Meteorologi skaber værdi. Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meteorologi skaber værdi. Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases"

Transkript

1 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases

2 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases Marts 2006 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal København K ISBN: Omslag: Design Factory Forsidefotos Gadebillede: Lars Andersen Vindmøller: Export Promotion Denmark Oplag: 300 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Publikationen er svanemærket 2

3 Indhold 1. Indledning Meteorologi skaber værdi Hvad er meteorologisk service? Hvordan produceres meteorologisk service? Høje kvalitetskrav til meteorologisk service Hvem bruger meteorologisk service? Opgørelse af værdien af meteorologisk service Eksempler på at meteorologi skaber værdi Fremtidige udfordringer Vidensstrømme i DMI Formål Data Processer Produkter Metode til kortlægning af den samfundsøkonomiske værdi af meteorologiske services Metodisk ramme Foreslået analyseramme for samfundsøkonomisk vurdering af meteorologiske services Kvantificering af omkostningskategorier Overblik over den samfundsøkonomiske værdi af DMI s services Kategorierne Produkternes betydning og finansiering Samfundsøkonomiske konsekvenser af DMI's specifikke produkter Konsulentydelser og undervisning Forskningsresultater Havisinformation Besvarelse af forespørgsler Radar og lyn-information Rå og semiforarbejdede observationsdata Klimaovervågning Ekstremregninformation Oliedriftsforudsigelser Stormflodsvarsler Oceanografi Glatførevarsler Militære produkter Salg af magnetiske instrumenter Sundhedsvarsler Flyvevejr Beredskab Alm. vejrudsigter/varsler Ekstremvejr-varsler Rutevejledning Misvisningskort Kosmisk strålingsvarsel...67 Bilag 1: Case om Farvandsudsigter...68 Bilag 2: Case om Eskadrille Bilag 3: Case om Meteorologiske glatførevarsler...79 Bilag 4: Litteraturstudie

4 1. Indledning 23. marts er meteorologiens verdensdag og markerer årsdagen for oprettelsen af den internationale meteorologiske organisation WMO. WMO blev oprettet i 1950 og er en organisation under FN. I år bidrager også Danmark til markeringen af meteorologiens verdensdag med udgivelse af denne rapport om den samfundsmæssige værdi af meteorologisk service. Rapporten dokumenterer, at rettidige og korrekte meteorologiske services i form f.eks. vejrudsigter og vejrvarsler anvendes og skaber værdi i en lang række sammenhænge i det danske samfund. Rapporten illustrerer omfanget og bredden i de meteorologiske services, og præsenterer eksempler på, hvorledes disse bidrager til en hensigtsmæssig økonomisk og sikkerhedsmæssig planlægning af vejrafhængige aktiviteter for den enkelte borger, virksomhederne og myndigheder. Desuden belyser rapporten tilblivelsen af meteorologiske service, der foregår i en forskningsbaseret proces, som baserer sig på et højteknologisk modelapparat og meget store mængder data fra et fintmasket internationalt observationsnet. I Danmark er der en lang tradition på for, at staten stiller meteorologiske services til rådighed for samfundet. Det første meteorologiske institut blev således oprettet allerede i Både det statslige engagement og den lange tradition vidner om, at information om vejrudviklingen har en vital samfundsmæssig betydning. Det er imidlertid med nærværende rapport første gang, at der i dansk sammenhæng er foretaget en systematisk vurdering af den samfundsøkonomiske betydning af meteorologisk service. Det politiske ansvar for den meteorologiske betjening af samfundet er placeret under transport- og energiministeren og udøves gennem den statslige styrelse Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). DMI blev etableret i 1990 gennem en sammenlægning af det daværende Meteorologisk Institut, Flyvevejrtjenesten og Forsvarets Vejrtjeneste. DMI s opgaver omfatter bl.a.: Overvågning af vejr og klima og udarbejdelse af varsler og udsigter for Danmark, Grønland og Færøerne. Indsamling og formidling af informationer om meteorologiske, klimatologiske og oceanografiske forhold. Forskningsaktiviteter rettet mod forbedring af det faglige grundlag for DMI s operationelle aktiviteter. DMI beskæftiger godt 350 mennesker og produktionen af meteorologiske services koster årligt ca. 260 mio. kr., hvoraf ca. 125 mio. kr. finansieres af 4

5 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases staten, medens den resterende del finansieres af professionelle brugere af DMI s services, herunder navnlig den civile luftfart. I lighed med situationen for andre statslige forsyningsvirksomheder oplever DMI, at der på udvalgte dele af DMI s services sker en gradvis konkurrenceudsættelse fra private udbydere af meteorologiske services. Der er således et marked for meteorologisk service under opbygning, der både tæller danske og udenlandske udbydere, herunder bl.a. Vejr2 A/S. Konkurrenceudsættelsen bidrager positivt til den generelle udvikling af meteorologiområdet. Rapporten består af dels et sammenfatningskapitel og dels en række kapitler, der systematisk kortlægger brugen af meteorologiske services, samt for en række udvalgte cases beregner den samfundsøkonomiske værdi heraf. Rapportens kapitel 3-8 samt bilag er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI for Transport- og Energiministeriet med inddragelse af DMI og Danmarks TransportForskning. 5

6 2. Meteorologi skaber værdi 2.1. Hvad er meteorologisk service? Det indgår i de fleste menneskers daglige rutiner at holde sig orienteret om, hvordan vejret er og vil udvikle sig i løbet af de kommende timer og dage. Informationen danner mere eller mindre bevidst grundlaget for en række dagligdags beslutninger. Er det tid til at finde vanterne frem, skal vi udskyde sejlturen til i morgen, skal jeg tørre vasketøjet ude eller inde etc. Den mest kende meteorologiske service er de regelmæssige vejrudsigter og vejrvarsler der udsendes i radio, tv, internet m.v. og finder anvendelse i en række sammenhænge jf. tabel 1. Tabel 1 Brug af alm. Vejrudsiger/-varsler Eksempler på Brug brugere Befolkningen Bruges til at orientere sig om vejret Turistindustrien Bruges til at orientere brugere om forventet vejr på destinationen Fritidssektoren Bruges til at orientere sig om vejret Energisektoren Bruges i forbindelse med drift af energiforsyning, både i forbindelse med energikilder og energibehov Skibsfarten Bruges til at orientere sig om vejret på ruten og planlægge alternativer Landbruget Bruges til planlægning af bl.a. såning, høst og vanding. Byggesektoren Fremstillingserhverv Bruges til at orientere sig om vejret Bruges til at forudsige efterspørgslen efter vejrafhængige produkter som fx is. Eksempler på fordele Glæde ved at kunne planlægge udendørsaktiviteter i god tid Mulighed for f.eks. at pakke det rigtige tøj og udstyr til ferien Glæde ved at kunne planlægge udendørsaktiviteter i god tid Direkte besparelser og mere miljørigtig udnyttelse af energikilderne, fx ved at udnytte vindenergi maksimalt Direkte besparelser i form af tabt tid eller udstyr for fx erhvervsfiskere Bl.a. besparelser på indkøb af gødning og sprøjtemidler. Høst på de rigtige tidspunkter sparer tørringsomkostninger. Nogle byggeprocesser kan ikke foregå i fx frostvejr. Tilstrækkeligt med fx is på lager til at klare efterspørgslen. Meteorologiske services spænder imidlertid langt videre end almindelige vejrudsigter. F.eks. omfatter DMI s meteorologiske services 22 hovedgrupper, der bl.a. omfatter følgende specialiserede services: Services rettet mod luftfarten Rutevejledning af skibe Stormflodsvarsler Glatførevarsler Havisinformation Sundhedsvarsler 6

7 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases Det er således karakteristisk, at en del af de meteorologiske services er rettet mod en meget bred modtagerkreds f.eks. de almindelige vejrudsigter, vejrvarsler og glatførevarsler, medens andre services er rettet mod en meget snæver modtagerkreds, hvis konkrete behov den specifikke service nøje er dedikeret til. Det gælder f.eks. rutevejledning og havisinformation. En del services udarbejdes efter en fast frekvens f.eks. vejrudsigter og udsigter til luftfarten, medens andre alene udarbejdes efter behov eller på bestilling. En del meteorologiske er døgnbetjente Hvordan produceres meteorologisk service? Meteorologisk service er slutproduktet af en lang række komplekse og højteknologiske processer. Figur 1 illustrer processen fra observation over analyser og prognoser til den meteorologiske service når det vidt forgrenede net af modtagere. Figur 1 Fra observation til meteorologisk service Kilde: Vejr for enhver, DMI 1997 Oneman Grafisk Design Det vigtigste råstof i fremstillingen af meteorologisk service er observationer af atmosfærens aktuelle tilstand på udvalgte lokaliteter. Der er nøje sammenhæng mellem kvaliteten af den meteorologiske service og kvaliteten og kvantiteten af det anvendte observationsgrundlag. Den teknologiske udvikling har medført en betydelig effektivisering og forbedring af observationer og observationsnet. Således er der sket en betydelig grad af automatisering af de landbaserede observationer, samtidig med at der i stadig højere grad anvendes observationer baseret på satellitter og radarsystemer. Som i Danmark er den meteorologiske betjening i de fleste andre lande organiseret i et centralt statsligt meteorologisk institut. Der foregår et meget 7

8 intenst samarbejde mellem de nationale meteorologiske myndigheder. Samarbejdet omfatter navnlig udveksling af observationer, central udarbejdelse af mellemfristede vejrprognoser og fælles udvikling og drift af bl.a. satellitprogrammer. Det internationale samarbejde bidrager afgørende til at forbedre og ikke mindst billiggøre den meteorologiske service. De indsamlede observationer benyttes til at analysere og vurdere atmosfærens aktuelle tilstand; hvor er lavtrykkene, hvor er der nedbør, hvordan har udviklingen været de seneste 3-6 timer etc. Analysen danner grundlag for den egentlige prognose, der udarbejdes af DMI s meteorologer under anvendelse af meget avancerede numeriske computerprogrammer, der afvikles på en dedikeret supercomputer. I tilknytning til DMI s operationelle virksomhed udfører DMI en række forskningsaktiviteter, der bidrager til den fortsatte forbedring af det faglige grundlag for produktionen af meteorologiske services. Sidste led i processen er formidling. Også på dette område er der sket en betydelig udvikling. Nye medier som internet og mobiltelefoni har således åbnet alternative muligheder for formidling af eksisterende services samt produktion af nye services. En meget betydelig del af DMI s services formidles i dag via internettet, og DMI s hjemmeside er Skandinaviens mest besøgte offentlige hjemmeside. De private udbydere af meteorologisk service er karakteriseret ved ikke at råde over et observationsnet, hvorfor observationer og en evt. indledende bearbejdning heraf indkøbes hos f.eks. DMI Høje kvalitetskrav til meteorologisk service Meteorologisk service har en værdi, fordi den meteorologiske service bidrager til, at der kan træffes bedre beslutninger, end hvis den meteorologiske service ikke havde været til stede. Værdien af meteorologisk service forudsætter, at den er både rettidig og korrekt. Eksempelvis kan manglende eller for sen varsling af luftfarten medføre tab af menneskeliv og materielle værdier, men omvendt kan aflysninger og omdirigeringer som følge af fejlagtig varsling af farlige vejrsituationer ligeledes give anledning til store værditab i form af tab af tid og indtægter. Både undervarsling og overvarsling kan således give anledning til tab og en generel svækkelse af tilliden til den meteorologiske service. Kvaliteten af DMI s forudsigelser af vejret er generelt højt og stigende jf. tabel 2, der viser udviklingen i prognosesikkerheden opgjort som det procentvist gennemsnitlige antal korrekte forudsigelser af temperatur, vind og nedbør i Danmark. 8

9 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases Tabel 2 Prognosesikkerhed for temperatur, vind og nedbør Temperatur (gns. procentvist antal korrekte forudsigelser) Vind (gns. procentvist antal korrekte forudsigelser) Nedbør (gns. procentvist antal korrekte forudsigelser) Der stilles strenge krav til kvaliteten af DMI s meteorologiske service. Kvaliteten sikres bl.a. ved hjælp af ISO-certificeringer, auditering fra internationale organisationer og gennem de årlige resultatkontrakter, der indgås mellem DMI og Transport- og Energiministeriets departement. Kvaliteten opgøres bl.a. ved et såkaldt kvalitetsindeks for DMI s numeriske vejrprognoser. Disse prognoser indgår som grundlaget for mange af DMI s services, ligesom de numeriske prognoser anvendes af andre vejrtjenester, f.eks. DR og TV2-vejret. Teknisk set sammenfatter indekset kvaliteten af de numeriske prognoser ved at sammenvægte det procentvis gennemsnitlige antal korrekte forudsigelser af temperatur, vind og nedbør i Danmark, samt af vind og temperatur i Grønland og Færøerne. Kvaliteten af DMI s service er generelt forbedret siden 2001 og der sker en skærpelse af kvalitetskravene i både 2006 og 2007, jf. nedenstående tabel 3. Tabel 3 Kvalitetsindeks for DMI* Kvalitetsindeks* *Værdierne til og med 2005 er opnåede resultater, medens værdierne for 2006 og 2007 er resultatkrav Hvem bruger meteorologisk service? DMI s meteorologiske service finder anvendelse i en lang række sammenhænge, hvor korrekt og rettidig viden om vejr, klima og oceanografiske forhold har en planlægningsmæssig og/eller sikkerhedsmæssig værdi. I nedenstående tabel er der for vigtige brugergrupper oplistet eksempler på anvendelse og benefits ved meteorologisk service. Tabellen dokumenterer hvorledes meteorologisk service finder anvendelse i en række sammenhænge og sandsynliggør den samfundsøkonomiske værdi herved. 9

10 Tabel 4 Brugergrupper og eksempler på anvendelse og fordele Brugergrupper Anvendelse Eksempler på fordele Befolkningen alment Forsvaret, politi og beredskab Miljømyndigheder Vejmyndigheder Landbruget Luftfarten Skibsfarten og fiskeri Forsikringsselskaber Generel orientering om vejrudvikling samt planlægningsgrundlag for udendørsaktiviteter. Planlægningsgrundlag i forhold til forestående ekstremvejrsituationer, herunder f.eks. evakuering. Planlægningsgrundlag for militære aktioner og øvelser Planlægningsgrundlag f.eks. i forbindelse med forudsigelse af hvor olieforurening til søs vil ramme kysten. Planlægningsgrundlag for glatførebekæmpelse, samt projektering af veje. Planlægningsgrundlag i forbindelse med beslutninger om afgrødevalg samt tidspunkt for såning, gødskning, vanding, sprøjtning og høst. Planlægningsgrundlag i forbindelse med beslutning om at gennemføre flyvning, rutevalg m.v. Planlægningsgrundlag i forbindelse med beslutning om at gennemføre sejlads, beslutning om rutevalg m.v. Beslutningsgrundlag i forbindelse med afgørelse af forsikringssager. Reduceret tab af tid og materielle værdier. Reduceret tab af menneskeliv og materielle værdier.. Reduceret tab af natur og miljø samt materielle værdier. Reduceret tab af menneskeliv, materielle værdier, tid. Reduceret anvendelse af salt og deraf følgende reduceret miljøbelastning. Større udbytte og reducerede omkostninger til vanding, gødskning og sprøjtning med deraf følgende reduceret miljøbelastning. Reduceret tab af menneskeliv, materielle værdier og brændstof. Reduceret tab af menneskeliv, materielle værdier. Korrekt udbetalte forsikringssummer. Byggebranchen Klimaforskere Beslutningsgrundlag i forbindelse med gennemførelse af større byggeprojekter. F.eks. sikring af stilladser. Datagrundlag for klimaforskning og beslutningsgrundlag for klimapolitik. Reduceret tab af menneskeliv og materielle værdier. Fagligt veldokumenteret klimaforskning. Politikere Beslutningsgrund i forbindelse med klimapolitik Fagligt veldokumenteret klimapolitik. Energisektoren Beslutningsgrundlag i forbindelse med bl.a. planlægning af energiforsyning. F.eks. vurdering af potentialet for vindenergi i det følgende døgn. Forbedret udnyttelse af energiressourcer Opgørelse af værdien af meteorologisk service Typisk vil der være tale om, at den meteorologiske service kan bidrage til at begrænse tab i forbindelse med vejrfænomener. Korrekt varsel af højvande kan f.eks. give mulighed for evakuering, og korrekt varsel af storm kan give mulighed for at udskyde en planlagt sejlads. I begge tilfælde består værdien i tabsbegrænsning. Hvor stor en værdi meteorologisk service konkret har for den enkelte modtager afhænger af en række faktorer. Typisk sammenlignes to situationer, 10

11 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases hvor beslutningen om at gennemføre en aktivitet træffes med og uden meteorologisk service. Den gevinst eller det begrænsede tab, som individet opnår ved tilgængeligheden af meteorologisk service, er udtryk for dennes værdi. Det metodiske grundlag for at foretage samfundsøkonomisk analyse af meteorologiområdet er ikke så veludbygget, som det kendes fra den øvrige del af transportområdet, hvor der gennem de seneste år er udviklet en ensartet metode til opgørelse af f.eks. tidsværdier. Hvis den specifikke meteorologiske service anvendes af mange beslutningstagere, og det kan sandsynliggøres, at informationen har en stor økonomisk betydning for hver af dem, kan det imidlertid lægges til grund, at den meteorologiske service har en stor samfundsøkonomisk betydning alt i alt. Denne tommelfingerregel er lagt til grund for den kortlægning af meteorologiske services, der følger i kapitel Eksempler på at meteorologi skaber værdi Der kan fremhæves mange eksempler på, at meteorologisk service bidrager til en værdifuld forbedring af brugernes grundlag for at træffe beslutninger i forbindelse med tilrettelæggelse af vejrafhængige aktiviteter. Eksempelvis giver DMI s forudsigelser af vindforhold anledning til millionbesparelser i energisektoren. I Danmark er der mere end 5000 vindmøller, som i gennemsnit leverer over 20 procent af det danske forbrug af el. Elselskaberne skal supplere vindmøllernes produktion med el-energi fra det frie el-marked. Det er derfor vigtigt med et præcist kendskab til den mængde energi som møllerne forventes at producere, og helst nogle døgn ud i fremtiden. DMI s meteorologiske modeller danner grundlag for meget detaljerede forudsigelser af vindforholdene på den enkelte vindmøllelokalitet i op til en uge frem og udgør derved et meget værdifuldt planlægningsredskab for energisektoren. Et andet eksempel gælder brugen af meteorologisk service i forbindelse med dimensionering af kloaksystemer, hvis genanskaffelsesværdi udgør mia. kr. og har et vedligeholdelses- og renoveringsbehov over de næste 15 år på godt 3 mia. kr.. Oplysninger om forekomsten af kraftige regnskyl bruges i forbindelse med dimensionering af kloaksystemer, hvor den økonomiske afvejning består i at opveje de ekstra anlægs- og udskiftningsomkostninger ved en større dimensionering mod de faldende udgifter i forbindelse med oversvømmelse. I lyset af kloaksystemets værdi og de store vedligeholdelses- og renoveringsomkostninger er der store økonomiske gevinster knyttet til at kunne foretage denne afvejning på baggrund af et veldokumenteret meteorologisk datagrundlag. Oplysninger om ekstremregn anvendes også af forsikringsselskaber i forbindelse med afgørelse af sager om f.eks. vandskader. 11

12 Anvendelsen af ekstremregnsinformation kan illustreres som vist i tabel 5 Tabel 5 Brug af ekstremregnsinformation Eksempler på brugere Eksempler på beslutninger Eksempler på fordele Forskere i hydrologi Input til klimaforskningen. Danner beslutningsgrundlag for planlægning på kort og langt sigt Kommuner, amter og andre relevante organisationer Forsikringsselskaber Planlægning, analyse og styring kloak- og rensningsanlægskapacitet. Beslutninger om fx udbygning, renovering mv. Afgørelse af forsikringssager i forbindelse med store nedbørsmængder. Mere effektiv og miljøvenlig drift af afløbssystemer og rensningsanlæg Mere retfærdige afgørelser i forsikringssager. Færre kan snyde forsikringsselskabet. Typen af afvejning i forbindelse med dimensionering af kloaker genfindes i forbindelse med dimensionering af diger, hvor DMI s stormflodsvarsel indgår i beslutningsgrundlaget, både når det gælder den konkrete dimensionering og når det gælder beslutning om at foretage beredskabsmæssige foranstaltninger som f.eks. evakuering. Anvendelse af storflodsvarsler kan illustreres som vist i tabel 6 Tabel 6 Anvendelse stormflodsvarsler Eksempler på brugere Beredskabsmyndigheder. Havnemyndigheder. Kystdirektoratet Bådejere og kystbefolkningen Eksempler på beslutninger Beslutninger om hvorvidt havne og diger skal sikres imod oversvømmelser Beslutninger om hvorvidt der skal sikres imod oversvømmelse og om hvorvidt skibe skal sikres eller sejles væk. Eksempler på fordele Færre skader på havneanlægget og omliggende områder Færre skader på personer og virksomheder, der har skibe eller ejendom i de berørte havne og kyststrækninger Et fjerde eksempel er DMI s glatførevarsler, som dels danner grundlag for trafikanternes beslutninger om valg af transportmiddel, rejsetidspunkt, hastighed og rute og dels danner de grundlag for vejmyndighedernes tilrettelæggelse af glatførebekæmpelsen. Den meteorologiske service giver således både adgang til tidsgevinster, fordi trafikanterne når hurtigere frem, og til en række sparede samfundsmæssige omkostninger som følge af en reduktion i antallet af færdselsuheld. Den samfundsøkonomiske værdi af glatførevarsler kan illustreres ved at sammenholde den tidsgevinst som trafikanterne opnår i kraft af den bedre fremkommelighed, som rettidig saltning/snerydning giver anledning til med omkostningerne til saltning/snerydning og varsling. Den samfundsøkonomiske beregning, der er gennemgået i detaljer i bilag 3, viser, at der opnås balance mellem gevinster og omkostninger, hvis glatførebekæmpelsen på årsbasis reducerer glatføreperioden med knapt 7 timer. 12

13 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases Det vil sige, at hvis glatførevarslet og den efterfølgende glatførebekæmpelse resulterer i, at den periode, hvor trafikanterne oplever glat føre kan reduceres med 7 timer om året, giver systemet samfundsøkonomisk overskud. DMI s glatførevarsler resulterer således i en betydelig værdi for samfundet. Dertil kommer, at glatførevarslerne også bidrager til et reduceret ulykkestal, hvilket ikke er indregnet i ovenstående. Et femte eksempel illustrer, hvordan meteorologisk service både kan vedrøre den fremtidige og den historiske vejrudvikling. DMI udsender både forudsigelser af lyn og opgørelser over faktiske lynforekomster. Forudsigelserne anvendes bl.a. i forbindelse med beslutninger om aflysning eller omdirigering af flytrafik og bidrager derved afgørende til flysikkerheden og økonomien i luftfartsbranchen. Oplysninger om den faktiske forekomst af lynnedslag bruges af bl.a. forsyningsselskaber i forbindelse med fejlfinding efter skader som følge af lynnedslag. Herved bidrager den meteorologiske service til at reducere omfanget af tid med afbrydelse af elforsyningen, hvilket har meget stor samfundsmæssig betydning. Anvendelsen af lyninformation kan illustreres som vist i tabel 7. Tabel 7 Anvendelse af lyninformation Eksempler på brugere Forsyningsselskaber Forsikringsselskaber Luftfarten Eksempler på beslutninger Bruges bl.a. til at finde frem til fejlmeldte ledninger og transformatorstationer. Beslutninger kan fx være hvor mandskabet skal sættes ind, om der skal lukkes eller åbnes for forskellige anlæg mv. Bruges til at afgøre forsikringssager om brande og skader på elektriske apparater. Beslutninger kan fx være om der er grundlag for at udbetale erstatning i en sag. Bruges til at afgøre, om det er sikkert at flyve, og hvordan der skal flyves Eksempler på fordele Hurtigere udbedring af skader på el-systemet. Større forsyningssikkerhed overfor borgere og virksomheder. Mere retfærdige afgørelser i forsikringssager. Færre kan snyde forsikringsselskabet. Forhindrer ulykker som følge af lynnedslag i fly 2.7. Fremtidige udfordringer Meteorologisk service skaber værdi i en lang række sammenhænge, bl.a. fordi den meteorologiske service netop er tilpasset de mange forskellige behov for meteorologisk service, der eksisterer i samfundet. Det er en væsentlig udfordring at sikre, at kvaliteten af den meteorologiske service til stadighed forbedres og at den meteorologiske service tilpasses samfundets mangfoldige behov for viden om vejrudviklingen. 13

14 DMI arbejder derfor løbende på at forbedre instituttets produkter og udvikle nye produkter. Som led heri tilstræbes, at instituttets teknologiske infrastruktur til stadighed er tidssvarende, ligesom internationale forsknings- og udviklingsprojekter til forbedring af datagrundlag og analysemetoder prioriteres højt. Som eksempel herpå kan det fremhæves, at DMI i 2006 vil udvide den almene 7-døgns udsigt til at dække 10 døgn. Herved høster DMI og samfundet værdien af mange års internationalt samarbejde indenfor rammerne af Det Europæiske Meteorologiske Regnecenter, ECMWF om at udvikle og forbedre kvaliteten af de tilgrundliggende mellemfristede vejrprognoser. Perspektiverne i nye og mere brugertilpassede meteorologiske services er store, og understøttet af nye og forbedrede teknologiske muligheder vil meteorologi også i fremtiden skabe værdi. Den fortsatte udvikling af den samfundsøkonomiske analyse kan være et vigtigt analytisk redskab i den fortsatte udvikling af meteorologiområdet. 14

15 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases 3. Vidensstrømme i DMI 3.1. Formål Det første skridt i analysen af den samfundsøkonomiske værdi af meteorologiske services er at se på hvilke services, der tilbydes af DMI, og hvordan de indbyrdes hænger sammen. I dette kapitel præsenteres derfor en oversigt over de eksisterende vidensstrømme i DMI. For overskuelighedens skyld er beskrivelsen opdelt i 3 forskellige elementer: Data, som består af målinger fra en bred vifte af kilder i Danmark og modtagelse af data fra kilder i udlandet. Processer, som omfatter behandling de modtagne data, f.eks. forskellige modeller og realtidsinformationshåndtering i store databaser. Produkter, som er resultaterne af processerne og data, f.eks. i form af vejrudsigter, varsler osv. Disse oplysninger, som tilsammen udgør vidensstrømmene i DMI, er samlet i figur 3.1. Som det ses af figuren, er langt de fleste services afhængige af meteorologiske data fra mange kilder, ligesom de fleste indsamlede data bliver brugt i mange sammenhænge. De blå bokse viser de rådata, som DMI benytter, de grå bokse viser processerne, mens de røde bokse viser produktgrupperne. De blå bokse findes i tre nuancer - lyseblå for de rådata, som DMI selv samler ind, og mørkeblå for de data, som DMI ikke selv samler ind. De mellemblå bokse illustrerer, at DMI står for indsamlingen af nogle af disse data, mens andre fås udefra. Pilene i diagrammet illustrerer, hvordan viden i form af for eksempel observationer strømmer hen til de processer, hvor de bliver brugt, og videre ud til de produktgrupper, som er resultatet af bearbejdningen af data. De blå pile illustrerer, at data er rå eller semi-forarbejdede. De røde pile illustrerer, at data har været igennem en yderligere forarbejdning, for eksempel i en model eller ved at blive stillet sammen med andre data i en database. 15

16 Figur 3.1 Vidensstrømme i DMI (stor udgave i flappen i omslaget) I det følgende beskrives de data, processer og produkter, som er illustreret i figuren mere indgående Data DMI indsamler data fra en række kilder - nogle finansieret af DMI selv (evt. via indtægtsdækket virksomhed), andre via internationale netværk for udveksling af meteorologiske data. Tabel 8 viser en oversigt over den lange række af observationer, som fødes ind i DMI s processer og produkter. Rækkefølgen af input er valgt som i figuren og er ikke udtryk for en prioritering. Tabel 8 DMI's input Type Kilde Data 1 Ozonmålinger DMI s ozonmålestationer. Data udveksles endvidere Ozonlagets tykkelse og vertikale fordeling, UV-stråling internationalt 2 Flyobservationer DMI s og forsvarets helikopter/fly i Grønland Lokale isforhold i Grønlandske farvande 3 Lynpejlinger DMIs lynpejlestationer Nedslagssted og -tidspunkt, strømstyrke, retning (op/ned) og polarisering 4 Hydrografiske målinger Bøjer og skibe i international rutefart. Data udveksles endvidere internationalt. DMI s, Kystinspektoratets og Farvandsvæsenets vandstandsstationer 5 Vejrobservationer DMI s automatiske vejrstationer til vands og til lands. Data udveksles endvidere internationalt 6 Glatføremålinger Amter og kommuners glatførestationer Fra bøjer og skibe: Vandtemperatur, bølgehøjde, bølgeperiode, strømstyrke og strømretning. Fra vandstandsstationer: Vandstand, og evt. vandtemperatur og saltholdighed. Lufttryk, temperatur, fugtighed, vindhastighed, vindretning, sigtbarhed, skyhøjde, skymængde, nedbørmængde, nedbørart og solstråling Vejtemperatur, lufttemperatur, fugtighed, vejtilstanden, saltmængde og evt. vindretning og - hastighed 7 Vejrradarmålinger DMI s vejrradarer Nedbør (udbredelse og intensitet) og potentielt vind hvis der er ned- 16

17 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases bør 8 Nedbørmålinger DMI s manuelle og automatiske nedbørstationer Nedbørmængde og evt. nedbørintensitet 9 Radiosondemålinger DMI s radiosondestationer. Data udveksles endvidere internationalt Tryk, temperatur, fugtighed, vindhastighed og vindretning op gennem atmosfæren. Evt. radioaktivitet og ozon. 10 Flybaserede observationer og målinger Data indsamles og udveksles internationalt Generelle vejrobservationer, turbulens og overisning. Automatiske atmosfæreprofilmålinger mht. temp. og fugt. (AMDAR) 11 Pollenmålinger DMI s og Astma-Allergi forbundets pollenmålestationer i København og Viborg Pollental for birk, bynke, el, elm, græs og hassel. Endvidere alternaria og cladosporium for København 12 ECMWFprognoser Det Europæiske Meteorologiske Regnecenter - ECMWF Mellemfristede vejrprognoser, randværdier til HIRLAM, bølger, strøm m.m. 13 Satellitmålinger Data indsamles via forskellige nationale og internationale samarbejder om opsendelse og drift af satellitter Vind, bølgehøjde, vandstand, skydække, udbredelse af havis, havtemperatur, strøm, temperaturprofiler, fugtighedsprofiler og meget mere. Jordens magnetfelt. 14 Vejrobservatører DMI s verjobservatører Manuelle flyvepladsobservationer m.m. 15 Geo-magnetiske målinger DMI s geomagnetiske målestationer i Danmark og Grønland Magnetfeltsværdier 16 Ionosfæremålinger 3.3. Processer DMI s egne målestationer samt internationale samarbejdspartnere. Elektromagnetiske forhold i rummet og ved jordoverfladen DMI benytter en lang række processer i sit arbejde. Disse processer dækker bredt over faglig viden, observationsdatabaser, modeller mv. Tabel 9 viser en oversigt over de primære processer i DMI. 17

18 Tabel 9 Proces Kemimodel DMI's processer Bemærkninger Denne model benytter input fra bl.a. HIRLAM til brug for smog- og ozonvarsling. Videnberedskab Observationsdatabaser Klimamodellering Verjmodellering Havmodel Glatføremodel Denne model benytter input fra bl.a. HIRLAM til at lave glatføreprognoser. Luftspredningsmodel Meteorologarbejdsplads dmi.dk Består af den akkumulerede faglige specialviden hos DMI's medarbejdere og de informationer der rummes i instituttets databaser. DMI har en række observationsdatabaser, hvoraf de vigtigste er klimadatabasen og forskellige real-time databaser. Real-time databasen indeholder de nyeste observationer, mens klimadatabasen indeholder historiske data (mere end 48 timer gamle). Klimamodeller bruges til at forudsige der fremtidige klima i Danmark på længere sigt. Modellering og udarbejdelse af prognoser for vejret foregår ved hjælp af DMI s HIRLAM (High Resolution Limited Area Model) model. Disse prognoser anvendes både direkte som baggrund for vejrudsigter og indirekte i andre modeller. Modelkørslerne foregår på et dedikeret højhastighedsregneanlæg. Denne model benytter input fra bl.a. HIRLAM til at lave oceanografiske prognoser, herunder prognoser for vandstanden ved kysterne til brug for stormflodsberedskabet. Denne model benytter input fra bl.a. HIRLAM til at lave prognoser for spredning og deposition af bl.a. kemisk, bakteriologisk og radioaktiv forurening i atmosfæren. Dette redskab er et it-system, der samler og præsenterer den viden, som meteorologerne skal bruge til at fortolke og formidle vejrprognoser. DMI's hjemmeside er ikke kun en formidlingsservice for offentligheden, men bruges også til egentlig generering af visse specialprodukter for eksempel i form af grafik Produkter Dataindsamlingen og bearbejdningen fører til en lang række af forskellige produkter. For overskuelighedens skyld er produkterne delt ind i en række produktgrupper, som med fordel kan betragtes samlet. Tabel 10 viser en oversigt over de produktgrupper, som DMI tilbyder. Tabel 10 DMI's produktgrupper Produktgruppe Beskrivelse 1 Konsulentydelser og undervisning Gennemførelse af undersøgelser, løsning af specialopgaver etc. med et meteorologisk, klimatologisk eller oceanografisk indhold. DMI har desuden en undervisningsforpligtelse i forhold til uddannelsen af meteorologer på KU 2 Forskningsprojekter Gennemførelse af forskningsprojekter inden for instituttets fagområder. For eksempel opgaver der udbydes af EU. 3 Havisinformation Produktgruppen havisinformation dækker information omkring farbarhed i havet omkring Grønland, herunder information om hvor isen befinder sig, istykkelse og vejledning i den mest sikre/brændstofbesparende rute (islodsning). 4 Besvarelse af fore- Produktgruppen besvarelse af forespørgsler omfatter bl.a. 18

19 Kortlægning af meteorologiske services med samfundsøkonomisk vurdering af udvalgte cases Produktgruppe Beskrivelse spørgsler folketingsforespørgsler, forespørgsler fra politi, forsikringsselskaber, interviews fra pressen, skoletjeneste, henvendelser fra private borgere og virksomheder. 5 Radar og lyn-information Radar og lyn-information dækker bl.a. løbende oversigter over lynnedslag og radarbilleder offentliggjort på DMI's hjemmeside og særskilte oplysninger om lynforekomster. 6 Rå observationsdata DMI videregiver eller sælger ofte vejrdata til for eksempel myndigheder, forskere og andre, som på ad-hoc basis har brug for specifikke informationer om det aktuelle eller det forgangne vejr. 7 Klimaovervågning Produktgruppen klimaovervågning dækker bredt de mange forskellige klima-aktiviteter, som DMI deltager i. Klimascenarier, sæsonprognoser mv. 8 Ekstremregn-info. Information om forekomsten af ekstrem nedbør bruges dels bagudrettet af forsikringsselskaber m.fl., i sand tid til styring af overfaldsbygværker, bassiner etc. og fremadrettet til dimensionering af nye kloaksystemer m.m. 9 Oliedriftsforudsigelser Oliedriftsforudsigelser viser, hvor oliespild forventes at bevæge sig hen (eller eventuelt hvor udslippet er foregået). 10 Stormflodsvarsler Stormflodsvarsler er advarsler om forventet forhøjet vandstand i udsatte havne og lavtliggende landområder. 11 Oceanografi Oceanografi er primært prognoser for strøm, bølger og havtemperatur. Informationerne benyttes bl.a. af skibsfarten, fiskeriet, off shore industrien samt fritidssejlere. Formidles primært via 12 Glatførevarsler Glatførevarsler er varsler om mulig forekomst af glatte veje og bruges af kommuner i forb. med snerydning, saltning etc. og som en generel advarsel til bilister. 13 Militære produkter Militære produkter omfatter sådanne produkter og services som er nødvendige for gennemførelse af militære operationer, herunder fredsbevarende opgaver i udlandet. 14 Magnetiske instrumenter Fremstilling og internationalt salg af magnetiske højpræcisionsinstrumenter. 15 Sundhedsvarsler Produktgruppen sundhedsvarsler omfatter bl.a. pollenvarsler og varsler for ophold i solen. 16 Flyvevejr Produktgruppen dækker de fire produkter: METAR - det aktuelle vejr på lufthavnen, TAF Vejret de kommende timer, SIGMET - faremeldinger samt TREND - landingsprognoser to timer frem. 17 Beredskab Atomberedskab, kemisk beredskab, smog- og ozonberedskab, veterinærberedskab samt terrorberedskab. 18 Alm. vejrudsigter/-varsler Produktgruppen alm. vejrudsigter og varsler dækker henholdsvis de generelle vejrudsigter, som DMI udsender, herunder regionaludsigter, farvandsudsigter, verdensvejr, skivejr, mv. der rækker 1-7 døgn ud i fremtiden, og kuling-, storm- og overisningsvarsler. Formidlingen sker via en lang række forskellige medier (dmi.dk, radio, tv, telefon, dagblade etc.) 19 Ekstremvejr-varsler Produktgruppen ekstremvejr-varsler dækker bl.a. varsler om orkan, storm, snestorm, isslag, skybrud og kraftig torden. 20 Rutevejledning Produktgruppen rutevejledning dækker over vejledning i de økonomisk mest optimale og sikre ruter for den kommercielle skibsfart på verdenshavene. 21 Magnetisk misvisning Dette produkt bruges til at vurdere misvisningen i forhold til den magnetiske nordpol. Desuden benyttes magnetiske data til råstofforvaltning og udvinding. 22 Kosmisk strålingsvarsel Varsler om forøget kosmisk stråling til forebyggelse af fejl på ledningsnet, satellitter etc. Informationer af denne art benyttes også i forbindelse med tolkning af sattelitdata 19

20 Note: De produktgrupper der er markeret med mørkere skygge er baseret på døgnbetjente services (24 timer i døgnet alle årets dage). De præsenterede produkter i ovenstående produktgrupper, resulterer i en samfundsøkonomisk værdi for Danmark, når de anvendes af brugerne. I næste kapitel diskuteres, hvordan denne kan opgøres. 20

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt kontrakt og resultatlønskontrakt 2011-2014 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima- og Energiministeriets departement Side 2 af 28 Indhold 1. DMI s strategiske grundlag... 3 1.1. Mission... 3

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016 Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Vandet stod ekstremt højt i bebyggelsen Sluseholmen under

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-26 Bestemmelser om flyvesikkerhedsstyring i forbindelse med udøvelse af lufttrafikstyring Udgave 1, 17. juni 2003 I medfør af 54 og 149, stk.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Hvad gør du hvis skaden sker?

Hvad gør du hvis skaden sker? Hvad gør du hvis skaden sker? Boligselskabet Det boligselskab som ejer den ejendom du bor i, har tegnet en bygningsforsikring som dækker skader på selve ejendommen. Det indebærer, at enhver skade som f.eks.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere