Kostundersøgelsesmetoder og deres anvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostundersøgelsesmetoder og deres anvendelse"

Transkript

1 Af Sisse Fagt Anja Biltoft-Jensen, Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet Kostundsøgelsesmetod des anvendelse Sisse Fagt For at kunne vurde sammenhængen mellem kost, sundhed sygdom det vigtigt med tilstrækkelig viden om, hvad pson population spis drikk. Idet de fleste pson indtag mange forskellige fødevar i løbet af en dag ell uge, d mange udfordring forbundet med at undsøge des indtag af mad drikke. Anja Biltoft-Jensen D eksist ikke en kostundsøgelsesmetode, d pass til alle formål. Dfor det vigtigt at ovveje undsøgelsens formål, population, ressourc praktiske ramm, når man skal vælge den mest velegnede kostundsøgelsesmetode. Det helt afgørende for valg af kostundsøgelsesmetode at vide, hvilket niveau, data skal analyses på, for at opfylde undsøgelsens formål. De enkelte niveau adskill sig ved at have en stigende grad af tilstræbt nøjagtighed, dvs. fra at kunne udtale sig fra genelt til specifikt, går fra det gennemsnitlige indtag i en større gruppe, til at kunne beskrive enkeltpsons absolutte indtag. Jo høje analyseniveau, desto større krav stilles d til kostundsøgelsesmetoden. Til at udtale sig om det gennemsnitlige indtag for en gruppe vil det være tilstrækkeligt med oplysning om en enkelt dags kostindtag for hv pson, mens at måle individs absolutte indtag kan kræve op til 3-4 ugs vejet registring for makronæringsstoff, mens visse vitamin minal kræv endnu længe tid. De forskellige kostundsøgelsesmetod Kostundsøgelsesmetod, d indsaml oplysning om kosten, kan ovordnet deles op i to hovedgrupp: Metod, d registr det faktiske indtag på specifikke dage (fx kostdagb ell 24- tims kostintview), metod, d estim det typiske indtag ov tid (fx frekvensspørgeskema ell kosthistorisk intview). Kostdagb (dietary record) I denne prospektive metode registres, hvad d spises drikkes i løbet af en ell fle dage. I en vejet kostdagb vejes al mad drikke på en udlevet vægt notes i kostdagben, før det spises ell drikkes, hvorimod en såkaldt prækodet kostdagb med estimede mængd har fortrykte forslag til fødevar mængd, som typisk angives i standardportion, husholdningsmål (antal, skiv, stk, glas, kop etc.) ell i form af billedsi med forskellige størrels portion af udvalgte fødevar. Oftest foretages udfyldelse af kostdagb ov fle sammenhængende dage. Dagben kan så være åben, hvor deltagne not, hvad de har spist evt. så indik hvor meget, de har spist. Dagbens detaljingsgrad af fødevarne kan varie, alt eft undsøgelsens formål, jo fle detalj, d spørges om, jo større krav stilles til deltagne. Antallet af dage, deltagne skal kostregistre, still desuden krav til deltagnes samarbejdsvilje. Diætisten nr Tema 23

2 Ved brug af kostdagb, vil den såkaldte respondentbyrde være relativ lav, men data kan kun anvendes til at angive gennemsnittet for en gruppe, mens fle dages registring kan benyttes til at estime fordeling inden for gruppen ell rangordne deltagne eft des indtag. Fordelen ved at anvende en prækodet kostdagb, at svarene ikke eftfølgende skal kodes, hvilket gør det ressourcemæssigt muligt at anvende kostdagbsmetoden i større befolkningsundsøgels. D ligg d et stort arbejde, forud for undsøgelsen, i at beslutte hvilke fødevar, d skal stå i kostdagben hvilke portionsstørrels, disse fødevar skal have i den fortrykte kostdagb. De landsdækkende kostundsøgels fra DTU Fødevareinstituttet anvend en prækodet kostdagb. 24-tims kostintview (24-hour dietary recall) I et 24-tims kostintview beskriv deltagne alt, hvad de har spist i løbet af det foregående døgn. Oftest anvendes den foregående dag, fra undsøgelsespsonen stod op om morgenen, til vedkommende gik i seng om aftenen. Intviewet gennemføres ofte som et psonligt intview ell som et telefonintview. Intviewen skal være grundigt trænet, fordi informationne om kosten indsamles ved at stille spørgsmål, d skal få deltagne til at huske, hvad de har spist, samt spørgsmål, d skal uddybe krydstjekke informationne. Detaljingsniveauet for beskrivelsen af kosten kan være større end for en kostdagb, da intviewen i høje grad kan præcise de ønskede detalj. De spiste mængd angives ofte i standardenhed (antal, stk. skiv, glas, kop etc.) ell i form af billedsi. I dag et 24-tims kostintview oftest strukturet via en comput, som sørg for standardisede intviews, hvorved det lette at indfange de nødvendige detalj af den spiste mad, som oftest glemmes (fx smør på brød, dressing på salat, ost sovs som tilbehør til rett o. lign.). I en computassistet metode indtastes svarene direkte af intviewen, data kodes umiddelbart. Det spar en del ressourc i forbindelse med skanning ell indtastning af data, men kræv ressourc forud for dataindsamlingen. Belastningen for den enkelte deltag lille i et 24-tims kostintview, metoden kræv ikke et højt uddannelsesniveau ell gode læse- skrivefærdighed hos deltagne. Oplysningne indsamles bagudrettet, hvorved påvirkningen af deltagnes kostvan mindre, afhængigt af, om deltagne på forhånd orientet om intviewet dets indhold. Endelig giv metoden gode mulighed for at standardise intviewens fremgangsmåde. Svaghed ved metoden, at den afhængig af deltagnes hukommelse, som både kan være mangelfuld selektiv. Desuden giv én dags kostintview ikke et dækkende billede af en deltags sædvanlige kost, fordi indtaget ofte vari fra dag til dag, men dette kan imødegås ved at intviewe deltagen fle gange Data baset på et enkelt 24-tims kostintview kan kun anvendes til at angive gennemsnitsindtaget for en gruppe. To gange 24- tims kostintview anvendes d så til at estime det sædvanlige indtag på individniveau, idet data via statistiske prramm ofte kombinet med et fødevarefrekvensskema, modules til at kunne estime enkeltpsons relative indtag dved rangordning af deltage eft indtag. Frekvensspørgeskema (Food Frequency Questionnaire) I et frekvensspørgeskema (FFQ) spørges deltagne om, hvor hyppigt de plej at spise en række fødevar pr. dag, uge ell måned. Deltagne bliv som regel bedt om at tænke tilbage på en længe piode, når de svar, fx de sidste 3 måned ell det sidste år. Nle gange indsamles så information om portionsstørrels (semikvantitativt FFQ), men genelt opnås ikke ret detaljede oplysning om det spiste ell til hvilke måltid, fødevarne spist, når man brug FFQ. 24 LÆS OGSÅ Ønskekort et nyt diætetisk redskab andre Det gængse vigtigt at diætetiske kunne kommunike redskab. med patientne, det ikke sikkt, at alle forstår lange skriftlige ell mundtlige redegørels, indviklede tabell graf ell undstøtte Som net nyt dial har Sundhedsstyrelsen handling, fx i beskæftigelsesindsats, udviklet en række visuelt på basede sprskol, Ønskekort. ungdomsuddannels Ønskekortene i velegnede botilbud. Motivne at bruge til borge, hentet fra hvor hvdagslivet; billed bedre altså end billed tekst af til at mad, familie, børn, motion, rygning ell en arbejdssituation etc. Ønskekortene bliv desuden undstøttet af folden Sundhed udsatte borge - inspiration til kommunne med idé vejledning til frontpsonale. Læs me på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tema Diætisten nr

3 Frekvensskema kan spørge til få fødevar, men kan så indeholde spørgsmål om ov 100 fødevar dmed have til formål En genel større forståelse for de forskellige metods styrk Blandede metod at dække hele kosten dennes indhold af engi næringsstoff. Udvælgelsen af de fødevar, som skal inkludes i skemaet, håbet om at kunne maksime styrkne. Fx har man i fle svaghed har ført til, at man forsøg at blande metodne i afhæng primært af undsøgelsens formål kræv et detaljet kendskab til kostvanne i den pågældende undsøgelsespote et 24-tims kostintview. Børnene not kort, hvad de spis undsøgels blandt børn anvendt en åben kostdagb til at støtpulation. Udfyldelse af frekvensspørgeskemaet kan være selvadministret, men kan så foregå ved psonligt intview ell hukommelse i et sene 24-tims kostintview. Fle har kombi- drikk, denne liste bruges deft til at hjælpe des telefonintview. Frekvensmetoden ikke særlig ressourcekrævende i forhold til andre kostundsøgelsesmetod afspejl blik på at estime indtaget af specifikke fødevar, d indtages net 24-tims kostintview frekvensmetoden, ofte med hen- individs sædvanlige kost gennem en længe tidspiode. En sjældent. De blandede metod kræv nye statistiske metod, svaghed ved metoden, at det afhæng af deltagnes hukommelse des evne til at estime et gennemsnitligt indtag hen estimat af det sædvanlige indtag af fødevar. d dfor udviklet statistiske modell, d kan give et bedre ov måltid, dage, ug evt. hen ov sæson. Fejlkild Frekvensskema i dag meget anvendt inden for næringsepidemiolien, især ved case-control kohorte studi, som omfat- kostundsøgelsesmetod kan d fx opstå rapportingsfejl ell Alle kostundsøgels behæftet med fejl, ved brug af t tusind ell titusind af pson. selektionsfejl. Når deltagne fx angiv ufuldstændige ell forkte svar, opstår rapportingsfejl, specielt undrapporting Kosthistorisk intview (Diet History) af kostindtag blevet et stigende problem i kostundsøgels. I det kosthistoriske intview beskriv deltagen sin sædvanlige Dfor bør alle undsøgelseslede forholde sig kritisk til disse kost ov en længe piode, typisk en måned, med angivelse af data. For at forbedre datakvaliteten skal deltagne opfordres til at forskellige måltid portionsstørrels. Det kosthistoriske intview således både me detaljet end et frekvensskema ov, at deltagne gne vil fremstå med sunde kostvan, end bibeholde rapporte des sædvanlige indtag for at komme ud giv oplysning om hele kosten samt om måltidsmønstre. D de sædvanligvis har. Samtidig skal deltagnes gives relevante d betydelig variation i udførslen detaljingsgraden mellem stikord, d hjælp dem til at huske, hvad d spist gennem forskellige kosthistoriske intviews. Portionsstørrels angives som forskellige piod, ligesom det rapportede skal tjekkes for misforståels forglemmels. standardenhed (antal, stk. skiv, glas, kop etc.), ofte supplet med fotos ell andre hjælpemidl. Det kosthistoriske intview foregår som regel ved et psonligt intview. Hvis deltagne ikke har beskrevet, hvad de har spist med så stor nøjagtighed, at det umiddelbart kan kodes til en relevant fødevare i Det kosthistoriske intview afspejl den sædvanlige kost ov en en fødevaretabel, kan d opstå kodningsfejl. Kodningsfejl kan så længe piode, men afhængig af deltagnes hukommelse opstå, når me end én pson involvet i kodningen, hvis des evne til at give et realistisk billede af des sædvanlige kost. d ikke foreligg en standardprocedure ell en kodemanual. Desuden metoden relativt ressourcekrævende, intviewet tag lang tid (jo me detaljet strukturet, desto længe tid), Når undsøgelsespopulationen ikke repræsentativ for den det kræv en trænet oftest næringskyndig intview. population, den har til formål at undsøge, opstår selektionsfejl. Desuden kræv databearbejdning fra et kosthistorisk intview et Andelen af en population, d gne vil være med i en undsøgelse, kan varie temmelig meget, afhængigt af, hvilken gruppe, omfattende kode- indtastningsarbejde, medmindre d anvendes forud kodede intviewskema, ell d indtastes direkte i et d ønskes undsøgt omstændighedne ved undsøgelsen. computprram. Data fra kosthistoriske intviews kan anvendes til at rangordne deltagne eft des kostindtag samt til at kan fx gøres ved at øge deltagnes motivation for at delta- Det altid vigtigt at forsøge at maksime svarprocenten. Dette angive gennemsnit fordeling af indtaget inden for en gruppe. ge, ved at tilbyde assistance ved at give deltagne så stor fleksibilitet for deltagelse som muligt I dag anvendes kosthistoriske intviews sjældent til befolkningsundsøgels, idet de beslægtede frekvensskema blevet inden for rammne af undsøgelsen. langt me udbredt mindre ressourcekrævende. Kosthistoriske intviews anvendes imidltid en del i klinikken som baggrund for diætistnes kostrådgivning til des patient. Diætisten nr Tema 25

4 Den eneste kostundsøgelsesmetode, d giv præcise oplysning om de mængd, d spises, kostdagb med vejning ell dobbeltportionsmetoden, hvor d indsamles identiske portion af alt, hvad deltagen spis drikk igennem en ell fle dage. Alle andre metod bygg på estiming af mængd, dette kan føre til fejl, som kan have betydning på alle niveau, både på rangordningen af individ på gruppegennemsnittet. Gruppegennemsnittet påvirkes d kun, hvis d tale om systematiske fejl, fx konsekvent und- ell ovrapporting. Da forskellen mellem estimede vejede portion kan være stor, det vigtigt, at hjælpemidl som fx fotos fødevaremodell, d kan anvendes til en kostundsøgelsesmetode, validede i undsøgelsespopulationen, så billedsie, fødevaremodel ell evt. den bagvedliggende vægt kan korriges, hvis d tale om systematisk ov- ell undestiming. Fejl, associet med angivelsen af portionsstørrels, bør kontrolles, før data analyses. Ligesom evnen til at estime portionsstørrels vari mellem individ, vari så evnen til at huske, hvad man har spist. Ofte kvind bedre end mænd yngre mennesk bedre end ældre til at huske. Hukommelsen har stor betydning, fx vil udeladelse af en kop kaffe ikke have den store indflydelse på engiindtaget ov et døgn, mens udeladelse af en ½ lit sodavand ell en chokoladebar har. Forglemmels af spiste fødevar kan reduces ved at spørge ind til måltid, mellemmåltid ofte glemte fødevar samt andre daglige aktivitet, d kan være forbundet med spisning. Retrospektive metod som 24-tims kostintview kan ikke ændre, hvad deltagne har spist. Men det spiste kan bevidst ell ubevidst fejlrapportes. Når individ bliv bedt om at føre kostdagb, d en tendens til, at de ændr des normale kostvan for at simplifice registringsprocessen, ell fordi de ønskat tabe i vægt, spise mindre ell fremstå med sunde kostvan end des sædvanlige kost. Det kan føre til betydelig undrapporting af kostindtaget vil betyde, at data næppe giv et fuldstændigt billede af den sædvanlige kost. Validitet En valid kostundsøgelsesmetode mål det, den designet til at måle. Det vanskeligt at vise, at en kostundsøgelsesmetode valid, ofte bruges en anden kostundsøgelsesmetode til at valide sin metode imod, normalt en 7-dages vejet registring. 26 LÆS OGSÅ Ny rapport om kostvan Det hvordan vigtigt har spisemønstrene for en diætist at udviklet have en sig kvalificet gennem tiden? viden Har om dansknes kampagnne genelle virket? kostvan. Hvad spis man, Denne nationale viden undsøgelse kan man få af bl.a dansknes fra en ny kostvan rapport fra DTU fysiske Fødevareinstituttet. aktivitet, som Rapporten indsamlet i pioden baset på data fra Den omfatt ca pson i alden 4-75 år. I undsøgelsen har deltagne registret, hvad de har spist ket i en uge. På baggrund af de indsamlede oplysning indholdet af næringsstoff begnet sammenlignet druk- med tidlige resultat med anbefaling for en sund kost. Læs Dansknes me kostvan download rapporten fra (pdf) DTU Fødevareinstituttets hjemmeside:www.food.dtu.dk Tema Diætisten nr

5 Validingen bliv således relativ. For at bedømme metodens sande validitet skal d inkludes objektive mål, som reflekt kostindtaget. På individniveau anvendes biokemiske ell fysioliske mål, d kan give et objektivt mål for engi- ell næringsstofindtag, typisk biomarkør for engiforbrug, nedbrydningsprodukt i urinen som produkt fra protein, salt, kalium, plasmaindhold af vitamin, indhold af minal i vævsprøv fedtsyresammensætningen i fedtvæv. De mest almindelige anvendte objektive mål i forbindelse med at måle validiteten af kostundsøgelsesmetod udskillelse af kvælstof i urinen med henblik på at valide proteinindtaget, ell engiforbrug målt med dobbeltmærket vand, ell bevægelsesregistring, som omregnet til totalt engiforbrug kan anvendes til at valide engiindtaget hos vægtstabile pson. Metodne d meget ressourcekrævende. De seneste 20 år har validing af kostundsøgelsesmetod især vist, at lavt engiindtag som følge af systematisk undrapporting af deltagnes sædvanlige engiindtag, en udbredt fejl i næsten alle kostundsøgels. Dfor det vigtigt med en kritisk vurding af engiindtaget uanset kostundsøgelsesmetode. Undrapportingen kan skyldes, at deltagne ændr kostvan i løbet af registringspioden ell fejlrapport kostindtaget. Undrapportingen kan være selektiv, af fx sukkrige fedtholdige fødevar, dmed give betydelig skævvridning ved fortolkningen af resultatne. Fx vil en udbredt undrapporting af sukkindtaget blandt ovvægtige pson, men ikke blandt normalvægtige, gøre det vanskeligt at afdække en sammenhæng mellem sukkindtag ovvægt. Den ideelle måde at vurde, om engiindtaget fysiolisk sandsynligt, at måle deltagnes daglige engiforbrug ved hjælp af en objektiv metode. Men dette som regel besværligt dyrt. Et realistisk altnativ, d ofte benyttes til at undsøge graden af undrapporting i kostundsøgels, at vurde det registrede engiindtag (EI) i forhold til det begnede basalstofskifte (BMRest). Ratioen EI/BMRest bruges som et indirekte mål for det totale fysiske aktivitetsniveau, ved at sammenligne med cut-off værdi giv EI/BMRest-ratioen indtryk af, om engiindtaget fysiolisk sandsynligt. Det blevet svære at gennemføre kostundsøgels de seneste år. I de fleste populationsundsøgels ses faldende svarprocent stigende undrapporting, samtidig med stigende krav til detaljingsgraden af de oplysning, d ønskes om kosten. Udviklingen af nye metod, sammen med udviklingen af ny teknoli analyseteknikk, d kan udnytte tage højde for mange forskellige slags kostdatainput, forventes i fremtiden at give nye spændende mulighed i forhold til at gøre det nemme me intessant at deltage i en kostundsøgelse. Men de nye metod løs ikke problemne med rapportingsfejlene. Dfor vil d fortsat være behov for udvikling af nye objektive mål som biomarkør for indtaget af sukk, fuldkorn, frugt grønt samt mættet fedt, d kan anvendes til at valide de forskellige kostundsøgelsesmetod me direkte, end det muligt i dag. Baggrundslittatur 1. expenditure Biltoft-Jensen, and A. recording Matthiessen, length. J. Rasmussen, Br J Nutr. 2009; LB. Fagt, 4:1-9. S. Groth, MV. Validation of the Danish 7-day pre-coded food diary among adults: engy intake vsus engy Gibson, Goldbg, RS. GR. Principles Black, AE. of nutritional Jebb, SA et assessment. al.critical evaluation 2nd edn. of Oxford: engy Oxford intake Univsity data using Press, fundemental principles of engy physioly: Deviation of cut-off limits to identify 4. und-recording. Haraldsdottir, J. Thorsdottir, Eur J Clin Nutr. I. de 1991; Almeida, 45: MD Maes, L. Pez Rodrigo, C. Elmadfa, I. Frost Andsen, L. Validity and reproducibility of a precoded questionnaire to 5. assess Pattson, fruit RE. and Pietetinen, vegetable P. intake Assessment in European of Nutritional 11- to 12-year-old Status in Individuals schoolchildren. and Populations. Ann Nutr Metab. In: Gibney, 2005; 49: MJ Margetts, BM. Kearney, JM. Arab, L. red. Public Health 6. Nutrition. (The Nutrition Society Textbook Sies). Oxford: Wiley-Blackwell 2004; Rutishaus, Rasmussen, LB. IHE. Matthiessen, Black, AE. Mesauring J. Biltoft-Jensen, Food Intake. A et al. In: Charactistics Gibney, MJ. Vorst, of misreports HH. Kok, of FJ. dietary red. Introduction intake and physical to human activity. nutrition Pub (The Health Nutrition Nutr. 2007; Society 10: Textbook Sies). 8. Oxford: Dwy, JT. Wiley-Blackwell Dietary and nutritional 2002; assessment of the individual. In: Shils, ME. Olson, JA. Shike, M. Ross, AC. eds. Modn Nutrition in Health and Disease. 9th ed. 9. Philadelphia; Thompson, FE. Williams Subar, & AF. Wilkins, Dietary 1999; assessment methodoly. In: Coulson; A. Boushey, C. red. 2nd ed. Nutrition in the prevention and treatment of disease. Burlington: 10. Elsevi Willett, W. Academic Nutritional Press. epidemioly. 2008:3-22. Monraphs in epidemioly and biostatistics. Vol. 302nd ed. Oxford: Oxford Univsity Press, Diætisten nr Tema 27

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016 Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2011 Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 54% af voksne

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Tjek på buffetens sundhed

Tjek på buffetens sundhed E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2012 Tjek på buffetens sundhed Af Anne Dahl Lassen, DTU Fødevareinstituttet Signe Poulsen, DTU Management Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse ISSN: 1904-5581

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Komplet kostpleje. Det handler om lyst og indstilling.

Komplet kostpleje. Det handler om lyst og indstilling. Komplet kostpleje Hvad har man brug for i dette koncept, ud over lysten til at tabe sig? Aloe Vera Gel (forsyner kroppen med næringsstoffer) FiguAktiv Proteinshaken (reducerer insulinspejlet og sætter

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere