Abstract. Side 1 af 79

Transkript

1 Abstract This study focuses on the self and meaning, as defined by Irwin D. Yalom & Viktor E. Frankl. Through a phenomenological approach, it aims to understand Andrea Hejlskov s self and meaning from before and after her choice of moving to the wilderness in Sweden. The study s data draws upon a qualitative interview performed by the study group. The interview has methodically been worked through a meaning condensation process, resulting in a descriptive text, which is the basis of both a theoretical analysis and a philosophic discussion. The analysis will focus on Andreas development seen through existential psychology whereas the discussion will evolve around the psychological theories adaption of Kierkegaard s angest and Heidegger s dasein. The study seeks to answer the question Does the individual achieve a higher degree of meaning, after having carried out an existential choice? by an analysis of descriptive text, using Yalom & Frankl s psychotherapeutic theories. Andrea Hejlskov is a woman who lived an ordinary life in Denmark, with children, house and husband, a debt and a job. She felt her life had little meaning, and as her daughter experienced massive stress from her school, her husband had a depression, she decided to move her family to the Swedish wilderness, to live a life among nature. The study can draw the conclusion, that through taking responsibility for her life and that of her family, Andrea has experienced a higher degree of meaning in her life. By realizing the social constraints, she mustered the will to take responsibility for her being, and achieved more meaning through being self-transcendental in her new existence. She describes the transformation as being reborn. Side 1 af 79

2 Indhold Abstract...1 Kapitel 1: Forord Indledning...5 Kapitel 2: Problemfelt Formål Motivation Afgrænsning Begrebsafklaring Selvet Eksistentielle valg Problemformulering Eksistentiel psykologi...10 Kapitel 3: Metode Fænomenologisk kvalitativt forskningsinterview Den fænomenologiske metode Teoriens teori Asymmetriske magtforhold De syv faser: interviewundersøgelse Projektmetode Interviewguide Kritik af interviewmetode Meningskondensering Den deskriptive meningskondensering Før valget Efter valget Hermeneutisk metode...28 Kapitel 4: Teori Irvin D. Yalom Meningsløsheden Frihed Ansvar...33 Side 2 af 79

3 4.1.3 Frihed Vilje Eksistentiel isolation Døden Viktor E. Frankl...42 Kapitel 5: Redegørelse Heidegger Væren og tid Kierkegaard...48 Kapitel 6: Diskussion Kierkegaard Indledning til diskussion af Kierkegaard og Yalom Har angsten en positiv indvirkning på mennesket? Kan Yalom tale om angsten ud fra Kierkegaard uden at tale om det der gør mennesket menneskeligt? Kan Yalom på nogen måde tale om angsten uden at have alle filosofiske tilhørende begreber med? Heidegger...55 Kapitel 7: Analyse Indledning Før valget Samfundets konstruktioner Eksistentiel vakuum Erkendelse af livssituation Skyldfølelse Ansvarserkendelsen Overgangen til valget Efter valget Familien i den nye tilværelse Sociale relationer Den nye mening i tilværelsen...70 Kapitel 8: Konklusion...73 Kapitel 9: Perspektivering og forankring...74 Side 3 af 79

4 9.1 Perspektivering Forankring Subjektivitet og læring Filosofi og videnskab...75 Litteraturliste...76 Links...77 Referenceliste...77 Links...78 Side 4 af 79

5 Kapitel 1: Forord 1.1 Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i en interesse i selvet, mening og autentisk potentiale. Der var fra starten enighed om interessen i at finde frem til, hvad det betød at komme i kontakt med sig selv, og hvordan den typiske kliché om rejser kunne hjælpe med at opnå denne kontakt. Rejsen som projektet har taget fat i, er både fysisk og psykisk. Andrea Hejlskov - en kvinde der efterlader sit liv i Danmark og flytter med familien til Sverige og bosætter sig i ødemarken, er personen hvis livsverden, projektet beskæftiger sig med. Hendes projekt gik ud på at finde sig selv og få familien til at finde hinanden, langt væk fra deres tidligere satellit-verden. En verden hvor der ikke var meget tid til hinanden, på grund af stres, økonomiske problemer og lignende. Den ekstra tid de havde, blev oftest brugt foran fjernsynet eller computere, på hver deres værelse. For at kunne gå i dybden med den udvikling Andreas selv gennemgår, bruges en fænomenologisk tilgang til at forstå hendes livsverden, med hjælp fra blandt andet Yaloms eksistentielle psykologi og Frankls teorier om meningsskabelse. Der vil analyseres på et kvalitativt forskningsinterview, hvilket gruppen har foretaget, og har ved hjælp af meningskondensering nået frem til det vigtigste i interviewet. Formålet er at finde ud af om hun igennem sit eksistentielle valg, at ændre livsstil og flytte til Sverige, har gjort, at hun har opnået en anden mening med livet, og om hendes nye livsverden gør hende mere autentisk og bringer hende i kontakt med sine værdier. Det gennemgående tema er således meningsskabelse, gennem den nye tilværelse der bliver skabt. Derudover vil vi sætte vores teorier i et filosofisk perspektiv, for at belyse hvordan de anvendte eksistentiel psykologiske teorier, vi har benyttet, har fundet inspiration i den eksistentielle filosofi. Ydermere vil vi diskutere hvordan teorien adskiller sig fra filosofien og hvordan den med udgangspunkt i denne, har formået at udvikle en behandlingsdygtig teori. Side 5 af 79

6 Kapitel 2: Problemfelt Projektets overordnede problemstilling er, hvorledes individet revurderer sine meningssystemer efter et eksistentielt valg. Vi finder det interessant at undersøge, hvorledes det enkelte menneske former sine meningssystemer, samt hvilke drastiske ændringer individet må foretage sig, for at skabe mening i ens tilværelse. Er der overhovedet nogen mening med vores eksistens? Store dele af menneskets liv bliver brugt i en søgen efter mening, men er det overhovedet muligt at finde en sådan, eller kan man kun, som Kierkegaard selv nævner, kort opleve en tilstedeværelse i nuet og er meningen dermed en flygtig luksus vi tillader os selv? Disse spørgsmål skal forstås, som nogle af de overordnede problemer der tages op i dette projekt. Med udgangspunkt i Andrea og hendes familie, undersøges det hvorvidt det er muligt for individet, at skabe en højere grad af eksistentiel mening, efter at have foretaget et eksistentielt valg. Psykoterapeuterne Viktor E. Frankl og Irvin D. Yalom vil blive anvendt til at analysere og redegøre for den eksistentielle mening. Derudover vil der gøres brug af filosofferne Martin Heidegger og Søren Kierkegaard, hvor målet med disse er, at sætte de psykologiske teorier i perspektiv i forhold til de filosofiske afhandlinger. 2.1 Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, om selvet kan forandres, når der tages et radikalt eksistentielt valg og om individet formår at opnå mere mening i livet, som følge af dette. Gennem projektet vil der tages stilling til, om der efter et eksistentielt valg kan føles en højere grad af selvbevidsthed og meningsfuldhed. 2.2 Motivation Ved projektets begyndelse var der klart forskellige udgangspunkter, men motivationen for udgangspunkterne var ens. Hver især havde lyst til at finde ud af, hvad selvet var, men også hvordan det påvirker mennesket. Alle fandt det dybt fascinerede at undersøge menneskets behov for at kende sig selv bedst muligt og endvidere også det faktum, at individet til tider gør sig desperate og vilde forsøg i livet, for netop at opnå denne indsigt. Undervejs i processen var der mange samtaler om, hvilke muligheder individet har, for at ændre sit selv. Herigennem blev det interessant at kigge på de eksistentielle valg i menneskets liv, som muligvis kan have indflydelse på opfattelsen af livet og menneskets livsværdier. Side 6 af 79

7 2.3 Afgrænsning Det at skrive et projekt og erfare sig ny viden, er en proces. Derfor er der blevet ændret i den oprindelige problemformulering i takt med, at der er blevet erfaret mere viden omkring de mange filosofiske, såvel som psykologisk retninger, der beskæftiger sig med selvet. På denne måde, fremstilles der et konkret og klargjort problemfelt, i forhold til det valgte emne. Gruppen startede med mange forskellige ideer i forhold til emnet. Der blev diskuteret forskellige emner, såsom Freuds psykoanalyse og udviklingspsykologi, men også emner som aktualisering af ens selv, kriminelle unge, forældreløse børn, omsorgssvigtede børn, samt østlig og vestlig religion. Under diskussionerne vedrørende de mulige måder at anskue emnet på, gav flere af gruppemedlemmerne udtryk for en interesse i at læse Søren Kierkegaards afhandling, Begrebet Angest. Dette gav anledning til en debat om, at se selvet i forhold til begrebet angst og dens påvirkning af selvet. Men efter nogle vejledermøder med gruppens vejleder, blev det foreslået, at læse den eksistentielle psykoterapeut, Irvin D. Yaloms bog, Eksistentiel psykoterapi. Under læsningen af denne bog, skete der en videreudvikling af udgangspunktet. Da gruppen fik læst bogen, syntes begreberne: Meningsløshed, Isolation, Friheden og Døden, interessante for projektet. Flere gruppemedlemmer havde interesse i at undersøge eksistentialismen og satte et mål om, at få så meget baggrundsviden om netop dette emne. Det blev besluttet at Kirkegaards afhandling om Begrebet Angest, ikke skulle være udgangspunktet for projektet, men i stedet Yaloms bog Eksistentiel psykoterapi, samt den østrigske psykoterapeut, Viktor E. Frankls bøger Psykologi og eksistens og Det overhørte råb om mening, da gruppen også fandt Frankls teorier om meningssystemer relevante. Ved at læse Yaloms bog, fik gruppen en forståelse for, hvad han kalder, de fire grundvilkår: Meningsløsheden, Døden, Friheden og Isolationen. Yaloms redegørelse af grundvilkårene gjorde det mere overskueligt for gruppen, at kunne arbejde videre med projektets teori. Gruppen valgte ikke at have ligeså meget fokus på dødsbegrebet, i forhold til de andre grundvilkår, da det virkede mindre relevant i forhold til gruppens fokus. Gruppen valgte at beskæftige sig med Andrea Hejlskov, som tidligere nævnt, havde taget det eksistentielle valg, at flytte med sin familie til den svenske ødemark for at forsøge at efterleve sine værdier. Gruppen havde en interesse i at interviewe Andrea, samt en forestilling om at dette kunne bidrage med at besvare projektets problemformulering, igennem en teoretisk analyse. Ydermere læste vi bogen At være undervejs af Side 7 af 79

8 Rune Fritz Nicolaisen 1 og den danske teolog og filosof, Johannes Sløks bog Eksistentialisme, som forståelse til den primære filosofiske empiri. Disse bøger fandt gruppen særligt brugbare til diskussionen af projektets teorier. 2.4 Begrebsafklaring Visse begrebers flertydighed, gør det nødvendigt at definere disse. Afklaringen skal gøre læseren bevidst om hvad der menes, når begrebet nævnes igennem projektet Selvet Der finders et utal af definitioner og forståelser af begrebet selvet og da projektet beskæftiger sig med Andreas selv, og en mulig udvikling i denne, er det nødvendigt at definere hvordan selvet skal forstås i den sammenhæng. Det metodiske arbejde er fænomenologisk, og det må forståelsen af selvet også være. Uenigheden indenfor fænomenologien er dog betydelig nok til at den ikke kan siges at have én klar definition, men nærmere en varierende forståelse. Forståelsen af selvet er således præget af forskellige filosoffer og deres bidrag til begrebet. Kant fastholder eksistensen af selvet/egoet, og pointerer at beviset herfor må være at der eksistere et jeg som indeholder kulminerede mængder af erfaringer, og at man ikke kan forestille sig at erfaringer kunne eksistere, hvis ikke der var noget som holdt fast ved dem. Men mener derimod ikke at subjektet kan opnå bevidsthed om selvet, men derimod kun kan se sig selv i de erfaringer det har. (Joel Smith, 2009, afsnit 5.b). Til modsætning heraf mener Husserl at selvet er en del af os i alt hvad vi gør og at dens tilstedeværelse er løbende. I exist for myself and am constantly given to myself, by experiential evidence, as i myself. (Husserl: Joel Smith, 2009, afsnit 5.c). Hos Sartre er det derimod muligt at finde et selv, som ikke er givet i hverdagen. Det er muligt at reflektere over selvet og blive bevidst om det, men kun i øjeblikkets refleksioner, det er ikke nogle permanent tilstand (Joel Smith, 2009, afsnit 5.d). Således kan vores definition af begrebet, forstås som et kontinuerligt selv, der tager form efter erfaringer og valg, og som kun viser sig i øjeblikkets refleksioner Eksistentielle valg Et eksistentielt valg er et valg som har betydning for ens fremtidige tilværelse. Det er således hele ens væsen og identitet, som påvirkes af et eksistentielt valg. Gruppen har defineret det eksistentielle 1 Bogen er en læsning af Heidegger, da bogen er sekundær litteratur. De oprindelige begreber som er anvendt i bogen er Sein und Zeit. Side 8 af 79

9 valg, ud fra Yaloms afklaring af dette. Der menes derfor, at det eksistentielle valg indebærer følgende: Hvis det enkelte individ har i sinde at tage et valg ud fra et ønske, er dette ønske og valg bundet i følelsen. Følelser er en forudsætning for at have et ønske, og ønsket er en forudsætning for valget. Det skal dog påpeges at hvis man tager valget ud fra andet end følelser, for eksempel påbud eller rationelle overvejelser, er det ikke længere ønsker, men normer om hvorledes man bør eller skal gøre noget. Det er derfor relevant at tage det eksistentielle valg ud fra et ønske, der bunder i ens følelser, for at forblive i kontakt med sit egentlige jeg. Det eksistentielle valg opstår i det øjeblik individet bliver fuldt ud bevidst om det ønske der ligger i underbevidstheden, og derfor står han/hun overfor en eksistentiel beslutning. Yalom påpeger her at der bliver slået en bro imellem ønske og handling, da det at beslutte noget, forpligter sig på et handlingsmæssigt plan. Det eksistentielle valg kan tages ud fra fem forskellige beslutningsmåder: 1. Den fornuftsdikterede beslutning: Argumenterer for og imod valget bliver overvejet og man gør det rationelt op i et regnskab. Man har en følelse af komplet frihed ved denne beslutningsmåde. 2. Den villede beslutning: Det er en indre kamp eller kraftanstrengelse. Det er en langsom og svær mobilisering af vilje. Den er dog sjælden, da de fleste beslutninger tages uden en større indvendig kamp. 3. Den flydende beslutning: Argumenterne for begge ønsker virker lige gode, og ingen af dem virker mere tungtvejende end andre. Individet bliver derfor træt og frustreret over at skulle tage disse beslutninger, og beslutningen tages ved at flyde med strømmen af tilfældige ydre omstændigheder. 4. Den impulsive beslutning: Afgørelsen af valget er lige så tilfældig som ved type tre, og individet er ude af stand til at beslutte sig. Det bliver en automatisk og impulsiv beslutning. 5. Den perspektivændrings-baserede beslutning: Individet træffer ofte denne beslutning pludseligt og ofte grundet en ydre betydningsfuld oplevelse, eller en direkte indre forandring som skaber en ændring i ens inderste væsen (Yalom, 1998, s. 333). Uanset hvilken af disse beslutningsmetoder der bruges, vil det eksistentielle valg altid være et svært valg at foretage af flere grunde. Man må påpege at selv ved eksistentielle valg, har valget et fravalg, og der er ting man derfor må vælge fra. Dette er især en primusfaktor i det eksistentielle valg, da det Side 9 af 79

10 er et valg, som ændrer ens fremtidige tilværelse. Det er derfor ikke småting man fravælger, men helt eksistentielle ting i ens indre og ydre man vælger fra. Begrænsningen af tilvalg- og fravalgets realitet, er en trussel mod nogle af de vigtigste mestringsmekanismer, overfor eksistentiel angst: illusionen om en personlig særlighed (Yalom, 1998, s. 337). Disse eksistentielle valg er altså en grænseoplevelse. Man er fuldt bevidst om sin eksistentielle situation, og man kan derfor gøre det klart for sig selv, at man alene skaber sig selv. Som Yalom også udtrykker det: At erkende, at man konstituerer sig selv, at man ikke kan henvise til nogen absolutte ydre størrelser, at man tillægger verden en vilkårlig mening, er ensbetydende med at blive sig sin fundamentale grundløshed bevidst. (Yalom, 1998, s. 337). Det eksistentielle valg har altså mulighed for at kaste os ud i en erkendelse, og en grænseoplevelse, hvor individet bliver opmærksomt på dets væren. Men udover denne grænseoplevelse giver det også en konfrontation med den eksistentielle isolation, da det at beslutte sig, er ensomt. Ingen kan træffe beslutningen for os, og det er vores forehavende. Med den eksistentielle isolation kan der følge den eksistentielle skyldfølelse, da man er bevidst om det ulevede liv, og de urealiserede muligheder i ens selv. Denne skyldfølelse er ligeledes noget man selv må arbejde med, under det eksistentielle valg. Det eksistentielle valg er altså ikke skabelse af sin livssituation en gang for alle, men en skabelse som er kontinuerlig. Man står til ansvar for det man skabte i fortiden, og med det følger et ansvar for forandringen i fremtiden. Det eksistentielle valg er ligeledes en aktiv proces, som kun opstår hvis man aktivt går ind for at forandre sig, af sig selv. Ingen anden kan forandre os, eller noget for os (Yalom, 1998, s ). 2.5 Problemformulering Efter nøje overvejelser har gruppen fundet frem til følgende problemformulering: Opnår individet i højere grad eksistentiel mening efter at have foretaget et eksistentielt valg? 2.6 Eksistentiel psykologi Vi vil i det følgende kort redegøre for grundtrækkende ved den eksistentielle psykologi. Side 10 af 79

11 Den eksistentielle psykologi er påvirket og udformet ud fra eksistentialismen som Søren Kierkegaard regnes for grundlæggeren af. Søren Kierkegaard præsenterer som en af de første de eksistentialistiske grundtemaer som er valget, angsten og eksistensen (Larsen, 2012, s. 255). Den eksistentialistiske tankegang går ikke særlig langt tilbage i historien og inden for den eksistentialistiske psykologi taler man ikke om en egentlig skole, men derimod mange forskellige grene med indbyrdes afvigende opfattelser, der dog alle tager udgangspunkt i menneskets status som eksisterende individ (Vosmar: May, 1966, s. 7). Eksistentialistisk psykologi beskæftiger sig med det, at eksistere og hvad det vil sige at være menneske. Grundopfattelsen i den eksistentielle tankegang er, at mennesket har en frihed til at skabe og vælge sit eget liv. Mennesket er altså ikke bestemt af indre drifter og instinkter, som det fremhæves i psykoanalysen. Samtidig betragter man heller ikke mennesket som værende determineret af ydre påvirkninger og miljøet, som det opfattes i behaviorismen. Det som derimod er specielt ved mennesket er, at det har mulighed for at tage ansvar for sin tilværelse og blive herre over sit eget liv (Larsen, 2012, s. 255). Den eksistentielle psykologi opstod i Europa efter 1. verdenskrig, under indtryk af den sociale opløsning og det tab af traditioner og værdier, som fulgte med i kølvandet på krigen. Grundet situationen efter krigen stilles der forståeligt nok spørgsmål til selve livets mening og eksistens, og det som der gælder for den eksistentielle psykologi er netop at fastholde en mening med livet midt i meningsløsheden (Larsen, 2012, s. 255). Den eksistentielle psykologi anerkender psykoanalysen på nogle områder, men den er dybt uenig i dens opfattelse af mennesket. Hos den eksistentielle psykologi ses psykoanalysens menneskesyn som en hindring for forskningen, der på sigt vil begrænse den terapeutiske tekniks virke og videre udvikling (May, 1966, s. 20). Den eksistentielle psykologi vil forstå patientens situation indefra, og basere forståelsen på en analyse af de vilkår, som gør sig gældende for ethvert menneske. For at undersøge det enkelte menneske, må man have en forståelse af hvad mennesket er. Dette har, ifølge den eksistentialistiske psykologi, ikke tidligere været muligt, som det er blevet gjort i for eksempel psykoanalysen, idet man har spurgt, hvordan mennesket fungerer, frem for at spørge hvad det konkret vil sige at være menneske (Vosmar: May, 1966, s. 11). I en eksistentialistisk terapeuts møde med en patient er det vigtigt at han forholder sig til patienten som det menneske han er og ikke betragter ham ud fra forudfattede meninger i forhold til de teorier han beskæftiger sig med. Terapeuten arbejder også med begreber i forhold til at hjælpe patienten, men de begreber terapeuten arbejder med, er begreber der gør sig gældende i et hvilket som helst menneskes liv (Vosmar: May, 1966, s. 10). Den eksistentialistiske psykologi mener, at der i psykoanalysen kan være en tendens til at overfortolke de udsagn patienten kommer med. I den Side 11 af 79

12 eksistentialistiske psykologi går man fænomenologisk til værks, hvilket vil sige at man forsøger at beskrive det konstaterbare bevidsthedsindhold som patienten fortæller så nøjagtigt som muligt, og herved ikke fortolke eller oversætte de udsagn patienten kommer med. Man skal derimod hæve det umiddelbart oplevede op i bevidsthedens fulde lys (Vosmar: May, 1966, s ). Måden, hvorpå terapeuten forsøger at hjælpe patienten til helbredelse, er ikke ved at videregive eller påtvinge patienten en bestemt tro eller overbevisning. Terapeutens opgave er derimod på sokratisk vis at hjælpe patienten til at forstå sig selv og tage ansvar for sin egen tilværelse (Vosmar: May, 1966, s. 15). Den eksistentielle psykologi knytter sig som nævnt tidligere til eksistentialismen. Den adskiller sig dog blandt på det punkt, at den beskæftiger sig med det enkelte konkrete individ, hvor eksistentialismen har en mere abstrakt tilgang til mennesket, idet den i højere grad ser på den fælles menneskelige grundsituation (Vosmar: May, 1966, s. 9). Den eksistentielle psykologi møder blandt andet kritik, da nogen opfatter den som et filosofisk overgreb på psykiatrien, og betragter den som en psykologisk retning der ikke har noget med videnskab at gøre. Flere eksistentielle psykologer påpeger dog, at den eksistentielle bevægelse inden for psykologi blandt andet opstod ud fra ønsket om at være mere empirisk, end man hidtil havde været. Grunden til dette er, at man ved at arbejde fænomenologisk forsøger at forstå mennesket som det virkeligt er, og ikke opfatter det efter skabeloner der er dannet af vores egne fordomme, eller gør mennesket til en afspejling af bestemte teorier (May, 1966, s. 24). Side 12 af 79

13 Kapitel 3: Metode I dette kapitel vil der redegøres for den metodiske fremgangsmåde projektet har taget brug af, for at gennemføre interviewet og komme frem til dets vigtige dele. Kapitlet dækker yderligere over videnskabsteoretiske refleksioner, samt redegørelse for den fænomenologiske tilgang til projektet. 3.1 Fænomenologisk kvalitativt forskningsinterview I 1900 grundlagde Edmund Husserl ( ) fænomenologien som filosofi. Sidenhen er fænomenologien blevet videreudviklet, til eksempelvis eksistensfilosofi af Martin Heidegger og senere til eksistentiel og dialektisk retning af henholdsvis Jean-Paul Sartre ( ) og Maurice Merleau-Ponty ( ). Til at starte med udgjorde fænomenologien evnen til at opleve, samt blev der sat fokus på bevidstheden. Senere hen blev den udvidet af Husserl og Heidegger, til at indbefatte menneskets livsverden. Slutteligt tilføjede Merleau-Ponty og Sartre til dette, hensynstagen til kroppen og menneskets handling i historiske sammenhænge (Kvale, 2009, s. 44). Begrebet fænomenologi handler om interessen i at forstå sociale sammenhænge og fænomener, ud fra aktørernes egne perspektiver, når der er tale om kvalitativ forskning, herunder kvalitativt forskningsinterview. Resultatet af den kvalitative fænomenologiske forskning, bør belyse aktørernes livssyn, samt deres virkelighedsopfattelse. Den fænomenologiske psykolog, Amadeo Giorgi, beskriver det således: Fænomenologi er studiet af strukturen og strukturvariationerne i den bevidsthed, som en ting, en hændelse eller en person fremtræder for. (Giorgi: Kvale, 1975, s. 83). Merleau-Ponty (1962) beskriver også fænomenologien således: Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ikke ville betyde noget. Hele videnskabens univers er skabt på grundlag af den oplevede verden, og hvis vi vil gennemtænke selve videnskaben stringent, vurdere dens mening og rækkevidde nøjagtigt, må vi først genoplive denne oplevelse af verden, som videnskaben er et sekundært udtryk for. (Kvale, 2009, s. 47). Side 13 af 79

14 3.2 Den fænomenologiske metode Igennem projektet bliver fænomenologi brugt både som en metodisk og filosofisk tilgang, blandt andet på grund af det sideløbende fokus indenfor eksistentialisme og eksistentiel psykologi. Yderligere dannes projektets forståelse for fænomenologien hovedsagligt på bagrund af Heidegger. Dette afsnit vil klargøre projektets forståelse af den fænomenologiske væren. Kant fremlægger to forskellige former for transcendental idealisme, fænomener og noumena. Fænomenerne er det som vi oplever i vores bevidsthed, tingene som de viser sig selv (Heidegger) eller som de er givet (Husserl). Noumena er tingen i sig selv, ikke set igennem nogen form for bevidsthed, men tingen i dens egen eksistens (Joel Smith, 2009, afsnit 2.a). Stillingstagen til disse to begreber og deres eksistens er et af de store skel inden for fænomenologien. For at acceptere tingen i sig selv må man acceptere at der eksistere en verden udenfor bevidstheden, og Heidegger tager skarpt afstand fra denne forud indtagenhed. Hvis fænomenologien skal beskæftige sig med at beskrive og ikke forklare, så er det ikke muligt at beskæftige sig med tingen i sig selv, da denne kun kan eksistere hvis man erkender eksistensen af verdenen i sig selv, altså uden for vores bevidsthed. Da vi ikke kan erfare en sådan ting udenfor vores bevidsthed, mener Heidegger at den må udelukkes, og alle undersøgelser, resultater med mere, som lever på indtagenheden af at denne verden eksistere, må være udelukkes for fænomenologiens felt (Joel Smith, 2009, afsnit 2.d). Projektet tager denne opfattelse i brug, og undersøger derfor Andreas selv som det er givet. Heidegger mener at fænomenologiens genstand må være væren (det at noget er, og hvordan det er til). Alt der eksistere indenfor vores bevidsthed er værende og det er fænomenologiens opgave at beskrives disses væren og mulighederne for deres eksistens. Heidegger skriver: Philosophy is the theoretical conceptual interpretation of being, of being s structure and its possibilities. (Heidegger: Joel Smith, 2009, afsnit 2.d). Selvom Heidegger mener at væren er selve grundlaget for bevidsthedens forståelse, så kan man ikke i sig selv beskrive væren, men må beskrive værens tilstedeværen, som han endvidere definere som det værende der er bevidst om sin egen væren. ( ) phenomenological reduction means leading phenomenological vision back from the apprehension of a being to the understand of the being of this being. (Heidegger: Joel Smith, 2009, afsnit 2.d). Vi må acceptere at verdenen som vi forstår den eksistere i forlængelse af vores forståelse af den, og ikke som en ting i sig selv. Vores forståelse af ting, blandt andet verden, er ifølge Heidegger grundet i vores aktivitet på jorden, og således hovedsagelig praktisk og ikke kognitiv. Vi forstå Side 14 af 79

15 tilstedeværen ud fra den brug vi har af dem, og andre forstår dem ligeledes igennem vores aktiviteter. For eksempel forstås et spyd igennem aktiviteter ved de olympiske lege som et projektil der skal kastes så langt som muligt, imens det på andre tider kan forstås som et våben. Det forstås dog ikke som en kløpind, før vi ser det brugt som dette. Det er således Andreas tilstedeværen, hendes refleksioner over hendes væren, livsverden og oplevelser, som interesserer projektet Teoriens teori Heidegger beskriver teoriens teori, som den måde, hvorpå vi kan forstå om noget er sandt og meningsfuldt. Det er logikken bag videnskab. En sådan teoriens teori kan siges, at findes i fænomenologien, som både projektet, Yalom og Frankl beskæftiger sig indenfor. De undersøger væren ved at gå i dybden- og få indsigt i personers livsverden. Det er dog diskuteret, hvorvidt fænomenologien baserer dens viden på empiri, da der ikke bliver brugt systemetisk arbejde, for at opnå et kvantificeret mål af empiri, men sætter større fokus på en kvalitativ undersøgelse, der fordyber sig i enkelte individer. En sådan tilgang ses også hos Heidegger, der baserer sin teori på arbejdet med patienter, og Frankl (1980, 2002) som baserer sin logoterapi på erfaringer fra koncentrationslejren og sit arbejde som psykoterapeut. Ligeledes følger projektet denne retning, og fordyber sig i et individ og kan således kun sige noget om dennes livsverden. Fænomenologien opfatter mennesker som værende forskellige, på trods af at de ifølge eksistentiel psykologi, har de samme grundvilkår. Således er det umuligt at drage nogle universelle konklusioner. Yderligere opstår der en konflikt imellem kvantificering af resultater og kvalificering, som fænomenologien og projektet ikke kan gøre op med. Derudover må man også indenfor fænomenologien erkende, at man ikke kan nå et universelt sandt resultat, da det er umuligt at opnå objektivitet, fordi man altid vil se et fænomen fra en subjektiv position. Således må der også gøres op med gruppens syn på Andrea, som i høj grad er baseret på en før-efter model, som Andrea selv kritiserer. Hun bliver set igennem en subjektiv position, som netop er den hun har kæmpet sig ud af, og nu tager afstand fra. 3.3 Asymmetriske magtforhold Når man gør brug af et kvalitativt forskningsinterview med fokus på fænomenologi, skal man være særligt opmærksom på, at denne form kan virke som en hverdagssamtale. Man bør huske, at det kvalitative forskningsinterview er en professionel samtale, med asymmetriske magtforhold, mellem forskeren og intervieweren. Dette kan skabe forvirring både hos intervieweren og den interviewede. For at interviewet i værste fald ikke skal munde ud i en envejsdialog, bør intervieweren anvende Side 15 af 79

16 interviewet som en instrumentel dialog. Her anvender intervieweren den gode samtale som et middel og ikke et mål, for at kunne indsamle så mange beskrivelser, fortællinger med mere, og få et tilfredsstillende resultat ud af interviewet (Kvale, 2009, s. 51). 3.4 De syv faser: interviewundersøgelse Når man skal foretage et kvalitativt forskningsinterview, er der ikke en standardprocedure man kan følge. Man kan ikke bare lige slå op i en bog og finde en præcis opskrift på, hvordan man skal lave et interview fra start til slut. Derimod er der bestemte teknikker man kan følge, trin for trin, når man vil foretage et tilfredsstillende interview (Kvale, 2009, s. 119). Disse teknikker har til formål, at få intervieweren til at tænke i metodologiske baner, samt at overveje nøje, hvordan interviewet skal gribes an. Der er en del valg der skal træffes på baggrund af etiske, metodologiske og tematiske aspekter. De syv faser som indgår i interviewundersøgelsen, kan betragtes som en hjælpende hånd til intervieweren. Faserne opdeles således: 1. "Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan metode stilles. 2. Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før interviewene påbegyndes ( ) Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden ( ) og under hensynstagen til undersøgelsens moralske implikationer ( ) 3. Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation ( ) 4. Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst ( ) 5. Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder der passer til interviewene ( ) 6. Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistense resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge ( ) 7. Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læseværdigt produkt ( )" (Kvale, 2009, s ). 3.5 Projektmetode Selvet er et meget bredt emne, som kan indeholde en masse aspekter og diskussioner ud fra forskellige synsvinkler. Det har gruppen erfaret sig og der er blevet brugt en del tid på afgrænsning af emnet. Det resulterede i, at gruppen tager udgangspunkt i eksistentiel psykologi, med fokus på Side 16 af 79

17 tilhørende teorier, samt analyse af interviewet af Andrea Hejlskov, som har taget det eksistentielle valg at flytte til den svenske ødemark med mand og børn. Gruppen blev enige om, at den fænomenologiske kvalitative forskningsmetode, ville hjælpe bedst muligt med at belyse Andreas verdensbillede, og hvorfor hun tog det valg som hun gjorde. Den fænomenologiske metode går ud på at belyse menneskets bevidsthed og erfaringer. Man tager udgangspunkt i personens erfaringer og oplevelser, for at kunne danne sig et fordomsfrit indtryk af personens verdensbillede. Til at starte med, vidste gruppen ikke hvilke metoder der skulle bruges, da emnet virkede meget bredt og uoverskueligt. Efter at have læst Yaloms bog Eksistentiel psykoterapi begyndte der, at danne sig et billede, af hvilken retning projektet skulle tage. Den kvalitative forskningsmetode, som gruppen har anvendt til interviewet, vil ikke blot hjælpe med at besvare projektets problemformulering. Gruppen anvender Yalom (1998) og Frankl (1982, 2002) til at analysere interviewet, ved brug af metoden meningskondensering. Gruppen har på baggrund af de eksistentielle teorier, udarbejdet fænomenologisk-orienterede interviewspørgsmål, som enten beeller afkræfter projektets problemformulering. Efterfølgende delte gruppen interviewet op efter temaer, og lavede en meningskondensering af de mest relevante dele af interviewet. Ydermere sammenfattes meningskondenseringen til en brødtekst, som analyseres ved brug af de eksistentielle teorier, som gruppen har redegjort for. Gruppen gør rede for en begrebsafklaring, som kan bidrage til den analytiske del af projektet. Gruppen har som primær litteratur til metode brugt Steinar Kvale og Svend Brinkmanns bog InterView fra Bogen giver sit bud på, hvordan man kan anvende den kvalitative fænomenologiske interviewmetode, for at danne sig et indtryk af den interviewedes verdensbillede. Kvale og Brinkmann (2009) beskriver hvad en fænomenologisk interviewundersøgelse skal indeholde, og til dette har de opstillet en model, som hjælper intervieweren med at strukturere sit interview. Modellen indeholder syv interviewundersøgelsesfaser: Tematisering, Design, Interview, Transskription, Analyse, Verifikation og Rapportering. Den første fase, Tematisering, går ud på at klargøre formålet med undersøgelsen og hvordan temaet opfattes. I vores tilfælde er formålet med interviewet af Andrea Hejlskov, at be- eller afkræfte vores problemformulering. Den anden fase, Design, er en lidt mere overordnet fase, som tager udgangspunkt i layoutet af interviewet. Spørgsmål som: Hvordan vil vi opnå den viden vi søger ud fra de syv faser? opstår under denne fase. Den tredje fase, Interview, er fasen hvor selve interviewet gennemføres på baggrund af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den søgte viden. Den fjerde fase, Transskription, er fasen hvor interviewet skal analyseres og hvor man Side 17 af 79

18 transskriberer interviewet fra talesprog til skriftsprog. Den femte fase, Analyse, bruges til at bestemme, hvilke analysemetode man vil anvende, på baggrund af undersøgelsens formål og emne. I gruppens tilfælde vil der som tidligere nævnt, anvendes den fænomenologiske kvalitative forskningsmetode, samt suppleres med eksistentialistiske teorier og begrebsapparater. Den sjette fase, Verifikation, er fasen hvor man skal undersøge om interviewet har tjent sit formål. Man undersøger om resultatet af interviewet er holdbart nok og gør sig klare overvejelser, om de spørgsmål man stillede er blevet besvaret fyldestgørende nok. Gruppen har under denne fase anvendt Andrea Hejlskovs svar til at besvare problemformuleringen, på baggrund af de anvendte teorier. Den syvende fase, Rapportering, går ud på at kommunikere undersøgelsens resultater og metoder, i videnskabelig forstand. Her har gruppen diskuteret om interviewet lever op til de etiske aspekter og om resultatet af dette er et læseværdigt produkt. De ovenstående faser kan hjælpe gruppen med at opstille en arbejdsmetode, som kan benyttes til at udarbejde relevante interviewspørgsmål, Andrea skal stilles. Ydermere vil gruppen anvende de syv interviewundersøgelsesfaser som hjælpemiddel, gennem hele interviewprocessen. 3.6 Interviewguide Ved projektets begyndelse erhvervedes der viden omkring Andreas liv og herigennem blev det besluttet, at gruppen ville besøge Andrea for at få et troværdigt indblik i hendes verden. Det kvalitative forskningsinterview søger, at beskrive og forstå betydningen af centrale temaer, i den interviewedes livsverden. Når man interviewer er den vigtigste opgave at forstå meningen med det, den interviewede udtrykker og derfor opfattes denne form for interview som relevant at benytte som metode i vores projekt. Interviewet egner sig netop til, at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskrive deres oplevelser, selvforståelse og afklare samt uddybe deres eget perspektiv, på deres livsverden (Kvale, 1997, s. 111). Det er netop dette, som gruppen søger gennem interviewet. Gruppen valgte bevidst kun at interviewe én person, så der kunne foretages en mere dybdegående fortolkning af Andreas meningssystemer, i forhold til hvis, flere individer blev interviewet og fokus ville være flertydigt. Efter at have besluttet, at der skulle anvendes et kvalitativt forskningsinterview, blev det næste at gøre klart, hvilke teoretikere som ønskedes anvendt. Da gruppen havde fået fastlagt hvilke teorier der var brugbare, var det herefter muligt at skabe et grundlag for videre arbejde af interviewprocessen. Blandt andet Viktor Frankls Logoterapi (1982, 2002), syntes at vække stor interesse i gruppen. Med Frankls (1982, 2002) og Yaloms (1998) in mente, kunne udarbejdelsen af Side 18 af 79

19 forskningsspørgsmålene begynde. Det var en vigtig del af interviewprocessen, at opnå viden omkring undersøgelsesemnet, før interviewspørgsmålene kunne udformes. Inden gruppen kunne kaste sig ud i udarbejdelsen af interviewspørgsmålene, var det vigtigt at lave en oversigt over det fremtidige forløb. Der blev først aftalt hvilke datoer de udvalgte gruppemedlemmer skulle rejse til Sverige, samtidig med, at der blev ansøgt om støtte fra Studienævnets rejsefond til turen. Der blev etableret en korrespondance med Andrea, i forhold til hvilke muligheder der var, for at besøge hende og hendes familie. Der blev oplevet en åbenhed fra Andreas side i forhold til projektet og gruppen blev inviteret til at bo på en nærliggende forladt gård, et par kilometer fra Andreas og familiens hjem. Vi skulle ikke betale med penge, men i stedet med fødevarer og tøj. På den måde blev penge ikke en begrænsning for lokationen af interviewet. Her blev det valgt, at det skulle være fire ud af otte gruppemedlemmer der skulle tage af sted, både af praktiske grunde, men også af metodologiske grunde, idet otte interviewere ikke ville være optimalt at anvende i et kvalitativt forskningsinterview. Det var nu muligt at følge interviewguiden, ved at begynde med interviewspørgsmålene. Det var vigtigt for gruppen at alle medlemmer var til stede under denne proces, da den teoretiske baggrund var differentieret i forhold til den tidligere arbejdsfordeling. Interviewspørgsmålene blev opdelt i, før valget, under valget og efter valget, hvilket syntes mere overskueligt. Da interviewspørgsmålene var blevet opdelt, rettede gruppen dem igennem, så de kunne være helt klar inden mødet med Andrea. De fire interviewere som drog til Sverige tilegnede sig naturligvis en større og bredere viden omkring Andrea og hendes familie, i det, de tilbragte tid sammen med dem ud over det egentlige interview, som varede en time og 40 minutter. For at kunne forstå hvad Andrea mener må man både registrere og fortolke hvad der siges og hvordan det siges (Kvale, 1997, s. 42). Under interviewet var det derfor vigtigt for interviewerne, at forstå hvad Andrea mente og hvis dette ikke var gældende, skulle man søge væk fra interviewspørgsmålene og prøve at finde en tydeligere måde at spørge på. Netop dette kaldes også et eksplorerende interview, i det, det er åbent og kun lidt struktureret (Kvale, 1997, s. 104). Dette var interviewerne særlige opmærksomme på, for at kunne forstå udsagnet til senere brug. Interviewet blev optaget med en diktafon, som blev lånt af RUC s AV-center og blev derefter uploadet på computeren, for at sikre at det vigtige materiale ikke gik tabt. Efter en god opsummering af udflugten til Sverige, blev interviewet opdelt i otte stykker, hvor hvert gruppemedlem havde ansvar for at transskribere et stykke til den pågældende deadline. Gruppen havde tidligere erfaret, at transskribering kunne være omfattende og tidskrævende. Der blev sammenfattet nogle retningslinjer for hvad transskriberingen skulle indeholde. De mest markante detaljer såsom latter, "øh" og længere pauser, blev taget med. Gruppen blev også enig om, at der var Side 19 af 79

20 en begrænsning for hvor meget der skulle medtages i transskriberingen, da det ikke var en sociolingvistisk analyse der ønskedes. Efter transskriberingen lå det klart at analysemetoden, meningskondensering, var den som blev anvendt, da den blev fundet mest relevant i forhold til projektet. Gruppen besluttede sig for at inddele meningskondenseringen i to faser. Transskriptionen blev opdelt efter naturlige meningsenheder, hvori interviewuddragene blev indsat og centrale temaer, hvor de væsentligste pointer blev noteret. Efter at have været igennem den første fase af meningskondenseringen, satte gruppen sig sammen og fandt ud af, hvilke dele af interviewet der var mest relevant, i forhold til problemformuleringen, samt de udvalgte teorier. Da disse dele blev taget ud fra meningskondenseringen, delte gruppen sig op for at skrive brødteksten til den sammensatte meningskondensering. For at gøre processen mere overskuelig, blev det besluttet at brødteksten til meningskondenseringen skulle opdeles efter før valget og efter valget, så resultatet af Andreas eksistentielle beslutning blev tydeliggjort. Brødteksten til meningskondenseringen blev rettet igennem og gruppen kunne nu komme videre i processen. Da meningskondenseringen var på plads, var det vigtigt for gruppen at kigge på hvor konsekvent og korrekt udført interviewguiden havde været, det vil sige reliabiliteten. Denne syntes at have været tilstrækkelig god i og med, at der er blevet sat nogle rammer op for interviewprocessens forløb. Da reliabiliteten omhandler pålideligheden i resultaterne, er det en vigtig faktor for gruppen at kunne lave undersøgelsen om og stadigvæk få de samme resultater. Inden gruppen kunne kaste sig ud i en analyse af interviewet, var det meget vigtigt at få klargjort, om interviewmetoden var brugbar til det videre projektarbejde. Her skulle gruppen gøre brug af rapportering, som indbefattede at resultaterne af interviewet skulle bearbejdes og der skulle tages stilling til, om projektets analysedel kunne udarbejdes på baggrund af disse resultater. Gruppen fandt resultaterne af interviewet tilfredsstillende, da Andreas livsverden blev klargjort, samt interviewresultatet kunne give en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen. 3.7 Kritik af interviewmetode Som Steinar Kvale (2009) også forklarer, er der ingen rigtig måde at udføre et interview på. Dog giver hans bog en god introduktion til førstegangs interviewere, hvilket der er blevet gjort brug af. En detaljeret fremgangsmåde til hvordan interviewet kan foregå, bliver fremlagt og dette er især til fordel for gruppen, da interviewsituationen er vanskeligere end forventet. Udefrakommende faktorer var især en udfordring i interviewsituationen. Andreas søn, Sigurd, var hjemme fra børnehaven den pågældende dag og befandt sig derfor i samme rum, hvori interviewet foregik. Dette skabte problemer i forhold til den efterfølgende transskribering, hvor interviewet var Side 20 af 79

21 blevet optaget med en diktafon, der ikke opfangede alle ord, grundet Sigurds snakken. Set i bakspejlet kunne interviewpersonerne have spurgt Andreas mand, Jeppe, om han ville gå en tur med Sigurd, mens interviewet foregik, sådan så Andrea var alene og uforstyrret. Jeppes tilstedeværelse syntes dog ikke, at være ligeså problematisk. Under interviewet kunne Jeppe flere gange hjælpe Andrea med at formulere hendes erkendelser, samt komme med nyttige input. Andreas hjem er indrettet således, at der kun findes ét rum i stueetagen. Dette betød at alt foregik samme sted, både med hensyn til tilberedelse af kaffe, Sigurds frokost, Jeppes tilstedeværelse og selve interviewet. Interviewpersonerne foretrak denne form for nærvær, idet begge parter, både interviewerne og interviewpersonen, følte en hyggelig stemning og en tryg atmosfære. Dette bevirkede til, at begge parter følte sig godt tilpas, med at stille og svare oprigtigt på spørgsmålene. Et andet kritisk element er, at det kun var halvdelen af projektgruppen der drog afsted til Sverige. På denne tur fik de fire rejsende gruppemedlemmer en viden ud over interviewet, som drager nytte til deres forståelse af projektet. Yderligere kan der påpeges at de fleste af gruppens medlemmer er førstegangsinterviewere, hvilket resulterer i en begrænset viden om udførelsen af interviewmetoden. Gruppen har erfaret at det har været en interessant måde at indsamle sin egen empiri på. Dog er det altid et sats, da interviewet skal indeholde data, som kan anvendes til videre analyse i projektet. Interview er en tidskrævende proces, som helst skal kunne bidrage til en konklusion på den stillede problemformulering, og dette syntes at være svært, hvis selve interviewet ikke indeholder interessant materiale. 3.8 Meningskondensering Projektet anvender meningskondensering som en fænomenologisk metode til at behandle data og gå fra interview til analyse. Formålet er at uddrage de for den interviewede vigtigste temaer, og derefter stille disse op imod forskningsformålet. Til dette anvender vi tilgangen beskrevet i InterView (Kvale, 2009). Projektet har med få undtagelser fulgt de fem trin beskrevet i bogen: 1. Gennemlæsning af interview, for at danne en forståelse af helheden; 2. Bestemmelse af meningsenheder; 3. Tematisering af meningsenhederne (at formulere det vigtigste i meningsenhederne, til kortere udsagn); 4. Formålsspecifikke spørgsmål til temaerne; 5. Sammenknytning af interviewets væsentligste dele i en deskriptiv tekst. Projektets proces for meningskondensering adskiller sig dog lidt fra den tidligere beskrevne metode, ved at der er tilføjet nogle trin. Ændringen i den metodiske tilgang er taget, for igennem projektet at have et større overblik, da interviewet er så indholdsrigt, at en mindre gennemførlig tilgang, lettere kunne tabe dele af indholdet. Forlængelsen af processen er dog kun gældende, ved at forlænge nogle af de Side 21 af 79

22 allerede eksisterende trin (som udfolder sig i nye trin), og ikke at tilføje trin med andre formål end den beskrevne metode (Kvale, 2009, s. 228). En gennemgang af projektets proces vil følge: 1. Læsning af interviewet med fokus på helhed, individuel læsning. 2. Bestemmelse af naturlige meningsenheder, samt delvis kategorisering af disse, i håbet om at danne et tidligt overblik. Det var midlertidigt vigtigt at kategorierne ikke spillede nogen rolle under det tredje trin. Dette trin blev hovedsagligt udført af en firemands gruppe. 3. Nedskrivning af temaer for meningsenhederne. Tekstens dele blev uddelt og tematisering af tekstens forskellige dele blev skrevet individuelt. 4. Revidering af temaer som en gruppe. Noter blev samtidig taget ved de temaer der havde størst betydning for forskningsformålet, og en sammenkobling af temaer der beskæftiger sig indenfor samme område. 5. Nedskrivning af deskriptiv tekst, der skal indeholde essensen af temaerne fra det tidligere skridt. Teksten bliver formuleret for lettere at kunne sammenkoble forskellige dele af interviewet, hvor meningen hænger sammen og derved danne et overblik over meningen i en struktur af før og efter Andreas valg. På grund af begrænset ressourcer er visse skridt sammensmeltet, men processen er i de store træk ens, med den beskrevet af Kvale (2009). Meningskondensering bruges i projektet som en metaforisk si, hvor der bliver udvalgt det vigtigste materiale og alt det uønskede sies dermed fra. Først frafalder alt der er mindre vigtigt for den interviewede, og derefter det der ikke har relevans for forskningen, og sidst men ikke mindst skal den behandlede data bruges i en analyse. I bilag 2, kan det ses, hvordan resultatet af tematiseringen blev. I bilag 3, kan der desuden ses, hvordan spørgsmålene til temaerne bliver opstillet, i processen der leder videre til analyse. 3.9 Den deskriptive meningskondensering Før valget Før Andrea flyttede til Sverige arbejdede hun som projektleder på en mentoruddannelse for unge, som boede i landdistrikterne. Hun har også fungeret som coach og sideløbende skrevet en bog. Andrea og hendes mand Jeppe flyttede til København fra Mors for at komme væk fra, hvad hun kalder et sort hul i Jylland. Det liv som parret levede i København, blev dog hurtigt fyldt med for meget arbejde og mindre tid til familien, samt økonomiske problemer. Derfor flyttede Andrea, Side 22 af 79