Revision og effektivitet i den statslige sektor CEPOS arbejdspapir nr. 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revision og effektivitet i den statslige sektor CEPOS arbejdspapir nr. 17"

Transkript

1 Henrik Christoffersen Revision og effektivitet i den statslige sektor CEPOS arbejdspapir nr. 17 1

2 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for alle online på men kan også bestilles i trykt form gennem CEPOS forlaget, Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K Telefon: eller fax: Copyright: 2012 CEPOS, Henrik Christoffersen Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CEPOS. 1.udgave, 1. oplag Omslagslayout: CEPOS Tryk: CEPOS Forlaget Forlag: CEPOS Forlaget Oplag: 200 ISBN nr.: Marts

3 Henrik Christoffersen Revision og effektivitet i den statslige sektor Cepos arbejdspapir nr. 17 3

4 4

5 Forord Presset på de offentlige finanser øges i disse år. Det indebærer også et skærpet fokus på spørgsmålet om, hvordan der kan leveres den bedst mulige velfærdsservice for pengene, altså på spørgsmålet om effektivitet. En af de mekanismer, som er afgørende i denne forbindelse, er den eksterne kontrol af det offentliges anvendelse af penge. Såvel i den statslige som i den kommunale sektor er det revisionsinstitutionen, som udgør en kerne i kontrolindsatsen. Gennem de senere år er der blevet taget flere initiativer, som har haft til hensigt at styrke kontrolindsatsen på det kommunale område. Organiseringen af den kommunale revision er således blevet sikret en højere grad af integritet, og tillige er der med etableringen af KREVI, Kommunernes og regionernes evalueringsinstitut, sammen med strukturreformen i 2007 blevet tilføjet en yderligere instans, som skal lægge en særlig vægt på monitering af effektivitet. Det indgår yderligere i S,SF,Rregeringens lovkatalog for at rekonstruere KREVI i sammenhæng med institutionerne AKF, Anvendt KommunalForskning, og DSI, Dansk SundhedsInstitut, som overgik til at være statsinstitutioner i Der er ikke på samme måde blevet gennemført innovationer af organiseringen af kontrolindsatsen på det statslige område. Denne publikation har på denne baggrund til formål at undersøge organiseringen af den statslige kontrolindsats og at overveje behovet for justeringer i lyset af den tiltagende relevans af effektivitetsproblemstillingen. Publikationen er baseret på offentligt tilgængeligt materiale om og fra Rigsrevisionen samt om materiale, som er indhentet i kraft af aktindsigt i Rigsrevisionen. Marts 2012 Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS 5

6 6

7 Indhold Sammenfatning Effektivitetsudfordringen i den offentlige sektor Revisionsopgaven i den statslige sektor Effektivitetsbegrebet og interessenter omkring den statslige revision Kvalitetssikring af Rigsrevisionens indsats Rigsrevisionens produktivitet Veje til øget fokusering på effektivitetsopgaven i den statslige revision Referencer Bilag: Uddrag fra evalueringer af Rigsrevisionens beretninger i

