SIN. Sikkerhedsinstrukser Lokaltog, Region H

Transkript

1 SIN Sikkerhedsinstrukser Lokaltog, Region H Gyldig fra

2 Rettelser til SIN LT gyldige fra Instruks 31 Bestemmelser for prøvetog Der optages generel bestemmelse for prøvetog.

3 SIN LT Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad

4 1-3 Sikkerhedsinstrukser for strækninger under Lokaltog A/S (SIN LT) udgives af: Lokaltog A/S (LT) Ndr. Jernbanevej Hillerød og redigeres og fordeles af Lokaltog A/S Ndr. Jernbanevej Hillerød Ændringer eller forslag til rettelser til SIN LT sendes til Lokaltog A/S. SIN LT Region H gælder for strækningerne Hornbækbanen Gribskovbanen Frederiksværkbanen Nærumbanen Lille Nord Instruks 84 gælder endvidere for Banedanmarks strækninger udstyret med ETCS SIN LT bekendtgøres elektronisk på Lokaltogshjemmeside samt på dokumentsystemet Sitra. Herudover fordeles SIN LT efter behov til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Banedanmark Jernbanevirksomheder Veterantogsorganisationer Kommandoposter og fjernstyringscentraler Henvendelse vedrørende fordeling og udsendelse rettes til: Lokaltog A/S Sikkerhed Ndr. Jernbanevej Hillerød Mail: sikkerhed@lokaltog.dk

5 2-2 SIN LT Blank side

6 SIN LT 3-9 Indholdsfortegnelse Instruks nr.: Afvigelser fra nedenstående bestemmelser i SR Side 1 SR 1: Indledning 5 2 SR 2: Alm. bestemmelser 6 3 SR 6: Hovedsignaler 7 4 SR 11: Signaler for automatisk sikrede overkørsler 8 5 SR 17: Mærker 10 6 SR 45: Ind-, ud- og gennemkørsel på stationer 11 7 SR 46: Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når 12 signalgivning ikke kan eller må anvendes 8 SR 50: Togenes standsning på togekspeditionssteder 13 9 SR 53: La SR 73: Spærring af spor 15 Generelle bestemmelser 11 Anvendelse af belægningsplan ved FC Kørsel på strækning med systemblokanlæg Stationsbestyrerens forholdsregler ved særlige 19 uregelmæssigheder 14 Uheld, ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser på 21 infrastruktur, der er underlagt Lokaltogs infrastrukturforvaltning (SR 90) 15 Uorden ved automatisk sikrede overkørsler Fuldelektroniske overkørselanlæg (BUES 2000) Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer 26 - Plan 17.1 Nødbetjeningspult understation 31 - Plan 17.2 Indvendige låsebolte 32 - Plan 17.3 Udvendige låsebolte 33 - Plan 17.4 Fastmonteret låsebolt Ledig Retningslinier for optagelser i Tjenestekøreplan og 42 toganmeldelser 20 Regler for rustkørsel i togvejsspor Manglende registrering af besat spor Begrænsninger i anvendelse af lokomotiver på 46 Lokaltogs infrastruktur 23 Anvendelse af mærker El-stedbetjente sporskifter på værkstedsområder 48a 25 Vending af plan- eller særtog på den fri bane 49a

7 4-9 SIN LT Instruks nr.: Side 26 Betjening af overgangsanlæg ved arbejdskørsel 49e 27 ATP-instruks 49g 28 GSM-R strækningsradio 49q 29 Betjeningsvejledning GSM-R strækningsradio 49u 30 Tømning og evakuering af tog 49z 31 Bestemmelser for prøvetog 49ad Ledig 49af Strækningsvise instrukser 41 Forsignalering af I-signal i Hundested Togs afgang fra Hundested station Hundested. Dværgsignal D Ledig Regler for kørsel med tog mellem Hundested st. og havn Frederiksværk rangering ved stålvalseværket Placering af SR mærke 11.5 på Frederiksværkbanen Ledig Kagerup. Signal Kør til kobling Overkørsel 08 Kildeportvej Gilleleje rangering til og fra spor 10 og spor Kørsel på GDS-strækningen Slotspavillonen Kagerup Ledig Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st Samtidig indkørsel på Hornbækbanen Ledig Kørsel uden mobilt togkontrolanlæg på Hornbækbanen Markering af ATP-infrastruktur på Hornbækbanen Ubevogtede overkørsler på Hornbækbanen med nøgle- 93 aflåste led Ledig Indkørsel på Ørholm og Fuglevad stationer Betydning af signalbilledet Kør med begrænset hastighed 98 fra I-signaler på Jægersborg station 72 Særlige forhold vedrørende Jægersborg Ledig Ledig Mørdrup trinbræt. Standsningssted Kvistgård trinbræt. Tænding af overkørselsanlæg Ubevogtet overkørsel på Lille Nord med nøgleaflåste led Supplerende bestemmelser for kørsel på Lokaltogs 113 strækninger samt på Banedanmarks strækninger udstyret med ETCS Ledig 116

8 5-3 SIN LT Instruks 1 Afvigende bestemmelser fra SR Anvendelser af betegnelser Hvor der i SR er anført: Toglederen Trafikstyring Varetages disse opgaver ved LT af: FC FC Anvendes ved LT SODB Betjeningsvejledning for pgl. Anlæg Hvor der i ORF/ORS er anført: Varetages disse opgaver ved LT af: Trafiklederen Stationsbestyreren

9 SIN LT 6-3 Instruks 2 Afvigende bestemmelser fra SR 2 Pkt Fjernstyret togfølgestation samt pkt Automatiske hjælpedriftsformer På LT's strækninger findes flg. begrænsninger i anvendelsen af automatiske hjælpedriftsformer: Auto-, AG- og/eller AK-drift må ikke anvendes i flg. tilfælde: Når der på et tilgrænsende banestykke foregår kørsel med arbejdstog, snerydningstog, arbejdskøretøj(er) eller i øvrigt er sporspærring. Når der er rangeret/skal rangeres et tog ud forbi U-signal i stilling stop til et tilgrænsende banestykke fra stationen eller fra nabotogfølgestationen. Når der er indført kørsel på af- og tilbagemelding på et tilgrænsende banestykke. Ved fejl på et tilgrænsende banestykkes blokanlæg.

10 SIN LT 7-2 Instruks 3 Afvigende bestemmelser fra SR 6 Hovedsignaler Følgende fra SR afvigende signalanvendelser kan forekomme: Udkørselssignaler Der kan anvendes et fælles U-signal på en station med kun to togvejsspor, uden at dette skal være suppleret med PU- eller SUsignal for hvert spor. U-signalet kan da vise følgende kør -tilladelser: Signalfarve Et grønt fast lys Et brandgult fast lys over et grønt fast lys Betydning Udkørsel fra det gennemgående spor tilladt Udkørsel fra vigespor tilladt

11 8-2 SIN LT Instruks 4 Afvigende bestemmelser fra SR 11 Signaler for automatisk sikrede overkørsler (strækningshastighed 75 km/t) Opstilling af signaler Ved automatisk sikrede overkørsler, der er i afhængighed af hovedsignaler m.v., kan der på baner med strækningshastighed indtil 75 km/t anvendes overkørselssignaler (evt. dubleret) i stedet for uordenssignaler, jf. plan 1, side 9. Ved nyanlæg af ovennævnte type overkørselsanlæg, etablering af nyt sikringsanlæg med overkørselsafhængighed eller større ombygninger i eksisterende overkørselsanlæg, der er dækket af et hovedsignal, skal der normalt etableres uordenssignaler (jfr. SR 11, plan 1).

12 SIN LT 9-4 Instruks 4 Plan

13 10-5 SIN LT Instruks 5 Afvigende bestemmelser fra SR 17 Mærker SR mærker Høje afstandsmærker og 17.2 Lave afstandsmærker Anvendes normalt ikke på strækninger, hvor største tilladte hastighed er 80 km/t eller derunder. SR mærke og 17.4 Giv agt SR mærke 17.3 anbringes m foran overkørsler, der ikke er sikret enten med automatiske lyssignaler eller ved oversigt, dog ikke ved private markveje for en enkelt lodsejer eller ved private overgange. SR mærke 17.3 kan i øvrigt anbringes, hvor der efter forholdene er anledning til at påbyde afgivelse af fløjtesignal giv agt. SR mærke 17.4 anbringes m foran overkørsler, der er sikret ved oversigt. SR mærke Holdested uden dækningssignal På Gribskov-, Frederiksværk-, Hornbæk- og Nærumbanen er mærket opstillet i 400 meters afstand. På Lille Nord er mærket opstillet i 800 meters afstand. Hvis mærket er opstillet mindre end 400 hhv. 800 meter fra holdestedet, fremgår det af TIB. SR mærke Perron ved trinbræt Mærket anvendes normalt ikke. Forefindes dog på strækningen Hillerød-Snekkersten-Hillerød (Lille Nord). SR mærke Kilometermærke På strækningen Gilleleje-Helsingør-Gilleleje (Hornbækbanen) er kilometermærkerne opstillet for hver 500 m.

14 SIN LT 11-2 Instruks 6 Afvigende bestemmelser fra SR 45 Ind-, ud- og gennemkørsel på stationer Pkt Togvej uden sikkerhedsafstand Togvej uden sikkerhedsafstand kan endvidere markeres med SIN LT mærke togvej uden sikkerhedsafstand, jfr.nedenstående plan 2. Mærket anbringes på I-signalets signalmast. Den maksimale indkørselshastighed til togvej uden sikkerhedsafstand er 40 km/ t. Det fremgår af TIB hvilke togveje, der ikke har sikkerhedsafstand. Mærket består af en hvid plade med rød kant. Mærket har kun betydning ved signalgivning til togveje uden sikkerhedsafstand. Såfremt mærket ikke er gældende for samtlige togveje, er nummeret på det aktuelle spor angivet på eller ved mærket. Plan 2: SIN LT mærke

15 12-2 SIN LT Instruks 7 Afvigende bestemmelser fra SR 46 Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når signalgivning ikke kan eller må anvendes Tilladelse til indrangering og tilladelse til udrangering Under togs ind- og udrangering må modgående sporskifter, der ikke er aflåst, passeres med højst tilladte hastighed 15 km/t, når lokomotivføreren har kontrolleret, at tungetilslutningen er i orden.

16 SIN LT 13-1 Instruks 8 Afvigende bestemmelser fra SR 50 Togenes standsning på togekspeditionssteder Passagersignal (se nedenstående figur) Passagersignalet er en lanterne, der viser brandgult lys. Signalet kan være anbragt på togekspeditionssteder på eller ved perronen Når signalet er tændt, skal planmæssigt standsende tog standse for at optage passagerer. Passagersignal Det fremgår af TIB, hvor der er etableret afhængighed mellem passagersignalet og et efter togekspeditionsstedet beliggende overkørselsanlæg

17 14-2 SIN LT Instruks 9 Afvigende bestemmelser fra SR 53 La Lokaltog udsender efter aftale med Banedanmark LA for Hillerød, denne anvendes af tog der fremføres efter ydre signaler som beskrevet i ORS Lokalinstruktion Hillerød. Lokaltog modtager information om indholdet i LA Hillerød fra TCC Nord. La Hillerød omhandler kun forhold i Hillerød og skal anvendes sammen med LA for den TIB strækning toget skal fremføres på. TILBAGE

18 SIN LT 15-3 Instruks 10 Afvigende bestemmelser fra SR 73 Spærring af spor Dækning af spærret spor Ved arbejde i spor som kræver sporspærring, skal sporet dækkes jfr. SR 73. Pkt "Den fri bane" Dækning med standsignaler af spærret spor på fri bane kan undlades, når dækning kan ske gennem sikringsanlæggene på de stationer, der begrænser banestykket. Utilsigtet signalgivning mod sporspærringen skal være forhindret. Skal et banestykke mellem en Banedanmark overgangsstation og en Lokaltogsstation spærres, aftales dette mellem stationsbestyrerne for henholdvis Lokaltog- og Banedanmarks station. I disse situationer må dækningen af spærringen ikke foretages med spærrefunktionen i Cactus-fjernstyringssystemet alene, men skal ske ved fastlægning af en udkørselstogvej fra Lokaltogsstationen. SR-arbejdslederen sikrer sig ved kontakt til FC Hillerød, at denne dækning er foretaget. TILBAGE

19 16-2 SIN LT Instruks 11 Anvendelse af belægningsplan på FC 1.0 INDLEDNING FC fører en grafisk belægningsplan, der er retningsgivende for togenes kørsel, signalgivning, afgangstilladelser, krydsningsforlægninger, spærringer og eventuelle uregelmæssigheder, når ikke der anvendes automatisk driftsform på den pgl. strækning. 2.0 ALMINDELIGE NOTERINGER FC angiver med rødt: Ændringer af køreplanen (aflysninger, ekstratog og arbejdskøretøjer) Krydsningsforlægninger, når der ikke anvendes automatisk driftsform på den pgl. strækning Spærringer af stationer eller strækninger angivet med X og tidspunkt.

20 SIN LT 17-3 Kørsel på strækning med systemblokanlæg Instruks Generelle bestemmelser Et systemblokanlæg er et linieblokanlæg uden gennemgående strækningsisolationer, hvor togsikkerheden baserer sig på passage- og stopkontrol (gentagelsesspærrer) på de til strækningen hørende hovedsignaler. 2. Funktionsbeskrivelse af systemblokanlæg i forbindelse med sikringsanlæg type E 80 Liniebloksystemet er normalt i neutralstilling, dvs. uden indstillet køreretning og med begge køreretningers gentagelsesspærrer i fri position. Indstilling af bloksystemets køreretning kan kun ske i forbindelse med fastlægning af en udkørselstogvej på en station. Herved etableres dels spærring mod indstilling af udkørselstogveje på ankomststationen, dels frigives afgangsstationens udkørselssignal. Sålænge tog ikke er afsendt og registreret i bloksystemet ved en udløst gentagelsesspærre, kan den indstillede køreretning i bloksystemet nødopløses i forbindelse med anvendelse af stationens nødopløsningsfunktion. Når et udkørende tog besætter en af udkørselstogvejens sporisolationer (eller sporisolationen bagved AM-signalet) udløses en gentagelsesspærre, hvorved toget er registreret i bloksystemet. Når toget besætter sporisolationen efter U- signalet eller AM-signalet, skifter dette til stop og fastholdes i denne tilstand af nævnte gentagelsesspærre. Frigivning af en udløst gentagelsesspærre sker normalt i forbindelse med passage af ankomststationens indkørselssignal (og den til indkørselstogvejen knyttede togvejsopløsning) eller næste AM-signal i kør. Det vil sige, at funktionen kræver fastlagt indkørselstogvej hhv. stopfald på og passage af AM-signalet, der afslutter blokafsnittet. I forbindelse med opløsning af indkørselstogvejen på ankomststationen ophæves også den indstillede køreretning, såfremt alle blokafsnit er registreret ubesat, og bloksystemet er herefter i neutralstilling

21 T 18-3 SIN LT Instruks Sikkerhedsbestemmelser Kørsel med arbejdstog, snerydningstog og arbejdskøretøjer. Arbejdstog, snerydningstog og arbejdskøretøjer med attest skal afsendes på fastlagt udkørselstogvej og tilhørende signalgivning kør på U-signal. Herved sikres at nabostationen ikke kan stille udkørselstogveje til strækningen. Såfremt arbejdstoget eller snerydningstoget består af arbejdskøretøjer uden attest, afsendes dette efter reglerne for kørsel på spærret spor, jfr. SR 73. Specielt for strækningen Kagerup - Slotspavillonen, der er udstyret med mellembloksignaler, gælder for kørsel med 2-vejskøretøjer uden attest følgende: Køretøjerne må ikke sættes på/ tages af sporet på denne strækning. Skal køretøjerne anvendes til arbejde på denne strækning, må påsætning hhv. aftagning af sporet kun ske på Kagerup hhv. Slotspavillonen station. I forbindelse hermed skal stationen være sat til stedbetjening inden udrangering til spærret spor, for at undgå at gentagelsesspærren udløses. Såfremt arbejdstoget, snerydningstoget eller arbejdskøretøjet returnerer til afgangsstationen, er systemet indrettet til at ophæve køreretningsindstilling og frigive gentagelsesspærren på afgangsstationen, hvis kørslen sker på fastlagt indkørselstogvej. Samtidig kørsel med flere arbejdskøretøjer i samme blokafsnit må kun ske under sporspærring jf. SR 73. Uregelmæssigheder. Hvor kun dele af tog henholdsvis et af flere køretøjer forlader en blokstrækning, må dette ikke ske på fastlagt indkørselstogvej. Kun på denne måde er det muligt at hindre en utilsigtet frigivning af pågældende strækning. Når det i en fejlsituation ikke er muligt at opnå signalgivning kør på et U-signal, sker ekspedition af tog efter reglerne i SR 47 punkt 2.2. Korrekt tilstandsindikering kan ikke påregnes.

22 SIN LT 19-2 Instruks 13 Stationsbestyrerens forholdsregler ved særlige uregelmæssigheder Almindelige bestemmelser Da det af LT anvendte systemblokanlæg (på Lille Nord benævnt signalblokanlæg) udelukkende baserer sig på stop og passagekontrol, og også anvendes i forbindelse med automatisk signalgivning på stationerne, skal stationsbestyreren for hvert af de til det enkelte banestykke grænsende togfølgestationer - herunder også stationsbestyreren for en overgangsstation - iagttage følgende særlige regler i forbindelse med uregelmæssigheder under trafikafviklingen Signal Stop i et U-signal eller AM-signal Forinden der må gives et tog tilladelse til at passere et U-signal eller AM-signal i stopstilling, skal stationsbestyreren for den pågældende station ved kontakt til stationsbestyreren for nabotogfølgestationen, sikre sig, - at blokafsnittet efter signalet er frit - at der ikke er stillet/magasineret udkørselssignal eller udkørselstogvej fra nabotogfølgestationen mod samme banestykke - at der ikke er et AM-signal, der viser kør mod det samme blokafsnit TILBAGE - at der ikke er indkoblet nogen form for automatisk signalgivning på den pågældende station eller på nabotogfølgestationen. Først herefter må stationsbestyreren give toget tilladelse til udrangering henholdsvis forbirangering. Af hensyn til linieblokkens funktionsmåde skal togets kørsel aftales med nabotogfølgestationens stationsbestyrer med underretning om, at toget ud- henholdsvis forbirangeres et hovedsignal i stilling stop

23 20-2 SIN LT Instruks 13 Der må ikke gives signal eller tilladelse til ud- eller forbirangering til det pågældende blokafsnit, før der er indhentet en melding om, at toget er ankommet til nabotogfølgestationen (det er altså ikke tilstrækkeligt, at der er frit til næste AMsignal) Nødopløsning af en udkørselstogvej Bliver det nødvendigt at foretage nødopløsning af en udkørselstogvej, skal det sikres, at der ikke sker en utilsigtet frigivning af signalgivningen til et blokafsnit, hvor der befinder sig tog eller arbejdskøretøj(er). Forinden der foretages en nødopløsning af udkørselstogvejen, skal stationsbestyreren for den pågældende station ved kontakt til stationsbestyreren for nabotogfølgestationen sikre sig, - at der ikke er magasineret en udkørselstogvej fra nabotogfølge-stationen mod samme banestykke - at der ikke er indkoblet nogen form for automatisk signalgivning på den pågældende station eller på nabotogfølgestationen. Først herefter må stationsbestyreren foretage nødopløsning af udkørselstogvejen Nødopløsning af indkørselstogvej på Fredensborg station Konstruktionen af signalblokanlægget på Lille Nord gør, at der kan opstå en utilsigtet deblokering (frigivning) af et besat blokafsnit, når en indkørselstogvej til en station på denne strækning nødopløses. Inden der i givet fald skal foretages en nødopløsning af en indkørselstogvej på Fredensborg station, skal stationbestyreren derfor ved aftale med den berørte nabotogfølgestation (Hillerød eller Snekkersten) sikre sig, at der ikke er fastlagt (magasineret) en togvej imod det banestykke nødopløsningen skal ske fra. Banedanmarks stationsbestyrer i Snekkersten samt trafikleder i TCC Nord er underrettet om forholdet.

24 SIN LT 21-3 Instruks 14 Uheld, ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser på infrastruktur, der er underlagt Lokaltogs infrastrukturforvaltning (SR 90) Sådanne hændelser håndteres i henhold til bestemmelserne i SR 90 samt Lokaltogs supplerende instruktionsstof, der er fordelt til de relevante instanser. Lokaltog varetager egen undersøgelsesfunktion vedrørende nævnte hændelsestyper på Lokaltogs infrastruktur i henhold til gældende lovgivning og bekendtgørelser herom

25 22-2 SIN LT Instruks 15 Uorden ved automatisk sikrede overkørsler Manuel betjening af anlægget (SR 11) 1. Almindelige bestemmelser. Når lokomotivføreren i henhold til SR 11, 2, skal foretage manuel betjening af anlægget ved en automatisk sikret overkørsel, der er i uorden, skal dette ske fra betjeningskassen ved overkørslen. Anlæg som er i afhængighed med trafiksignaler (gadesignalanlæg) må dog først betjenes efter tilladelse fra stationsbestyreren. Betjeningskassen er forsynet med opslag herom. 2. Betjening Følgende trykknapper skal betjenes: - Slukning (og op), hvorved anlægget går i normalstilling - Tænding (og ned), hvorved vejsignaler (og bomlygter) tændes, klokkerne ringer (og bommene går ned). Ved et elektronisk bomanlæg, skal Tænding (og ned) holdes indtrykket i mindst 2 sekunder Drejeomskiftere i betjeningskassen må normalt ikke benyttes. Betjeningskassens låge skal lukkes efter betjeningen

26 SIN LT 23-1 Instruks 15 Betjeningskasser ved overkørsler Plan 15.1 (B 1) Denne type betjeningskasse sidder ved relæskabet til overkørslen. Evt. ekstra betjeningskasser på perroner og lignende, er ikke udstyret med drejeomskiftere.

27 24-2 SIN LT Instruks 16 Fuldelektroniske overkørselsanlæg 1. Almindelige bestemmelser Der er ved en række automatisk sikrede overkørsler opstillet elektroniske overkørselsanlæg af type BUES 2000, der bl. a. kan kendes på den tilhørende stålgrå hytte med kraftigt buet tag og dobbeltdør i gavlen. Denne type anlæg har en lidt afvigende virkemåde i forhold til de ældre relæanlæg. 2. Visning af SR signal 11.1 og 11.2 overkørslen sikret Ved BUES 2000-anlæg vises der kun overkørslen sikret fra overkørselsignalet i den retning, hvorfra tænding er modtaget (tændested eller betjeningskasse B 2 på perron). Tændes der via betjeningskasse B 1 på selve overkørslen, vises der ikke signal overkørslen sikret i de tilhørende overkørselssignaler, men kun kontrolblink for overkørslen sikret i selve betjeningskassen. 3. Slukning af overkørselsanlægget. Er overkørslen tændt automatisk af et tog, kan anlægget ikke slukkes fra en betjeningskasse B 2 på en perron. Er overkørslen tændt fra en betjeningskasse B 1 ved selve overkørslen, vil overkørslen kun blive slukket automatisk efter togpassagen såfremt, togets forende befinder sig mindre end 5 meter fra vejkanten, når overkørslen bliver tændt. Den automatiske slukning af overkørslen efter en togpassage vil også udeblive, såfremt anlægget har modtaget flere tændimpulser (fra tændsted og/eller betjeningskasse(r)) forinden den automatiske slukning er påbegyndt, da anlægget vil afvente et tilsvarende antal togpassager forinden slukning iværksættes. 4. Manuel annullering af en ikke-udløst tændimpuls For at undgå den ovenfor beskrevne situation med manglende slukning som følge af flere tændimpulser kan det være nødvendigt, at foretage en manuel annullering af gamle tændimpulser.

28 SIN LT 25-1 Instruks 16 Dette kan gøres på følgende måde: 1. Toget skal standse foran slukkesensorerne ved overkørslen 2. I betjeningskassen ved overkørslen stilles afbryderen på Afbrudt i 2 sekunder 3. Drejeomskifteren stilles tilbage til Normal NB: For at opnå automatisk slukning må den efterfølgende tænding af overkørslen først foretages, når togets forende befinder sig mindre end 5 m fra vejkanten jfr. ovenfor. 5. Betjening af trykknapper. Ved betjening af trykknapper for tænding og slukning i betjeningskasserne, skal disse holdes indtrykket i minimum 2 sekunder, for at sikre at ordren (tænding eller slukning) bliver korrekt registreret i overkørselsanlægget.

29 26-1 SIN LT Instruks 17 Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer. 1.0 Almindelige bestemmelser Betjening af sikringsanlægget fra nødbetjeningspulten må kun ske efter tilladelse fra FC. Hver enkelt betjeningshandling skal ligeledes tillades (beordres) af FC Sportavle: Der er normalt anbragt en nødbetjeningspult med sportavle i et udvendigt skab på stationsbygningen eller på relæhytten (illustration se plan ). På visse stationer er nødbetjeningspulten dog anbragt på stationskontoret. Øverst i pulten findes trykknapper med indgraveret tekst for den enkelte trykknaps funktion. Når knappen er indtrykket lyser den. Til brug for togvejsindstilling findes gule signalknapper og grønne togvejsknapper. Når en togvej er fastlagt, tændes fast lys i knapperne. Vil en givet togvej kun blive magasineret, vises dette ved blink i signalknappen. 2.0 Overgang til / fra understation: Understationsdrift: Overgang til / fra understationsbetjening sker ved et tryk på kontakten Fjernst. / underst. Sportavlen tændes ved tryk på kontakten: Sportv sluk Lamperne i sportavlen slukkes ved at trykke på Sportv sluk Når sportavlen ikke benyttes, skal lamperne være slukket og nødbetjeningspulten være aflåst 3.0 Sporskifter: Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor er centralbetjente.

30 SIN LT 27-1 Instruks 17 Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor og sidespor er nøgleaflåste. Centralbetjente sporskifter kan omstilles fra: - FC. - Sportavle på stationen. - Stedbetjeningskontakter, efter frigivning på sportavlen eller fra FC. 4.0 Omstilling af centralbetjente sporskifter: Sporskifterne omstilles automatisk i forbindelse med togvejsindstilling Manuel omstilling af sporskifterne sker ved at indtrykke tableauknappen i sporsignaturen, der svarer til den ønskede ny stilling. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke. Når omstillingen er tilendebragt, tændes tableauet for den nye stilling., Ved omstilling skal det iagttages: - At omstilling varer 2-3 sekunder - At tableauet efter omstillingen viser sporskiftets rigtige stilling. 5.0 Stedbetjening Ved omstilling fra stedbetjeningskontakter er sporskifterne ikke sikret mod utidig omstilling. Inden omstilling skal det da ved direkte eftersyn konstateres: - At der ikke holder køretøjer i sporskiftet. - At der ikke er køretøjer på vej ind i sporskiftet. 6.0 Nøgleaflåste sporskifter Nøgleaflåste sporskifters hovednøgle er fastholdt i en elektromagnetisk nøglelås ved sporskiftet. Når nøglen er frigivet tændes en tableaulampe i den elektromagnetiske nøglelås, hvorefter hovednøglen kan omdrejes og udtages, når en på låsen anbragt knap indtrykkes.

31 28-1 SIN LT Instruks 17 Efter brugen skal hovednøglen på ny indsættes og omdrejes i hovedlåsen, og FC underrettes. 7.0 Anvendelse af håndsving til omstilling af centralbetjente sporskifter Håndsvinget er anbragt i relæhytten, og må kun benyttes af signaltjenesten efter tilladelse fra FC, og efter udtagning af motorstrømssikring for det pgl. sporskifte. 7.1 Anvendelse af låsebolte og hængelås FC kan anmode lokoføreren om at sikre (aflåse) sporskifter med låsebolt og hængelås. Om anbringelse / brug af låsebolt, se plan Transportable låsebolte forefindes i relæhytterne på stationerne. Transportable låsebolte skal anbringes tættest muligt ved tungespidsen. Er der på skinnen et mærke L skal låsebolten anbringes ved siden af mærket. FC underretter togets personale om, hvorledes der efter aflåsningen skal forholdes med nøgler til hængelåsene. 8.0 Signalgivning (Togvejsfastlægning): Signalgivning foretages på følgende vis: 8.1. Indkørsel Ved signalgivning for indkørsel benyttes den gule knap ( J ) ved det pågældende signal, samt den grønne knap ( T ) for det pågældende togvejsspor.

32 SIN LT Udkørsel Instruks 17 Signalgivning for udkørsel sker ved samtidig at indtrykke den grønne knap ( T ) for pågældende togvejssspor, og den gule knap ( U ) ved det pågældende signal. En automatisk sikret overkørsel i afhængighed af U-signalet, vil blive igangsat ca. 30 sekunder efter, at perronisolationen besættes Gennemkørsel Signalgivning for gennemkørsel sker ved først at stille en udkørsel og derefter en indkørsel i samme køreretning og til samme spor Situationer hvor signalgivning ikke er mulig Stationens sikringsanlæg overvåger selv, at alle sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt i relation til sporskifter, sporisolationer og blokafsnit, forinden signalgivning tillades. Er signalgivning således ikke mulig i øjeblikket, vil den ønskede togvej blive lagt i sikringsanlæggets magasin (hvilket indikeres ved vedvarende blinkende lys i tableaulampen ved det pågældende hovedsignal, indtil togvejen automatisk bliver bragt til udførelse) 8.3. Stopknap: Hvis et signal ønskes sat på stop for eksempel i en faresituation sker dette ved at indtrykke den røde knap mærket Stop, hvorved alle stationens øvrige signaler samtidig sættes på stop og en evt. magasineret togvej slettes Nødopløsning Anvendelse af den røde knap mærket nødopl kan medføre en faresituation i form af en utilsigtet deblokering af et tilgrænsende banestykke og må derfor kun anvendes efter udtrykkelig ordre fra FC.

33 30-1 SIN LT Instruks Automatisk gennemkørselsdrift (AG) AG-driften indkobles ved at trykke på knappen AG-drift AG-driften må kun indkobles efter særskilt ordre / tilladelse fra FC Overkørsler Automatisk sikrede overkørsler på (ved) stationer er normalt i afhængighed af sikringsanlægget og tændes automatisk i forbindelse med signalgivningen.

34 SIN LT 31-1 Plan 17.1 Nødbetjeningspult understationer (her Slotspavillonen) Instruks 17

35 32-1 SIN LT Instruks 17 Plan 17.2 Indvendige låsebolte, øverst: på tilliggende tunge, nederst: på fraliggende tunge

36 SIN LT 33-1 Plan 17.3 Instruks 17 Udvendige låsebolte, øverst: på fraliggende tunge, nederst: på tilliggende tunge

37 34-1 SIN LT Instruks 17 Plan 17.4 Fastmonteret låsebolt, monteret på fraliggende tunge.

38 SIN LT 35-2 / 41-2 Instruks 18 Ledig TILBAGE

39 42a-1 SIN LT Instruks 19 Retningslinier for optagelser i Tjenestekøreplan og toganmeldelser 1. Almindelige bestemmelser I tjenestekøreplanen er optaget plantog og behovstog. Døgnets 24 timer er betegnet ved tallene 0 24, regnet fra midnat til midnat. Tiden for midnat betegnes som ankomsttid, men 0.00 som afgangstid. Tiden i døgnets første time betegnes I den over hvert tog optagne rubrik "kører" er: Dgl = daglig Hv = hverdage S = søn- og helligdage Ma = mandage Ti = tirsdage On = onsdage To = torsdage Fr = fredage Lø = lørdage Sø = søndage Angivelsen kan være suppleret af et datointerval. Er datointervallet uden årstal, udledes dette af køreplanens gyldighedsperiode. Er der intet datointerval, kører toget i hele køreplansperioden. Køredagene kan være forskellige på forskellige strækningsafsnit.

40 SIN LT 42b-1 Instruks 19 X i stedet for ankomsttid angiver, at standsning kan undlades, såfremt der ikke er passagerer at optage eller afsætte. Men toget må dog ikke afgå hhv. køre igennem stationen/holdestedet før anført afgangstid. Er der angivet tid i feltet "Afvig", må toget afgå fra stationen til denne tid, såfremt signalgivningen tillader dette. Er en afgangstid anført med halvminuts angivelse, må toget afgå til det hele minuttal, såfremt signalgivningen tillader dette

41 42c-1 SIN LT Instruks 19 Blank side

42 SIN LT 43-1 Instruks 20 Regler for rustkørsel i togvejsspor 1.0 Almindelige bestemmelser For at sikre korrekt funktion af sporisolationer kræves, at disse befares af mindst 30 aksler pr. dag. 2.0 Rustkørsel De tog, der skal udføre den planlagte rustkørsel markeres specielt på belægningsplanerne. Alle ikke-personførende tog benytter så vidt muligt vigesporet på stationer, hvor der ikke normalt krydses, derudover suppleres evt. med personførende tog i nødvendigt omfang for at opnå det samlede akselantal.

43 44-1 SIN LT Instruks 21 Manglende registrering af besat spor 1.0 Almindelige bestemmelser I løvfaldsperioder er der risiko for glatte skinner og deraf øget anvendelse af sanding. Der fastsættes derfor følgende bestemmelser, for at sikre korrekt funktion af sporisolationerne. 2.0 Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren bør af hensyn til sporisolationernes rette funktion, undgå at bruge sanding ved opbremsning. Hvis der sandes umiddelbart inden togets standsning, skal toget umiddelbart efter standsningen (i direkte fortsættelse heraf) rykke to meter frem. Hvis lokomotivføreren af stationsbestyreren får melding om, at toget ikke har kortsluttet en sporisolation, skal lokomotivføreren ved ankomst til alle efterfølgende stationer, give ankomstmelding til FC. 3.0 Stationsbestyrerens forhold Under vejrforhold med risiko for rimdannelse samt ved løvfald skal stationsbestyreren være særligt opmærksom på besættelse af sporisolationer. Konstateres der manglende besættelse, skal stationsbestyreren på Banedanmarks overgangstation underrettes, såfremt toget skal benytte Banedanmarks infrastruktur. Lokomotivføreren skal underrettes om, at der skal gives ankomstmelding ved alle efterfølgende stationer. Efter det pågældende tog, må der ikke foretages nødopløsning, anvendes automatisk signalgivning eller gives efterfølgende tog tilladelse til ud-, hhv. forbirangering, før det med sikkerhed vides, at sporet er frit; jfr. instruks 13.

44 SIN LT 45-1 Instruks Manglende registrering af besat spor Stationsbestyreren fejlmelder manglende sporbesættelser til signalafdelingen. 3.2 Rengøring Ved behov for rengøring af sporisolationer m.v. kontaktes overbanemesteren eller dennes stedfortræder.

45 46-2 SIN LT Instruks 22 Begrænsninger i anvendelsen af lokomotiver på Lokaltogs infrastruktur På grund af lille kurveradius (R < 150 m) samt manglende sporudvidelse, må lokomotiver af litra MY og MZ ikke befare flg. sporstykker: Havnebanen mellem Hundested st. og Hundested havn Havnebanen mellem Grønnehave st. og Helsingør st.

46 T SIN LT 47-2 Instruks 23 Anvendelse af SR mærke Stop for farepunkt Opstilling De to typer af SR mærke anvendes foran hovedsignaler af på- gældende type, hvor et ankommende togs viderekørsel helt frem til signalet i Stop (SR signal 6.2) ikke kan ske risikofrit pga. signalets placering i forhold til andre farepunkter. Betydning Stands foran mærket, når det signal, der angives på mærket, ikke må passeres. Mærket skal således betragtes som endepunkt for indkørselstogveje til det pågældende hovedspor. Hvor der i henhold til strækningsoversigten i TIB er placeret en perronovergang med varslingsanlæg bag ved mærket, vil varslingsanlægget ikke blive aktiveret under togets indkørsel, idet toget skal bringes til standsning foran mærket. Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene.

47 48a-1 SIN LT Instruks 24 Betjening af elektriske sporskifter og afløbssko ved rangering til og fra værkstederne i Grønnehave, Hillerød og Lyngby 2. Almindelige bestemmelser For at lette rangeringen til og fra ovennævnte værkstedsområder, er disse forsynet med el-stedbetjente sporskifter/afløbssko med tilhørende betjeningsstandere, hvoraf flere er af høj type. 3. Grønnehave Inden rangering påbegyndes, skal FC sætte stationen til stedbetjening. Rangering mellem spor 2 og remisespor 2 foregår via sporskifte 03a/b remisespor 3/4 foregår via sporskifte 04a/b Inden kørsel til remisespor 2, skal toget holde ved normalt standsningssted i spor 2, inden sporskifte 03a/b betjenes. Inden kørsel til remisespor 3/4, skal toget rykkes tilbage mod Kronborgvej, så det er fri af overgangen og sporisolationen, inden sporskifte 04a/b betjenes. Ankommer toget fra Helsingør, skal det køre frem til normalt standsningssted i spor 2 a.h.t. togvejsopløsning. Først herefter kan stationen sættes til stedbetjening, hvorefter der efterfølgende kan rykkes tilbage mod Kronborgvej. Ovennævnte placeringer skyldes, at sporskifterne er sikret mod utidig omstilling, hvilket indebærer, at sporskifteisolationen skal være fri, før sporskiftet kan omlægges. Tilsvarende gælder, når der rangeres fra værkstedområdet til spor 2.

48 SIN LT 48b-2 Instruks Betjeningsstander for sporskifter/afløbssko Betjeningsstanderen (se ovenfor) er forsynet med 2 knapper mærket "AF" og "PÅ". Når toget holder fri af sporisolationen, trykkes på "AF", hvorved afløbsskoen løftes af, og sporskiftet omstilles. Efter endt rangering placeres toget fri af sporisolationen, hvorefter der trykkes på "PÅ", hvorved afløbsskoen lægges på og sporskiftet stilles tilbage. Nedenstående tegning viser placering af betjeningsstandere og relevante sporisolationer på Grønnehave station. Nøglelås Remisen Sporskifte og afløbssko til remisespor 3/4 kan betjenes her: Spor 2 Sporskifte og afløbssko til remisespor 2 kan betjenes her: Spor 1 Sporisolation Betjeningsstander

49 48c-2 SIN LT Instruks Hillerød og Lyngby De el-stedbetjente sporskifter på værkstedområderne i Hillerød og Lyngby er hver forsynet med 4 betjeningssteder: Fra automatikkasse placeret ved drevet. Fra høj betjeningsstander placeret lidt foran tungespids, til brug ved kørsel modgående. Fra høj betjeningsstander mellem sporene, til brug ved kørsel medgående. På værkstedet i Lyngby er opsat et sæt tryk i værkstedet mellem porte til spor 2 og 3. Betjeningsstederne er forsynet trykknapper for valg af kørselsretning gennem sporskiftet, samt tilhørende gul indikeringslampe, der viser den valgte retning. Sporskifterne er ikke sikret mod utidig omstilling, hvorfor toget skal være fri af sporskiftet, inden det betjenes. I modsat fald risikeres afsporing af toget. Ved fejl/strømsvigt afbrydes sporskiftets sikkerhedsafbryder, der er placeret under automatikkassen, hvorefter sporskiftet kan omstilles med håndsving Høj betjeningsstander og automatikkasse Høj betjeningsstander Automatikkasse ved Trykknapper og indikesporskifte ringslamper for kørselsretning

50 SIN LT 49a-2 Instruks 25 Vending af plan- eller særtog på den fri bane 1. Almindelige bestemmelser I denne instruks bruges udtrykket "vende" om den situation, hvor et tog returnerer til en togfølgestation uden at have kørt hele banestykket igennem. I tilfælde af driftsuregelmæssigheder, infrastrukturarbejder eller efter ønske fra jernbanevirksomheden, kan plan- eller særtog vende ved et holdested på den fri bane. Hvis toget befordrer passagerer, skal det betjenes fra et førerrum i spidsen af toget. 2. Vending optaget i tjenestekøreplanen 2.1 Oplysninger Toget optages i tjenestekøreplanen med henvisning til denne instruks og en bemærkning om, at det fremføres efter reglerne for arbejdstog. Køreplanen indeholder oplysninger om, ved hvilket holdested toget vender Togkontrolanlæg Der skal være foretaget det fornødne, så et indbygget mobilt togkontrolanlæg kan opdateres ved afgang fra holdestedet, hvor der er foretaget førerrumsskift. 3. Vending ikke optaget i tjenestekøreplanen 3.1. Fremgangsmåde Beslutning om at vende et plan- eller særtog på den fri bane tages af FC-lederen eller den instans, der har ansvaret for udgivelse og korrigering af køreplaner

51 49b-3 SIN LT Instruks 25 Toget aflyses og tillyses i stedet som arbejdstog med arbejdsstrækning mellem de togfølgestationer, der begrænser banestykket, hvor toget ønskes vendt, jfr. SR 55 punkt 2.1. Toganmeldelsen indeholder oplysning om, ved hvilket holdested toget vender. Kan en toganmeldelse af tidsmæssige årsager ikke udsendes, underretter stationsbestyreren lokomotivføreren mundtligt umiddelbart inden afgang fra den togfølgestation, der begrænser banestykket. Underretningen må kun gives til den lokomotivfører, der skal køre arbejdstoget 3.2 Togkontrolanlæg Strækninger med faste ATP-anlæg Hvis det mobile togkontrolanlæg på strækninger med faste ATP-anlæg ikke kan opdateres efter førerrumsskift, på holdestedet, må anlægget udkobles. Anlægget skal genindkobles, så snart opdatering er mulig. Når anlægget er genindkoblet, underrettes stationsbestyreren Øvrige strækninger Der forholdes som anført i SR 68 punkt 4. Strækningen mellem Slotspavillonen og Kagerup er inddelt i tre blokafsnit. Vending af tog på denne strækning må kun ske i første blokafsnit efter afgang fra Slotspavillonen hhv. Kagerup Banestykket spærret eller signalgivning hindret Er et banestykke spærret, eller er sporstykket mellem rangergrænsen og stationsgrænsen på nabotogfølgestationen spærret, således at signalgivningen til banestykket, jfr. SR 73 skal hindres, kan der uanset SR 73 på nedenstående betingelser køre TILBAGE

52 SIN LT 49c-1 Instruks 25 arbejdstog på banestykket, når toget vendes på et holdested på den del af banestykket, som er farbart, og kørslen sker efter skriftlig anmeldelse. På et spærret banestykke må der ikke samtidig med arbejdstoget foregå anden kørsel Dækning af arbejdsstedet Mellem holdestedet og arbejdsstedet skal findes et signal, der viser "Stop", jfr. SR 6 punkt 2. Signalet skal kunne ses fra togets standsningssted på holdestedet, hvor der vendes. Findes et eksisterende signal, skal dette i sikringsanlægget hindres i at give en kørtilladelse. Findes der ikke et eksisterende signal, placeres et signal ca. 50 meter efter togets standsningssted. Et til formålet opstillet signal forsignaleres ikke med F-signal, og der opstilles ikke afstandsmærker. Findes der afstandsmærker henholdsvis et F-signal hørende til et hovedsignal, som arbejdstoget ikke skal passere, ugyldiggøres disse. Det samme gælder et eventuelt F-mærke (SR 7 mærke ) på det foregående hovedsignal. Uanset om der anvendes et eksisterende eller et ekstraordinært opsat signal, opstilles der midt i sporet ud for signalet tillige et standsignal "Stop" (SR 16 signal ) for begge køreretninger. 4. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren skal hindre signalgivning til det banestykke, hvor toget kører. 5. Særlige forhold Findes der særlige forhold omkring kørslen, kan disse beskrives i en meddelelse, som i øvrigt henviser til denne instruks. Disse særlige forhold kan for eksempel omfatte forhold vedrørende signalgivning til banestykket, hvor der vendes

53 49d-1 SIN LT Instruks 25 overkørsler, som lokomotivføreren skal betjene overkørsler, som er afbrudt, fordi deres tændsted, men ikke selve overkørslen, passeres af arbejdstoget ugyldiggørelse af signaler og mærker togkontrolanlæg Meddelelsen må ikke indeholde bestemmelser, der afviger eller dispenserer fra forhold i denne instruks, SR eller andre gældende sikkerhedsbestemmelser.

54 SIN LT 49e-1 Instruks 26 Betjening af overgangsanlæg ved arbejdskørsel 1. Baggrund Ved arbejdskørsel forbi et overgangsanlæg kan anlægget registrere fejl, der automatisk modtages hos infrastrukturforvalteren. Ved fejl på anlæg tilkalder infrastrukturforvalteren personale for fejlretning. For at undgå unødige fejl på overgangsanlægget, skal overgangsanlæggets fejlmeldingssystem frakobles som beskrevet i denne instruks. 2. Betjening af overgangsanlægget Betjeningskassen er placeret umiddelbart ved overgangsanlægget og åbnes med kupénøgle. Omskifteren drejes til stilling arbejdskørsel. Det kontrolleres, at lampen Arbejdskørsel samt vejlanternerne blinker. Sporet kan nu befærdes i 4 timer, uden at anlægget melder fejl. Efter endt arbejdskørsel (højst 4 timer) drejes omskiftere atter til stilling Normal. Det kontrolleres, at lampen Arbejdskørsel og vejlanternerne lyser fast, hvilket indikerer, at sporet kan befærdes i yderligere 10 minutter, uden at anlægget melder fejl. Såfremt arbejdskørslen varer mere end 4 timer, skal fejlmeldesystemet frakobles igen efter 4 timer. Illustration af betjeningskasse

55 49f-1 SIN LT Instruks Placering af overgangsanlæg Frederiksværkbanen: Km 24,3 og 27,2 Hornbækbanen: Km 14,3 og 15,4

56 SIN LT 49g-1 Instruks 27 Kørsel med mobilt ATP-anlæg på strækningerne: Hillerød Hundested, Hillerød Tisvildeleje/Gilleleje Helsingør Gilleleje Hillerød - Snekkersten 1. Almindelige bestemmelser Det mobile ATP-anlæg er alene en ekstra sikkerhed i forhold til lokomotivførerens signalobservationer og kørsel. Al kørsel sker efter de ydre signaler. Den ønskede sikkerhed opnås kun når det er korrekt forberedt af lokomotivføreren. 2. Beskrivelse af det mobile ATP-anlæg Det mobile ATP-anlæg er det udstyr i togene, der modtager informationer fra det faste togkontrolanlæg ATP-panel ATP-panelet indeholder - trykknap PASS. STOP - trykknap LØS NØDBR. - lampe ATP FEJL lampe ATP INDE lydgiver( ((())) ) Trykknapperne PASS. STOP og LØS NØDBR. må kun anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren. Det aktive ATP-panel er altid det panel, der er forrest i køreretningen Hovedafbryder Hovedafbryderen skal stå i stilling ATP inde og være plomberet i denne stilling

57 49h-1 SIN LT Instruks 27 Hvis plomben ikke er intakt, når toget skal afgå fra togets udgangsstation, skal stationsbestyreren underrettes. Stationsbestyreren registrerer dette i telegramjournalen og underretter værkstedet ATP-datamat ATP-datamaten anvender fast indkodede togdata, og disse data skal være kendt af lokomotivføreren. I ATP-datamaten registreres - fejl fra det faste togkontrolanlæg og det mobile ATP-anlæg - signalforbikørsler - betjening af ATP-panelet Kontakt til rangering Til ændring fra togkørsel og til rangering er der en Rangerkontakt. Kontakten kan stå i to stillinger - ATP rang fra - ATP rang til. 3. Start af ATP-anlægget 3.1. Selvtest Ved oprigning foretager ATP-anlægget en selvtest af anlægget i ca. 30 sek. Under selvtesten blinker lamperne ATP FEJL henholdsvis ATP INDE roligt, og lydgiveren giver en kort tone. Efter tilfredsstillende selvtest slukker ATP FEJL og ATP INDE tænder. Når der skiftes til andet førerbord foretages ny selvtest.

58 SIN LT 49i-2 Instruks 27 Efter tilfredsstillende selvtest er ATP-anlægget klar, og kørslen kan påbegyndes når der er signal, med op til 40 km/t indtil første Y-balise (ATCbalise), hvor der vil ske opdatering til tilladt strækningshastighed Fejl ved selvtest Hvis der opstår fejl under selvtesten, viser lamperne ATP FEJL fast lys ATP INDE slukket og ATP-anlægget skal genstartes. Er der fortsat fejl, må ATP-anlægget udkobles. Ved udkobling af ATP-anlægget, skal lokomotivføreren underrette stationsbestyreren. 4. Kørsel som tog Ved togkørsel skal ATP-anlægget være indkoblet. ATP-anlægget må kun udkobles, hvis viderekørsel med indkoblet ATPanlæg er umulig; på Hornbækbanen skal kørslen i så fald fortsættes efter SIN LT instruks 64. Ved to eller flere sammenkoblede togsæt skal forreste togsæt i køreretningen have virksomt ATP-anlæg. Ved kørsel på strækningerne: Hillerød Hundested Hillerød Tisvildeleje/Gilleleje Helsingør - Gilleleje Hillerød Snekkersten overvåges det via de udlagte Y-baliser (ATC-baliser), at tog med aktiv ATP ikke overskrider den tilladte strækningshastighed. På strækningen Helsingør Gilleleje sikres det tillige via de udlagte ATP-baliser ved signalerne, at der sker en nødbremsning af tog, der passerer et I- eller U-signal i stop, ligesom der er etableret flankesikring ved U-signalerne

59 49j-1 SIN LT Instruks 27 Det overvåges endvidere, at det mobile ATP-anlæg og det faste ATPanlæg er fejlfrit. ATP-panelet viser fast lys i ATP INDE Hastighed Overskridelse af overvågningshastighed ATP-anlægget giver - ATP driftsbremsning, når den beregnede overvågningshastighed overskrides med 7 km/t - ATP nødbremsning, når den beregnede overvågningshastighed overskrides med 10 km/t. Når togets hastighed igen er under den udregnede overvågningshastighed, ophører drifts- og nødbremsningen automatisk Uregelmæssigheder ved kørsel på ATP-strækningen Helsingør - Gilleleje Viderekørsel efter nødbremsning Når toget efter en nødbremsning er bragt til stilstand, underrettes stationsbestyreren straks med besked om årsagen til nødbremsningen. Grund til nødbremsning kan være - kørsel forbi et signal der viser stop - fejl på ATP-anlægget - fejl på balise Når stationsbestyreren har givet tilladelse til at genoptage kørsel, må trykknap LØS NØDBR. aktiveres, og kørslen kan foregå med maksimalt 40 km/t frem til første hovedsignal..

60 SIN LT 49k-1 Instruks 27 Det er ikke tilladt at genoptage kørslen, før der er modtaget tilladelse fra stationsbestyreren til enten ind-, ud- eller forbirangering, eller der gives tilladelse til viderekørsel fra signalet med underretning om, at der er stillet signal for toget Passage af signal i stopstilling på Hornbækbanen Ind-, ud- og forbirangering Når lokomotivføreren har fået tilladelse til ind-, ud-, eller forbirangering, skal følgende foretages inden kørslen genoptages - toget holder helt stille - lokomotivføreren trykker på PASS STOP og holder den indtrykket, indtil signal og balise er passeret. - toget overvåges med maksimalt 40 km/t, og der skal køres på sigt i henhold til stationsbestyrerens tilladelse. Skal der passeres flere signaler i stopstilling på samme tilladelse, skal PASS STOP holdes indtrykket indtil det sidste signal og balise, der er givet tilladelse til at passere, er passeret. - PASS STOP kan højst holdes indtrykket i 10 minutter Tilbagerykning Har lokomotivføreren af stationsbestyreren fået tilladelse til tilbagerykning, skal dette foregå ved at Rangerkontakt stilles i ATP rang til. Efter endt tilbagerykning stilles Rangerkontakt i ATP rang fra og ATP-anlægget skal startes op. Toget vil herefter kun kunne fremføres med maks. 40 km/t indtil opdatering af ATP-anlægget kan ske ved passage af en efterfølgende Y-balise (ATC-balise) Udkobling af ATP-anlægget Hvis ATP-anlægget skal udkobles, sker det ved hjælp af hovedafbryderen. Ved udkobling af ATP-anlægget skal lokomotivføreren underrette stationsbestyreren, der registrerer dette på formularen Rapport over kørsel med udkoblet ATP, og samtidig underretter værkstedet

61 49l-1 SIN LT Instruks 27 Lokomotivføreren foretager fejlmelding via lokomotivførerrapporten Rangering 4.6. Fejl Al rangering foregår ved, at Rangerkontakt stilles i ATP rang til, og en rød lampe tænder. Når køretøjet kører i ATP rang til, er ATP anlægget ikke aktivt, og rangering foregår uden nogen form for overvågning fra ATP-anlægget. Efter ankomst til en station må der først skiftes til ATP rang til, når rangering er aftalt med stationsbestyreren. Efter endt rangering stilles Rangerkontakt i ATP rang fra og den røde lampe slukker. Toget vil derefter kun kunne fremføres med maks. 40 km/t, indtil opdatering af ATP-anlægget sker ved passage af en efterfølgende Y-balise (ATC-balise) Fejlmeldinger ATP-anlægget skal fejlmeldes til stationsbestyreren med henblik på øjeblikkelig underretning af værkstedet - ved manglende eller fjernelse af plomben på hovedafbryderen - ATP FEJL lyser fast - ATP INDE ikke lyser fast efter selvtest - ATP-anlægget optræder unormalt, f. eks med utilsigtet nødbremsning - ATP-anlægget nødbremser til stilstand, samt at ATP FEJL blinker roligt. Lokomotivføreren udfærdiger tillige normal fejlmelding via lokomotivførerrapporten.

62 SIN LT 49m-1 Bilag 1 Instruks 27 Oversigt over ATP-panelet i forskelle kombinationer Hændelse Alvorlig fejl Forbigående fejl Mindre fejl Signalforbikørsel Underret stationsbestyreren X X X, Hvis lokomotivføreren ikke kender årsagen til fejlen X Hvordan reagerer ATP-anlægget + forholdsregler ATP-nødbremsning til stilstand Efter stilstand skal ATP forsøges genstartet ATP-nødbremsning til stilstand Efter stilstand Under kørsel pga. tryk på trykknapperne ATPnødbremsning til stilstand Efter stilstand Trykknap PASS STOP Trykknap LØS NØDBR. Må anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren Må anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren Lampe ATP FEJL Lyser fast (i begge førerborde) Lyser fast (i begge førerborde) Lyser fast Roligt blink Hurtigt blink Lyser fast Roligt blink Lampe ATP INDE Slukket Slukket Lyser fast Lyser fast Lyser fast Lyser fast Lyser fast Lydgiveren Lang tone Kort tone Kort tone Kort tone

63 49n-1 SIN LT Instruks 27 Hændelse Kørsel ind i nødbrems ningskurven Ved opstart Underret stationsbestyreren Hvordan reagerer ATP-anlægget + forholdsregler ATP-nødbremses indtil hastigheden er nede på overvågningshastighed Hastigheden igen OK Selvtest Tilfredsstillende selvtest Ikke tilfredsstillende selvtest. ATP skal forsøges startet igen Trykknap PASS STOP Trykknap LØS NØDBR. Lampe ATP FEJL Lam pe ATP INDE Fast lys Fast lys Sluk- Fast kes lys Roligt Roblink ligt blink Sluk- Fast kes lys Fast lys Sluk kes Lydgiveren Kort tone Kort tone

64 SIN LT 49o-1 Instruks 27 Bilag 2 Oversigt over placering af Y- baliser Der er placeret Y-baliser (ATC-baliser) med henblik på opdatering af togenes mobile ATP-anlæg med tilladt maksimal strækningshastighed på de enkelte strækninger i følgende omfang: Hillerød - Hundested (ved udkørsel fra følgende stationer): Hillerød Skævinge (begge retninger) Frederiksværk (begge retninger) Hundested Hillerød Tisvildeleje/Gilleleje (ved udkørsel fra følgende stationer): Hillerød Kagerup (alle tre retninger) Helsinge (begge retninger) Vejby (mod Helsinge) Tisvildeleje Gilleleje Helsingør Gilleleje (ved udkørsel fra følgende stationer): Grønnehave (begge retninger) Hornbæk (begge retninger) Firhøj (begge retninger) Gilleleje

65 49p-1 SIN LT Instruks 27 Hillerød Snekkersten (ved udkørsel fra følgende stationer): Hillerød Fredensborg (begge retninger) Snekkersten

66 SIN LT 49q-4 Instruks 28 GSM-R Strækningsradio 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Definitioner Hvor intet specifikt er nævnt, gælder denne instruks for kommunikation via GSM-R strækningsradio under fællesbetegnelsen radio Særligt for GSM-R GSM-R Voice betegner den del af GSM-R systemet, der transmitterer tale og tekstbeskeder Anvendelse GSM-R anvendes altid, når den banestrækning toget eller rangertrækket befinder sig på og trækkraften begge er udstyret hermed. I øvrige tilfælde anvendes mobiltelefon Formål Radioen er det primære kommunikationsmiddel til - sikkerhedsmeldinger, jf. SR 32 - trafikinformation til togets lokomotivfører - andre samtaler mellem stationsbestyrer og lokomotivføreren. Radioen kan desuden anvendes til gennemstilling af samtaler mellem tog og almindelig mobil- eller fastnettelefon samt til udveksling af tekstmeddelelser. Sikkerhedsmeldinger har fortrinsret for øvrig anvendelse af radioen Begrænsninger - Radioen må kun benyttes til kontakt med stationsbestyreren - De indkodede numre må ikke udleveres til uvedkommende - Tekstbeskeder må kun skrives og læses, når toget holder stille

67 49r-4 SIN LT Instruks Identifikation Ved opkald på radioen skal lokomotivføreren identificere sig med tognummer samt geografisk placering. For eksempel: Tog i Frederiksværk Tog mellem Helsinge og Vejby Stationsbestyreren skal ved udveksling af sikkerhedsmeldinger sikre, at der er overensstemmelse mellem det nummer, der vises på skærmen, og det af lokomotivføreren mundtligt oplyste tognummer Alle-kald Stationsbestyreren kan udsende alle-kald, som høres i samtlige enheder, der er tilmeldt/registreret på den pågældende strækning. Endvidere kan tekstmeddelelser ved kombination med alle-kald udsendes til samtlige tog, der er tilmeldt/registreret på den pågældende strækning Betjening For betjening af radioudstyret henvises til de relevante betjeningsforskrifter. 2. Særlige bestemmelser for GSM-R 2.1. Registrering Tog Lokomotivføreren skal inden der indledes kørsel som tog sikre, at toget er eller bliver korrekt registreret på GSM-R-netværket. Et igangværende nødopkald må dog ikke afbrydes for registrering af toget på et nyt netværk.

68 SIN LT 49s Rangertræk og materiel under klargøring Instruks 28 Rangertræk og materiel under klargøring skal være registreret med materielnummer eller tognummer med foranstillede 9-taller. Uanset, at der er tale om rangerbevægelser, skal registrering foregå som togkørsel Fejl under registrering Kan lokomotivføreren eller den, der klargør toget/rangertrækket, ikke registrere dette med det korrekte nummer, underrettes Stationsbestyreren. Stationsbestyreren kan eventuelt tildele toget/rangertrækket et nyt nummer Afregistrering Tog og rangertræk Når et tog eller rangertræk har afsluttet sin kørsel, skal den, der kører henholdsvis nedrigger toget, afregistrere det Fejl under afregistrering Kan lokomotivføreren eller den, der nedrigger toget/rangertrækket, ikke afregistrere dette, underrettes stationsbestyreren, der foretager tvangsafregistrering jf. betjeningsvejledningen Tekstmeddelelser (SMS) Følgende fastetekstmeddelelser kan benyttes: Dansk F-bane 0 Test 1 Mangler signal for viderekørsel 02 Ønsker samtale med LKI-vagt 03 LKF forlader førerrum 04 - Koblingsproblemer 05 Klar til afgang 6 Manglende færdigmelding

69 49t-4 SIN LT Instruks 28 7 Nedsat hastighed 08 Tidstab -indøvelse 09 TGF samtale ønskes 10 LKF klar til at genoptage kørsel 11 Telefonomstilling ønskes 12 Tog dårligt kørende Herudover kan tekstmeddelelser frit sammensættes og udveksles mellem stationsbestyrer og lokomotivfører. Radioen må ikke anvendes til private tekstmeddelelser. Tekstmeddelelser har udelukkende orienterende karakter og må ikke anvendes til sikkerhedsmeldinger Nødopkald En lokomotivfører, som modtager et nødopkald enten specifikt til toget eller til en gruppe af tog, skal straks nedsætte hastigheden til højst 40 km/t og køre på sigt, indtil yderligere forholdsordrer er modtaget fra stationsbestyreren Særlige forhold Hillerød station Lokaltogs GSM-R udstyr er tilknyttet fjernbanenettet, og nødopkald fra denne radio kan modtages og besvares af TCC Nord (Banedanmark) men S-tog eller andre køretøjer med S-bane GSM-R udstyr kan ikke høre nødopkald fra Lokaltog. Når lokomotivføreren foretager et nødopkald via GSM-R radioen og toget befinder sig i nærheden af Hillerød, vil han komme i kontakt med TCC Nord. Trafiklederen vil om nødvendigt genudsende nødopkaldet til S-tog og andre relevante på S-bane radio netværket. 3. Uregelmæssigheder TILBAGE Bliver radioen uvirksom eller fejlbehæftet, anvendes mobiltelefon til udveksling af meldinger. 4. Logning af radiokommunikation Radiokommunikationen på strækningsradioen optages løbende på centralt loganlæg.

70 SIN LT 49u-3 Betjeningsvejledning GSM-R strækningsradio Instruks

71 49v-1 SIN LT Instruks 29

72 SIN LT 49x-1 Instruks

73 49y-1 SIN LT Instruks 29

74 SIN LT 49z-1 Tømning og evakuering af tog Instruks Tømning af tog Ved nedbrud på toget eller fejl på infrastruktur, hvor toget ikke kan køre videre, skal toget tømmes for passagerer. Tømningen indledes så vidt muligt først, når viderebefordringen er klar. Tømning skal i muligt omfang ske ved perron eller tæt på vej Tilladelse til tømning Når FC har sikret sig: - at det tog som ikke kan eller skal køre videre er meldt eller erklæret nedbrudt - at sporspærring er etableret giver FC lokomotivføreren tilladelse til tømning af toget Nabospor uden for perron Tømning væk fra nabospor Er der ved siden af det tog, som skal tømmes nabospor, hvor der forekommer togkørsel, skal toget primært søges tømt til den side, der vender væk fra nabosporet. FC skal underrette tog i nabosporet om tømningen Tømning mod nabospor Kan tømning kun ske over nabosporet, skal dette spærres. FC sikrer sig, at nabosporet er spærret inden tilladelse til tømning gives

75 49aa-1 SIN LT Instruks Evakuering af tog Ved uheld, hvor passagererne er i fare (brand, røgudvikling, kemikalieudslip m.m.), skal toget evakueres hurtigst muligt. Når FC har sikret sig: - at det tog som ikke kan eller skal køre videre er meldt eller erklæret nedbrudt - at sporspærring er etableret giver FC lokomotivføreren tilladelse til evakuering af toget Nabospor uden for perron Evakuering væk fra nabospor Er der ved siden af det tog, som skal evakueres, nabospor, hvor der forekommer togkørsel, skal evakuering af toget primært ske til den side, der vender væk fra nabosporet. FC skal underrette tog i nabosporet om evakueringen Evakuering mod nabospor Kan evakuering kun ske over nabosporet, skal dette spærres. FC sikrer sig, at nabosporet er spærret inden tilladelse til evakuering gives Akut evakuering Er det ikke muligt at få forbindelse med FC, eller tillader en overhængende faresituation ikke, at der først træffes aftale med FC, skal lokomotivføreren evakuere toget.

76 SIN LT 49ab-1 Instruks 30 FC skal efterfølgende forsøges underrettet. Er det ved akut evakuering ikke umiddelbart muligt gennem FC at få nabospor spærret, skal lokomotivføreren forsøge tog i nabospor standset indtil sporspærring er etableret. FC skal efterfølgende forsøges underrettet og FC skal sikre sig, at nabosporet spærres ved akut evakuering, samt at tog på vej standses. 3. Forholdsregler ved brand I tilfælde af brand skal lokomotivføreren vurdere, om det er muligt at slukke ilden, og i givet fald gøre det. Vurderer lokomotivføreren, at det ikke umiddelbart er muligt at slukke ilden, skal han først og fremmest sørge for togets evakuering. Lokomotivføreren skal inden toget forlades sikre, at dette ikke kan komme i bevægelse. Lokomotivføreren underretter så vidt muligt via højttaleranlægget passagererne om, hvad der skal ske. Lokomotivføreren skal underrette FC, hvis der er passagerer eller alvorligt tilskadekomne, der ikke kan forlade det uheldsramte tog. Passagererne skal hurtigst muligt ledes væk fra stedet, hvor der er brand eller røg. Lokomotivføreren skal underrette FC om, i hvilken retning passagererne ledes væk fra toget. Evakuering skal ske således, at passagererne bliver mindst muligt udsat for at skulle bevæge sig i områder, hvor der er brand eller røg. Ved brand eller røgudvikling på ydersiden af toget, skal passagererne ledes forbi brandstedet inde i toget

77 49ac-1 SIN LT Instruks Andet jernbanepersonale Hvis andet personale opdager eller underrettes om brand, røgudvikling eller kemikalieudslip, skal lokomotivføreren straks underrettes. Togpersonale, togrevisor eller andet jernbanepersonale skal assistere lokomotivføreren efter dennes anvisninger ved tømning og evakuering af tog. 5. Færden ad spor Bliver det i forbindelse med tømning eller evakuering af tog nødvendigt, at passagererne færdes ad sporet, må dette kun ske under ledsagelse af jernbanepersonale og efter etablering af en sporspærring. 6. Viderebefordring Viderebefordring foranlediges af FC. 7. Afslutning Når tømning eller evakuering er afsluttet underretter lokomotivføreren FC.

78 SIN LT Bestemmelser for prøvetog 49ad-1 Instruks Almindelige bestemmelser 1.1.Tilladelse Prøvekørsler efter denne instruks, kræver tilladelse fra Lokaltog Sikkerhed. Det skal af toganmeldelsen fremgå, at der er tale om prøvetog, og efter hvilke sikkerhedsbestemmelser eller dispensationer der køres. 2.Betingelser for prøvekørsler Udover de særlige betingelser som fremgår af en supplerende sikkerhedsbestemmelse eller tilladelse gælder de generelle krav i punkt Generelle krav Der skal anvendes signal Kør og Kør igennem for prøvetogene, hvis dette er hensigtsmæssigt for prøvekørslerne, samt i øvrigt jf. SIN. Andet kan aftales mellem prøvetogslederen og stationsbestyreren. Ved fare for infrastruktur og/eller materiel har prøvetogslederen ansvaret for at indstille prøvekørslerne. Trækkraftenheder, som ikke skal benyttes i prøvetogene, skal være fjernet fra prøvestrækningen, inden prøvekørslerne påbegyndes. Prøvetog må ikke befordre passagerer under prøvekørsler. Lokomotivføreren skal have erfaring med prøvetogskørsler. Prøvetog skal ledes af en prøvetogsleder, som repræsenterer den ansvarlige jernbanevirksomhed under prøvekørslerne. 3.Prøvetogslederens forhold 3.1.Ansvar Prøvetogslederen har ansvaret for, at materiellet opfylder de tekniske krav, som gælder for materiellet ved den pågældende prøvekørsel. Prøvetogslederen skal sikre sig, at der ikke befinder sig andet materiel på prøvestrækningen, end det der er nødvendig for prøvekørslen. Prøvetogslederen er ansvarlig for, at lokomotivføreren er orienteret om særlige forhold i forbindelse med prøvekørslen, herunder indholdet af eventuelle dispensationer. Skal der arbejdes under prøvetoget, har prøvetogslederen ansvaret for, at bestemmelserne i SR 33 overholdes. Prøvetogslederen er normalt bremseprøver ved prøvetoget. Prøvetogslederen udfylder bremseseddel for prøvetoget, når dette kræves. 4.Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren må udelukkende være beskæftiget med at fremføre prøvetoget og må ikke varetage anden kommunikation end den, der er nødvendig for at fremføre prøvetoget. Alle hastighedsnedsættelser skal overholdes.

79 49ae-1 SIN LT Instruks 31 5.Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren skal sikre stationsafstand foran og efter et prøvetog. Automatiske driftsformer må ikke være indkoblet på den banestrækning, prøvetog er anmeldt til at køre på

80 SIN LT 49af-3 Instruks Ledig

81 50-2 SIN LT Instruks 41 Forsignalering af I-signalet til Hundested Kør med begrænset hastighed (SR signal 6.5.6) i indkørselssignalet til Hundested forsignaleres altid med Hovedsignalet viser kør eller kør igennem (SR signal 7.2.3), uanset at den tilladte hastighed fra I-signalet kun er 40 km/t eller derunder.

82 SIN LT 51-2 Instruks 42 Togs afgang fra Hundested station Betjening af overkørsel 106 Lokomotivføreren skal tænde overkørsel 106 Overdrevsvej umiddelbart før togets afgang. Overkørselsanlægget tændes med fjernbetjening. Betingelser for at kunne tænde overkørslen For at kunne se, hvornår der er fastlagt en udkørselstogvej, og det derved er muligt at aktivere overkørslen med fjernbetjeningen, er der etableret en lampe, som er placeret mellem spor 1 og 2. Lampen er udformet som en lodret hvid stribe lys. Når denne lampe lyser, kan overkørselsanlægget tændes med fjernbetjeningen. Tænding af overkørslen Når fjernbetjeningen til overkørslen aktiveres, slukker den hvide lampe, så længe der trykkes på knappen på fjernbetjeningen. Lampen vil atter lyse, når knappen slippes.dette viser, at overkørselsanlægget har modtaget tændeimpulsen, og overkørslen vil gå i gang, når betingelserne for tænding er opfyldt. Bilisttid Overkørslen er forsynet med bilisttid på 30 sekunder, hvorfor overkørslen ikke nødvendigvis vil gå i gang umiddelbart efter tryk på fjernbetjeningens knap. I sådanne tilfælde vil tændingen blive magasineret og komme til udførelse, når bilisttiden er udløbet

83 52-2 SIN LT Instruks 43 Hundested. Dværgsignal D I vestenden af stationen er der opstillet et Dværgsignal D4, der kun kan vise forbikørsel forbudt (normal- og dækstilling) eller signal annulleret. Dværgsignalet gælder for al rangering fra pladsen til spor 1 eller 2. Tilladelse til rangering vises ved signal annulleret. Dværgsignal D4 kan kun annulleres ved, at stationen sættes på stedbetjening, enten fra FC eller fra nødbetjeningspult. 2.0 Ved kørsel fra spor 1 eller 2 i retning mod overkørsel 106 Overdrevsvej, skal der standses senest ved SR mærke Stop for U-signal. 3.0 Kørsel forbi SR mærke 17.13, må kun ske med tilladelse fra stationsbestyreren.

84 SIN LT 53-2 Instruks 44 Ledig

85 54-3 SIN LT Instruks 45 Kørsel mellem Hundested station og havn. 1.0 Almindelige bestemmelser: Sporstykket mellem sporskifte 03 og Rørvigfærgens perron, betragtes som havnebane, og al kørsel på denne foregår som rangering med højst 15 km/t. Det højst tilladte akseltryk er 22,5 tons Kørsel til og fra havnen sikres ved hjælp af rangertogveje. Dette sikrer, at der kun kan være ét rangertræk på havnebanen ad gangen. Kan rangertogvejene ikke anvendes, skal stationsbestyreren inden tilladelse til kørsel til havnen gives, sikre sig, at havnebanen er fri 2.0 Bestemmelser for rangering: Indstillet rangertogvej og tilladelse til at foretage rangering på havnebanen vises ved signal forsigtig forbikørsel tilladt. Forinden rangertrækket afgår fra stationen, skal rangerlederen igangsætte overkørsel 107 (Læssevejen). Der må ikke efterlades vogne på havnebanen. Alle tog fra havnen skal ved tilbagekomsten til stationen standse senest ved SR mærke Stop for U-signal.

86 SIN LT Overkørselsanlæg: På havnebanen findes følgende overkørsler: Instruks 45 Ovk. nr.: Vejnavn / gadenavn: Sikret ved: Bemærkninger 107 Læssevejen Bomanlæg 108 Nørregade Bomanlæg Ovk. 108 og 109 tændes af 109 Strandvejen Bomanlæg rangerleder inden afg. fra havnen 3.1. Betjeningsvejledning for overkørselsanlæg 107 (Læssevejen) til / fra havnen i Hundested: Til havnen: Overkørselsanlægget tændes manuelt i betjeningskassen (B 2) på stationsbygningen eller i betjeningskassen (B 3) på perron 2. Slukning af anlægget kan foretages fra B 2, så længe havnesporet ikke er besat Fra havnen: Overkørselsanlægget tændes automatisk af rangertrækket. Betjeningskassen (B 1) er placeret ved relæskabet nær overkørselsanlægget, hvor betjening for tænding og slukning kan foretages. Viser dværgsignal D 3 forbikørsel forbudt, skal rangerlederen slukke anlægget manuelt i B 1, og når indkørsel er mulig igen tænde anlægget i B 1.

87 56-1 SIN LT Instruks 46 Frederiksværk rangering ved stålvalseværket 1.0 Indledning Rangering mellem stålvalseværkets sporareal og Frederiksværk station må kun udføres af personale fra sikkerhedsgodkendt operatørselskab. Højeste tilladte hastighed 15 km/t, højst tilladte akseltryk 22,5 tons. 2.0 Tilladelse til rangering. Forinden rangeringen påbegyndes, skal rangerlederen indhente tilladelse hos stationsbestyreren til at rangere ind i spor Rangeringens udførelse. Når stationsbestyreren har indkoblet stedbetjening af sporskifterne i område 2 og bekræftet overfor rangerlederen, at han har tilladelse til rangering, foregår al rangering til/fra spor 3 på rangerlederens ansvar. Rangerlederen kan nu omstille sporskifte 06 via stedbetjeningskontakten ved sporskiftet. Herved fjernes afløbsskoen og sporskifte 06 omstilles, således at det står til kørsel fra stålvalseværkets sporområde og til spor 3, og det tilhørende DV-signal skifter til signal annulleret Når rangerlederen har kontrolleret, at afløbsskoen er fjernet, og DVsignalet viser signal annulleret, samt at rangervejen er fri i hele sin udstrækning, må rangertrækket køre i spor 3. Rangerlederen skal være opmærksom på, at stedbetjeningskontakten ikke må benyttes, så længe der foregår rangering henover sporskiftet, da dette kan medføre afsporing. Forinden rangeringen meldes afsluttet, og rangertrækket er kørt tilbage på stålvalseværkets sporområde og er fri af afløbsskoen, omstiller rangerlederen sporskifte 06 til normalstilling, således at det ikke står til kørsel til stålvalseværkets sporområde, hvorved afløbsskoen lægges på i dækningsstilling og DV-signalet skifter til forbikørsel forbudt.

88 SIN LT 57-1 Instruks Melding om rangeringens afslutning. Når rangerlederen har sikret sig, at sporskifte 06 er retstillet, at afløbsskoen er i dækningsstilling og DV-signalet viser forbikørsel forbudt, meldes rangeringen afsluttet til stationsbestyreren.

89 58-1 SIN LT Instruks 47 Placering af SR mærke 11.5 på Frederiksværkbanen Som følge af optimeret bremsetabel på Frederiksværkbanen er SR mærke 11.5 (pilmærke) placeret i mindre afstand end 750 m før overkørslen. De skærpede bremsekrav til togene fremgår af strækningens bremsetabel i TIB.

90 SIN LT 59-1 Instruks 48 Ledig

91 60-1 SIN LT Instruks Ledig

92 SIN LT 61-2 Instruks 51 Kagerup. Signal Kør til kobling 1. Almindelige bestemmelser På Kagerup station er sikringsanlægget indrettet til signalgivning til besat spor. Det betyder, at der fra stationens indkørselssignaler i køreretningen fra Tisvildeleje og fra Gilleleje kan vises Kør til kobling, uanset at sporet er besat. Signalet vises således: Signalplacering på Kagerup station i øvrigt; se tegning side Lokomotivførerens forhold Signal Kør til kobling fra et I-signal i Kagerup (brandgul over grøn med en lysende hvid tværbjælke under baggrundspladen), betyder: 1. Frit til togvejens endepunkt 2. Stands på stationen

93 62-2 SIN LT Instruks Den tilladte (lavest forekommende) hastighed i stationens indkørselsende gælder fra I-signalet. Hastigheden er - 40 km/t eller derunder - som angivet i TIB, sikkerhedscirkulære eller særlig meddelelse 4. Togvejen har ingen sikkerhedsafstand og er væsentlig kortere end andre togveje for samme køreretning 5. Sporet umiddelbart efter togvejens endepunkt er besat af det tog, der skal kobles til 6. Togvejens endepunkt er markeret af SR mærke Stop for kobling Efter standsning ved mærke SR mærke17.13 må toget rangere forsigtigt til sammenkobling. 3. Stationsbestyrerens forhold Signal Kør til kobling anvendes primært for tog, som skal kobles til tog, der allerede holder i sporet. Signalet kan også anvendes, uden at der skal kobles. Sporbenyttelsen kan anvendes valgfrit uden videre.

94 SIN LT 63-1 Instruks 52 Overkørsel 08 Kildeportvej 1.0 Der gælder følgende særlige forhold vedrørende betjening af overkørslen 1.1. Tog fra Hillerød Overkørslen fungerer som et normalt fribaneanlæg Tog fra Kagerup Overkørselsanlægget igangsættes kun automatisk, såfremt AMsignalet (Skg) viser Kør Passage af AM-signal i stilling stop For at sikre, at overkørslen fungerer normalt for efterfølgende tog, skal følgende iagttages: Hvis AM-signalet, (efter særskilt tilladelse) må passeres i stilling stop, skal lokomotivføreren foretage en manuel annullering af den magasinerede tændimpuls og efterfølgende en manuel tænding af overkørselsanlægget således: Annullering af tændimpuls 1. Standse toget foran slukkesensorerne ved overkørslen: 2. I betjeningskassen ved overkørselssignalet stilles drejeomskifteren på Afbrudt i to sekunder 3. Drejeomskifteren stilles tilbage til Normal

95 64-2 SIN LT Instruks Manuel tænding af overkørselsanlægget 1. Når toget er kørt frem, så at to aksler har passeret slukkesensorerne, tændes overkørslen ved tryk på tænding og ned i betjeningskassen. Overkørselsanlægget starter og bommene går ned, hvorefter der vises hvidt blink i kontrol i betjeningskassen, mens overkørselssignalerne vil vise overkørslen ikke sikret. 2. Toget rangeres over overkørslen, jfr. SR 11, 2. og over- kørslen slukker normalt. TILBAGE

96 SIN LT 65-3 Gilleleje rangering til og fra spor 10 og spor Indledning Instruks 53 Rangering mellem spor 10 og spor 11 og Gilleleje stations øvrige spor må kun udføres af personale fra sikkerhedsgodkendt jernbanevirksomhed/ entreprenørvirksomhed eller infrastrukturforvalter. Højeste tilladte hastighed 15 km/t, højst tilladte akseltryk 20 tons. 2.0 Tilladelse til rangering. Forinden rangeringen påbegyndes, skal rangerlederen indhente tilladelse hos stationsbestyreren til at rangere til eller fra spor 10 hhv Rangeringens udførelse. Når stationsbestyreren har indkoblet stedbetjening af sporskifterne i område 1 og 2 og bekræftet overfor rangerlederen, at han har tilladelse til rangering, foregår al rangering til/fra spor 10 hhv. 11 på rangerlederens ansvar. Rangerlederen kan nu omstille sporskifte S05 og sporskifte/afløbssko S04a/b/c via stedbetjeningskontakter ved sporskifterne. Sporskifte S05 er et enkelt sporskifte beliggende mellem spor 10 og spor 11. Sporskifte S04c er et enkelt sporskifte beliggende mellem spor 3 og spor 10. Afløbssko S04a ligger i spor 10, afløbssko S04b ligger i spor 11. = stedbetjeningskontakt Uddrag af sporplan for Gilleleje

97 66-3 SIN LT Instruks 53 Når rangerlederen har kontrolleret, at afløbsskoene er fjernet, må rangertrækket køre i spor 10 hhv. 11. Rangerlederen skal være opmærksom på, at stedbetjeningskontakten ikke må benyttes, så længe der foregår rangering henover sporskiftet/afløbsskoene, da dette ikke er udstyret med sikring mod utidig omstilling, og derfor kan medføre afsporing. Forinden rangeringen meldes afsluttet, skal evt. efterladte køretøjer være placeret bag ved afløbsskoene i spor 10 hhv. 11, og sporskifte S04c skal være omlagt til kørsel mod spor Melding om rangeringens afslutning. Når rangerlederen har sikret sig, at sporskifte S04c er stillet til kørsel mod spor 3 og afløbsskoene i spor 10 hhv. 11 er tilbage i dækningsstilling, meldes rangeringen afsluttet til stationsbestyreren.

98 SIN LT 67-2 Instruks 54 Kørsel på GDS-strækningen Slotspavillonen - Kagerup 1.0 Almindelige bestemmelser De generelle bestemmelser for kørsel på strækninger med systemblokanlæg findes i SIN LT, instruks Strækningen Slotspavillonen - Kagerup For strækningen Slotspavillonen Kagerup gælder herudover flg: Banestykket mellem togfølgestationerne Slotspavillonen og Kagerup er opdelt i tre blokafsnit ved AM-signaler, se tegning herunder. Ved udkørsel fra Slotspavillonen hhv. Kagerup fastlægges blokretningen for hele banestykket, d.v.s. alle tre blokafsnit. AM-signalerne i AM-stationerne Gribsø og Skovhøjen kan af FC sættes på stop og spærres i denne stilling. Spærringen gælder begge køreretninger, ligesom den efterfølgende fjernelse af signalspærringen ligeledes gælder begge køreretninger. 3.0 Kørsel med arbejdstog og arbejdskøretøjer Skal et arbejdstog eller arbejdskøretøj kun køre i det nærmest en station liggende blokafsnit, skal denne kørsel normalt foregå ved signalgivning for først udkørsel, siden indkørsel til samme station

99 68-1 SIN LT Instruks 54 Skal et arbejdstog eller arbejdskøretøj køre i flere blokafsnit, men ikke gennemkøre hele banestykket, skal stationsbestyreren spærre samtlige AM-signaler i stilling stop, indtil kørslen er meldt afsluttet. 4.0 Efterladte vogne efterfølgende passage af et AM-signal 4.1 Lokomotivførerens forhold En lokomotivfører for et tog, der har måttet efterlade vogne i et blokafsnit, må ikke passere et efterfølgende AM-signal, uanset at signalet viser kør - uden at have underrettet FC om de efterladte vogne, samt - uden at have fået særskilt tilladelse fra FC til at passere AM-signalet Bliver det nødvendigt at afbryde den gennemgående bremseledning i toget og efterfølgende befordre vogne efter slutbremsen, skal lokomotivføreren ligeledes underrette FC om dette, jfr. SR Stationsbestyrerens forhold Inden stationsbestyreren giver nævnte tilladelse, skal stationsbestyreren: - sikre sig, at alle AM-signaler på det pågældende banestykke holdes spærret i stopstilling - standse et eventuelt efterfølgende tog i blokafstand, og give lokoføreren pålæg om ikke at genoptage kørslen, før stationsbestyrerens tilladelse hertil foreligger - sikre sig, at U-signalet på den bagved toget beliggende station holdes på stop, og at en eventuel magasineret udkørselstogvej fjernes - sikre sig, at Auto-drift, herunder AG-drift, ikke er indkoblet i hverken sikrings- eller fjernstyringsanlæg på de to togfølgestationer, der begrænser det pågældende banestykke - foretage en nødopløsning af indkørselstogvejen, inden der må gives toget tilladelse til indrangering.

100 SIN LT 69-1 Instruks 55 Ledig

101 70-1 SIN LT Instruks 56 Ledig

102 SIN LT 71-4 Instruks Ledig

103 72-4 SIN LT Instruks 61 Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st. 1.0 Almindelige bestemmelser Forbindelsessporet mellem Grønnehave og Helsingør station er et Lukket blokafsnit, som via gentagelsspærren registrerer tog, der fra Grønnehave på signalgivning fra stationens U-signal kører ud i blokafsnittet, og som atter frigives i forbindelse med opløsningen af indkørselstogvejen på Grønnehave station for et tog fra Helsingør. Blokafsnittet påbegyndes ved Grønnehaves U-signal og afsluttes ved Grønnehaves I-signal ved returkørslen fra Helsingør (lukket blok). Krydset Jernbanevej/Færgevej er sikret ved gadesignalanlæg med togprogram (jfr. instruksens pkt. 3) og overkørslerne på begge sider af posthuset er dækket med bomme. Fodgængerovergangene ved posthuset og ved busterminalen er dækket med Røde mænd og advarselsklokker. Lokaltogs standsningssted Helsingør station (spor 4) er et holdested uden dækningssignaler beliggende på Lokaltogs A/S egen infrastruktur. Infrastrukturforvaltergrænsen mod det tilstødende spor P 2 på Banedanmarks infrastruktur på Helsingør station er markeret med SRmærke Stop for farepunkt med teksten Kald kmp for begge køreretninger. 2.0 Instruks for kørslen på forbindelsesporet Kørehastigheden mellem Grønnehave og Helsingør må ikke overstige 15 km/t. Fløjtesignal Giv agt skal afgives, når vejfarende færdes på eller nær ved sporet. Lygteføringen suppleres med roterende GULT LYS, når dette er mu- ligt. I øvrigt påhviler det under kørsel på forbindelsessporet alt tjenestegørende personale at udvise den størst mulige agtpågivenhed, for at sikre kørslen for såvel tog som vejfarende trafik.

104 T SIN LT 73-2 Instruks Kørsel fra Grønnehave til Helsingør st. Tilladelse til kørsel fra Grønnehave gives via signalgivningen. Efter ankomst til spor 4 i Helsingør skal lokomotivføreren give radiomelding om dette til FC Forholdsregler under uregelmæssigheder Manglende mulighed for signal kør i U-signalet: Når U-signalet mod Helsingør ikke kan vise kør, skal toget udrangeres efter reglerne i SR 46, og lokomotivføreren skal underrettes om at køre på sigt til standsningsstedet ved Helsingør station. Maksimal hastighed er 15 km/t Kørsel fra Helsingør st. til Grønnehave Inden afgang fra Helsingør st. skal lokomotivføreren hos FC indhente tilladelse til kørsel til Grønnehave st

105 74-2 SIN LT Instruks Beskrivelse og betjening af gadesignalanlæg (bomme) og fodgængerovergange 3.1. Anlæggets opbygning. Anlægget er opbygget som ét anlæg men med 3 adskilte zoner. Zone 1: Dækker fodgængerovergang ved busterminalen samt bom ved P & T parkeringen. Ved kørsel mod Grønnehave er kontrollampen placeret ved P&T parkeringen. Ved kørsel fra Grønnehave er kontrollampen placeret på en stander ved P & T med dublering på den ene stander ved fodgængerovergangen. Zone 2: Dækker fodgængerovergangen ved posthuset samt bom og signalet ved postgaragerne. Kontrollampen er placeret på en stander ved postgaragen visende mod begge køreretninger. Zone 3: Dækker gadesignalerne Havnegade/Færgevej. Kontrollampen er placeret på en stander på hjørnet ved Helsingør station visende mod begge køreretninger Tænding af anlægget. Lokomotivføreren er ansvarlig for at anlægget igangsættes. Tænding af anlægget sker fra radiosenderen på togets førerplads under kørslen mod henholdsvis fra spor 4 på Helsingør st. Manuel betjening sker fra en nøglekontakt på Havnepladsen, samt på perronen ved spor 4 på Helsingør station Signalbetydning Slukket lampe: Intet togprogram Fast hvidt lys: Togprogrammet er i gang, men et af de overvågede objekter er defekt. Hvidt blink: De overvågede objekter er i orden.

106 SIN LT 75-2 Instruks 61 Da klokkernes funktion ikke overvåges, skal lokomotivføreren være opmærksom på krydsende fodgængere i den enkelte overgang Kontrol for aktivering af togprogram. Når tænding af togprogrammet er sket, vises fast hvidt lys i kontrollamperne mod toget. Gadesignalanlægget (zone 3) er sikret, når blinkende, hvidt lys vises i denne zones kontrollamper. Den øvrige del af anlægget (zone 1 og 2) er sikret, når blinkende hvidt lys vises i hver af disse zoners kontrollamper Uregelmæssigheder Hvis den enkelte zone ikke kan sikres, skal toget fremføres med fornøden forsigtighed evt. under brug af fløjten. Hvis togprogrammet ikke kan aktiveres, følges gadesignalanlæggets visning for vejtrafik i samme køreretning, og toget rangeres med forsigtighed gennem gadekrydset med speciel agtpågivenhed over for svingende vejtrafik

107 76-2 SIN LT Instruks 61

108 SIN LT 77-3 Instruks Kørsel fra/til Banedanmarks depotspor til/fra Hornbækbanen 5.1. Generelt Der er indgået aftale mellem Lokaltog A/S og Banedanmark om, at kørslen over infrastrukturgrænsen skal foregå efter bestemmelserne i nærværende instruks. Bestemmelserne anvendes såvel ved fast kørsel med enkelte af Lokalbanens persontog, der har behov for at trække frem i spor P 2 for at få tilstrækkelig perronlængde ved kørsel med 2 togsæt samt ved egentlig overlevering af tog/arbejdskøretøjer på Helsingør st. Det påhviler FC Hillerød på forhånd at koordinere evt. anvendelse af spor P 2 ved indhentning af Helsingør kommandoposts godkendelse af periodiske arbejdsplaner hhv. ad hoc toganmeldelser samt underretning om bortfald af behov for aftalt anvendelse af spor P Bestemmelser for udførelse af kørslen Kørslen sker som rangering. Hvis der ikke medgivet særskilt rangerleder, fungerer lokomotivføreren tillige som rangerleder Rangerlederens forhold Inden passage af SR-mærke ( Kald kmp ) indhentes tilladelse til den videre rangering hos Banedanmarks stationsbestyrer for Helsingør station såvel ved kørsel til som fra Banedanmarks spor P 2. Rangertræk fra spor P 2 skal standse senest ved SR-mærke ( Kald FC Hillerød ) placeret for enden af perronen ved spor Stationsbestyrerens (Hg kmp) forhold Inden der gives tilladelse til passage af SR-mærke i retning mod spor 4, skal det ved kontakt til FC Hillerød sikres, at der ikke er tog eller rangerbevægelser på vej i modsat retning

109 T 78-3 SIN LT Instruks 62 Samtidig indkørsel på Hornbækbanen 1.0 Almindelige bestemmelser. På stationerne Højstrup, Ålsgårde, Saunte, Hornbæk, Dronningmølle og Firhøj er sikringsanlæggene indrettet til signalgivning med samtidig indkørsel. Det betyder, at der fra en stations indkørselssignaler samtidig til hver sit togvejsspor, kan anvendes signal Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand. 2.0 Lokomotivførerens forhold. Signalgivning til samtidig indkørsel, Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand, vises med brandgul over grøn med X i krydsviseren (se nedenstående tegning). Krydsviseren er kun tændt i forbindelse med samtidig indkørsel. Bestemmelserne i SR 6 punkt vedrørende en slukket hastighedsviser, finder ikke anvendelse i forbindelse med krydsviseren. Den tilladte (lavest forekommende) hastighed i stationens indkørselsende gælder fra I-signalet. 1. Hastigheden er - 25 km/t eller derunder - som angivet i TIB, La eller særlig meddelelse TILBAGE

110 SIN LT 79-2 Instruks Togvejens endepunkt er markeret ved et U-signal, der viser Stop 3.0 Stationsbestyrerens forhold Signal Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand må kun anvendes i forbindelse med krydsning ved samtidig indkørsel. Begge tog skal være standsende. Samtidig indkørsel anvendes ved AUTO- eller MC-drift. 4.0 Begrænsninger i anvendelse af samtidig indkørsel Samtidig indkørsel må ikke anvendes når: (D)e(t) krydsende tog består af mere end 1 LINT-togsæt (D)e(t) krydsende tog består af fremmed materiel/veterantog (D)e(t) krydsende tog er arbejdstog/arbejdskøretøjer. 4.1 Signalgivning for disse tog Stationsbestyreren skal i disse situationer udkoble evt. AUTO-drift og foretage manuel signalgivning/fastlægning af indkørselstogvej for "første tog" ved krydsningen, inden der er fastlagt udkørselstogvej fra begge nabostationer mod krydsningsstationen. Signalgivning for "andet tog" ved krydsningen foretages (hhv. magasineres) ligeledes manuelt

111 80-2/86-2 SIN LT Instruks 63 Ledig

112 SIN LT 87-2 Instruks 63 Ledig

113 88-2 SIN LT Instruks 63 Ledig

114 SIN LT 89-2 Instruks 64 Kørsel med tog og arbejdskøretøjer uden indbygget eller virksomt mobilt togkontrolanlæg på Hornbækbanen 1. Almindelige bestemmelser Hvor der i denne instruks står - tog, gælder det også arbejdskøretøjer - lokomotivfører, gælder det også fører af arbejdskøretøj Reglerne omfatter både tog uden indbygget mobilt togkontrolanlæg og tog, der kører med udkoblet mobilt togkontrolanlæg. Den, der tillyser et tog uden virksomt mobilt togkontrolanlæg eller optager det i tjenestekøreplanen, skal sikre, at det af toganmeldelse henholdsvis køreplan fremgår, at ekspeditionen skal foregå efter denne instruks. Bemærk, at trækkraftenheder med indkoblet mobilt ATC-anlæg ligeledes skal fremføres efter denne instruks. 2. Hastighed Højst tilladte hastighed for tog, der fremføres efter denne instruks, er 70 km/t. 3. Ekspedition af tog uden virksomt togkontrolanlæg Når der på stationer ekspederes tog uden virksomt mobilt togkontrolanlæg, skal stationsbestyreren sikre, at der ikke samtidig ekspederes tog i andre togveje, hvortil der ikke er dækning med dækningssporskifter. Togveje, hvortil der ikke er dækning med dækningssporskifter, må ikke anvendes, før stationsbestyreren har modtaget melding om, at toget uden virksomt mobilt togkontrolanlæg er ankommet og holder stille. Stationsbestyreren kan altid anmode lokomotivføreren om denne melding. For tog på den fri bane er et I-signal på stop dækning

115 T 90-3 SIN LT Instruks Særlige forhold Samtidig indkørsel må ikke anvendes, når tog ekspederes efter denne instruks; jfr. også SIN LT instruks Eksempler I begge eksempler er tog uden virksomt togkontrolanlæg vist med rød kant Togvej uden dækning med dækningssporskifter Tog uden virksomt togkontrolanlæg ekspederes først (eksempel 1) Stationsbestyreren skal have melding om, at toget uden virksomt togkontrolanlæg er ankommet og holder stille, inden det andet tog må ekspederes. Eksempel 1: Tog med virksomt togkontrolanlæg ekspederes først (eksempel 2) I-signalet yder dækning. Ingen meldingsudveksling nødvendig. Eksempel 2:

116 SIN LT 91-1 Instruks 64 Blank side

117 92-1 SIN LT Instruks 65 Markering af ATP-infrastruktur på Hornbækbanen Ved udkørsel fra Gilleleje st. mod Hornbækbanen hhv. indkørsel til Grønnehave st. fra Helsingør, er opsat nedenstående mærke på mast/stander, der angiver, at strækning med ATP-infrastruktur (fast ATP-anlæg) begynder. Ved indkørsel til Gilleleje st. fra Hornbækbanen hhv. udkørsel fra Grønnehave st. mod Helsingør, er opsat nedenstående mærke på mast/stander, der angiver, at strækning med ATP-infrastruktur ender.