Animationsværksted: Integration af kreative og boglige fag i undervisning
|
|
- August Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Animationsværksted: Integration af kreative og boglige fag i undervisning Forskningsrapport fra et projektforløb i 2.kl., marts-maj 2010, Nørup Skole, Vejle Tatiana Chemi Forsker 1 Universe Research Lab Alsion 2 DK Sønderborg Telefon universeresearchlab.dk
2 2010 Vejle Kommune og Universe Research Lab/Universe Fonden & 2010 Tatiana Chemi, PhD Fotos Tatiana Chemi 2010 Illustrationer Camilla Bjerre Nærværende rapport er udarbejdet af forsker Tatiana Chemi, PhD. i samarbejde med Universe Research Lab/Universe Fonden. Tak til: Forfatteren ønsker at takke Nørup Skole i Vejle for et skønt samarbejde og en varm modtagelse. En særlig anerkendelse skal gå til lærerne i projektet, Nørup Skoles ledelse og The Animation Workshop i Viborg. Sidst, men ikke mindst, tak til alle elever, som lod sig observere, fotografere og interviewe. En særlig anerkendelse går til mine kolleger fra Universe Research Lab / Universe Fonden, som har bidraget med konstruktiv kritik og vejledning til denne rapport, og til Danmarks Pædagogiske Universitetsskole / Aarhus Universitet, samarbejdspartner i Postdoc projektet. 2
3 Indhold Resumé Introduktion Baggrund og formål Metode Teori Beskrivelse af Animationsværksted Findings: børneperspektiv Positive emotioner Det sociale Det kunstneriske og kunst-medierede Det didaktisk-pædagogiske Det udtryksbaserede Læring Boglige emner Tekniske og kunstneriske redskaber Mindset Findings: voksenperspektiv Udbytte Læring Teknisk-kunstnerisk forståelse Faglighed Dropouts Samarbejde Kognitiv intensitet Positive emotioner Lyst til at være med Flow Det særlige ved animation Kunst som omvej Selv-udtryk Æstetiske kriterier Lærernes rolle Hjælp Observation Dilemma
4 8. Diskussion Dilemmaer En hjælpende hånd Flow Leg, læring og kunstskabelse Positive emotioner Kognitiv intensitet Mesterlære og Artfulness Feedback session Kreativitet Tegn på positive behov Ønsker Anbefalinger Afslutning Litteraturliste
5 Resumé Denne rapport bygger på nye originale data fra et kvalitativt studie indenfor emnet æstetiske og kunstneriske læreprocesser, og er en del af et Postdoc studie i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole / Aarhus Universitet. 1 Den forskningsmæssige ramme er en større forsknings- og udviklingsindsats i kommunalt skole regi ved navn Mange Måder At Lære På (MMALP), 2 et projekt placeret i Vejle Kommune og udviklet i samarbejde med forskningsenheden Universe Research Lab under Universe Fonden. Formålet med MMALP er at undersøge og kortlægge en hel kommunes fokus på mangfoldige pædagogiske og didaktiske tilgange til læringspraksis. Med henblik på at undersøge vilkår, trivsel og faglighed har forskningsgruppen designet en forskningsplan, hvor kvantitative statistiske data og statistisk bearbejdning heraf om trivsel og læring fra hele kommunen krydses med kvalitative studier om nogle specifikke skoler. Nærværende rapport repræsenterer et af de specifikke bidrag via detaljerede kvalitative data. Hovedfokus i dette studie er at undersøge, hvordan de kunstneriske læreprocesser kan inspirere undervisningspraksis, og hvordan samarbejdet mellem praktikere i skolen og professionelle kunstnere fungerer. Nørup Skole er blevet samplet pga. dens interesse i kunst som håndværk og som refleksion. Resultaterne viser: en kulturkløft mellem den måde lærere og kunstnere tænker på, når de samarbejder i projekter, hvor de to fagligheder forsøges at integreres. lærernes behov for yderligere at eksperimentere med nye undervisningsformer, fx baseret på integrationen af kreative og boglige fag eller på en systematisk anvendelse af kunstneriske metoder i klasseværelset. lærernes skisma mellem kreativ tilgang og test-orienteret undervisning. et stort kognitivt udbytte, både på det emotionelle og det intellektuelle plan i form af positive emotioner (sjov, engagement, interesse, nysgerrighed) og af kognitiv intensitet (komplekst, udfordrende tankestof som skal reflekteres over og som kræver sans for detaljer og kvalitetsbevidsthed). elevernes begejstring er en forudsætning for en optimal (boglig) læring. en nedprioriteret opmærksomhed på kreativitet som refleksion og ikke blot skabelse eller håndværk. Den anvendte metode er etnografisk og baseres på en triangulering af feltobservationer (outer-view), samtaler med relevante deltagere (inter-view) og elevernes kvalitative evaluering (inner-view). Den teoretiske forståelsesramme er primært inspireret af kognitive teorier med særlig fokus på de æstetiske og kunstneriske processer, såsom Dewey 3. Desuden anvendes positiv psykologi med henblik på at opnå en forståelse af elevernes positive emotioner og flowtilstande. 1 Se 2 Se 3 John Dewey ( ) var en amerikansk filosof og læringsteoretiker som i høj grad har bidraget til forståelsen af læring som oplevelses- og erfaringsbaseret (experience), og som har undersøgt på hvilken måde kunst og kunstnere kan inspirere læring (Dewey, 1963 og 2005). 5
6 Rapporten afsluttes med en perspektivering for fremtiden set i lyset af de opståede positive behov for videreudvikling og i tråd med forskernes anbefalinger. Billede 1. Arbejdsstationer og udstyr 6
7 1. Introduktion Denne rapport er en del af et bredere kvalitativt projekt, som går ud på at dokumentere og formidle nogle æstetiske og kunstneriske tilgange til læring inden for Vejle Kommunes skoleområde, og er et Postdoc studie i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole / Aarhus Universitet. 4 Rapporten er casebaseret og struktureret således: Det første afsnit introducerer rapportens baggrund og formålet med det projekt, som dokumenteres. Dette afsnit placerer også dette studie inden for den større ramme af forsknings- og udviklingsprojektet Mange Måder At Lære På. Efterfølgende beskrives den kvalitative metode og de anvendte videnskabsteoretiske overvejelser nøje, men dog i enkel form. Det altovervejende formål er at levere mest mulig forskningsmæssig gennemsigtighed i dataindsamlingen og i de metodiske procedurer med henblik på at sikre forskningskvaliteten og troværdigheden. Disse to afsnit formidles i en forskningsmæssig funderet men let tilgængelig form. Men alligevel vil jeg opfordre alle, som ikke har interesse i detaljerne om metoder og teorier, til at springe disse afsnit over og genoptage læsningen fra afsnittet "Beskrivelse af Animationsværksted", hvor rammerne for det beskrevne projekt formidles. Studiets resultater læses i to tematiske afsnit, som fokuserer henholdsvis på børneperspektivet og på voksenperspektivet. Det første skildrer elevernes mangfoldige udbytte i projektet Animationsværksted i form af positive emotioner og læring. Elevernes udtalelser om deres positive oplevelser afdækker deres forhold til det sociale, det kunstneriske, det didaktisk-pædagogiske og det udtryksbaserede udbytte. Her kan man observere, hvordan eleverne rapporterer om en tilegnet læring på forskellige områder: de boglige fag, de teknisk-kunstneriske redskaber inden for animationen samt et forandret mindset. Afsnittet om voksenperspektivet formidler faktisk to forskellige perspektiver: lærernes og kunstnerens. Her beskrives de forskellige findings ud fra interviews med lærerne og den kunstner, som var ansvarlig for Animationsværksted. Deres meninger om fx læring, faglighed, samarbejde, positive emotioner og observationer, men også deres dilemmaer, tvivl og uoverensstemmelser beskrives ved hjælp af informanternes udtalelser og citater. Derefter diskuteres disse findings i efterfølgende afsnit. Her kan læseren finde en perspektivering af resultaterne understøttet af de udvalgte teorier eller teoretiske vinkler. Afslutningsvis peges også på de områder, som foranlediger positive behov, kritikker og ønsker både fra deltagerne i projektet og fra forskerens side. Dette sidste punkt uddybes i afsnittet om anbefalinger, hvor nogle konkrete handlinger eller udviklingstiltag anbefales i punktform. Rapporten afsluttes med en fremtidsorienteret perspektivering, som tager hensyn til, hvad skolen og lærerne har (eller har ikke) sat i gang. Litteraturlisten opfattes som en guide til rapportens citater, men også som et konkret redskab læseren kan benytte. I tilfælde af specifikke interesser eller behov for videre 4 Se 7
8 undersøgelse af de æstetiske/kunstneriske læreprocesser kan læseren søge i litteraturlisten herunder. Målgruppen for dette studie og denne rapport er først og fremmest praktikerne: de lærere og pædagoger, som gerne vil vide mere om anvendelse af kunst i undervisning og vil undersøge koblingen mellem det emotionelle og det intellektuelle udbytte heraf. Ligeledes henvender rapporten sig til de kunstnere, som har interesse i at samarbejde med skolerne, og som gerne vil have en større forståelse for udfordringerne bag mødet med skolen. Sidst, men ikke mindst, taler rapporten til teoretikerne på baggrund af dens nye originale data og fortolkninger heraf, som kan øge en teoretisk forståelse for skolepraksisser. Men henblik på også at opnå en praktisk forståelse og implementering af teorier er rapportens ambition desuden at vække politikernes interesse i håbet om at indfri gode læringspotentialer, som rapportens resultater kan inspirere til. 8
9 2. Baggrund og formål Animationsværksted er et forsøgsprojekt, som falder indenfor en større forskningsindsats sat i gang af Vejle Kommune: projekt Mange måder at lære på (MMALP). Ambitionen med animationsprojektet på Nørup Skole er at undersøge bestemte måder at lære på, nemlig de kunstbaserede og kreative processer. MMALP, som gennemføres i samarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab startede i 2008 og løber i to år, og er baseret på en antagelse om, at der er mange forskellige undervisningspraksisser og mange forskellige måder at opnå læring på. MMALPs forskningsambition har været at undersøge disse forskellige praksisser, former og måder. Mange måder at lære på i Vejle Kommune Projektet Mange måder at lære på startede i 2008 og er planlagt til at køre frem til medio Projektet omfatter alle skoler i Vejle Kommune, i alt 35 skoler med 1600 lærere og elever Mange måder at lære på er iværksat af Vejle Kommune af flere grunde: Dels ønskede kommunen at give hele skolevæsenet en mulighed for udvikling, som lå udover det sædvanlige, dels ønskede man at styrke oplevelsen af at være blevet ét skolevæsen efter kommunesammenlægningen, og endelig ønskede man, at alle kommunens skoler skulle have mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den videnskab, der blev anvendt i Tv-programmerne Plan B og siden SKOLEN, der foregik på en af Vejles folkeskoler, Gauerslund Skole. Læs mere på: Projektet MMALP indeholder dels udviklingsprojekter, som har til formål at styrke skolernes arbejdsvilkår, trivsel og faglighed, og dels pædagogiske forskningsprojekter rettet mod at bidrage med ny viden om læring, kreativitet, undervisning og innovation. Projektet tager udgangspunkt i et politisk ønske om at skabe rammer for en mere differentieret pædagogik, som i højere grad kan imødekomme elevers forskelligheder, og i dette øjemed tages den nyeste viden om læring og pædagogik i brug. Projektet er inddelt i tre faser: 1. I første fase gennemførte alle elever, lærere, pædagoger og ledere webbaserede surveys. På baggrund af resultaterne fra disse er der afholdt fortolkningsmøder på de enkelte skoler, hvor medarbejderne på baggrund af resultaterne fra undersøgelsen har kortlagt styrker og behov vedr. arbejdsvilkår og trivsel og herefter har udarbejdet strategiske anbefalinger vedr. videre udvikling af egen skole. 2. I anden fase skal en bred vifte af tiltag på grundlag af skolernes anbefalinger gennemføres. 9
10 3. I tredje fase skal det, man har opnået på skolerne, ved projektets slutning, beskrives, evalueres og bearbejdes. Undervejs vil kommunens forvaltning samt eksterne forskere og konsulenter samarbejde med skolerne for at realisere skolernes ønsker. 5 Det første behov eller erkendelse af et behov fra Nørup Skolens side opstod ved slutningen af den første fase for MMALP dvs. ved det fortolkningsmøde, som satte skolens fortolkning af resultaterne fra MMALP-surveyen på dagsordenen. Da Nørups lærere, pædagoger og skoleledelse blev bedt om at udtrykke deres mening om resultaterne og deres ønsker for fremtiden, blev en del af opmærksomheden rettet hen imod emnet kreativitet. Medarbejderne på skolen udtrykte dengang et klart ønske om at stimulere elevernes evne til nytænkning i fremtiden samtidig med intentionen om at sætte nye inspirerende mål for eleverne. Dette førte til en tættere dialog med forskningsenheden bag MMALP, Universe Research Lab, og til konkrete aftaler og initiativer. Om Universe Research Lab I Universe Research Lab arbejder man fokuseret på at kombinere teori og praksis ved at lade forskere og praktikere arbejde sammen om forskning og praksisudvikling. Forskningsmæssigt beskæftiger man sig bl.a. med komplementære sammenhænge mellem læring og livsglæde, mellem kreativitet og livsglæde, mellem kreativitet og social ansvarlighed, mellem individualitet og fællesskab og mellem leg og læring. Læs mere på: Skolen kastede sig ud i at italesætte den positive og fremadrettede dialog fra fortolkningsmødet, hvilket helt konkret førte til en projektbeskrivelse, som officielt formidlede skolens udviklingsstrategi. Blandt de forskellige punkter havde den æstetiske, kunstneriske, kulturelle dimension en strategisk prioritet, som tydeligt kan udledes af nedenstående uddrag fra Nørup Skoles projektbeskrivelse. 5 Knoop, 2009a. Faktabokse er også uddrag fra ibid. 10
11 Mål: 1) skabe stærkere vidensgrundlag, så pædagogiske holdninger og pædagogisk viden kombineres med øget arbejdsglæde til følge 2) skabe stærkere synergi mellem forskning og praktisk skoleudvikling 3) Bidrage til egen kompetenceudvikling hvad angår evalueringsmetoder og kultur På Nørup Skole betyder det, at vi undersøger: - Hvordan skaber vi kreativitet og æstetisk dimension i de traditionelle fag? - Vil det læringsmæssigt tiltale en bredere elevgruppe? - Lærer eleverne mere ved at bruge deres kreative/æstetiske/musiske/ praktiske/innovative kompetencer i flere almene fag? - Hvordan kan det gøres? - Hvordan kan eleverne vise det? - Kan vi i højere grad inddrage de lokale kompetencer (forældre m.m.) og give ny dynamik til alle? - Hvordan evalueres det? - Hvordan kan vi kreativt indrette storrum og klasselokaler herefter? - Gør det nogen forskel? [ ] Fra Nørup Skolens MMALP projektbeskrivelse Som en del af processen blev hele skolen inviteret til et todages kursus om Artfulness, afholdt af forskerne fra forskningsenheden, Universe Research Lab (URL), med henblik på at skabe en fælles forståelse for de kunstneriske læreprocesser og for udfordringerne omkring kreativ undervisning. I august 2009 startede alle praktikere på skolen skoleåret med en fælles kreativ øvelse baseret på principperne bag ved de mange intelligenser, Visible Thinking og Artful Thinking. 6 I løbet af skoleåret fik to lærere kontakt til The Animation Workshop i Viborg, et privat initiativ støttet af EU, som har som mål at formidle animationskunst til skolebørn. 7 Konsulenterne fra værkstedet og lærerne blev enige om et projektugeforløb, hvor både lærere og elever skulle lære animationsteknikker med henblik på at anvende dem henholdsvis i undervisning og i læring. Det første forsøg foregik i uge 10 i marts Desværre er der ingen forskerdækning af seancen, dog en god filmdokumentation, samlet og gennemarbejdet af The Animation Workshop selv. 6 Se henholdsvis Gardner, 1994; Tishman & Palmer, Desuden kan man læse nærmere om disse begreber og didaktiske redskaber på: og 7 Mere om The Animation Workshop: 11
12 Succesen i marts måned gjorde det muligt at gentage projektugen i maj 2010 med den samme 2. klasse, med de samme to lærere og med de samme konsulenter. Denne gang blev ambitionen endnu mere tydeligt målrettet en eksperimentel integration af de kunstneriske redskaber fra animationen og læringsindholdet fra de boglige fag, dansk og matematik. Dette skyldes det overraskende faglige udbytte af projektugen i marts, hvor eleverne ganske problemfrit havde lært nogle vanskelige grammatiske regler. Som dokumenteret i filminterviewet med lærerne havde eleverne forstået og anvendt forskellen mellem navneord, tillægsord og udsagnsord. Lærernes begejstring gav dem mod på at gentage projektugen i maj og til at turde eksperimentere endnu mere med den faglige integration. Ugen i maj lagde lærerne ud med en klar intention om at udfordre animationens kunstneriske og tekniske redskaber. Denne rapport er en fortælling om dette eksperiment og oplevelsen bag. Specifikt fokuserer dette studie på følgende forskningsspørgsmål: Findes der eksempler på kunstbaserede uddannelsesprogrammer i de danske skoler? Hvad er deres vigtigste kendetegn? Hvad er styrker og behov på dette område? 8 8 Se 12
13 3. Metode Denne rapport anvender en kvalitativ tilgang dvs. at de indsamlede data består af mundtlige og skriftlige udtalelser samt observationsnoter (Launsø & Rieper, 2005). Rapporten er baseret på flg. empiri: Etnografisk observation (uge 20, maj 2010) Gruppeinterview med de to lærere i projektet ( ) Interview med konsulent og kunstner fra the Animation Workshop ( ) Uformelle samtaler med andre lærere på skolen og andre observatører ved projektugen (uge 20, maj 2010) Uformelle samtaler med eleverne (uge 20, maj 2010) Kvalitativ elevevaluering (maj 2010) Videoanalyse af projektugen i marts 2010 Supplerende telefoninterview med en lærer involveret i projektet ( ) Supplerende telefoninterview med den ansvarlige kunstner involveret i projektet ( ) Supplerende telefoninterview med en lærer involveret i projektet ( ) Den etnografiske metode, som karakteriserer feltobservationen i dette projekt, defineres som the task of describing a particular culture gennem direkte observationer og interviews (Spradley & McCurdy, 1972). En etnografisk observation består af en direkte kontakt med den kultur man observerer, som ofte suppleres med indsamling af udtalelser fra nogle medlemmer af den bestemte kultur. Etnografiske interviews kendetegnes af en uformel stemning og har ofte karakter af dialog, observationer og afklaring af forskerens forståelse (Høgsbro, 2008, s. 6). Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at gruppere nogle informanter (dem der interviewes) i en fælles samtale. I dette tilfælde taler man om gruppeinterviews, som ikke bør forveksles med fokusgruppeinterviews. Gruppeinterviews falder ikke nødvendigvis indenfor kategorien fokusgruppeinterviews dvs. en type interview, som kendetegnes ved en meget struktureret og guidet fremgang, som ligner mere en faciliteret forandringsproces end et interview (Halkier, 2010). Gruppeinterviews er blot et interview med flere informanter. I denne rapport bidrager data fra selvrapportering (elevernes evaluering), observation og interviews til en valid triangulering ( Metodetriangulering betyder, at man som undersøger anvender mere end én metode eller mere end én type af data i studiet af et socialt fænomen. Det drejer sig om at vælge forskellige indsamlingsteknikker, der supplerer hinanden. For eksempel kan mange af de svagheder, som knytter sig til de kvantitative metoder, opvejes af de stærke sider ved kvalitative data. Det gælder i de fleste samfundsvidenskabelige 13
14 undersøgelser, at de vil være bedst tjent med at anvende begge typer af data, i Andersen, 2005, s. 164). Inter-view Inner-view (selv-rapportering) Outer-view (observation) Formålet med triangulering er at validere data gennem: Konfirmation af udsagn og observation Integration af forskellige perspektiver (lærernes, elevernes, forskernes) Bredere og mere nuanceret syn på fænomenet Reduktion af oplagt bias (dvs. individets fordomme eller foretrukne perspektiver) Validiteten i de kvalitative interviewdata er sikret af lærernes feedback: alle citater fra lærernes interviews er blevet dobbelttjekket og bekræftet af informanterne (krydsvalidering). BIAS En tendens hen imod en bestemt måde at tænke på eller holdning, som påvirker individets evne til at være objektiv, saglig og neutral. ETNOGRAFI En forskningsretning, som søger at beskrive menneskelige handlinger og fænomener via skriftlig dataindsamling. Disse beskrivelser baseres på feltarbejde og deltagerobservation og kan suppleres med interviews. KVALITATIV METODE Dataindsamling via interviews, cases og fortællinger. KVANTITATIV METODE Dataindsamling via survey med henblik på statistisk undersøgelse. 14
15 Mht. elevernes skriftlige evaluering af forløbet drejer det sig om et kvalitativt spørgeskema, som beskrives nedenfor. Eleverne bedes tage skriftlig stilling til de positive og negative sider af oplevelsen med animationen; de opfordres til at tage stilling til forbedringer for forløbet og bedes fokusere på det læringsmæssige udbytte, både i form af opnået læring og ønsket læring for fremtiden. I spørgeskemaet formuleres ovenstående som følger: Opgaven Skriv løs om animation: Hvad var godt? Hvad var dårligt? Hvad kan blive bedre? Hvad har du lært? Hvad vil du gerne lære? Bare beskriv og tegn løs på de næste sider, og du må gerne få dine forældre til at hjælpe. God arbejdslyst! Spørgeskemaet afleveres i papirform og kendetegnes ved The Animation Workshops logo, tegninger, stil og henvisning til hjemmeside. Informanterne kunne ikke være i tvivl om, hvem de skulle stile deres svar til: til de søde, hjælpsomme og sjove kunstnere fra The Animation Workshop. Dette kan indebære en positiv bias og en tendens til at besvare yderligere positivt. Næsten alle elever har kortfattet eller mere uddybende besvaret skemaet, nogle få med hjælp fra de voksne. Besvarelserne tog form af fx tegninger, korte besvarelser eller længere fortællinger fra ugen. Den eneste undtagelse består af to børn, som fik hjælp henholdsvis af lærerne og forældrene. Et barn blev interviewet af lærerne, som derefter udfyldte en skriftlig redegørelse i jeg-form jeg har lært at ; alt var godt det var en super fed uge og med en kort opsummering af deres oplevelse af barnets deltagelse, fx: vi har oplevet en glad dreng, som har været optaget af noget meget spændende. Et barns forældre har bidraget med en personlig evaluering fra deres perspektiv: som forældre har det været spændende at følge med på sidelinjen, og har vurderet de anvendte didaktiske midler både som faktiske innovative midler ( positiv tilgang til læring, spændende læringsform ) og i forhold til et konkret udbytte for deres barn ( glad dreng ). Disse forældre har åbenbart fortolket opgaven som forældreevaluering, og derfor henvender de sig direkte til lærerne med en anerkendende besked: ligeledes skal I som lærere have meget ros, og de har et klart ønske om at fortsætte samarbejdet med The Animation Workshop, endda med forældreinddragelse: kan I ikke få lavet en studietur til animationsskolen for forældre? 15
16 Resten af elevernes besvarelser varierer i længde og dybde: nogle har udnyttet alle de fire sider, som var til rådighed, mens andre har begrænset deres bidrag til en side. Også kvaliteten af disse besvarelser varierer fra en meget uddybet og nuanceret fortælling om oplevelsen, eller genfortælling af dét børnene har lært, til meget korte og overfladiske svar på de givne spørgsmål fx: Hvad var godt? alting Hvad var dårligt? ikke noget Hvad kan blive bedre? ikke noget Hvad har du lært? en masse Hvad vil du gerne lære? at lave film En sidste bemærkning vedr. forskningsmetoden angår forskerens rolle i forløbet. Selv om den valgte metodiske tilgang indebærer en diskret observation og så lidt interaktion med genstandsfeltet som muligt, kan jeg redegøre for en rapporteret positiv indflydelse på genstandsfeltet vedrørende forskerens tilstedeværelse. En elev rapporterer om hjælp fra forskeren, ved navns nævnelse sammen med de andre observatører, selv om forskeren bevidst havde holdt sig udenfor de kunstneriske og pædagogiske aktiviteter. Barnets oplevelse af forskerens tilstedeværelse som positiv assistance er bemærkelsesværdig. Forskerens tilstedeværelse i klassen og på læreværelset, som senere i teksten beskrives uddybende, er også en kilde til glæde hos lærerne: de involverede læreres gengivelse af dialogen med forskeren viser, at de oplever forskerens deltagelse som positiv og som udbytterig sparring. Billede 2. Elever laver storyboard 16
17 4.Teori Den videnskabsteoretiske baggrund for dette studie er stærkt inspireret af John Deweys pragmatisme og læringsteori (Dewey, 1963 og 2005; Jackson, 1998). Deweys progressive pædagogik er den primære forståelsesramme, som anvendes hertil. Eklektisk af natur spiller pragmatismen en vigtig rolle i et moderne syn på pædagogik, pædagogiske studier og kunst. Jeg finder dette paradigme særligt anvendeligt til dette studie pga. det udvalgte genstandsfelt (skole) og forskningsobjekt (kunst). En pragmatisk tilgang hænger, efter min mening, bedre sammen med et kontekst-bestemt felt, som skole, læring og kunst kan være, fordi den er i stand til at fange de kontekst-bestemte elementer. Selv om nogle forskningsemner inden for skoleområdet kan tematiseres som generaliserbare, fx et statistisk studie om, hvor mange børn, der pjækker i skolen, så er skolen som miljø naturligt kontekst-relateret. Man kan ikke adskille en bestemt læringssituation fra dens sociale, kulturelle og ideologiske kontekst. Derfor anvendes kvalitative studier ofte i skole regi. Deweys pragmatisme sikrer en videnskabsteoretisk erkendelse af skolens kontekstbestemthed. Experience doesn t happen in a vacuum (Dewey, 1963, s. 40), men den opstår, opleves og forstås i en given kontekst. Ifølge Dewey danner Experience baggrunden for læring, især for god kvalitet af læring. Børn tilegner sig ny viden gennem gode oplevelser og direkte erfaringer, deres dybe læring kan omsættes til oplevelser og erfaringer i den virkelige verden. De æstetiske og kunstneriske læreprocesser er oplevelser som er kontekst-bestemte, lige som alle de kognitive aktiviteter og i større grad end andre type læring. Elliot Eisner har smukt defineret experience of environment som: process that is shaped by culture, influenced by language, impacted by beliefs, affected by values, and moderated by the distinctive features of that part of ourselves we sometime describe as our individuality (Eisner 2002, s. 1). Sansesystemet og kognitionen er kulturelt bestemte i og med, at de ikke eksisterer i sig selv, men inden for en kulturel kontekst: "sensory system doesn t work alone in a vacuum, but in a cultural context (Eisner, 2002, s. 2). Deweys teorier integreres med Vygotskijs kulturhistoriske tilgang og med den kognitivistiske tradition (Strandberg, 2009), som er en del af Gardners teori om de mange intelligenser (Gardner, 1994). Erkendelsen af, at vi lærer forskelligt, og at alle børn har bestemte styrker og talenter er dele af forståelsesrammen for MMALP. I dette studie fokuserer jeg på de æstetiske, kropslige og kunstneriske måder at lære på, som jeg dog ikke opfatter som ekskluderende de logiske, matematiske og sproglige. Selv om denne rapport har de kunstneriske læreprocesser som hovedtema, så fremhæver de læringsteorier, jeg henviser til, en klar integrerende tilgang. Når dette er sagt, bør man dog stadig advokere for et specifikt syn på og forståelse for de kunstneriske processer og teorier. Min tilgang vil derfor på den ene side undersøge et fagligt kendskab til de kunstneriske processer i deres særegenhed og på den anden side iagttage grænsefladen mellem disse processer og andre typer læring og tænkning. Gardners kognitivisme har i de seneste år inspireret flere forskningsindsatser i den retning som her undersøges: de kunstneriske læreprocesser. Disse studier er beundringsværdige som gode eksempler på forskningsbaseret udvikling og udviklingsbaseret forskning: the 17
18 Visible Thinking og The Artful Thinking frameworks repræsenterer en konkret fortolkning af Gardner, Piaget og Goodmans teorier (Piaget, 1971; Goodman, 1976). 9 En anden metateoretisk ramme, som jeg anvender, er positiv psykologi, især dens fokus på positive emotioner, positivitet, flow i læring (Andersen, 2002 og 2006; Csikszentmihalyi, 2000; Fredrickson, 2009; Knoop, 2002). Den positiv psykologiske retning har i de seneste år bidraget med forskningsbaseret viden om positivitet, hvilket anvendes her. POSITIV PSYKOLOGI Er et verdensomspændende forsøg på i højere grad at prioritere, hvad der er godt ved mennesker, end hvad der er galt med dem en bestræbelse på at komme i bedre humør ved at fokusere mere direkte på det, man kommer i godt humør af, og bruge det som afsæt for mere effektivt at gøre noget ved det, man er ked af (Knoop & Lyhne, 2008, s. 9). Fredrickson & Branigan (2005, s. 315) definerer positive affects som tanker med følgende karakteristika: Usædvanlige Fleksible og rummelige Kreative Integrerende Åbne for information Effektive Dette betyder, at positive emotioner kan bane vejen for læring ved at afføde tanker, som er åbne for (ny) information, og som er åbne for kreativitet: tanker, som er usædvanlige, fleksible, rummelige og integrerende kan nemt skabe noget nyt med værdi. At være åben for nye informationer kan fx føre til en forhøjet lyst til at lære. I animationsværkstedet var eleverne fx så engagerede og interesserede, at de reagerede med stor begejstring på kunstnerens forslag om at lave animation med modellervoksfigurer i fremtiden. Forskerne fra positiv psykologi og hjerneforskere ved, at følelser og emotioner hænger sammen med kognition generelt og læringssituationer specifikt. Dét at opleve positive emotioner [ ] er den grundlæggende forudsætning for gode læreprocesser (Knoop, 2009). Man lærer bedst, hvis og når man føler sig godt tilpas, tryg, tilpas udfordret, glad og hvis man oplever mening i dét, man laver. Det rare liv (hedonistiske nydelser), det engagerende liv (flowtilstand) og det meningsfulde liv (at høre til, at se frem til noget, at betyde noget afgørende for nogen) er grundstenene for et liv, der dyrker positive tilstande. 9 Om Visible Thinking se: Om Artful Thinking: 18
19 Disse emotionelle tilstande er ikke i sig selv særligt lærerige, men hvis man er opmærksom på dem, så de kan betegnes følelser, bliver de selvfølgelig alene af den grund stærkt livsbekræftende forudsætninger for engagement, læring og kreativitet. Emotionerne er dog også vigtige, selvom man ikke er opmærksom på dem, for de er på mange måder indbegrebet af fysisk sundhed og dermed indirekte forudsætning for alle former for psykisk velvære også. Endvidere har vi via evolutionspsykologien fået gode svar på, hvorfor det har været en adaptiv fordel at udvikle positive emotioner gennem naturhistorien, trods det at tidlige arter klarede sig udmærket uden disse (Knoop, 2009b). Med positive emotioner udvider eleverne deres kognitive beredskab, således at de får en større platform at bygge kompetencer på. Det samme kan siges om lærerne, som selv er lærende individer og vigtige rollemodeller for børnene (Chemi, 2009, s ). Inden for positivitet har dette studie et særligt fokus på flowtilstande og flowoplevelse i undervisning. Flow er per definition en positiv tilstand af selvfordybelse (Andersen, 2002 og 2006; Csikszentmihalyi, 2000) og er meget ønskværdig i skoleregi, i og med at: Det er en positiv tilstand som kan opleves som velvære Det er en tilstand af selvfordybelse, derfor et tegn på stort engagement Figur 1. Flowmodel udarbejdet af Universe Research Lab, Inspireret af Csikszentmihalyi, Disse teoretiske tilgange fungerer som helhed i den forstand, at på den ene side opfattes læring som grundlæggende oplevelses- og erfaringsbaseret (experience), og på den anden afdækkes de specifikke forhold mellem positive emotioner og kognitiv intensitet inden for disse oplevelser og erfaringer. Læseren vil bemærke at informanternes udsagn fordeles i emotionelt udbytte, som forstås i lyset af den positiv psykologiske tilgang til positive emotioner, og intellektuelt-fagligt udbytte, som forstås ud fra den kognitivistiske tilgang. De kunstneriske aktiviteter iagttaget i dette studie er med til at situere læringsoplevelser og erfaringer i en æstetisk, sanselig og kropslig ramme. 19
20 Som forståelsesramme i dataindsamlingen sætter fænomenologien mennesket i centrum: fænomenologien tilbyder en grundig undersøgelse af, hvordan fænomenerne rent faktisk viser sig. Ifølge fænomenologien bør man aldrig tage det for givet, at man ved, hvad en anden person føler, tænker eller ønsker [ ]. Vi bliver nødt til at spørge og lytte omhyggeligt (Jacobsen, Tanggaard, Brinkmann, 2010, s. 186). Dette syn har inspireret mit feltarbejde og har været anvendt aktivt i min feltobservation og interaktion med informanterne. 20
21 5. Beskrivelse af Animationsværksted Animationsværkstedsforløbet består af to projektuger udviklet på Nørup Skole i marts 2010 (uge 10) og i maj 2010 (uge 20). Som beskrevet i afsnittet om metode er kun seancen i maj dækket af forskerens feltobservationer og seancen i marts dokumenteres via videodokumentation og interviews. Dette skyldes blot vanskeligheder af praktisk karakter og ikke et fravalg fra forskerens eller skolernes side. Heldigvis for forløbet i marts kom kontakten med The Animation Workshop meget hurtigt på plads, men det betød helt konkret, at det var vanskeligt at koordinere forskningsindsatsen. Af denne grund vil denne rapport især fokusere på projektugen i maj. Indholdsmæssigt er de to uger tilsvarende, men projektugen i maj er en videreudvikling af det første forsøg i marts: i den anden uge ønskede lærerne at eksperimentere endnu mere med mediets muligheder for undervisning, og specifikt ønskede de at finde en måde at integrere animationsteknikker og redskaber i bestemte fag, såsom dansk og matematik. Selve designet af de to forløb ligner hinanden meget med få undtagelser, som er beskrevet nedenfor. Begge gange bestod aktiviteterne af: en praktisk beskæftigelse med animationsteknikker med henblik på at producere en kortfilm; børnenes feedback på korte animationsfilm producerede andre steder; en lille filmfestival, hvor elevernes og lærernes arbejde blev fremvist for forældrene. I marts måned blev lærerne instrueret i animationens basale teknikker og procedurer ved selv at udvikle deres egen animationsfilm: Dorit: Det var sådan, at [The Animation Workshop] sagde til os, at vi skulle lave en gruppe sammen, og så skulle vi faktisk slet ikke være sammen med børnene. Vi var ovre i 'Billedkunst'-lokalet, hvor de så var inde i 'Billedkunst', og vi var inde på depotet. [ ] Ja, fordi [The Animation Workshop] synes, det var rarest at [eleverne kunne] være uden os. [ ] Vi var jo så også sammen med dem undervejs, men.. Lone: Ja, vi fik ikke helt lov til at være i fred. Dorit: Nej. 10 Lærernes rolle forandrer sig i maj, hvor de ikke har indbyrdes gruppearbejde, og hvor de ikke er elever længere, men genindtager deres guidende og pædagogiske rolle i klassen på lige fod og i samarbejde med The Animation Workshop. Programmet for dagene blev udviklet i samarbejde med lærerne på skolen og konsulenterne fra The Animation Workshop i Viborg. Lærerne er til dagligt et team, som dækker både de humanistiske fag (dansk, kristendom, musik, drama: Dorit) og matematiske fag (matematik, natur og teknik, idræt: Lone), og de to konsulenter er professionelle kunstnere inden for animationskunst (Hanne, hovedansvarlig, og Anker, assistent) 11. Begge parter havde en specifik interesse i hinandens arbejde og tilgang: lærerne ville udvide deres pædagogiske viden og praksis med de kunstneriske-filmiske redskaber og The Animation Workshop ville undersøge det læringsmæssige potentiale i animationskunsten. 10 Fra lærernes interview, Nørup Skole, 20. maj Alle følgende citater uden yderligere bibliografisk henvisning stammer fra feltinterviews. 11 Informanterne nævnes ved navn nævnelse ifølge mundtlig aftale. 21
22 Begge workshops havde faste eksterne observatører. I projektets anden uge i maj var der, udover forskeren fra URL, to observatører med en hjælpefunktion til stede: en kunstner interesseret i animationen, som også var til stede i marts, og en nyuddannet animationskunstner. Desuden blev forløbet i maj kort besøgt af forskellige interesserede: en konsulent fra kommunen, ledelsen samt andre lærere på skolen. Den deltagende klasse var en 2. klasse med 20 børn (8 drenge, 12 piger). Det undervisningslokale, hvor projektugen blev udviklet, er klassens almindelige klasseværelse. Det er meget lyst, med lys ovenfra og fra en glasdør, som giver adgang til en lille intern gård. Klasseværelset er farverigt og rummeligt, men ikke meget forskelligt fra et almindeligt lokale i folkeskolen. Elevernes værker hænger på væggen, de nødvendige undervisningsmaterialer er stablede i skabet, der findes også noget ekstra, såsom en sovesofa, puder, udklædningstøj, stereoanlæg, bolde osv. Lærerne har forberedt rummet i forvejen, fordelt de små borde til gruppearbejde, således at de danner små arbejdsstationer med hver sit kamera, stativ og laptop. Uge 20: Dagene starter (og afsluttes senere) med en fællessang, som læreren begynder at synge for at få ro, og børnene synger straks med. Den første dag i projektugen i maj bemærker de voksne straks, at børnenes føler sig trygge og er nysgerrige. Kort efter kaster Dorit og Hanne (som også har en lederfunktion ved The Animation Workshop og i denne workshop) sig ud i en opsummering siden sidst. Eleverne demonstrerer, at deres hukommelse er meget præcis i forhold til de faglige elementer i workshoppen, både indenfor de boglige og de tekniske elementer fx husker de med stor sikkerhed, at navneord er en ting ; at udsagnsord i animationssprog svarer til bevægelse; de husker, at det er meget vigtigt at holde pauser, og at der helst skal ikke være for mange billeder på en gang. De husker også, hvad de specifikke elementer i animationen er: figurer, storyboard, baggrund, lyd, handling, pauser og idé. Ugen i maj starter med en artikuleret opgave: eleverne skal på to timer lave en kortfilm. Inspirationen og ideen til historien skal komme fra de 120 ord, dvs. de ord vi bruger mest til dagligt. Eleverne bedes om at trække fire ord fra en stak med forskellige ord, og hvis de ikke kan lave en meningsfuld historie med de ord, de har trukket, må de selv finde på et ord i kategorierne navneord, tillægsord og udsagnsord. Derefter arbejder de i grupper, som skal finde en god idé til et storyboard. STORYBOARD Et storyboard er det billedmateriale, som en instruktør og en storyboarder + evt. en kameramand laver sammen for at have en visuel repræsentation af, hvordan den færdige film skal se ud. Storyboardet beskriver hver ny kameraindstilling og giver et overblik over hvilke vinkler af de givne rum, det er nødvendigt at visualisere, og hvilke skuespillere, det er nødvendigt at have til stede samtidig på sættet. Fra Wikipedia: 22
23 De didaktiske aktiviteter er præget af stort engagement, selvfordybelse, god stemning og praktiske opgaver definerede af klare linjer. Eleverne ser dybt koncentrerede ud og ser ud at glæde sig meget til igen at anvende de redskaber, de har lært at bruge i marts. Deres animationsproduktion fortsætter med store fremskridt og uden gruppekonflikter. Dagen efter starter med en feedback session, som meget kort fokuserer på de animationer, børnene var i gang med at udvikle. Opgaven på den 2. dag er at bygge en historie med forskellige ting, som børnene har omkring dem og løse en matematikopgave. Det går ud på at bygge en historie, hvor 18 ting går igennem 3 handlinger eller forandringer, således at der kun er 5 ting tilbage til sidst. Børnene går hurtigt i gang og drøfter regnestykket, mens de fokuserer specifikt på storyboardet. Som inspiration fremvises en animationsfilm lavet af børn med animerede blyanter. Efterfølgende giver eleverne feedback på spørgsmål, som handler om forståelse af handlinger i filmen ( ved I, hvad det handler om?, hvad handler det om? ) og de voksne fortolker filmen for dem. En anden animationsfilm fremvises som afslutning på elevernes arbejde med de eksterne konsulenter. Det drejer sig om en animationsfilm lavet af den nyuddannede animator, som er med i forløbet. Også i dette tilfælde følger en meget kort feedback, hvor det hovedsagligt er de voksne, som fortolker filmen. Denne dag i workshoppen i maj oplever lærerne og observatørerne en mistet gejst og manglende fokus på matematikopgaven i animationen. Omkring middagstid lægger man mærke til et længevarende afbrudt flow hos eleverne. Lærere er opmærksomme på den faldende energi og drøfter betydningen årsagen i pauserne. Om eftermiddagen opstår de første konflikter blandt eleverne, og dette præger også starten på den tredje dag på trods af lærernes hurtige og professionelle håndtering af situationen. Den tredje dag indledes med en konfliktløsningsopgave, som danner grundlag for nye grupper og alternative muligheder for at finde sammen med nye kammerater. Efter en kort opsummering af de tekniske animationskunstneriske retningslinjer og procedurer introduceres dagens opgave: at færdiggøre [filmen fra i går] eller begynde på en ny film, lidt frit, lidt frivilligt. 12 Dagens program er præget af lærernes oplevede vanskeligheder med at integrere fagligt indhold med animation og af det tydelige fald i elevernes flow og koncentration og ikke mindst af animationskunstnerens håb om at give børnene en succesoplevelse. Dagen efter skal filmene nemlig fremvises for forældrene og hele klassen ved en mini filmfestival. Ved første øjekast arbejder eleverne ukoncentrerede og ustrukturerede, men alle film afsluttes, og workshoppen når målet med stor ejerskabsfornemmelse og positiv evaluering fra børnenes side. Afslutningsvis bør de voksnes rolle i forløbet i maj beskrives. Herunder nævnes i punktform de observerede roller, som lærerne, forskeren, observatørerne og kunstnerne indtog i løbet af workshoppen, og som uddybes i afsnittet Diskussion : 12 Citat fra feltnoter. 23
24 Lærere: Hjælper o o o o Hjælper med at lave figurer: detaljer Hjælper med praktiske opsætninger Hjælper med teknik og pc Hjælper med at rette eller slette fejltagelser på pc Støtter med anerkendelse og ros Foreslår ideer til historie Stiller spørgsmål o o o o Stiller opklarende spørgsmål til historie, ideer, figurer Stiller guidende/ledende spørgsmål Stiller genererende spørgsmål: åbner op for (børnenes) nye synspunkter Stiller reelle spørgsmål fx kender du huse i USA? Forklarer utydelige ord eller opgaver Tjekker om det virker, om det holder teknisk set Giver inspiration, viser vejen fx skal jeg tegne det for dig? Guider o o elevernes logiske udfoldelse af historie eller handling elevernes æstetiske smag med egne synspunkter: jeg kan bedst lide fuldmåne Minder om at sætter pauser Designer forløbet o o Planlægger strategien for dagen Styrer tiden Opfordrer børn til at o o o Blive ved med deres arbejde Gøre det bedre Huske 24
25 Konflikthåndterer Kunstnere: Underviser i klassisk forstand i de tekniske redskaber (tavle- og erfaringsbaseret undervisning) Giver en oplevelse Overfører lærernes ønsker og ideer til forløbet Arrangerer og sørger for at de praktiske og tekniske detaljer er på plads Bygger bro mellem den kunstneriske viden og lærernes faglige interesse Løser tekniske, it-baserede problemer Observerer Hjælper o o o o o o Ved at vise helt konkret, hvordan man kan gøre det ( eyes-on ) Ved at løse de praktiske opgaver sammen med børnene Ved at give konkrete ideer Ved at give plads til frikvartertid Ved at fortolke Ved at stille sig selv som rolle-model ( mentoring, inspiration) Observatører: Hjælper helt konkret ved at o o o Klippe og klistre figurer Bevæge figurer Holde en åben og venlig dialog med børnene Reflekterer og evaluerer sammen med lærere og kunstnere i pauserne 25
26 Billede 3. Eleverne laver figurer Forsker: Observerer Tager feltnoter Reflekterer sammen med de andre voksne i pauserne Snakker uformelt med børnene Tager billeder Interviewer 26
27 6. Findings: børneperspektiv Eleverne har vurderet Animationsværkstedet som en meget positiv oplevelse både følelsesmæssigt og kognitivt, dvs. at børnene både har haft en fornemmelse af glæde og oplevet af de har læst noget nyt. Eksempelvis er nogle udtalelser karakteriseret ved en positiv spænding og forventningsfuld tilgang, som: jeg kunne ikke vente med at gå i gang med det hele. Eleverne glædede sig til workshoppen i maj og var ivrige efter at komme i gang. Læseren bør bemærke, at eleverne rapporterer to forskellige typer udbytte: et følelsesmæssigt og emotionelt udbytte i form af positive emotioner, og et intellektuelt og fagligt udbytte i form af læring. Både positive emotioner og læring defineres i disse udsagn via et bredt og mangfoldigt register Positive emotioner De positive emotioner, eleverne nævner, er: sjov, lethed, hygge, tilfredshed med resultater. Mere specifikt kan man sige, at glæden opstår af flere dimensioner såsom det sociale (at arbejde med andre), det kunstneriske og kunst-medierede (at tegne og klippe, at lave animation og at beherske nogle bestemte tekniske dele af processen), de didaktiskepædagogiske (at lære på en spændende måde, eller at lære de boglige fag på en ny engagerende måde), de udtryksbaserede (at få lov til at lave sin egen film, at se alle filmene). Et barn opsummerer de fleste dimensioner i en samlet feedback: det var sjovt at arbejde sammen i forskellige grupper [det sociale]. Det var sjovt at lære, hvordan man kunne slette billederne [det tekniske og specifikke film-kunstneriske]. Det var en god og ny måde at lære matematik på [det didaktiske og boglige]. Som introduceret i teoriafsnittet er tilstedeværelsen af positive emotioner en forudsætning for optimal læring, og derfor er det betydningsfuldt, at eleverne her rapporterer et højt niveau og et bredt spektrum af positive emotioner. Nuancerne i dette spektrum uddybes nedenfor Det sociale Kun få børn nævner eksplicit dét med at arbejde med andre eller med sine venner som et positivt udbytte af ugen, men dette udsagn er betydningsfuldt i den bredere kontekst af kunstprojekter i Vejle Kommune inden for projektet MMALP. Lærerne i folkeskolen i Vejle opfatter ofte kunstprojekter som et middel til at skabe positiv social sammenhæng blandt elever. I elevernes evaluering af animationsværkstedet nævnes de sociale udfordringer andre steder, hvor de forbindes med den følsomme, men mere generiske, problematik om den numeriske balance i gruppearbejde: godt at vi ikke var flere versus det var ikke godt kun at være tre. Eleverne har en klar fornemmelse af, at det sociale er en vigtig dimension i projektet, men tager ikke stilling til om deres oplevelse udelukkende er positiv, tværtimod viser de modstridende holdninger til det. Eleverne er ikke enige om, hvilken betydning animationsværkstedet har haft for deres emotionelle opfattelse af de sociale relationer og 27
28 interaktioner i klassen, men har en opfattelse af, at dette element er værd at nævne i den skriftlige evaluering. De udsagn, som dækker dette tema, er få, generiske, modsigende og ikke markante i sig selv inden for de kunstneriske processer og oplevelser. Ikke desto mindre er de værd at nævne med henblik på at beskrive den bredere kommunale kontekst, hvor disse findings er med til at definere de mangfoldige facetter de sociale interaktioner har inden for kunstprojekter. Den bredere kontekst undersøges i Chemi, 2010b og Det kunstneriske og kunst-medierede De fleste elever nævner muligheden for at beskæftige sig med eller lære noget om de specifikke elementer inden for animationskunst som kilde til glæde, sjov og tilfredshed. De nævner fx at tegne og klippe figurer, som har været den materielle, sanselige, mikromotoriske og medierede aktivitet i ugen; mere generelt nævner de at lave animation som bredere kategori af projektugen, hvor de sandsynligvis tænker på hele processen i dens kompleksitet på flere niveauer og stadier (1. at lave figurer, 2. at optage med kamera, 3. at redigere og rette fejl, 4. at lægge lyd på); de nævner muligheden for at beherske nogle bestemte tekniske dele af processen såsom at lave pauser, at lægge lyd på film osv. I denne henseende rapporterer eleverne, at det har været sjovt at lære. Læring nævnes her ikke blot som undervisningsudbytte eller noget eleverne tager for givet i skolen, såsom i afsnittet om læring, hvor elevernes udsagn om, hvad de har lært specifikt, undersøges. Men læring nævnes som kilde til positive og energigivende emotioner. Dette er af betydelig signifikans i og med, at forskning viser, at glade børn lærer bedst. 13 Desuden viser disse børn, at de oplever positivitet og energi ud fra selve læringssituationen. Eleverne beskriver en optimal læringssynergi: fra læring til glæde, fra glæde til læring. Jeg vil dog understrege, at deres udtalelser ikke bør fortolkes som ren glæde for at lære, men for at lære et bestemt indhold på en bestemt måde: når børnene nævner deres positive indstilling til læring, nævner de det ovenstående specifikke lærestof, som jeg har defineret som kunstneriske og kunst-medierede. Samtidig peger nogle elever og forældre på den glæde, man føler ved at lære de boglige fag (dansk og matematik) på en ny måde. Det sidstnævnte emne uddybes herunder Det didaktisk-pædagogiske (At lære på en spændende måde eller at lære de boglige fag på en ny engagerende måde). Vedrørende det didaktiske bemærker flere, at denne uge har været sjovere end en almindelig skoledag og at man lærer på en anden måde. Nogle peger helt tydeligt på en forbindelse mellem denne oplevelse og en mere boglig læring ved at sige, at man har lært [ ] en masse udsagnsord og tillægsord og navneord. En elev understreger den didaktiske kvalitet af ugen ved at specificere, at animation er en god måde at lære navneord, tillægsord og udsagnsord på, og at de har lært hvordan man kan regne med animation. 13 Knoop & Lyhne, 2005 og
Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen
Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen Af Tatiana Chemi, lektor Denne artikel bygger på et kvalitativt studie indenfor emnet æstetiske og kunstneriske læreprocesser, som har været en del af projektet
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereHvis man har lyst til at udvikle virksomheden/institutionen og investere i fremtiden!
Hvis man har lyst til at udvikle virksomheden/institutionen og investere i fremtiden! Viden om børn mellem 3-12 år Udvidelse/styrkelse af netværk Mulighed for at deltage i konferencer og seminar Mulighed
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereFase 1: Kortlægning af børnemiljøet
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mere