8 8

9 Sammenfatning Rigsrevisionen er den institution, som varetager revisionen af den statslige virksomhed. Rigsrevisionen udøver sin virksomhed i henhold til rigsrevisorloven og i øvrigt i et samspil med Statsrevisorerne. Ved tilrettelæggelsen af indsatsen skal Rigsrevisionen tilgodese en række hensyn. Det karakteriserer imidlertid indsatsen, at den kun i begrænset omfang er orienteret imod at udvirke styrkelse af effektiviteten i den statslige virksomhed. Tillige peger gennemgangen på, at der kan være tale om tiltagende effektivitetsproblemer også i selve udførelsen af den statslige revision. Publikationen rummer i det væsentlige tre undersøgelser: Rigsrevisionens beretninger udsendt i løbet af 2010 undersøges for, i hvilken grad de kan siges at være fokuseret på effektivitetsproblemstillingen. Rigsrevisionen oplyser selv i institutionens årsberetning, at syv ud af 14 beretninger omhandler effektivitetsspørgsmål, men det oplyses ikke, hvilke af beretningerne der er tale om, og en forespørgsel herom til Rigsrevisionen er ikke blevet besvaret. Gennemgangen af rigsrevisionens beretninger viser, at beretningernes konklusioner stort set aldrig rummer konkrete forslag til effektiviseringsprojekter eller opgørelse af noget effektiviseringspotentiale. Rigsrevisionen lader selv institutionens beretninger underkaste en ekstern ekspertevaluering, og et panel bestående af fire professorer fra danske højere læreanstalter har i 2010 udarbejdet evalueringsrapporter med udgangspunkt i et udsnit af årets beretninger. Rigsrevisionen offentliggør ikke dette materiale men sammenfatter det alene meget kortfattet i institutionens årsberetning. Cepos har ved aktindsigt opnået indsigt i de foretagne evalueringer, og det kan på det grundlag slås fast, at de eksterne faglige vurderinger tegner et noget mere nuanceret billede af Rigsrevisionens opnåede resultater i forhold til effektivitetsproblemstillingen end indikeret i rigsrevisionens årsberetning. Rigsrevisionens eget ressourceforbrug er øget væsentligt i løbet af de senere år, så institutionens nettoudgiftsbevilling i alt er blevet sat i vejret med 10 procent regnet i faste priser fra 2003 til I en simpel produktivitetsanalyse vises, at de øgede bevillinger til Rigsrevisionen er blevet fulgt af en stadig faldende produktivitet, 9

10 således at antallet af beretninger trods de øgede ressourcer stort set har været uforandret siden 2000, og antallet af producerede beretningssider og sider notater til statsrevisorerne i samme periode er mere end halveret. Ikke mindst i lyset af det tiltagende økonomiske pres på den offentlige virksomhed bør disse forhold give anledning til nærmere overvejelser. I publikationen peges på, at forskellige tiltag kan være relevante. For det første kan der være grund til at overveje at skærpe kravene til Rigsrevisionens indsats i forhold til effektivitetsproblemstillingen. En mulighed er at gøre det til et lovgivningsmæssigt krav, at Rigsrevisionen skal analysere og konkret estimere effektiviseringspotentialer på baggrund af forvaltningsrevisionen. Der kunne således også stilles krav om, at Rigsrevisionen i Danmark i lighed med den britiske rigsrevision skal opgøre, hvor meget man bidrager til effektiviseringen af den offentlige sektor i kr., og det kunne også overvejes om der skulle opstilles mere konkrete mål for, hvor store potentialer Rigsrevisionen mindst skal afdække hvert år. Disse mål kan eksempelvis fastsættes, så der tilstræbes en vækst i effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor, der svarer til væksten i den private sektor. Det svarer til, at Rigsrevisionen gives som mål at anvise statslige effektiviseringer på omkring tre milliarder kroner hvert år. For det andet kan det være relevant at understøtte revisionens fokus på at afdække konkrete effektiviseringspotentialer ved at styrke de politisk udpegede statsrevisorer med en række eksterne eksperter fra universiteter, erhvervsliv mv. Denne model er kendt fra Nationalbankens repræsentantskab og fra Det Økonomiske Råd, hvor der også er behov for at afveje politikernes kortsigtede fokusering på næste valg i forhold til håndteringen af de mere langsigtede problemstillinger i dansk økonomi. Rigsrevisionen benytter sig i dag af et panel af eksterne eksperter, som evaluerer dele af produktionen af beretninger, men det forekommer, at disse evalueringer kun reelt tillægges betydning i ringe udstrækning. For det tredje er det en relevant mulighed at konkurrenceudsætte Rigsrevisionens ydelser, da der eksisterer et velfungerende privat marked for både revision og den type analyser, der anvendes i forvaltningsrevisionen. Ikke mindst vil inddragelse af 10

11 private aktører muliggøre, at den bedste ekspertise på de enkelte opgaveområder inddrages, herunder at også international ekspertise udnyttes. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at inddragelse af eksterne aktører er fuldt forenelig med den bestående institutionelle indretning med en Rigsrevision og med Statsrevisor-institutionen. Specielt inddragelse af udenlandske ekspertise vil i øvrigt sikre dels at den bedst mulige ekspertise kan anvendes, dels at analyser kan sikres en fuldstændig uvildighed. 11

12 Effektivitetsudfordringen i den offentlige sektor Konkurrence på markedsvilkår er hele tiden med til at øge effektiviteten i en branche i den private sektor, da ineffektive virksomheder bliver udkonkurreret og må lukke. Desuden giver øgede indtjeningsmuligheder og kampen for at overleve hele tiden virksomhederne på et konkurrencemarked incitament til at forøge effektiviteten gennem anvendelse af ny teknologi, effektivisering af arbejdsgange, lavere priser på råvarer etc. I forhold til effektiviteten i produktionen, så er en af de væsentligste grundlæggende forskelle på den private og den offentlige sektor, at offentlige virksomheder som udgangspunkt ikke udsættes for markedskonkurrence, hvilket alt andet lige i sig selv giver en tendens til ineffektivitet, da en ineffektiv offentlig virksomhed ikke kan blive tvunget til at lukke. Der er fundamentalt to veje til at øge effektiviteten i den offentlige sektor - konkurrenceudsættelse og kontrol. På en lang række områder i den offentlige sektor er det muligt at inddrage private leverandører gennem udbud. Det gælder ikke mindst i den kommunale og den regionale sektor, hvor forskning også peger på, at konkurrenceudsættelse rummer et betydeligt effektiviseringspotentiale, jfr oversigten i Christoffersen, Milhøj og Westergaard-Kabelmann (2009). Der vil dog altid findes en række serviceydelser, der på grund af deres særlige egenskaber som offentlige goder bør produceres i den offentlige sektor. Et offentligt gode er i økonomisk teori defineret ved at være kendetegnet ved følgende Ingen rivalisering i forbruget dvs. at den enkeltes forbrug af godet ikke påvirker/udelukker andres forbrug af godet. Udelukkelse er ikke mulig dvs. at når godet er produceret, så er det ikke muligt at udelukke nogen fra at forbruge godet. 12

13 En væsentlig del af den statslige sektor beskæftiger sig med at producere den slags ydelser. Forholdsvis rene eksempler på offentlige goder er politi, udenrigstjeneste og forsvar. Der er dog for en stor del af alle de goder, der bliver produceret i den offentlige sektor tale om, at de kun delvist opfylder den økonomisk teoretiske definition af et offentligt gode. En international sammenligning af de industrialiserede landes organisering af den offentlige sektor vil da også vise, at det for en lang række ydelser er forskelligt, hvorvidt de enkelte lande har valgt at lade produktionen udføre i regi af den private eller den offentlige sektor. Tilbage står under alle omstændigheder, at kontrol af effektiviteten i den offentlige virksomhed må spille en væsentlig rolle, og det er således af stor betydning, at der fungerer en effektiv kontrolindsats i forhold til den offentlige virksomheds effektivitet. Det gælder ikke mindst i den statslige sektor, som i særlig grad er kendetegnet ved den slags serviceproduktion, der tilvejebringes i offentlig monopolproduktion, og hvor sikring af effektivitet via markedsmekanismen derfor ikke kan bidrage til at løse effektivitetsudfordringen. I Danmark er det Rigsrevisionen, der fungerer som udførende virksomhed i forhold til opgaven at udføre kontrol (revision) af anvendelsen af de statslige udgifter. Det er formålet med dette arbejdspapir at belyse, hvorledes organiseringen og gennemførelsen af det statslige revisionsarbejde fungerer i forhold til hensynet at fremkalde den størst mulige effektivitet. Her vil vi se på følgende to spørgsmål: Er revisionen af de statslige udgifter tilrettelagt, så det tilgodeser hensynet til at udvirke den størst mulige effektivitet i produktionen af offentlige serviceydelser? Er revisionen af de statslige udgifter set som revisionsydelse selv effektivt fungerende? Det er en vanskelig opgave at effektivisere opgavevaretagelsen i en organisation via kontrol. Det kræver indsamling af store mængder information, hvilket er omkostningstungt og endda måske kun delvist muligt, da de kontrollerede ofte har incitament til at modarbejde effektiviseringer. Sammenhængende hermed er det også en vanskelig opgave at undersøge funktionaliteten af den kontrol (revision) 13

14 som pågår. I det følgende anvendes flere tilgange i behandlingen af de formulerede undersøgelsesspørgsmål. Det undersøges, i hvilket omfang den kontrollerende instans, Rigsrevisionen, udtrykkeligt sikrer opgørelse af værdien af gennemført effektivisering i form af opnået udgiftsreduktion eller lignende. Ligeledes undersøges, i hvilket omfang den kontrollerende instans analyserer de effektivitetsbefordrende og de effektivitetsblokerende mekanismer, som fungerer i forhold til de enkelte statslige opgaveområder. Hertil kommer, at det også undersøges, hvorledes faglig kontrol af den kontrollerende instans fungerer og udnyttes, og endelig ses på, hvor mange ressourcer, som anvendes til gennemførelsen af kontrollen, og hvor mange kontrolaktiviteter, som den kontrollerende instans præsterer for de tildelte budgetter. 14

15 Revisionsopgaven i den statslige sektor Revisionen af de statslige udgifter varetages af Rigsrevisionen. Af Rigsrevisionens hjemmeside fremgår, at Rigsrevisionen beskæftiger ca. 270 medarbejdere med forskellige uddannelser, bl.a. akademisk og revisionsmæssig baggrund. Disse er fordelt på 5 specialiserede afdelinger: 2 for større undersøgelser, 2 for årsrevision og 1 for støttefunktioner. Revisionsarbejdet er specialiseret, så den enkelte medarbejder beskæftiger sig med fx revision af statens lønning og pensioner, revision af statens it-anvendelse eller arbejder med en større undersøgelse af fx Banedanmark. Det årlige budget for Rigsrevisionen er på ca. 183 mio. kr. (2008). Rigsrevisionens øverste chef er rigsrevisor, hvis ansvar og opgaver er beskrevet i rigsrevisorloven. Vilkårene for Rigsrevisionens virksomhed findes i øvrigt fastlagt i rigsrevisorloven. I henhold hertil formulerer Rigsrevisionen selv dens opgavebeskrivelse sådan jfr. Rigsrevisionens årsberetning 2010, side 3, at Rigsrevisionen har til opgave at gennemgå/revidere statens virksomheders regnskab, som i alt indbefatter 220 virksomheder, f.eks. universiteter, styrelser mv., der alle har meget forskelligartede opgaver. Foruden statens virksomheder har Rigsrevisionen også til opgave at gennemgå/revidere virksomheder, som staten yder tilskud til, f.eks. fonde, aktieselskaber mv. Rigsrevisionen skal ved revision tage udgangspunkt i 3 i rigsrevisorloven: 3. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Med udgangspunkt i 3 benytter Rigsrevisionen følgende revisionsmetode som består af 3 dele: en finansiel, en juridisk-kritisk og en forvaltningsmæssig revision: 15

16 Finansiel revision indebærer, at Rigsrevisionen efterprøver, om regnskaberne er rigtige. Juridisk-kritisk revision indebærer, at Rigsrevisionen efterprøver, om love og regler er overholdt. Forvaltningsrevision indebærer, at Rigsrevisionen undersøger, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om der er fokus på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Rigsrevisionens kontrolarbejde udmøntes i beretninger og notater, som tilstilles Statsrevisorerne. Statsrevisorerne er 6 politikere, der er udpeget af Folketingets partier. Statsrevisorkollegiet består i øjeblikket af: Formand Peder Larsen ( SF) Næstformand Henrik Thorup (DF) Helge Adam Møller (K) Mogens Jensen (S) Klaus Frandsen (RV) Kristian Jensen (V) Statsrevisorerne er valgt for en 4 års periode uafhængigt af folketingsvalg. Statsrevisorerne er de eneste, der kan bede Rigsrevisionen om at undersøge et område. Det er også Statsrevisorerne, som udtaler kritik af ministerier og styrelser på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater. Det er ligeledes Statsrevisorerne, som udtaler sig til pressen og offentligheden om, hvilke initiativer, der bør tages på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater. Udover de beretninger som Rigsrevisionen udarbejder på Statsrevisorernes opfordring, så kan Rigsrevisionen af egen drift også iværksætte udarbejdelse af beretninger om emner, som rigsrevisor finder relevant. Hovedparten af Rigsrevisionens beretningssager iværksættes på rigsrevisors eget initiativ. Statsrevisorerne sammenfatter selv deres opgave på følgende måde, jfr. formålsformuleringen på Statsrevisorernes hjemmeside: Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt. 16

17 Statsrevisorerne specificerer på hjemmesiden yderligere, at deres opgave er At gennemgå det årlige statsregnskab og sikre, at alle statens indtægter fremgår, og at alle udgifter er afholdt i overensstemmelse medfinansloven eller anden bevillingslov At kontrollere, at regnskabet er rigtigt og i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis At vurdere, om de offentlige midler er forvaltet fornuftigt og ansvarligt At forelægge statsregnskabet for Folketinget til beslutning At hjælpe Folketingets udvalg med at fremskaffe revisionsmæssige oplysninger At kontrollere, om de ansvarlige ministre har givet Folketinget og dets udvalg de nødvendige oplysninger. 17

18 3. Effektivitetsbegrebet og interessenter omkring den statslige revision Effektivitetsopgaven består i at sikre opnåelsen af den størst mulige effekt med færrest mulige omkostninger. I Rigsrevisionens terminologi falder varetagelse af effektivitetsopgaven i forbindelse med kontrolindsatsen ind under forvaltningsrevisionen. I økonomisk produktionsteori er det praksis at dekomponere effektivitetsbegrebet i tre delkomponenter: indkøbspriser = x x = Nytte x produktivitet x Det er altså disse tre delkomponenter, som må udgøre et fokus i Rigsrevisionens kontrolindsats i forhold til forvaltningsrevisionen. Denne alment anerkendte forståelse af effektivitetsbegrebet kan imidlertid på en række punkter være vanskelig at overføre og anvende på offentlige institutioner. Eksempelvis kan det være vanskeligt, at måle værdien for borgerne af en statslig indsats og dermed at måle effekten af konkrete tiltag, når der ikke foreligger priser, som borgerne er villige til at betale for de enkelte tiltag. I modsætning til effektmålingerne, så er det langt nemmere i fagøkonomisk henseende at foretage målinger af produktivitet og sparsommelighed i den offentlige sektor. På den anden side agerer Rigsrevisionen i en kompleks verden præget af forskellige interesser, som langt fra tilsiger Rigsrevisionen at gå aggressivt frem i håndteringen af effektivitetsopgaven. En helt oversigtlig interessentanalyse kan anskueliggøre dette: De tre afgørende hovedinteresser i forhold til Rigsrevisionens virksomhed er Borgerne skatteyderne Bureaukraterne i de reviderede statslige institutioner Politikerne/statsrevisorerne fra regeringspartierne såvel som fra oppositionen 18

19 Borgerne skatteyderne vælgerne Borgerne må som udgangspunkt være interesserede i at få så mange offentlige ydelser for deres skattekroner som muligt. Desuden må borgerne være interesserede i at få løst det betydelige balanceproblem i dansk økonomi, der består i et offentligt budgetunderskud. Interessentstrukturen er imidlertid ikke nødvendigvis så entydig. Som påvist i Christoffersen og Paldam (2003) fungerer der i kommunerne en systematisk sammenhæng mellem, hvor stor del af vælgerkorpset, som har deres interesser bestemt af at have deres økonomiske udkomme i form af løn som offentligt ansat eller offentlig overførselsindkomst, og de pågældende kommuners orientering mod effektivitet udtrykt ved kommunens grad af anvendelse af udlicitering. Da velfærdskoalitionen af offentligt ansatte og overførselsmodtagere udgør et klart flertal af vælgerbefolkningen kan en sådan sammenhæng meget vel også gøre sig gældende i forhold til velfærdspolitikken på statsniveau, så både oppositionen og regeringen i praksis har tilbøjelighed til at være tilbageholdende med at gennemføre effektiviseringer i den offentlige sektor. De faglige organisationer på det offentlige område vil understøtte sådan en tendens, da de ikke kan være interesserede i effektiviseringer på deres område, som jo kan indebære besparelser i form af fyringer og nedgang i organisationernes medlemstal. Bureaukraterne Embedsværket i ministerier og styrelser ved som udgangspunkt mere om effekt, output, omkostninger mv. end Rigsrevisionen. Det er naturligt, da Rigsrevisionen i løbet af et år kun laver større undersøgelser af en meget begrænset del af det statslige budget, således at der ofte går lang tid imellem Rigsrevisionen vender tilbage med større undersøgelser i de enkelte institutioner. Det kan derfor være vanskeligt for Rigsrevisionen at opbygge en viden om de enkelte områder, der kan matche de bureaukrater, der hver dag arbejder med området. Der er langt fra de relevante problemstillinger i en analyse af effektiv jernbanedrift til en analyse af effektive videregående uddannelser. 19

20 Asymmetrisk information mellem bureaukrater og den kontrollerende myndighed er meget omfattende behandlet i økonomisk litteratur. Det er en standard antagelse, at bureaukraterne ikke vil have incitament til at medvirke til en afdækning af et eventuelt effektiviseringspotentiale i deres institution. Der kan anføres flere argumenter herfor: Bureaukraterne har ansvaret for at drive institutionen effektivt, så det vil være et problem for dem, hvis der afdækkes betydelige effektiviseringspotentialer Effektiviseringsgevinsten kan indhøstes ved besparelser på det pågældende område, hvorved en række af bureaukraterne kan miste deres job. Alternativt kan effektiviseringsgevinsten indhøstes i form af skærpede krav til den produktion af ydelser, som institutionen skal levere, hvilket kan gøre det vanskeligere at nå målene, da det er en større udfordring at drive en effektiv virksomhed frem for at drive en virksomhed med luft i budgettet. Tilsvarende kan implementeringen af effektiviseringer ændre den måde man arbejder på, så velerhvervede rettigheder (pauser, indarbejde arbejdsgange, beslutningskompetencer, hensyn til medarbejdernes ønsker ved planlægning af arbejdstid mv.) for medarbejderne går tabt. Politikerne/statsrevisorerne Såfremt politikerne er interesserede i at løse landets langsigtede udfordringer i forhold til produktivitetsvæksten i den offentlige sektor, så burde de lægge vægt på at udvirke effektivitet i den offentlige sektor. Der er dog en række forhold, som kan trække i den modsatte retning. Udvikling af produktiviteten i den offentlige sektor må i sagens natur foregå i et langsigtet perspektiv, men politikernes hovedfokus ligger helt naturligt på det korte sigt, da de skal genvælges hver 4. år. Et andet forhold er, at de enkelte ministre nok som udgangspunkt har ansvaret for, at deres institutioner drives effektivt, men i praksis er det embedsmænd, som har ansvaret for den daglige drift. Embedsmændene har langt større indsigt i driften af 20

21 deres område end ministeren, der jo oftest er lægmand, og ministeren skal først og fremmest føre politik på området og ikke være administrativ leder. Derfor vil en minister i praksis sjældent blive gjort konkret ansvarlig for ineffektivitet på ministerområdet. Eksempelvis kan uhensigtsmæssige arbejdsgange sjældent tilskrives en beslutning, som ministeren har taget med fuldt overlæg på et veloplyst grundlag, og hvis det ikke er tilfældet, så er det i praksis i dansk politik svært at få opbakning til at stille ministeren til ansvar for effektivitetsproblemer på ministerområdet. Derfor får manglende effektivitet sjældent de store direkte konsekvenser for de ansvarlige ministre og regeringen, og derfor er effektiviseringsanalyser ofte uinteressante for oppositionen i relation til en ministerstorm eller lignende. 21

22 4. Rigsrevisionens tilgang til effektivitetsopgaven Som det fremgår, har Rigsrevisionen en betydelig udfordring i relation til at afdække og dokumentere effektiviseringspotentialer, da de primære modtagere af undersøgelserne (politikerne) ofte vil finde konkrete resultater og anbefalinger som ubehagelige på kort sigt. Desuden kan det være meget svært at matche de ministerielle bureaukraters viden, indenfor de meget forskellige opgaveområder som staten varetager. Rigsrevisionen har i 2010 udarbejdet en strategi for, hvordan man skal arbejde med effektmålinger, jfr. Rigsrevisionens virksomhedsberetning for 2010, side 7. Et eksempel på udmøntningen af denne strategi er, at Rigsrevisionen i 2010 i tæt samarbejde med AKF, Anvendt KommunalForskning har udarbejdet en analyse af effekten af aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jfr. Skipper (2010). Denne analyse mundede ud i konklusionen, at personerne i gruppen ikke kom i beskæftigelse, men at det var vanskeligt at identificere, om nogle af aktiveringstiltagene kunne have positiv effekt, da de involverede personer har en lang række andre problemer end ledighed. Dermed blev konklusionen videre, at Beskæftigelsesministeriet fortsat burde have fokus på at tilvejebringe viden om effekten af aktiveringsindsatsen. Eksemplet illustrerer hermed udfordringerne for Rigsrevisionen i institutionens tilgang til arbejdet med effektmålinger i praksis. Rigsrevisionen har i 2010 ønsket at have fokus på de områder, hvor der er risiko for, at forvaltningen ikke fungerer effektivt. Det var således målsætningen, at mindst 1/3 af alle større undersøgelser i 2010 skulle omhandle effektivitet, og målet blev nået, da halvdelen af alle de større undersøgelser i 2010 omhandlede effektivitet, jfr. Rigsrevisionens virksomhedsberetning 2010, side 10. Cepos har skriftligt forespurgt Rigsrevisionen, hvilke af de udsendte undersøgelser, som falder ind under kategorien af undersøgelser, der omhandler effektivitet, men Rigsrevisionen har ikke besvaret forespørgslen. En gennemgang af alle beretninger fra 2010 viser imidlertid, at ingen af beretningerne indeholder konkrete forslag til effektiviseringer og beregning af tilhørende besparelsespotentiale, hvilket ellers er de resultater, som man normalt kunne forvente af effektivitetsanalyser. 22

23 Dette er i øvrigt i overensstemmelse med, at Rigsrevisionen ikke selv har formuleret institutionens målsætning som en målsætning om at vurdere de statslige institutioners sparsommelighed, produktivitet og effektivitet altså om ydelserne er produceret med færrest muligt ressourcer. Derimod ser Rigsrevisionen det som sin opgave at vurdere, hvorvidt institutionerne har fokus på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, jfr. Rigsrevisionens årsberetning 2010, side 3. Sådan som den ovenstående interessentanalyse peger på, så er en sådan tilgang imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der vil fungere kræfter, som entydigt trækker i retning af effektivitet. Dette skal yderligere ses i forhold til, at andre tilgange også vil være mulige. Det er således muligt at basere kontrol af effektivitet på analyser, som også bindes til at skulle munde ud i konkrete forslag til effektiviseringsprojekter eller angivelse af størrelsen af et effektiviseringspotentiale. Et eksempel vil illustrere problematikken: Konsulentfirmaet Boston Consulting Group blev i 2009 givet opdraget at udarbejde en analyse af implementeringen af politireformen med forslag til effektiviseringstiltag. Den udarbejdede rapport indeholder 9 konkrete nye implementerbare effektiviseringstiltag, og der er i rapporten for hvert tiltag estimeret et konkret effektiviseringspotentiale med et samlet potentiale på 776 politiårsværk svarende til ca. 400 mio. kr. Tilsvarende producerede Rigsrevisionen på samme tidspunkt en beretning om implementeringen af politireformen, der ikke overhovedet indeholder konkrete effektiviseringsforslag, hvad der også skal ses på baggrund af, at afdækning af effektiviseringspotentialer ikke var et af formålene med analysen på trods af, at politiet på dette tidspunkt havde massive effektivitetsproblemer. I stedet fokuserede Rigsrevisionens analyse på følgende: Har forberedelsen og opfølgningen af politireformen indtil nu været tilfredsstillende? Har politiets resultater ændret sig i forhold til 2006? Har politiet implementeret mål- og resultatstyring? Fungerer politiets økonomistyring tilfredsstillende? 23

24 Har informationen til Folketinget om implementeringen af politireformen været korrekt? Der kan også peges på, at der findes internationale erfaringer med en statslig revisionsmæssig kontrol, som er organiseret, så indsatsen konkret sikres omsat i effektiviseringsgevinster. Et eksempel på, at det er muligt at afdække konkrete effektiviseringspotentialer i forbindelse med revision er således den britiske rigsrevision (National Audit Office NAO). NAO opgør hvert år, hvor store effektiviseringspotentialer de har afdækket. I medførte NAO s indsats effektiviseringer svarende til 890 mio., hvilket bl.a. kan læses på forsiden af NAO s årsberetning, jfr. National Audit Office (2010). 24

25 5. Kvalitetssikring af Rigsrevisionens indsats Det er som tidligere anført vanskeligt for Rigsrevisionen at have de tilstrækkelige kompetencer på de mange forskelligartede områder som institutionen reviderer, hvilket til dels også fremgår af en kundeundersøgelse, som Rigsrevisionen gennemførte i 2009, jfr. Respondenterne pegede i den forbindelse på følgende udviklingsperspektiver for Rigsrevisionen: Rigsrevisionen kan fokusere på en fundering af revisionsstandarder, der benyttes til at revidere op imod, idet mange respondenter fremhæver, at Rigsrevisionen i for mange beretninger ikke har sikret tilstrækkeligt solide standarder. Rigsrevisionen kan fokusere på at sikre en forståelse for praksis i centraladministrationen, herunder beslutningsprocesser, politiske og økonomiske rammebetingelser mv. Det kan eksempelvis ske gennem større rekruttering af medarbejdere med praksiserfaring fra centraladministrationen, udvekslings- og udstationeringsordninger mv. Rigsrevisionen kan fokusere på at videreudvikle sine metodekompetencer. Rigsrevisionen kan realisere en større kvalitetssikring af revisionsnotater, inden de sendes til revidenterne. Også beretningsudkast kan gøres til genstand for en større kvalitetsudvikling, særligt for beretninger af særlig høj kompleksitet eller med særlig politisk opmærksomhed. Rigsrevisionen kan udøve større lydhørhed overfor revidenterne, særligt i faserne med revisionsnotater og beretningsudkast. Set fra et kundeperspektiv består der således i et vist omfang et kvalitetsproblem, men en kundeundersøgelse skal i sagens natur også vurderes i lyset af den ovenstående interessentanalyse. Rigsrevisionens kunder har også alle en egeninteresse i relationen til Rigsrevisionen. 25

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013 God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision Januar 2013 G O D O F F E N T L I G R E V I S I O N S S K I K N O R M E N F O R O F F E N T L I G R E V I S I O N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Danmarks Eksportråd (beretning nr. 8/03) I. Indledning 1. Jeg orienterede statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om god praksis vedrørende dokumentation for udgifter afholdt af eksterne konsulenter. Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om god praksis vedrørende dokumentation for udgifter afholdt af eksterne konsulenter. Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om god praksis vedrørende dokumentation for udgifter afholdt af eksterne konsulenter Juni 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 God praksis vedrørende dokumentation

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Revisionsordninger i offentlig revision April 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen REVISIONSORDNINGER I OFFENTLIG REVISION 1 Revisionsordninger i offentlig revision har det overordnede ansvar for revisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. for tilbudsafgivelse i forbindelse med mini udbud. af revisionsydelser for. VIA University College

Bilag 2. Kravspecifikation. for tilbudsafgivelse i forbindelse med mini udbud. af revisionsydelser for. VIA University College Bilag 2 Kravspecifikation for tilbudsafgivelse i forbindelse med mini udbud af revisionsydelser for VIA University College Indhold 1. Revisionsopgavens afgrænsning.... 3 1.1. Lovpligtig revision... 3 1.2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere