Vindmøller på Barløse Mark

Transkript

1 Vindmøller på Barløse Mark Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2012

2 Vindmøller på Barløse Mark VVM-redegørelse og og miljørapport November 2012 Ansvarshavende redaktion: Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan Willemoesgade Assens Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Redaktion og kvalitetssikring: Lotte Stilling Nielsen, cand.agro og Birthe Thordahl Christensen, cand. scient biolog, Lemvigegnens Landboforening Fotos og visualiseringer: Byggeri og Teknik I/S Birk Centerpark Herning Foto og visualisering: Dennis Nielsen, Bygningskonstruktør BTH, Byggeri & Teknik I/S Kort: copyright Blom copyright COWI copyright KMS Bearbejdet af Lotte Stilling Nielsen og Birthe Thordahl Christensen, Lemvigegnens Landboforening Matrikulære forhold: Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær Industrivej Lemvig Landinspektør Morten Andersen, Nellemann & Bjørnkjær Beregning af produktion, støj og skyggekast: Siemens Wind Power A/S Borupvej Brande Vestas Northern Europe A/S Herningvej Videbæk Kortlægning af flagermus: Amphi Consult Forskerparken Odense M Feltarbejde og rapportskrivning: Leif Gjerde, Amphi Consult Layout: Assens Kommune By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Opsat af Lotte Stilling Nielsen, Lemvigegnens Landboforening Tryk: Grafisk Tryk, Lemvig Oplag 100 stk. Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Assens Kommune By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens Telefon: assens@assens.dk Forside: Visualisering af vindmølleprojektets hovedforslag med 4 stk. Siemens SWT-3,0-113 med 83,5 meter navhøjde set fra Turup mod syd i en afstand af ca. 2 kilometer (visualisering 21) Bagside: Visualisering af hovedforslaget set fra Kaslunde mod nord i en afstand af ca. 2 kilometer (visualisering 19)

3 Vindmøller på Barløse Mark Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2012 VVM-redegørelse og miljørapport

4 Mølletypen V112-3,0 opstillet i Lem Kær, Ringkøbing-Skjern Kommune. Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af 140 meter høje vindmøller på Barløse Mark. Opstilling af fire ens vindmøller udgør projektets hovedforslag, mens opstilling af tre ens vindmøller udgør projektets alternative forslag. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende rapport indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. VVM-redegørelsen og miljørapporten ledsages af forslag til et kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet, og samtidig er der udarbejdet forslag til en lokalplan. VVM-redegårelsen og miljørapporten betegnes herefter for nemhedskyld for miljørapporten. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

5 Indhold Forord...3 Ikke teknisk resumé...6 Indledning...6 Hovedforslag og alternativ...6 Vindressourcerne...7 Aktiviteter i anlægsfasen...8 Aktiviteter i driftsfasen...8 Reetablering efter endt drift...8 Sikkerhedsforhold...8 Naturbeskyttelse...9 Miljømæssige forhold...10 Landskabelige forhold...10 Naboforhold...12 Andre forhold...15 Sundhed og overvågning...16 Sammenligning af projektforslag...17 Samlet vurdering Indledning Projektforslag Væsentlige problemstillinger Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Resultat af debatfasen Endelig vedtagelse Projektbeskrivelse Vindmøllerne Veje, arbejdsarealer og fundamenter Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Retablering efter endt drift Sikkerhedsforhold Natur og miljø Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Nationale beskyttelsesinteresser Miljømæssige forhold Landskabelige forhold Indledning og metode Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Beskyttelsesinteresser Kulturgeografiske elementer Kulturhistoriske elementer Fremtidige forhold Generelt om vindmøllers synlighed i landskabet Visualiseringer Visuel forskel på mølletyper og sammenligning af hovedforslag og alternativ Vurdering af vindmøllernes påvirkning af land skabet Miljøkonsekvenser hos naboer Afstand mellem vindmøller og boliger Støjpåvirkning Skyggekast Visuel påvirkning af nabobeboelser Midtergyden og Langstedgyden Langstedgyden, Barløsevej og Maltebjerggyden Barløsevej, nordøst for Barløse Barløsevej, nord for projektområdet Blangstrupvej, Myllerup Blangstrupvej, Myllerup-Hunkebjerg Blangstrup, sydøst for projektområdet Møllegårdsvej, syd for projektområdet Andre forhold alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder og ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning Påvirkning af sundheden Overvågning Kildehenvisninger VVM-redegørelse og miljørapport

6 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Assens Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre fire vindmøller på Barløse Mark sydøst for Barløse. Området mellem Barløse og Blangstrup, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er i Kommuneplan udlagt som lokaliseringsområde for vindmøller, se kort 0.1. Forud for planlægningsprocessen har Assens Kommune foretaget en indledende offentlig høring (debatfase) i perioden 23. november til 21. december Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVMredegørelse og Miljørapport, som herefter betegnes miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder Kort 0.1. Placering af vindmølleområde Barløse Mark og de ansøgte vindmøller. Desuden ses placeringen af øvrige rammeområder for vindmøller og etablerede vindmøller i forhold til visuel nær- og mellemzone omkring de ansøgte møller. og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag og alternativt forslag Projektets hovedforslag udgøres af fire ens møller med en totalhøjde på 140 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 83,5-84 meter og en rotordiameter på meter. Møllerne placeres på en ret linje. Projektet fremlægger et alternativt forslag med tilsvarende møller og placering, men hvor den sydligste mølle, som ligger nærmest Blangstrup, er udeladt af projektet. Miljørapporten vurderer konsekvenserne ved gennemførelse af projektforslagene med to forskellige mølletyper. Mølletyperne er henholdsvis SWT-3,0-113 fra Siemens med navhøjde 83,5 meter og rotordiameter 113 meter og V112-3,0 fra Vestas med navhøjde 84 meter og rotordiameter 112 meter. Der redegøres således gennem hele rapporten for et hovedforslag 1 (Siemens) og hovedforslag 2 (Vestas) samt for et alternativ 1 (Siemens) og alternativ 2 (Vestas). Såfremt der vælges andre mølletyper, skal den pågældende mølletype holde sig indenfor rammerne i miljørapporten. Det vil sige, at de vurderinger, der ligger i miljørapporten skal være dækkende for den pågældende mølletype. Valg af anden mølletype end nævnt i miljørapporten er et forhold, der er screeningspligtigt i henhold til VVM-bestemmelserne. Vælges der en anden mølletype, skal der med andre ord udarbejdes en VVM-screening, der skal belyse, om der vil være væsentligt andre miljøpåvirkninger ved opstilling af mølletypen, end der er beskrevet i miljørapporten. Er konklusionen, at miljørapporten dækker den pågældende mølletype, kan møllen opsættes uden ny VVM. Er konklusionen, at miljørapporten ikke er dækkende, skal der udarbejdes en ny 6 Vindmøller på Barløse Mark - Ikke teknisk resumé

7 miljørapport. Mølledesignet på de ansøgte møller er traditionelt dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et malet konisk rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Af hensyn til luftfartssikkerheden skal møllerne markeres med lavintensivt fast rødt lys, der ikke er blinkende. Lysafmærkningen afskærmes mod jorden og vurderes erfaringsmæssigt ikke at være generende. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, møllernes såkaldte harmoniforhold, er henholdsvis 1:1,35 (Siemens) og 1:1,33 (Vestas), hvilket for begge mølletyper ligger indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Der står i forvejen to 75 meter høje vindmøller godt 600 meter vest for de ansøgte møller, som forbliver og forsætter driften uændret. De to møller vil, når de er udtjente, ikke kunne udskiftes med erstatningsmøller på samme lokalitet. Vurderinger af støj-, skyggeog visuelle påvirkninger omfatter gennem hele redegørelsen både de nye og de eksisterende møller. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ikke nye vindmøller på Barløse Mark. Vindressourcerne Projektområdet på Barløse Mark har relativt gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 7,0 meter pr. sekund i navhøjde 84 meter over terræn, svarende til møllernes navhøjde. Beregninger viser, at projektets hovedforslag kan producere ca MWh årligt, hvilket svarer Kort 0.2 Placering af vindmøller og tilkørselsveje fra offentlig vej set i forhold til det udlagte vindmølleområde og byggelinje til skov. Vindmølleplaceringer og vingeoverslag, som rækker ud over kommuneplanrammen, tilpasses ved et kommuneplantillæg. Møllerne forventes at blive nettilkoblet ved den eksisterende 60/10 kv-station øst for Barløse, og der forventes at etableres et måler/koblingshus og en SCADA-bygning i umiddelbar tilknytning til den næstnordligste mølle. VVM-redegørelse og miljørapport

8 til det årlige elforbrug i godt husstande. Det alternative forslag kan producere ca MWh svarende til det gennemsnitlige årlige elforbrug i godt husstande. De fire ansøgte vindmøller på Barløse Mark vil i deres tekniske levetid på 20 år* producere ca. 700 millioner kwh** ved hovedforslaget (12 MW installeret) og ca. 530 millioner kwh ved det alternative forslag (9 MW installeret). * De ansøgte vindmøller er designet til mindst 20 års levetid, og begrebet vindmøllernes tekniske levetid, svarende til 20 år, benyttes ofte til sammenligning af ydelsen ved forskellige vindmølleprojekter. ** Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Aktiviteter i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Blangstrupvej, Langstedgyden og Møllegårdsvej, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca meter ny vej og forstærket ca meter eksisterende adgangsveje på det sidste stykke frem mod opstillingspladserne. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 800 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Fundament til vindmøllerne bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af fire vindmøller på Barløse Mark omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på op til 30 m 2. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning fra vindmølleleverandøren, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Reetablering efter endt drift Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning 8 Vindmøller på Barløse Mark - Ikke teknisk resumé

9 forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. De fire vindmøller er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i ca. 600 meters afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder Det nærmeste internationale beskyttelsesområde (Natura 2000 område) ligger i en afstand af mindst 4,3 kilometer vest for opstillingsområdet, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af fugle med tilknytning til Natura 2000 området. Naturbeskyttede områder og arter I nærområdet ligger en række småbiotoper, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. I enkelte af vandhullerne er der registreret fund af padder, som er oplistet på Habitatdirektivets Bilag IV. Projektet vil ikke få nogen direkte indvirkning på 3-områder, da ingen af møllerne placeres direkte i disse områder. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede plante- og dyrearter i opstillingsområdet. Det er væsentligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoper. Bilag IV-arter - flagermus Området langs Pugemølle Å sydøst for lokalisringsområdet forventes at kunne være levested for flagermus, som er beskyttet af Habitatdirektivets Bilag IV. Der er derfor i forbindelse med miljørapporten foretaget en konkret optælling og vurdering af områdets flagermusbestande af en flagermusspecialist. Vurderingen baserer sig på et helt års observationer fra sensommeren 2010 til sommeren Flagermusundersøgelsen konkluderer, at drift af vindmøllerne ikke vil være i konflikt med de lokale flagermusbestande, forudsat at en række foreslåede afværgeforanstaltninger, som indebærer reduktion af læhegn ved marker og vandhuller, gennemføres. Desuden påpeges relevansen af et softwareprogram, som kan standse mølledriften i særlige risikoperioder (softwareprogrammet er stadig under udvikling), og der anbefales en efterundersøgelse af flagermus og stillingtagen til eventuel flytning af vandhuller, efter vindmøllerne er stillet op. Undersøgelsens resultater fremlægges som et bilag til nærværende miljørapport. Projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for øvrige arter, der er oplistet i Habitatdirektivets Bilag IV. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både artsog antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og enkelte læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. På den baggrund er det i miljørapporten vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen sjældne og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af VVM-redegørelse og miljørapport

10 vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det er vurderet, at opstillingen af op til fire vindmøller på Barløse Mark ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Opstillingsområdet er ikke berørt af Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Miljømæssige forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af tons CO 2 (kuldioxid), tons SO 2 (svovldioxid) og tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca tons CO 2, 58 tons SO 2 og 121 tons NO X samt ca tons slagger og flyveaske. De tre eller fire planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka ton pr. år, svarende til ca. 2 af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er der i området en mindre udpegning af nitratfølsomt indvindingsopland. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Landskabelige forhold Påvirkning af landskabet Landskabet omkring Barløse Mark er kendetegnet ved et bakket morænelandskab præget af store åbne marker, pletvise bevoksninger og mindre læhegn. Veje, store markerflader og langstrakte læhegn har karakter af lineære forløb, som skaber letopfattelige store åbne flader med relativt store udsyn. Den lineære opfattelse af landskabet blødes op af det bakkede landskab, Pugemølle Å s snoede forløb, skovene og de spredte bevoksninger. Nærzonen, se kort 0.1, opleves generelt som et åbent bølget landskab med stort udsyn. Lokalt er der steder, hvor landskabet kan virke mere eller mindre lukket på grund af nærliggende bakker, bygninger og bevoksninger, som begrænser udsigten til de nye vindmøller, som dermed ikke vil opleves i sammenhæng med et større landskab men opfattes meget lokalt. Landskabselementerne i nærzonen vurderes overordnet set at give landskabet en rumlig og åben karakter, hvor møllerne vil være synlige fra højereliggende områder i det bølgede landskab. I mellemzonen, se kort 0.1, ændres karakteren af landskabet undtagen mod syd. Mod vest bliver landskabet mere fladt, og mod øst bliver det mere domineret af store bakker og dale. Fra højdepunkter øst for projektområdet vil der være udsyn til Lillebælts kyst over det bølgede landskab, og de planlagte vindmøller vil påvirke denne oplevelse fra de steder, hvor terrænforholdene giver mulighed for udsyn. Fra kysten vil udsigten og oplevelsen af mellemzonens bakkedrag ind over land mod øst blive påvirket af de nye vindmøller. Der er ikke registreret markante terrænformer indenfor projektområdet, hvorimod der i nær- og mellemzonen nord for Kerte, øst for Kaslunde, syd for Turup og vest for Sandager er udpeget større sammenhængende landskabsområder, som ifølge kommuneplanen bør friholdes for etablering af større tekniske anlæg. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder eller standpunkter ved kysten eller i morænelandskabet, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt på Barløse Mark. Der er udarbejdet 37 visualiseringer, hvor både ansøgte og eksisterende vindmøller er særlig fremhævet. Dette er gjort for bedst muligt at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor der er usædvanligt god sigtbarhed. På de fleste dage vil varierende skydække og lysforhold bevirke, at møllerne ikke fremstår nær så skarpt. I nærzonen er det oplevelsen af fremtrædende lokale landskabselementer som bakkedrag og skovområder, der visuelt kan blive påvirket af de nye møller. I mellem- og fjernzonen er det oplevelsen af overordnede 10 Vindmøller på Barløse Mark - Ikke teknisk resumé

11 landskabstræk som de kuperede dødislandskaber mod øst og de fladere kystlandskaber mod vest, som kan blive påvirket af de nye møller. Som nævnt ovenfor er det generelt vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør det egnet til og kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. I forhold til landskabspåvirkningen vurderes det, at oplevelsen af det bakkede landskab fra visse punkter påvirkes af de nye møller. Samspillet med vindmøller kan forstyrre oplevelsen af markante bakkedrag som en klar og rolig afgrænsning af horisontlinjen, ligesom vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af skovbevoksninger som et dominerende landskabselement. Det vurderes, at de nye møller kan påvirke oplevelsen af markante landskabselementer i nærzonen, men at vindmølleanlæggets horisontale udstrækning i forhold til landskabsfladerne er begrænset, og at oplevelsen af terrænformer og bevoksning overordnet ikke påvirkes i betænkelig grad. I mellem- og fjernzonen er det vurderet, at kystlandskabet i nogen grad kan forstyrres af de nye møller, men at afstanden til møllerne bevirker, at påvirkningen ikke dominerer den samlede landskabsoplevelse. Oplevelsen fra nærmeste byer og veje De nærmeste omgivelser til projektområdet er bebyggelsesmæssigt kendetegnet ved en del fritliggende ejendomme, den mindre samlede bebyggelse Blangstrup og landsbyen Barløse, som præger landskabet meget lokalt. Generelt udgør bebyggelse set fra de større udsigtspunkter i nær- og mellemzonen ikke et dominerende elementer i landskabet. Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra beboelsesområder og byer, som ligger indenfor mølleområdets nær- og mellemzone. Det er på baggrund af landskabsanalyse og visualiseringer generelt vurderet, at vindmøllerne i den inderste kreds af nærzonen vil opleves landskabeligt dominerende, men terrænforhold og bevoksning spiller i nogle tilfælde en afgørende rolle for det reelle udsyn til møllerne. Barløse ligger på en vestvendt skråning, og derfor vil udsynet til møllerne trods den korte afstand være begrænset. Derimod vil der fra nordsiden af Blangstrup være frit udsyn til vindmøllerne. Generelt er det vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør, at det kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. Der er områder, hvor møllerne vil opleves landskabeligt dominerende, men påvirkningen vurderes samlet set ikke betænkelig i forhold til boligområder og veje. Boliger i samlede bebyggelser og landsbyer er omgivet af relativt tæt bevoksning, som begrænser udsynet til møllerne, om end der fra områder på udendørs opholdsarealer kan være en mere betydelig visuel påvirkning. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig påvirkning af visuelle forhold for større byer. Kulturhistoriske elementer Odense Bys Museum og Museerne på Vestfyn vurderer, at opstillingsområdet kan indeholde jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske anlæg, men der er ingen registrerede gravhøje i opstillingsområdet, og registrerede sten- eller jorddiger fremstår ikke som markante kulturhistoriske spor i landskabet. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke landskabsoplevelsen af beskyttede gravhøje eller diger. Barløse og Sandager kirker udgør markante kulturhistoriske elementer i landskabet, som kan opleves sammen med de eksisterende og nye vindmøller i landskabet. Der vil fra kirkegårdene eller kirkernes indgangspartier ikke være direkte udsigt til møllerne ved Barløse. Det vurderes, at landskabsoplevelsen af Barløse Kirke er påvirket af de eksisterende to vindmøller og af større bygningsanlæg, og at de ansøgte vindmøller vil forstærke dette yderligere. Oplevelsen af Sandager Kirke som landskabets fixpunkt vil forstyrres af de nye møller, men møllerne harmonerer skalamæssigt med Sandager Kirke. De øvrige kirker i nærzonen vil ikke kunne opleves sammen med de planlagte møller i landskabet på grund af afstanden og det bakkede terræn. Rekreative interesser - visuel påvirkning De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til jagt, motion og golf. Ved færdsel tæt på projektområdet vil oplevelsen af landskabet blive ændret, men i det mere lukkede område omkring golfbanen vurderes påvirkningen af landskabet ikke at opleves som dominerende. De rekreative interesser i mellemog fjernzonen, som primært er tilknyttet kysten ved Lillebælt, vurderes på grund af afstanden ikke at blive væsentligt påvirket af de nye møller. Øvrige vindmøller I henhold til vindmøllecirkulærets krav om at vindmøller, der står tættere end 28 gange totalhøjden, skal vurderes i en visuel sammenhæng, er det undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt. Indenfor denne afstand på knap 4 km findes eksisterende vindmøller ved Barløse, Bakkemose, Ørsbjerg og Vistorp, som er mellem 40 og 75 meter høje. De nye vindmøller vil fra de fleste retninger kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende vindmøller ved Barløse, og dette samspil er analyseret og vurderet på baggrund af hovedparten af visualiseringerne fra såvel nær-, mellem og fjernzonen. Den tekniske restlevetid for de eksisterende møller ved Barløse er år, men ved sammenligning med andre yngre møller er den VVM-redegørelse og miljørapport

12 reele økonomiske levetid på omkring 20 år, hvilket giver en restlevetid på ca. 7 år. Samspillet med de øvrige vindmølleanlæg er vurderet på baggrund af visualiseringer fra mellem- og fjernzonen. Vindmøllernes indbyrdes størrelsesforhold og proportioner opleves forskelligt fra forskellige standpunkter i landskabet. Fra vestlige retninger opleves de eksisterende og nye vindmøller ved Barløse som næsten lige store, mens det fra andre retninger er lettere at adskille mølleanlæggende på baggrund af størrelsesforskellen. Forskelle i navhøjde, form, farve og omdrejningshastighed kan give et uroligt indtryk men kan samtidig være en hjælp til at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg. I nær- og mellemzonen vurderes det, at der er punkter, hvor samspillet mellem de eksisterende og nye møllegrupper påfører landskabsoplevelsen en øget uro og et forstyrrende teknisk præg. Det vurderes, at der i nær- og mellemzonen findes punkter, hvor mølleanlæggene kan opleves som sammenfaldende og forstyrrende, men generelt er det vurderet, at det er muligt at erkende de eksisterende og nye møller som adskilte mølleanlæg, og at den samlede påvirkning af landskabet derfor ikke er betænkelig. Hovedforslag og alternativ Generelt er det vurderet, at hovedforslaget med fire møller nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet end det alternative forslag med tre møller. Fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget derfor være at foretrække. Fra nærliggende lokaliteter syd for opstillingsområdet, hvor tilstedeværelsen af den sydligste mølle har afgørende betydning for den oplevede dominans af møller, kan der være individuelle interesser i at vælge projektforslaget med tre i stedet for fire nye møller. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene projektforslag frem for det andet. Visuelt vurderes der ligeledes ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge den ene mølletype frem for den anden, men generelt er det vurderet, at hovedforslaget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet, og fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget med fire møller derfor være at foretrække. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer. Det er vurderingen, at de nye vindmøller fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, og at landskabets skala egner sig til opstilling af store vindmøller. Det er den samlede vurdering, at der trods en landskabelig påvirkning og visuelle samspil med eksisterende møller ikke er en væsentlig negativ påvirkning, og at området er egnet til opstilling af de tre eller fire ansøgte vindmøller. Naboforhold Afstande til naboer Der ligger i alt 35 boliger indenfor en afstand af 1 km fra en af de 4 møller i hovedforslaget. Heraf er der 4 nuværende boliger; Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, hvor lovens afstandskrav eller kommuneplanens retningslinje ikke kan overholdes, og som opkøbes med henblik på nedlæggelse som beboelse ved gennemførelse af projektet. Der ligger således 31 blivende boliger indenfor 1 km fra de nye møller,se kort 0.3. Vindmøllerne er placeret således, at de gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde er overholdt. Afstanden til nabobeboelser er over 600 meter (kommuneplanens retningslinje), mens vindmøllebekendtgørelsens minimumkrav er 560 meter. Blangstrupvej 67 ligger som den nærmeste nabobeboelse i en afstand af 602 meter. Visuel påvirkning De nye vindmøller vil udgøre en betydelig visuel påvirkning ved de nærmeste nabobeboelser, da flere naboer har frit udsyn til hele vindmøllegruppen. En del naboer vil kunne se møllerne fra eller omkring deres private ejendom, selv om udhuse, driftsbygninger og beplantning i flere tilfælde afskærer eller reducerer udsynet til møllerne. Der vil udarbejdes individuelle visualiseringer for naboboliger i forbindelse med vurderinger efter VE-lovens værditabsordning. Det vurderes ud fra erfaring med eksisterende vindmøller, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil genere væsentligt i nabolaget. Lyset fra møllehatten kan sammenlignes med lyset fra en 9 W glødepære, og der vil etableres afskærmning ned mod jorden. Støjpåvirkning I støjkravene skelnes der mellem to typer støj: støj og lavfrekvent støj. Støj beregnes for lydtryk med svingninger på Hz. Lavfrekvent støj er beregnet på lydtryk med svingninger mellem 20 og 200 Hz. Lavfrekvent støj høres som dybe og brummende lyde. Der er et sæt støjkrav til naboer og for naboboliger i støjfølsomme områder. For naboer må støjen ikke overskride 44 og 42 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 og 6 m/sek. For støjfølsomme områder er der skærpede støjkrav på 39 og 37 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 og 6 m/sek. For lavfrekventstøj er kravene 20 db(a) for naboer og støjfølsommeområder ved både vindhastigheder på 6 og 8 m/sek. Støjberegninger for projektforslagene viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle 12 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

13 naboboliger, som overholder bekendtgørelsens (560 meter)og kommuneplanens (600 meter) afstandskrav, se kort 0.4. De samlede bebyggelser Barløse og Blangstrup indgår i beregningerne som boligområder med støjfølsom anvendelse og er dermed beskyttet af et skærpet støjkrav. En række boliger i Kaslunde vil også være omfattet af skærpede støjkrav, som er overholdt, idet de er overholdt for de nærmereliggende beboelser. % Assens Kommune vil kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne udføres en støjmåling, for at sikre, at grænseværdierne for både støj og lavfrekvent støj reelt bliver overholdt. % Støj Flere beboelser vil få en støjpåvirkning, der ligger tæt på grænseværdierne. Med hensyn til støj vil Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og Maltebjerggyden 8 være de mest støjpåvirkede boliger i det åbne land, mens Maltebjerggyden 3 samt Blangstrupvej 23 og 25 er de mest støjpåvirkede boliger i områder til støjfølsom arealanvendelse. % % Forskellen mellem hovedforslag og alternativ er mest udtalt på Blangstrupvej og Møllegårdsvej i Blangstrup samt i den sydlige del af Midtergyden. Udeladelsen af den sydligste mølle vil for disse boliger medføre en reduktion i støjpåvirkningen på op til 3,5 db(a). Der er ingen væsentlig forskel på Siemens- og Vestasmøllernes støjbidrag. Lavfrekvent støj De største påvirkninger med lavfrekvent støj er beregnet for Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og 53 samt Maltebjerggyden 8. Det skyldes at boliger vest for opstillingsområdet påvirkes af lavfrekvent støj fra både eksisterende og nye møller som ved støj Ved vindhastigheden 6 m/s viser beregningerne en Kort 0.3 Afstandskrav på fire gange møllehøjden for nye vindmøller. Svagt lyserøde cirkler om naboboliger angiver det lovbestemte afstandskrav på 560 meter, og det fremgår, at alle fire nye møller overholder kravet. De mindre, kraftigt lyserøde cirkler med bogstavbetegnelser angiver de boliger, der er opmålt og lavet beregninger til. Gult % over en bolig angiver, at boligen nedlægges ved gennemførelse af projektet. VVM-redegørelse og miljørapport

14 rt 8.0 m/s tk. SWT _83,5NH Hovedforslag 1, 8 m/s Støj Projekt: Barløse Mark Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: L5 3 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. rt 8.0 m/s tk. SWT _83,5NH m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støj [db(a)] Alternativt forslag 1, 8 m/s Støj Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :30 AM/ WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Støj [db(a)] WindPRO version Okt 2012 Udskrevet/Side 39 11/13/2012 8:49 AM / 2 44 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :22 PM/ Støj [db(a)] WindPRO version Okt 2012 Udskrevet/Side 11/13/2012 8:49 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :22 PM/ DECIBEL - Kort 8.0 Projekt: m/s Beregning: Lavfrekvent_L4 Barløse 4 stk. Mark SWT _83,5NH Projekt: Barløse Mark Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Hovedforslag 1, 8 m/s forbehold for de anvendte værdier. Lavfrekvent støj Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L5 3 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L4 4 stk. SWT _83,5NH 6/18/ :08 PM/ WindPRO version Okt m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8.0 m/s Alternativt forslag 1 8 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Støj [db(a)] Lavfrekvent støj Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Udskrevet/Side 11/13/2012 8:49 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 Støj [db(a)] DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com 20 Beregnet: 6/18/ :26 PM/ Støj [db(a)] WindPRO version Okt 2012 Udskrevet/Side 11/13/2012 8:44 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :08 PM/ m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132, m Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område 505_6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Støjberegningsmetode: Kortcentrum Dansk ETRS Zone: Vindhastighed: 32 Øst: 8.0 m/s 563,271 Nord: 6,132,490 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade: 0.0 m Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Højde over havoverflade: 0.0 m m m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,683 Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8.0 m/s Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Højde over Vindhastighed: havoverflade: m m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Kort 0.4. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af støj og lavfrekvent støj for hovedforslag 1 og alternativ 1. De røde/lyserøde kurver viser støjafgrænsningen til naboboligers udendørs opholdsareal ved støj, og de gule kurver viser støjafgrænsningen indendørs ved lavfrekvent støj. Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk nternational A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 14 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

15 god margin til grænseværdien på 20 db for alle naboboliger. Ved vindhastigheden 8 m/s ses en større spredning, og påvirkningen af Midtergyden 5 ligger ved hovedforslag 2 ca. 2 db under grænseværdien. Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan ramme veje og boliger vest for opstillingsområdet i morgentimerne og øst for opstillingsområdet ved aftenstid. Ni naboboliger kan blive ramt af mere end 10 timers skyggekast på indendørs og udendørs opholdsarealer. Fire af boligerne (Midtergyden 5-11) er beliggende vest for vindmøllerne, mens de øvrige boliger (Blangstrupvej 42, 49, 52, 53 og 57) ligger øst for møllerne. Skyggekastberegninger for projektforslagene viser, at der teoretisk kan ske en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. Efter vedtagelse af projektet vil der foretages en mere detaljeret skyggekastberegning, som tager hensyn til afskærmende bevoksning og bygninger samt naboboligernes konkrete placering af vinduer. Denne beregning vil mere præcist angive, hvor skyggekast kan overstige 10 timer årligt, se kort 0.5. Assens Kommune kræver, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel (beregnet) skyggekast om året. Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et væsentligt problem, fordi vingerne er antirefleksbehandlet og krumme. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i SHADOW - Kort Calculation: Udendørs 20x15_L4 4 stk. SWT _83,5NH anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2 (0,8-1,1 ha) jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet på Barløse Mark ligger cirka 30 kilometer fra den nærmeste større flyveplads, Odense Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende miljørapport er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I miljørapporten er det vurderet, at vindmølleprojektet på Barløse Mark ikke medfører nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne, grundet de påvirkninger, møllerne medfører, selv om samtlige gældende afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser er overholdt. Eventuelle værditab på ejendomme oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for Ann de anvendte Danielsen Finsensvej / ann.danielsen@siemens.com 1 værdier. Calculated: DK-7430 Ikast 11/13/2012 9:23 AM/ Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Calculated: 11/13/2012 9:23 AM/ SHADOW - Kort Calculation: Udendørs 20x15_L4 4 stk. SWT _83,5NH Project: Barløse Mark Hovedforslag 1 Skyggekast Description: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. SHADOW - Kort Calculation: Udendørs 20x15_L5 3 stk. SWT _83,5NH Alternativt forslag 1 Skyggekast m Map: Kort _6140_ _560, Print scale 1:20,000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 562,740 North: 6,131,401 New WTG Shadow receptor Flicker map level: 0 m above sea level WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk Timer per Timer år, per reelt år, reelt tilfælde tilfælde 0 Timer 0 Timer 5 10 Timer 5 Timer 25 Timer 10 Timer 25 Timer WindPRO version Okt 2012 Kort 0.5. Isolinjer for skygge i timer pr. år ved hovedforslag 1 og alternativ 1. Den røde kurve viser den anbefalede m grænseværdi Map: Kort _6140_560 for 6140_560, årlig Print scale skyggepåvirkning 1:20,000, Map center ETRS 89 Zone: 32 af East: naboer 562,740 North: (10 6,131,401 Shadow receptor timer), og det fremgår Flicker af map kortet, level: 0 m above at sea der level er boliger placeret indenfor denne afgrænsning. Derfor etableres skyggestop. New WTG WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk Printed/Page 11/13/2012 8:58 AM / 1 Licensed user: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Calculated: 5/21/ :10 AM/ Timer per år, reelt tilfælde m Map: Kort _6140_ _560, Print scale 1:20,000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 562,740 North: 6,131,401 New WTG Shadow receptor Flicker map level: 0 m above sea level 0 Timer 5 Timer 10 Timer 25 Timer VVM-redegørelse og miljørapport

16 er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i miljørapporten. Opmærksomheden henledes på, at mølleopstillerne er pligtige til at erstatte alle tab, som takseres til mere end 1% af ejendomsværdien. Forhold vedrørende værditab på private ejendomme administreres af Energinet.dk, jf. Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis eller kr ved hovedforslag 1 eller 2 og eller kr ved det alternative forslag 1 eller 2 igennem den grønne ordning. Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Barløse Mark vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsaeraler. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Assens Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget danske undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter, hvis nødvendigt, pålægge ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt griber ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, 16 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

17 udseende eller andre miljøpåvirkninger er stort set altid en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag 1 og 2 samt alternativt forslag 1 og 2 opsummeret. Ved 0-alternativet er der ingen ændret påvirkning eller produktion. Tabel 0.1 viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen ekstra reduktion af luftforurenende emissioner. Der er ikke den store forskel på mølletypernes nabopåvirkninger med støj og skyggekast, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer. Alternativet giver en mindre påvirkning af nærområdet syd for opstillingsområdet, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen ændring af nabopåvirkninger. Fordele ved begge projektforslag 1. Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer, idet elektricitet fra vindkraft erstatter elproduktion fra kraftværker. 2. De nye vindmøller opstilles i et enkelt og letopfatteligt opstillingsmønster på én lige række. 3. Alle vindmøller overholder støjkravene. 4. Der er ingen konflikter med radiokæder. 5. Landskabet har en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. 6. Landskabet er ikke væsentligt præget af tekniske anlæg. 7. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. 8. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. 9. Det visuelle samspil med to eksisterende vindmøller ved Barløse, som opleves på 26 ud af 37 visualiseringer, viser generelt to tydeligt afskilte vindmølleanlæg, og den samlede påvirkning af landskabsoplevelsen vurderes derfor ikke som betænkelig. 10. Projektet er lokalt forankret. 11. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på projektansøgernes jord. 12. Der er indgået aftale om opkøb af fire ejendomme, hvor beboelsen skal nedlægges for overholdelse af afstandskrav. Ulemper ved begge projektforslag 1. Landskabet vil blive mere præget af tekniske anlæg. 2. De ansøgte vindmøller står nærmere end 28 gange møllehøjden på to eksisterende møller ved Barløse samt eksisterende møller ved Ørsbjerg, Bakkemose og Vistorp. 3. Fra visse lokaliteter på Langstedgyden, Barløsevej, Blangstrupvej og Turupvej kan vindmøllerne virke forstyrrende på oplevelsen af bakkedrag og skovbevoksning som horisontlinjens afgrænsende element, se visualisering 1, 8, 11, 12, 14, 15 og 21. OBS: Miljørapportens visualiseringer viser nye og eksisterende møller med skærpet kontrast og dermed med større påvirkning end den realistiske påvirkning under naturlige lysforhold. Dette er for at belyse den værst tænkelige påvirkning, der vil opleves og ikke den situation der vil opleves hver dag. 4. Fra visse lokaliteter ved kysten og med udsigt til kysten kan oplevelsen af kystlandskabet i nogen grad virke forstyrret af de nye møller, se visualisering 20 og Fra visse lokaliteter kan samapillet mellem nye og eksisterende møllegrupper påføre landskabet en øget uro og et forstyrrende teknisk præg, se visualisering 6, 7, 23, 24 og Landskabsoplevelsen af Barløse Kirke er påvirket af møller og vil påvirkes yderligere af de nye møller, se visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31, 32 og 33. Landskabsoplevelsen af Sandager Kirke vil ligeledes blive påvirket, se visualisering Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder udsigten fra flere nabobeboelser. 8. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. 9. Fire beboelser skal nedlægges for overholdelse af afstandskrav. 10. Der skal etableres afværgeforanstaltninger og efter idriftsættelse evalueres for projektets påvirkning af flagermus. Fordele ved hovedforslag 1 og 2 1. Der er en stor effekt (12,0-12,3 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. 2. Der sker en høj reduktion af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 3. Et vindmølleanlæg på fire møller på en linje opfattes nemt som stående på en linje, hvilket har en fordel i at beskuerens øje hurtigt finder en struktur og dermed ro i landskabet. 4. Et vindmølleanlæg med fire møller har en større visuel tyngde, hvorved anlægget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmøllegrupper end et anlæg med færre møller. 5. Der er ingen væsentlig produktionsmæssig, påvirkningsmæssig eller visuel forskel på mølletyperne i hovedforslag 1 og 2. VVM-redegørelse og miljørapport

18 Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data ved hovedforslag 1 og 2, alternativ 1 og 2 samt den mulige variation. Hovedforslag 1 4 stk.swt-3,0-113 Hovedforslag 2 4 stk. V112-3,0 Alternativ 1 3 stk. SWT-3,0-113 Alternativ 2 3 stk. V112-3,0 Mulig variation Antal møller Samlet kapacitet (MW) 12,0 12,3 9,0 9,2 9,0-12,5 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) 83, , Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut Produktion pr. år*, cirka (millioner kwh) 34,6 35,2 26,4 26,5 - Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) 691,1 704,3 528,0 530,2 - Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved naboboliger i Barløse/Blangstrup ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db), maksimalt Skyggekast ved naboer, indendørs og udendørs (timer:minutter) om året uden skyggestop, max 41,6 og 42,8 41,6 og 43,5 40,0 og 41,5 39,7 og 41,6 maks. 42 og 44 db(a) 36,6 og 37,8 36,3 og 38,3 36,2 og 37,5 35,8 og 37,8 maks. 37 og 39 db(a) 16,6 18,0 16,0 16,9 maks. 20 db 19:08 og 23:17 18:18 og 20:18 12:13 og 14:29 11:35 og 12:53 maks. 10 timer med skyggestop Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) - Kuldioxid, CO 2 (784 g/kwh) Svovldioxid, SO 2 (0,11 g/kwh) Kvælstofoxider, NO x (0,23 g/kwh) Slagger og flyveaske (39 g/kwh) * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. ** 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. 18 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

19 Ulemper ved hovedforslag 1 og 2 1. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved enkelte naboer. 2. Den sydligste mølle skal ved hovedforslag 1 støjreguleres, hvilket koster lidt i produktion. Fordele ved alternativt forslag 1 og 2 1. Mølleanlægget er mindre og har dermed en mindre landskabelig påvirkning end hovedforslaget. 2. Støj-, og skyggepåvirkninger ved nabobeboelser syd for opstillingsområdet er mindre end ved hovedforslag. 3. Ingen møller er støjreguleret Ulemper ved alternativt forslag 1 og 2 1. Produktionen er 25% mindre end ved hovedforslaget (9,0-9,2 MW). 2. Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25% mindre end ved hovedforslaget. 3. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved enkelte naboer. Fordele ved 0-alternativet 1. Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. 2. Naboer vil ikke opleve de ansøgte vindmøllers visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmølleranlægget ikke virker dominerende. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, herunder eksisterende vindmøller og Barløse Kirke, men det visuelle samspil vurderes samlet set ikke betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger er mindst 40 meter større end vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkning (beregnet) begrænses til maksimalt 10 timer årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal foretages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projetet tilpasses konkret udarbejdede anbefalinger, som har til hensigt at beskytte områdets flagermusbestande. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. Ulemper ved 0-alternativet 1. Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi og ingen fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at fire nye møller med en totalhøjde på 140 meter kan opstilles og sættes i drift under passende hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. VVM-redegørelse og miljørapport

20 1. Indledning Assens Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter på Barløse Mark, sydøst for Barløse mellem Barløse og Blangstrup. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er i Kommuneplan udlagt som lokaliseringsområde for vindmøller. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 23. november til den 21. december I Assens Kommuneplan er der udpeget et lokaliseringsområde for vindmøller sydøst for Barløse, vindmølleområde Barløse Mark [1.1], se kort 1.1. Tre af de ansøgte vindmøller (mølle nr. 1, 2 og 4) Møllens totalhøjde 140 m Rotordiameter 113 m Navhøjde 83,5 m Nacelle + nav SWT-113-3,0 ligger indenfor det udlagte lokaliseringsområde, mens en af de ansøgte vindmøller (mølle nr. 3) er placeret udenfor. Placeringen af mølle nr. 3 er mulig som følge af aftale om køb af de to nærmeste naboejendomme og nedlæggelse af disse som beboelser. Udvidelsen af lokaliseringsområdet blev præsenteret via debatmaterialet i foroffentlighedsfasen. Det er ifølge kommuneplanens retningslinje muligt at planlægge for vindmøller udenfor de udlagte lokaliseringsområder, når der sker en supplerende planlægning, som det er gældende for dette vindmølleprojekt. I det udpegede lokaliseringsområde for vindmøller på Barløse Mark må der ikke opstilles vindmøller, der er højere end 150 meter totalhøjde, svarende til 150 Figur 1.1 Vindmøllernes opbygning og harmoniforhold. Harmoniforholdet beregnes som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter og ligger for nye møller typisk mellem 1:1,10 og 1:1,35. Til venstre ses visualisering af mølletypen SWT-3,0-113 (harmoniforhold 1:1,35) og til højre ses visualisering af mølletypen V112-3,0 (harmoniforhold 1:1,33), som begge har en totalhøjde på 140 meter. De to mølletypers harmonimæssige udseende er stort set ens. Udsnit af visualisering nr. 16. Møllens totalhøjde 140 m Rotordiameter 112 m Navhøjde 84 m V112-3,0 meter fra jordoverfladen til øverste vingespids i top (retningslinje 5.1.2). Kommuneplanen angiver, at der i de udpegede lokaliseringsområder som udgangspunkt skal opstilles møller, der samlet kan yde størst mulig effekt, og dette kan kun fraviges af planlægningsmæssige hensyn, af hensyn til beskyttelsesinteresser eller på grund af andre forhold, som miljørapporten måtte afdække (retningslinje 5.1.8). 1.1 Projektforslag Hovedforslaget Der er udarbejdet to hovedforslag, der udnytter lokaliseringsområdets vindenergipotentiale optimalt og indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Begge hovedforslag udgøres af 4 ens møller med en totalhøjde på 140 meter, placeret på en ret linje fra nord/ nordøst til syd/sydvest, se kort 1.1. For hovedforslag 1 er der udarbejdet konsekvensberegninger for en mølletype med navhøjde 83,5 meter og rotordiameter 113 meter. For hovedforslag 2 er konsekvenserne beregnet for en mølletype med navhøjde 84 meter og rotordiameter 112 meter. I begge hovedforslag er totalhøjden 140 meter, mens forholdet mellem navhøjde og rotordiameter bliver henholdsvis 1:1,35 og 1:1,33, se figur 1.1. Møllernes proportioner ligger dermed i begge tilfælde indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Afstanden mellem møllerne bliver ca. 400 meter med afvigelse på omkring 1 meter. Beregninger og vurderinger af hovedforslag 1 bygger på mølletypen SWT-3,0-113, som produceres af Siemens. Det er en gearløs vindmølle. En tilsvarende gearløs mølle, SWT-3,0-101 findes flere steder i Danmark mens SWT-3,0-113 i skrivende stund (august 2012) endnu ikke er rejst i Danmark. Vindmøllen skal, før hovedforslag 1 kan realiseres, være færdigtestet og justeret til optimal drift under 20 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning