Forløbsbeskrivelse for Motion XL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsbeskrivelse for Motion XL"

Transkript

1 Forløbsbeskrivelse for Motion XL 2010 Folkesundhed København, Sundhedsstaben og Forebyggelsescenter Vesterbro Kgs. Enghave Godkendt i Forum for forebyggelsescentre d. 20. april 2010.

2 Indholdsfortegnelse Indledning.3 Del 1: Baggrund og visitation til Motion XL Målgruppe for forløbsbeskrivelsen Baggrund for borgerrettet indsats Evidens af sundhedseffekter ved fysisk aktivitet og kostomlægning Formål med Motion XL Flowchart over Motion XL Indikation og inklusion til forløb i Motion XL Den lægefaglige indsats Henvisning fra almen praksis Del 2: Motion XL-forløbets elementer og opfølgning Indledende samtale Fysisk træning og Motionsvejledning Kostvejledning Opfølgning..14 Del 3: Forudsætninger for implementering af forløbsbeskrivelsen Sundhedsbegreb og arbejdsmetoder Motion XL-personalets kompetencer Økonomi og aktivitet på modulerne Kommunikation Organisering og baggrund Samarbejde og vidensdeling Monitorering af indsatsen samt revision af forløbsbeskrivelsen.19 Supplerende materiale: Visitationsguide på FCVK s hjemmeside eller på S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\visitation. Kliniske retningslinier for fysisk træning i MKDF på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\fysisk træning. Retningslinier for Motionsvejledning i MKDF på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\motionsvejledning. Retningslinier for kostvejledning i MKDF på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\kostvejledning. Stillingsbeskrivelser på: S:\Motion og kost i dit forebyggelsescenter\medarbejdere & stillinger. Forløbsbeskrivelse for type 2 diabetes. Teoretisk begrebsramme for den sundhedspædagogiske tilgang i forebyggelsescentrene. 2

3 Indledning Denne forløbsbeskrivelse for Motion XL (MXL) er udarbejdet i et SUF-samarbejde mellem Folkesundhed København, Sundhedsstaben og Forebyggelsescenter Vesterbro/Kgs. Enghave. Der er udarbejdet tilsvarende forløbsbeskrivelser for rehabilitering af borgere med KOL, hjertesygdom, type 2 diabetes og Motion og kost i dit forebyggelsescenter (MKDF). Forløbsbeskrivelsen er lokalspecifik for Vesterbro Kgs. Enghave Valby, men tilbuddet er bydækkende. Skabelonen for forløbsbeskrivelsen er inspireret af projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge (SIKS). SIKS-projektet er blevet til i et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital, de praktiserende læger i København og Københavns Kommune, herunder Forebyggelsescenter Østerbro (tidligere sundhedscenter Østerbro). Erfaringerne fra dette projekt har ført til ensartede forløbsbeskrivelser for rehabilitering i Københavns Kommune. På den måde sikres det, at alle borgere med type 2 diabetes, KOL eller hjertesygdom i København får samme tilbud om rehabilitering. MXL og MKDF m. fl. har genanvendt skabelonen til at beskrive den borgerrettede forebyggelse i forebyggelsescentrene. Forløbsbeskrivelsen er gældende fra 20. april 2010 Ved udgangen af året gøres der status på årets temaer og mål i forbindelse med controlling (se kapitel 17). På baggrund af denne status revideres forløbsbeskrivelsen og godkendes i Forum for Forebyggelsescentre i starten af

4 Del 1 Baggrund og visitation til Motion XL 1 Målgruppe for forløbsbeskrivelsen Denne forløbsbeskrivelse er målrettet det sundhedspersonale, der er inddraget i forløbet for Motion XL. Det drejer sig primært om sundhedspersonale i forebyggelsescenter Vesterbro-Kgs. Enghave- Valby samt medarbejdere i Folkesundhed København. 2 Baggrund for borgerrettet indsats Motion XL henvender sig til borgere i Københavns Kommune med BMI (Body mass index) på 35 eller derover og som ønsker bedre motions- og kostvaner. Antal borgere som kunne have glæde af tilbudet (Københavns kommune) Det antages at ca borgere har et BMI på 35 eller derover Evidens for sundhedseffekt af fysisk aktivitet og kostomlægning 2 : Deltagerne på Motion XL kan have flere forskellige risikofaktorer som hypertension, dyslipidæmi, insulinresistens, adipositas og inaktivitet. Nedenfor beskrives disse faktorer sammen med en angivelse af den effekt som fysisk aktivitet og kostomlægning kan yde på risikofaktoren. Hypertension (Forhøjet blodtryk) Hypertension er en væsentlig risikofaktor i forhold til udvikling af blodpropper i hjertet og hjerne, samt hjertesvigt og pludselig død. Hyppigheden af de nævnte sygdomme stiger med blodtryksniveauet og forekommer allerede ved små stigninger i blodtrykket. Et systolisk blodtryk over 140 og et diastolisk blodtryk over 90 er defineret som behandlingskrævende. Ca. 20 % af befolkningen har enten forhøjet blodtryk eller er i behandling for dette. Blodtryk (BT) Systolisk (mm Hg) Diastolisk (mm Hg) Optimalt blodtryk <120 <80 Normalt blodtryk <130 <85 Højt Normalt Mild hypertension Jf. sundhedstyrelsen (http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/overvaegt/forekomst%20af%20overvaegt.aspx ) har danskere et BMI på eller over 35. Da ca. 1/10 af befolkningen bor i Københavns kommune antager vi derfor, at ca københavnere har et BMI over Beskrivelserne af dette afsnits risikofaktorer samt fysisk aktivitets effekt på faktorerne bygger på Sundhedsstyrelsen Fysisk aktivitet Håndbog om forebyggelse og behandling (2003) samt Motions- og Ernæringsrådets Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge (2007). 4

5 Grænseværdier Moderat hypertension Svær hypertension Grænseværdier: Systolisk blodtryk >140 mmhg og/eller diastolisk blodtryk >90 mmhg. Der er veldokumenteret effekt af træning i forhold til at sænke blodtrykket. Alle personer med hypertension har gavn af træning, både dem som er i behandling, og dem som ikke er. Træningen skal primært bestå af aerob træning af moderat intensitet. Anbefalingerne for motion til hypertensive personer følger de generelle anbefalinger, som er gældende for resten af befolkningen med en ½ times daglig motion af moderat intensitet. Personer med mild hypertension kan med fordel starte på motion, diæt og rygeophør i 3-6 måneder før der tages stilling til medicinsk behandling. Det anbefales at være forsigtig i forhold til meget intensiv aerob træning og ved styrketræning med meget tunge løft. Der er evidens for, at vægttab via energireduceret diæt har en gavnlig effekt på hypertension fordi, kredsløbet belastes af overvægt. Vægttab kan dermed være medvirkende til, at risikoen for blodpropper som følge af hypertension formindskes. Vægttab og alkoholmoderation svarende til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser bør være de første indsatsområder i forhold til diætetisk behandling af hypertension. Det anbefales at kostsammensætningen følger de 8 kostråd (Sundhedsstyrelsen) med et særligt fokus på alkohol, saltindtag og forbrug af lakrids. Dyslipidæmi (Forhøjet kolesteroltal/skæve kolesteroltal) Dyslipidæmi er karakteriseret ved en forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet. Isoleret hyperkolesterolæmi og kombineret dyslipidæmi er de hyppigst forekommende former for dyslipidæmi. Isoleret hyperkolesterolæmi er karakteriseret ved forhøjede koncentrationer af LDLkolesterol. Kombineret dyslipidæmi er karakteriseret ved forhøjede koncentrationer af triglycerid, LDL-, IDL-, og VLDL-kolesterol, samt lave koncentrationer af HDL-kolesterol. Dyslipidæmi er associeret med en øget risiko for åreforkalkning og derved en øget risiko for hjerte-karsygdomme. Grænseværdier: Total kolesterol: >5 mmol/l LDL-kolesterol: >3 mmol/l HDL-kolesterol: <2 mmol/l Triglycerid: >2 mmol/l Der er god evidens for, at fysisk træning har en positiv effekt på blodets lipidprofil. Træningen kan både være af moderat og høj intensitet (aerob træning), men den vigtigste faktor er, at der skal være en høj mængde af træning. Anbefalingerne følger minimumskravet om en ½ times motion dagligt, optimalt bør mængden dog være øget. Man skal være opmærksom på, at mange personer med dyslipidæmi har hypertension og åreforkalkning af hjertet, og man skal derfor tage hensyn til disse sygdomme i planlægningen af træningen. Ved åreforkalkning af hjertet anbefales det ikke at træne på høje intensiteter. Umættede fedtsyrer fra fisk er med til at sænke triglyceridniveauet i blodet og kostfibrene har en positiv indvirkning på dyslipidæmien, idet risikoen for kolesterolaflejringer i blodårerne nedsættes. 5

6 Anbefalingerne lyder på, at voksne skal indtage min. 75 gram fuldkorn dagligt fra kornprodukter samt fra frugt, grønt og kartofler. Et højt sukkerindtag kan medføre ugunstige ændringer i blodets indhold af triglycerid og HDL-kolesterol. 3 Det anbefales at kostsammensætningen følger de 8 kostråd. I kosten skal der være fokus på fedttyper, fisk, kostfibre, frugt og grønt. Insulinresistens (Forstadium for type 2 diabetes) Insulinresistens medfører nedsat glukosetolerance, som giver sig udslag i et forhøjet fasteglukose. 40% af de personer, som har nedsat glukosetolerance udvikler type 2-diabetes inden for 5-10 år, mens nogle forbliver insulinresistente og andre genvinder normal glukosetolerance. Der er en høj forekomst af andre risikofaktorer hos personer med nedsat glukosetolerance: overvægt, hypertension og dyslipidæmi. Nedsat glukosetolerance medfører en øget risiko for åreforkalkning i hjertet. Grænseværdier: Fasteglukose: ml. 6,1-6,9 mmol/l Der er ikke lavet nok studier til at sige noget om effekten af træning alene på insulinresistens. Derimod er der evidens for, at manglende motion er årsag til udvikling af insulinresistens. Der er god evidens for effekten af en kombination af fysisk træning og diæt. Der er primært lavet studier på aerob træning, men der er formodentlig en effekt af muskeludholdenhedstræning. Træningen skal følge de generelle anbefalinger for befolkningen. Mange personer med insulinresistens har kroniske komplikationer i bevægeapparatet og åreforkalkning i hjertet. Der skal derfor tages hensyn til dette i planlægningen af træningen (se afsnit om dyslipidæmi). Insulinresistens hænger tæt sammen med overvægt og fysisk inaktivitet, vedr. diætprincipper se under afsnittet om adipositas. 4 Adipositas Overvægt er en tilstand, hvor en unormal stor del af kroppen består af fedt. Overvægt defineres som et BMI over 25 kg/m 2. I de fleste tilfælde er der en tæt sammenhæng mellem BMI og kroppens fedtmasse. BMI (kg/ m 2 ) Risiko for følgesygdomme Normalvægt 18,5-24,9 Overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt/fedme 30 - klasse I 30-34,9 Moderat øget - klasse II 35-39,9 Meget øget - klasse III 40 Voldsomt øget Grænseværdi for deltagelse i Motion XL: BMI 35 3 Kliniske Retningslinier: Diætbehandling af Iskæmisk Hjertesygdom og forebyggelse heraf, november 2009, SIG Kardiologi Kliniske diætister, Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4th edition, 4 Diætbehandling af svær overvægt hos voksne, FAKD s Rammeplan, Allan Stubbe Christensen, Anne Marie Beck, Berit Elkjær, Hanne Gammelgaard, Lillian Jensen, november 2009, 6

7 Fysisk træning medfører en reduktion i fedtmassen, bugfedme og modvirker muskelmassetab ved vægtreduktion. Der er dog ingen klar sammenhæng mellem fysisk træning og vægttab. Der er stærk evidens for, at fysisk træning forebygger vægtøgning og fastholder vægten efter vægttab samt at overvægtige i god form sænker risikoen for tidlig død og lægger flere gode leveår til. Træningen skal primært bestå af aerob træning af moderat intensitet med stor mængde. Den aerobe træning kan med fordel kombineres med styrketræning. Man skal være opmærksom på, at mange personer med overvægt eller fedme ofte har hypertension eller åreforkalkning i hjertet, derfor bør træningen individualiseres. Målet er, at den overvægtige persone skal træne mindst ½ time om dagen på moderat intensitet med korte perioder på høj intensitet. Der er evidens for, at diætbehandling er en effektiv metode til at opnå et vægttab. Energiindholdet i kosten skal reduceres med ca. 2,5 MJ/pr. dag for at opnå et vægttab på omkring 0,5 kg/pr. uge. Det anbefales at kostsammensætningen følger de 8 kostråd med en energiprocentfordeling svarende til normalkosten. Protein: E %, Fedt: 30 E %, Kulhydrat: E %. I kosten skal der fokuseres på at øge indtagelsen af fuldkorn, kostfibre, frugt og grønt samt fedtfattige madvarer. Indtaget af sukker, sukkerholdige drikkevarer og juice samt alkohol skal begrænses. Antallet af måltider bør være fire til seks måltider jævnt fordelt over dagen. Fysisk inaktivitet Flere studier tyder på, at fysisk inaktivitet øger risikoen for udvikling af forskellige livsstilssygdomme. Der er fundet stærk sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og forekomsten af type-2 diabetes, samt sammenhæng mellem lavt konditionsniveau og for tidlig død hos type-2 diabetikere. Fysisk inaktivitet er endvidere en væsentlig faktor for udvikling af hjerte-karsygdomme og kræft. Fysisk inaktive personer med iskæmisk hjertesygdom har øget dødelighed. Endvidere har fysisk inaktivitet i barndommen betydning for knogleskørhed senere i livet. Der er beskeden evidens for, at fysisk inaktivitet øger risikoen for depression og kan forværre depressionstilstande. Afslutningsvis er der indirekte evidens for, at fysisk inaktivitet kan forværre symptomerne hos personer, der lider af skizofreni. Hos ældre forøger fysisk inaktivitet risikoen for tab af funktionsevne, hvilket medfører øget risiko for balanceproblemer, fald og nedsat livskvalitet. Sundhedsstyrelsens anbefaler mindst ½ times fysisk aktivitet ved moderat intensitet om dagen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at % af den voksne befolkning er fysisk inaktive. Fysisk inaktivitet defineres som: mindre end 2,5 times fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen. 3 Formål med Motion XL Formålet med Motion XL er at give deltagerne handlekompetence, så de opnår lyst og evne til at forandre deres livsform - til et mere aktivt liv, gennem egne mål og beslutninger. Deltagerne skal derfor opnå kendskab til og forståelse for egen sundhedsadfærd på motions- og kostområdet. Derudover skal borgeren opnå indsigt i og syn for, at deres fysiske kapacitet øges gennem træning. 5 5 Def. Af handlekompetence: Handlekompetence er en egenskab hos en person eller en gruppe, der har udviklet indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans via deltagerorienterede og demokratiske processer. Kap. 15 i forebyggende sundhedsarbejde 5 udgave: Bjarne Bruun Jørgensen: Munksgaard. 7

8 4 Flowchart Flowchart, der viser eksempler på forløb i Motion XL kan ses i figur 1. Borger Figur 1 Læge Forebyggel sescenter Indledende Samtale Modul 5* Fysisk træning & Motionsvejledning Modul 6* Kostvejledning Fysisk træning: Lektioner i gruppe (28 gange) Motionsvejledning: Lektioner i gruppe (4 gange) Prøvetimer (4 gange) Kostvejledning: undervisningslektioner i gruppe (4 gange) Kostvejledning: Individuelle samtaler (2 gange) * Modulnumrene er genanvendt fra lignende moduler i MKDF 8

9 5 Indikation og inklusion til forløb i Motion XL Inklusionskriterier Alle nedenstående kriterier skal være opfyldt uanset forløbets indhold. Borgernes skal: have BMI 35 og være i stand til at træne på hold være bosat i Københavns Kommune være over 16 år kunne gennemføre undervisning som foregår på dansk være kognitiv i stand til at indgå på hold med op til 12 personer kunne møde til forløbet uden hjælp til transport være motiveret for adfærdsændringer have en sundhedsmæssig glæde/gevinst af denne indsats Eksklusionskriterier Ved kroniske sygdomme (Type 2 diabetes, KOL og hjertesygdomme) visiteres til rehabilitering i borgerens lokale forebyggelsescenter. Ved BMI under 35 henvises deltager til MKDF i det Forebyggelsescenter, som borgeren ønsker at anvende. 6 Den lægefaglige indsats Den lægefaglige indsats i forhold til Motion XL, drejer sig om henvisning til tilbudet, da denne finder sted i almen praksis. 6.1 Henvisning fra almen praksis Den praktiserende læge kan henvise patienter til Motion XL, såfremt patienten opfylder inklusionskriterierne som beskrevet i punktform i Kapitel 5. Henvisning sendes til Forebyggelsescenter, Sundhedshus Vesterbro/ Kgs. Enghave på lokationsnummer: Henvisningen skal indeholde: Patientens stamdata: Navn, Adresse, Telefonnummer og CPR Baggrund for henvisning (vurdering af indsatsens relevans for patienten samt om det er forsvarligt) Oplysninger om patientens generelle helbred Oplysninger om medicin Se visitationsguide (supplerende materiale) for yderligere vejledning til visitation til Motion XL. På forsøgsbasis afprøves fremsendelse af epikrise til praktiserende læge efter forløbet. 9

10 Del 2 Motion XL-forløbets elementer og opfølgning 7 Indledende samtale Mål Indsamling af data Formålet med den indledende samtale er: at afdække deltagerens ressourcer (fysiske, psykiske, sociale og kognitive) samt motivation for livsstilsændring. at orientere om og forberede deltageren på Motion XLforløbet. at planlægge Motion XL-forløbet i samarbejde med deltageren, dvs. aftale hvilke indsatser borgeren skal deltage i. Ved den indledende samtale benyttes et struktureret samtaleskema, som er indsat i database (HD Winlog MOVE del), til at afdække/vurdere følgende: Stamdata (CPR, navn, adresse m.v.) Køn, alder, samlivsstatus, uddannelse og erhverv Klinisk og selvvurderet helbred Livsstil (rygestatus, alkoholforbrug, kostvaner og fysisk aktivitet) Alle data indtastes i databasen (HD Winlog MOVE del) Vejledning til brug af databasen findes i selve basen. Varighed Fagperson Aftale Hvis borgeren ikke ønsker tilbuddet Den indledende samtale varer 1 time. Som udgangspunkt kan alle medarbejdere der er beskæftiget med Motion XL gennemføre indledende samtaler. Efter den indledende samtale modtager borgeren mappe som indeholder en udskrift af mødegangene og generel orientering om tilbudet. Hvis det ønskes, indsættes også en udskrift af de aftaler, som er indgået til den indledende samtale. I tilfælde af at borgeren ikke ønsker at tage imod tilbudet, dokumenteres årsagen til dette i databasen. Der fremsendes besked om manglende forløb til den pågældende læge. 10

11 8 Fysisk Træning og Motionsvejledning Kliniske retningslinjer for fysisk træning i Motion XL Der er endnu ikke udarbejdet kliniske retningslinjer for fysisk træning til Motion XL. Nedenfor ses en mere generel beskrivelse af modulet. Træningen varetages af en fysioterapeut i samarbejde med motionsvejleder og består af to ugentlige træningslektioner. Mål At borgeren opnår mere velvære og bedre sundhed. At borgeren får et mere aktivt liv. At borgeren involveres og opnår størst mulig ejerskab for træningen. At øge borgerens fysiske kapacitet kondition, styrke og udholdenhed. At borgeren opnår viden omkring de fysiologiske effekter ved træning. At borgeren får kendskab til forskellige træningsredskaber og relevante træningsformer til fortsat træning efter endt forløb. At borgeren øger sin mobilitet, herunder at kunne komme og ned fra gulv. At borgeren opnår størst mulig grad af kropsbevidsthed. At øge borgerens glæde ved at bevæge sig og dyrke motion. At motivere borgeren til at fastholde den nye aktive livsstil. At nedsætte risikoen for yderligere vægtstigning. Varighed og deltagerantal Deltagerens fysiske forudsætninger Træningsforløbet samt motionsvejledning varer 16 uger og prøvetimerne kan vare op til 8 uger at afvikle. Deltagerantallet er 12 deltagere pr. hold med løbende indtag på holdet. BMI 35 Fysisk mobil og kan deltage i stående og gående opvarmning uden hjælpemidler. Indhold Et samlet forløb består af: 28 træningslektioner i grupper á en time. 4 motionsvejledninger i grupper á en time. 4 prøvetimer i relevante motionstilbud. Holdtræning Holdtræningen består af: Som udgangspunkt består træningen af opvarmning aerob træning og styrketræning som skitseret nedenfor. Herudover præsenteres 11

12 borgeren for relevante motionsaktiviteter. F.eks stavgang boldtræning dans - Nintendo Wii etc. Fælles opvarmning Aerob træning (konditionstræning) med en moderat til hård træningsintensitet på % af den estimerede maksimale iltoptagelse (VO 2 max) eller over 12 på Borgskalaen. Konditionstræningen kan foregå ved fx ergometercykel, gangbånd, crosstrainer, stafetter, lege, cirkeltræning eller andre kredsløbsaktiviteter. Under træningen sikres træningsintensiteten ved pulsfrekvens eller Borg Skala. Der kan med fordel trænes i intervaller, hvor der veksles mellem høje og lave intensiteter samt korte og lange intervaller. Fx 3 minutter på 80% af VO 2 max gentaget 4-8 gange eller korte intervaller på fx 30 sek. varighed med en intensitet på 70-80% af VO 2 max. Hvis intensiteten er høj, kræver det mindre tid at forbedre konditionen sammenlignet med træning på en mere moderat intensitet. Styrketræning foregår primært i maskiner med 6-10 forskellige øvelser. Efter en tilvænningsperiode på 1-2 uger med gentagelser med en belastning på 20 RM stiger belastningen til RM. Hver deltager får ved 1.lektion tilrettelagt et individuelt træningsprogram. Deltagerne ajourfører/ noterer selv i deres træningsdagbog. Træningsdagbogen kan bruges som dokumentation for øget fysisk formåen samt fungere som protokol for en effektiv træningsdosering. Under træningsseancerne vejledes borgeren i rette træningsdosering og teknik. 6 Motionsvejledning i gruppe I motionsvejledning er der fokus på, hvordan borgerne kan fastholde træningsniveauet efter træningen ophører. Motionsvejledning tilrettelægges sådan at hver enkel deltager opnår 4 motionsvejledninger i gruppe under forløbet. Ud fra erfaringer fra MKDF organiseres motionsvejledningen i tiderne for holdtræningen. Under de 4 gange tages forskellige emner op. Emnerne er typisk: Case. Fordele/barrierer. Handleplan og målsætning. Tidligere oplevelser med motion. 6 Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling,

13 Fremtidsmotionsdrømme og mål (evt. praktiske øvelser). Præsentation af hverdagsmotion. Gennemgang af Motion-online hjemme træningsprogram. Trappetræning. Gode motionsoplevelser. Social opbakning. Bump på vejen. Fastholdelsesproblematikken. Plan for sommerferie/vinterperioden/andre svære perioder. Prøvetimer Alle deltagere i på Motion XL har mulighed for at komme med ud på 4 prøvetimer. Prøvetimerne foregår typisk i en lokal idrætsforening, fitnesscenter eller andre træningstilbud i nærområdet. Her mødes borgeren med motionsvejlederen og andre borgere og afprøver et konkret motionstilbud. Man mødes 20 minutter inden timen begynder og klæder om. Efter prøvetimen tages en snak i gruppen om, hvordan træningen har været, intensiteten, instruktøren, priser, faciliteter o.l. Hvis nogle af deltagerne er interesserede i at tilmelde sig med det samme, ordnes dette efter prøvetimen. Prøvetimerne bookes i aktivitetskalenderen i databasen, under den indledende samtale eller undervejs i forløbet. Aktivitetskalenderen er en oversigt over forskellige prebookede prøvetimer, som deltagerne har mulighed for at komme med på. Aktivitetskalenderen varer typisk 5 mdr. fra januar til juni og august til december. Her kan deltagerne se hvilke tilbud der findes, og hvornår de evt. gentages. Typisk vil en aktivitet være repræsenteret flere gange på et forår eller efterår. Prøvetimerne er udvalgt med særligt henblik på, at de passer til målgruppen og at der er et bredt udvalg af aktiviteter, både for de ældre mindre mobile og de yngre, friske borgere. Aktivitetskalenderen er et vigtigt redskab i motionsvejledningen og skal derfor planlægges i god tid, da det tager tid at få kontakt til foreninger, aftale datoer osv. Efter prøvetimerne fremmøderegistres deltagerne i databasen. 13

14 9 Kostvejledning Mål Formålet med kostvejledning er, at øge deltagernes viden og bevidsthed om kost med henblik på at kunne foretage daglige ændringer i en mere gunstig retning for sundheden: Få kendskab til og viden om kostens betydning for bedre velvære, energi, humør og forebyggelse af sygdomme. Få hjælp i forhold til at forstå og handle i forhold til forvirrende og modstridende budskaber vedrørende kostråd i medierne. Få redskaber til at udvælge sunde varer. Med udgangspunkt i ressourcer søges realiserbare ændringer/alternativer, der indvirker på sundheden på kort og lang sigt uden at lide afsavn. Få øget opmærksomhed på måltidsvaner og indkøb. At deltagerne bliver klar på, hvilke impulser, følelser og tanker, der ligger bag/styrer uhensigtsmæssige vaner for derved bedre at kunne ændre adfærd. Indhold og Varighed Temaer Deltagerne tilbydes. 4 undervisningsgange i grupper i udvalgte temaer a 2 timer. 2 korte individuelle kostvejlednings samtaler a ½ time, eller en samtale på 1 time. Eks. På temaer: Hvordan får jeg 600 g. frugt og grønt om dagen? Dagens måltider og fristelser Mellemmåltider og sovs og dressing Indkøb, hvad er godt at have i skabet, køleskabet og i fryseren. Ferie, fest, bytur, fastfood hvad gør jeg? Undervisningen er dialogbaseret, der indgår lettere praktisk madlavning, smagsprøver, eks. på portionsstørrelser, varedeklarationer og varetyper mm. Deltagerantal Der kan være op til 16 tilmeldte deltagere pr. undervisningsgang. Evt. kan kostvejledningen foregå sammen med MKDF deltagere. Undervisningen tager udgangspunkt i en afklaring af deltagernes forventninger og viden om dagens emne. 10 Opfølgning Der er ikke planlagt opfølgning på deltagernes forløb i det nuværende koncept. 14

15 Del 3 Forudsætninger for implementering af forløbsbeskrivelsen 11 Sundhedsbegreb og arbejdsmetoder Folkesundhed Københavns sundhedsbegreb er inspireret af Københavns Kommunes sundhedspolitik I politikken defineres sundhed således: Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. Københavns Kommune lægger sig op ad WHO s definition af sundhed som er: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO, 1998). Københavnernes sundhed påvirkes af en lang række faktorer, som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af de faktorer kan Københavns Kommune være med til at påvirke ved at indtænke sundhed i kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og i de enkelte kommunale institutioner. Sundhedsvaner spiller en væsentlig men også kompliceret rolle i menneskers liv. Ændring af sundhedsvaner er således også en kompliceret proces. Sundhedsvidenskaben har udviklet forskellige metoder og redskaber, som sigter mod til at fremme menneskers muligheder for at ændre sundhedsvaner. Desværre findes der ligeledes mange faktorer eller forestillinger, som kan hæmme et menneskes forsøg på ændring af sundhedsvaner. I Motion XL skal sundhedspersonalet have forståelse for både fremmende og hæmmende indvirkninger på et menneskes forsøg på ændring af sundhedsvaner. I Kapitel 12 ses en mere konkret beskrivelse af krav Motion XL-personalets kompetencer. 12 Motion XL-personalets kompetencer At arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme kræver nogle særlige kompetencer hos sundhedspersonalet. For det første skal personalet indgå i et tværfagligt team. For det andet skal personalet kunne skabe et læringsmiljø, hvor deltagernes egne kompetencer styrkes hen imod øget livskvalitet og livsmod. Udviklingen af personalets kompetencer er med til at kvalitetssikre indsatsen. I det følgende beskrives de konkrete kompetencer, som er nødvendige for personale, der arbejder i Motion XL. 15

16 Personlige kompetencer: Personalet skal: Have en anerkendende væremåde, som består i at vise forståelse, indlevelse, accept og bekræftelse samt evnen til at lade deltageren være selvbestemmende. Være aktiv lyttende. Kunne handle selvstændigt og kreativt i nye og uforudsete situationer. Pædagogiske kompetencer: Personalet skal: Kunne planlægge, afholde og evaluere indledende samtaler i samarbejde med det øvrige team. Kunne tilrettelægge undervisningen/træningen ud fra den enkeltes livssituation. Kunne udarbejde undervisningsmateriale. Kunne afholde undervisning og træning af praktiske færdigheder med en høj grad af deltagerinvolvering. Kunne undervise andre faggrupper i eget fagområde. Have viden om sundheds-pædagogiske teorier. Kunne anvende motivationsskabende incitamenter for at øge patientens handlekompetence, herunder erfaring med den motiverende samtale. Generelle faglige kompetencer og færdigheder: Personalet skal: Have generel viden om sundhed og forandringsprocesser. Have viden om og evt. erfaring med undervisning og/eller træning af voksne med livsstilslidelser. Specifikke faglige kompetencer: Motionsvejledere i Motion XL skal: Have en faglig baggrund som dækker fagområderne o Sundhedspædagogik, -psykologi og sociologi. o Fysiologi. o Træningsfysiologi. o Sygdomlære. Fysioterapeuter og fysisk trænere i Motion XL skal: Have en faglig baggrund som dækker fagområderne o Fysiologi. o Træningsfysiologi. o Anatomi. o Sygdomlære. o TBP (træning, bevægelse, pædagogik). Det anbefales, at tovholderen for den fysisk træning er uddannet fysioterapeut. Kostvejledere eller diætister i Motion XL skal: Have en faglig baggrund inden for kost og ernæringsområdet Kunne vejlede i ernæringsrigtig og slankende kost til svært overvægtige deltagere 16

17 Se nærmere beskrivelse af krav til personalets faglige baggrund, kompetencer og opgaver i stillingsbeskrivelserne samt forløbsbeskrivelsen for type 2 diabetes i det supplerende materiale. 13 Økonomi og aktivitet på modulerne Tilbudet er finansieret af midler fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til borgerrettet forebyggelse. Budgetterne er udlagt til de respektive lokalområdechefer, hvortil forebyggelsescentercheferne refererer. Budget og måltal forefindes i supplerende notat. Aktivitet på modulerne Deltagerne tilbydes primært fysisk træning og motionsvejledning. Sekundært tilbydes kostvejledning. Ud fra aktivitetsfordelingen i Motion og kost i dit forebyggelsescenter i 2008 og 2009 samt tidligere erfaring i Motion XL på Bispebjerg, forventes det, at de fleste deltagere vælger et forløb som indeholder indsatser inden for både motion og kost. 14 Kommunikation Tilbudet prioriterer kommunikation højt, da synlighed og klar formidling bevirker At risikoen for fejlhenvisninger mindskes. At forventningsafstemning mellem deltager og tilbud igangsættes tidligt i forløbet. Følgende primære publikationer anvendes i tilbudet: Annonce i lokalaviser: 1-2 gange årligt sammen med andre tilbud. Pjecer: Udvikles, trykkes og fremsendes til praktiserende læger mv. jævnligt Motionslisteflyer: Udvikles, trykkes og fremsendes til praktiserende læger mv. jævnligt Visitationsguide: Udvikles, trykkes og fremsendes til praktiserende læger mv. jævnligt Breve: Motion XL anvender et breve til kommunikation mellem tilbudet og deltagere samt læge. Hjemmesider: Beskrivelse af Motion XL fremgår af hjemmesiderne for forebyggelsescentrene. Webmaster i Folkesundhed København sørger for af der linkes fra FSK s hjemmeside til forebyggelsescentrenes sider. Deltagermappe: Udleveres til den indledende samtale og rummer forløbsprogram og generel orientering mv. Forebyggelsescentrene er ansvarlig for al kommunikation på nær indsatser omkring Motionslisten, som Folkesundhed København varetager. Alle publikationer er layoutet af grafikker Bjørn Rasmussen, eller 17

18 15 Organisering og baggrund I perioden primo 2005 til primo 2007 gennemførte Center for Muskelforskning på Rigshospitalet i samarbejde med Folkesundhed København (FSK) forskningsprojektet Motion på Recept XL. Projektets formål var at få erfaring, dels med hvordan træning af svært overvægtige (BMI 35) kan gennemføres i praksis og dels med at klarlægge træningens effekt på risikofaktorer for kronisk sygdom, uden at vægtreduktion var et primært formål. Et af resultaterne af forskningsprojektet var, at der blev udviklet test og sammensat et træningsprogram, som passer til de svært overvægtige. De sundhedsmæssige resultater viste, at deltagerne gennemsnitlig øgede deres kondital med 11 %. Der var en gennemsnitlig vægtreduktion på 3,3 kg. BMI blev mindsket og blodtrykket sænkedes med 5,4 mmhg/5,2 mmhg. Den opnåede reduktion i blodtryk medfører en reduceret risiko på 30% for stroke (slagtilfælde og hjerneblødning) og på 20% for iskæmisk hjertesygdom. For blodværdierne skete der et fald bortset fra HDL kolesterol, der som ønskeligt stiger. De opnåede forbedringer i blodfedtprofilen medfører en risikoreduktion på ca. 20 % for iskæmisk hjertesygdom. På baggrund af resultaterne i ovenstående forskningsprojekt startede BBH den 1. juni 2007 et Motion og Kost på Recept XL-forløb. Dette forløb blev kørt indtil årets udgang. I perioden 2008 og 2009 tilbød BBH en lettere revideret udgave af Motion og Kost på recept XL under titlen Motion XL I efteråret 2009 valgte Direktionen i SUF at hjemtage tilbudet for de svært overvægtige til kommunens egne rammer, nemlig forebyggelsescentrene. Synergifordele mellem lignende tilbud i forebyggelsescentrene samt øget mulighed for udslusning efter forløb synes at være de vægtigste grunde for flytningen fra BBH. 1. januar 2010 startede Motion XL på Forebyggelsescenter Vesterbro-Kgs. Enghave i endnu en opdateret og justeret udgave. Nu med motions- og kostvejledning samt udslusning til fortsat aktiv livsstil efter forløbet. 16 Samarbejde og vidensdeling Det aftales mellem parterne, hvilken understøttelse forebyggelsescentre har brug for fra FSK. Der kan for eksempel være tale om at tilbyde indledende/løbende kompetenceudvikling af de faglige medarbejdere i forebyggelsescentrene, fortsat udarbejdelse af den såkaldte Motionsliste til understøttelse af motionsvejledningen. Der kan også være tale om, at FSK yder faglig rådgivning og vejledning. Vidensdelingen foregår begge veje; dels fra FSK til FCVKV og fra FCVKV til FSK. Begge parter har interesse i at holde hinanden fagligt og konceptuelt ajour. 17 Monitorering af indsatsen samt revision af forløbsbeskrivelsen Forløbsbeskrivelsen er den ramme som anvendes som mål for kvalitetssikring af konceptet. Forløbsbeskrivelsen skal opdateres og evt. justeres ved udgangen af hvert år. Implementering af Motion XL En arbejdsgruppe bestående af nedenstående repræsentanter er nedsat ultimo marts 2010 Susanne Westergren (FCVKV) Pia Brøgger (FCVKV) 18

19 Frank Bøgelund Jensen (FCVKV) Anne Kjærgaard Svendsen (FSK) Arbejdsgruppen mødes min. 4 gange om året a 2 timer. På baggrund af disse møder opdateres og justeres forløbsbeskrivelsen ved udgangen af hvert år. Dagsorden til disse møder er fordelt på 2 punkter hvor halvdelen af tiden bruges på hvert punkt: 1) Forløbsbeskrivelse og særlige mål for controling. 2) Generel orientering og faglig sparring. Særlige temaer og mål for controling Hvert år udvælger arbejdsgruppen for implementering af Motion XL nogle særlige temaer og mål for controling. Særlige temaer og mål for controlling i 2010: Tilbudets placering i kommunalt regi: fordele og udfordringer. Bydækning fra et Forebyggelsescenter? Måltal og ressourcer. Kostindsats i XL: Rolle og indhold. Forbedring af indledende samtale. Deltagerprofil: Køn, Alder, bopæl, vægt, BMI, selvvurderes risikofaktorer (Dyslipidæmi, hypertension, gigt mv.), selvvurderet helbred, civil status, erhvervsforhold og selvvurderet syn på kram-faktorerne. Alle data er indhentet under den indledende samtale inden start af forløbet. Gennemførselsprocenter på modulerne 5 og 6. Fremmødeprocenter på modulernes aktiviteter. Aktivitetsfordeling mellem fysisk træning og kost. Retningslinier for træningen og motionsvejledningen i Motion XL. Særlige temaer og mål for controling i 2011: Kvalitet og effekt af kostvejledning, evt. i samarbejde med MKDF. Kvalitet og effekt af den fysiske træning. Testning i indsatsen. Opfølgning. Bilag til forløbsbeskrivelsen Status og beskrivelse af særlige temaer og mål for controling samt gruppens øvrige arbejde i løbet af året samles i et bilag til årets forløbsbeskrivelse. Motion XL-medarbejderne 2 medarbejdere i Motion XL indgår i gruppen. I løbet af året gennemgår disse medarbejdere alle beskrivelser af tilbudets moduler med alle faggrupperne i Motion XL: Motionsvejlederne Kostvejlederne Fysioterapeuterne Det administrative personale 19

20 Dette sker gennem møder med hele Motion XL-gruppen samt møder med de enkelte faggrupper. Ændringer i konceptet Alle ændringer til Motion XL-konceptet diskuteres i arbejdsgruppen for implementering af Motion XL. Alle samarbejdsparter kan bringe ønsker til ændringer for arbejdsgruppen, som så herefter vil behandle henvendelsen. Gruppen kan herefter indstille anbefalinger til Forum for forebyggelsescentre, som kan vedtage ændringer i konceptet. Mødeplan 2010: 16. marts: Nedsættelse af arbejdsgruppen 18. marts: Forfatning af forløbebeskrivelse til Motion XL 6. april: Forfatning af forløbsbeskrivelse til Motion XL 12. april: Endelig godkendes af forløbsbeskrivelsen i arbejdsgruppen for implementering af Motion XL. Herefter sendes beskrivelsen til godkendelse i Forum for forebyggelsescentrene. Maj: Erfaringsudveksling med Susan Warming for BBH 7. Juni: Gensidig orientering samt udarbejdelse af disposition til statusbeskrivelse (Bilag til forløbsbeskrivelsen 2011) August: 20

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk. Motion og kost på recept i Københavns kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) www.kk.dk Side 2 / Dagens program > Motion og kost på recept (MKPR) Motion og kost i dit forebyggelsescenter

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Kvalitetsstandard for forebyggende træning

Kvalitetsstandard for forebyggende træning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere