Forløbsbeskrivelse for Motion XL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsbeskrivelse for Motion XL"

Transkript

1 Forløbsbeskrivelse for Motion XL 2010 Folkesundhed København, Sundhedsstaben og Forebyggelsescenter Vesterbro Kgs. Enghave Godkendt i Forum for forebyggelsescentre d. 20. april 2010.

2 Indholdsfortegnelse Indledning.3 Del 1: Baggrund og visitation til Motion XL Målgruppe for forløbsbeskrivelsen Baggrund for borgerrettet indsats Evidens af sundhedseffekter ved fysisk aktivitet og kostomlægning Formål med Motion XL Flowchart over Motion XL Indikation og inklusion til forløb i Motion XL Den lægefaglige indsats Henvisning fra almen praksis Del 2: Motion XL-forløbets elementer og opfølgning Indledende samtale Fysisk træning og Motionsvejledning Kostvejledning Opfølgning..14 Del 3: Forudsætninger for implementering af forløbsbeskrivelsen Sundhedsbegreb og arbejdsmetoder Motion XL-personalets kompetencer Økonomi og aktivitet på modulerne Kommunikation Organisering og baggrund Samarbejde og vidensdeling Monitorering af indsatsen samt revision af forløbsbeskrivelsen.19 Supplerende materiale: Visitationsguide på FCVK s hjemmeside eller på S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\visitation. Kliniske retningslinier for fysisk træning i MKDF på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\fysisk træning. Retningslinier for Motionsvejledning i MKDF på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\motionsvejledning. Retningslinier for kostvejledning i MKDF på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\kostvejledning. Stillingsbeskrivelser på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\medarbejdere & stillinger. Forløbsbeskrivelse for type 2 diabetes. Teoretisk begrebsramme for den sundhedspædagogiske tilgang i forebyggelsescentrene. 2

3 Indledning Denne forløbsbeskrivelse for Motion XL (MXL) er udarbejdet i et SUF-samarbejde mellem Folkesundhed København, Sundhedsstaben og Forebyggelsescenter Vesterbro/Kgs. Enghave. Der er udarbejdet tilsvarende forløbsbeskrivelser for rehabilitering af borgere med KOL, hjertesygdom, type 2 diabetes og Motion og kost i dit forebyggelsescenter (MKDF). Forløbsbeskrivelsen er lokalspecifik for Vesterbro Kgs. Enghave Valby, men tilbuddet er bydækkende. Skabelonen for forløbsbeskrivelsen er inspireret af projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge (SIKS). SIKS-projektet er blevet til i et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital, de praktiserende læger i København og Københavns Kommune, herunder Forebyggelsescenter Østerbro (tidligere sundhedscenter Østerbro). Erfaringerne fra dette projekt har ført til ensartede forløbsbeskrivelser for rehabilitering i Københavns Kommune. På den måde sikres det, at alle borgere med type 2 diabetes, KOL eller hjertesygdom i København får samme tilbud om rehabilitering. MXL og MKDF m. fl. har genanvendt skabelonen til at beskrive den borgerrettede forebyggelse i forebyggelsescentrene. Forløbsbeskrivelsen er gældende fra 20. april 2010 Ved udgangen af året gøres der status på årets temaer og mål i forbindelse med controlling (se kapitel 17). På baggrund af denne status revideres forløbsbeskrivelsen og godkendes i Forum for Forebyggelsescentre i starten af

4 Del 1 Baggrund og visitation til Motion XL 1 Målgruppe for forløbsbeskrivelsen Denne forløbsbeskrivelse er målrettet det sundhedspersonale, der er inddraget i forløbet for Motion XL. Det drejer sig primært om sundhedspersonale i forebyggelsescenter Vesterbro-Kgs. Enghave- Valby samt medarbejdere i Folkesundhed København. 2 Baggrund for borgerrettet indsats Motion XL henvender sig til borgere i Københavns Kommune med BMI (Body mass index) på 35 eller derover og som ønsker bedre motions- og kostvaner. Antal borgere som kunne have glæde af tilbudet (Københavns kommune) Det antages at ca borgere har et BMI på 35 eller derover Evidens for sundhedseffekt af fysisk aktivitet og kostomlægning 2 : Deltagerne på Motion XL kan have flere forskellige risikofaktorer som hypertension, dyslipidæmi, insulinresistens, adipositas og inaktivitet. Nedenfor beskrives disse faktorer sammen med en angivelse af den effekt som fysisk aktivitet og kostomlægning kan yde på risikofaktoren. Hypertension (Forhøjet blodtryk) Hypertension er en væsentlig risikofaktor i forhold til udvikling af blodpropper i hjertet og hjerne, samt hjertesvigt og pludselig død. Hyppigheden af de nævnte sygdomme stiger med blodtryksniveauet og forekommer allerede ved små stigninger i blodtrykket. Et systolisk blodtryk over 140 og et diastolisk blodtryk over 90 er defineret som behandlingskrævende. Ca. 20 % af befolkningen har enten forhøjet blodtryk eller er i behandling for dette. Blodtryk (BT) Systolisk (mm Hg) Diastolisk (mm Hg) Optimalt blodtryk <120 <80 Normalt blodtryk <130 <85 Højt Normalt Mild hypertension Jf. sundhedstyrelsen (http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/overvaegt/forekomst%20af%20overvaegt.aspx ) har danskere et BMI på eller over 35. Da ca. 1/10 af befolkningen bor i Københavns kommune antager vi derfor, at ca københavnere har et BMI over Beskrivelserne af dette afsnits risikofaktorer samt fysisk aktivitets effekt på faktorerne bygger på Sundhedsstyrelsen Fysisk aktivitet Håndbog om forebyggelse og behandling (2003) samt Motions- og Ernæringsrådets Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge (2007). 4

5 Grænseværdier Moderat hypertension Svær hypertension Grænseværdier: Systolisk blodtryk >140 mmhg og/eller diastolisk blodtryk >90 mmhg. Der er veldokumenteret effekt af træning i forhold til at sænke blodtrykket. Alle personer med hypertension har gavn af træning, både dem som er i behandling, og dem som ikke er. Træningen skal primært bestå af aerob træning af moderat intensitet. Anbefalingerne for motion til hypertensive personer følger de generelle anbefalinger, som er gældende for resten af befolkningen med en ½ times daglig motion af moderat intensitet. Personer med mild hypertension kan med fordel starte på motion, diæt og rygeophør i 3-6 måneder før der tages stilling til medicinsk behandling. Det anbefales at være forsigtig i forhold til meget intensiv aerob træning og ved styrketræning med meget tunge løft. Der er evidens for, at vægttab via energireduceret diæt har en gavnlig effekt på hypertension fordi, kredsløbet belastes af overvægt. Vægttab kan dermed være medvirkende til, at risikoen for blodpropper som følge af hypertension formindskes. Vægttab og alkoholmoderation svarende til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser bør være de første indsatsområder i forhold til diætetisk behandling af hypertension. Det anbefales at kostsammensætningen følger de 8 kostråd (Sundhedsstyrelsen) med et særligt fokus på alkohol, saltindtag og forbrug af lakrids. Dyslipidæmi (Forhøjet kolesteroltal/skæve kolesteroltal) Dyslipidæmi er karakteriseret ved en forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet. Isoleret hyperkolesterolæmi og kombineret dyslipidæmi er de hyppigst forekommende former for dyslipidæmi. Isoleret hyperkolesterolæmi er karakteriseret ved forhøjede koncentrationer af LDLkolesterol. Kombineret dyslipidæmi er karakteriseret ved forhøjede koncentrationer af triglycerid, LDL-, IDL-, og VLDL-kolesterol, samt lave koncentrationer af HDL-kolesterol. Dyslipidæmi er associeret med en øget risiko for åreforkalkning og derved en øget risiko for hjerte-karsygdomme. Grænseværdier: Total kolesterol: >5 mmol/l LDL-kolesterol: >3 mmol/l HDL-kolesterol: <2 mmol/l Triglycerid: >2 mmol/l Der er god evidens for, at fysisk træning har en positiv effekt på blodets lipidprofil. Træningen kan både være af moderat og høj intensitet (aerob træning), men den vigtigste faktor er, at der skal være en høj mængde af træning. Anbefalingerne følger minimumskravet om en ½ times motion dagligt, optimalt bør mængden dog være øget. Man skal være opmærksom på, at mange personer med dyslipidæmi har hypertension og åreforkalkning af hjertet, og man skal derfor tage hensyn til disse sygdomme i planlægningen af træningen. Ved åreforkalkning af hjertet anbefales det ikke at træne på høje intensiteter. Umættede fedtsyrer fra fisk er med til at sænke triglyceridniveauet i blodet og kostfibrene har en positiv indvirkning på dyslipidæmien, idet risikoen for kolesterolaflejringer i blodårerne nedsættes. 5

6 Anbefalingerne lyder på, at voksne skal indtage min. 75 gram fuldkorn dagligt fra kornprodukter samt fra frugt, grønt og kartofler. Et højt sukkerindtag kan medføre ugunstige ændringer i blodets indhold af triglycerid og HDL-kolesterol. 3 Det anbefales at kostsammensætningen følger de 8 kostråd. I kosten skal der være fokus på fedttyper, fisk, kostfibre, frugt og grønt. Insulinresistens (Forstadium for type 2 diabetes) Insulinresistens medfører nedsat glukosetolerance, som giver sig udslag i et forhøjet fasteglukose. 40% af de personer, som har nedsat glukosetolerance udvikler type 2-diabetes inden for 5-10 år, mens nogle forbliver insulinresistente og andre genvinder normal glukosetolerance. Der er en høj forekomst af andre risikofaktorer hos personer med nedsat glukosetolerance: overvægt, hypertension og dyslipidæmi. Nedsat glukosetolerance medfører en øget risiko for åreforkalkning i hjertet. Grænseværdier: Fasteglukose: ml. 6,1-6,9 mmol/l Der er ikke lavet nok studier til at sige noget om effekten af træning alene på insulinresistens. Derimod er der evidens for, at manglende motion er årsag til udvikling af insulinresistens. Der er god evidens for effekten af en kombination af fysisk træning og diæt. Der er primært lavet studier på aerob træning, men der er formodentlig en effekt af muskeludholdenhedstræning. Træningen skal følge de generelle anbefalinger for befolkningen. Mange personer med insulinresistens har kroniske komplikationer i bevægeapparatet og åreforkalkning i hjertet. Der skal derfor tages hensyn til dette i planlægningen af træningen (se afsnit om dyslipidæmi). Insulinresistens hænger tæt sammen med overvægt og fysisk inaktivitet, vedr. diætprincipper se under afsnittet om adipositas. 4 Adipositas Overvægt er en tilstand, hvor en unormal stor del af kroppen består af fedt. Overvægt defineres som et BMI over 25 kg/m 2. I de fleste tilfælde er der en tæt sammenhæng mellem BMI og kroppens fedtmasse. BMI (kg/ m 2 ) Risiko for følgesygdomme Normalvægt 18,5-24,9 Overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt/fedme 30 - klasse I 30-34,9 Moderat øget - klasse II 35-39,9 Meget øget - klasse III 40 Voldsomt øget Grænseværdi for deltagelse i Motion XL: BMI 35 3 Kliniske Retningslinier: Diætbehandling af Iskæmisk Hjertesygdom og forebyggelse heraf, november 2009, SIG Kardiologi Kliniske diætister, Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4th edition, 4 Diætbehandling af svær overvægt hos voksne, FAKD s Rammeplan, Allan Stubbe Christensen, Anne Marie Beck, Berit Elkjær, Hanne Gammelgaard, Lillian Jensen, november 2009, 6

7 Fysisk træning medfører en reduktion i fedtmassen, bugfedme og modvirker muskelmassetab ved vægtreduktion. Der er dog ingen klar sammenhæng mellem fysisk træning og vægttab. Der er stærk evidens for, at fysisk træning forebygger vægtøgning og fastholder vægten efter vægttab samt at overvægtige i god form sænker risikoen for tidlig død og lægger flere gode leveår til. Træningen skal primært bestå af aerob træning af moderat intensitet med stor mængde. Den aerobe træning kan med fordel kombineres med styrketræning. Man skal være opmærksom på, at mange personer med overvægt eller fedme ofte har hypertension eller åreforkalkning i hjertet, derfor bør træningen individualiseres. Målet er, at den overvægtige persone skal træne mindst ½ time om dagen på moderat intensitet med korte perioder på høj intensitet. Der er evidens for, at diætbehandling er en effektiv metode til at opnå et vægttab. Energiindholdet i kosten skal reduceres med ca. 2,5 MJ/pr. dag for at opnå et vægttab på omkring 0,5 kg/pr. uge. Det anbefales at kostsammensætningen følger de 8 kostråd med en energiprocentfordeling svarende til normalkosten. Protein: E %, Fedt: 30 E %, Kulhydrat: E %. I kosten skal der fokuseres på at øge indtagelsen af fuldkorn, kostfibre, frugt og grønt samt fedtfattige madvarer. Indtaget af sukker, sukkerholdige drikkevarer og juice samt alkohol skal begrænses. Antallet af måltider bør være fire til seks måltider jævnt fordelt over dagen. Fysisk inaktivitet Flere studier tyder på, at fysisk inaktivitet øger risikoen for udvikling af forskellige livsstilssygdomme. Der er fundet stærk sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og forekomsten af type-2 diabetes, samt sammenhæng mellem lavt konditionsniveau og for tidlig død hos type-2 diabetikere. Fysisk inaktivitet er endvidere en væsentlig faktor for udvikling af hjerte-karsygdomme og kræft. Fysisk inaktive personer med iskæmisk hjertesygdom har øget dødelighed. Endvidere har fysisk inaktivitet i barndommen betydning for knogleskørhed senere i livet. Der er beskeden evidens for, at fysisk inaktivitet øger risikoen for depression og kan forværre depressionstilstande. Afslutningsvis er der indirekte evidens for, at fysisk inaktivitet kan forværre symptomerne hos personer, der lider af skizofreni. Hos ældre forøger fysisk inaktivitet risikoen for tab af funktionsevne, hvilket medfører øget risiko for balanceproblemer, fald og nedsat livskvalitet. Sundhedsstyrelsens anbefaler mindst ½ times fysisk aktivitet ved moderat intensitet om dagen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at % af den voksne befolkning er fysisk inaktive. Fysisk inaktivitet defineres som: mindre end 2,5 times fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen. 3 Formål med Motion XL Formålet med Motion XL er at give deltagerne handlekompetence, så de opnår lyst og evne til at forandre deres livsform - til et mere aktivt liv, gennem egne mål og beslutninger. Deltagerne skal derfor opnå kendskab til og forståelse for egen sundhedsadfærd på motions- og kostområdet. Derudover skal borgeren opnå indsigt i og syn for, at deres fysiske kapacitet øges gennem træning. 5 5 Def. Af handlekompetence: Handlekompetence er en egenskab hos en person eller en gruppe, der har udviklet indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans via deltagerorienterede og demokratiske processer. Kap. 15 i forebyggende sundhedsarbejde 5 udgave: Bjarne Bruun Jørgensen: Munksgaard. 7

8 4 Flowchart Flowchart, der viser eksempler på forløb i Motion XL kan ses i figur 1. Borger Figur 1 Læge Forebyggel sescenter Indledende Samtale Modul 5* Fysisk træning & Motionsvejledning Modul 6* Kostvejledning Fysisk træning: Lektioner i gruppe (28 gange) Motionsvejledning: Lektioner i gruppe (4 gange) Prøvetimer (4 gange) Kostvejledning: undervisningslektioner i gruppe (4 gange) Kostvejledning: Individuelle samtaler (2 gange) * Modulnumrene er genanvendt fra lignende moduler i MKDF 8

9 5 Indikation og inklusion til forløb i Motion XL Inklusionskriterier Alle nedenstående kriterier skal være opfyldt uanset forløbets indhold. Borgernes skal: have BMI 35 og være i stand til at træne på hold være bosat i Københavns Kommune være over 16 år kunne gennemføre undervisning som foregår på dansk være kognitiv i stand til at indgå på hold med op til 12 personer kunne møde til forløbet uden hjælp til transport være motiveret for adfærdsændringer have en sundhedsmæssig glæde/gevinst af denne indsats Eksklusionskriterier Ved kroniske sygdomme (Type 2 diabetes, KOL og hjertesygdomme) visiteres til rehabilitering i borgerens lokale forebyggelsescenter. Ved BMI under 35 henvises deltager til MKDF i det Forebyggelsescenter, som borgeren ønsker at anvende. 6 Den lægefaglige indsats Den lægefaglige indsats i forhold til Motion XL, drejer sig om henvisning til tilbudet, da denne finder sted i almen praksis. 6.1 Henvisning fra almen praksis Den praktiserende læge kan henvise patienter til Motion XL, såfremt patienten opfylder inklusionskriterierne som beskrevet i punktform i Kapitel 5. Henvisning sendes til Forebyggelsescenter, Sundhedshus Vesterbro/ Kgs. Enghave på lokationsnummer: Henvisningen skal indeholde: Patientens stamdata: Navn, Adresse, Telefonnummer og CPR Baggrund for henvisning (vurdering af indsatsens relevans for patienten samt om det er forsvarligt) Oplysninger om patientens generelle helbred Oplysninger om medicin Se visitationsguide (supplerende materiale) for yderligere vejledning til visitation til Motion XL. På forsøgsbasis afprøves fremsendelse af epikrise til praktiserende læge efter forløbet. 9

10 Del 2 Motion XL-forløbets elementer og opfølgning 7 Indledende samtale Mål Indsamling af data Formålet med den indledende samtale er: at afdække deltagerens ressourcer (fysiske, psykiske, sociale og kognitive) samt motivation for livsstilsændring. at orientere om og forberede deltageren på Motion XLforløbet. at planlægge Motion XL-forløbet i samarbejde med deltageren, dvs. aftale hvilke indsatser borgeren skal deltage i. Ved den indledende samtale benyttes et struktureret samtaleskema, som er indsat i database (HD Winlog MOVE del), til at afdække/vurdere følgende: Stamdata (CPR, navn, adresse m.v.) Køn, alder, samlivsstatus, uddannelse og erhverv Klinisk og selvvurderet helbred Livsstil (rygestatus, alkoholforbrug, kostvaner og fysisk aktivitet) Alle data indtastes i databasen (HD Winlog MOVE del) Vejledning til brug af databasen findes i selve basen. Varighed Fagperson Aftale Hvis borgeren ikke ønsker tilbuddet Den indledende samtale varer 1 time. Som udgangspunkt kan alle medarbejdere der er beskæftiget med Motion XL gennemføre indledende samtaler. Efter den indledende samtale modtager borgeren mappe som indeholder en udskrift af mødegangene og generel orientering om tilbudet. Hvis det ønskes, indsættes også en udskrift af de aftaler, som er indgået til den indledende samtale. I tilfælde af at borgeren ikke ønsker at tage imod tilbudet, dokumenteres årsagen til dette i databasen. Der fremsendes besked om manglende forløb til den pågældende læge. 10

11 8 Fysisk Træning og Motionsvejledning Kliniske retningslinjer for fysisk træning i Motion XL Der er endnu ikke udarbejdet kliniske retningslinjer for fysisk træning til Motion XL. Nedenfor ses en mere generel beskrivelse af modulet. Træningen varetages af en fysioterapeut i samarbejde med motionsvejleder og består af to ugentlige træningslektioner. Mål At borgeren opnår mere velvære og bedre sundhed. At borgeren får et mere aktivt liv. At borgeren involveres og opnår størst mulig ejerskab for træningen. At øge borgerens fysiske kapacitet kondition, styrke og udholdenhed. At borgeren opnår viden omkring de fysiologiske effekter ved træning. At borgeren får kendskab til forskellige træningsredskaber og relevante træningsformer til fortsat træning efter endt forløb. At borgeren øger sin mobilitet, herunder at kunne komme og ned fra gulv. At borgeren opnår størst mulig grad af kropsbevidsthed. At øge borgerens glæde ved at bevæge sig og dyrke motion. At motivere borgeren til at fastholde den nye aktive livsstil. At nedsætte risikoen for yderligere vægtstigning. Varighed og deltagerantal Deltagerens fysiske forudsætninger Træningsforløbet samt motionsvejledning varer 16 uger og prøvetimerne kan vare op til 8 uger at afvikle. Deltagerantallet er 12 deltagere pr. hold med løbende indtag på holdet. BMI 35 Fysisk mobil og kan deltage i stående og gående opvarmning uden hjælpemidler. Indhold Et samlet forløb består af: 28 træningslektioner i grupper á en time. 4 motionsvejledninger i grupper á en time. 4 prøvetimer i relevante motionstilbud. Holdtræning Holdtræningen består af: Som udgangspunkt består træningen af opvarmning aerob træning og styrketræning som skitseret nedenfor. Herudover præsenteres 11

12 borgeren for relevante motionsaktiviteter. F.eks stavgang boldtræning dans - Nintendo Wii etc. Fælles opvarmning Aerob træning (konditionstræning) med en moderat til hård træningsintensitet på % af den estimerede maksimale iltoptagelse (VO 2 max) eller over 12 på Borgskalaen. Konditionstræningen kan foregå ved fx ergometercykel, gangbånd, crosstrainer, stafetter, lege, cirkeltræning eller andre kredsløbsaktiviteter. Under træningen sikres træningsintensiteten ved pulsfrekvens eller Borg Skala. Der kan med fordel trænes i intervaller, hvor der veksles mellem høje og lave intensiteter samt korte og lange intervaller. Fx 3 minutter på 80% af VO 2 max gentaget 4-8 gange eller korte intervaller på fx 30 sek. varighed med en intensitet på 70-80% af VO 2 max. Hvis intensiteten er høj, kræver det mindre tid at forbedre konditionen sammenlignet med træning på en mere moderat intensitet. Styrketræning foregår primært i maskiner med 6-10 forskellige øvelser. Efter en tilvænningsperiode på 1-2 uger med gentagelser med en belastning på 20 RM stiger belastningen til RM. Hver deltager får ved 1.lektion tilrettelagt et individuelt træningsprogram. Deltagerne ajourfører/ noterer selv i deres træningsdagbog. Træningsdagbogen kan bruges som dokumentation for øget fysisk formåen samt fungere som protokol for en effektiv træningsdosering. Under træningsseancerne vejledes borgeren i rette træningsdosering og teknik. 6 Motionsvejledning i gruppe I motionsvejledning er der fokus på, hvordan borgerne kan fastholde træningsniveauet efter træningen ophører. Motionsvejledning tilrettelægges sådan at hver enkel deltager opnår 4 motionsvejledninger i gruppe under forløbet. Ud fra erfaringer fra MKDF organiseres motionsvejledningen i tiderne for holdtræningen. Under de 4 gange tages forskellige emner op. Emnerne er typisk: Case. Fordele/barrierer. Handleplan og målsætning. Tidligere oplevelser med motion. 6 Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling,

13 Fremtidsmotionsdrømme og mål (evt. praktiske øvelser). Præsentation af hverdagsmotion. Gennemgang af Motion-online hjemme træningsprogram. Trappetræning. Gode motionsoplevelser. Social opbakning. Bump på vejen. Fastholdelsesproblematikken. Plan for sommerferie/vinterperioden/andre svære perioder. Prøvetimer Alle deltagere i på Motion XL har mulighed for at komme med ud på 4 prøvetimer. Prøvetimerne foregår typisk i en lokal idrætsforening, fitnesscenter eller andre træningstilbud i nærområdet. Her mødes borgeren med motionsvejlederen og andre borgere og afprøver et konkret motionstilbud. Man mødes 20 minutter inden timen begynder og klæder om. Efter prøvetimen tages en snak i gruppen om, hvordan træningen har været, intensiteten, instruktøren, priser, faciliteter o.l. Hvis nogle af deltagerne er interesserede i at tilmelde sig med det samme, ordnes dette efter prøvetimen. Prøvetimerne bookes i aktivitetskalenderen i databasen, under den indledende samtale eller undervejs i forløbet. Aktivitetskalenderen er en oversigt over forskellige prebookede prøvetimer, som deltagerne har mulighed for at komme med på. Aktivitetskalenderen varer typisk 5 mdr. fra januar til juni og august til december. Her kan deltagerne se hvilke tilbud der findes, og hvornår de evt. gentages. Typisk vil en aktivitet være repræsenteret flere gange på et forår eller efterår. Prøvetimerne er udvalgt med særligt henblik på, at de passer til målgruppen og at der er et bredt udvalg af aktiviteter, både for de ældre mindre mobile og de yngre, friske borgere. Aktivitetskalenderen er et vigtigt redskab i motionsvejledningen og skal derfor planlægges i god tid, da det tager tid at få kontakt til foreninger, aftale datoer osv. Efter prøvetimerne fremmøderegistres deltagerne i databasen. 13

14 9 Kostvejledning Mål Formålet med kostvejledning er, at øge deltagernes viden og bevidsthed om kost med henblik på at kunne foretage daglige ændringer i en mere gunstig retning for sundheden: Få kendskab til og viden om kostens betydning for bedre velvære, energi, humør og forebyggelse af sygdomme. Få hjælp i forhold til at forstå og handle i forhold til forvirrende og modstridende budskaber vedrørende kostråd i medierne. Få redskaber til at udvælge sunde varer. Med udgangspunkt i ressourcer søges realiserbare ændringer/alternativer, der indvirker på sundheden på kort og lang sigt uden at lide afsavn. Få øget opmærksomhed på måltidsvaner og indkøb. At deltagerne bliver klar på, hvilke impulser, følelser og tanker, der ligger bag/styrer uhensigtsmæssige vaner for derved bedre at kunne ændre adfærd. Indhold og Varighed Temaer Deltagerne tilbydes. 4 undervisningsgange i grupper i udvalgte temaer a 2 timer. 2 korte individuelle kostvejlednings samtaler a ½ time, eller en samtale på 1 time. Eks. På temaer: Hvordan får jeg 600 g. frugt og grønt om dagen? Dagens måltider og fristelser Mellemmåltider og sovs og dressing Indkøb, hvad er godt at have i skabet, køleskabet og i fryseren. Ferie, fest, bytur, fastfood hvad gør jeg? Undervisningen er dialogbaseret, der indgår lettere praktisk madlavning, smagsprøver, eks. på portionsstørrelser, varedeklarationer og varetyper mm. Deltagerantal Der kan være op til 16 tilmeldte deltagere pr. undervisningsgang. Evt. kan kostvejledningen foregå sammen med MKDF deltagere. Undervisningen tager udgangspunkt i en afklaring af deltagernes forventninger og viden om dagens emne. 10 Opfølgning Der er ikke planlagt opfølgning på deltagernes forløb i det nuværende koncept. 14

15 Del 3 Forudsætninger for implementering af forløbsbeskrivelsen 11 Sundhedsbegreb og arbejdsmetoder Folkesundhed Københavns sundhedsbegreb er inspireret af Københavns Kommunes sundhedspolitik I politikken defineres sundhed således: Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. Københavns Kommune lægger sig op ad WHO s definition af sundhed som er: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO, 1998). Københavnernes sundhed påvirkes af en lang række faktorer, som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af de faktorer kan Københavns Kommune være med til at påvirke ved at indtænke sundhed i kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og i de enkelte kommunale institutioner. Sundhedsvaner spiller en væsentlig men også kompliceret rolle i menneskers liv. Ændring af sundhedsvaner er således også en kompliceret proces. Sundhedsvidenskaben har udviklet forskellige metoder og redskaber, som sigter mod til at fremme menneskers muligheder for at ændre sundhedsvaner. Desværre findes der ligeledes mange faktorer eller forestillinger, som kan hæmme et menneskes forsøg på ændring af sundhedsvaner. I Motion XL skal sundhedspersonalet have forståelse for både fremmende og hæmmende indvirkninger på et menneskes forsøg på ændring af sundhedsvaner. I Kapitel 12 ses en mere konkret beskrivelse af krav Motion XL-personalets kompetencer. 12 Motion XL-personalets kompetencer At arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme kræver nogle særlige kompetencer hos sundhedspersonalet. For det første skal personalet indgå i et tværfagligt team. For det andet skal personalet kunne skabe et læringsmiljø, hvor deltagernes egne kompetencer styrkes hen imod øget livskvalitet og livsmod. Udviklingen af personalets kompetencer er med til at kvalitetssikre indsatsen. I det følgende beskrives de konkrete kompetencer, som er nødvendige for personale, der arbejder i Motion XL. 15

16 Personlige kompetencer: Personalet skal: Have en anerkendende væremåde, som består i at vise forståelse, indlevelse, accept og bekræftelse samt evnen til at lade deltageren være selvbestemmende. Være aktiv lyttende. Kunne handle selvstændigt og kreativt i nye og uforudsete situationer. Pædagogiske kompetencer: Personalet skal: Kunne planlægge, afholde og evaluere indledende samtaler i samarbejde med det øvrige team. Kunne tilrettelægge undervisningen/træningen ud fra den enkeltes livssituation. Kunne udarbejde undervisningsmateriale. Kunne afholde undervisning og træning af praktiske færdigheder med en høj grad af deltagerinvolvering. Kunne undervise andre faggrupper i eget fagområde. Have viden om sundheds-pædagogiske teorier. Kunne anvende motivationsskabende incitamenter for at øge patientens handlekompetence, herunder erfaring med den motiverende samtale. Generelle faglige kompetencer og færdigheder: Personalet skal: Have generel viden om sundhed og forandringsprocesser. Have viden om og evt. erfaring med undervisning og/eller træning af voksne med livsstilslidelser. Specifikke faglige kompetencer: Motionsvejledere i Motion XL skal: Have en faglig baggrund som dækker fagområderne o Sundhedspædagogik, -psykologi og sociologi. o Fysiologi. o Træningsfysiologi. o Sygdomlære. Fysioterapeuter og fysisk trænere i Motion XL skal: Have en faglig baggrund som dækker fagområderne o Fysiologi. o Træningsfysiologi. o Anatomi. o Sygdomlære. o TBP (træning, bevægelse, pædagogik). Det anbefales, at tovholderen for den fysisk træning er uddannet fysioterapeut. Kostvejledere eller diætister i Motion XL skal: Have en faglig baggrund inden for kost og ernæringsområdet Kunne vejlede i ernæringsrigtig og slankende kost til svært overvægtige deltagere 16

17 Se nærmere beskrivelse af krav til personalets faglige baggrund, kompetencer og opgaver i stillingsbeskrivelserne samt forløbsbeskrivelsen for type 2 diabetes i det supplerende materiale. 13 Økonomi og aktivitet på modulerne Tilbudet er finansieret af midler fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til borgerrettet forebyggelse. Budgetterne er udlagt til de respektive lokalområdechefer, hvortil forebyggelsescentercheferne refererer. Budget og måltal forefindes i supplerende notat. Aktivitet på modulerne Deltagerne tilbydes primært fysisk træning og motionsvejledning. Sekundært tilbydes kostvejledning. Ud fra aktivitetsfordelingen i Motion og kost i dit forebyggelsescenter i 2008 og 2009 samt tidligere erfaring i Motion XL på Bispebjerg, forventes det, at de fleste deltagere vælger et forløb som indeholder indsatser inden for både motion og kost. 14 Kommunikation Tilbudet prioriterer kommunikation højt, da synlighed og klar formidling bevirker At risikoen for fejlhenvisninger mindskes. At forventningsafstemning mellem deltager og tilbud igangsættes tidligt i forløbet. Følgende primære publikationer anvendes i tilbudet: Annonce i lokalaviser: 1-2 gange årligt sammen med andre tilbud. Pjecer: Udvikles, trykkes og fremsendes til praktiserende læger mv. jævnligt Motionslisteflyer: Udvikles, trykkes og fremsendes til praktiserende læger mv. jævnligt Visitationsguide: Udvikles, trykkes og fremsendes til praktiserende læger mv. jævnligt Breve: Motion XL anvender et breve til kommunikation mellem tilbudet og deltagere samt læge. Hjemmesider: Beskrivelse af Motion XL fremgår af hjemmesiderne for forebyggelsescentrene. Webmaster i Folkesundhed København sørger for af der linkes fra FSK s hjemmeside til forebyggelsescentrenes sider. Deltagermappe: Udleveres til den indledende samtale og rummer forløbsprogram og generel orientering mv. Forebyggelsescentrene er ansvarlig for al kommunikation på nær indsatser omkring Motionslisten, som Folkesundhed København varetager. Alle publikationer er layoutet af grafikker Bjørn Rasmussen, eller 17

18 15 Organisering og baggrund I perioden primo 2005 til primo 2007 gennemførte Center for Muskelforskning på Rigshospitalet i samarbejde med Folkesundhed København (FSK) forskningsprojektet Motion på Recept XL. Projektets formål var at få erfaring, dels med hvordan træning af svært overvægtige (BMI 35) kan gennemføres i praksis og dels med at klarlægge træningens effekt på risikofaktorer for kronisk sygdom, uden at vægtreduktion var et primært formål. Et af resultaterne af forskningsprojektet var, at der blev udviklet test og sammensat et træningsprogram, som passer til de svært overvægtige. De sundhedsmæssige resultater viste, at deltagerne gennemsnitlig øgede deres kondital med 11 %. Der var en gennemsnitlig vægtreduktion på 3,3 kg. BMI blev mindsket og blodtrykket sænkedes med 5,4 mmhg/5,2 mmhg. Den opnåede reduktion i blodtryk medfører en reduceret risiko på 30% for stroke (slagtilfælde og hjerneblødning) og på 20% for iskæmisk hjertesygdom. For blodværdierne skete der et fald bortset fra HDL kolesterol, der som ønskeligt stiger. De opnåede forbedringer i blodfedtprofilen medfører en risikoreduktion på ca. 20 % for iskæmisk hjertesygdom. På baggrund af resultaterne i ovenstående forskningsprojekt startede BBH den 1. juni 2007 et Motion og Kost på Recept XL-forløb. Dette forløb blev kørt indtil årets udgang. I perioden 2008 og 2009 tilbød BBH en lettere revideret udgave af Motion og Kost på recept XL under titlen Motion XL I efteråret 2009 valgte Direktionen i SUF at hjemtage tilbudet for de svært overvægtige til kommunens egne rammer, nemlig forebyggelsescentrene. Synergifordele mellem lignende tilbud i forebyggelsescentrene samt øget mulighed for udslusning efter forløb synes at være de vægtigste grunde for flytningen fra BBH. 1. januar 2010 startede Motion XL på Forebyggelsescenter Vesterbro-Kgs. Enghave i endnu en opdateret og justeret udgave. Nu med motions- og kostvejledning samt udslusning til fortsat aktiv livsstil efter forløbet. 16 Samarbejde og vidensdeling Det aftales mellem parterne, hvilken understøttelse forebyggelsescentre har brug for fra FSK. Der kan for eksempel være tale om at tilbyde indledende/løbende kompetenceudvikling af de faglige medarbejdere i forebyggelsescentrene, fortsat udarbejdelse af den såkaldte Motionsliste til understøttelse af motionsvejledningen. Der kan også være tale om, at FSK yder faglig rådgivning og vejledning. Vidensdelingen foregår begge veje; dels fra FSK til FCVKV og fra FCVKV til FSK. Begge parter har interesse i at holde hinanden fagligt og konceptuelt ajour. 17 Monitorering af indsatsen samt revision af forløbsbeskrivelsen Forløbsbeskrivelsen er den ramme som anvendes som mål for kvalitetssikring af konceptet. Forløbsbeskrivelsen skal opdateres og evt. justeres ved udgangen af hvert år. Implementering af Motion XL En arbejdsgruppe bestående af nedenstående repræsentanter er nedsat ultimo marts 2010 Susanne Westergren (FCVKV) Pia Brøgger (FCVKV) 18

19 Frank Bøgelund Jensen (FCVKV) Anne Kjærgaard Svendsen (FSK) Arbejdsgruppen mødes min. 4 gange om året a 2 timer. På baggrund af disse møder opdateres og justeres forløbsbeskrivelsen ved udgangen af hvert år. Dagsorden til disse møder er fordelt på 2 punkter hvor halvdelen af tiden bruges på hvert punkt: 1) Forløbsbeskrivelse og særlige mål for controling. 2) Generel orientering og faglig sparring. Særlige temaer og mål for controling Hvert år udvælger arbejdsgruppen for implementering af Motion XL nogle særlige temaer og mål for controling. Særlige temaer og mål for controlling i 2010: Tilbudets placering i kommunalt regi: fordele og udfordringer. Bydækning fra et Forebyggelsescenter? Måltal og ressourcer. Kostindsats i XL: Rolle og indhold. Forbedring af indledende samtale. Deltagerprofil: Køn, Alder, bopæl, vægt, BMI, selvvurderes risikofaktorer (Dyslipidæmi, hypertension, gigt mv.), selvvurderet helbred, civil status, erhvervsforhold og selvvurderet syn på kram-faktorerne. Alle data er indhentet under den indledende samtale inden start af forløbet. Gennemførselsprocenter på modulerne 5 og 6. Fremmødeprocenter på modulernes aktiviteter. Aktivitetsfordeling mellem fysisk træning og kost. Retningslinier for træningen og motionsvejledningen i Motion XL. Særlige temaer og mål for controling i 2011: Kvalitet og effekt af kostvejledning, evt. i samarbejde med MKDF. Kvalitet og effekt af den fysiske træning. Testning i indsatsen. Opfølgning. Bilag til forløbsbeskrivelsen Status og beskrivelse af særlige temaer og mål for controling samt gruppens øvrige arbejde i løbet af året samles i et bilag til årets forløbsbeskrivelse. Motion XL-medarbejderne 2 medarbejdere i Motion XL indgår i gruppen. I løbet af året gennemgår disse medarbejdere alle beskrivelser af tilbudets moduler med alle faggrupperne i Motion XL: Motionsvejlederne Kostvejlederne Fysioterapeuterne Det administrative personale 19

20 Dette sker gennem møder med hele Motion XL-gruppen samt møder med de enkelte faggrupper. Ændringer i konceptet Alle ændringer til Motion XL-konceptet diskuteres i arbejdsgruppen for implementering af Motion XL. Alle samarbejdsparter kan bringe ønsker til ændringer for arbejdsgruppen, som så herefter vil behandle henvendelsen. Gruppen kan herefter indstille anbefalinger til Forum for forebyggelsescentre, som kan vedtage ændringer i konceptet. Mødeplan 2010: 16. marts: Nedsættelse af arbejdsgruppen 18. marts: Forfatning af forløbebeskrivelse til Motion XL 6. april: Forfatning af forløbsbeskrivelse til Motion XL 12. april: Endelig godkendes af forløbsbeskrivelsen i arbejdsgruppen for implementering af Motion XL. Herefter sendes beskrivelsen til godkendelse i Forum for forebyggelsescentrene. Maj: Erfaringsudveksling med Susan Warming for BBH 7. Juni: Gensidig orientering samt udarbejdelse af disposition til statusbeskrivelse (Bilag til forløbsbeskrivelsen 2011) August: 20

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere