Kostundersøgelsesmetoder og deres anvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostundersøgelsesmetoder og deres anvendelse"

Transkript

1 Af Sisse Fagt Anja Biltoft-Jensen, Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet Kostundsøgelsesmetod des anvendelse Sisse Fagt For at kunne vurde sammenhængen mellem kost, sundhed sygdom det vigtigt med tilstrækkelig viden om, hvad pson population spis drikk. Idet de fleste pson indtag mange forskellige fødevar i løbet af en dag ell uge, d mange udfordring forbundet med at undsøge des indtag af mad drikke. Anja Biltoft-Jensen D eksist ikke en kostundsøgelsesmetode, d pass til alle formål. Dfor det vigtigt at ovveje undsøgelsens formål, population, ressourc praktiske ramm, når man skal vælge den mest velegnede kostundsøgelsesmetode. Det helt afgørende for valg af kostundsøgelsesmetode at vide, hvilket niveau, data skal analyses på, for at opfylde undsøgelsens formål. De enkelte niveau adskill sig ved at have en stigende grad af tilstræbt nøjagtighed, dvs. fra at kunne udtale sig fra genelt til specifikt, går fra det gennemsnitlige indtag i en større gruppe, til at kunne beskrive enkeltpsons absolutte indtag. Jo høje analyseniveau, desto større krav stilles d til kostundsøgelsesmetoden. Til at udtale sig om det gennemsnitlige indtag for en gruppe vil det være tilstrækkeligt med oplysning om en enkelt dags kostindtag for hv pson, mens at måle individs absolutte indtag kan kræve op til 3-4 ugs vejet registring for makronæringsstoff, mens visse vitamin minal kræv endnu længe tid. De forskellige kostundsøgelsesmetod Kostundsøgelsesmetod, d indsaml oplysning om kosten, kan ovordnet deles op i to hovedgrupp: Metod, d registr det faktiske indtag på specifikke dage (fx kostdagb ell 24- tims kostintview), metod, d estim det typiske indtag ov tid (fx frekvensspørgeskema ell kosthistorisk intview). Kostdagb (dietary record) I denne prospektive metode registres, hvad d spises drikkes i løbet af en ell fle dage. I en vejet kostdagb vejes al mad drikke på en udlevet vægt notes i kostdagben, før det spises ell drikkes, hvorimod en såkaldt prækodet kostdagb med estimede mængd har fortrykte forslag til fødevar mængd, som typisk angives i standardportion, husholdningsmål (antal, skiv, stk, glas, kop etc.) ell i form af billedsi med forskellige størrels portion af udvalgte fødevar. Oftest foretages udfyldelse af kostdagb ov fle sammenhængende dage. Dagben kan så være åben, hvor deltagne not, hvad de har spist evt. så indik hvor meget, de har spist. Dagbens detaljingsgrad af fødevarne kan varie, alt eft undsøgelsens formål, jo fle detalj, d spørges om, jo større krav stilles til deltagne. Antallet af dage, deltagne skal kostregistre, still desuden krav til deltagnes samarbejdsvilje. Diætisten nr Tema 23

2 Ved brug af kostdagb, vil den såkaldte respondentbyrde være relativ lav, men data kan kun anvendes til at angive gennemsnittet for en gruppe, mens fle dages registring kan benyttes til at estime fordeling inden for gruppen ell rangordne deltagne eft des indtag. Fordelen ved at anvende en prækodet kostdagb, at svarene ikke eftfølgende skal kodes, hvilket gør det ressourcemæssigt muligt at anvende kostdagbsmetoden i større befolkningsundsøgels. D ligg d et stort arbejde, forud for undsøgelsen, i at beslutte hvilke fødevar, d skal stå i kostdagben hvilke portionsstørrels, disse fødevar skal have i den fortrykte kostdagb. De landsdækkende kostundsøgels fra DTU Fødevareinstituttet anvend en prækodet kostdagb. 24-tims kostintview (24-hour dietary recall) I et 24-tims kostintview beskriv deltagne alt, hvad de har spist i løbet af det foregående døgn. Oftest anvendes den foregående dag, fra undsøgelsespsonen stod op om morgenen, til vedkommende gik i seng om aftenen. Intviewet gennemføres ofte som et psonligt intview ell som et telefonintview. Intviewen skal være grundigt trænet, fordi informationne om kosten indsamles ved at stille spørgsmål, d skal få deltagne til at huske, hvad de har spist, samt spørgsmål, d skal uddybe krydstjekke informationne. Detaljingsniveauet for beskrivelsen af kosten kan være større end for en kostdagb, da intviewen i høje grad kan præcise de ønskede detalj. De spiste mængd angives ofte i standardenhed (antal, stk. skiv, glas, kop etc.) ell i form af billedsi. I dag et 24-tims kostintview oftest strukturet via en comput, som sørg for standardisede intviews, hvorved det lette at indfange de nødvendige detalj af den spiste mad, som oftest glemmes (fx smør på brød, dressing på salat, ost sovs som tilbehør til rett o. lign.). I en computassistet metode indtastes svarene direkte af intviewen, data kodes umiddelbart. Det spar en del ressourc i forbindelse med skanning ell indtastning af data, men kræv ressourc forud for dataindsamlingen. Belastningen for den enkelte deltag lille i et 24-tims kostintview, metoden kræv ikke et højt uddannelsesniveau ell gode læse- skrivefærdighed hos deltagne. Oplysningne indsamles bagudrettet, hvorved påvirkningen af deltagnes kostvan mindre, afhængigt af, om deltagne på forhånd orientet om intviewet dets indhold. Endelig giv metoden gode mulighed for at standardise intviewens fremgangsmåde. Svaghed ved metoden, at den afhængig af deltagnes hukommelse, som både kan være mangelfuld selektiv. Desuden giv én dags kostintview ikke et dækkende billede af en deltags sædvanlige kost, fordi indtaget ofte vari fra dag til dag, men dette kan imødegås ved at intviewe deltagen fle gange Data baset på et enkelt 24-tims kostintview kan kun anvendes til at angive gennemsnitsindtaget for en gruppe. To gange 24- tims kostintview anvendes d så til at estime det sædvanlige indtag på individniveau, idet data via statistiske prramm ofte kombinet med et fødevarefrekvensskema, modules til at kunne estime enkeltpsons relative indtag dved rangordning af deltage eft indtag. Frekvensspørgeskema (Food Frequency Questionnaire) I et frekvensspørgeskema (FFQ) spørges deltagne om, hvor hyppigt de plej at spise en række fødevar pr. dag, uge ell måned. Deltagne bliv som regel bedt om at tænke tilbage på en længe piode, når de svar, fx de sidste 3 måned ell det sidste år. Nle gange indsamles så information om portionsstørrels (semikvantitativt FFQ), men genelt opnås ikke ret detaljede oplysning om det spiste ell til hvilke måltid, fødevarne spist, når man brug FFQ. 24 LÆS OGSÅ Ønskekort et nyt diætetisk redskab andre Det gængse vigtigt at diætetiske kunne kommunike redskab. med patientne, det ikke sikkt, at alle forstår lange skriftlige ell mundtlige redegørels, indviklede tabell graf ell undstøtte Som net nyt dial har Sundhedsstyrelsen handling, fx i beskæftigelsesindsats, udviklet en række visuelt på basede sprskol, Ønskekort. ungdomsuddannels Ønskekortene i velegnede botilbud. Motivne at bruge til borge, hentet fra hvor hvdagslivet; billed bedre altså end billed tekst af til at mad, familie, børn, motion, rygning ell en arbejdssituation etc. Ønskekortene bliv desuden undstøttet af folden Sundhed udsatte borge - inspiration til kommunne med idé vejledning til frontpsonale. Læs me på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tema Diætisten nr

3 Frekvensskema kan spørge til få fødevar, men kan så indeholde spørgsmål om ov 100 fødevar dmed have til formål En genel større forståelse for de forskellige metods styrk Blandede metod at dække hele kosten dennes indhold af engi næringsstoff. Udvælgelsen af de fødevar, som skal inkludes i skemaet, håbet om at kunne maksime styrkne. Fx har man i fle svaghed har ført til, at man forsøg at blande metodne i afhæng primært af undsøgelsens formål kræv et detaljet kendskab til kostvanne i den pågældende undsøgelsespote et 24-tims kostintview. Børnene not kort, hvad de spis undsøgels blandt børn anvendt en åben kostdagb til at støtpulation. Udfyldelse af frekvensspørgeskemaet kan være selvadministret, men kan så foregå ved psonligt intview ell hukommelse i et sene 24-tims kostintview. Fle har kombi- drikk, denne liste bruges deft til at hjælpe des telefonintview. Frekvensmetoden ikke særlig ressourcekrævende i forhold til andre kostundsøgelsesmetod afspejl blik på at estime indtaget af specifikke fødevar, d indtages net 24-tims kostintview frekvensmetoden, ofte med hen- individs sædvanlige kost gennem en længe tidspiode. En sjældent. De blandede metod kræv nye statistiske metod, svaghed ved metoden, at det afhæng af deltagnes hukommelse des evne til at estime et gennemsnitligt indtag hen estimat af det sædvanlige indtag af fødevar. d dfor udviklet statistiske modell, d kan give et bedre ov måltid, dage, ug evt. hen ov sæson. Fejlkild Frekvensskema i dag meget anvendt inden for næringsepidemiolien, især ved case-control kohorte studi, som omfat- kostundsøgelsesmetod kan d fx opstå rapportingsfejl ell Alle kostundsøgels behæftet med fejl, ved brug af t tusind ell titusind af pson. selektionsfejl. Når deltagne fx angiv ufuldstændige ell forkte svar, opstår rapportingsfejl, specielt undrapporting Kosthistorisk intview (Diet History) af kostindtag blevet et stigende problem i kostundsøgels. I det kosthistoriske intview beskriv deltagen sin sædvanlige Dfor bør alle undsøgelseslede forholde sig kritisk til disse kost ov en længe piode, typisk en måned, med angivelse af data. For at forbedre datakvaliteten skal deltagne opfordres til at forskellige måltid portionsstørrels. Det kosthistoriske intview således både me detaljet end et frekvensskema ov, at deltagne gne vil fremstå med sunde kostvan, end bibeholde rapporte des sædvanlige indtag for at komme ud giv oplysning om hele kosten samt om måltidsmønstre. D de sædvanligvis har. Samtidig skal deltagnes gives relevante d betydelig variation i udførslen detaljingsgraden mellem stikord, d hjælp dem til at huske, hvad d spist gennem forskellige kosthistoriske intviews. Portionsstørrels angives som forskellige piod, ligesom det rapportede skal tjekkes for misforståels forglemmels. standardenhed (antal, stk. skiv, glas, kop etc.), ofte supplet med fotos ell andre hjælpemidl. Det kosthistoriske intview foregår som regel ved et psonligt intview. Hvis deltagne ikke har beskrevet, hvad de har spist med så stor nøjagtighed, at det umiddelbart kan kodes til en relevant fødevare i Det kosthistoriske intview afspejl den sædvanlige kost ov en en fødevaretabel, kan d opstå kodningsfejl. Kodningsfejl kan så længe piode, men afhængig af deltagnes hukommelse opstå, når me end én pson involvet i kodningen, hvis des evne til at give et realistisk billede af des sædvanlige kost. d ikke foreligg en standardprocedure ell en kodemanual. Desuden metoden relativt ressourcekrævende, intviewet tag lang tid (jo me detaljet strukturet, desto længe tid), Når undsøgelsespopulationen ikke repræsentativ for den det kræv en trænet oftest næringskyndig intview. population, den har til formål at undsøge, opstår selektionsfejl. Desuden kræv databearbejdning fra et kosthistorisk intview et Andelen af en population, d gne vil være med i en undsøgelse, kan varie temmelig meget, afhængigt af, hvilken gruppe, omfattende kode- indtastningsarbejde, medmindre d anvendes forud kodede intviewskema, ell d indtastes direkte i et d ønskes undsøgt omstændighedne ved undsøgelsen. computprram. Data fra kosthistoriske intviews kan anvendes til at rangordne deltagne eft des kostindtag samt til at kan fx gøres ved at øge deltagnes motivation for at delta- Det altid vigtigt at forsøge at maksime svarprocenten. Dette angive gennemsnit fordeling af indtaget inden for en gruppe. ge, ved at tilbyde assistance ved at give deltagne så stor fleksibilitet for deltagelse som muligt I dag anvendes kosthistoriske intviews sjældent til befolkningsundsøgels, idet de beslægtede frekvensskema blevet inden for rammne af undsøgelsen. langt me udbredt mindre ressourcekrævende. Kosthistoriske intviews anvendes imidltid en del i klinikken som baggrund for diætistnes kostrådgivning til des patient. Diætisten nr Tema 25

4 Den eneste kostundsøgelsesmetode, d giv præcise oplysning om de mængd, d spises, kostdagb med vejning ell dobbeltportionsmetoden, hvor d indsamles identiske portion af alt, hvad deltagen spis drikk igennem en ell fle dage. Alle andre metod bygg på estiming af mængd, dette kan føre til fejl, som kan have betydning på alle niveau, både på rangordningen af individ på gruppegennemsnittet. Gruppegennemsnittet påvirkes d kun, hvis d tale om systematiske fejl, fx konsekvent und- ell ovrapporting. Da forskellen mellem estimede vejede portion kan være stor, det vigtigt, at hjælpemidl som fx fotos fødevaremodell, d kan anvendes til en kostundsøgelsesmetode, validede i undsøgelsespopulationen, så billedsie, fødevaremodel ell evt. den bagvedliggende vægt kan korriges, hvis d tale om systematisk ov- ell undestiming. Fejl, associet med angivelsen af portionsstørrels, bør kontrolles, før data analyses. Ligesom evnen til at estime portionsstørrels vari mellem individ, vari så evnen til at huske, hvad man har spist. Ofte kvind bedre end mænd yngre mennesk bedre end ældre til at huske. Hukommelsen har stor betydning, fx vil udeladelse af en kop kaffe ikke have den store indflydelse på engiindtaget ov et døgn, mens udeladelse af en ½ lit sodavand ell en chokoladebar har. Forglemmels af spiste fødevar kan reduces ved at spørge ind til måltid, mellemmåltid ofte glemte fødevar samt andre daglige aktivitet, d kan være forbundet med spisning. Retrospektive metod som 24-tims kostintview kan ikke ændre, hvad deltagne har spist. Men det spiste kan bevidst ell ubevidst fejlrapportes. Når individ bliv bedt om at føre kostdagb, d en tendens til, at de ændr des normale kostvan for at simplifice registringsprocessen, ell fordi de ønskat tabe i vægt, spise mindre ell fremstå med sunde kostvan end des sædvanlige kost. Det kan føre til betydelig undrapporting af kostindtaget vil betyde, at data næppe giv et fuldstændigt billede af den sædvanlige kost. Validitet En valid kostundsøgelsesmetode mål det, den designet til at måle. Det vanskeligt at vise, at en kostundsøgelsesmetode valid, ofte bruges en anden kostundsøgelsesmetode til at valide sin metode imod, normalt en 7-dages vejet registring. 26 LÆS OGSÅ Ny rapport om kostvan Det hvordan vigtigt har spisemønstrene for en diætist at udviklet have en sig kvalificet gennem tiden? viden Har om dansknes kampagnne genelle virket? kostvan. Hvad spis man, Denne nationale viden undsøgelse kan man få af bl.a dansknes fra en ny kostvan rapport fra DTU fysiske Fødevareinstituttet. aktivitet, som Rapporten indsamlet i pioden baset på data fra Den omfatt ca pson i alden 4-75 år. I undsøgelsen har deltagne registret, hvad de har spist ket i en uge. På baggrund af de indsamlede oplysning indholdet af næringsstoff begnet sammenlignet druk- med tidlige resultat med anbefaling for en sund kost. Læs Dansknes me kostvan download rapporten fra (pdf) DTU Fødevareinstituttets hjemmeside:www.food.dtu.dk Tema Diætisten nr

5 Validingen bliv således relativ. For at bedømme metodens sande validitet skal d inkludes objektive mål, som reflekt kostindtaget. På individniveau anvendes biokemiske ell fysioliske mål, d kan give et objektivt mål for engi- ell næringsstofindtag, typisk biomarkør for engiforbrug, nedbrydningsprodukt i urinen som produkt fra protein, salt, kalium, plasmaindhold af vitamin, indhold af minal i vævsprøv fedtsyresammensætningen i fedtvæv. De mest almindelige anvendte objektive mål i forbindelse med at måle validiteten af kostundsøgelsesmetod udskillelse af kvælstof i urinen med henblik på at valide proteinindtaget, ell engiforbrug målt med dobbeltmærket vand, ell bevægelsesregistring, som omregnet til totalt engiforbrug kan anvendes til at valide engiindtaget hos vægtstabile pson. Metodne d meget ressourcekrævende. De seneste 20 år har validing af kostundsøgelsesmetod især vist, at lavt engiindtag som følge af systematisk undrapporting af deltagnes sædvanlige engiindtag, en udbredt fejl i næsten alle kostundsøgels. Dfor det vigtigt med en kritisk vurding af engiindtaget uanset kostundsøgelsesmetode. Undrapportingen kan skyldes, at deltagne ændr kostvan i løbet af registringspioden ell fejlrapport kostindtaget. Undrapportingen kan være selektiv, af fx sukkrige fedtholdige fødevar, dmed give betydelig skævvridning ved fortolkningen af resultatne. Fx vil en udbredt undrapporting af sukkindtaget blandt ovvægtige pson, men ikke blandt normalvægtige, gøre det vanskeligt at afdække en sammenhæng mellem sukkindtag ovvægt. Den ideelle måde at vurde, om engiindtaget fysiolisk sandsynligt, at måle deltagnes daglige engiforbrug ved hjælp af en objektiv metode. Men dette som regel besværligt dyrt. Et realistisk altnativ, d ofte benyttes til at undsøge graden af undrapporting i kostundsøgels, at vurde det registrede engiindtag (EI) i forhold til det begnede basalstofskifte (BMRest). Ratioen EI/BMRest bruges som et indirekte mål for det totale fysiske aktivitetsniveau, ved at sammenligne med cut-off værdi giv EI/BMRest-ratioen indtryk af, om engiindtaget fysiolisk sandsynligt. Det blevet svære at gennemføre kostundsøgels de seneste år. I de fleste populationsundsøgels ses faldende svarprocent stigende undrapporting, samtidig med stigende krav til detaljingsgraden af de oplysning, d ønskes om kosten. Udviklingen af nye metod, sammen med udviklingen af ny teknoli analyseteknikk, d kan udnytte tage højde for mange forskellige slags kostdatainput, forventes i fremtiden at give nye spændende mulighed i forhold til at gøre det nemme me intessant at deltage i en kostundsøgelse. Men de nye metod løs ikke problemne med rapportingsfejlene. Dfor vil d fortsat være behov for udvikling af nye objektive mål som biomarkør for indtaget af sukk, fuldkorn, frugt grønt samt mættet fedt, d kan anvendes til at valide de forskellige kostundsøgelsesmetod me direkte, end det muligt i dag. Baggrundslittatur 1. expenditure Biltoft-Jensen, and A. recording Matthiessen, length. J. Rasmussen, Br J Nutr. 2009; LB. Fagt, 4:1-9. S. Groth, MV. Validation of the Danish 7-day pre-coded food diary among adults: engy intake vsus engy Gibson, Goldbg, RS. GR. Principles Black, AE. of nutritional Jebb, SA et assessment. al.critical evaluation 2nd edn. of Oxford: engy Oxford intake Univsity data using Press, fundemental principles of engy physioly: Deviation of cut-off limits to identify 4. und-recording. Haraldsdottir, J. Thorsdottir, Eur J Clin Nutr. I. de 1991; Almeida, 45: MD Maes, L. Pez Rodrigo, C. Elmadfa, I. Frost Andsen, L. Validity and reproducibility of a precoded questionnaire to 5. assess Pattson, fruit RE. and Pietetinen, vegetable P. intake Assessment in European of Nutritional 11- to 12-year-old Status in Individuals schoolchildren. and Populations. Ann Nutr Metab. In: Gibney, 2005; 49: MJ Margetts, BM. Kearney, JM. Arab, L. red. Public Health 6. Nutrition. (The Nutrition Society Textbook Sies). Oxford: Wiley-Blackwell 2004; Rutishaus, Rasmussen, LB. IHE. Matthiessen, Black, AE. Mesauring J. Biltoft-Jensen, Food Intake. A et al. In: Charactistics Gibney, MJ. Vorst, of misreports HH. Kok, of FJ. dietary red. Introduction intake and physical to human activity. nutrition Pub (The Health Nutrition Nutr. 2007; Society 10: Textbook Sies). 8. Oxford: Dwy, JT. Wiley-Blackwell Dietary and nutritional 2002; assessment of the individual. In: Shils, ME. Olson, JA. Shike, M. Ross, AC. eds. Modn Nutrition in Health and Disease. 9th ed. 9. Philadelphia; Thompson, FE. Williams Subar, & AF. Wilkins, Dietary 1999; assessment methodoly. In: Coulson; A. Boushey, C. red. 2nd ed. Nutrition in the prevention and treatment of disease. Burlington: 10. Elsevi Willett, W. Academic Nutritional Press. epidemioly. 2008:3-22. Monraphs in epidemioly and biostatistics. Vol. 302nd ed. Oxford: Oxford Univsity Press, Diætisten nr Tema 27

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Danskernes kostvaner 2003-2008

Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Sisse Fagt Margit Velsing Groth Tue Christensen Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen Niels

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Danskernes kostvaner 2011-2013

Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Food4me.dk. Tips & Tricks

Food4me.dk. Tips & Tricks Food4me.dk Tips & Tricks Hvordan starter jeg? FÄrste gang du bruger programmet skal du starte med at oprette dig selv som bruger. Du skal starte med at indtaste dit navn og din helt private kode, når dette

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Adosan beriget mad til småtspisende

Adosan beriget mad til småtspisende Adosan beriget mad til småtspisende Hvorfor ændre madvaner eller spise mere, når man ikke har lyst til at spise. Det er en bedre ide at berige den mad, man er vant til, med proteiner, fedt og kulhydrater

Læs mere