Transportforskning. - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

Transkript

1 Transportforskning - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

2 < Transportforskning - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: Oktober 2007 Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-post: schultz@schultz.dk Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: 500 ISBN (trykt) ISBN (net)

3 Transportforskning Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Forsknings- og Innovationstyrelsen Oktober 2007

4 Indhold Arbejdsgruppen og dens kommissorium 3 Resumé 5 Indledning og afgrænsning 7 Adfærd og mobilitet 9 Transport, lokalisering og arbejdsmarked 11 Trafikprognoser, -modeller og -optimering 13 Samfundsøkonomiske analyser og regulering på trafikområdet 15 Intelligente transportsystemer 17 Trafiksikkerhed 19 Godstransport og logistik 21 Internationale perspektiver for dansk transportforskning 25 Bilag - Oversigt over transportforskningsmiljøer og uddannelse på transportområdet 27 Referencer 31 2

5 Arbejdsgruppen og dens kommissorium Det indgår i det politiske forlig om udmøntningen af globaliseringspuljen, at der skal iværksættes et strategisk forskningsprogram for transport. Baggrunden er, at der forventes en transportvækst, som vil føre til stigende trængsel og samtidig en potentiel stigende miljøbelastning og dermed et behov for yderligere forskning på området. Det Strategiske Forskningsråd er ansvarlig for udmøntningen af bevillingen i overensstemmelse med de normale procedurer for strategiske forskningsprogrammer. Ambitionen er at udvikle forskningsprojekter og -miljøer, der kan skabe forskningsresultater inden for transportområdet. Der stræbes efter projekter af høj international standard gerne med inddragelse af internationale kompetencer og i samarbejde med internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer. I maj 2007 nedsatte Forsknings- og Innovationsstyrelsen en arbejdsgruppe af eksperter inden for forskningsområdet. Arbejdsgruppen skulle udarbejde et fagligt grundlag, som Det Strategiske Forskningsråd efterfølgende kunne bruge som grundlag for et forskningsprogram. Arbejdsgruppens sammensætning: Tidl. rigsstatistiker Hans Zeuthen (formand) Professor Lise Drewes, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitetscenter Lektor Britta Gammelgaard, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School Direktør Niels Buus Kristensen, Danmarks Transportforskning, Danmarks Tekniske Universitet Lektor Jacob Kronbak, Institut for Maritim Forskning og Innovation, Syddansk Universitet Lektor Harry Lahrmann, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Professor Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Professor Birgitte Sloth, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Direktør Mette Wier, Anvendt KommunalForskning Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skulle oplægget beskæftige sig med: Belysning af problemområder og udfordringer for transportsektoren, herunder sektorens regulering og samspil med det øvrige samfund, hvor der vil være et samfundsmæssigt og et erhvervsmæssigt perspektiv i at udvikle ny eller styrke den eksisterende transportforskning. Potentialet for at styrke viden og kompetencer hos danske forskningsmiljøer, herunder potentialet i at udvikle tværvidenskabelig forskning, inden for området, f.eks. med inddragelse af økonomiske aspekter i forskningen. Identifikation af områder hvor den forskningsbaserede viden vil kunne bidrage til styrkelse af undervisningen og forskeruddannelsen inden for transportområdet. 3

6 Nyere internationale fokusområder inden for transportforskning Danske styrker og muligheder i forhold til de områder, der prioriteres internationalt, herunder i EU s 7. rammeprogram. Prioritering og vurdering af ansøgningerne skal ske med udgangspunkt i Det Strategiske Forskningsråds tre ligeværdige kvalitetskriterier: relevans, effekt forskningshøjde jævnfør Udmøntning af strategiske forskningsprogrammer fra Det Strategiske Forskningsråd (se Referencer). 4

7 Resumé Transport er på mange måder en livsnerve i et moderne samfund og udgør en stor økonomisk sektor i Danmark. I de kommende år forventes en transportvækst, som vil føre til stigende trængsel, en potentiel stigende miljøbelastning og dermed et behov for yderligere forskning på området. Arbejdsgruppen anbefaler, at en dansk strategisk forskningsindsats på transportområdet i en kommende udmøntning tager udgangspunkt i nedenstående overordnede forskningsfelter: Adfærd og mobilitet Transport, lokalisering og arbejdsmarked Trafikprognoser, -modeller og -optimering Samfundsøkonomiske analyser og regulering på transportområdet Intelligente transportsystemer Trafiksikkerhed Godstransport og logistik Ovenstående liste er ikke udtryk for en prioritering, men sammenfatter de forskningsfelter på transportområdet, som arbejdsgruppen anser for samfundsrelevante, hvor Danmark har styrkepositioner i et nationalt og globalt perspektiv, eller hvor det anbefales at styrke den strategiske forskningsindsats. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere anbefalingerne på forskningsfelter, som direkte understøtter fortsat effektivisering af logistik-, distributions- og persontransportsystemer samt beslutninger inden for området generelt. Transportens miljø- og energidimensioner indgår således kun indirekte i de anbefalede forskningsfelter. Forskningsfelterne er ikke hver for sig velafgrænsede. De anbefalede forskningsfelter går på tværs af de eksisterende danske forskningsmiljøer og giver dermed mulighed for tværgående forskning. Transportrelaterede problemstillinger indgår også i en række andre strategiske forskningstemaer. Arbejdsgruppen opridser en række forskellige områder, hvor der er behov for en øget forskningsindsats. Med det trods alt moderate forskningsprogram, der er tale om, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at tilgodese alle de omtalte delelementer. Det bemærkes i øvrigt, at det samlede antal forskningsårsværk i Danmark anvendt på forskellige former for transportforskning er begrænset, og at der er meget få større forskningsmiljøer, jævnfør bilaget: Oversigt over transportforskningsmiljøer og uddannelse på transportområdet. 5

8 6

9 Indledning og afgrænsning Transport er på mange måder en livsnerve i et moderne samfund. Det har stor betydning både for den enkelte borger og for erhvervslivet, at transportsystemet er velfungerende. Den tidsmæssige betydning illustreres ved, at en gennemsnitsdansker i sit liv vil bruge mere tid på transport end på at gennemføre folkeskoleuddannelsens klasse. Transport fylder også meget i borgernes budget. I gennemsnit anvender husholdningerne ca. 15 % af deres disponible indtægter til transport, hvilket er mere, end der anvendes til køb af fødevarer 1. Det har derfor stor betydning, at transportsystemet fungerer så effektivt som muligt, og at trængselsproblemer minimeres mest muligt. Transporterhvervets samfundsøkonomiske volumen er i de senere år steget stærkt. I 1995 bidrog transporterhvervet med en bruttoværditilvækst på 51 mia. kr. (2000-prisniveau), svarende til en andel på 5,3 %. I 2005 var transporterhvervets bidrag steget til 77 mia. kr. (2000-prisniveau), svarende til 6,5 % 2. Transport er ikke kun en vigtig post i husholdningernes og de offentlige budgetter. Transport medfører også i varierende grad ulemper i form af forurening, støj, trafikuheld mv. Transportforskning kan afgrænses på forskellige måder. Beskrivelserne i de følgende kapitler tager udgangspunkt i, at transportforskning er direkte anvendelig i transportsystemet. Nogle områder medtages ikke. Det er områder som udvikling af køretøjer og byggeteknik, f.eks. konstruktion af broer og vejbelægninger, samt valg af passende materialer. Endvidere medtages ikke forskning, som har specifik fokus på de sundheds-, miljø- og energimæssige virkninger af forskellige transportformer, men sundheds-, miljø- og energimæssige aspekter kan være integrerede dele af den transportforskning, der omtales i det følgende. Udformning af skattesystemer anses ikke direkte som transportforskning med mindre, det er analyser af specifik transportbeskatning. I det følgende beskrives de områder, som arbejdsgruppen anser for væsentlige inden for denne afgrænsning af transportforskning. Opdelingen på forskningstemaer er foretaget for at give et overblik over de forskellige faglige områder inden for hvilke, der foregår transportforskning. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at den strategiske forskning er problemorienteret, og at de konkrete forskningsprojekter inden for området kan være tværgående i forhold til de beskrevne emner. Afslutningsvis gives et overblik over de eksisterende danske transportforskningsmiljøer med deres faglige områder og skønsmæssige størrelse i bilaget Oversigt over transportforskningsmiljøer og uddannelse på transportområdet. 1 Nøgletal for transport 2006, Danmarks Statistik og Transport- og Energiministeriet 2 Nøgletal for transport 2006, Danmarks Statistik og Transport- og Energiministeriet 7

10 8

11 Adfærd og mobilitet Den stigende mobilitet (forstået som transport af mennesker, varer og informationer) spiller en væsentlig rolle i moderne menneskers hverdagsliv. Sociale, kulturelle og psykologiske faktorer har en afgørende betydning for vores mobilitet, for organiseringen af hverdagslivet og for transportadfærd, herunder valg af transportmidler. Samtidig påvirker mobilitet en lang række sociale, økonomiske og politiske processer, som konstituerer lokalsamfund, hverdagsliv og internationale netværk. Mobilitetsforskningen orienterer sig mod grundlæggende at forstå og forklare baggrunden for den voksende mobilitet og at analysere konsekvenserne heraf for individ, lokalsamfund, region og samfund. Mobilitetsforskningen sætter også fokus på de sociale og miljømæssige konsekvenser, der knytter sig til den stigende mobilitet i det moderne samfund. De store akutte og fremtidige udfordringer, transportsektoren står over for, kræver et væsentligt element af politisk regulering for at opnå samfundsmæssigt bæredygtige løsninger. For at kunne anbefale hensigtsmæssige løsninger og kunne vurdere konsekvenserne af en ændret regulering er det afgørende med en tilbundsgående forståelse af de faktorer, der er afgørende for den enkeltes transportadfærd. Der er tale om et forskningsområde, der i udpræget grad befrugtes af tværvidenskabeligt samarbejde med afsæt i fagdisciplinære tilgange som geografi, sociologi, psykologi, mikroøkonomi, virksomhedsøkonomi m.v. Forskningsmæssige styrkepositioner Mobilitetsforskningen har markeret sig (også internationalt) inden for temaer som hverdagsliv, bilkultur, arbejdsrejser, bæredygtighed, børn og ældre. Inden for forskningen i transportadfærd er der i Danmark enestående data til rådighed via kobling af administrative personregistre med f.eks. motorregisteret og synsdata, med sociale karakteristika fra andre centrale registre samt den interviewbaserede transportvaneundersøgelse. Der er publiceret mange danske bidrag, som anvender disse data, men potentialet er langt fra udtømt. Samfundsmæssige behov, potentiale og perspektiver Viden om sammenhænge mellem mobilitet, transport og det sociale liv danner udgangspunktet for at forstå behov for transport, transportvaner og transportadfærd. Men den skaber også forståelse for, hvorledes det er muligt at regulere og påvirke transportadfærden i nye retninger, f. eks. med henblik på reduktion af trængsel, større miljømæssig bæredygtighed og styrket konkurrenceevne i transporterhvervene. Mobilitets- og adfærdsforskningen vil kunne yde væsentlige bidrag til at udvikle og vurdere værktøjer, der kan anvendes for at regulere transportadfærden. Det kan den gøre bl.a. ved at vurdere hvilke faktorer, der påvirker mængden og fordelingen af transport både på forskellige transportmidler og i forhold til tid og rum. En sådan forståelse er en forudsætning for at påvirke transportadfærden styringsmæssigt. 9

12 10

13 Transport, lokalisering og arbejdsmarked Transport hænger tæt sammen med lokaliseringsmønstret for boliger, arbejdssteder og producenter af varer og tjenesteydelser. En bolig-arbejdsstedsrejse er således et resultat af, at man ikke bor det samme sted, som man arbejder, mens f.eks. godstransport er et resultat af, at en vare produceres et andet sted, end den forbruges. Udviklingen i transporten er således bestemt af forhold, der påvirker transportsystemet, og forhold der påvirker lokaliseringsmønsteret f.eks. rumlig planlægning. Virkningerne går naturligvis begge veje. I disse år koncentrerer virksomhederne sig i stigende grad i bestemte geografiske områder, hvor den ønskede arbejdskraft er til stede. Disse områder tiltrækker igen stadig flere husholdninger, der tiltrækkes af stillinger, der modsvarer deres kvalifikationer. Det betyder, at mange, særligt den yngre og højtkvalificerede arbejdskraft, flytter fra randområderne. Udviklingen af infrastrukturen har en hel række afledte effekter for både regioner og befolkningsgrupper. Bedre infrastruktur kan binde landområder stærkere til arbejdsmarkedet. Infrastrukturen benyttes i forskellig grad af forskellige befolkningsgrupper. For eksempel er det velkendt, at unge, veluddannede og mænd har længere pendlingsafstand end andre befolkningsgrupper. Forbedrede transportforhold giver på den anden side også arbejdskraften mulighed for at lokalisere sig mere fleksibelt i overensstemmelse med deres bolig- og lokaliseringspræferencer. Udviklinger i lokalisering, arealanvendelse og regional fordeling vil på langt sigt påvirke udviklingen i transportomfanget og behovet for infrastruktur. Der er relativt begrænset viden om de gensidige påvirkninger mellem lokalisering og trafik. Inddragelse af lokalisering og rumlig planlægning vil bidrage til muligheden for en mere helhedsorienteret planlægning. Forskningsmæssige styrkepositioner Danmark står generelt stærkt inden for arbejdsmarkedsforskning, og en inddragelse af forskere fra dette miljø vil kunne give transportforskningen et løft. Danmark og danske forskere er begunstigede af detaljerede og præcise data i diverse registre, og data er af særdeles høj kvalitet i international sammenhæng. Det gælder både data vedrørende bosætning, arbejdsmarked og transportområdet, f.eks. oplysninger om lokalisering, ejerskab af biler samt bilkørsel. Det vil være naturligt, at et dansk transportforskningsprogram gør det muligt at udnytte disse internationale komparative fordele. De gode datamuligheder kan være en løftestang i forhold til at udvikle samarbejder med internationale kapaciteter, som kan se en fordel i samarbejde med forskere, som har enestående data til rådighed. Der er lavet undersøgelser om på den ene side befolkningens søgeadfærd på arbejdsmarkedet og på den anden side befolkningens lokaliseringsønsker. Der er stadig få internationale studier, der kobler arbejdsmarkedet og boligmarkedet sammen i samme anvendte studie. 11

14 I Danmark er vi så småt begyndt at udvikle redskaber og modeller, der kan beskrive, hvorledes transportforholdene påvirker beskæftigelsen på arbejdsmarkedet. Der findes en del studier af, hvem der benytter infrastrukturen, men også af, hvad der kan være med til at fremme den regionale udvikling i såvel udlandet som Danmark. Samfundsmæssige behov, potentialer og perspektiver Ovenstående temaer er værdifulde i sig selv og kan bibringe viden om fremtidig regional udvikling og de transportmæssige konsekvenser af udviklingen på arbejdsmarkedet. Derudover kan forskningen levere centrale bidrag til de cost-benefit analyser, der benyttes i forbindelse med infrastrukturinvesteringer, og som endnu ikke inddrager værdien af højere produktivitet, kortere ledighedsperioder eller optimal lokalisering for husholdningerne. Desuden vil det være oplagt og muligt at inddrage trængselsproblemet på vejene. Indsigt i samspillet og vekselvirkningen mellem lokalisering og transportsystemerne er en forudsætning for at vurdere de langsigtede effekter af politikker på området, samt for at gennemføre langsigtet transportplanlægning. Dette kan være et supplement til traditionelle trafikmodeller, hvor lokaliseringsmønsteret er antaget eksogent givet. Udviklingen i pendlingsomfanget er et resultat af mindst to ønsker i samfundet: Øget mobilitet på arbejdsmarkedet og lokalisering af husholdninger. Når transportforholdene forbedres generelt, giver det et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvilket betyder, at arbejdskraften har kortere ledighedsperioder, og ikke mindst, at der kan opnås et bedre jobmatch (match mellem stillingsindhold og jobtagers kvalifikationer) på arbejdsmarkedet - et bedre jobmatch giver højere produktivitet og derigennem højere lønninger og bedre produkter. Yderligere mangler der forskning i den produktivitetsmæssige betydning af et bedre jobmatch på arbejdsmarkedet. Forskningen vil kunne belyse temaer som langsigtede trafikale og regionaløkonomiske effekter af udbygning af infrastrukturen, infrastrukturens og mobilitetens betydning for økonomisk vækst, i hvilket omfang (forskellige typer af) virksomheder lokaliserer sig længere væk fra centrene, når infrastrukturen udbygges og hvorvidt infrastrukturforbedringer stopper affolkning af landområderne, værdien (samfundsmæssigt og for virksomhederne) af et fleksibelt arbejdsmarked, gevinster ved bedre jobmatch på et mere fleksibelt arbejdsmarked (f.eks. afledt af forbedret infrastruktur) samt infrastrukturs betydning for forskellige befolkningsgrupper, herunder ledigheden og længde af ledighedsperioder. 12

15 Trafikprognoser, -modeller og -optimering Fælles for trafikmodeller, -prognoser og -optimering er brugen af matematiske, edbbaserede modeller, der simulerer og beskriver sammenhængen mellem adfærd og trafiksystem. Trafikmodeller beskriver adfærden af personer eller firmaer (gods) baseret på viden om trafiksystemets kvalitet og kapacitet på den ene side og trafikanternes adfærd på den anden. Modellerne kan såvel benyttes til at forstå konsekvenserne af eksisterende adfærd og præferencer som til at forudsige trafikudviklingen fremover samt til at forudsige ændringer som følge af politiske initiativer. Elementer i modellerne kan være operationelle beslutninger som ændring af rejserute og turtidspunkt, taktiske beslutninger som ændring af rejsehyppighed, transportmiddel og destination, og langsigtede ændringer som ændringer i bilejerskab og arbejdsplads. Optimering af trafik og transport søger ved brug af matematiske (operationsanalytiske) modeller at optimere transport. Optimeringskriterierne kan være samfundsøkonomiske, driftsøkonomiske og brugerorienterede. Eksempler på anvendelser er køreplansoptimering, optimering af omløbsplaner i den kollektive trafik, optimering af driftsplaner for togtrafik, optimering af prisniveauer f.eks. for billetpriser, broafgifter og road-pricing, optimering af flåder af lastbiler, og driftsoptimering inden for fly- og rederibrancherne. Forskningsmæssige styrkepositioner i Danmark og internationalt Internationalt har fagområdet udviklet sig betydeligt i de senere år grundet landvindinger inden for IT, matematiske løsningsalgoritmer og metoder til indsamling og bearbejdning af data, herunder brug af geografiske informationssystemer. Danske forskere har især markeret sig ved udviklingen af avancerede rutevalgsmodeller, aktivitetsbaserede efterspørgselsmodeller og økonomiske metoder. Fagområdet er tværfagligt, idet modeludvikling indebærer elementer af ingeniørvidenskab, IT og matematik (statistik og operationsanalyse). I de senere år bygger trafikmodeller i stigende grad også på økonomisk teori og adfærdsforskning. Der er således en stigende grad af interaktion mellem trafikmodelforskningen og økonometriske modeller. Den danske forskning på området er blevet styrket betydeligt i de senere år, og de offentlige myndigheder har i stigende udstrækning udnyttet forskningsresultaterne. Samfundsmæssige behov, potentiale og perspektiver Bedre og mere præcise trafikmodeller styrker politikernes beslutningsgrundlag i forhold til investeringer, trafikregulering etc. Trafikmodeller indgår i beslutningsgrundlaget for store trafikprojekter samt driften af trafiksystemer især for den kollektive trafik. Således har modellerne stor økonomisk betydning, ligesom resultater af valg baseret på trafikmodeller har stor indflydelse på mange borgeres hverdag. Selvom der er sket mange fremskridt inden for trafikmodelområdet, er der en række sammenhænge, som eksisterende danske modeller ikke beskriver. Stigende kapacitetsproblemer på både vej og bane med deraf følgende trængsels- og regularitetsproblemer gør det stadig mere vanskeligt at beskrive og forudsige disse forhold. Eksempler på sammenhænge, som ikke beskrives i modellerne, er fluktuationer i trafikmængder og rejsetider over døgnet, bilisters valg ved kødannelse og forsinkelser, passagerers 13

16 valg ved forsinkelser, modellering af personers aktivitetsmønstre herunder turkæder og valg af turtidspunkt, sammenhængen mellem transport og langsigtede beslutninger som bilejerskab og lokalisering. Der er her en tæt sammenhæng til forskningsfelterne adfærd og lokalisering. En styrket forskning i modellering bør ses i tæt sammenhæng med en bedre statistisk dataindsamling. Dette er især en udfordring på godstransportområdet. Et andet vigtigt forskningsområde er kvantificering af trafikmodelkompleksers usikkerheder, som er et næsten uopdyrket forskningsfelt både i Danmark og internationalt. Transportoptimering kan give store besparelser i sektoren i form af økonomiske besparelser, besparelser i rejsetid og afledte konsekvenser af ressourceoptimering f.eks. mindre energiforbrug. Den danske forskning i emnet har hidtil primært fokuseret på den private sektor. Eksempler er projekter om transportplanlægning generelt og projekter specielt inden for rederibranchen og luftfarten. Der er dog også et betydeligt potentiale for brug af optimeringsmodeller i den offentlige sektor f.eks. inden for kollektiv trafik og optimering af signalanlæg i biltrafikken. 14

17 Samfundsøkonomiske analyser og regulering på trafikområdet En effektiv regulering er nødvendig for at opnå en effektiv transportsektor. Således bør der forskes i, hvorledes f.eks. en effektiv beskatning af transportsektoren kan anvendes til at opnå en række forskellige samfundsøkonomiske målsætninger herunder målsætninger for miljøpåvirkning, trængsel eller offentligt provenu. Et andet centralt aspekt af regulering er organisering i forbindelse med investeringer og drift af kollektiv transport. Det er i stigende grad blevet almindeligt at konkurrenceudsætte kollektiv trafik og indgå partnerskaber mellem private og offentlige myndigheder i forbindelse med investeringer. Et velfungerende transportsystem er en forudsætning for et moderne samfund og for at sikre vækst. Når der foretages et trafikpolitisk indgreb, f.eks. en infrastrukturinvestering eller en afgiftsændring, har det en række samfundsmæssige effekter, f.eks. økonomiske konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed samt effekter på sundhed, miljø og klima. Forskningen på området sigter mod at forbedre viden om disse samfundsøkonomiske sammenhænge og dermed forbedre det politiske beslutningsgrundlag. Forskningsmæssige styrkepositioner En væsentlig styrkeposition i Danmark er det gode datagrundlag, der findes, i form af individdata. Disse giver dansk forskning et forspring i forhold til andre lande. Den næste naturlige opgave, der allerede er påbegyndt, er anvendelsen af surveys i kombination med andre oplysninger om individdata. Desuden er Danmark sammen med en række nordiske lande længst med at anvende forskningen på området i det politiske beslutningsgrundlag. Samfundsmæssige behov, potentiale og perspektiver Det er afgørende for at træffe hensigtsmæssige politiske beslutninger, at konsekvenserne kan forudsiges på basis af velfunderet faglig viden. En øget forskningsindsats på det samfundsøkonomiske område vil forbedre mulighederne for at vælge og udforme investeringer og politiske tiltag, der er samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige. Infrastrukturinvesteringerne på trafikområdet udgør den største del af statens anlægsbudget, og de samfundsmæssige tab ved transportsystemets nuværende svagheder er af tilsvarende dimensioner. Omkostningerne til forøget forskning på dette område er yderst beskedne i forhold til den mulige gevinst, som kan opnås ved et bedre videnberedskab. Der er brug for mere forskning i transportsektorens samspil med andre sektorer og økonomien generelt. Fortsat forskning inden for generelle ligevægtsmodeller og makromodeller kan bidrage til at vurdere de økonomiske konsekvenser ikke kun i transportsektoren, men også konsekvenserne for andre dele af økonomien og den økonomiske vækst. En effektiv transportsektor kan være afgørende for virksomhedernes internationale konkurrenceevne i en fortsat globalisering, men der er kun begrænset viden om de mere præcise sammenhænge. Særlig vigtigt er det at styrke forskningen i den del af samspillet med resten af økonomien, der vedrører effektiviteten af arbejds- og varemarkeder. Transportsektoren spiller en helt særlig rolle i at sikre effektive arbejdsmarkeder eller effektiv konkurrence på varemarkederne. Der har hidtil været forsket meget lidt i sådanne effekter, men analyser i andre lande tyder på, at disse effekter kan have afgørende betydning for 15

18 f.eks. værdien af infrastrukturinvesteringer. Inden for dette område kan det være særligt relevant at forske i spatiale ligevægtsmodeller, ligesom der vil være et særligt potentiale for at udnytte de gode danske datamuligheder. Der er behov for yderligere forskning i organiseringen af transportsektoren. Der er utilstrækkelig viden om effekter af privatiseringer, udliciteringer og offentligt-private partnerskaber. Dette gælder såvel for investeringer som for drift af f.eks. kollektive trafiksystemer. Nye organisationsformer anses for at skabe et potentiale for effektivitetsforbedringer, men der er ikke tilstrækkelig forskningsbaseret viden om de organisatoriske muligheder og om de hidtidige erfaringer. Der er behov for fortsat forskning i de forskellige tilgange til at kvantificere og afveje gevinster og gener ved transport: Cost-benefit-analyser opgør de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved en given politik. Alle effekter søges opgjort i monetære enheder for derved at opnå et enkelt tal for værdien. Til dette formål er der behov for forskning i værdisætning af effekter, der ikke omsættes på et marked, f.eks. støj, uheld og tid. Ligeledes er der et særligt behov for at udnytte den danske datamæssige styrkeposition til en forbedret viden om individernes adfærd og reaktioner på politiske indgreb eller ændringer i udefra kommende faktorer Cost-benefit-analysen og muliti-kriterie-analysen kan supplere hinanden som dele af et politisk beslutningsgrundlag. Med en multi-kriterie analyse søger man ikke at opgøre effekterne i samme enhed, men man opregner effekterne i forskellige enheder. Disse effekter tildeles herefter vægte med udgangspunkt i en vurdering af deres vigtighed, hvorved denne metode ligesom cost-benefit analysen får reduceret antallet af parametre, som beslutningstagerne skal forholde sig til. Forskning på området kan med fordel i de kommende år koncentrere sig om case-tilpassede beslutningsmodeller (Customised Decision Models, CDM). Der kan også arbejdes med indikatormodeller, der sigter mod at opgøre de vigtigste effekter, men uden en sammenvejning. Dette kan også omfatte vurderinger af, hvorledes et tiltag bidrager til transportsektorens bæredygtighed. Endelig bør der forskes i betydningen af politiske beslutningsprocesser. Transportpolitiske tiltag bliver besluttet af forskellige organer og myndigheder, både på lokalt, nationalt og EU niveau. Det formelle grundlag udgøres af tekniske og samfundsøkonomiske analyser, men beslutninger påvirkes også af den offentlige debat, hvor geografiske, politiske, socioøkonomiske og erhvervsmæssige synspunkter og interesser mødes. 16

19 Intelligente transportsystemer Intelligente transportsystemer (ITS) omfatter systemer, der udnytter IT og anden ny teknologi til at overvåge og styre både godstrafik og persontrafik. Systemerne kan også anvendes til at informere trafikanter og brugere, ligesom de kan anvendes til at opsamle data og dermed øge vores viden om trafikken. ITS kan medvirke til at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden i transportsystemerne, reducere miljøbelastningerne samt give værdifuld information til brugerne og myndighederne før, under og efter rejsen. ITS er et af de vigtigste værktøjer til at sikre en effektiv trafikafvikling. Danmark er allerede via EU med til at investere i kommende satellitbaserede systemer, der i meget høj grad forventes brugt til at sikre en god trafikafvikling. Forskningsmæssige styrkepositioner i Danmark og internationalt Internationalt har de bilproducerende lande traditionelt været forskningsmæssigt i front på ITS-området. I de senere år har en række ikke-bilproducerende lande også markeret sig f.eks. Holland og i meget lille skala Danmark. Baggrunden herfor er, at ITS er gået fra primært at være en integreret del af bilen til i højere grad at være eftermonteret udstyr med navigationsanlæg som det bedste eksempel. Hertil kommer, at brug af ITS til information om og regulering af trafikken får større og større betydning i takt med, at trængslen vokser. I denne del er offentlige myndigheder typisk drivkraften. I Danmark arbejdes primært med forskningsprojekter baseret på GNSS-teknologien (Global Navigation Satellite Systems) - eksempelvis GPS, både omkring kørselsafgifter og omkring intelligent farttilpasning. Der forskes også i brug af GNSS-data fra kørende biler, realtids-tracking af biler, realtids-trafikinformation og trafikstatistik. Danmark har også en række stærke forskningsmiljøer omkring nogle af ITS-teknologiernes byggesten: Mobilkommunikation og GNSS. Derimod er der kun begrænset forskning i brug af ITS til optimering af signalanlæg samt mere overordnet trafikstyring. Ligeledes er der begrænset forskning i brug af ITS inden for kollektiv trafik og i banesektoren, om end de offentlige selskaber har en vis intern forskning og udvikling. Samfundsmæssige behov, potentiale og perspektiver Historien viser, at efterspørgslen efter mobilitet stiger hurtigere end samfundsøkonomien. Hvis denne efterspørgsel skal tilfredsstilles samtidig med, at mobilitetens miljøog trængselsomkostninger skal minimeres, er der behov for at kunne informere om trafikken og styre og regulere den effektivt, herunder udnytte kapaciteten på den eksisterende infrastruktur bedre. ITS-teknologien har en nøglerolle i løsningen af denne opgave. Et væsentligt perspektiv er, at ITS kan øge kapaciteten af både den specifikke infrastruktur og transportsystemet som helhed væsentligt billigere og mere miljøvenligt end nye eller udbyggede veje og baner, idet teknologien kan medvirke til at undgå eller udskyde store anlægsprojekter og deres negative effekt på omgivelserne. Samtidig rummer ITS formentlig et af de største potentialer for nedbringelse af dræbte og tilskadekomne i trafikken over de næste årtier. 17

20 I disse år er en ny infrastruktur på vej, idet mange køretøjer får GNSS-systemer. Den næste generation af GNSS-systemer vil ofte være online. Dermed opstår en ny kilde til data om trafikken. Der er et meget stort potentiale i at udnytte denne nye datakilde til en række formål, f.eks. bedre trafikinformation samt bedre regulering og styring af trafikken. Det kan skabe forudsigelige transporttider og bidrage til at sikre en optimal udnyttelse af vej-infrastrukturen. Der er behov for teknikker til analyse af GNSS og GNSS-relaterede data med det formål at skabe information, der efterfølgende kan anvendes til en lang række formål. Der er behov for at integrere ITS med andre serviceydelser generelt og udnytte mulighederne for mobil kommunikation, bl.a. via Internettet. Der er et stort potentiale på relativt kort sigt ved at integrere trafikrelaterede data med data fra andre registre gennem etablerede, fælles standarder, der sikrer interoperabilitet med den øvrige digitale infrastruktur i Danmark. Det er også oplagt at bruge den nye infrastruktur til at tilbyde bedre serviceydelser til bilister f.eks. til reservation og betaling af parkering. Der bør også forskes i nye modeller for vejafgifter og for dynamisk hastighedsstyring, herunder de tekniske udfordringer med implementeringen. Ud over forskning i GNSS-baseret ITS er der potentialer for forskning i optimering af transportsystemer f.eks. signalanlæg og styring af togtrafik, der er baseret informationer fra ITS. Endelig rejser den stigende udbredelse af ITS en række spørgsmål i relation til samspillet mellem menneske og maskine, som der bør forskes yderligere i, bl.a. hvordan trafikanten betjener og udnytter de nye systemer. Problemstillingen er generel for en række områder, men den gælder specielt i forhold til trafiksikkerheden, da menneskelige fejl fortsat er en medvirkende faktor ved langt de fleste ulykker. Der er således mange fælles berøringsflader med bl.a. trafiksikkerhed. 18

21 Trafiksikkerhed Forskning i trafiksikkerhed vedrører det komplekse samspil mellem trafikanten, omgivelserne og køretøjet med henblik på at begrænse risici og ulykker. Området er multidisciplinært og kræver viden inden for trafikantadfærd, infrastruktur og trafikteknik, køretøjernes sikkerhed og teknologi, sundhed, økonomi mv. Der anvendes en bred vifte af kvantitative og kvalitative metoder. Den menneskelige faktor spiller en rolle i ni ud af ti trafikulykker. I de senere år er der derfor i stigende grad kommet fokus på trafikanters/trafikantgruppers adfærd og øvrige karakteristika. Det gælder også anvendelse af moderne teknologi og udvikling af nye metoder i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, som bl.a. sker gennem vejbestyrelserne. Trafiksikkerhed har stor offentlig og politisk bevågenhed. Forskningsmæssige styrkepositioner i Danmark og internationalt Centrale forskningsområder er trafikantadfærd og trafikpsykologi, uheldsanalyse/- modeller, påvirkede trafikanter (alkohol/narkotika/medicin), teknologianvendelse, mobilitet for ældre trafikanter, risikofaktorer hos unge trafikanter samt trafiksikkerhedsforskning med fokus på det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde og den sikkerhedsmæssige effekt af vejtekniske foranstaltninger. Den danske trafiksikkerhedsforskning er relativt beskeden i forhold til de nabolande, som vi normalt sammenligner os med. Imidlertid er den samlede danske forskningsindsats stærkt forankret i bl.a. EU`s forskningsprogrammer. Samfundsmæssige behov, potentiale og perspektiver Trafikulykker medfører store samfundsøkonomiske omkostninger som følge af person- og materielskader. Selvom antallet af trafikdræbte i Danmark har været faldende i de seneste årtier, så udgør antallet af trafikdræbte ca årligt samtidig med, at der fortsat er over 5000 trafikuheld med personskade. Nationalt og i EU er der vedtaget trafikpolitiske målsætninger med henblik på at opnå en markant yderligere reduktion i dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er målsætninger, som forudsætter effektive nye tiltag, hvis de skal nås. Som led i disse bestræbelser skal forskellige trafiksikkerhedsmæssige udviklinger kunne belyses i sammenhæng. Det kræver bedre modeller og prognoseværktøjer, som bl.a. kan bruges til udpegning af de mest effektive strategier og indsatser. Der er behov for modeller, der på makroplan kan forklare og forudsige den generelle udvikling af ulykker (f.eks. ved hjælp af økonometriske metoder). Der er desuden behov for udvikling af uheldsmodeller, der under forskellige forudsætninger kan beskrive sammenhængen mellem ulykker og infrastruktur/vejteknik, køretøjer samt trafikantadfærd. Samtidig må den grundlæggende viden om ulykkernes opståen og sammenhæng med trafikantadfærd, vejudformning og køretøjet til stadighed udbygges, og der må udvikles nye metoder. Moderne teknologi rummer en række muligheder for at forbedre trafiksikkerheden på en omkostningseffektiv måde, f.eks. via aktivt og passivt sikkerhedsudstyr i køretøjet, samt ved kommunikation, overvågning og kontrol. En mere udbredt og effektiv anvendelse af intelligent teknologi rummer et stort samfundsøkonomisk potentiale. 19

22 Selvom den teknologiske udvikling på en lang række områder kan forbedre trafiksikkerheden, er den menneskelige dimension fortsat den væsentligste faktor ved de fleste ulykker. Viden om trafikanters adfærd er således af afgørende betydning for trafiksikkerheden, herunder forhold som den mentale kapacitet i forbindelse med opmærksomhed/distraktion/informationsbearbejdning under kørsel og ved brug af køretøjets udstyr. En god forståelse heraf er nødvendig for at kunne vælge effektive forebyggelsesstrategier. Større forståelse af højrisikogruppers (herunder unges) adfærd, holdninger og sociale karakteristika er ligeledes nødvendig for at kunne udvikle effektive forebyggelsesstrategier. Det er endvidere væsentligt at afdække den voksende ældregruppes trafikale adfærd og transportbehov både i et trafiksikkerhedsmæssigt og i et velfærdsøkonomisk perspektiv. Endelig kan forskning i den vejtekniske udformning bidrage til at skabe bedre forudsætninger for at reducere antallet af trafikulykker. Det drejer sig ikke mindst om samspillet mellem cyklister og bilister, hvor Danmark kun i begrænset omfang kan erhverve forskningsbaseret viden fra andre lande. 20

23 Godstransport og logistik En grundlæggende problemstilling inden for forskning i logistik og godstransport er, at transportsystemet benyttes af forskellige interessenter, der ikke nødvendigvis optimerer efter de samme kriterier. Hvad, der er optimalt i forhold til virksomhedernes produktion og afsætning, er ikke altid optimalt i forhold til transportudbyderne. Hvad, der er optimalt for transportudbyderne, er ikke nødvendigvis optimalt i forhold til samfundets interesser. En stiliseret illustration af sammenhængene mellem varestrømme, transportudbydere og transportinfrastruktur er vist i nedenstående figur 3. Varestrømme Efterspørgsel (varestrøm) Udbud (lastenhed) Godstransportmarked Transportudbydere Efterspørgsel (køretøjs strømme) Persontrafik Trafikmarked Udbud (kapacitet) Transportinfrastruktur (Frit efter Wandel & Ruijgrok 1993) Strømmene af varer fra produktionen skaber et godstransportmarked, som dækkes af godstransportudbydere. Varer skal i denne forbindelse forstås bredt. Begrebet omfatter ikke kun færdigvarer, men alle former for varer, der transporteres f.eks. råstoffer, dyr, affald osv. Udbyderne af transport skaber samtidig et trafikmarked, idet de efterspørger kapacitet i form af transportinfrastruktur. Med længere og mere komplekse forsyningskæder øges kompleksiteten i transportkæderne i kraft af flere skift mellem transportformer og involvering af et større antal aktører. Fokus i transportforskningen er derfor i disse år især rettet mod udfordringerne omkring koordinering og optimering af forsynings- og transportkæder samt hvilke aktører, der øver indflydelse på transportmiddelvalg og rutevalg. Inden for forskning i 3 Wandel & Ruijgrok, 1993: Innovation and structural changes in logistics: a. theoretical framework. 21

24 godstransport er comodalitet, dvs. effektivisering af de enkelte transportformer og ikke mindst samspillet mellem transportformerne (intermodalitet), et af de vigtigste områder, der kan bidrage til en mere rationel anvendelse af den kapacitet, der er til rådighed i transportinfrastrukturen. Intermodalitet indebærer, at flere transportformer tages i anvendelse i løsningen af en konkret godstransportopgave, hvor uniterede enheder (som f.eks. containere eller sættevogne) transporteres dør-til-dør ofte over længere afstande. De typisk anvendte intermodale transporter er kombinationerne vej-skib-vej og vej-jernbane-vej. Transportinfrastruktur udbydes i dag næsten udelukkende af den offentlige sektor, og forskningen er derfor domineret af det offentliges forskningsbehov, der i høj grad retter sig mod at fremskaffe et godt videngrundlag for politiske beslutninger og reguleringer. Forskning rettet mod den private transportsektors behov for viden er tilsvarende begrænset. Forskningsmæssige styrkepositioner De danske forskningsmiljøer har styrkepositioner inden for modellering af transportstrømme og voluminer, strategisk udvikling af virksomheders interne og eksterne logistik, konsekvens- og behovsstudier i forhold til miljø samt erhvervs- og regionaludvikling. Samfundsmæssige behov, potentiale og perspektiver Godstransport er de seneste årtier vokset betydeligt, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte i den nærmeste fremtid. Godstransporterhvervet er et meget vigtigt erhverv for Danmark. Danmark har en række styrkepositioner på godstransportområdet (især søfart, spedition og lastbilerhvervet), der skal udvikles, hvis positionen som et af de bedste lande til distribution og logistik skal fastholdes. I takt med, at både godsmængder og trængsel stiger, øges det samfundsmæssige behov, for at udnytte kapaciteten i infrastrukturen bedst muligt. Væksten er en naturlig konsekvens af den tiltagende globalisering af varestrømmene. Virksomheders samt regionale og nationale økonomiers behov for tilgængelighed til råvarer, leverandører og markeder over stadig større geografiske afstande øges. Udover fysisk afstand har principperne for organisering af vare- og transportstrømme udviklet sig i retning af reducerede lagre og stadig strammere tidsrammer for levering af varer i såvel produktions- som detailsektoren. Disse krav til hurtighed og præcision sætter yderligere pres på den generelt voksende volumen af gods på specielt det europæiske vejnet. Behovet er derfor vokset for at udvikle alternative måder at organisere godstransport på, som både forener tilgængelighed og mobilitet med målsætninger om en stadig mere effektiv udnyttelse af samfunds- og miljømæssige ressourcer. Set i et forskningsstrategisk perspektiv er det værd at lægge mærke til, at forskningen hidtil har taget udgangspunkt i henholdsvis styring af varestrømme (logistik) og transportinfrastruktur, men at disse to tilgange meget sjældent kombineres, f.eks. i undersøgelser af hvorledes det offentliges investeringer i infrastruktur påvirker varestrømmene (og omvendt). 22

25 Et andet interessant forhold er den centrale placering, transportudbyderne har som aktører på både godstransport- og trafik- markederne. Set i lyset af, at danske transportudbydere allerede i dag står stærkt og er særdeles konkurrencedygtige på de internationale markeder, er der et strategisk perspektiv i at styrke forskningen med udgangspunkt i transportudbydernes behov. Det vil sikre den fortsatte konkurrenceevne. Det kan f.eks. ske ved øget forskning i logistik samt godstransportkoncepter og -systemer, herunder i bedre intermodale løsninger, eller hvorledes man kan fremme innovationstænkningen på transport og logistikområdet. 23

26 24

27 Internationale perspektiver for dansk transportforskning Globaliseringen betyder, at transportkæderne i stigende grad bliver grænseoverskridende. Transportforskningen har en central rolle i forhold til at fremme effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed i et voksende globalt transportmarked. Samarbejde med stærke europæiske og internationale forskningsmiljøer styrker de danske forskningsmiljøer betydeligt gennem adgang til netværk, ny viden og andres erfaringer. Internationalt samarbejde giver også et økonomisk løft til de danske forskningsmiljøer. Midlerne fra EU s rammeprogrammer kan eksempelvis betyde en væsentlig gearing af de nationale forskningsmidler. Et dansk transportforskningsprogram vil ved at styrke danske forskningsmiljøer på transportområdet medvirke til at løfte dansk transportforsknings internationale position. Faglig styrke og excellence er fundamentet for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Et dansk program vil således også have en positivt afsmittende effekt på dansk deltagelse i internationale forskningssamarbejder og højne sandsynligheden for at hjemtage EU-midler. EU's forskningsprogrammer er en hjørnesten i internationalt forskningssamarbejde, og EU prioriterer transportforskningen højt. I EU s rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er der i perioden afsat 4,2 mia. til transportforskning ud af et samlet beløb på 32,4 mia.. EU's transportforskningsprogram er meget bredt, idet det afspejler, at europæisk industri har store interesser inden for alle transportformerne. EU's program omfatter således forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter i tilknytning til fremstillingen af både fly, biler, skibe og jernbanemateriel foruden sikkerhedssystemer, infrastruktur mv. Danmarks andel af EU's transportforskningsprogram for overfladetransport (luftfartsdelen er ikke medregnet) var i perioden (FP6) på 1,95 %. Den forholdsvis lave andel nuanceres af, at den danske deltagelse på transportforskningsområdet er højere på de områder, som dækkes af forskningsmiljøerne nævnt i denne rapports bilag. Endvidere er den danske deltagelse relativt større, end det umiddelbart kan forventes på baggrund af den begrænsede volumen af dansk teknologiudvikling på transportområdet. Danmark deltager i EU`s ERA-NET, der sigter på at styrke forskningssamarbejdet på tværs af landegrænser. ERA-NET skaber rammerne for opslag af fælles forskningsprogrammer på områder af tværnational interesse. Danmark medvirker i sådanne samarbejder både på et generelt niveau og i samarbejder knyttet til de enkelte transportformer, eksempelvis søtransport. Forudsætningen for at kunne deltage i de fælles forskningsopslag er typisk, at det besluttes at bidrage med finansiering. Der er også dansk deltagelse i de internationale transportforskningsnetværk, eksempelvis European Conference of Transport Research Institutes (ECTRI), FEHRL, FERSI, OECD 4, og grænseoverskridende samarbejder direkte mellem universiteter og forskningsinstitutioner om udveksling af ph.d.-studerende og gæsteprofessorater. 4 Se:

28 26

29 Bilag - Oversigt over transportforskningsmiljøer og uddannelse på transportområdet Det samlede antal forskere inden for offentlig transportforskning skønnes at være omkring 75 fuldtidsforskere. Tallene er behæftet med stor usikkerhed og skal alene anvendes som en overordnet størrelsesangivelse. Forskningsaktiviteterne på Teknologisk Institut (TI) indgår ikke i skønnet. Aktiviteterne på TI er i høj grad forskning i køretøjsteknologi. Endvidere indgår transportforskning i private virksomheder, især rådgivende ingeniørvirksomheder, heller ikke. Transportforskning tager traditionelt udgangspunkt i ingeniørvidenskaberne, herunder planlægning og anvendt matematik samt samfundsvidenskab (primært økonomi). Sociologi og psykologi er ikke særligt udbredte discipliner inden for transportforskning. Der er dog sket ændringer siden Trafikministeriets seneste statusrapport fra Forskning i samfundsvidenskab er øget. I 1997 var 60 % af transportforskningen baseret på en ingeniørtilgang, og kun 10 % var i økonomi. Dette billede er ændret, fordi mange anlægsaktiviteter og specielt forskning i miljøbestemte sager er reduceret, mens aktiviteter i økonomiske discipliner og andre samfundsvidenskabelige discipliner er vokset. Transportforskningsmiljøerne kan groft opdeles på to større miljøer, der er placeret på Danmarks Tekniske Universitet, og en række mindre miljøer. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Primære forskningsområder på Center for Trafik og Transport (CTT) er: Intelligente transportsystemer Transportoptimering Design af transportnetværk Maritim logistik Logistik og transport Trafik- og transportmodeller Geografiske informationssystemer Beslutningsmodeller og vurderingsmetoder Kollektiv trafik - Jernbaner Trafikinformatik Trafikteknik Trafikplanlægning Trafiksimulationsmodeller Danmarks TransportForskning (DTF) er fra 1. januar 2007 et institut på DTU, som er organiseret med en direktør, en stabsfunktion, to forskningsområder (transportøkonomi/modellering og transportsikkerhed/risiko) samt et modelcenter. Primære forskningsområder på Danmarks TransportForskning (DTF) er: 27

30 Transportøkonomi og -politik Trafikpsykologi og trafiksikkerhed Modellering af passager- og godstransport samt trafikantadfærd Bæredygtig transport Markeder og regulering Værdisætning af rejsetid Cost-benefit analyse Ulykkesanalyse og forebyggelse Unge bilisters risikofaktorer Sikker mobilitet for ældre Alkohol i trafikken Jernbanesikkerhed Derudover er der andre institutter på DTU, som laver transportrelateret forskning: Institut for Matematisk Modellering, Sektionen for skibe, kyst og konstruktioner, Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion og Center for Biobrændsel. Information vedr. transportforskning på DTU (CTT og DTF) kan findes på og mere information om DTF kan findes på Aalborg Universitet (AAU) Primære forskningsområder på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning er: Trafikplanlægning, infrastrukturplanlægning Trafikledelse, herunder intelligente transport systemer (ITS) Trafiksikkerhed Trafikkens miljøkonsekvenser Byplanlægning og bypolitik Bystruktur og lokalisering Regional planlægning og udvikling Transport og mobilitet Godstransport og logistik Mere information om Institut for Samfundsudvikling og Planlægning fås på Roskilde Universitetscenter (RUC) Forskningen på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring er koncentreret om: Transportens miljømæssige konsekvenser Beslutningsprocesser inden for transport Transport og samfund Transport og mobilitet Transportlogistik Transportpolitik og planlægning Mere information om forskningen på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring kan findes på 28