SIN LB SIKKERHEDSINSTRUKSER

Transkript

1 SIN LB SIKKERHEDSINSTRUKSER for Frederiksværkbanen Gribskovbanen Hornbækbanen Nærumbanen Lille Nord

2 SIN LB Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad

3 SIN LB 1-1 Sikkerhedsinstrukser for strækninger under Lokalbanen A/S (SIN LB) udgives af: Lokalbanen A/S (LB) Ndr. Jernbanevej Hillerød og redigeres og fordeles af Lokalbanen A/S Ndr. Jernbanevej Hillerød Ændringer eller forslag til rettelser til SIN LB sendes til Lokalbanen A/S. SIN LB gælder for strækningerne Hornbækbanen Gribskovbanen Frederiksværkbanen Nærumbanen Lille Nord SIN LB fordeles med personligt eksemplar til personer, som udfører sikkerhedsklassificerede opgaver i forhold til jernbanedrift på LB's strækninger. Herudover fordeles SIN LB efter behov til: Trafikstyrelsen Banedanmark Jernbanevirksomheder Veterantogsoperatører Kommandoposter og fjernstyringscentraler Henvendelse vedrørende fordeling og udsendelse rettes til: Lokalbanen A/S Sikkerheds- og planlægningschefen Ndr. Jernbanevej Hillerød Tlf

4 2-1 SIN LB Blank side

5 SIN LB 3-3 Indholdsfortegnelse Instruks nr.: Afvigelser fra nedenstående bestemmelser i SR Side 1 SR 1: Indledning 5 2 SR 2: Alm. bestemmelser 6 3 SR 6: Hovedsignaler 7 4 SR 11: Signaler for automatisk sikrede overkørsler 8 5 SR 17: Mærker 10 6 SR 45: Ind-, ud- og gennemkørsel på stationer 11 7 SR 46: Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når 12 signalgivning ikke kan eller må anvendes 8 SR 50: Togenes standsning på togekspeditionssteder 13 9 SR 53: La SR 73: Spærring af spor 15 Generelle bestemmelser 11 Anvendelse af belægningsplan ved FC Kørsel på strækning med systemblokanlæg Stationsbestyrerens forholdsregler ved særlige 19 uregelmæssigheder 14 Uheld, ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser på 21 infrastruktur, der er underlagt Lokalbanens infrastrukturforvaltning (SR 90) 15 Uorden ved automatisk sikrede overkørsler Fuldelektroniske overkørselanlæg (BUES 2000) Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer 26 - Plan 17.1 Nødbetjeningspult understation 31 - Plan 17.2 Indvendige låsebolte 32 - Plan 17.3 Udvendige låsebolte 33 - Plan 17.4 Fastmonteret låsebolt Strækningsradio Retningslinier for optagelser i Tjenestekøreplan og 42 toganmeldelser 20 Regler for rustkørsel i togvejsspor Manglende registrering af besat spor Begrænsninger i anvendelse af lokomotiver på 46 Lokalbanens infrastruktur 23 Anvendelse af mærker El-stedbetjente sporskifter på værkstedsområder 48a 25 Vending af plan- eller særtog på den fri bane 49a

6 4-3 SIN LB Instruks nr.: Side 26 Betjening af overgangsanlæg ved arbejdskørsel 49e 27 ATP-instruks 49g Ledig 49q Strækningsvise instrukser 41 Forsignalering af I-signal i Hundested Togs afgang fra Hundested station Hundested. Dværgsignal D Hundested. Rangering ved Quickspor Regler for kørsel med tog mellem Hundested st. og havn Frederiksværk rangering ved stålvalseværket Placering af SR mærke 11.5 på Frederiksværkbanen Ledig Kagerup. Signal Kør til kobling Overkørsel 08 Kildeportvej Overkørsel 18 Kagerup station Kørsel på GDS-strækningen Slotspavillonen Kagerup Ledig Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st Samtidig indkørsel på Hornbækbanen Ledig Kørsel uden mobilt togkontrolanlæg på Hornbækbanen Markering af ATP-infrastruktur på Hornbækbanen Ubevogtede overkørsler på Hornbækbanen med nøgle- 93 aflåste led Ledig Indkørsel på Ørholm og Fuglevad stationer Betydning af signalbilledet Kør med begrænset hastighed 98 fra I-signaler på Jægersborg station 72 Særlige forhold vedrørende Jægersborg Ledig Ledig Mørdrup trinbræt. Standsningssted Kvistgård trinbræt. Tænding af overkørselsanlæg Ubevogtet overkørsel på Lille Nord med nøgleaflåste led Ledig 113

7 SIN LB 5-1 Instruks 1 Afvigende bestemmelser fra SR Anvendelser af betegnelser Hvor der i SR er anført: Toglederen Trafikstyring Drift og vedligehold af jernbaneinfrastruktur Varetages disse opgaver ved LB af: FC FC Infrastrukturvedligeholderen Anvendes ved LB SODB Betjeningsvejledning for pgl. anlæg

8 6-1 SIN LB Instruks 2 Afvigende bestemmelser fra SR Fjernstyret understation samt Automatiske hjælpedriftsformer På LB's strækninger findes flg. begrænsninger i anvendelsen af automatiske hjælpedriftsformer: Auto-, AG- og/eller AK-drift må ikke anvendes i flg. tilfælde: Når der på et tilgrænsende banestykke foregår kørsel med arbejdstog, snerydningstog, arbejdskøretøj(er) eller i øvrigt er sporspærring. Når der er rangeret/skal rangeres et tog ud forbi U-signal i stilling stop til et tilgrænsende banestykke fra stationen eller fra nabotogfølgestationen. Når der er indført kørsel på af- og tilbagemelding på et tilgrænsende banestykke. Ved fejl på et tilgrænsende banestykkes blokanlæg.

9 SIN LB 7-1 Instruks 3 Afvigende bestemmelser fra SR 6 Hovedsignaler Følgende fra SR afvigende signalanvendelser kan forekomme: Udkørselssignaler Der kan anvendes et fælles U-signal på en station med kun to togvejsspor, uden at dette skal være suppleret med PU- eller SUsignal for hvert spor. U-signalet kan da vise følgende kør -tilladelser: Signalfarve Et grønt fast lys Et brandgult fast lys over et grønt fast lys Betydning Udkørsel fra det gennemgående spor tilladt Udkørsel fra vigespor tilladt.

10 8-1 SIN LB Instruks 4 Afvigende bestemmelser fra SR 11 Signaler for automatisk sikrede overkørsler (strækningshastighed 75 km/t) Opstilling af signaler Ved automatisk sikrede overkørsler, der er i afhængighed af hovedsignaler m.v., kan der på baner med strækningshastighed indtil 75 km/t anvendes overkørselssignaler (evt. dubleret) i stedet for uordenssignaler, jf. plan 1, side 9. Ved nyanlæg af ovennævnte type overkørselsanlæg, etablering af nyt sikringsanlæg med overkørselsafhængighed eller større ombygninger i eksisterende overkørselsanlæg, der er dækket af et hovedsignal, skal der dog fremover etableres uordenssignaler (jfr. SR 11, plan 11.5).

11 SIN LB 9-2 Instruks 4 Plan

12 10-2 SIN LB Instruks 5 Afvigende bestemmelser fra SR 17 Mærker Afstandsmærker Anvendes normalt ikke på strækninger, hvor største tilladte hastighed er 80 km/t eller derunder og 17.4 Giv agt Mærke nr anbringes m foran overkørsler, der ikke er sikret enten med automatiske lyssignaler eller ved oversigt, dog ikke ved private markveje for en enkelt lodsejer eller ved private overgange. Mærke nr kan i øvrigt anbringes, hvor der efter forholdene er anledning til at påbyde afgivelse af fløjtesignal giv agt. Mærke nr anbringes m foran overkørsler, der er sikret ved oversigt Holdested uden dækningssignal Hvis mærket er opstillet mindre end 800 m fra holdestedet fremgår det af TIB Perron ved trinbræt Mærket anvendes normalt ikke, bruges dog på Lille Nord Kilometermærke På følgende strækning er kilometermærkerne opstillet for hver 500 m: Hornbækbanen

13 SIN LB 11-1 Instruks 6 Afvigende bestemmelser fra SR 45 Ind-, ud- og gennemkørsel på stationer Togvej uden sikkerhedsafstand Togvej uden sikkerhedsafstand kan endvidere markeres med mærke togvej uden sikkerhedsafstand, jfr.nedenstående plan 2. Mærket anbringes på I-signalets signalmast. Den maksimale indkørselshastighed til togvej uden sikkerhedsafstand er 40 km/ t. Det fremgår af TIB LB hvilke togveje, der ikke har sikkerhedsafstand. Mærket består af en hvid plade med rød kant. Mærket har kun betydning ved signalgivning til togveje uden sikkerhedsafstand. Såfremt mærket ikke er gældende for samtlige togveje, er nummeret på det aktuelle spor angivet på eller ved mærket. Plan 2: Spor 1 Mærke

14 12-1 SIN LB Instruks 7 Afvigende bestemmelser fra SR 46 Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når signalgivning ikke kan eller må anvendes Tilladelse til indrangering og tilladelse til udrangering Under togs ind- og udrangering må modgående sporskifter, der ikke er aflåst, passeres med højst tilladte hastighed 15 km/t, når lokomotivføreren har kontrolleret, at tungetilslutningen er i orden.

15 SIN LB 13-1 Instruks 8 Afvigende bestemmelser fra SR 50 Togenes standsning på togekspeditionssteder Passagersignal (se nedenstående figur) Passagersignalet er en lanterne, der viser brandgult lys. Signalet kan være anbragt på togekspeditionssteder på eller ved perronen Når signalet er tændt, skal planmæssigt standsende tog standse for at optage passagerer. Passagersignal Det fremgår af TIB LB, hvor der er etableret afhængighed mellem passagersignalet og et efter togekspeditionsstedet beliggende overkørselsanlæg.

16 14-1 SIN LB Instruks 9 Afvigende bestemmelser fra SR 53 La Hastighedsnedsættelser og sporspærringer bekendtgøres i La eller i cirkulæreform og udsendes efter behov til alle implicerede.

17 SIN LB 15-2 Instruks 10 Afvigende bestemmelser fra SR 73 Spærring af spor Dækning af spærret spor Ved arbejde i spor som kræver sporspærring, skal sporet dækkes jfr. SR Dækning af spærret spor på fri bane Dækning med standsignaler af spærret spor på fri bane kan undlades, når dækning kan ske gennem sikringsanlæggene på de stationer, der begrænser banestykket. Utilsigtet signalgivning mod sporspærringen skal være forhindret. Skal et banestykke mellem en Banedanmark overgangsstation og en Lokalbanestation spærres, aftales dette mellem stationsbestyrerne i FC Hillerød og på overgangsstationen. I disse situationer må dækningen af spærringen ikke foretages med spærrefunktionen i Cactus-fjernstyringssystemet alene, men skal ske ved fastlægning af en udkørselstogvej fra Lokalbanestationen. SR-arbejdslederen sikrer sig ved kontakt til FC Hillerød, at denne dækning er foretaget

18 16-2 SIN LB Instruks 11 Anvendelse af belægningsplan på FC 1.0 INDLEDNING FC fører en grafisk belægningsplan, der er retningsgivende for togenes kørsel, signalgivning, afgangstilladelser, krydsningsforlægninger, spærringer og eventuelle uregelmæssigheder, når ikke der anvendes automatisk driftsform på den pgl. strækning. 2.0 ALMINDELIGE NOTERINGER FC angiver med rødt: Ændringer af køreplanen (aflysninger, ekstratog og arbejdskøretøjer) Krydsningsforlægninger, når der ikke anvendes automatisk driftsform på den pgl. strækning Spærringer af stationer eller strækninger angivet med X og tidspunkt.

19 SIN LB 17-3 Instruks 12 Kørsel på strækning med systemblokanlæg 1. Generelle bestemmelser Et systemblokanlæg er et linieblokanlæg uden gennemgående strækningsisolationer, hvor togsikkerheden baserer sig på passage- og stopkontrol (gentagelsesspærrer) på de til strækningen hørende hovedsignaler. 2. Funktionsbeskrivelse af systemblokanlæg i forbindelse med sikringsanlæg type E 80 Liniebloksystemet er normalt i neutralstilling, dvs. uden indstillet køreretning og med begge køreretningers gentagelsesspærrer i fri position. Indstilling af bloksystemets køreretning kan kun ske i forbindelse med fastlægning af en udkørselstogvej på en station. Herved etableres dels spærring mod indstilling af udkørselstogveje på ankomststationen, dels frigives afgangsstationens udkørselssignal. Sålænge tog ikke er afsendt og registreret i bloksystemet ved en udløst gentagelsesspærre, kan den indstillede køreretning i bloksystemet nødopløses i forbindelse med anvendelse af stationens nødopløsningsfunktion. Når et udkørende tog besætter en af udkørselstogvejens sporisolationer (eller sporisolationen bagved AM-signalet) udløses en gentagelsesspærre, hvorved toget er registreret i bloksystemet. Når toget besætter sporisolationen efter U- signalet eller AM-signalet, skifter dette til stop og fastholdes i denne tilstand af nævnte gentagelsesspærre. Frigivning af en udløst gentagelsesspærre sker normalt i forbindelse med passage af ankomststationens indkørselssignal (og den til indkørselstogvejen knyttede togvejsopløsning) eller næste AM-signal i kør. Det vil sige, at funktionen kræver fastlagt indkørselstogvej hhv. stopfald på og passage af AM-signalet, der afslutter blokafsnittet. I forbindelse med opløsning af indkørselstogvejen på ankomststationen ophæves også den indstillede køreretning, såfremt alle blokafsnit er registreret ubesat, og bloksystemet er herefter i neutralstilling

20 18-3 SIN LB Instruks Sikkerhedsbestemmelser Kørsel med arbejdstog, snerydningstog og arbejdskøretøjer. Arbejdstog, snerydningstog og arbejdskøretøjer med attest skal afsendes på fastlagt udkørselstogvej og tilhørende signalgivning kør på U-signal. Herved sikres at nabostationen ikke kan stille udkørselstogveje til strækningen. Såfremt arbejdstoget eller snerydningstoget består af arbejdskøretøjer uden attest, afsendes dette efter reglerne for kørsel på spærret spor, jfr. SR 73. Specielt for strækningen Kagerup - Slotspavillonen, der er udstyret med mellembloksignaler, gælder for kørsel med 2-vejskøretøjer uden attest følgende: Køretøjerne må ikke sættes på/ tages af sporet på denne strækning. Skal køretøjerne anvendes til arbejde på denne strækning, må påsætning hhv. aftagning af sporet kun ske på Kagerup hhv. Slotspavillonen station. I forbindelse hermed skal stationen være sat til stedbetjening inden udrangering til spærret spor, for at undgå at gentagelsesspærren udløses. Såfremt arbejdstoget, snerydningstoget eller arbejdskøretøjet returnerer til afgangsstationen, er systemet indrettet til at ophæve køreretningsindstilling og frigive gentagelsesspærren på afgangsstationen, hvis kørslen sker på fastlagt indkørselstogvej. Samtidig kørsel med flere arbejdskøretøjer i samme blokafsnit må kun ske under sporspærring jf. SR 73. Uregelmæssigheder. Hvor kun dele af tog henholdsvis et af flere køretøjer forlader en blokstrækning, må dette ikke ske på fastlagt indkørselstogvej. Kun på denne måde er det muligt at hindre en utilsigtet frigivning af pågældende strækning. Når det i en fejlsituation ikke er muligt at opnå signalgivning kør på et U-signal, sker ekspedition af tog efter reglerne i SR 47 punkt 2.2. Korrekt tilstandsindikering kan ikke påregnes.

21 SIN LB 19-1 Instruks 13 Stationsbestyrerens forholdsregler ved særlige uregelmæssigheder Almindelige bestemmelser Da det af LB anvendte systemblokanlæg (på Lille Nord benævnt signalblokanlæg) udelukkende baserer sig på stop og passagekontrol, og også anvendes i forbindelse med automatisk signalgivning på stationerne, skal stationsbestyreren for hvert af de til det enkelte banestykke grænsende togfølgestationer - herunder også stationsbestyreren for en overgangsstation - iagttage følgende særlige regler i forbindelse med uregelmæssigheder under trafikafviklingen Signal Stop i et U-signal eller AM-signal Forinden der må gives et tog tilladelse til at passere et U-signal eller AM-signal i stopstilling, skal stationsbestyreren for den pågældende station ved kontakt til stationsbestyreren for nabotogfølgestationen, sikre sig, - at blokafsnittet efter signalet er frit - at der ikke er stillet/magasineret udkørselssignal eller udkørselstogvej fra nabotogfølgestationen mod samme banestykke - at der ikke er et AM-signal, der viser kør mod det samme blokafsnit - at der ikke er indkoblet nogen form for automatisk signalgivning på den pågældende station eller på nabotogfølgestationen. Først herefter må stationsbestyreren give toget tilladelse til udrangering henholdsvis forbirangering. Af hensyn til linieblokkens funktionsmåde skal togets kørsel aftales med nabotogfølgestationens stationsbestyrer med underretning om, at toget ud- henholdsvis forbirangeres et hovedsignal i stilling stop.

22 20-1 SIN LB Instruks 13 Der må ikke gives signal eller tilladelse til ud- eller forbirangering til det pågældende blokafsnit, før der er indhentet en melding om, at toget er ankommet til nabotogfølgestationen (det er altså ikke tilstrækkeligt, at der er frit til næste AMsignal) Nødopløsning af en udkørselstogvej Bliver det nødvendigt at foretage nødopløsning af en udkørselstogvej, skal det sikres, at der ikke sker en utilsigtet frigivning af signalgivningen til et blokafsnit, hvor der befinder sig tog eller arbejdskøretøj(er). Forinden der foretages en nødopløsning af udkørselstogvejen, skal stationsbestyreren for den pågældende station ved kontakt til stationsbestyreren for nabotogfølgestationen sikre sig, - at der ikke er magasineret en udkørselstogvej fra nabotogfølge-stationen mod samme banestykke - at der ikke er indkoblet nogen form for automatisk signalgivning på den pågældende station eller på nabotogfølgestationen. Først herefter må stationsbestyreren foretage nødopløsning af udkørselstogvejen Nødopløsning af indkørselstogvej på Fredensborg station Konstruktionen af signalblokanlægget på Lille Nord gør, at der kan opstå en utilsigtet deblokering (frigivning) af et besat blokafsnit, når en indkørselstogvej til en station på denne strækning nødopløses. Inden der i givet fald skal foretages en nødopløsning af en indkørselstogvej på Fredensborg station, skal stationbestyreren derfor ved aftale med den berørte nabotogfølgestation (Hillerød eller Snekkersten) sikre sig, at der ikke er fastlagt (magasineret) en togvej imod det banestykke nødopløsningen skal ske fra. Banedanmarks RFCKH samt Hillerød kommandopost er underrettet om forholdet ved et af Banedanmark udsendt Trafikcirkulære.

23 SIN LB 21-1 Instruks 14 Uheld, ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser på infrastruktur, der er underlagt Lokalbanens infrastrukturforvaltning (SR 90) Sådanne hændelser håndteres i henhold til bestemmelserne i SR 90 samt Lokalbanens supplerende instruktionsstof, der er fordelt til de relevante instanser. Lokalbanen varetager egen undersøgelsesfunktion vedrørende nævnte hændelsestyper på Lokalbanens infrastruktur i henhold til gældende lovgivning og bekendtgørelser herom.

24 22-1 SIN LB Instruks 15 Uorden ved automatisk sikrede overkørsler Manuel betjening af anlægget (SR 11) 1. Almindelige bestemmelser. Når lokomotivføreren i henhold til SR 10, 2.1, skal foretage manuel betjening af anlægget ved en automatisk sikret overkørsel, der er i uorden, skal dette ske fra betjeningskassen ved overkørslen. Anlæg som er i afhængighed med trafiksignaler (gadesignalanlæg) må dog først betjenes efter tilladelse fra stationsbestyreren. Betjeningskassen er forsynet med opslag herom. 2. Betjening Følgende trykknapper skal betjenes: - Slukning (og op), hvorved anlægget går i normalstilling - Tænding (og ned), hvorved vejsignaler (og bomlygter) tændes, klokkerne ringer (og bommene går ned). Ved et elektronisk bomanlæg, skal Tænding (og ned) holdes indtrykket i mindst 2 sekunder Drejeomskiftere i betjeningskassen må normalt ikke benyttes. Betjeningskassens låge skal lukkes efter betjeningen 3. Observation af tændt fejllampe. Observerer lokomotivføreren en tændt fejllampe på en overkørsels relæskab/hytte, skal han underrette FC om det. FC foranlediger herefter, at fejlen bliver anmeldt til banens fejlretningspersonale.

25 SIN LB 23-1 Instruks 15 Betjeningskasser ved overkørsler Plan 15.1 (B 1) Denne type betjeningskasse sidder ved relæskabet til overkørslen. Evt. ekstra betjeningskasser på perroner og lignende, er ikke udstyret med drejeomskiftere.

26 24-1 SIN LB Instruks 16 Fuldelektroniske overkørselsanlæg 1. Almindelige bestemmelser Der er ved en række automatisk sikrede overkørsler opstillet elektroniske overkørselsanlæg af type BUES 2000, der bl. a. kan kendes på den tilhørende stålgrå hytte med kraftigt buet tag og dobbeltdør i gavlen. Denne type anlæg har en lidt afvigende virkemåde i forhold til de ældre relæanlæg. 2. Visning af signal (11.1) overkørslen sikret Ved BUES 2000-anlæg vises der kun overkørslen sikret fra overkørselsignalet i den retning, hvorfra tænding er modtaget (tændested eller betjeningskasse B 2 på perron). Tændes der via betjeningskasse B 1 på selve overkørslen, vises der ikke signal overkørslen sikret i de tilhørende overkørselssignaler, men kun kontrolblink for overkørslen sikret i selve betjeningskassen. 3. Slukning af overkørselsanlægget. Er overkørslen tændt automatisk af et tog, kan anlægget ikke slukkes fra en betjeningskasse B 2 på en perron. Er overkørslen tændt fra en betjeningskasse B 1 ved selve overkørslen, vil overkørslen kun blive slukket automatisk efter togpassagen såfremt, togets forende befinder sig mindre end 5 meter fra vejkanten, når overkørslen bliver tændt. Den automatiske slukning af overkørslen efter en togpassage vil også udeblive, såfremt anlægget har modtaget flere tændimpulser (fra tændsted og/eller betjeningskasse(r)) forinden den automatiske slukning er påbegyndt, da anlægget vil afvente et tilsvarende antal togpassager forinden slukning iværksættes. 4. Manuel annullering af en ikke-udløst tændimpuls For at undgå den ovenfor beskrevne situation med manglende slukning som følge af flere tændimpulser kan det være nødvendigt, at foretage en manuel annullering af gamle tændimpulser.

27 SIN LB 25-1 Instruks 16 Dette kan gøres på følgende måde: 1. Toget skal standse foran slukkesensorerne ved overkørslen 2. I betjeningskassen ved overkørslen stilles afbryderen på Afbrudt i 2 sekunder 3. Drejeomskifteren stilles tilbage til Normal NB: For at opnå automatisk slukning må den efterfølgende tænding af overkørslen først foretages, når togets forende befinder sig mindre end 5 m fra vejkanten jfr. ovenfor. 5. Betjening af trykknapper. Ved betjening af trykknapper for tænding og slukning i betjeningskasserne, skal disse holdes indtrykket i minimum 2 sekunder, for at sikre at ordren (tænding eller slukning) bliver korrekt registreret i overkørselsanlægget.

28 26-1 SIN LB Instruks 17 Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer. 1.0 Almindelige bestemmelser Betjening af sikringsanlægget fra nødbetjeningspulten må kun ske efter tilladelse fra FC. Hver enkelt betjeningshandling skal ligeledes tillades (beordres) af FC Sportavle: Der er normalt anbragt en nødbetjeningspult med sportavle i et udvendigt skab på stationsbygningen eller på relæhytten (illustration se plan ). På visse stationer er nødbetjeningspulten dog anbragt på stationskontoret. Øverst i pulten findes trykknapper med indgraveret tekst for den enkelte trykknaps funktion. Når knappen er indtrykket lyser den. Til brug for togvejsindstilling findes gule signalknapper og grønne togvejsknapper. Når en togvej er fastlagt, tændes fast lys i knapperne. Vil en givet togvej kun blive magasineret, vises dette ved blink i signalknappen. 2.0 Overgang til / fra understation: Understationsdrift: Overgang til / fra understationsbetjening sker ved et tryk på kontakten Fjernst. / underst. Sportavlen tændes ved tryk på kontakten: Sportv sluk Lamperne i sportavlen slukkes ved at trykke på Sportv sluk Når sportavlen ikke benyttes, skal lamperne være slukket og nødbetjeningspulten være aflåst 3.0 Sporskifter: Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor er centralbetjente.

29 SIN LB 27-1 Instruks 17 Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor og sidespor er nøgleaflåste. Centralbetjente sporskifter kan omstilles fra: - FC. - Sportavle på stationen. - Stedbetjeningskontakter, efter frigivning på sportavlen eller fra FC. 4.0 Omstilling af centralbetjente sporskifter: Sporskifterne omstilles automatisk i forbindelse med togvejsindstilling Manuel omstilling af sporskifterne sker ved at indtrykke tableauknappen i sporsignaturen, der svarer til den ønskede ny stilling. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke. Når omstillingen er tilendebragt, tændes tableauet for den nye stilling., Ved omstilling skal det iagttages: - At omstilling varer 2-3 sekunder - At tableauet efter omstillingen viser sporskiftets rigtige stilling. 5.0 Stedbetjening Ved omstilling fra stedbetjeningskontakter er sporskifterne ikke sikret mod utidig omstilling. Inden omstilling skal det da ved direkte eftersyn konstateres: - At der ikke holder køretøjer i sporskiftet. - At der ikke er køretøjer på vej ind i sporskiftet. 6.0 Nøgleaflåste sporskifter Nøgleaflåste sporskifters hovednøgle er fastholdt i en elektromagnetisk nøglelås ved sporskiftet. Når nøglen er frigivet tændes en tableaulampe i den elektromagnetiske nøglelås, hvorefter hovednøglen kan omdrejes og udtages, når en på låsen anbragt knap indtrykkes.

30 28-1 SIN LB Instruks 17 Efter brugen skal hovednøglen på ny indsættes og omdrejes i hovedlåsen, og FC underrettes. 7.0 Anvendelse af håndsving til omstilling af centralbetjente sporskifter Håndsvinget er anbragt i relæhytten, og må kun benyttes af signaltjenesten efter tilladelse fra FC, og efter udtagning af motorstrømssikring for det pgl. sporskifte. 7.1 Anvendelse af låsebolte og hængelås FC kan anmode lokoføreren om at sikre (aflåse) sporskifter med låsebolt og hængelås. Om anbringelse / brug af låsebolt, se plan Transportable låsebolte forefindes i relæhytterne på stationerne. Transportable låsebolte skal anbringes tættest muligt ved tungespidsen. Er der på skinnen et mærke L skal låsebolten anbringes ved siden af mærket. FC underretter togets personale om, hvorledes der efter aflåsningen skal forholdes med nøgler til hængelåsene. 8.0 Signalgivning (Togvejsfastlægning): Signalgivning foretages på følgende vis: 8.1. Indkørsel Ved signalgivning for indkørsel benyttes den gule knap ( J ) ved det pågældende signal, samt den grønne knap ( T ) for det pågældende togvejsspor.

31 SIN LB Udkørsel Instruks 17 Signalgivning for udkørsel sker ved samtidig at indtrykke den grønne knap ( T ) for pågældende togvejssspor, og den gule knap ( U ) ved det pågældende signal. En automatisk sikret overkørsel i afhængighed af U-signalet, vil blive igangsat ca. 30 sekunder efter, at perronisolationen besættes Gennemkørsel Signalgivning for gennemkørsel sker ved først at stille en udkørsel og derefter en indkørsel i samme køreretning og til samme spor Situationer hvor signalgivning ikke er mulig Stationens sikringsanlæg overvåger selv, at alle sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt i relation til sporskifter, sporisolationer og blokafsnit, forinden signalgivning tillades. Er signalgivning således ikke mulig i øjeblikket, vil den ønskede togvej blive lagt i sikringsanlæggets magasin (hvilket indikeres ved vedvarende blinkende lys i tableaulampen ved det pågældende hovedsignal, indtil togvejen automatisk bliver bragt til udførelse) 8.3. Stopknap: Hvis et signal ønskes sat på stop for eksempel i en faresituation sker dette ved at indtrykke den røde knap mærket Stop, hvorved alle stationens øvrige signaler samtidig sættes på stop og en evt. magasineret togvej slettes Nødopløsning Anvendelse af den røde knap mærket nødopl kan medføre en faresituation i form af en utilsigtet deblokering af et tilgrænsende banestykke og må derfor kun anvendes efter udtrykkelig ordre fra FC.

32 30-1 SIN LB Instruks Automatisk gennemkørselsdrift (AG) AG-driften indkobles ved at trykke på knappen AG-drift AG-driften må kun indkobles efter særskilt ordre / tilladelse fra FC Overkørsler Automatisk sikrede overkørsler på (ved) stationer er normalt i afhængighed af sikringsanlægget og tændes automatisk i forbindelse med signalgivningen.

33 SIN LB 31-1 Plan 17.1 Nødbetjeningspult understationer (her Slotspavillonen) Instruks 17

34 32-1 SIN LB Instruks 17 Plan 17.2 Indvendige låsebolte, øverst: på tilliggende tunge, nederst: på fraliggende tunge

35 SIN LB 33-1 Plan 17.3 Instruks 17 Udvendige låsebolte, øverst: på fraliggende tunge, nederst: på tilliggende tunge

36 34-1 SIN LB Instruks 17 Plan 17.4 Fastmonteret låsebolt, monteret på fraliggende tunge.

37 SIN LB 35-1 Strækningsradio 1.0 Formål Instruks 18 Formålet med strækningsradioen er at tilvejebringe muligheden for oprettelse af hurtige forbindelser til formidling af - sikkerhedssamtaler - samtaler vedr. trafikafviklingen - andre samtaler 2.0 Beskrivelse 2.1 I radiosystemet indgår faste radioanlæg, herunder radiocentral, og mobile anlæg (i tog og arbejdskøretøjer) samt bærbare radioer. 3.0 Radiocentralen Radiocentralen er placeret i fjernstyringscentralen i Hillerød. Betjeningsudstyret, der er datastyret, omfatter - dataskærm, indeholdende felter for radioregister, strækningsvalg, opkald/samtale, faste meldinger samt log over fejl og mistede kald - tastatur og mus - mikrotelefon og højttaler Alle samtaler optages/logges på harddisk.

38 36-1 SIN LB Instruks Mobile anlæg (se tegning side 37) I alle trækkraftenheder og styrevogne samt arbejdskøretøjer, er indbygget mobile radioanlæg. Disse anlægs betjeningsudstyr omfatter - mikrotelefon med indbygget betjeningspanel og højttaler 5.0 Driftsformer Der findes to driftsformer, normaldrift og nøddrift. Ved normaldrift bruges toneopkald for at komme i kontakt med FC (se nedenstående vedr. betjening) Ved nøddrift viser displayet Nøddrift og opkald/samtale foregår ved tryk og tal. 6.0 Anvendelse af strækningsradioen Strækningsradioen kan bruges til udveksling af sikkerhedsmeldinger. Samtale foregår i simplex, d.v.s. Tryk og tal slip og lyt. Ved opkald ventes ca. 2 sek. fra tryk til tale for at få alle ord med. Ved kørsel på strækningen Hillerød Snekkersten Helsingør, sker kanalskift mellem FC Hillerød og Banedanmark RFC KH, hhv. Helsingør kmp, normalt automatisk.

39 SIN LB 37-1 Instruks Betjening af strækningsradioen Betjeningstasternes placering på strækningsradioen Højttaler i "Close Talk" tilstand (røret løftet) Display max. 4 linier med 10 karakterer Slet/et trin tilbage tast Tast for afsending af normal opkald Menu(OK og vælg) knap Kanal og lydniveau op/ned Højttaler til/fra Denne Tast for tast afsending bruges ikke. af Prioriteret opkald Tilmeldingsknap Tast for afsending af nødkald Alfa-numerisk tastatur Tænd/sluk Enterknap Tryk og tal knap Højttaler Mikrofon Tryk og tal i "Close Talk" tilstand (røret løftet) Tænd og sluk Tryk på. Når der slukkes, skal tasten holdes inde i 2 sek., af hensyn til afmelding fra systemet. Tilmelding på radio Tryk på CH og indtast tognummer. Tryk herefter på M, herved vises tognummeret på FC s skærm.

40 38-1 SIN LB Instruks 18 Opkald til FC Tryk på, hvorefter opkaldstone bliver afsendt til FC, som herefter kalder op Modtagelse af opkald Tryk på M Tale / lytte Tryk på for tale, slip tast for at lytte Afsendelse af Tryk på i min. 2 sek. Dette opkald nødopkald nedbryder igangværende samtaler og har forrang for evt. ventende opkald Afsende fast Tryk på, indtast nr. på meddelelse meddelelse og tryk på M Opkald til fast Tryk på og brug piletaster til at bladre indkodet nummer mellem de faste numre. Når nummeret er fundet, trykkes på M Kanalskift Tryk på og brug eller til at bladre mellem de indkodede kanaler. Når den ønskede kanal er fundet, trykkes på M Justering af Tryk på eller. Højttaleren kan slås fra ved at lydstyrke trykke på tasten med højttalersymbolet, lige under M - tasten Gruppeopkald FC kan foretage et gruppeopkald, der åbner alle radioer tilmeldt systemet, og afgive melding til alle. Når et sådant opkald modtages, skal der ikke trykkes på M

41 SIN LB 39-1 Instruks 18 Bærbar radio (se tegning side 40) 8.0 Formål Formålet med den bærbare radio er at tilvejebringe muligheden for oprettelse af hurtige forbindelser til formidling af - sikkerhedssamtaler - samtaler vedr. trafikafviklingen - andre samtaler mellem fjernstyringscentralen og personale i baneafdeling og togrevisorkorps. 9.0 Driftsformer Der findes to driftsformer, normaldrift og nøddrift. Ved normaldrift bruges toneopkald for at komme i kontakt med FC (se nedenstående vedr. betjening). Ved nøddrift viser displayet Nøddrift og opkald/samtale foregår ved tryk og tal Anvendelse af bærbar radio Den bærbare radio kan bruges til udveksling af alle sikkerhedsmeldinger mellem infrastrukturpersonale og fjernstyringscentral. Samtale foregår i simplex, d.v.s. Tryk og tal slip og lyt. Ved opkald ventes ca. 2 sek. fra tryk til tale for at få alle ord med. Når det er hensigtsmæssigt for at fremme trafikafviklingen, bør radioen, udover formidlingen af sikkerhedsmeldinger og andre vigtige meldinger, også anvendes til udveksling af meldinger af mere orienterende art.

42 40-1 SIN LB Instruks Betjening af bærbar radio Betjeningstasternes placering på den bærbare radio Sende LED Squelch LED Antennestik E Tast for afsending af normalopkaldn Tast for afsending af nødkald Højttaler til/fra Sendeknap (Tryk og tal knap) Display Slet/et trin tilbage tast C M Menu(OK/vælg)tast Lydniveau op/ned CH Tilmeldingstast * 0 # Tænd/sluk knap Alfa_numerisk Tastatur Højttaler/ mikrofon Tænd og sluk Tryk på. Når der slukkes, skal tasten holdes inde i 2 sek., af hensyn til afmelding fra systemet. M Tilmelding på radio Tryk på CH og indtast ID-nummer. Tryk herefter på, herved vises ID-nummeret på FC s skærm.

43 SIN LB 41-1 Instruks 18 Opkald til FC Tryk på, hvorved opkaldstone bliver afsendt til FC, som herefter kalder op Modtagelse af opkald Tryk på M Tale / lytte Tryk på sendeknap for tale, slip knap for at lytte Afsendelse af Tryk på i min. 2 sek. Dette opkald nødopkald nedbryder igangværende samtaler og har forrang for evt. ventende opkald Afsende fast Tryk på, indtast nr. på meddelelse meddelelse og tryk på M Opkald til fast Tryk på og brug piletaster til at bladre indkodet nummer mellem de faste numre. Når nummeret er fundet, trykkes på M Kanalskift Tryk på og brug eller til at bladre mellem de indkodede kanaler. Når den ønskede kanal er fundet, trykkes på M Justering af Tryk på eller. Højttaleren kan slås fra ved at lydstyrke trykke på tasten med højttalersymbolet, lige over displayet Gruppeopkald FC kan foretage et gruppeopkald, der åbner alle radioer tilmeldt systemet, og afgive melding til alle. Når et sådant opkald modtages, skal der ikke trykkes på M

44 42a-1 SIN LB Instruks 19 Retningslinier for optagelser i Tjenestekøreplan og toganmeldelser 1. Almindelige bestemmelser I tjenestekøreplanen er optaget plantog og behovstog. Døgnets 24 timer er betegnet ved tallene 0 24, regnet fra midnat til midnat. Tiden for midnat betegnes som ankomsttid, men 0.00 som afgangstid. Tiden i døgnets første time betegnes I den over hvert tog optagne rubrik "kører" er: Dgl = daglig Hv = hverdage S = søn- og helligdage Ma = mandage Ti = tirsdage On = onsdage To = torsdage Fr = fredage Lø = lørdage Sø = søndage Angivelsen kan være suppleret af et datointerval. Er datointervallet uden årstal, udledes dette af køreplanens gyldighedsperiode. Er der intet datointerval, kører toget i hele køreplansperioden. Køredagene kan være forskellige på forskellige strækningsafsnit.

45 SIN LB 42b-1 Instruks 19 X i stedet for ankomsttid angiver, at standsning kan undlades, såfremt der ikke er passagerer at optage eller afsætte. Men toget må dog ikke afgå hhv. køre igennem stationen/holdestedet før anført afgangstid. Er der angivet tid i feltet "Afvig", må toget afgå fra stationen til denne tid, såfremt signalgivningen tillader dette. Er en afgangstid anført med halvminuts angivelse, må toget afgå til det hele minuttal, såfremt signalgivningen tillader dette

46 42c-1 SIN LB Instruks 19 Blank side

47 SIN LB 43-1 Instruks 20 Regler for rustkørsel i togvejsspor 1.0 Almindelige bestemmelser For at sikre korrekt funktion af sporisolationer kræves, at disse befares af mindst 30 aksler pr. dag. 2.0 Rustkørsel De tog, der skal udføre den planlagte rustkørsel markeres specielt på belægningsplanerne. Alle ikke-personførende tog benytter så vidt muligt vigesporet på stationer, hvor der ikke normalt krydses, derudover suppleres evt. med personførende tog i nødvendigt omfang for at opnå det samlede akselantal.

48 44-1 SIN LB Instruks 21 Manglende registrering af besat spor 1.0 Almindelige bestemmelser I løvfaldsperioder er der risiko for glatte skinner og deraf øget anvendelse af sanding. Der fastsættes derfor følgende bestemmelser, for at sikre korrekt funktion af sporisolationerne. 2.0 Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren bør af hensyn til sporisolationernes rette funktion, undgå at bruge sanding ved opbremsning. Hvis der sandes umiddelbart inden togets standsning, skal toget umiddelbart efter standsningen (i direkte fortsættelse heraf) rykke to meter frem. Hvis lokomotivføreren af stationsbestyreren får melding om, at toget ikke har kortsluttet en sporisolation, skal lokomotivføreren ved ankomst til alle efterfølgende stationer, give ankomstmelding til FC. 3.0 Stationsbestyrerens forhold Under vejrforhold med risiko for rimdannelse samt ved løvfald skal stationsbestyreren være særligt opmærksom på besættelse af sporisolationer. Konstateres der manglende besættelse, skal stationsbestyreren på Banedanmarks overgangstation underrettes, såfremt toget skal benytte Banedanmarks infrastruktur. Lokomotivføreren skal underrettes om, at der skal gives ankomstmelding ved alle efterfølgende stationer. Efter det pågældende tog, må der ikke foretages nødopløsning, anvendes automatisk signalgivning eller gives efterfølgende tog tilladelse til ud-, hhv. forbirangering, før det med sikkerhed vides, at sporet er frit; jfr. instruks 13.

49 SIN LB 45-1 Instruks Manglende registrering af besat spor Stationsbestyreren fejlmelder manglende sporbesættelser til signalafdelingen. 3.2 Rengøring Ved behov for rengøring af sporisolationer m.v. kontaktes overbanemesteren eller dennes stedfortræder.

50 46-1 SIN LB Instruks 22 Begrænsninger i anvendelsen af lokomotiver på Lokalbanens infrastruktur På grund af lille kurveradius (R < 150 m) samt manglende sporudvidelse, må lokomotiver af litra MY og MZ ikke befare flg. sporstykker på Lokalbanen: Havnebanen mellem Hundested st. og Hundested havn Havnebanen mellem Grønnehave st. og Helsingør st.

51 SIN LB 47-1 Instruks 23 Anvendelse af mærke Stop for farepunkt Opstilling De to typer af mærke anvendes foran hovedsignaler af pågældende type, hvor et ankommende togs viderekørsel helt frem til signalet i Stop -stilling ikke kan ske risikofrit - p. g. a. signalets placering i forhold til andre farepunkter. Betydning Stands foran mærket, når det signal, der angives på mærket, ikke må passeres. Mærket skal således betragtes som endepunkt for indkørselstogveje til det pågældende hovedspor. Hvor der i henhold til strækningsoversigten i TIB er placeret en perronovergang med varslingsanlæg bag ved mærket, vil varslingsanlægget ikke blive aktiveret under togets indkørsel, idet toget skal bringes til standsning foran mærket. Lokomotivføreren skal udvise særlig opmærksomhed med hensyn til færdsel over sporene.

52 48a-1 SIN LB Instruks 24 Betjening af elektriske sporskifter og afløbssko ved rangering til og fra værkstederne i Grønnehave, Hillerød og Lyngby 2. Almindelige bestemmelser For at lette rangeringen til og fra ovennævnte værkstedsområder, er disse forsynet med el-stedbetjente sporskifter/afløbssko med tilhørende betjeningsstandere, hvoraf flere er af høj type. 3. Grønnehave Inden rangering påbegyndes, skal FC sætte stationen til stedbetjening. Rangering mellem spor 2 og remisespor 2 foregår via sporskifte 03a/b remisespor 3/4 foregår via sporskifte 04a/b Inden kørsel til remisespor 2, skal toget holde ved normalt standsningssted i spor 2, inden sporskifte 03a/b betjenes. Inden kørsel til remisespor 3/4, skal toget rykkes tilbage mod Kronborgvej, så det er fri af overgangen og sporisolationen, inden sporskifte 04a/b betjenes. Ankommer toget fra Helsingør, skal det køre frem til normalt standsningssted i spor 2 a.h.t. togvejsopløsning. Først herefter kan stationen sættes til stedbetjening, hvorefter der efterfølgende kan rykkes tilbage mod Kronborgvej. Ovennævnte placeringer skyldes, at sporskifterne er sikret mod utidig omstilling, hvilket indebærer, at sporskifteisolationen skal være fri, før sporskiftet kan omlægges. Tilsvarende gælder, når der rangeres fra værkstedområdet til spor 2.

53 SIN LB 48b-2 Instruks Betjeningsstander for sporskifter/afløbssko Betjeningsstanderen (se ovenfor) er forsynet med 2 knapper mærket "AF" og "PÅ". Når toget holder fri af sporisolationen, trykkes på "AF", hvorved afløbsskoen løftes af, og sporskiftet omstilles. Efter endt rangering placeres toget fri af sporisolationen, hvorefter der trykkes på "PÅ", hvorved afløbsskoen lægges på og sporskiftet stilles tilbage. Nedenstående tegning viser placering af betjeningsstandere og relevante sporisolationer på Grønnehave station. Nøglelås Afløbssko Remisen Sporskifte og afløbssko til remisespor 3/4 kan betjenes her: Sko 04a Sko 03a Spor 2 Sporskifte og afløbssko til remisespor 2 kan betjenes her: Spor 1 Sporskifte 04b Sporskifte 03b Sporisolation Betjeningsstander

54 48c-2 SIN LB Instruks Hillerød og Lyngby De el-stedbetjente sporskifter på værkstedområderne i Hillerød og Lyngby er hver forsynet med 3 betjeningssteder: Fra automatikkasse placeret ved drevet. Fra høj betjeningsstander placeret lidt foran tungespids, til brug ved kørsel modgående. Fra høj betjeningsstander mellem sporene, til brug ved kørsel medgående. På værkstedet i Lyngby er opsat et sæt tryk i værkstedet mellem porte til spor 2 og 3. Betjeningsstederne er forsynet trykknapper for valg af kørselsretning gennem sporskiftet, samt tilhørende gul indikeringslampe, der viser den valgte retning. Sporskifterne er ikke sikret mod utidig omstilling, hvorfor toget skal være fri af sporskiftet, inden det betjenes. I modsat fald risikeres afsporing af toget. Ved fejl/strømsvigt afbrydes sporskiftets sikkerhedsafbryder, der er placeret under automatikkassen, hvorefter sporskiftet kan omstilles med håndsving Høj betjeningsstander og automatikkasse Høj betjeningsstander Automatikkasse ved Trykknapper og indikesporskifte ringslamper for kørselsretning

55 SIN LB 49a-2 Instruks 25 Vending af plan- eller særtog på den fri bane 1. Almindelige bestemmelser I denne instruks bruges udtrykket "vende" om den situation, hvor et tog returnerer til en togfølgestation uden at have kørt hele banestykket igennem. I tilfælde af driftsuregelmæssigheder, infrastrukturarbejder eller efter ønske fra jernbanevirksomheden, kan plan- eller særtog vende ved et holdested på den fri bane. Hvis toget befordrer passagerer, skal det betjenes fra et førerrum i spidsen af toget. 2. Vending optaget i tjenestekøreplanen 2.1 Oplysninger Toget optages i tjenestekøreplanen med henvisning til denne instruks og en bemærkning om, at det fremføres efter reglerne for arbejdstog. Køreplanen indeholder oplysninger om, ved hvilket holdested toget vender Togkontrolanlæg Der skal være foretaget det fornødne, så et indbygget mobilt togkontrolanlæg kan opdateres ved afgang fra holdestedet, hvor der er foretaget førerrumsskift. 3. Vending ikke optaget i tjenestekøreplanen 3.1. Fremgangsmåde Beslutning om at vende et plan- eller særtog på den fri bane tages af FC-lederen eller den instans, der har ansvaret for udgivelse og korrigering af køreplaner

56 49b-2 SIN LB Instruks 25 Toget aflyses og tillyses i stedet som arbejdstog med arbejdsstrækning mellem de togfølgestationer, der begrænser banestykket, hvor toget ønskes vendt, jfr. SR 55 punkt 1.4. Toganmeldelsen indeholder oplysning om, ved hvilket holdested toget vender. Kan en toganmeldelse af tidsmæssige årsager ikke udsendes, underretter stationsbestyreren lokomotivføreren mundtligt umiddelbart inden afgang fra den togfølgestation, der begrænser banestykket. Underretningen må kun gives til den lokomotivfører, der skal køre arbejdstoget 3.2 Togkontrolanlæg Strækninger med faste ATP-anlæg Hvis det mobile togkontrolanlæg på strækninger med faste ATP-anlæg ikke kan opdateres efter førerrumsskift, på holdestedet, må anlægget udkobles. Anlægget skal genindkobles, så snart opdatering er mulig. Når anlægget er genindkoblet, underrettes stationsbestyreren Øvrige strækninger Der forholdes som anført i SR 68 punkt 4. Strækningen mellem Slotspavillonen og Kagerup er inddelt i tre blokafsnit. Vending af tog på denne strækning må kun ske i første blokafsnit efter afgang fra Slotspavillonen hhv. Kagerup Banestykket spærret eller signalgivning hindret Er et banestykke spærret, eller er sporstykket mellem rangergrænsen og stationsgrænsen på nabotogfølgestationen spærret, således at signalgivningen til banestykket, jfr. SR 73 skal hindres, kan der uanset SR 73 på nedenstående betingelser køre

57 SIN LB 49c-1 Instruks 25 arbejdstog på banestykket, når toget vendes på et holdested på den del af banestykket, som er farbart, og kørslen sker efter skriftlig anmeldelse. På et spærret banestykke må der ikke samtidig med arbejdstoget foregå anden kørsel Dækning af arbejdsstedet Mellem holdestedet og arbejdsstedet skal findes et signal, der viser "Stop", jfr. SR 6 punkt 2. Signalet skal kunne ses fra togets standsningssted på holdestedet, hvor der vendes. Findes et eksisterende signal, skal dette i sikringsanlægget hindres i at give en kørtilladelse. Findes der ikke et eksisterende signal, placeres et signal ca. 50 meter efter togets standsningssted. Et til formålet opstillet signal forsignaleres ikke med F-signal, og der opstilles ikke afstandsmærker. Findes der afstandsmærker henholdsvis et F-signal hørende til et hovedsignal, som arbejdstoget ikke skal passere, ugyldiggøres disse. Det samme gælder et eventuelt F-mærke (SR 7 mærke ) på det foregående hovedsignal. Uanset om der anvendes et eksisterende eller et ekstraordinært opsat signal, opstilles der midt i sporet ud for signalet tillige et standsignal "Stop" (SR 16 signal ) for begge køreretninger. 4. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren skal hindre signalgivning til det banestykke, hvor toget kører. 5. Særlige forhold Findes der særlige forhold omkring kørslen, kan disse beskrives i en meddelelse, som i øvrigt henviser til denne instruks. Disse særlige forhold kan for eksempel omfatte forhold vedrørende signalgivning til banestykket, hvor der vendes

58 49d-1 SIN LB Instruks 25 overkørsler, som lokomotivføreren skal betjene overkørsler, som er afbrudt, fordi deres tændsted, men ikke selve overkørslen, passeres af arbejdstoget ugyldiggørelse af signaler og mærker togkontrolanlæg Meddelelsen må ikke indeholde bestemmelser, der afviger eller dispenserer fra forhold i denne instruks, SR eller andre gældende sikkerhedsbestemmelser.

59 SIN LB 49e-1 Instruks 26 Betjening af overgangsanlæg ved arbejdskørsel 1. Baggrund Ved arbejdskørsel forbi et overgangsanlæg kan anlægget registrere fejl, der automatisk modtages hos infrastrukturforvalteren. Ved fejl på anlæg tilkalder infrastrukturforvalteren personale for fejlretning. For at undgå unødige fejl på overgangsanlægget, skal overgangsanlæggets fejlmeldingssystem frakobles som beskrevet i denne instruks. 2. Betjening af overgangsanlægget Betjeningskassen er placeret umiddelbart ved overgangsanlægget og åbnes med kupénøgle. Omskifteren drejes til stilling arbejdskørsel. Det kontrolleres, at lampen Arbejdskørsel samt vejlanternerne blinker. Sporet kan nu befærdes i 4 timer, uden at anlægget melder fejl. Efter endt arbejdskørsel (højst 4 timer) drejes omskiftere atter til stilling Normal. Det kontrolleres, at lampen Arbejdskørsel og vejlanternerne lyser fast, hvilket indikerer, at sporet kan befærdes i yderligere 10 minutter, uden at anlægget melder fejl. Såfremt arbejdskørslen varer mere end 4 timer, skal fejlmeldesystemet frakobles igen efter 4 timer. Illustration af betjeningskasse

60 49f-1 SIN LB Instruks Placering af overgangsanlæg Frederiksværkbanen: Km 24,3 og 27,3 Hornbækbanen: Km 14,3 og 15,4

61 SIN LB 49g-1 Instruks 27 Kørsel med mobilt ATP-anlæg på strækningerne: Hillerød Hundested, Hillerød Tisvildeleje/Gilleleje Helsingør Gilleleje Hillerød - Snekkersten 1. Almindelige bestemmelser Det mobile ATP-anlæg er alene en ekstra sikkerhed i forhold til lokomotivførerens signalobservationer og kørsel. Al kørsel sker efter de ydre signaler. Den ønskede sikkerhed opnås kun når det er korrekt forberedt af lokomotivføreren. 2. Beskrivelse af det mobile ATP-anlæg Det mobile ATP-anlæg er det udstyr i togene, der modtager informationer fra det faste togkontrolanlæg ATP-panel ATP-panelet indeholder - trykknap PASS. STOP - trykknap LØS NØDBR. - lampe ATP FEJL lampe ATP INDE lydgiver( ((())) ) Trykknapperne PASS. STOP og LØS NØDBR. må kun anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren. Det aktive ATP-panel er altid det panel, der er forrest i køreretningen Hovedafbryder Hovedafbryderen skal stå i stilling ATP inde og være plomberet i denne stilling

62 49h-1 SIN LB Instruks 27 Hvis plomben ikke er intakt, når toget skal afgå fra togets udgangsstation, skal stationsbestyreren underrettes. Stationsbestyreren registrerer dette i telegramjournalen og underretter værkstedet ATP-datamat ATP-datamaten anvender fast indkodede togdata, og disse data skal være kendt af lokomotivføreren. I ATP-datamaten registreres - fejl fra det faste togkontrolanlæg og det mobile ATP-anlæg - signalforbikørsler - betjening af ATP-panelet Kontakt til rangering Til ændring fra togkørsel og til rangering er der en Rangerkontakt. Kontakten kan stå i to stillinger - ATP rang fra - ATP rang til. 3. Start af ATP-anlægget 3.1. Selvtest Ved oprigning foretager ATP-anlægget en selvtest af anlægget i ca. 30 sek. Under selvtesten blinker lamperne ATP FEJL henholdsvis ATP INDE roligt, og lydgiveren giver en kort tone. Efter tilfredsstillende selvtest slukker ATP FEJL og ATP INDE tænder. Når der skiftes til andet førerbord foretages ny selvtest.

63 SIN LB 49i-1 Instruks 27 Efter tilfredsstillende selvtest er ATP-anlægget klar, og kørslen kan påbegyndes når der er signal, med op til 40 km/t indtil første Y-balise (ATCbalise), hvor der vil ske opdatering til tilladt strækningshastighed Fejl ved selvtest Hvis der opstår fejl under selvtesten, viser lamperne ATP FEJL fast lys ATP INDE slukket og ATP-anlægget skal genstartes. Er der fortsat fejl, må ATP-anlægget udkobles. Ved udkobling af ATP-anlægget, skal lokomotivføreren underrette stationsbestyreren. 4. Kørsel som tog Ved togkørsel skal ATP-anlægget være indkoblet. ATP-anlægget må kun udkobles, hvis viderekørsel med indkoblet ATPanlæg er umulig; på Hornbækbanen skal kørslen i så fald fortsættes efter SIN LB instruks 64. Ved to eller flere sammenkoblede togsæt skal forreste togsæt i køreretningen have virksomt ATP-anlæg. Ved kørsel på strækningerne: Hillerød Hundested Hillerød Tisvildeleje/Gilleleje Helsingør - Gilleleje Hillerød Snekkersten overvåges det via de udlagte Y-baliser (ATC-baliser), at tog med aktiv ATP ikke overskrider den tilladte strækningshastighed. På strækningen Helsingør Gilleleje sikres det tillige via de udlagte ATP-baliser ved signalerne, at der sker en nødbremsning af tog, der passerer et I- eller U-signal i stop, ligesom der er etableret flankesikring ved U-signalerne

64 49j-1 SIN LB Instruks 27 Det overvåges endvidere, at det mobile ATP-anlæg og det faste ATPanlæg er fejlfrit. ATP-panelet viser fast lys i ATP INDE Hastighed Overskridelse af overvågningshastighed ATP-anlægget giver - ATP driftsbremsning, når den beregnede overvågningshastighed overskrides med 7 km/t - ATP nødbremsning, når den beregnede overvågningshastighed overskrides med 10 km/t. Når togets hastighed igen er under den udregnede overvågningshastighed, ophører drifts- og nødbremsningen automatisk Uregelmæssigheder ved kørsel på ATP-strækningen Helsingør - Gilleleje Viderekørsel efter nødbremsning Når toget efter en nødbremsning er bragt til stilstand, underrettes stationsbestyreren straks med besked om årsagen til nødbremsningen. Grund til nødbremsning kan være - kørsel forbi et signal der viser stop - fejl på ATP-anlægget - fejl på balise Når stationsbestyreren har givet tilladelse til at genoptage kørsel, må trykknap LØS NØDBR. aktiveres, og kørslen kan foregå med maksimalt 40 km/t frem til første hovedsignal..

65 SIN LB 49k-1 Instruks 27 Det er ikke tilladt at genoptage kørslen, før der er modtaget tilladelse fra stationsbestyreren til enten ind-, ud- eller forbirangering, eller der gives tilladelse til viderekørsel fra signalet med underretning om, at der er stillet signal for toget Passage af signal i stopstilling på Hornbækbanen Ind-, ud- og forbirangering Når lokomotivføreren har fået tilladelse til ind-, ud-, eller forbirangering, skal følgende foretages inden kørslen genoptages - toget holder helt stille - lokomotivføreren trykker på PASS STOP og holder den indtrykket, indtil signal og balise er passeret. - toget overvåges med maksimalt 40 km/t, og der skal køres på sigt i henhold til stationsbestyrerens tilladelse. Skal der passeres flere signaler i stopstilling på samme tilladelse, skal PASS STOP holdes indtrykket indtil det sidste signal og balise, der er givet tilladelse til at passere, er passeret. - PASS STOP kan højst holdes indtrykket i 10 minutter Tilbagerykning Har lokomotivføreren af stationsbestyreren fået tilladelse til tilbagerykning, skal dette foregå ved at Rangerkontakt stilles i ATP rang til. Efter endt tilbagerykning stilles Rangerkontakt i ATP rang fra og ATP-anlægget skal startes op. Toget vil herefter kun kunne fremføres med maks. 40 km/t indtil opdatering af ATP-anlægget kan ske ved passage af en efterfølgende Y-balise (ATC-balise) Udkobling af ATP-anlægget Hvis ATP-anlægget skal udkobles, sker det ved hjælp af hovedafbryderen. Ved udkobling af ATP-anlægget skal lokomotivføreren underrette stationsbestyreren, der registrerer dette på formularen Rapport over kørsel med udkoblet ATP, og samtidig underretter værkstedet

66 49l-1 SIN LB Instruks 27 Lokomotivføreren foretager fejlmelding via tograpporten Rangering 4.6. Fejl Al rangering foregår ved, at Rangerkontakt stilles i ATP rang til, og en rød lampe tænder. Når køretøjet kører i ATP rang til, er ATP anlægget ikke aktivt, og rangering foregår uden nogen form for overvågning fra ATP-anlægget. Efter ankomst til en station må der først skiftes til ATP rang til, når rangering er aftalt med stationsbestyreren. Efter endt rangering stilles Rangerkontakt i ATP rang fra og den røde lampe slukker. Toget vil derefter kun kunne fremføres med maks. 40 km/t, indtil opdatering af ATP-anlægget sker ved passage af en efterfølgende Y-balise (ATC-balise) Fejlmeldinger ATP-anlægget skal fejlmeldes til stationsbestyreren med henblik på øjeblikkelig underretning af værkstedet - ved manglende eller fjernelse af plomben på hovedafbryderen - ATP FEJL lyser fast - ATP INDE ikke lyser fast efter selvtest - ATP-anlægget optræder unormalt, f. eks med utilsigtet nødbremsning - ATP-anlægget nødbremser til stilstand, samt at ATP FEJL blinker roligt. Lokomotivføreren udfærdiger tillige normal fejlmelding via tograpporten.

67 SIN LB 49m-1 Bilag 1 Instruks 27 Oversigt over ATP-panelet i forskelle kombinationer Hændelse Lydgiveren Alvorlig fejl Slukket Forbigående fejl Mindre fejl Signalforbikørsel Underret stationsbestyreren X X X, Hvis lokomotivføreren ikke kender årsagen til fejlen X ATP-nødbremsning til stilstand Efter stilstand skal ATP forsøges genstartet ATP-nødbremsning til stilstand Efter stilstand Under kørsel pga. tryk på trykknapperne ATPnødbremsning til stilstand Efter stilstand Trykknap PASS STOP Trykknap LØS NØDBR. Må anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren Må anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren Lampe ATP FEJL Lyser fast (i begge førerborde) Lyser fast (i begge førerborde) Lyser fast Roligt blink Hurtigt blink Lyser fast Roligt blink Hvordan reagerer ATP-anlægget + forholdsregler Lampe ATP INDE Slukket Lyser fast Lyser fast Lyser fast Lyser fast Lyser fast Lang tone Kort tone Kort tone Kort tone

68 49n-1 SIN LB Instruks 27 Hændelse Kørsel ind i nødbrems ningskurven Underret stationsbestyreren Tilfredsstillende selvtest Ikke tilfredsstillende selvtest. ATP skal forsøges startet igen Trykknap PASS STOP Trykknap LØS NØDBR. Lampe ATP FEJL Lam pe ATP INDE Fast lys Fast lys Ved opstart Slukkes lys Fast Roligt Roligt blink blink Slukkes lys Fast Fast lys Sluk kes Hvordan reagerer ATP-anlægget + forholdsregler ATP-nødbremses indtil hastigheden er nede på overvågningshastighed Hastigheden igen OK Selvtest Lydgiveren Kort tone Kort tone

69 SIN LB 49o-1 Instruks 27 Bilag 2 Oversigt over placering af Y- baliser Der er placeret Y-baliser (ATC-baliser) med henblik på opdatering af togenes mobile ATP-anlæg med tilladt maksimal strækningshastighed på de enkelte strækninger i følgende omfang: Hillerød - Hundested (ved udkørsel fra følgende stationer): Hillerød Skævinge (begge retninger) Frederiksværk (begge retninger) Hundested Hillerød Tisvildeleje/Gilleleje (ved udkørsel fra følgende stationer): Hillerød Kagerup (alle tre retninger) Helsinge (begge retninger) Vejby (mod Helsinge) Tisvildeleje Gilleleje Helsingør Gilleleje (ved udkørsel fra følgende stationer): Grønnehave (begge retninger) Hornbæk (begge retninger) Firhøj (begge retninger) Gilleleje

70 49p-1 SIN LB Instruks 27 Hillerød Snekkersten (ved udkørsel fra følgende stationer): Hillerød Fredensborg (begge retninger) Snekkersten

71 SIN LB 49q-2 Instruks Ledig

72 50-2 SIN LB Instruks 41 Forsignalering af I-signalet i Hundested Kør (SR 6 signal 6.5.6) fra indkørselssignalet i Hundested forsignaleres altid med Hovedsignalet viser kør eller kør igennem (SR 7 signal 7.2.3), uanset at den tilladte hastighed fra I-signalet kun er 40 km/t eller derunder.

73 SIN LB 51-2 Instruks 42 Togs afgang fra Hundested station Betjening af overkørsel 106 Lokomotivføreren skal tænde overkørsel 106 Overdrevsvej umiddelbart før togets afgang. Overkørselsanlægget tændes med fjernbetjening. Betingelser for at kunne tænde overkørslen For at kunne se, hvornår der er fastlagt en udkørselstogvej, og det derved er muligt at aktivere overkørslen med fjernbetjeningen, er der etableret en lampe, som er placeret mellem spor 1 og 2. Lampen er udformet som en lodret hvid stribe lys. Når denne lampe lyser, kan overkørselsanlægget tændes med fjernbetjeningen. Tænding af overkørslen Når fjernbetjeningen til overkørslen aktiveres, slukker den hvide lampe, så længe der trykkes på knappen på fjernbetjeningen. Lampen vil atter lyse, når knappen slippes.dette viser, at overkørselsanlægget har modtaget tændeimpulsen, og overkørslen vil gå i gang, når betingelserne for tænding er opfyldt. Bilisttid Overkørslen er forsynet med bilisttid på 30 sekunder, hvorfor overkørslen ikke nødvendigvis vil gå i gang umiddelbart efter tryk på fjernbetjeningens knap. I sådanne tilfælde vil tændingen blive magasineret og komme til udførelse, når bilisttiden er udløbet

74 52-2 SIN LB Instruks 43 Hundested. Dværgsignal D I vestenden af stationen er der opstillet et Dværgsignal D4, der kun kan vise forbikørsel forbudt (normal- og dækstilling) eller signal annulleret. Dværgsignalet gælder for al rangering fra pladsen til spor 1 eller 2. Tilladelse til rangering vises ved signal annulleret. Dværgsignal D4 kan kun annulleres ved, at stationen sættes på stedbetjening, enten fra FC eller fra nødbetjeningspult. 2.0 Ved kørsel fra spor 1 eller 2 i retning mod overkørsel 106 Overdrevsvej, skal der standses senest ved SR mærke Stop for U-signal. 3.0 Kørsel forbi SR mærke 17.13, må kun ske med tilladelse fra stationsbestyreren.

75 SIN LB 53-1 Instruks 44 Hundested. Rangering ved Quickspor Til brug ved rangering ved Quicksporet på værkstedsområdet anvendes lanterner med gult og blåt lys. Lanterne har følgende betydning: Blå lanterne tændt: Togstammer må ikke hensættes på sporet foran porten, men skal hensættes på andre spor. Gul lanterne tændt: Togstammer må hensættes på sporet foran porten.

76 54-1 SIN LB Instruks 45 Kørsel mellem Hundested station og havn. 1.0 Almindelige bestemmelser: Sporstykket mellem sporskifte 03 og Rørvigfærgens perron, betragtes som havnebane, og al kørsel på denne foregår som rangering med højst 15 km/t. Det højst tilladte akseltryk er 22,5 tons Kørsel til og fra havnen sikres ved hjælp af rangertogveje. Dette sikrer, at der kun kan være ét rangertræk på havnebanen ad gangen. Kan rangertogvejene ikke anvendes, skal stationsbestyreren inden tilladelse til kørsel til havnen gives, sikre sig, at havnebanen er fri 2.0 Bestemmelser for rangering: Indstillet rangertogvej og tilladelse til at foretage rangering på havnebanen vises ved signal forsigtig forbikørsel tilladt. Forinden rangertrækket afgår fra stationen, skal rangerlederen igangsætte overkørsel 107 (Læssevejen). Der må ikke efterlades vogne på havnebanen. Alle tog fra havnen skal ved tilbagekomsten til stationen senest standse ved mærke Stop for U-signal.

77 SIN LB Overkørselsanlæg: På havnebanen findes følgende overkørsler: Instruks 45 Ovk. nr.: Vejnavn / gadenavn: Sikret ved: Bemærkninger 107 Læssevejen Bomanlæg 108 Nørregade Bomanlæg Ovk. 108 og 109 tændes af 109 Strandvejen Bomanlæg rangerleder inden afg. fra havnen 3.1. Betjeningsvejledning for overkørselsanlæg 107 (Læssevejen) til / fra havnen i Hundested: Til havnen: Overkørselsanlægget tændes manuelt i betjeningskassen (B 2) på stationsbygningen eller i betjeningskassen (B 3) på perron 2. Slukning af anlægget kan foretages fra B 2, så længe havnesporet ikke er besat Fra havnen: Overkørselsanlægget tændes automatisk af rangertrækket. Betjeningskassen (B 1) er placeret ved relæskabet nær overkørselsanlægget, hvor betjening for tænding og slukning kan foretages. Viser dværgsignal D 3 forbikørsel forbudt, skal rangerlederen slukke anlægget manuelt i B 1, og når indkørsel er mulig igen tænde anlægget i B 1.

78 56-1 SIN LB Instruks 46 Frederiksværk rangering ved stålvalseværket 1.0 Indledning Rangering mellem stålvalseværkets sporareal og Frederiksværk station må kun udføres af personale fra sikkerhedsgodkendt operatørselskab. Højeste tilladte hastighed 15 km/t, højst tilladte akseltryk 22,5 tons. 2.0 Tilladelse til rangering. Forinden rangeringen påbegyndes, skal rangerlederen indhente tilladelse hos stationsbestyreren til at rangere ind i spor Rangeringens udførelse. Når stationsbestyreren har indkoblet stedbetjening af sporskifterne i område 2 og bekræftet overfor rangerlederen, at han har tilladelse til rangering, foregår al rangering til/fra spor 3 på rangerlederens ansvar. Rangerlederen kan nu omstille sporskifte 06 via stedbetjeningskontakten ved sporskiftet. Herved fjernes afløbsskoen og sporskifte 06 omstilles, således at det står til kørsel fra stålvalseværkets sporområde og til spor 3, og det tilhørende DV-signal skifter til signal annulleret Når rangerlederen har kontrolleret, at afløbsskoen er fjernet, og DVsignalet viser signal annulleret, samt at rangervejen er fri i hele sin udstrækning, må rangertrækket køre i spor 3. Rangerlederen skal være opmærksom på, at stedbetjeningskontakten ikke må benyttes, så længe der foregår rangering henover sporskiftet, da dette kan medføre afsporing. Forinden rangeringen meldes afsluttet, og rangertrækket er kørt tilbage på stålvalseværkets sporområde og er fri af afløbsskoen, omstiller rangerlederen sporskifte 06 til normalstilling, således at det ikke står til kørsel til stålvalseværkets sporområde, hvorved afløbsskoen lægges på i dækningsstilling og DV-signalet skifter til forbikørsel forbudt.

79 SIN LB 57-1 Instruks Melding om rangeringens afslutning. Når rangerlederen har sikret sig, at sporskifte 06 er retstillet, at afløbsskoen er i dækningsstilling og DV-signalet viser forbikørsel forbudt, meldes rangeringen afsluttet til stationsbestyreren.

80 58-1 SIN LB Instruks 47 Placering af SR mærke 11.5 på Frederiksværkbanen Som følge af optimeret bremsetabel på Frederiksværkbanen er SR mærke 11.5 (pilmærke) placeret i mindre afstand end 750 m før overkørslen. De skærpede bremsekrav til togene fremgår af strækningens bremsetabel i TIB LB.

81 SIN LB 59-1 Instruks 48 Ledig

82 60-1 SIN LB Instruks Ledig

83 SIN LB 61-2 Instruks 51 Kagerup. Signal Kør til kobling 1. Almindelige bestemmelser På Kagerup station er sikringsanlægget indrettet til signalgivning til besat spor. Det betyder, at der fra stationens indkørselssignaler i køreretningen fra Tisvildeleje og fra Gilleleje kan vises Kør til kobling, uanset at sporet er besat. Signalet vises således: Signalplacering på Kagerup station i øvrigt; se tegning side Lokomotivførerens forhold Signal Kør til kobling fra et I-signal i Kagerup (brandgul over grøn med en lysende hvid tværbjælke under baggrundspladen), betyder: 1. Frit til togvejens endepunkt 2. Stands på stationen

84 62-2 SIN LB Instruks Den tilladte (lavest forekommende) hastighed i stationens indkørselsende gælder fra I-signalet. Hastigheden er - 40 km/t eller derunder - som angivet i TIB, sikkerhedscirkulære eller særlig meddelelse 4. Togvejen har ingen sikkerhedsafstand og er væsentlig kortere end andre togveje for samme køreretning 5. Sporet umiddelbart efter togvejens endepunkt er besat af det tog, der skal kobles til 6. Togvejens endepunkt er markeret af SR mærke Stop for kobling Efter standsning ved mærke SR mærke17.13 må toget rangere forsigtigt til sammenkobling. 3. Stationsbestyrerens forhold Signal Kør til kobling anvendes primært for tog, som skal kobles til tog, der allerede holder i sporet. Signalet kan også anvendes, uden at der skal kobles. Sporbenyttelsen kan anvendes valgfrit uden videre.

85 SIN LB 63-1 Instruks 52 Overkørsel 08 Kildeportvej 1.0 Der gælder følgende særlige forhold vedrørende betjening af overkørslen 1.1. Tog fra Hillerød Overkørslen fungerer som et normalt fribaneanlæg Tog fra Kagerup Overkørselsanlægget igangsættes kun automatisk, såfremt AMsignalet (Skg) viser Kør Passage af AM-signal i stilling stop For at sikre, at overkørslen fungerer normalt for efterfølgende tog, skal følgende iagttages: Hvis AM-signalet, (efter særskilt tilladelse) må passeres i stilling stop, skal lokomotivføreren foretage en manuel annullering af den magasinerede tændimpuls og efterfølgende en manuel tænding af overkørselsanlægget således: Annullering af tændimpuls 1. Standse toget foran slukkesensorerne ved overkørslen: 2. I betjeningskassen ved overkørselssignalet stilles drejeomskifteren på Afbrudt i to sekunder 3. Drejeomskifteren stilles tilbage til Normal

86 64-1 SIN LB Instruks Manuel tænding af overkørselsanlægget 1. Når toget er kørt frem, så at to aksler har passeret slukkesensorerne, tændes overkørslen ved tryk på tænding og ned i betjeningskassen. Overkørselsanlægget starter og bommene går ned, hvorefter der vises hvidt blink i kontrol i betjeningskassen, mens overkørselssignalerne vil vise overkørslen ikke sikret. 2. Toget rangeres over overkørslen, jfr. SR 11 pkt , og overkørslen slukker normalt.

87 SIN LB 65-1 Overkørsel 18 Kagerup station Instruks Overkørselssignalernes visning (se tegning side 66) 1.1. Tog fra Hillerød Anlægget tændes manuelt fra nøglekontakt på perronen (eller automatisk i forbindelse gradvis gennemkørsel når der er foretaget signalgivning herfor). Overkørselssignalet fra stationen viser hvidt blink, medens overkørselssignaler for modsatte køreretning viser fast gult lys Tog fra Gilleleje De to overkørselssignaler ved vejen fra henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje viser hvidt blink. Overkørselssignalet fra stationen viser gult lys Tog fra Tisvildeleje De to overkørselssignaler ved vejen fra henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje viser hvidt blink. Overkørselssignalet fra stationen viser gult lys.

88 66-1 SIN LB Instruks 53 Tegning over Kagerup station

89 SIN LB 67-1 Instruks 54 Kørsel på GDS-strækningen Slotspavillonen - Kagerup 1.0 Almindelige bestemmelser De generelle bestemmelser for kørsel på strækninger med systemblokanlæg findes i SIN LB, instruks Strækningen Slotspavillonen - Kagerup For strækningen Slotspavillonen Kagerup gælder herudover flg: Banestykket mellem togfølgestationerne Slotspavillonen og Kagerup er opdelt i tre blokafsnit ved AM-signaler, se tegning herunder. Ved udkørsel fra Slotspavillonen hhv. Kagerup fastlægges blokretningen for hele banestykket, d.v.s. alle tre blokafsnit. AM-signalerne i AM-stationerne Gribsø og Skovhøjen kan af FC sættes på stop og spærres i denne stilling. Spærringen gælder begge køreretninger, ligesom den efterfølgende fjernelse af signalspærringen ligeledes gælder begge køreretninger. 3.0 Kørsel med arbejdstog og arbejdskøretøjer Skal et arbejdstog eller arbejdskøretøj kun køre i det nærmest en station liggende blokafsnit, skal denne kørsel normalt foregå ved signalgivning for først udkørsel, siden indkørsel til samme station.

90 68-1 SIN LB Instruks 54 Skal et arbejdstog eller arbejdskøretøj køre i flere blokafsnit, men ikke gennemkøre hele banestykket, skal stationsbestyreren spærre samtlige AM-signaler i stilling stop, indtil kørslen er meldt afsluttet. 4.0 Efterladte vogne efterfølgende passage af et AM-signal 4.1 Lokomotivførerens forhold En lokomotivfører for et tog, der har måttet efterlade vogne i et blokafsnit, må ikke passere et efterfølgende AM-signal, uanset at signalet viser kør - uden at have underrettet FC om de efterladte vogne, samt - uden at have fået særskilt tilladelse fra FC til at passere AM-signalet Bliver det nødvendigt at afbryde den gennemgående bremseledning i toget og efterfølgende befordre vogne efter slutbremsen, skal lokomotivføreren ligeledes underrette FC om dette, jfr. SR Stationsbestyrerens forhold Inden stationsbestyreren giver nævnte tilladelse, skal stationsbestyreren: - sikre sig, at alle AM-signaler på det pågældende banestykke holdes spærret i stopstilling - standse et eventuelt efterfølgende tog i blokafstand, og give lokoføreren pålæg om ikke at genoptage kørslen, før stationsbestyrerens tilladelse hertil foreligger - sikre sig, at U-signalet på den bagved toget beliggende station holdes på stop, og at en eventuel magasineret udkørselstogvej fjernes - sikre sig, at Auto-drift, herunder AG-drift, ikke er indkoblet i hverken sikrings- eller fjernstyringsanlæg på de to togfølgestationer, der begrænser det pågældende banestykke - foretage en nødopløsning af indkørselstogvejen, inden der må gives toget tilladelse til indrangering.

91 SIN LB 69-1 Instruks 55 Ledig

92 70-1 SIN LB Instruks 56 Ledig

93 SIN LB 71-3 Instruks Ledig

94 72-3 SIN LB Instruks 61 Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st. 1.0 Almindelige bestemmelser Forbindelsessporet mellem Grønnehave og Helsingør station er et Lukket blokafsnit, som via gentagelsspærren registrerer tog, der fra Grønnehave på signalgivning fra stationens U-signal kører ud i blokafsnittet, og som atter frigives i forbindelse med opløsningen af indkørselstogvejen på Grønnehave station for et tog fra Helsingør. Blokafsnittet påbegyndes ved Grønnehaves U-signal og afsluttes ved Grønnehaves I-signal ved returkørslen fra Helsingør (lukket blok). Krydset Jernbanevej/Færgevej er sikret ved gadesignalanlæg med togprogram (jvf instruksens pkt 4) og overkørslerne på begge sider af posthuset er dækket med bomme. Fodgængerovergangene ved posthuset og ved busterminalen er dækket med Røde mænd og advarselsklokker. Lokalbanens standsningssted Helsingør station (spor 4) er et holdested uden dækningssignaler beliggende på Lokalbanen A/S egen infrastruktur. Infrastrukturforvaltergrænsen mod det tilstødende spor P 2 på Banedanmarks infrastruktur på Helsingør station er markeret med SRmærke Stop for farepunkt med teksten Kald kmp for begge køreretninger. 2.0 Instruks for kørslen på forbindelsesporet Kørehastigheden mellem Grønnehave og Helsingør må ikke overstige 15 km/t. Fløjtesignal Giv agt skal afgives, når vejfarende færdes på eller nær ved sporet. Lygteføringen suppleres med roterende GULT LYS, når dette er muligt. I øvrigt påhviler det under kørsel på forbindelsessporet alt tjenestegørende personale at udvise den størst mulige agtpågivenhed, for at sikre kørslen for såvel tog som vejfarende trafik.

95 SIN LB 73-2 Instruks Kørsel fra Grønnehave til Helsingør st. Tilladelse til kørsel fra Grønnehave gives via signalgivningen. Efter ankomst til spor 4 i Helsingør skal lokomotivføreren give radiomelding om dette til FC Forholdsregler under uregelmæssigheder Manglende mulighed for signal kør i U-signalet: Når U-signalet mod Helsingør ikke kan vise kør, skal toget udrangeres efter reglerne i SR 46, og lokomotivføreren skal underrettes om at køre på sigt til standsningsstedet ved Helsingør station. Maksimal hastighed er 15 km/t Kørsel fra Helsingør st. til Grønnehave Inden afgang fra Helsingør st. skal lokomotivføreren hos FC indhente tilladelse til kørsel til Grønnehave st

96 74-2 SIN LB Instruks Beskrivelse og betjening af gadesignalanlæg (bomme) og fodgængerovergange 3.1. Anlæggets opbygning. Anlægget er opbygget som ét anlæg men med 3 adskilte zoner. Zone 1: Dækker fodgængerovergang ved busterminalen samt bom ved P & T parkeringen. Ved kørsel mod Grønnehave er kontrollampen placeret ved P&T parkeringen. Ved kørsel fra Grønnehave er kontrollampen placeret på en stander ved P & T med dublering på den ene stander ved fodgængerovergangen. Zone 2: Dækker fodgængerovergangen ved posthuset samt bom og signalet ved postgaragerne. Kontrollampen er placeret på en stander ved postgaragen visende mod begge køreretninger. Zone 3: Dækker gadesignalerne Havnegade/Færgevej. Kontrollampen er placeret på en stander på hjørnet ved Helsingør station visende mod begge køreretninger Tænding af anlægget. Lokomotivføreren er ansvarlig for at anlægget igangsættes. Tænding af anlægget sker fra radiosenderen på togets førerplads under kørslen mod henholdsvis fra spor 4 på Helsingør st. Manuel betjening sker fra en nøglekontakt på Havnepladsen, samt på perronen ved spor 4 på Helsingør station Signalbetydning Slukket lampe: Intet togprogram Fast hvidt lys: Hvidt blink: Togprogrammet er i gang, men et af de overvågede objekter er defekt. De overvågede objekter er i orden.

97 SIN LB 75-1 Instruks 61 Da klokkernes funktion ikke overvåges, skal lokomotivføreren være opmærksom på krydsende fodgængere i den enkelte overgang Kontrol for aktivering af togprogram. Når tænding af togprogrammet er sket, vises fast hvidt lys i kontrollamperne mod toget. Gadesignalanlægget (zone 3) er sikret, når blinkende, hvidt lys vises i denne zones kontrollamper. Den øvrige del af anlægget (zone 1 og 2) er sikret, når blinkende hvidt lys vises i hver af disse zoners kontrollamper Uregelmæssigheder Hvis den enkelte zone ikke kan sikres, skal toget fremføres med fornøden forsigtighed evt. under brug af fløjten. Hvis togprogrammet ikke kan aktiveres, følges gadesignalanlæggets visning for vejtrafik i samme køreretning, og toget rangeres med forsigtighed gennem gadekrydset med speciel agtpågivenhed over for svingende vejtrafik.

98 76-1 SIN LB Instruks 61

99 SIN LB 77-2 Instruks Kørsel fra/til Banedanmarks depotspor til/fra Hornbækbanen 5.1. Generelt Der er indgået aftale mellem Lokalbanen A/S og Banedanmark om, at kørslen over infrastrukturgrænsen skal foregå efter bestemmelserne i nærværende instruks. Bestemmelserne anvendes såvel ved fast kørsel med enkelte af Lokalbanens persontog, der har behov for at trække frem i spor P 2 for at få tilstrækkelig perronlængde ved kørsel med 2 togsæt samt ved egentlig overlevering af tog/arbejdskøretøjer på Helsingør st. Det påhviler FC Hillerød på forhånd at koordinere evt. anvendelse af spor P 2 ved indhentning af Helsingør kommandoposts godkendelse af periodiske arbejdsplaner hhv. ad hoc toganmeldelser samt underretning om bortfald af behov for aftalt anvendelse af spor P Bestemmelser for udførelse af kørslen Kørslen sker som rangering. Hvis der ikke medgivet særskilt rangerleder, fungerer lokomotivføreren tillige som rangerleder Rangerlederens forhold Inden passage af SR-mærke ( Kald kmp ) indhentes tilladelse til den videre rangering hos Banedanmarks stationsbestyrer for Helsingør station såvel ved kørsel til som fra Banedanmarks spor P 2. Rangertræk fra spor P 2 skal standse senest ved SR-mærke ( Kald FC Hillerød ) placeret for enden af perronen ved spor Stationsbestyrerens (Hg kmp) forhold Inden der gives tilladelse til passage af SR-mærke i retning mod spor 4, skal det ved kontakt til FC Hillerød sikres, at der ikke er tog eller rangerbevægelser på vej i modsat retning

100 78-2 SIN LB Instruks 62 Samtidig indkørsel på Hornbækbanen 1.0 Almindelige bestemmelser. På stationerne Højstrup, Ålsgårde, Saunte, Hornbæk, Dronningmølle og Firhøj er sikringsanlæggene indrettet til signalgivning med samtidig indkørsel. Det betyder, at der fra en stations indkørselssignaler samtidig til hver sit togvejsspor, kan anvendes signal Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand. 2.0 Lokomotivførerens forhold. Signalgivning til samtidig indkørsel, Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand, vises med brandgul over grøn med X i krydsviseren (se nedenstående tegning). Krydsviseren er kun tændt i forbindelse med samtidig indkørsel. Bestemmelserne i SR 6 punkt vedrørende en slukket hastighedsviser, finder ikke anvendelse i forbindelse med krydsviseren. Den tilladte (lavest forekommende) hastighed i stationens indkørselsende gælder fra I-signalet. 1. Hastigheden er - 25 km/t eller derunder - som angivet i TIB, sikkerhedscirkulære eller særlig meddelelse

101 SIN LB 79-2 Instruks Togvejens endepunkt er markeret ved et U-signal, der viser Stop 3.0 Stationsbestyrerens forhold Signal Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand må kun anvendes i forbindelse med krydsning ved samtidig indkørsel. Begge tog skal være standsende. Samtidig indkørsel anvendes ved AUTO- eller MC-drift. 4.0 Begrænsninger i anvendelse af samtidig indkørsel Samtidig indkørsel må ikke anvendes når: (D)e(t) krydsende tog består af mere end 1 LINT-togsæt (D)e(t) krydsende tog består af fremmed materiel/veterantog (D)e(t) krydsende tog er arbejdstog/arbejdskøretøjer. 4.1 Signalgivning for disse tog Stationsbestyreren skal i disse situationer udkoble evt. AUTO-drift og foretage manuel signalgivning/fastlægning af indkørselstogvej for "første tog" ved krydsningen, inden der er fastlagt udkørselstogvej fra begge nabostationer mod krydsningsstationen. Signalgivning for "andet tog" ved krydsningen foretages (hhv. magasineres) ligeledes manuelt

102 80-2/86-2 SIN LB Instruks 63 Ledig

103 SIN LB 87-2 Instruks 63 Ledig

104 SIN LB 88-2 Instruks 63 Ledig

105 SIN LB 89-2 Instruks 64 Kørsel med tog og arbejdskøretøjer uden indbygget eller virksomt mobilt togkontrolanlæg på Hornbækbanen 1. Almindelige bestemmelser Hvor der i denne instruks står - tog, gælder det også arbejdskøretøjer - lokomotivfører, gælder det også fører af arbejdskøretøj Reglerne omfatter både tog uden indbygget mobilt togkontrolanlæg og tog, der kører med udkoblet mobilt togkontrolanlæg. Den, der tillyser et tog uden virksomt mobilt togkontrolanlæg eller optager det i tjenestekøreplanen, skal sikre, at det af toganmeldelse henholdsvis køreplan fremgår, at ekspeditionen skal foregå efter denne instruks. Bemærk, at trækkraftenheder med indkoblet mobilt ATC-anlæg ligeledes skal fremføres efter denne instruks. 2. Hastighed Højst tilladte hastighed for tog, der fremføres efter denne instruks, er 70 km/t. 3. Ekspedition af tog uden virksomt togkontrolanlæg Når der på stationer ekspederes tog uden virksomt mobilt togkontrolanlæg, skal stationsbestyreren sikre, at der ikke samtidig ekspederes tog i andre togveje, hvortil der ikke er dækning med dækningssporskifter. Togveje, hvortil der ikke er dækning med dækningssporskifter, må ikke anvendes, før stationsbestyreren har modtaget melding om, at toget uden virksomt mobilt togkontrolanlæg er ankommet og holder stille. Stationsbestyreren kan altid anmode lokomotivføreren om denne melding. For tog på den fri bane er et I-signal på stop dækning

106 90-2 SIN LB Instruks Særlige forhold Samtidig indkørsel må ikke anvendes, når tog ekspederes efter denne instruks; jfr. også SIN LB instruks Eksempler I begge eksempler er tog uden virksomt togkontrolanlæg vist med rød kant Togvej uden dækning med dækningssporskifter Tog uden virksomt togkontrolanlæg ekspederes først (eksempel 1) Stationsbestyreren skal have melding om, at toget uden virksomt togkontrolanlæg er ankommet og holder stille, inden det andet tog må ekspederes. Eksempel 1: Tog med virksomt togkontrolanlæg ekspederes først (eksempel 2) I-signalet yder dækning. Ingen meldingsudveksling nødvendig. Eksempel 2:

107 SIN LB 91-1 Instruks 64 Blank side

108 92-1 SIN LB Instruks 65 Markering af ATP-infrastruktur på Hornbækbanen Ved udkørsel fra Gilleleje st. mod Hornbækbanen hhv. indkørsel til Grønnehave st. fra Helsingør, er opsat nedenstående mærke på mast/stander, der angiver, at strækning med ATP-infrastruktur (fast ATP-anlæg) begynder. Ved indkørsel til Gilleleje st. fra Hornbækbanen hhv. udkørsel fra Grønnehave st. mod Helsingør, er opsat nedenstående mærke på mast/stander, der angiver, at strækning med ATP-infrastruktur ender.

109 SIN LB 93-2 Instruks 66 Ubevogtede overkørsler på Hornbækbanen med nøgleaflåste led: Overkørsel nr. 7 i km 2,231 Overkørsel nr. 14 i km 3,765 Overkørsel nr. 15 i km 4,245 Overkørsel nr. 16 i km 4,543 Overkørsel nr. 22 i km 6,146 De ovennævnte overkørsler er spærret for bilkørsel over sporet via aflåste bomme på tværs af kørebanen. Nøgle til bommene er placeret på FC Hillerød. Fodgængere kan passere de nævnte overkørsler via cykelsluserne ved siden af kørebanen. Oplåsning og aflåsning af bomme Skal der foregå arbejde ved sporet eller kørsel med lastbil til transport af træ fra skoven eller andet, der kræver oplåsning af bomme ved en eller flere af overkørslerne, kræver dette medvirkning af en udsendt SR-arbejdsleder. SR-arbejdslederen afhenter nøglen på FC Hillerød og kvitterer for udleveringen på stationsbestyrerens notat i telegramjournalen, og melder til FC Hillerød fra arbejdsstedet, når der sker oplåsning/aflåsning af den enkelte overkørsel. Skal der ske kørsel med (træ)transporter eller andet over en overkørsel, må dette kun ske i en sporspærring efter aftale mellem SR-arbejdslederen og FC Hillerød. SR-arbejdslederen sikrer sig, at bommene er aflåste, inden overkørslen forlades. Nøglen tilbageleveres til FC Hillerød inden afslutning af SR-arbejdslederens tjeneste den pågældende dag. Stationsbestyreren foretager notat herom i telegramjournalen ved tilbageleveringen, der tillige underskrives af SRarbejdslederen

110 94-2 SIN LB Instruks 67 Ledig

111 SIN LB 95-1 Instruks Ledig

112 96-1 SIN LB Instruks 70 Indkørsel på Ørholm og Fuglevad stationer 1.0 Almindelige bestemmelser På stationerne Ørholm og Fuglevad er den normale indkørselshastighed til begge spor 40 km/t, der vises ved signalgivningen Kør med begrænset hastighed (brandgul over grøn i forbindelse med hastighedstavle på I-signalet). Endvidere er sikringsanlæggene indrettet til signalgivning til samtidig indkørsel. Det betyder, at der fra en stations indkørselssignaler samtidig til hver sit togvejsspor, kan anvendes signal Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand. Alle togvejsendepunkter er markeret med mærket med teksten Stop for U-signal. Mærket er fælles for begge U-signaler i den pågældende køreretning. Mærket har ingen betydning i forbindelse med signalgivning for udkørsel. Mærket gælder som togvejsendepunkt ved alle former for indkørselstogveje, hvor udkørselssignalerne ikke tillader viderekørsel, dvs. både ved normal indkørsel samt ved samtidig indkørsel til togvej uden sikkerhedsafstand. 2.0 Lokomotivførerens forhold Ved normal signalgivning for indkørsel er togvejens endepunkt markeret med mærke med teksten Stop for U-signal. Ved signalgivning til samtidig indkørsel, Kør til en togvej uden sikkerhedsafstand, viser indkørselssignalet brandgul over grøn med X i krydsviseren (se nedenstående tegning).