To ud af tre stemte ja

Transkript

1 Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter april To ud af tre stemte ja Fodterapeuter i gang med akademiuddannelse Simpel klinisk test viser, hvilket indlæg er bedst MTV om fodsår initierer kliniske retningslinjer

2 leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf indtil alting kører på skinner Redaktion Afsluttet: 24. marts Ansvarshavende redaktør: Tina Christensen: Redaktør: Tina Rønhøj Tlf Redaktion: Mikael Horup Tlf Pia Bondorph Tlf Mogens Andersen Tlf Forside Foto: Tina Rønhøj Tekstsideannoncer Rosendahls Mediaservice Anne-Marie Christensen Tlf Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer til nr : Indhold og rubrikannoncer: 12. april 2011 Tekstsideannoncer: 15. april 2011 Bladet udkommer omkring 1. maj To ud af tre har sagt ja til overenskomsten. Og forude venter nu to år, hvor vi skal diskutere faglighed frem for konflikt; hvor vi igen bliver en del af det danske sundhedsvæsen; hvor vi skal opleve en faglig højnelse af faget. Det bliver en spændende, ny begyndelse, hvor vi hver især vil støde på mange udfordringer med blandt andet it og et ny fodstatusskema. Selvom vi kan se frem til både udfordringer og et fagligt løft, er der også et strejf af bekymring at spore blandt jer på grund af den korte implementeringsfrist. Derfor vil jeg gerne slå fast, at bestyrelse og sekretariat vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe jer med at komme i gang med den ny overenskomst. Det tager tid at få alting på plads, og det hele er nyt for både os, kommunerne og regionerne. Vi må prøve i egen lejr at gøre vores til at få det til at køre på skinner. Vi kan dog starte med at glæde os over, at vi igen er hoppet på vognen og derfor får mere indflydelse, end vi har haft i løbet af de seks år, konflikten har varet. En af vores første målsætninger er at udpege fodterapeuter til samarbejdsudvalgene i regionerne, så vi derved kan få skabt flere ydernumre og dermed lige adgang til fodterapi for vores patienter. Det pipler op af jorden, nyd de spæde forårstegn. God påske 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: side 6 Skelsættende stemmer Mange var i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds på stemmesedlen. Ved optællingen blev det klart, at to ud af tre havde besluttet sig for, at fordelene opvejede ulemperne. 65 procent stemte ja. Nyheder 4 Et klart ja til overenskomsten 6 Spørgsmålene stod i kø 7 side 10 I al sin enkelthed Nogen gange skal der ikke så meget til for at gøre sit arbejde lidt bedre. En simpel klinisk test viser her, hvordan du kan finde ud af, hvilket indlæg der er bedst. Supinationsmodstandstesten 10 Nye kolleger ombord 13 Tro, håb og kliniske retningslinjer 14 Nyt fra bestyrelsen 17 side 14 Fremtidstanker om fodsår Ny MTV om diabetiske fodsår viser vejen frem, hvis behandlingen skal blive bedre i hele Danmark. Kliniske retningslinjer er noget af det første som Sundhedsstyrelsen vil iværksætte. Tilbage til forelæsningerne 18 BogPlus & Boganmeldese 21 Fisk med mindre risici 22 Debat 23 Kursuskalender 27 Kollegamøder 29 side 18 Helikopterperspektiv på fodterapi Ny akademiuddannelse i sundhedspraksis er oplagt for dig, der ønsker at se fodterapi lidt for oven eller hvis du har mellemlederambitioner. Salg 31 Kontaktpersoner 31 3

4 Nyheder nyheder nyheder nyheder Ledsager ser på fodsager I det nyeste nummer af Ledsager, der udgives af Gigtforeningen, bliver der sat fokus på fødder. Der er en længere artikel om valg af sko, når man har specielle behov, en række gode råd om pleje af fødder og et par eksempler på fodøvelser. Desuden er der en præsentation af bandagister, ortopædskomagere, ortopædkirurger og fodterapeuter. Termometeret er håndholdt og udviklet af Diabetica Solutions. På hjemmesiden kan du læse videnskabelige undersøgelser om termometeret og hente en guide til, hvordan man bruger det i praksis. Dame, 40 år - pas på Ny undersøgelse i Storbritannien viser, at omkring 30 procent af britiske fodterapeuter lider af smerter i hånden og/ eller håndleddet, skriver PodiatryNow. Det er især kvinder i 40 erne med omkring 14 års erfaring, der rammes hårdest. Foto: colourbox Andre tilskrev det også arbejdstempo, godt helbred generelt, fritidsaktiviteter, skemalagte pauser og håndmassage af egne hænder. Om det er kirurgi, udebehandlinger eller traditionelle fodterapeutiske behandlinger, der giver flest smerter, er svært for forskerne at udlede, da forskellige undersøgelser viser modsatrettede resultater. Men de skriver dog, at et stigende antal timer foran computeren med registreringer og lignende kan betyde en stigning i antallet af håndsmerter. Endvidere konkluderer de, at perfektionister har større sandsynlighed for at få smerter, og at smerter i branchen generelt anses som en jobrelateret risiko, som få søger lægehjælp til. 24 procent af deltagerne i undersøgelsen oplever smerter i 1. metacarpophalangeal led (MPJ), 16 procent i håndleddet, 12 procent i 2. MPJ og ni procent i 3. MPJ, syv procent i 4. og 5. MPJ plus 2. og 3. digit, fem procent i 5. digit, fire procent i 4. digit og kun to procent i 1. digit. Termometer afslører fodsår Nyt termometer kan forhindre diabetiske fodsår og amputationer, skriver PodiatryNow. Termometeret kan forudse potentielle fodsår ved dagligt at måle temperaturen seks steder på foden og sammenligne målingerne. En stigning i temperaturen indikerer, at der kan være tale om en inflammation eller en skade i foden og dermed kan behandlingen af det ske allerede på et tidligt stadie. Forskning viser, at termometeret kan nedsætte risikoen for fodsår med op til en tredjedel. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 122 privatpraktiserende fodterapeuter, der blev tilfældigt udvalgt. 37 procent af dem, der havde smerter, var deltidsansatte, mens det kun var 27 procent af dem, der var fuldtidsansatte, der havde smerter. Af dem, der ikke havde oplevet smerter i undersøgelsens varighed på 14 dage, tilskrev halvdelen det deres gode teknik eller gode instrumenter. Celler kan redde type 1 diabetikere Transplantation kan være en af de nye behandlingsmetoder, der er på vej til mennesker med type 1 diabetes. Behandlingen er stadig på forsøgsstadiet, men om fem kan det blive et fast tilbud i Norge, skriver forskning.no. Transplantationen foregår ved at tage celler fra afdøde organdonorers bugspytkirtel og transplantere dem til leveren hos modtageren. Når det lykkes, begynder diabetikeren igen selv at producere insulin og udviklingen af 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder senkomplikationer standses. Hos type 1 diabetikere har kroppens eget immunforsvar ødelagt de celler, der laver insulin på grund af en såkaldt autoimmun reaktion. Hanne Scholz, der er professor på Oslo Universitetshospital, mener dog ikke at celletransplatationen nogensinde bliver standardbehandling på grund af at der er for få donorer og risiko for komplikationer og bivirkninger. Norge er et af de lande, der oplever den højeste forekomst af nye type 1 diabetikere. I 2007 fik 300 børn og unge under 15 år konstateret sygdommen. Til sammenligning blev der opdaget omkring 250 tilfælde i Danmark samme år. Befolkningen i Danmark er dog omkring flere end i Norge. Alle har fået mindre at rutte med Lønnen stiger mindre end priserne i samfundet og derfor er der tale om et reallønsfald, der forsætter resten af 2011, skriver FTF i et notat. Faldet gælder både inden for kommuner, regioner, staten og den private sektor. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En af årsagerne til, at reallønnen falder, er olieprisernes himmelflugt. Uden det ville der være en bedre balance mellem udviklingen i lønninger og priser, skriver FTF. I 2012 kan der spores en forsigtig optimisme om at lønnen stiger mere end priserne. Du kan læse hele notatet på Snup en øvelse Du kan nemt forebygge og afhjælpe smerter i nakke, skuldre og arm ved regelmæssigt at lave et par simple øvelser mellem patienterne. På jobogkrop.dk finder du videoklip med fire nemme øvelser med elastik. De er godt nok lavet til kontorfolk, men som fodterapeut kan du jo også få ondt i nakke, skuldre og arm. Du tager kun ti minutter at lave øvelserne, og du behøver kun at lave dem tre-fire gange om ugen for at få effekt ud af det. Du kan også finde rygøvelser på jobogkrop.dk og læse meget mere om smerter på jobbet. På udbudsjagt i kommunen Overvejer du at byde ind, næste gang din kommune sender indlæg i udbud? Prøv at gå ind på kommunens hjemmeside for at se, om du ikke kan tilmelde dig en elektronisk ordning, hvor du får direkte besked om udbud i kommunen. En stikprøve viser, at de fleste kommuner tilbyder en vis form for information om nyheder via deres hjemmesider. Fx har Fredericia, Ringkøbing-Skjern, Køge, Sorø, Høje-Taastrup, Gentofte, Gladsaxe og Guldborgsund kommune en specifik abonnementsordning, hvor du kan få tilsendt nyheder om udbud. Du skal blot gå ind på kommunens hjemmeside og tilmelde dig. Andre kommuner tilbyder nyhedsbreve og RSS-feeds, der er en funktion, som gør det nemmere at følge med i strømmen af informationer på en hjemmeside. Lidt ligesom et dynamisk bogmærke. Her kan du også få besked om nyt i kommunen. Det er dog svært at se på de forskellige kommuners hjemmesider om det altid omfatter information om udbud. Har din kommune ikke en abonnementsordning specifikt for udbud, bør du gøre dig selv den tjeneste, at kontakte dem direkte, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af udbudsrunderne. 5

6 overenskomstafstemning Et klart ja til overenskomsten To ud af tre stemte ja til overenskomsten for privatpraktiserende fodterapeuter Af Tina Rønhøj Der var spænding omkring bordet, da Stemmetællerudvalget satte sig ned onsdag den 23. marts kl. 15 for at sprætte samtlige kuverter op og tælle stemmer. Det tog cirka en time at åbne alle kuverterne, så der var tid til udveksling af røverhistorier, mens lydene fra brevknivenes arbejde hørtes som rytmisk baggrundsstøj. Da optællingen var slut, stod det klart, at to ud af tre havde stemt ja til overenskomsten. Dermed er der sat punktum ved den konflikt, der har varet siden juni 2005 og som blandt andet har indebåret en retssag mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved landsretten og senere ved Højesteret. Begge faldt ud til ministeriets fordel. Siden sommeren 2010 er overenskomstforhandlingerne blevet genoptaget og har stået på indtil 25. januar 2011, hvor regionerne indgik en ny aftale med fodterapeuterne. Efter at ja et var blevet en realitet, mødte Tina Christensen, formand, op på sekretariatet i Albertslund med et stort smil på læberne. Om resultatet sagde hun: - Jeg er utrolig glad for, at medlemmerne har lyttet til bestyrelsens anbefaling om at stemme ja, og at der nu kommer ro på området. Desuden glæder det mig, at medlemmerne har sagt ja til et større ansvar i forebyggelsen af diabetiske fodsår. Det er et historisk løft. Forsvundne stemmer Mandag den 28. marts leverede Post Danmark 151 ekstra, gyldige stemmesedler, selvom deres frist på tre hverdage var overskredet. Stemmetællerudvalget har derfor talt de ekstra stemmer op. Det er dog primært stemmeprocenten der steget. Fordelingen af ja og nej stemmer er stort set uforandret. Stemmefordelingen Antal stemmeberettigede: 1406 Antal gyldige stemmer: 1056 Ja-stemmer: 689 (65,2 procent) Nej-stemmer: 350 (33,1 procent) Blanke stemmer: 17 Stemmeprocent i alt: 75,1 procent Vigtige medlemsmøder Inden overenskomsten træder i kraft, vil du blive inviteret til et orienteringsmøde om det nye fodstatusskema, henvisningshotellet, sundhed.dk, digital signatur og lignende. Du vil få en lang række vigtige informationer på mødet, som klæder dig bedre på til at løse de forskellige praktiske opgaver. - Mødedatoerne er desværre ikke på plads endnu, da Sundhedsstyrelsen først skal godkende det nye fodstatusskema. Når det er sket, vil datoerne straks blive sendt ud til alle. Det er planen, at der vil blive holdt et eller flere møder i alle regioner afhængig af, hvor mange medlemmer, der arbejder der, fortæller Mogens Andersen, sekretariatschef. Information til patienter Netop nu er sekretariatet ved at udarbejde informationsmateriale, som du kan benytte til at informere dine patienter om den nye overenskomst. I første omgang vil det være et opslag til klinikken og en lidt mere detaljeret tekst, som du kan give til dine patienter. Stop i alle regioner Samtlige regioner har stoppet uddelingen af ydernumre; det afslører en rundringning foretaget af sekretariatet. Hvornår de forskellige regioner åbner op for uddelingen igen varierer og er stadig usikkert, men det kommer til at ske fra 1. juni og frem til årsskiftet. Du vil få besked på lasf.dk og i Fodterapeuten i takt med, at regionerne genåbner op for uddelingen. Har du sendt en ansøgning om ydernummer og endnu ikke fået afslag, kan du ikke være sikker på, at den vil blive behandlet automatisk. Flere regioner siger, at de vil rydde bordet og starte på en frisk. 6

7 stormøde Spørgsmålene stod i kø Til trods for fastelavn og blændende forårsvejr, lagde mere end 600 medlemmer vejen forbi Nyborg Strand søndag den 6. marts for at tale om overenskomsten. Der var kun få af de grønne stole i den store sal, der ikke var besat. Af Tina Rønhøj Op ad bakke Tina Christensen, formand, indledte mødet med at fortælle, at udgangspunktet for overenskomstforhandlingerne har været forebyggelse, primært inden for diabetiske fodsår, fordi det vejer tungest på samfundsbudgettet. Hun sagde også, at det havde været op ad bakke under hele forhandlingsbeløbet, og at rammen på 140 million kroner ikke havde været til diskussion. Hun understregede, at bestyrelsen har sendt overenskomsten til urafstemning, fordi de gerne vil have at medlemmerne stemmer ja. Alternativet er en ny bekendtgørelse, hvor der vil blive stillet en række krav, som vi ikke har indflydelse på, sagde hun. foto: tina rønhøj 7 Hjælp til det nye Der er mange faktorer i den ny overenskomst, som medlemmerne skal forholde sig til; blandt andet it, risikostratificering, værksted og nyt fodstatusskema. Det er hun godt klar over og rådede medlemmerne til at tage tingene i etaper. Medlemmerne bliver tilbudt at deltage i orienteringsmøder i hele landet, hvor man kan blive klogere på de nye forhold. Desuden vil alle modtage en vejledning til overenskomsten, så der ikke

8 fotos: tina rønhøj - Hvis det her var X-Factor var du blevet buzzet ud, sagde ordstyren til et af medlemmerne, der snakkede fremfor at spørge. er tvivl om, hvordan vi skal forholde os til den, lovede Tina deltagerne. Efter præsentationen, stod medlemmerne i kø for at slå på spørgsmålstønden, der var godt fyldt op. Spørgsmålene handlede om alt fra politiske overvejelser til lavpraktiske detaljer, såsom de nye begrænsninger i kørslen til udebehandlinger, og hvornår regionerne skal betale tilskuddene fra patienterne. Da mødet var slut, forduftede alle 600 fodterapeuter lige så hurtigt, som de var kommet. Mon ikke fastelavnsboller med familien trak i de fleste. Du kan se hele tina christensens oplæg på vores web-tv på Her kan du også se en stemningsreportage fra stormødet. Din mening om overenskomsten? Lea Fridstrup, Nykøbing Falster: Jeg synes, at overenskomsten favoriserer de store klinikker og gør det svært for de små klinikker at køre rundt. Vi med de små klinikker får en stor reallønsnedgang. Marianne Lundgren, Odense: - Jeg synes, at det er rigtigt dejligt, at vi skal lave fodstatus. Vi har en gylden chance for at vise, hvad vi kan, fordi vi på en relativ nem måde vil kunne dokumentere, hvad vi gør. Så set som hospitalsansat fodterapeut, er det dejligt at få fokus på forebyggelse, men selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig et højere honorar. Jeg ønsker dog ro på området. Jeg møder tit diabetikere, der er forvirrede over forholdene. 8

9 ClinicCare er det andet mest udbredte system i den primære sundhedssektor. Mere end 750 klinikker anvender i dag systemet fordi det er rentabelt, gennemprøvet og driftssikkert. ClinicCare gør det nemt at håndtere alle administrative rutiner i klinikken: patienter, aftaler, regninger, elektro niske fakturaer, journaler/tegn-system, dankort, kommunikation osv. ClinicCare er godkendt af MEDCOM og vil opfylde reglerne i den kommende sygesikringsoverenskomst. Udover selve systemet tilbyder vi ClinicCare Facility, hvor klinikken kan få hjælp til følgende: Bookingservice, hvor du kan omstille telefonen til en telesekretær, som har adgang til din kalender og derfor kan håndtere aftaler og modtage beskeder. Regnskabsservice, hvor der igennem et samarbejde med et revisionsfirma, tilbydes udarbejdelse af årsregnskab samt selvangivelse. Prisen udgør fra kr ,- ekskl. moms. ClinicCare EDB behøver ikke at være dyrt Prisen udgør fra kr. 125,00 ekskl. moms pr. måned for grundmodulet, hvis du er medlem af landsforeningen. Det giver dig alt, hvad du skal bruge til administration: EDIFACT lægebreve Danmark henvisningshotel sygesikring elektronisk faktura (OIO) onlinebackup Vores support er effektiv, støttende og kompetent. I 2010 har vi løst 93 % af samtlige henvendelser i første opkald. Den gennemsnitlige ventetid i supporten er 20 sekunder. Prisen for fri og ubegrænset supportbistand er kr. 150, ekskl. moms pr. måned. Du har også mulighed for at købe et klippekort til support bistand for kr. 800 ekskl. moms. Dette klippekort giver adgang til 10 henvendelser til vor support afdeling. Hvis du i forvejen har et andet system, vil data kunne overføres til ClinicCare. Ring til os på tlf , eller besøg vores hjemmeside ( hvor du kan bestille materiale, eller en demonstration af programmet. Der er også mulighed for at få oprettet en prøveversion, så du kan se, hvor let det er. 9

10 DET BIOMEKANISKE HJØRNE Artiklen er genoptrykt fra PodiatryNow, januar 2011, nr. 1, vol. 14, med tilladelse fra The Society of Chiropodists and Podiatrist. Supinationsmodstandstesten I denne artikel vil jeg beskrive en simpel klinisk test, der kan være med til at fastslå hvilken form for indlæg, der er den mest hensigtsmæssige supinationsmodstandstesten. Af Robert Isaacs. Oversat af Trine Schouw Jensen. foto: getty images Fra positionen af denne elefant, udregnes dens vægt - mængden af kræfter der skal til for at løfte den. at den ENESTE strukturbegrænsende pronering i disse fødder er et deltoid ligament kompleks. Jeg vil tro, at det mest almindelige vurderingsværktøj inden for biomekanik er den gængse synsvurdering. Aha siger vi, mens vi kigger nøje på anklerne, du er overproneret. En mere formel og velanset version af dette er Foot Posture Index (FPI)1, og mange sætter stadig sin lid til linjer tegnet på hælene. Men disse værktøjer måler kun position. Forestil dig følgende scenarie. To patienter med identiske fødder, står med deres fødder i identiske positioner. Fra knæene og ned er alting identisk. MEN den ene vejer 57 kg. mens den anden vejer 114 kg. Hvem af disse vil have størst sandsynlighed for at udvikle problemer? Forskellen mellem disse to ligger i kræfterne, der arbejder i fødderne. Pres på leddene, spændinger i ledbånd og sener mm. Det er, når dette pres bliver for stort, og det overstiger tærsklen for, hvor meget pres vævet kan tage, at skaderne opstår. Og for stort pres er ikke nødvendigvis ensbetydende med usædvanlige positioner. Tag vores to hypotetiske patienter. For at holde det simpelt kan vi bestemme, Den tungere patients deltoid ligament skal muligvis støtte dobbelt så meget som den lettere patients. Samme position, samme type, men med meget større sandsynlighed for skader. For at tage et mere bizart eksempel, forestil dig en elefant hængende i et kabel. Der vil være betragtelig belastning i dette kabel. Men det er umuligt at bedømme præcis, hvor meget belastning, der er ud fra positionen af kablet og elefanten relativt til jorden. Spændingen vil være den samme, om det er 2 cm. fra jorden eller 10 m. På samme måde er det ikke altid muligt at bedømme de interne belastninger i foden ved at observere dens position. Så hvordan kan vi vurdere belastningen i vores kabel? Én måde kunne være at veje elefanten. Hvis vi ved, at det kræver halvandet ton at løfte 10

11 Fra positionen af denne fod, udregn mængden af kræfter der skal til for at supinere den foto: tina rønhøj elefanten fra jorden, kan vi antage, at belastningen i kablet er halvandet ton. Og hvis vi ønsker at mindske belastningen i kablet, skal vi skubbe elefanten op med en styrke på halvandet ton. Simpelt nok. Nå, væk fra elefanter og tilbage til fødder. Hvordan ved vi, hvor meget kraft en ortese kræver for at kunne flytte foden eller reducere det interne pres til et medgørligt niveau? Fodens position røber det ikke nødvendigvis. Den fortæller os, hvor foden er, men ikke hvor mange kræfter, der skal til for at flytte den. Vi skal altså veje vores elefant. Hvilket bringer os, ad diverse omveje, til supinationsmodstandstesten. Som beskrevet i 1992 af Kirby & Green2 og igen i 1997 af Kirby3 er det en forholdsvis enkel og elegant test, der bedømmer mængden af kræfter, der kræves for at supinere foden. Referencerne giver den fulde metode og jeg vil ikke gengive det hele hér. Kort fortalt, er testen som følgende: 1. Placér fingrene under svangen (det navikulære område) 2. Tryk op Det er en forholdsvis simpel test. Formålet er at få en subjektiv fornemmelse for, hvor meget belastning der kræves. Det kan overraske. Jeg har prøvet denne test på mænd, der vejede 100 kg., hvis svang løftedes med kun et enkelt fingerpres, og på kvinder på 65 kg. hvor jeg skulle bruge begge hænder for at opnå blot en smule bevægelse! Denne observation er i overensstemmelse med forskningen; supinationsmodstanden hænger ikke sammen med body mass 4. Når vi overvejer valg af indlæg, kan det være nyttig viden. De problemer, jeg ofte støder på i forbindelse med indlæg, er, enten at indlægget ikke har hvad der skal til (hvad enten det drejer sig om at repositionere foden eller mindske det interne pres), eller at den er FOR aggressiv, og patienten føler sig lateralt ustabil. Dette værktøj kan være med til at give en primitiv men meget anvendelig metode, for at bedømme mængden af tryk, der kræves af et indlæg. En person med en lav supinationsmodstand (nem at supinere) har måske ikke brug for, at indlægget er ligeså hårdt eller højt, som hos en person med en høj supinationsmodstand (svær at supinere). Testen kan også hjælpe med at bedømme, om andre modifikationer, som f.eks. en medialkile, er nødvendige for at kunne udrette den ønskede effekt. Den seneste rundspørge, jeg udførte, viste, at de fleste fodterapeuter ikke har megen tiltro til goniometri, som en del af deres vurderinger. Jeg synes, det er et rimeligt standpunkt, set i lyset af forskning i forbindelse med repeterbarhed, og den måde man praktiserer biomekanik. Jeg har en regel om kun at tage mål, udføre tests og observationer, hvis det kan ændre udfaldet af, hvad jeg rent faktisk gør med en patient, og hvis det har en vis grad af pålidelighed. Denne test imødekommer disse kriterier. Noakes & Payne 5 undersøgte denne test i detal- jer, og kom frem til, at den havde en god repeterbarhed (med en intraklasse korrelation koefficient på 0,79 og 0,84 i inter-tests, til jer der kender til den slags til jer der ikke gør det er et meget godt resultat 6 ). De kom også frem til, at supinationsmodstanden (kraften der kræves for at supinere foden) IKKE hang sammen med hverken body mass eller fodposition (ved anvendelse af FPI). Denne test fortæller dig virkelig noget, som observation af foden eller patienten ikke gør. Ingen elefanter kom til skade under udformningen af denne artikel. Referencer 1. Redmond A, Burns J, et al. An initial appraisal of the validity of a criterion based, observational clinical rating system for foot posture 2. Kirby KA, Green DR. Evaluation and nonoperative management of pes valgus. In DeValentines S (Ed), Foot and Ankle Disorders in Children. Churchill Livingstone, New York, 1992: p Kirby KA. Foot and Lower Extremity Biomechanics: A Ten Year Collection of Precision Intricast Newsletters, Precision Intricast Inc, Payton, AZ, Payne CB, Munteanu S, Miller K. Position of the subtlar joint axis and resistance of the rearfoor to supination. JAPMA 93: 131: Noakes H, Payne C. The reliability of the manual supination resistance test. JAPMA 2003; 93 (3) 6. Landis JR, Koch GG. The measurement of observer agreement for categorical data. Biometrics 1997; 33:

12 Følsomme fødder Klar til foråret i godt fodtøj. Udtagelig EnergySole med optimal støddæmpning Bløde hudvenlige materialer Ingen indvendige generende syninger Remme er lette at tilpasse / korte af New Feet udvikler og designer vore produkter i tæt samarbejde med det danske sundhedssystem - vi holder fast i den nordiske kultur for sundhed og bæredygtighed. Vi producerer udelukkende i EU - din sikkerhed for at produktionen foregår på betryggende vis, og at der anvendes sikre materialer. To spændende ekspert-kurser om indlæg Vi minder lige om at New Feet henter den norske manuellterapeut/fysioterapeut Geir Arne Aarseth ind til to kurser om fodens biomekanik. Det er to kurser målrettet fodterapeuter hhv uden og med erfaring med Vasyli indlæg. TRIN 1 (uden erfaring): tirsdag 10. maj TRIN 2 (med erfaring): onsdag 11. maj. Prisen er 1000,- pr kursus. Under kurset vil du modtage et godt tilbud på vores starter-kit med indlægsprodukter fra VASILY. På vores hjemmeside kan du downloade yderligere information om VASILY. Tilmelding til helle@new-feet.com eller senest 17. april. Hold dig orienteret. Tilmeld dig vort nyhedsbrev, der sikrer dig gode tilbud til klinikken og orientering om de forskellige events og kurser, vi afholder hen over året. Tilmelding via kundeservice. Kundeservice Kontakt kundeservice på telefon eller skriv til Helle på helle@new-feet.com DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU New Feet Medical Footwear AS Skovlyvej Randers NØ Tel:

13 Nye kolleger ombord 16 nyudsprungne fodterapeuter har forladt Fodterapeutskolen København den 25. februar 2011 for at tage fat om skalpellen og føre fræseren i det virkelige liv. Tillykke til dem alle På billedet ses (bagerste række fra venstre): Jeanette Kyhn, Iben Weldon, Rikke Jensen, Isabelle Jensen, Nellie svane, Marie Bram, Adrian Nasirinejad (Forreste række fra venstre): Maja Skytte, Annette Voigt, Dorte Ellegaard, Malene Børkop, Berit Skrumsager, Janni Dams, Karin Zachariasen, Sunrid Stensen, Mie Knudsen Sidas leverer et af verdens mest omfattende systemer indenfor specialindlæg. Sidas succes er resultatet af intens forskning og et unikt samarbejde mellem podiatrister, fodterapeuter, ortopæder, teknikere, læger, biomekanikere og fysioterapeuter. Læs om Sidas produktlinie på eller ring på og få tilsendt gratis katalog - eller kontakt os for en personlig demonstration. Indlæg der gør en forskel 13

14 mtv om diabetiske fodsår Tro, håb og kliniske retningslinjer På baggrund af konklusionerne i den nye MTV iværksætter Sundhedsstyrelsen kliniske retningslinjer om diabetiske fodsår Af Tina Rønhøj Fakta om fodsår Fodsår kostede det danske samfund knap 800 millioner kroner i Hvad gør vi nu, hvad virker og hvordan kan vi gøre det bedre? Det er nogle af de spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen satte sig for at besvare i en ny MTV (Medicinsk teknologivurdering) om diabetiske fodsår tilbage i 2008, og som de nu har fået svar på. Kliniske retningslinjer om fodsår vil sandsynligvis blive noget af det første, man kan høste fra den jord, som MTVen lige nu gøder. Den spritnye MTV om diabetiske fodsår blev præsenteret på et seminar på Panum Instituttet i starten af marts måned. På trods af en blæsende dag, hvor regnen havde samlet sig i store pytter i Københavns gader, havde cirka 100 mennesker lagt vejen forbi Dam Auditoriet på 1. sal i den karakteristiske røde bygning. Savner evidens I løbet af de første præsentationer på seminaret, blev det hurtigt tydeligt, at alle havde haft svært ved at finde tilstrækkeligt med evidens til, at de kunne belyse alt det, som de ville. Fx fortalte Niels Ejskjær, afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, at de kun havde fundet ganske få artikler om randomiserede, kontrollerede undersøgelser. - Og der er ikke nogen, der er lige på trapperne. Det tager årevis, sagde Niels Ejskjær. Alvoren fortrænges Patienternes opfattelse af fodsår er også en af de helt store udfordringer, fordi mange ganske enkelt ikke synes, at de er syge, fortalte lektor Vibeke Steffen. De mener, at fodsår er et luksusproblem og fx ikke ligesom at have kræft. De synes ikke, at det er så alvorligt, at de vil belemre lægen med det, fortalte hun. Det betyder, at behandlingen af såret forsinkes, fordi de har glemt de vigtige budskaber om fodsår, når det bliver aktuelt. Hver patient med forsår koster fra omkring kroner til knap , hvis det ender med en større amputation (over ankelniveau), står der i MTVen. Tallene stammer kun fra patienter, der har været i kontakt med sygehusvæsenet. Hvert år opdages omkring nye diabetiske fodsår på hospitalerne, et tal der har været stabilt siden 2006, men MTVen konkluderer, at der nok opstår cirka dobbelt så mange hvert år, der aldrig registreres. Gennemsnitsalderen for diabetikere, der får større amputationer, er 70 år, mens den er 65 år for mindre amputationer. Kun omkring halvdelen opdager sårene selv, og cirka halvdelen henvises fra almen praksis. MTVen viser også, at det ofte er mænd, der rammes hårdere end kvinder. De lider ofte af flere forskellige sygdomme, har lav social og økonomisk status, er socialt isolerede og har en lav uddannelse. Alle disse faktorer gør dem sårbare, og de er tilbøjelige til at foretage egne risikovurderinger og glemme anbefalingerne, hvis de fx skal til et bryllup eller en fødselsdag. 14

15 På stolerækkerne kunne man blandt andre se fodterapeuter, karkirurger, plastikkirurger, praktiserende læger, sygeplejersker og skomagermestre. Vibeke Steffen understregede derfor vigtigheden af, at behandlingen foregår i et samarbejde mellem patient og behandler, at den er præget af tryghed og tillid samt god kommunikation, gensidig respekt og kontinuitet. Desuden er det meget vigtigt for mennesker med fodsår, at de har mulighed for at deltage i samfundslivet som alle andre, og det kan behandlingen være en barriere for, fortalte hun. Ildsjælene trækker læsset I MTVen kan man læse, at det er meget forskelligt, hvordan og hvem, der behandler diabetiske fodsår rundt om i landet. Der mangler retningslinjer, og de er ikke kendt af alle. Organiseringen sker ad hoc og bygger på personlige netværk og traditioner og er afhængig af ildsjæle. Henvisninger mellem den primære og sekundære sektor fungerer heller ikke altid optimalt, og der mangler gode elektroniske kommunikationsredskaber mellem aktørerne. Et af de helt store håb er telemedicin, fortalte Karsten Vrangbæk, der er forskningsleder fra Anvendt Kommunalforskning. Men det skal organiseres ordentligt, sagde han. Blandt andet er kendskabet til fodsår meget varierende i hele landet, og der mangler en it-platform til udveksling af data i hele sundhedsvæsenet. Fodterapeutisk værksted I MTVen bliver staten, regionerne og kommunerne blandt andet rådet til: at udarbejde kliniske retningslinjer. at overvåge kvaliteten. at den enkelte patients hverdag inddrages i behandlingen. at der arbejdes efter en ensrettet kvalifikation af patienterne, fx Wagners klassifikation. at der oprettes en funktion i hver region, der samler trådene i behandlingen af svære fodsår. at der udarbejdes kliniske retningslinjer. at fodsår indarbejdes i de eksisterende forløbsprogrammer. at give patienterne nem adgang til aflastning ved adgang til fodterapeutisk værksted og aflastende hjælpemidler samt en række andre behandlingsmuligheder. Famler i blinde - MTVen efterlader os i et hus med mange rum i tusmørke, hvor vi nærmest famler i blinde, sagde Lars Engberg fra Københavns kommune. Men han tilføjede, at telemedicin giver håb, og at man kunne forestille sig at oprette en kobling mellem specialist, fodterapeut og læge for at opnå hurtigere heling, færre ambulante besøg og mindre forbrug. Han talte også om en fælles webbaseret sårjournal, inspireret af Sår-i-Syd, og så sagde han helt klart ja til kliniske retningslinjer. >> Skønt med definition Thomas Drivsholm, praktiserende læge, startede med at sige, at bare det at få defineret fodsår var underskønt. Han fortalte, at mange praktiserende læger ser fodsår relativt sjældent og der er derfor stor forskel på, hvad de ved om det. Fx har han kun omkring 50 diabetikere i sin praksis. Thomas Drivsholm er tovholder på en klinisk vejledning om type 2 diabetes til praktiserende læger og sagde, at han vil tyvstjæle alt, hvad han kan fra MTVen, så budskaberne kan blive formidlet videre til hans kolleger, når den nye udgave skal sendes ud i juni måned. en huddefekt på foden hos en patient med diabetes mellitus Definition på et fodsår. Retningslinjer på vej Kristine Skovgaard Bossen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, fortalte, at de blandt andet mener, at der mangler kliniske retningslinjer og en bedre organisering. Faktisk vil de >> foto: tina rønhøj 15

16 foto: tina rønhøj Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen allerede drøfte planerne i Diabetesstyregruppen i slutningen af marts måned med henblik på at gå i gang med arbejdet til efteråret. De faglige selskaber vil blive bedt om at udarbejde kliniske retningslinjer, sagde hun. Altså; hallo! Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen, takkede for at få lov til at komme og provokere og smed derefter en række overskrifter på overheaden fra en rapport om fodsår fra 1999, der gav et nedslående dejavu. Konklusionerne var nogenlunde de samme dengang som i den aktuelle MTV, hvor blækket knap nok er tørt. Der er gået 12 år! Hvordan undgår vi at stå i sammen situation igen om 12 år?, spurgte han. Kristine Skovgaard Bossen svarede senere, at forskellen på dengang og nu, er, at vi har regionerne og forløbsprogrammerne. Og projektleder Camilla Palm tilføjede, at MTVen er en unik mulighed for at prøve igen og en lejlighed til at vurdere, hvor vi skal sætte ind. I paneldebatten kommenterede deltagerne på det de havde hørt fra hver deres faglige vinkel, inden alle igen kunne træde ud dagslyset. Mon ikke at det var med et spirende håb om en lysere fremtid for mennesker med fodsår. 324 sider om fodsår Hele 324 sider fylder den nye MTV om diabetiske fodsår. Du kan hente den på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Du finder den nemmest ved at fx at søge på diabetiske fodsår. Du kan også finde linket til den på lasf.dk under medlemsservice og faglige links. lasf repræsenteret: Fodterapeut Pia Bondorph har deltaget i arbejdsgruppen bag MTV'en, som repræsentant for fodterapeuterne. 16

17 Nyt fra bestyrelsen Fodens Dag Bestyrelsen godkendte planen for Fodens Dag den 22. september Alle medlemmer vil i foråret få flere informationer om dagen. Som noget nyt vil LasF i år reklamere for dagen i Helse, Danske Fysioterapeuters patientmagasin Krop og Fysik og Gigtforeningens medlemsblad Ledsager. Derudover vil LasF naturligvis skrive om dagen i Gå Godt, på altomfoden.dk og lasf.dk på lige fod med sidste år. Indlæg og fodstatus En arbejdsgruppe(pia Bondorph, Jane Bremer og Hanne Malcho) har lavet et skema til indlægsundersøgelser, som bestyrelsen godkendte sammen med et oplæg til en manual. Samtidig vil der også blive udarbejdet en manual til fodstatus, som afventer Sundhedsstyrelsens godkendelse af det nye fodstatuskema. De to manualer, som vil indeholde illustrationer af, hvordan de enkelte undersøgelser skal laves, vil blive lagt ud på hjemmesiden, når de er færdige. De små fødder Projektet om børnefødder er nu kommet så langt, at Videncentret inddrages for at lave en undersøgelse af, hvilken effekt en tidlig indsats overfor børn vil have. Videncentret skal derfor komme med et oplæg til en analyse af børns brug af fodtøj Samarbejde om diabetes Bestyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med Diabetesforeningen, hvor de blandt andet skal understøtte, at fodterapeuter bliver en naturlig del af den forebyggende indsats i regioner og kommuner. Skal det blot være vejledende? Bestyrelsen har drøftet den del af vedtægterne, der handler om, hvem medlemmerne må samarbejde med. Vedtægterne er meget klare, men der er ingen konsekvens, hvis man ikke overholder dem. Bestyrelsen lægger derfor op til en diskussion af denne del af vedtægterne. Skal vi lave vedtægterne om, så de blot er vejledende, eller hvad skal vi gøre? Gratis frokost? Der er medlemmer, som har henvendt sig til bestyrelsen, fordi de synes, at frokosten til generalforsamlingen burde være gratis. Bestyrelsen vil derfor komme med et forslag til vedtægtsændringer. Husk at se de nyeste informationer i Tinas Hjørne på hjemmesiden. Her vil formanden løbende kommentere, hvad der foregår i foreningen. Farvel og goddag Ann-Britt Grønne Abildgaard har valgt at forlade posten i bestyrelsen, fordi hun har været sygemeldt igennem flere måneder. Derfor overtager Ann Holm fra Agerdrup på Fyn hendes plads indtil næste generalforsamling, hvor et nyt medlem skal vælges til posten. Ann Holm blev valgt som 1. suppleant på generalforsamlingen i Du kan læse mere om Ann Holm i næste nummer af Fodterapeuten. foto: tina rønhøj 17

18 Akademiuddannelse i sundhedspraksis foto: tina rønhøj Tilbage til forelæsningerne Ny uddannelse ruster blandt andre fodterapeuter til at blive bedre til at dokumentere viden eller bestride et job på mellemlederniveau Af Tina Rønhøj Gurli Clausen og Jette Jacobsen var begge støt på en faglig grund, da akademiuddannelsen i sundhedspraksis gav dem det skub, der skulle til for igen at sejle mod nye udfordringer. Uddannelsen er kun to år gammel og i december sidste år klækkede de allerførste såkaldte humanomer ud. En titel der er inspireret af merkonom. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en uddannelse eller erhvervserfaring inden for det socialog sundhedsfaglige eller pædagogiske område. Ulla Pilehøj er studieplanlægger og underviser på uddannelsen i Brøndby. Hun siger om uddannelsen: - Man skal kunne se sig selv i en sundhedspraksis for, at det giver mening at tage uddannelsen. Men man bliver ikke klogere på noget som helst om fodterapi. Til gengæld bliver man bedre til at argumentere for nødvendigheden af ens fag og opgaverne øger ens kompetencer til at dokumentere, fortæller hun. 18

19 Uopfyldt drøm Det var lidt tilfældigt, at Gurli og Jette fik øje på uddannelsen. Gurli var blevet raskmeldt efter en sygeperiode og så tilfældigvis en avisannonce, hvor der stod at uddannelsen også henvendte sig til fodterapeuter. - Jeg er fysisk nedslidt og kan ikke sidde på en klinik, fortæller hun, der har været fodterapeut i 28 år, hvoraf de 13 af årene blev tilbragt i sårcentret på Bispebjerg Hospital. - Jeg har egentlig villet lære noget mere længe og havde helt sikkert taget en overbygning på fodterapeutuddannelsen, hvis den fandtes. Det, der er problemet inden for vores fag, er, at der mangler dokumentation, og det har jeg altid haft lyst til at lave. Vi sidder med den tavse viden. Vi ved en masse, men har ikke dokumentation for det. Det er nødvendigt for vores fag, at vi bevæger os og bliver en mere integreret del af sundhedsvæsenet. Med denne uddannelse vil jeg komme til at stå med et redskab til at kunne de ting, som jeg altid har ønsket at kunne, siger hun. Vil undervise Jette Jacobsen opdagede uddannelsen, fordi hun fandt en folder på Rigshospitalet. Hun har også været fodterapeut i mange år og har både haft sin egen klinik og arbejdet på hospital. Hun ville egentlig have taget en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, inden hun fik øje på akademiuddannelsen. - Jeg vil ikke længere udelukkende arbejde på klinik, men vil gerne kombinere arbejdet med undervisning. Jeg synes bare, at det er så dejligt, at jeg har fået så meget at tænke over. Lige nu skriver jeg opgave om, hvordan vi kan blive bedre til at motivere diabetikere til egenomsorg, fortæller Jette. I øjeblikket er hun arbejdsløs efter en periode som indlejer på flere klinikker. Det er Jettes a-kasse, der betaler for hendes uddannelse. Gurli betaler af egen lomme. De første fodterapeuter på De fleste andre studerende er sosuassistenter, men på skolen i Brøndby går der, udover fodterapeuter, også lægesekretærer, klinikassistenter og sundhedssekretærer. - Der kan dog være lige så store forskelle på, hvad sosu-assistenterne laver, som på de forskellige faggrupper, fortæller Ulla Pilehøj. Om akademiuddannelsen Du kan læse uddannelsen på fuldtid eller deltid, som de fleste vælger. Lige i øjeblikket går der otte fuldtids- og 60 deltidsstuderende på skolen i Brøndby. Du kan tage uddannelsen på seks af landets social og sundhedsskoler. Uddannelsen består af seks moduler: to obligatoriske, to valgfri, et specialeforløb og et afgangsprojekt. Studiet svarer til et 1 års fuldtidsstudie, og vægter 60 ECTS point Det koster i alt omkring kr. plus bøger at tage uddannelsen til humanom. Det første modul koster 5000 kr., fordi det indledende kursus er lagt ind i det. Modul 2-4 koster 3600 kr. pr. stk., mens modul 5 og 6 koster 5500 kr. pr. stk. Du kan læse mere om uddannelsen på Gurli Clausen synes da heller ikke, at der er nogen hindring, at de fleste andre er sosu-assistenter. - Vi har en god dialog, og undervisningen består mest af forelæsninger. Dog kan jeg godt mærke forskel, når det er holdet, der styrer debatten, fordi de taler om emner, vi ikke beskæftiger os med. Det er bedst, når der er nogen, der kan strukturere undervisningen, erkender hun. - Det kunne dog være lækkert, hvis der også var noget om vores fag, supplerer Jette. Ikke helt i samme båd Både Gurli og Jette er i gang med 2. modul på studiet, men Jette har endnu ikke taget 1. modul, fordi a-kassen ikke ville betale. Derfor har Gurli gået på 1. modul alene som den eneste fodterapeut. Her skulle de skrive en synopsis, der er slags sammenfatning. Gurli valgte, at skrive den alene, fordi emnerne i de andre grupper gik i andre retninger, end det hun ville skrive om. - Selvom emnet ikke har betydning for det grundlæggende formål med opgaven, så valgte jeg at skrive om håndsyet fodtøj på 1. modul, men jeg kom lidt til kort, da der ikke var specielt meget litteratur om emnet. Det vigtigste er dog ikke selve emnet, men at vi lærer at søge viden, bygge opgaven op og arbejde systematisk med det, fortæller Gurli. Varm modtagelse Og det er da heller ikke sådan, at de føler, at de andre studerende ikke har taget godt imod dem, fordi de har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Tværtimod. - De har taget rigtig godt imod os. De gør rigtigt meget for, at det skal blive godt, siger Jette. 19

20 andre bøger - Vi havde en opgave i starten af 1. modul, hvor vi skulle fortælle om vores sundhedspraksis. Det betød, at vi lærte noget om hinanden fra starten. Og jeg må indrømme, at jeg blev lidt misundelig på sosu-assistenterne, fordi de har så mange muligheder. Modsat os, sukker Gurli. På skolebænken igen Både Jette og Gurli er glade for at være tilbage på skolebænken og synes ikke, at det er noget problem at tilegne sig viden. - Jeg føler, at jeg udvikler mig som menneske. Det er dejligt at få ny viden og bruge sig selv på en anden måde. Det er heldigt, at jeg ikke har noget arbejde, for der er ret meget arbejde forbundet med studiet, selvom det er på deltid. Vi har minimum 14 timers hjemmearbejde og 4 timers undervisning om ugen, fortæller Jette, suppleret af Gurli: - Jeg synes, det er interessant at mærke, hvordan man udvikler sig. Det er hårdt at være struktureret, og så har det været lidt af en udfordring at sætte sig ind i Fronter, der er skolens it-system. Desuden kan jeg godt mærke, at jeg, i modsætningen til modul 1, har fået arbejde tre dage om ugen ved siden af studierne. Jeg har ikke så meget overskud nu, siger Gurli. Hverken Gurli eller Jette har nogen specifikke jobs i tankerne, når de er færdige med uddannelsen; især Jette overvejer at tage mere uddannelse bagefter. - Der er ikke nogen jobs man kan gå efter. Man skal selv ud og skabe dem, pointerer Gurli. Diabetes fra A-Z Få et godt, kortfattet og velillustreret overblik over diabetes, hvad angår diagnostik, behandling, kontrol mm, skriver FADL s forlag, der har udgivet bogen. Det er den første danske oversættelse af den engelske ABC of diabetes, der ikke er blevet udgivet siden Bogen er skrevet til læger og sygeplejersker med interesse i diabetes og koster 300 kroner. Bogen om skat for selvstændige Du får et indblik i de grundlæggende skatteregler og beregningen af indkomstskatten bliver gennemgået. Bogen behandler desuden den populære og nogle gange attraktive virksomhedsskatteordning meget grundigt med gode beregningseksempler. Du kan købe bogen for 195 kroner på bogenom.dk/skat hos Regnskabsskolen. Hos Regnskabsskolen kan du også finde bøger om fradrag og moms samt kurser for selvstændige. Fod på balancen Denne bog giver ni gode øvelser, som kan gøre en stærkere dag for dag og mindske risikoen for et fald. Desuden giver den gode råd til, hvordan man kan styrke sit almindelige helbred. Fod på balancen er skrevet af læge Josée Linnemann, som er 73 år og selv optræder på bogens fotos. Mindst danskere over 65 år oplever hvert år at falde nogle er så uheldige, at de bliver afhængige af andre på grund af det. Bogen udgives af FADL s forlag og koster 130 kroner. Blod, sved og bårer Har du brug for trække lidt på det fagnørdede smilebånd, så er der stor sandsynlighed for at Blod, sved og bårer kan gøre det for dig. Den handler om alt det du ikke vidste, men gerne vil vide om syge og raske, skriver FADL s forlag, der tager 180 kroner for bogen. Du kan blandt andet læse de bedste medicinjokes, de mest bizarre journalkoks, de sjoveste sygdomsquizzer og andre medicinske humorlækkerier. Velbekomme! Stort udvalg af udenlandske bøger På dansk findes der som bekendt et ret begrænset udvalg af bøger specifikt om foden. Hvis du ikke er bleg for at læse fagtekster på engelsk, er udvalget meget bredere. Har du ikke tidligere læst fagbøger på engelsk, men har et nogenlunde ordforråd, så kan det godt være tidskrævende i starten. Så snart du har sat dig ind i de grundlæggende fagord, vil du dog være meget bedre kørende; også til internationale konferencer. På for eksempel finder du mere en 50 titler om fodterapi (kig under podiatry). 20