten. På den måde er intervieweren med til hjælpe respondenten til at holde sig til historien (Kvale (et al.), 2009; 175). Vi forsøgte derfor at afbryde så lidt som muligt, samt forsøgte at stille opfølgende spørgsmål til historien, så den har størst mulig detaljerigdom (ibid; 173) Analysestrategi I vores analyse vil vi gøre brug af vores interview med en tidligere hooligan. Vi vil ikke gøre brug af en bestemt metode når det kommer til en analyse af vores interview, men forsøge at have 20

21 en så objektiv tilgang til udtalelserne som muligt. Vi er opmærksomme på at et interview altid er kvalitativt, og at respondenterne derfor altid vil være subjektive (Kvale (et al.), 2009; 192) og vi vil derfor være opmærksomme på respondentens subjektivitet når vi analyserer ud fra vores interview. At vi kun har foretaget ét interview er med til at forringe objektiviteten, da vi kun har en synsvinkel på sagen. Havde vi haft et interview med politiet eller en fankoordinator, havde vi kunne belyse problemstillingen fra flere vinkler. Dette mener vi dog ikke er en ulempe, da vi ikke er interesserede i de forskellige aktørers perspektiv på fænomenet, men en forståelse af, hvordan fænomenet er opstået og bliver vedligeholdt Interviewets syv faser Steinar Kvale og Svend Brinkmann opstiller syv faser, som man går igennem når man arbejder med forskningsinterview. De syv faser er tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale (et al.), 2009; 122). Tematiseringen er den fase, hvori man formulerer sine forskningsspørgsmål. Det er også her man opnår en teoretisk afklaring af det emne man vil undersøge (ibid; 125). I denne fase gjorde vi os overvejelser om, hvilke informationer vi ville have ud af respondenten, altså hvad vores interviewspørgsmål skulle være. Vi havde inden interviewet sat os grundigt ind i emnet, så vi var forberedte på de svar vores respondent ville komme med. Tematiseringsfasen er også den fase, hvori man definerer hvilke interviewmetode man vil gøre brug af (ibid; 125). Som nævnt ovenfor, gjorde vi brug af det semistrukturerede interview, da vi mener det er den optimale metode at bruge til det narrative interview. I designfasen planlægges interviewet. Dvs. at det er her man planlægger, hvordan interviewet skal forløbe og hvilke emner man vil komme ind på i interviewet (ibid; 122). Det var i denne fase, at vi udarbejdede vores interviewguide. Vi delte vores interviewguide op i forsknings- og interviewspørgsmål, hvor forskningsspørgsmålene er med til at definere hvilken viden vi vil opnå. Hver af interviewspørgsmålene, som er de egentlige spørgsmål vi stiller vores respondent, er inddelt under et forskningsspørgsmål. Altså er forskningsspørgsmålene også med til at give overblik over interviewet, idet de er med til at danne temaer (ibid; 131). Interview, som er den tredje fase, er der hvor man foretager sit interview på baggrund af den interviewguide man har opbygget (ibid; 122). Det var her vi gjorde brug af det semistrukturerede og det narrative interview (jf. kapitel 4.6.1). 21

22 Den næste fase er transskription. Transskription er en oversættelse fra talesprog til skriftsprog (ibid; 200). Dvs. at man skriver interviewet ned, så det er anvendeligt til en analyse (ibid; 122). Vi har i vores projekt valgt at lave en direkte transskription. Altså skriver vi ordret interviewet ned. Vi undlader dog lyde, pauser og gentagende ord uden betydning for forståelsen. Da der var meget baggrundsstøj der, hvor interviewet blev foretaget kan det dog flere steder være svært at høre hvad der bliver sagt. Vi er opmærksomme på at dette er en ulempe ift. den videre analyse, da vigtige passager kan gå tabt. Vi mener dog ikke, at vores interview ikke er brugbart til en analyse, da det kun er små passager der er tale om. Vi er derudover opmærksomme på, at det i en transskription kan være svært at skelne mellem ironi, sarkasme og almindelige tale (ibid; 200). Dette mener vi dog heller ikke spiller en rolle ift. vores analyse, da det er sjældent der forekommer ironi eller sarkasme i vores interview. Den femte fase er analyse. Her er det tematiseringen og interviewet der er afgørende for, hvilken analysemetode der gøres brug af (ibid; 122). Som sagt har vi ikke valgt at gøre brug af en bestemt metode til at lave vores analyse, men vores interview kommer til at underbygge vores teorier. I verifikationsfasen laves en kvalitetsvurdering af interviewet (ibid; 122). Her vil vi fastslå validiteten og reliabiliteten af interviewet, samt vurdere hvor troværdig vores respondent er. Alt dette vil vi gøre i sit eget kapitel. Den sidste fase er rapportering. I denne fase kommunikeres undersøgelsens resultater og anvendte metoder (ibid; 123). I vores projekt vil rapporteringen være i form af citater i projektrapporten. Derudover vil både transskriberingen af vores interview og vores interviewguide være vedlagt som bilag Kvalitetssikring af interview Steinar Kvale og Svend Brinkmann opstiller en række kriterier, der er med til at fastlægge kvaliteten af et interview (Kvale (et al.), 2009; 186). Blandt disse kriterier er bl.a. at respondentens svar skal være spontane og relevante, at respondentens svar er længere end interviewerens spørgsmål og at intervieweren stiller opfølgende spørgsmål til respondenten (ibid; 186). Vi har under interviewet gjort hvad vi kunne for at overholde disse kriterier, og har derfor gjort vores til sikre en god kvalitet af vores interview. Udover disse tre kriterier opstiller Kvale 22

23 og Brinkmann endnu tre, som de mener er afgørende for det ideelle interview (ibid; 186). Disse tre er: At interviewet i vid udstrækning fortolkes i løbet af interviewet. At intervieweren forsøger at verificere sine fortolkninger af respondentens svar i løbet af interviewet. At interviewet er selv-rapporterende, en selvstændig historie, som ikke kræver yderligere forklaringer. Disse kriterier stiller alle krav til intervieweren, da der tages stilling til dem under interviewet (ibid; 186). Her er vores valg af en interviewer og en observatør under interviewet godt, da observatøren kan holde styr på, at alle emner i interviewguiden bliver overholdt i interviewet. Observatøren kan på sammen måde være med til at stille opfølgende spørgsmål. Kvale og Brinkmann opstiller også nogle kriterier for en god respondent. Disse er bl.a. at respondenten er samarbejdsvillig, at respondenten svarer kortfattet og præcist på spørgsmålene og at respondenten ikke modsiger sig selv. Disse kriterier er med til at sikre, at respondenten er troværdig (ibid; 187). Vores respondent opfylder alle disse kriterier og er derfor med til at sikre interviewet en vis kvalitet. Sidst opstiller Kvale og Brinkmann også kriterier til intervieweren. Disse er bl.a. at intervieweren er velinformeret, struktureret og kritisk (ibid; 188f). Det var vigtigt for os at forholde os kritiske overfor de svar vi fik fra respondenten, da de er subjektive og dermed ikke nødvendigvis sande for alle hooligans. For at kunne være kritiske overfor respondentens svar var det derfor vigtigt for os at være godt forberedte til interviewet. Vi havde derfor sat os grundigt ind i emnet. Vi mener ud fra disse punkter at kunne sige, at vores interview har en vis kvalitet. Kvale og Brinkmann mener dog ikke at det ideelle interview eller den ideelle respondent findes, da et godt interview afhænger af formålet og interviewerens forberedelse (ibid; 187) Etiske overvejelser Vi har, både efter ønske fra vores respondent, men også grundet egne overvejelser valgt, at han skal være anonym. Dette har vi gjort, af hensyn til hans sikkerhed og fremtid. Som hooligan, har han set og gjort ting der kan være ulovlige og derfor er det sikreste, at lade ham forblive anonym. Derfor opnår han fuld fortrolighed og hans navn er kun kendt af gruppen. Vi er klar over, at dette kan have både fordele og ulemper (Kvale (et al.), 2009; 91). En fordel er at respondenten undgår 23

24 fremtidige konsekvenser ifm. hans udtalelser. Både ift. at andre inden for miljøet ville se dårligt på ham, og han kunne miste sin troværdighed, men også ift. at en fremtidig arbejdsgiver ikke har lyst til at ansætte en tidligere hooligan. En ulempe er, at med en anonym respondent kan vi som gruppe tolke som vi ønsker, uden at der er nogle til at sige os imod eller spørge om det var sådan han mente det (ibid; 91). Derfor har vi også valgt at transskribere hele interviewet til vores projekt, så vi dermed har belæg for, hvad vi skriver i fbm. respondentens udtalelser. Vores respondent har bedt om en kopi af vores endelige rapport, så han kan få indblik i, hvordan hans udtalelser er anvendt. Dette respekterer vi og vil derfor sende ham en kopi når vi har et færdigt produkt Interviewprofil Vi fik kontakt til vores respondent gennem Facebook, hvor han henvendte sig til os efter vi havde spurgt rundt om folk kendte en der ville medvirke i et interview om hooligans. Vores respondent er en tidligere Brøndby IF hooligan, og han havde derfor også en ønske om at forholde sig anonymt. Dette har vi taget hensyn til og kalder ham derfor X, når han nævnes i projektet. Af samme grund har vi også valgt at censurere i transskriberingen, når han nævner sin arbejdsplads og politiske holdning, som er noget vi mener, kunne være med til at spore hans identitet Kvalitetsvurdering af interview med tidligere hooligan Der vil med vores interview med en tidligere hooligan være nogle ting vi skal tage højde for mht. vores analyse. Vores respondent er tidligere hooligan, dvs. det er nogle år siden han har oplevet miljøet og det kan derfor være meget anderledes i dag. Han har ydermere stadig et kendskab til miljøet og stor interesse for fodbold. Han er derfor ikke er helt uvidende om, hvad der foregår. Vi har ikke kunne få fat i mere end et interview fra hooligans og vi kan derfor ikke sige noget generelt om deres opfattelse af miljøet. Dette mener vi ikke er problematisk, da vores interview blot skal bruges til at underbygge vores teorier. Da der findes mange andre, der har lavet undersøgelser og interviews med hooligans, benytter vi dette som sekundær data til at understøtte vores fortolkninger af hooliganmiljøet. 24