RA618 August Leveringssikkerhed i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RA618 August Leveringssikkerhed i Danmark"

Transkript

1 RA618 August 2019 Leveringssikkerhed i Danmark Afbrudsstatistik for det danske elnet

2 2

3 Rapporten er udarbejdet af: Tilman Weckesser Dansk Energi Louise Carina Jensen Dansk Energi DEFU-rapport: RA618 Klasse: 1 Rekvirent: Dansk Energi Net Dato for udgivelse: 14. august 2019 Sag: 7025 DEFU

4 4

5 Resume RESUME Denne rapport omhandler afbrudsstatistik for alle statistikområder i Danmark for årene Endvidere beskrives leveringssikkerheden, som kunden oplever den. Alle nøgletal viser en god leveringssikkerhed. Det er sjældent, at danske kunder oplever afbrud, og når de gør, er de korte. Datagrundlaget udgøres af de inddateringer, som netselskaberne har foretaget i ELFASwebportalen. I appendiks 1 ses en samlet oversigt over de netselskaber og statistikområder, som indgik i ELFAS-samarbejdet pr. 1. januar Formålet med afbrudsstatistikken er at analysere leveringssikkerheden i det danske elnet ved at se på hyppigheden og varigheden af gennemsnitlige kundeafbrydelser. Hvert enkelt netselskab har adgang til egne data og kan ved hjælp af denne rapport sammenligne sig med landsgennemsnittet. Som denne rapport også viser, kan enkelte hændelser spille kraftigt ind, og derfor er det vigtigt at opdele både spændingsniveauer og hændelsestyper for at lave en sammenligning på tværs af selskaber. Antallet og varigheden af kundeafbrydelser beskrives via nøgletallene SAIDI 1, SAIFI 2 og CAIDI 3. Det gøres først for alle seks spændingsniveauer i Danmark. Henholdsvis lavspænding, 1-24 kv, kv, kv, kv og 400 kv. For statistikområdet 1-24 kv fordeles også tallene i afbrudskategorier, da dette område er mest signifikant for de samlede tal. Statistikken for 2018 viser, at den gennemsnitlige afbrudshyppighed pr. kunde (SAIFI) i 2018 var 0,48 afbrud pr. kunde. Desuden var den gennemsnitlige afbrudsvarighed pr. kunde (SAIDI) 21,9 minutter. Det svarer til en gennemsnitlig leveringssikkerhed for hele landet på 99,996 %, hvilket er på samme høje niveau, som er set hele perioden, hvor der er ført statistik på ASAI 4 -tal, SAIFI [afbrud pr. kunde] SAIDI [afbrudsmin.] ASAI [%] CAIDI [min. pr. afbrydelse] ,48 21,9 99,996 45,4 Gennemsnit ( ) 0,46 20,1 99,996 43,5 Standardafvigelse 0,039 1,9-3,2 1 SAIDI - System Average Interruption Duration Index: Gennemsnitlig varighed af kundeafbrud pr. alle kunder 2 SAIFI - System Average Interruption Frequency Index: Gennemsnitlig hyppighed af kundeafbrud pr. alle elkunder 3 CAIDI - Customer Average Interruption Duration Index: Gennemsnitlig varighed af kundeafbrud pr. hyppighed af kundeafbrud (SAIDI/SAIFI) dvs. varighed af kundeafbrud pr. afbrud 4 ASAI - Average Service Availability Index: Procent af året en el-kunde ikke er afbrudt 5 I hele perioden har leveringssikkerheden været over 99,99% 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 5 Indholdsfortegnelse... 7 Konklusion Indledning...12 Spændingsniveauer Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik SAIDI - Gennemsnitlig varighed af kundeafbrud pr. kunde SAIFI - Gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde CAIDI Gennemsnitlig varighed af et kundeafbrud for et specifik statistikområde Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv SAIDI - Gennemsnitlig varighed af afbrud pr. kunde SAIFI - Gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde CAIDI Den gennemsnitlige varighed af kundeafbrud Referenceliste...31 ELFAS-samarbejdet...32 A1.1 Selskaber i ELFAS-samarbejdet pr. 1. januar Begrebsforklaring...33 Beregningsmetoder...34 A3.1 Indsamling af data A3.2 SAIDI Gennemsnitlig varighed af kundeafbrud pr. kunde A3.3 SAIFI Gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde A3.4 CAIDI Gennemsnitlig varighed af et kundeafbrud for et givet statistikområde A3.5 ASAI Leveringssikkerhed i procent af året A3.6 Standardafvigelse A3.7 CEER-Benchmarkingtal

8 8

9 Konklusion KONKLUSION Danmark har historisk ligget i den absolutte top, når det kommer til leveringssikkerhed i Europa, og det er fortsat gældende for Ifølge rapporten fra Council of European Energy Regulators (CEER) har Danmark den højeste leveringssikkerhed, når man lægger afbrudsminutterne i hvert af de 28 lande sammen for de seneste fem år [Ref. 5]. Se Figur K-1. Denmark Schweiz Luxembourg Holland Tyskland Østrig Storbritannien Spanien Frankrig Sverige Portugal Finland Norway Ireland Italien Ungarn Slovakia Grækenland Estland Bulgarien Tjekkiet Polen Litauen Slovenien Malta Letland Kroatien Rumænien års gennemsnit Minutter Der er fire parametre, som man indenfor leveringssikkerhed beregner på, SAIFI, SAIDI, ASAI og CAIDI. Disse kan ses i Tabel K-1. Overordnet har vi i Danmark ikke oplevet signifikante udsving, og vi har bibeholdt det høje niveau i leveringssikkerhed. Tabel K-1: Danske nøgletal for 2018 SAIFI SAIDI ASAI CAIDI [Afbrud pr. kunde] [Afbrudsminutter pr. kunde] [Procent af året en kunde har strøm] [Gennemsnitsvarighed af afbrud] År ,48 21,9 99,996% 45,4 Gennemsnit ( ) Figur K-1: CEER-benchmarking afbrudsminutter pr. kunde (SAIDI), se afsnit A3.7 for beregningsmetode Standardafvigelse 0,46 20,1 99,996% 43,5 0,039 1,9-3,2 9

10 Konklusion Den gennemsnitlige afbrudshyppighed pr. kunde (SAIFI) for alle statistikområder var 0,48 afbrud pr. kunde i 2018, mens den gennemsnitlige leveringssikkerhed for hele landet lå på 99,996 % af årets timer. Den gennemsnitlige varighed af afbrud pr. kunde (SAIDI) i 2018 var på 21,9 minutter. Det gennemsnitlige SAIDI-nøgletal for samme periode var på 20,1 minutter med en standardafvigelse på 1,9 minutter. Den laveste observation var på 15,7 minutter i Afbrudshyppigheden (SAIFI) er også holdt på et næsten konstant niveau, omkring 0,46 afbrud pr. kunde i perioden med et maks. i 2012 på 0,54. Standardafvigelsen er på 0,039. Det vil sige, at i løbet af 1 år har hver anden kunde i gennemsnit kun oplevet 1 afbrud på længere end 1 minut. Afbrudsvarigheden pr. afbrud (CAIDI) viser en svagt stigende tendens siden 2013, hvor CAIDI var 37,2 minutter pr. afbrud. Indikatoren er domineret af afbrud i statistikområdet 1-24 kv. For hele perioden er leveringssikkerheden i Danmark holdt på et meget højt niveau. Statistikområdet 1-24 kv bidrager mest til leveringssikkerhedsnøgletallene. Derfor bliver afbrudstallene i dette statistikområde videre undersøgt og opdelt i kategorier: varslet afbrud uvarslet afbrud afbrud grundet en tredjepart (fx påkørsel eller gravearbejde) afbrud grundet force majeure Det er vigtigt at opdele afbrud i disse kategorier. Hvis fx et mindre netselskab har en stor force majeure-hændelse, kan det skævvride deres samlede tal således, at en reduktion i udetid grundet planlagt vedligehold faktisk ikke kan ses. Dette er jo uheldigt, hvis det tolkes, som at der ikke har været en forbedring, når netselskabet faktisk har haft en positiv udvikling. Ved 1-24 kv ses samlet en stigning i den gennemsnitlige afbrudsvarighed pr. kunde (SAIDI) siden 2014, hvor den var lavest ved 11,0 minutter. I 2018 er SAIDI på 15,0 minutter, som er den højeste værdi i perioden Der er dog en relativ lille afvigelse tallene imellem (11,0 og 15,0 minutter). For SAIDI-nøgletallene er afvigelsen størst for uvarslede afbrud med en standardafvigelse på 1,4 minutter, hvilket er lavt. Bemærk, at afbrudsminutter grundet varslede afbrud er faldet i perioden med 60 %, mens afbrud grundet en tredjepart kun varierede mellem gennemsnitligt 1,8 2,4 afbrudsminutter. En gennemsnitlig kunde i Danmark på 1-24 kv var afbrudt 0,33 gange i 2018 og i hele den 10-årige periode 0,30 gange pr. år. Standardafvigelsen er på kun 0,02 gange, hvormed vi kan konstatere, at værdien er næsten konstant. 10

11 Konklusion I perioden fra har den samlede gennemsnitlige varighed af kundeafbrud pr. afbrud (CAIDI) i 1-24 kv-statistikområdet kun varieret lidt, hvilket genspejles i en lav standardafvigelse på 2,3 minutter. Middelværdien i den 10-årige periode er på 45,2 minutter. De uvarslede afbrud dominerer udviklingen af disse nøgletal. CAIDI viser et gennemsnitligt uvarslet afbrud var på 44,1 minutter i 2018, hvilket svarer til 56 %, af den tid et varslet afbrud tog. For uvarslede afbrud har tendensen først været faldende til 37,1 minutter i 2013, efterfølgende er den steget til 46,9 minutter i 2016, og i 2018 faldt den lidt igen til 44,1 minutter. 11

12 Indledning 1 INDLEDNING Registrering af fejl i det danske kv-net begyndte i 1964 og er løbende blevet udvidet til også at omfatte afbrudsregistrering i de øvrige spændingsniveauer. I 1974 blev registreringen udvidet med en række danske distributionsselskaber med spændingsniveauer 1-50 kv, og i 2007 blev lavspændingsnettet inkluderet. I Appendiks 1 ses en samlet oversigt over de netselskaber og statistikområder, der indgik i ELFAS-samarbejdet pr. 1. januar Datagrundlaget for ELFAS omfatter 96,9% af alle kunder, da ELFAS-statistikken er en frivillig ordning. Alle netselskaber har siden 1. januar 2006 været forpligtet til at registrere antal og varighed af kundeafbrud som følge af driftsforstyrrelser i højspændingsnettene. Fra 1. januar 2007 har netselskaberne været forpligtet til at registrere kundeafbrud som følge af hændelser i lavspændingsnettene. Registrering af kundeafbrud sker i henhold til Forsyningstilsynets vejledning [Ref. 3]. Kun afbrud af en varighed på mindst 1 minut indgår i datagrundlaget. Desuden indgår kun kunder på almindelige vilkår, dvs. elforbrugere (inkl. nettoafregnede solcelleejere). Kunder, som er registreret som producenter, herunder vindmøller og decentrale kraftvarmeværker, indgår ikke i statistikken. I kapitel 2 er den gennemsnitlige leveringssikkerhed for det pågældende statistikområde beregnet på baggrund af det samlede kundeantal, som ELFAS repræsenterer inden for samme statistikområde i I Tabel 1-1 ses det samlede kundeantal pr. statistikområde for Område År Tabel 1-1 Kundeantal pr. statistikområde for Lavspænding kv kv kv kv I 2018 var der i alt kunder i Danmark [Ref. 2]. ELFAS-ordningen dækkede i ,9 % af samtlige kunder i Danmark. I 2018 er antallet af kunder på lavspænding lavere end på de øvrige spændingsniveauer. Årsagen til dette er, at et netselskab har undladt at indrapportere afbrud på lavspænding for dette år. 12

13 Indledning SPÆNDINGSNIVEAUER Statistikken dækker i dag alle spændingsniveauer fordelt på seks statistikområder: Tabel 1-2: Beskrivelse af spændingsniveauer Statistikområde Spændingsniveau Type Antal kunder involveret i hændelser 6 Lavspænding 0,4kV Distribution kv 10kV, 15kV, 20kV Distribution kv 30kV, 33kV, 50kV, 60kV Distribution kv 132kV, 150kV Transmission kv 220kV Transmission Vindmølleparker 400 kv 400kV Transmission Hele regioner I Danmark oplever vi sjældent kundeafbrud som følge af fejlhændelser i de høje spændingsniveauer (25-99 kv og højere). Det er ikke sådan, at der ikke sker fejlhændelser på disse spændingsniveauer, men nettet er designet således, at det sjældent fører til kundeafbrud. Det ses i tabel 1-2, at jo højere spændingsniveau, jo flere kunder er der involveret i en hændelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at en hændelse på disse niveauer ikke fører til kundeafbrud. En måde at sikre det er ved at konstruere nettet med en vis mængde redundans. Det vil sige, at der er ekstra udstyr, der hurtigt kan tage over, når noget fejler. Fx ved at have ringnet, se Figur 1-1, hvor man kan føre strømmen uden om det fejlramte stykke og isolere fejl. Da det er signifikant dyrere at konstruere nettet med redundans, bruges det primært, hvor det vil involvere mange kunder, altså i de høje spændingsniveauer, kv og højere, og på de lavere spændingsniveauer i områder med høj befolkningstæthed. Radialt net Station A Ringnet Station A Station B Station B Station C Station C Figur 1-1: Eksempler på radialt- og ringnet. De to nettopologier kan have mange forskellige udformninger. Generelt kan det dog altid siges, at ved radialt net vil en fejlramt linje isolere en station, hvorimod der i ringnet skal være mindst to linjer ude for at isolere en station. 6 Tallene er cirkatal og kan variere meget afhængigt af nettopologi. Dette er for at give en indikation af det normale udfald af en hændelse. 13

14 Leveringssikkerhed [%] Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik 2 LEVERINGSSIKKERHED I DANMARK - AFBRUDSSTATISTIK I dette kapitel analyserer vi leveringssikkerheden i det danske elnet ved at se på hyppigheden og varigheden af gennemsnitlige kundeafbrud. Alle spændingsniveauer er medtaget. Hele landet har en leveringssikkerhed på 99,996 % af årets timer i Det er samme høje niveau, som er observeret for hele perioden 2009 til I 2018 var en kunde i gennemsnit afbrudt i 21,9 minutter. For hele landet giver det en leveringssikkerhed på 99,996 % af årets timer, hvilket er på niveau med den høje leveringssikkerhed for hele perioden. 100,000 99,998 99,996 99,994 99,992 99, År Figur 2-1: Leveringssikkerhed i procent pr. år, ASAI 7 Leveringssikkerheden for perioden 2009 til 2018 er beregnet på baggrund af nøgletallet SAIDI. minutter i et år SAIDI ASAI = minutter i et år I det efterfølgende beregnes leveringssikkerheden for perioden Nøgletal for gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. kunde (SAIDI), gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde (SAIFI) og gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. afbrud (CAIDI) vil blive gennemgået og beregnet. Dette vises for alle statistikområder. 2.1 SAIDI - GENNEMSNITLIG VARIGHED AF KUNDEAFBRUD PR. KUNDE SAIDI (System Average Interruption Duration Index) beskriver, hvor længe en kunde i gennemsnit har været afbrudt i en given periode. SAIDI = sum af varigheden af alle kundeafbrud antal af alle kunder 7 Leveringssikkerhed i % af året 8.760/8.784 timer afhængigt af skudår 14

15 Afbrudsminutter pr. el-kunde pr. år (SAIDI) [min.] Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik Dette nøgletal beskriver, hvor længe en kunde i gennemsnit er afbrudt om året i minutter. På figur 2-2 kan det ses, at en kunde i 2018 i gennemsnit var afbrudt i 21,9 minutter med statistikområdet 1-24 kv som den største bidrager med 15,0 minutter svarende til ca. 69 %. Det gav en leveringssikkerhed på 99,996 % i gennemsnit for hele landet i 2018 over årets timer. 25,0 20,0 15,0 10,0 400 kv kv kv kv 1-24 kv Lavspænding 5,0 0, År Figur 2-2 Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. kunde i minutter opgjort på statistikområder pr. år (SAIDI) Fra 2009 til 2014 er den gennemsnitlige afbrudsvarighed faldet fra 21,2 minutter til 15,7 minutter. Dog er afbrudsvarigheden steget igen fra 2014 til 2018 med 6,2 minutter. Stigningen skyldes primært 1-24 kv-området, hvor varigheden er steget med 4,0 minutter. 15

16 Afbrudsminutter pr. kunde pr. år (SAIDI) [min.] Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik På Figur 2-3 præsenteres SAIDI-nøgletallene fordelt på spændingsniveau, og dette tydeliggør de forskellige statistikområders udvikling i afbrudsvarighed over årene. 16, ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Lavspænding 1-24 kv kv kv kv 400 kv Statistikområde Figur 2-3: Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. kunde i minutter opgjort pr. statistikområde (SAIDI) 1-24 kv-området står generelt for den største del af afbrudsvarigheden. Lavspændingsnettet har en andenplads. Herudover er der tendens til, at varigheden falder, når spændingen stiger. På transmissionsniveau, kv, er afbrudsvarigheden 0 minutter i gennemsnit over alle år, dvs. ingen afbrud (over 1 minut) som følge af hændelser på denne del af nettet. Dette kan opnås, idet 220 kv- og 400 kv-nettet er designet med et højt niveau af redundans, hvilket gør, at meget få hændelser vil føre til kundeafbrud. For lavspændingsnettet og 1-24 kv-området er der en faldende tendens fra 2009 og frem til 2014 (se Figur 2-4). Dog er der for statistikområdet 1-24 kv sket en stigning i afbrudsvarigheden fra 2015 og frem niveauet ligger højest med 15,0 minutter. 16

17 Afbrudsminutter pr. el-kunde pr. år (SAIDI) [min.] Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Lavspænding 1-24 kv kv kv 6,0 4,0 2,0 0, År Figur 2-4: Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. kunde i minutter (SAIDI) opgjort pr. udvalgte statistikområder (lavspænding, 1-24 kv, kv og kv) fordelt på år For statistikområdet kv er der sket en stigning i antal afbrudsminutter pr. kunde i 2012 og Afvigelserne er markante fra år til år, og de kan ofte tilskrives enkelthændelser, se afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. For at undersøge leveringssikkerheden skal der differentieres mellem force majeure, de store hændelser og andre hændelser. Der er dog ikke så mange hændelser i kv-området, det er derfor svært at lave en pålidelig statistik på baggrund af det lille datagrundlag. I Tabel 2-1 er nøgletallene og den gennemsnitlige værdi gennem de seneste ti år vist. Endvidere er summen af indeksene, dvs. den samlede gennemsnitlige varighed pr. år, indsat. Tabel 2-1: SAIDI de seneste 10 år. Talværdierne for indekset SAIDI til brug i figur 2-2, figur 2-3 og figur 2-4 SAIDI: System Average Interruption Duration Index (Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. kunde) Afbrudsvarighed pr. kunde [min] SAIDI GNS Lavspænding 4,8 4,9 3,9 3,1 4,4 3,8 3,5 5,1 5,9 4,9 4, kv 14,8 14,1 14,9 13,6 12,1 11,0 12,4 13,2 13,4 15,0 13, kv 1,4 0,8 1,9 4,3 1,7 0,5 2,8 0,9 1,6 1,9 1, kv 0,2 0,1 0,2 0,4 0,4 0,5 0,3 0,7 1,4 0,2 0, kv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sum 21,2 19,8 20,9 21,4 18,6 15,7 19,1 19,9 22,3 21,9 20,1 17

18 Afbrud pr. kunde pr. år (SAIFI) Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik 2.2 SAIFI - GENNEMSNITLIG AFBRUDSHYPPIGHED PR. KUNDE SAIFI (System Average Interruption Frequency Index) beskriver, hvor mange gange en kunde i gennemsnit har været afbrudt i en given periode. SAIFI = sum af alle kundeafbrud antal af alle kunder Dette nøgletal fortæller om hyppigheden af afbrud for en gennemsnitskunde i Danmark, når der ses på hele landet og antal kunder i alt. Det er vigtigt at forstå, at selvom et spændingsniveau har et højt bidrag til det samlede SAIFI-nøgletal (afbrudshyppighed), betyder det ikke nødvendigvis, at der har været mange hændelser. Tallet er et udtryk for, hvor mange kunder der har været afbrudt grundet en hændelse på det givne spændingsniveau. Altså kan en enkelt hændelse på kv tælle markant mere end mange små hændelser i lavspændingsnettet, da der er langt flere kunder afbrudt i hændelser på de høje spændingsniveauer end på de lave (se Tabel 1-2). Det er også derfor, at 1-24 kv-nettet er den største bidragsyder til SAIFI-nøgletallene. Denne del af nettet er overvejende drevet radialt, men der er stadig langt flere kunder på hver udføring i forhold til i lavspændingsnettet. På Figur 2-5 er SAIFI-nøgletallene præsenteret for årene 2009 til Figuren tydeliggør den årlige udvikling i afbrudshyppighed pr. kunde i perioden. 0,60 0,50 0,40 0,30 0, kv kv kv kv 1-24 kv Lavspænding 0,10 0, År Figur 2-5: Gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde opgjort på år (SAIFI) SAIFI svinger omkring 0,46 afbrud pr. år, hvilket betyder, at en kunde i gennemsnit afbrydes én gang hvert andet år. 18

19 Afbrud pr. kunde pr. år (SAIFI) Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik I 2018 var antallet af kundeafbrud pr. kunde 0,48 afbrud pr. år. Det vil sige, at en kunde gennemsnitligt kun bliver afbrudt én gang hvert andet år. Dette er et gennemsnit for alle kunder, dvs. nogle vil opleve flere afbrud, mens andre slet ikke oplever afbrud over 1 minuts varighed. I perioden står statistikområdet 1-24 kv for det største bidrag til den samlede afbrudshyppighed (0,33 afbrud pr. kunde pr. år i 2018), mens statistikområdet kv bidrog næstmest (0,10 afbrud pr. kunde pr. år i 2018). Lavspænding og kv har i 2018 stået for henholdsvis 0,04 og 0,02 afbrud pr. kunde pr. år. På de højeste spændingsniveauer, kv og 400 kv, har der i perioden ikke været nogen afbrydelser, der har ført til kundeafbrud. De samme afbrydelsestal vises på Figur 2-6 fordelt på statistikområde. Her fremgår det tydeligt, at statistikområdet 1-24 kv står for det største bidrag (i gennemsnit lidt over 60 %), mens statistikområdet kv står for det næststørste bidrag til afbrudsfrekvensen (i gennemsnit lidt under 20 %). Dernæst kommer lavspændingsnettet og kv som de statistikområder, der er årsag til færrest kundeafbrud. 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 Lavspænding 1-24 kv kv kv 0,10 0,05 0, År Figur 2-6: Gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde opgjort på statistikområderne (SAIFI) For 1-24 kv har der generelt været en faldende tendens fra 2009, hvor en kunde i gennemsnit var afbrudt 0,31 gange, til 2014, hvor en kunde kun var afbrudt 0,26 gange. Efter 2014 kan en stigende tendens observeres, og i 2018 var en kunde i gennemsnit afbrudt 0,33 gange. På lavspændingsnettet er afbrudshyppigheden pr. kunde faldet svagt fra 0,05 i 2009 til 0,04 i Eftersom SAIFI-nøgletallet er markant højere for statistikområdet 1-24 kv, vil en reduktion af afbrudshyppigheden pr. kunde på 1-24 kv have stor indflydelse på kunders gennemsnitlige afbrudshyppighed. 19

20 Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik Statistikområderne kv og kv vises i Figur 2-6. Graferne viser ikke, at afbrudshyppigheden har enten en stigende eller faldende tendens i disse to statistikområder. Derimod ser vi, at der er langt flere udsving på disse høje spændingsniveauer. Dette skyldes, at der er færre hændelser, der fører til kundeafbrud, fordi udstyr er af høj kvalitet. Dog, hvis der er et afbrud, påvirker det mange kunder. I statistikområdet kv kan der i enkelte år ses større udsving, fx 2011, 2012, 2013, 2015 og Her bidrager dette statistikområde i højere grad til afbrudsfrekvensen for den enkelte kunde end i de øvrige år. Udsvingene skyldtes hovedsageligt enkeltstående hændelser. Den gennemsnitlige afbrudshyppighed for kv er 0,09 afbrud pr. kunde pr. år i perioden. I statistikområdet kv kan også observeres, at der er år med større udsving. I 2012, 2013, 2016 og 2017 stiger frekvensen af store afbrud, og dette spændingsniveau bidrager mere til afbrudshyppigheden pr. kunde end lavspændingsnettet i disse år. Den tydeligste stigning i kundeafbrud ses i årsskiftet fra 2011 til 2012 på spændingsniveau kv med 0,06 flere afbrud pr. kunde i forhold til En forklaring for denne stigning findes i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet var et rekordår i forhold til lave udetider. Der var markant færre hændelser, og afbrudsvarigheden var meget lav på 1-24 kv, kv og kv. Værdierne for det beregnede indeks vises i Tabel 2-2 for alle årene. Gennemsnittet over de seneste ti år samt summen pr. år, dvs. samlet gennemsnitlig afbrudshyppighed for alle kunder på alle spændingsniveauer, er udregnet. For den 10-årige periode ligger det samlede gennemsnit på 0,46 afbrud pr. kunde pr. år, svarende til at man som kunde i gennemsnit vil opleve en strømafbrydelse kun cirka hvert andet år. Tabel 2-2 Talværdierne for indekset SAIFI til brug i Figur 2-5 til Figur 2-6 SAIFI: System Average Interruption Frequency Index (Gennemsnitligt antal afbrud pr. kunde) Afbrud pr. kunde [antal] SAIFI GNS Lavspænding 0,05 0,05 0,04 0,03 0,03 0,04 0,03 0,04 0,04 0,04 0, kv 0,31 0,32 0,30 0,33 0,27 0,26 0,28 0,28 0,29 0,33 0, kv 0,06 0,06 0,11 0,10 0,11 0,05 0,11 0,07 0,08 0,10 0, kv 0,03 0,02 0,02 0,08 0,08 0,03 0,03 0,06 0,05 0,02 0, kv 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sum 0,45 0,45 0,47 0,54 0,50 0,38 0,45 0,45 0,46 0,48 0,46 20

21 Afbrudsminutter pr. afbrud pr. år (CAIDI) Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik 2.3 CAIDI GENNEMSNITLIG VARIGHED AF ET KUNDEAFBRUD FOR ET SPECIFIK STATISTIKOMRÅDE CAIDI (Customer Average Interruption Duration Index) beskriver, hvor langt et kundeafbrud er i gennemsnit. CAIDI = sum af varigheden af alle kundeafbrud sum af alle kundeafbrud = SAIDI SAIFI Dette nøgletal beskriver, hvor langt et kundeafbrud er gennemsnitligt, altså hvis man bliver afbrudt, hvor længe er man så uden strøm? På figur 2-7 ser vi en klar sammenhæng mellem varighed og spændingsniveau: Jo lavere spænding jo længere udbedringstid. På høje spændingsniveauer (25-99 kv og højere) er der typisk bedre mulighed for at omlægge forsyningen eller montere en nødgenerator til kunderne midlertidigt, mens fejlen udbedres. Derved oplever kunderne ikke afbrud i hele varigheden, mens fejlen udbedres. 160, ,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Lavspænding 1-24 kv kv kv kv 400 kv Statistikområde Figur 2-7: Gennemsnitligt antal minutter en kunde er afbrudt ved forskellige statistikområder I lavspændingsnet er den gennemsnitlige afbrudstid størst. I perioden ligger tallet imellem minutter pr. afbrud. Afbrudsvarigheden pr. afbrud er stigende fra 2012, hvor tre ud af syv år er meget højere end de foregående år. Udviklingen siden 2012 viser en stigende tendens, som kunne pege på, at udbedringstiden bliver længere. 21

22 Afbrudsminutter pr. afbrud pr. år (CAIDI) Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik CAIDI-nøgletallene for statistikområde 1-24 kv viser kun små afvigelser og var næsten konstant i de sidste tre år. Det gennemsnitlige antal afbrudsminutter ligger på under halvdelen af antal minutter for lavspænding. Tallet var lavest i 2012 (41,3 minutter) og højest i 2011 (48,9 minutter). Gennemsnitsværdien for hele perioden er 45,2 minutter med en standardafvigelse på 2,3 minutter og dermed uden store afvigelser over hele perioden. For statistikområderne kv og kv er der store afvigelser. Årsagen er typisk, at der på disse højere spændingsniveauer er få fejl, men med mange afbrudte kunder. Standardafvigelsen for disse statistikområder er da også på henholdsvis 9,2 minutter og 5,9 minutter, hvilket er signifikant, da gennemsnittet er henholdsvis 19,5 minutter og 10,9 minutter. CAIDI-nøgletallet for kv er nul, da der i løbet af hele perioden ikke har været driftsforstyrrelser, som har givet anledning til kundeafbrud. 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 Lavspænding 1-24 kv kv kv Samlet 40,0 20,0 0, År Figur 2-8 Gennemsnitligt antal minutter en kunde er afbrudt opgjort på forskellige statistikområder Figur 2-8 viser CAIDI-nøgletallene for de forskellige statistikområder og perioden Det er tydeligt, at nøgletallet på lavspænding har en stigende tendens. I 1-24 kv-statistikområdet er indikatoren næsten konstant med små årlige afvigelser. På de høje spændingsniveauer (25-99 kv og kv) er der større udsving, og en tendens er ikke tydelig. Grafen viser også CAIDI-nøgletallene samlet for alle statistikområder. Fordi afbrud på 1-24 kv-statistikområdet er dominerende i beregning af SAIFI og SAIDI, følger den samlede CAIDI-kurve tæt denne kurve. Alligevel kan vi se en svagt stigende tendens siden Mellem 2013 og 2018 steg indikatoren fra 37,2 minutter pr. afbrud til 45,4 minutter, som svarer til en stigning med ca. 4,4 % pr. år. 22

23 Leveringssikkerhed i Danmark - afbrudsstatistik I Tabel 2-3 nedenfor vises værdierne af CAIDI, samt gennemsnittet af indekset pr. spændingsniveau. Bemærk, at der ikke kan summeres med dette indeks over flere forskellige kategorier af CAIDI; til forskel fra Tabel 2-1 og Tabel 2-2 er der ingen årlig sum, men et samlet tal beregnet på baggrund af den samlede sum for SAIDI og SAIFI. Se eventuelt afsnit A3.4 for en dybdegående forklaring. Tabel 2-3 Værdierne af CAIDI og gennemsnittet af indekset pr. spændingsniveau CAIDI: Customer Average Interruption Index (Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. afbrud) Afbrud pr. kunde [antal] CAIDI GNS Lavspænding 104,6 103,9 102,6 102,0 130,5 106,9 114,6 144,6 156,2 128,2 119, kv 47,9 44,2 48,9 41,3 44,4 42,3 44,0 46,6 46,5 45,9 45, kv 21,5 12,1 17,3 43,2 14,9 8,6 26,4 13,5 19,2 18,1 19, kv 7,2 6,7 12,9 4,6 4,8 15,9 9,1 11,9 25,4 10,3 10, kv Samlet 47,5 44,0 44,7 39,9 37,2 41,4 42,3 44,7 48,0 45,4 43,5 23

24 Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv 3 LEVERINGSSIKKERHED FOR STATISTIKOMRÅDET 1-24 KV Leveringssikkerheden for spændingsniveauet 1-24 kv analyseres ved at se nærmere på kundeafbrud og typer af driftsforstyrrelser, der giver anledning til afbrud. Det er ligesom i resten af rapporten kun afbrud, som varede mindst 1 minut, der er medtaget. Der skelnes mellem fem forskellige afbrudskategorier for den gennemsnitlige leveringssikkerhed [Ref. 3, side 9 af 21]: 1. Uvarslet afbrud i eget statistikområde 2. Varslet afbrud i eget statistikområde 3. Afbrud som følge af tredjepart i eget statistikområde 4. Afbrud som følge af force majeure i eget statistikområde 5. Afbrud som følge af fejl/arbejde uden for eget statistikområde (belyses ikke nærmere) Force majeure-hændelser fra 2009 til 2018 I 2010 var der også kun én force majeure-hændelse: 32 kunder blev afbrudt i 8 timer og 41 minutter grundet en oversvømmet transformerstation. I 2011 var der tale om to hændelser: Den 2. og 3. juli var der skybrud over hele Sjælland. Endvidere et lokalt tilfælde i september. I 2012 har der ikke været anledning til at betegne en driftsforstyrrelse for force majeure, men i 2013 oplevedes flere hændelser i forbindelse med orkaner. I 2015 var stormen Gorm årsag til en række force majeure-hændelser, hvor væltede træer og knækkede master gav afbrud på 1-24 kv. I 2016 blev stormen Urd klassificeret som en force majeure, og områder med vestlig kystlinje samt Bornholm blev ramt. I 2017 var stormen Ingolf årsag til en del oversvømmelser, der blev klassificeret som force majeure. I 2018 var der tale om to hændelser, et netselskab skulle afbryde kunder på grund af brand henholdsvis i nærheden af en station og under en luftledning. For at muliggøre bekæmpelse af branden og beskyttelse af brandmænd blev anlæggene afkoblet. Alle større storme siden 1891 kan findes i [Ref. 4]. Det er Forsyningstilsynet, der afgør, om en storm er force majeure. Denne ordning har eksisteret siden

25 Afbrudsminutter pr. kunde pr. år (SAIDI) Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv 3.1 SAIDI - GENNEMSNITLIG VARIGHED AF AFBRUD PR. KUNDE I Figur 3-1 ses den gennemsnitlige afbrudsvarighed pr. kunde opdelt i afbrudskategorier for statistikområdet 1-24 kv for perioden Tredjepart betegner en afbrydelse som en udefrakommende hændelse, som har forårsaget afbruddet. Eksempelvis at en bil påkører et kabelskab, eller at en entreprenør graver et kabel over. Disse hændelser er typisk uvarslede hændelser. Varslede hændelser er planlagte hændelser, hvor kunden har fået besked på forhånd om afbruddet, oftest planlagt vedligehold. 16,0 14,0 12,0 Force majeure Tredjepart Varslede Uvarslede 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, År Figur 3-1 Fordelingen af den gennemsnitlige kundeafbrudsvarighed i minutter opgjort på 1-24 kv-statistikområdet (SAIDI) For 1-24 kv-statistikområdet isoleret set er der i perioden en faldende tendens i den gennemsnitlige afbrudsvarighed pr. kunde (14,8 minutter i 2009 til 11,0 minutter i 2014). Derefter er der en stigende tendens op til 15,0 minutter i Stigningen skyldes flere uvarslede afbrud. Den største del af afbruddene kommer fra uvarslede afbrud. I 2009 var afbrudsvarigheden 10,1 minutter pr. kunde fra uvarslede afbrud, dvs. ca. 68 %. I 2018 var varigheden af uvarslede afbrud pr. kunde 11,7 minutter, som er den højeste værdi i perioden Den gennemsnitlige afbrudsvarighed pr. kunde som følge af varslede afbrud har haft en faldende tendens. I 2009 var SAIDI 2,3 minutter og i 2018 faldt det til 0,9 minutter. Afbrud som følge af tredjepart ligger mellem 2,4 minutter i 2009 og 1,8 minutter i Værdierne varierede kun lidt i hele perioden Derfor er standardafvigelsen lav, på 0,2 minutter, hvor gennemsnittet er 2,0 minutter. 25

26 Afbrudsminutter pr. kunde pr. år (SAIDI) Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv På Figur 3-2 ses udviklingen af afbrudsvarigheden pr. kunde for hver afbrudskategori. Den viser, at uvarslede afbrud er hovedårsagen til afbrudsminutterne på 1-24 kv-området, og at der er en stigende tendens siden Endvidere er det tydeligt, at varigheden for varslede hændelser er nedadgående. Som forventet kan ses, at afbrud pga. force majeure sker sjældent, og der er ingen tendens at spore i varigheden. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Uvarslede Varslede Tredjepart Force majeure 2,0 0, År Figur 3-2 Gennemsnitlig kundeafbrudsvarighed i minutter opgjort på 1-24 kv-statistikområdet (SAIDI) Tallene brugt i dette afsnit kan findes i Tabel 3-1. Tabellen viser SAIDI-værdierne for 1-24 kv for alle årene. Gennemsnittet over de seneste ti år samt summen pr. år, dvs. samlet gennemsnitlig afbrudsvarighed for alle kunder på alle spændingsniveauer, er udregnet. Tabel 3-1 Talværdierne for SAIDI anvendt i Figur 3-1 og Figur 3-2 SAIDI: System Average Interruption Duration Index (Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. kunde) Afbrudsvarighed pr. kunde [min] SAIDI GNS Uvarslet 10,1 10,5 10,4 9,6 6,9 7,8 9,3 10,3 10,4 11,7 9,7 Varslede 2,3 1,5 1,5 2,0 1,4 1,4 1,2 1,0 1,0 0,9 1,4 Tredjepart 2,4 2,0 2,1 2,0 2,1 1,8 1,8 1,8 1,9 2,3 2,0 Force majeure 0,0 0,0 0,8 0,0 1,7 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,3 Sum 14,8 14,1 14,9 13,6 12,1 11,0 12,4 13,2 13,4 15,0 13,4 3.2 SAIFI - GENNEMSNITLIG AFBRUDSHYPPIGHED PR. KUNDE På figur 3-3 er hyppigheden af kundeafbrud på det udvalgte statistikområde fordelt på afbrudskategorier. I 2009 var det gennemsnitlige antal afbrud pr. kunde 0,31 gange, i 2014 var afbrudshyppigheden lavest ved 0,26 gange, og derefter steg den igen til 0,33 gange i 2018, som er den højeste værdi i denne 10-årige periode. Hovedparten af afbruddene kommer fra uvarslede afbrud. 26

27 Afbrud pr. kunde pr. år (SAIFI) Afbrud pr. kunde pr. år (SAIFI) Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv I hele perioden har antal gange, en kunde har været afbrudt grundet et varslet afbrud, ligget mellem 0,01-0,03. En kunde har været afbrudt som følge af tredjepartshændelser 0,05-0,06 gange for hele perioden. 0,35 0,30 Force majeure Tredjepart Varslede Uvarslede 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, År Figur 3-3 Fordelingen af antal gennemsnitlige kundeafbrud opgjort på 1-24 kv-statistikområdet (SAIFI) Figur 3-4 viser udviklingen af afbrudshyppigheden over tid for de forskellige afbrudskategorier. Grafen viser en stigende tendens for uvarslede afbrud siden 2013 og en svagt faldende tendens for den gennemsnitlige afbrudshyppighed for varslede afbrud. 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 Uvarslede Varslede Tredjepart Force majeure 0,05 0, År Figur 3-4 Gennemsnitlig kundeafbrudshyppighed opgjort på 1-24 kv-statistikområdet (SAIFI) 27

28 Afbrudsminutter pr. afbrud (CAIDI) [min.] Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv Værdierne for SAIFI for 1-24 kv vises i Tabel 3-2 for alle årene. Gennemsnittet over de seneste ti år samt summen pr. år, dvs. samlet gennemsnitlig afbrudshyppighed for alle afbrudskategorier, er udregnet. Tabel 3-2: Talværdierne for SAIFI for 1-24 kv-statistikområdet pr. afbrudskategori 1-4, anvendt i Figur 3-3 og Figur 3-4 SAIFI: System Average Interruption Frequency Index (Gennemsnitligt antal afbrud pr. kunde) Afbrud pr. kunde [antal] SAIFI GNS Uvarslede 0,23 0,25 0,23 0,25 0,19 0,19 0,22 0,22 0,23 0,27 0,23 Varslede 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01 0,02 Tredjepart 0,05 0,05 0,05 0,06 0,06 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 Force majeure 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sum 0,31 0,32 0,30 0,33 0,27 0,26 0,28 0,28 0,29 0,33 0, CAIDI DEN GENNEMSNITLIGE VARIGHED AF KUNDEAFBRUD I det følgende gennemgås den gennemsnitlige afbrudsvarighed og afbrudshyppighed pr. kunde (CAIDI) opdelt på de første fire afbrudskategorier altså afbrud i eget område. Som tidligere beskrevet er CAIDI-tallet en beskrivelse af, hvor lang tid et afbrud i gennemsnit varer. CAIDI kan ikke som SAIDI og SAIFI summeres over afbrudskategorier, og derfor er Figur 3-5 vist kategoriopdelt. 500, ,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Uvarslede Varslede Tredjepart Force majeure Figur 3-5 Gennemsnitligt antal minutter en kunde er afbrudt ved forskellige typer afbrud (CAIDI) Grafen viser, at der er små afvigelser i kategorierne Uvarslede, Varslede og Tredjepart og store afvigelser ved Force majeure. 28

29 Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv Force majeure er den afbrudskategori, der står for de største udsving i CAIDI og har ofte store CAIDI-tal. Det skyldes, at CAIDI er et udtryk for, hvor længe en afbrudt kunde i gennemsnit har været afbrudt ved en given type hændelse. Generelt har force majeurehændelser et højt antal afbrudsminutter, da der er tale om ekstremt usædvanlige omstændigheder, og udbedringen er ofte tidskrævende. Det er afspejlet i CAIDI-indikatoren, som går helt op til ca. 520 minutter. Til gengæld er der i disse situationer ofte tale om relativt få afbrudte kunder. På Figur 3-5 kan det aflæses, at der er to år med nul afbrudsminutter grundet force majeure, mens andre år ligger højt. Et eksempel er 2010, hvor én hændelse står for hele bidraget. En transformerstation stod under vand på grund af regn, og beredskabet var nødsaget til at pumpe vandet væk, før en nødgenerator kunne tage over. Dette var en tidskrævende opgave, og 32 kunder var afbrudt i 8 timer og 41 minutter. Udbedringen indebar her strøm til kunderne, men der var senere endnu et afbrud, da reparationen var færdig, og nødgeneratoren skulle kobles fra. Senest var der i 2013 et force majeure-afbrud grundet orkaner, og CAIDI er her 110 minutter, dvs. længere end varslet arbejde. Også i 2015 var der force majeure-afbrud grundet orkan, da stormen Gorm ramte Danmark i november måned. I 2016 var to udfald grundet oversvømmelse af transformatorer skyld i stigningen, hvor der gik ca. 4 timer, før kunderne fik strøm igen. I de år, hvor der var force majeure-afbrud, har disse afbrud typisk også den største CAIDI-værdi. I 2017 var der flere storme, og disse førte til flere oversvømmelser af stationer. På Figur 3-6 vises udviklingen af CAIDI-værdierne for 2009 til 2018 for det udvalgte statistikområde 1-24 kv men kun for kategorierne Uvarslede, Varslede og Tredjepart. Her er Force Majeure dog ikke vist, så udviklingen i de øvrige kategorier bedre kan inspiceres. Derudover vises det samlede CAIDI-nøgletal. I 2009 varede et gennemsnitligt varslet afbrud 85,8 minutter. På figuren fremgår det, at der har været et fald fra 86,9 minutter i 2013 til 74,9 minutter i I 2018 kan observeres en stigning til 78,3 minutter. I de viste tre kategorier giver varslede afbrud de højeste CAIDItal. Typisk drejer det sig om planlagte reparationsarbejder af en sådan karakter, at de påvirkede kunder er blevet varslet. 29

30 Afbrudsminutter pr. afbrud (CAIDI) [min.] Leveringssikkerhed for statistikområdet 1-24 kv 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Uvarslede Varslede Tredjepart Samlet 40,0 30, År Figur 3-6 Gennemsnitligt antal minutter en kunde er afbrudt ved varslet, uvarslet og tredjepart (CAIDI) Et gennemsnitligt uvarslet afbrud varede mellem 37,1 46,9 minutter i perioden Dermed er et gennemsnitligt uvarslet afbrud mindst 35 % kortere end et varslet. En tendens kan ikke identificeres. I hele perioden varede et gennemsnitligt tredjepartsafbrud imellem 35,1 minutter (2012) og 47,8 minutter (2018). Der har været en generel stigning siden 2012, men endnu kan der ikke konkluderes nogen tendens. Den fjerde kurve viser de samlede CAIDI-nøgletal for hele perioden. Fordi de uvarslede afbrud dominerer SAIDI- og SAIFI-indikatorerne, ligger den samlede CAIDI-kurve tæt ved den Uvarslede CAIDI-kurve og følger udviklingen af den. Afvigelserne i de samlede CAIDI-tal er små, hvilket også er genspejlet i en lav standardafvigelse på 2,3 minutter. Middelværdien i den 10-årige periode er på 45,2 minutter. Gennemsnittet over de seneste ti år og den samlede værdi pr. år for CAIDI for statistikområde 1-24 kv vises i Tabel 3-3 for alle årene. Tabel 3-3 Talværdierne for afbrudskategorierne for CAIDI for 1-24 kv opdelt i afbrudskategorier anvendt i Figur 3-5 og Figur 3-6 CAIDI: Customer Average Interruption Index (Gennemsnitlig afbrudsvarighed pr. afbrud) Afbrudsvarighed pr. afbrud [minutter] CAIDI GNS Uvarslede 44,1 42,1 44,4 38,6 37,1 39,9 43,1 46,9 45,8 44,1 42,6 Varslede 85,8 87,0 86,8 85,4 86,9 74,9 74,9 72,6 74,6 78,3 80,7 Tredjepart 45,2 40,1 44,0 35,1 38,0 39,2 36,7 36,6 40,8 47,8 40,4 Force majeure 0 521,0 229, ,5 35,5 80,6 213,1 497,2 40,7 216,3 Samlet 47,9 44,2 48,9 41,3 44,4 42,3 44,0 46,6 46,5 45,9 45,2 30

31 Referenceliste 4 REFERENCELISTE Ref. 1: ELFAS, Retningslinjer for føring af fejl- og afbrudsstatistik, 4. udgave, DEFU, oktober Ref. 2: Notat DataHub Markedsrapport, februar 2019 Energinet, Nr. 8 Februar (sidst besøgt ) Ref. 3: Ref. 4: Ref. 5: Forsyningstilsynet, Vejledning til indrapportering af data til benchmarking af kvalitet i levering, 1. udgave marts _Nyt_site/EL/Selvbetjening/Kvalitet_i_levering/ _- _Vejledning_til_kvalitet_i_levering_2017.pdf (sidst besøgt ) Storms in Denmark since 1891, DMI. Continuously updated. (sidst besøgt ) CEER Benchmarking Report 6.1 on the Continuity of Electricity Supply (sidst besøgt ) 31

32 ELFAS-SAMARBEJDET A1.1 Selskaber i ELFAS-samarbejdet pr. 1. januar 2018 Nedenstående tabel viser de selskaber, som i 2018 indberettede fejl- og afbrudsdata til ELFAS-samarbejdet. For hvert selskab er anført, hvilke(t) statistikområde(r) de enkelte selskaber har indberettet data for. Netselskabsnavn Tabel 1.1 Selskaber i ELFAS-samarbejdet ved opstart i 2018 Lavspæn ding 1-24 kv kv kv kv I alt Nord Energi Net A/S x x x Energinet x x x x n1 A/S x x x Konstant Net A/S x x x Verdo Randers Net A/S x x x Viborg elnet A/S x x x Verdo Hobro Net A/S x x x Dinel A/S x x TRE-FOR El-Net A/S x x x Thy-Mors El-Net A/S x x x Ikast Værkerne Net A/S x x x Evonet A/S x x x NOE Net A/S x x x RAH Net A/S x x x Vestforsyning Net A/S x x x Hurup Elværk x x SEF Net A/S x x x Energi Fyn Net A/S x x x Radius Elnet A/S x x x Cerius A/S x x x Helsingør Elforsyning Net x x Vordingborg Kommunale Værker x x El-Net Øst A/S x x x 400 kv 32

33 BEGREBSFORKLARING Konventioner og begreber som brugt i rapporten kan findes i dette appendiks. Begreb Forklaring kv 132 kv, 150 kv og 220 kv kv Mellemspændingsområde, i denne rapport 10 kv- 20 kv kv 30 kv, 50 kv og 60 kv. 400kV Afbrud ASAI CAIDI Force majeure GNS Kundeafbrud Kundeafbrudsminutter Lavspænding SAIDI SAIFI Standardafvigelse Statistikområde Tredjepart Uvarslet Varslet 400 kv. Afgrænset periode på over 1 minut, hvor en eller flere kunder er uden elforsyning. Average Service Availability Index. Customer Average Interruption Duration Index. Udefra kommende hændelser af særlig anormal karakter. Oftest storme i Danmark. Forsyningstilsynet afgør hvilke hændelser der er force majeure. Gennemsnit. Se afbrud. SAIDI. Spændingsområde under 1 kv. System Average Interruption Duration Index. System Average Interruption Frequency Index. Statistisk begreb brugt til at beskrive spredning, det udtrykker observationers gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet. Grupperet spændingsområde. Uvarslet hændelse grundet personaktivitet ikke tilknyttet netselskabet, oftest graveskade eller påkørsel. Afbrud hvor kunden ikke er blevet varslet, oftest grundet en pludselig opstået fejl. Planlagt hændelse, hvor kunder er varslet. 33

34 BEREGNINGSMETODER A3.1 Indsamling af data Netselskaber, der deltager i ELFAS-samarbejdet, indberetter løbende igennem året ind til ELFAS, når der er hændelser. Alle fejlrapporter valideres manuelt hos Dansk Energi for at sikre et højt niveau i indberetningen. Baseret på dette laves der udtræk, der benyttes til indberetning til Forsyningstilsynet. Tallene bruges også som grundlag eller supplement til DEFU-rapport samt Asset Management hos de enkelte selskaber. I ELFAS findes der fem rapporttyper: 1. Fejl/driftsforstyrrelse 2. Følgefejl 3. Planlagt 4. Følgeafbrud 5. På anmodning fra kunden Alle rapporttyper af karakteren På anmodning fra kunden medtages ikke, heller ikke i indberetningen til Forsyningstilsynet. Det er som oftest erhvervskunder, der ønsker at blive frakoblet nettet, mens de laver udvidelser eller ændringer af deres installation. Følgeafbrud medtages ikke i SAIFI-tallene, da denne rapporttype bruges, når netselskabet til- og frakobler kunder i fejltilfælde for at mindske deres samlede udetid. Det klassiske eksempel er, at der sker en fejl på et kabelstykke, og kunderne dermed er uden strøm. Netselskabet tilkobler da en nødgenerator, for at kunderne kan have strøm, mens der foretages en reparation. Når reparationen er færdig, skal nødgeneratoren fjernes, og kunderne kobles på det kollektive net. Dette giver en yderligere, omend kortvarig, udkobling for kunden. Minutterne tæller med i den samlede udetid, men tæller kun som et afbrud. I ELFAS opdeles kunderne efter kundetyper, og producenter er ikke medtaget i denne rapport. Deres afbrud registreres på lige fod med forbrugere, men der findes andre regler for dem og deres afbrud. Husstande med husstandsvindmøller eller solceller tæller som forbrugere og er medtaget i denne rapport. 34

35 A3.2 SAIDI Gennemsnitlig varighed af kundeafbrud pr. kunde SAIDI (System Average Interruption Duration Index) beskriver, hvor længe en kunde i gennemsnit har været afbrudt i en given periode. Dette beskrives også som kundeafbrudsminutter. SAIDI = sum af varigheden af alle kundeafbrud antal af alle kunder Dette nøgletal beskriver, hvor længe en kunde i gennemsnit er afbrudt om året i minutter. Det samlede SAIDI-tal findes ved at lægge alle spændingsniveauer sammen. A3.3 SAIFI Gennemsnitlig afbrudshyppighed pr. kunde SAIFI (System Average Interruption Frequency Index) beskriver, hvor mange gange en kunde i gennemsnit har været afbrudt i en given periode. Dette betegnes også som afbrud pr. kunde. sum af alle undeafbrud SAIFI = antal af alle kunder Dette nøgletal fortæller om hyppigheden af afbrud for en gennemsnitskunde i Danmark, når der ses på hele landet og antal kunder i alt. Det samlede SAIFI-tal findes ved at lægge SAIFI-tallene for alle spændingsniveauerne sammen. A3.4 CAIDI Gennemsnitlig varighed af et kundeafbrud for et givet statistikområde CAIDI (Customer Average Interruption Duration Index) beskriver, hvor langt et kundeafbrud i gennemsnit er. CAIDI = sum af varigheden af alle kundeafbrud sum af alle kundeafbrud = SAIDI SAIFI Dette nøgletal beskriver, hvor langt et kundeafbrud er gennemsnitligt, fx hvor lang tid et afbrud i gennemsnit varer for kunder på lavspænding. Det samlede CAIDI-tal findes ved at dividere det samlede SAIDI-tal med det samlede SAIFI-tal. Man kan ikke lægge CAIDI-tallene sammen for alle spændingsniveauerne, da det er et udtryk for forholdet mellem SAIFI og SAIDI. Det vil sige, at modsat SAIFI og SAIDI er der ingen vægtning mellem spændingsniveauerne i de opgivne CAIDI-tal, og det samlede CAIDI-tal skal beregnes ud fra vægtede tal for at give et korrekt resultat. 35

36 Dette eksemplificeres her med 2018-tallene: Afbrudshyppighed pr. kunde pr. år (SAIFI) 2018 Sum 0,48 Afbrudsvarighed pr. kunde pr. år (SAIDI) 2018 Sum 21,9 Afbrudsvarighed pr. afbrud (CAIDI) 2018 Lavspænding 128, kv 45, kv 18, kv 10, kv kv 0 For både SAIDI og SAIFI kan man lægge dem sammen, da der for alle spændingsniveauer er den samme nævner, som er kundeantal. For CAIDI er nævneren varierende, da den er antal afbrud pr. spændingsniveau, se afsnit 2.3. CAIDI = SAIDI SAIFI sum af varigheden af alle kundeafbrud sum af alle kundeafbrud CAIDI = / antal af alle kunder antal af alle kunder sum af varigheden af alle kundeafbrud CAIDI = sum af alle kundeafbrud For SAIDI og SAIFI ønskes en sum: x 1 x 3 + x 2 x x n x 3 = x 1 + x x n x 3 For CAIDI ønskes et forhold og ikke en sum: x 1 + x x n x 3 + x x m Altså beregnes det samlede CAIDI-tal ud fra to summer. Hvilket for 2018 bliver 45,4 minutter. 36

37 A3.5 ASAI Leveringssikkerhed i procent af året ASAI (Average Service Availability Index: Procent af året en kunde ikke er afbrudt) er forholdet mellem antal af minutter, der er i året, og antal timer der ikke er afbrudt. Tallet udtrykker altså den tid i løbet af året, en kunde i gennemsnit ikke var afbrudt. ASAI = Antal minutter på et år SAIDI Antal minutter på et år A3.6 Standardafvigelse I denne rapport bruges standardafvigelsen til at vise spredningen år for år. Standardafvigelsen er den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet. Den beregnes således: Først findes gennemsnittet: μ = x 1 + x 2 + x 3 3 Så findes hvert punkts afvigelse fra gennemsnittet: y 1 = (x 1 μ) 2 Så findes gennemsnittet af afvigelsen (variansen): σ 2 = y 1 + y 2 + y 3 3 Standardafvigelsen er så kvadratroden af variansen: σ 2 = σ = y 1 + y 2 + y 3 3 Denne metode kan kun bruges, når man beregner standardafvigelsen ved hjælp af hele datamængden. Standardafvigelsen er et udtryk for sandsynligheden for, at en observation vil opstå uden for et interval, hvis den følger en normalfordeling. Gennemsnittet plus/minus standardafvigelsen definerer det interval, hvor 68 % af alle observationer vil ligge. Indenfor gennemsnittet plus/minus to gange standardafvigelsen vil man så igen finde 95 % af alle observationer. 37

RA615 September Leveringssikkerhed i Danmark

RA615 September Leveringssikkerhed i Danmark RA615 September 2018 Leveringssikkerhed i Danmark Afbrudsstatistik for det danske elnet 2008-2017 2 Rapporten er udarbejdet af: Marie Faber Frølich Dansk Energi Louise Carina Jensen Dansk Energi DEFU-rapport:

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk

Læs mere

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ AGGREGERET NIVEAU

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ AGGREGERET NIVEAU MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ AGGREGERET NIVEAU Dette notat giver en detaljeret gennemgang af modellen for måling af leveringskvaliteten på aggregeret niveau. Netvirksomhederne måles på både

Læs mere

Vejledning til indberetning af afbrudsstatistik

Vejledning til indberetning af afbrudsstatistik Vejledning til indberetning af afbrudsstatistik for netvirksomhedens leveringskvalitet i 2018 AFBRUDSSTATISTIK FOR 2018 DEN 3. JUNI 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400

Læs mere

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU Formålet med at måle netvirksomhedernes leveringskvalitet på enkeltkundeniveau er at give grundlag for en vurdering af, om der er enkelte kunder

Læs mere

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006 ENERGITILSYNET Bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 17. december 2007 12-12-2007 ENR 4/0720-0200-0065 /TNE,CJU Punkt B Benchmarking af kvalitet i levering

Læs mere

Indberetning af afbrudsdata for leveringskvalitet

Indberetning af afbrudsdata for leveringskvalitet Indberetning af afbrudsdata for leveringskvalitet VEJLEDNING FEBRUAR 2018 REV 20. SEPTEMBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af excelskemaer ved indberetning af data for kvalitet i levering

Vejledning til udfyldelse af excelskemaer ved indberetning af data for kvalitet i levering 12. marts 2012 Sag 4/0706-0300-0082 / MBK og TS Deres ref. Vejledning til udfyldelse af excelskemaer ved indberetning af data for kvalitet i levering Data for kvalitet i levering for 2011 skal indberettes

Læs mere

Elforsyningens nettariffer & priser

Elforsyningens nettariffer & priser Elforsyningens nettariffer & priser Pr. 1. januar 2018 Marts 2018 Elforsyningens nettariffer & priser pr. 1. januar 2018 Marts 2018 ISSN 0909-0762 Grafisk design og produktion: Dedicated PrePress ApS,

Læs mere

Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet

Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet 2018-2022 21. december 2018 Detail & Distribution KPH RESUMÉ Forsyningstilsynet skal i året forud for en reguleringsperiode fastsætte og offentliggøre

Læs mere

ENERGITILSYNET. Vejledning til indrapportering af data til benchmarking af kvalitet i levering

ENERGITILSYNET. Vejledning til indrapportering af data til benchmarking af kvalitet i levering ENERGITILSYNET Vejledning til indrapportering af data til benchmarking af kvalitet i levering 1. udgave Marts 2013 2/21 1 INDLEDNING... 3 2 TERMINOLOGI... 4 3 INDBERETNING AF DATA FOR KVALITET I LEVERING...

Læs mere

Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet

Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet Til Forsyningstilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Dok. ansvarlig: TMP Sekretær: Sagsnr: s2018-774 Doknr: d2018-21544-20.0 06-12-2018 Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST PUNKT [X] ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. DECEMBER 2017 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST 23. oktober 2017 Detail & Distribution 17/00437 KPH, LAA, RSHA 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 PUNKT 4 TILSYNSMØDE 188, 19. DECEMBER 2017 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 19. december 2017 Detail & Distribution 17/00437 IRT, KPH, LAA, RSHA 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet skal i

Læs mere

INDRAPPORTERING AF DATA TIL BENCHMARKING AF KVALITET I LEVERING

INDRAPPORTERING AF DATA TIL BENCHMARKING AF KVALITET I LEVERING VEJLEDNING 1. UDGAVE FEBRUAR 2015 INDRAPPORTERING AF DATA TIL BENCHMARKING AF KVALITET I LEVERING ENERGITILSYNET INDRAPPORTERING AF DATA TIL BENCHMARKING AF KVALITET I LEVERING INDHOLD 1. INDLEDNING...

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag til afgørelsen. Bilag Bilagsside

Bilagsoversigt. Bilag til afgørelsen. Bilag Bilagsside ENERGITILSYNET Bilag til afgørelsen 28-08-2009 GAS 4/0706-0300-0019 RFW, CPS Bilagsoversigt Bilag Bilagsside nr. 1 2 10 Detaljeret gennemgang af netvolumenmodellen 2 11 17 Modellen benchmarking af kvalitet

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7

- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 15/19 10-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Eksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.

Eksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 04/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Høringsnotat over vejledning til indsamling af leveringssikkerhedsdata

Høringsnotat over vejledning til indsamling af leveringssikkerhedsdata 12-12-2005 E2 3/1320-0200-0065 /TNE Høringsnotat over vejledning til indsamling af leveringssikkerhedsdata Som det fremgår af Energitilsynets afgørelse af 25. april 2005 skal elnetselskaberne fra og med

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

MAJ 2019 HÆNDELSER I ELANLÆG

MAJ 2019 HÆNDELSER I ELANLÆG UDGIVET: MAJ 2019 HÆNDELSER I ELANLÆG 2018 Opsummering Der er i 2018 blevet indberettet 64 elulykker og 3 nær-vedhændelser i elektriske anlæg. Ulykkerne fordeler sig samlet set over 2 dødsulykker, 17 personskader

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande 20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher

Læs mere

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne Til elnetselskaberne 30. oktober 2014 Deres ref. / LIC 2. høring af udkast til afgørelse om til elnetselskaberne for 2015 Sekretariatet for Energitilsynet sendte udkast til afgørelse om " til elnetselskaberne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande 15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17 11-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Driftsoptimering af distributionsnettet

Driftsoptimering af distributionsnettet Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere