Møde mellem boligorganisationerne og Holbæk kommune

Transkript

1 SOCIALCENTRET REFERAT Emne: Møde mellem boligorganisationerne og Holbæk kommune Tid og sted: Torsdag, den 10. april 2014, kl. 17:00 19:00 i Holbæk Kommunes kantine, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Referent: Anni Falk Hansen Deltagere: Fra boligorganisationerne: Formand Jørgen Clemmensen, Byggeforeningen Centrum Bestyrelsesmedlemmerne Helle Hjorth og Rober Gerke, Byggeforeningen af 1933 Formand Michael Rasmussen og kontorchef Anita Kjeldsen, Holbæk Boligselskab Formand Erik Fallesen og forretningsfører Mariane Toft-Dalgaard, Lejerbo Holbæk Direktør Karsten Krüger, Vestsjællands Almene Boligselskab For Holbæk Kommune: Formand for Udvalget for Voksne Pernille Kruse Formand for Udvalget for Klima og Miljø John Harpøth Afdelingsleder Jesper H. Nielsen, Kultur og Fritidssekretariatet Sekretariatsleder Dan Bjørneboe og konsulent Anni Falk Hansen, Socialcentret Følgende punkter var på dagsordenen: 1. Velkomst Formand for Udvalget for Voksne Pernille Kruse bøde velkommen. Efterfulgt af en kort præsentationsrunde. 2. Holbæk i Fællesskab Pernille Kruse gennemgik Holbæk i Fællesskab som går ud på, at løse de udfordringer Holbæk Kommune står over for og gøre det for færre penge. Der skal skabes bedre kvalitet for borgere og ansatte. Byrådets 31 medlemmer kan ikke tænke tanker nok derfor Holbæk i Fælleskab, hvor alle kan gå ind og være med. Holbæk i Fællesskab er opdelt i fire omstillingsprojekter: - Aktiv hele livet - Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet - Læring og trivsel hos børn og unge - Uddannelse til alle uge år. Der er til de fire omstillingsprojekter oprettet omstillingsgrupper hvor borgere, politikere, virksomheder, medarbejder, boligorganisationer, frivillige og foreninger er repræsenteret. I de fire omstillingsprojekter arbejdes der ud fra de plancher som Pernille Kruse gennemgik. Plancherne er vedhæftet referatet. Side 1 af 5

2 Samfundet og Holbæk Kommune udfordres, hvad skal vi gøre med den gruppe som har et lavt forsørgelsesgrundlag. Mariane Toft-Dalgaard har besøgt Paris og oplevet, at mange unge forældre med børn lå og sov på gaden i Paris. En billig lejlighed på 15 m 2 havde været bedre. Michael Rasmussen mange spændende initiativer, men de mennesker har ikke råd til at bo hos boligselskaberne og er derfor ikke boligselskabernes, men kommunens problem. Boligselskabernes problemer kan være tomme boliger. Besparelser er kommunens problem og byrådets ansvar. Jørgen Clemmesen, huslejerne er baseret på omkostninger, dem kan der ikke ændres på. Det er det andre politikere har truffet beslutninger om, som er skyld i dette. Problemet med de for dyre huslejer kan løses ved at kommunen betaler huslejen for dem som ikke kan betale. En restance på kr. kan komme til at koste boligselskabet kr. ved udsættelse. For borgere på overførselsindkomst foreslås det, at kommunen betaler huslejen. Erik Fallesen efterlyste, en person boligselskaberne kan ringe til, hvorefter kommunen kan henvende sigt til borgeren og tilbyde hjælp og vejledning. John Harpøth opfordrer boligselskaberne til at ringe til kommunen, hvis der er behov for hjælp. Så må kommunen vurdere om der er mulighed for at hjælpe. Anita Kjeldsen det, at folk bliver sat ud af boligen kan også være en god proces. En mulighed for at starte på ny. På den måde kan boligselskaberne bytte beboere, og det kan give anledning til at, døre går op til kommunen. En mulighed for en styret og aftalt proces. Mariane Toft-Dallgaard Lejerbo vil arbejde på at beboerne bevarer tilliden til boligselskabet i stedet for at de kan føle, at de bliver angivet. Lejerbo har konstateret, at hvis en beboer i arbejde henvender sig til kommunen om hjælp til huslejerestancen får de nej. Kommunen har ikke mulighed for at hjælpe. Jørgen Clemmesen Byggeforeningen Centrum er det eneste boligselskab som har afdragsordninger på huslejerestance. Til dato har kun en lejer snydt os. Byggeforeningens advokat har udarbejdet aftalen, og ifølge ham er aftalen udformet så beboeren godt kan sættes ud af lejemålet, hvis aftalen ikke overholdes. Pernille Kruse har unge kolleger i Nordea, som arbejder som frivillige rådgivere med hensyn til økonomi. De tager hjem til borgerne om aftenen, lægger et budget, laver måske cigarkasser, hvis det er det, der er behov for. Det virker for en stor del og giver borgerne troen på, at de godt kan. Erik Fallesen I Kirkens Korshær koster et måltid 25 kr. Nogle brugere betaler for en måned for får sedler som de kan bruge. Kirkens Korshær henvender sig til borgerne bag Museet, de kommer nu over i Kirkens Korshær og spiser. Dan Bjørneboe det er vores fælles interesse. Vi har både en interesse i at borgerne bliver selvhjulpne og en økonomisk interesse. Ryger beboerne først ud, så taler vi om store omkostninger til, at etablere borgerne et andet sted. Det er den normale gruppe. Der er også gruppen af psykisk syge, dem som ikke er omstillingsparate. Hvis de ryger ud, havner de måske på forsorgshjem. Derfor vil kommunen gerne holde borgerne i boligerne. Mariane Toft-Dalgaard - for de boliger som er helt ødelagte når beboerne flytter, betaler Side 2 af 5

3 boligselskabets dispositionsfond for renoveringen. Derfor kan det knibe med at have penge til renoveringer m.m. De rige boligorganisationer har pt. ingen problemer, men det får de nok også. Pernille Kruse lavede reklame for Holbæk i Fællesskab og opfordrede boligselskaberne til at tage plakater med hjem og hænge op i boligafdelingerne, så beboerne kan skrive gode ideer på dem. Står der noget på plakaterne inden 12. maj 2014, vil vi meget gerne vide det, og kommer gerne og henter dem. Bliver de overfyldt, kan flere rekvireres. Robert Gerke spurgte om de var på andre sprog end dansk. Han vil tage nogle med i Kvindeklubben i Bjergmarken. Dan Bjørneboe - plakaterne er desværre kun på dansk, men er der behov for nogen at tale med, stiller kommunen gerne op. Alle fire omstillingsgrupper er på Facebook. Der er en gruppe for hvert emne. Der kan læses mere på Alle er velkomne til at gå ind på Facebook og komme med gode ideer. Gode ideer kan også sendes til politik@holb.dk. 3. Kommunale aktiviteter - Kultur og Fritid Jesper H. Nielsen. Holbæk i Fælleskab handler også om frivillighed. Støtter gerne projekter i boligområderne med råd og vejledning. Sundhedspuljen understøtter frivilligt arbejde. Har man en god ide kan man rette henvendelse til frivillighedssekretariatet, som har penge til aktiviteter. Frivillighedssekretariatet kan også hjælpe med fundraising i forbindelse med at skaffe finansiering fra andre kilder. Fripladsordningen går ud på, at unge indtil 18 år kan få støttet til kontingent til kultur og fritidstilbud. Det sker via skoledistriktets kontaktpersoner. Formålet er at børnene kan få mulighed for at komme ud og oplevet noget. Yderligere oplysninger om støtteordninger fremgår af kommunens hjemmeside. I er velkommen til at kontakte Kultur og Fritid på kulturogfritid@holb.dk, eller ringe til hovednummeret. Holbæk Kommune har etableret et Frivillighedscenter, hvor konsulent Jens Albagaard giver råd og vejledning til frivillige. Han kan også hjælpe med at søge puljer, danne partnerskaber og anden støtte. Der er Frivillighedskoordinatorer indenfor de forskellige områder. Budskabet fra Kultur og Fritid er, at hvis I hører om nogen med en god ide, så kom. Der findes mange puljer som kan understøtte og gøre arbejdet sjovere. Pt. giver der et lille tilskud til Verdenskoret i Vangkvarteret og Røde Kors yder lektiehjælp i Vangkvarteret. Michael Rasmussen mangler lidt mere om sundhedsaspektet det kan være, at komme ud af Side 3 af 5

4 lejligheden og komme på kunstudstilling, stavgang på Fælleden fælles aktiviteter, som at mødes for at lave mad, frivillig mentorordning og få fat i nogen af de unge. Kommer der en god ide kan vi finde en måde at understøtte det på. Aktiviteter som gør det interessant at deltage. F.eks. i Ladegårdsparkens Træningscenter. Robert Gerke mangler et løbebånd til motionsrummet i Bjergmarken. Kunne tænke sig, at søge midler i kommunen. På den måde kan vi i fællesskab gøre noget for beboerne i Bjergmarken og bidrage til, at beboerne kan få et positivt syn på kommunen. John Harpøth foreslog, at Robert Gerke får boerne med til at lave ansøgningen. Marian Toft-Dalgaard forældrene holder pigerne hjemme efter 4300 Agervang er flyttet til Fritidscentret. De skal være hjemme i boligområdet, der mangler noget for pigerne. Der har været stor bekymring for pigerne efter at 4300 Agervang er flyttet ud af afdelingen. Måske vil Lejerbo selv forsøge, at lave noget for pigerne. De er fra en anden kultur, med mange små søskende, så mor kan ikke gå med pigerne. Pernille Kruse På Isefjordsskolen måtte pigerne først ikke deltage i lektiehjælpen. Da forældrene blev bekendt med, at der var en lærer med fra skolen, så måtte pigerne også deltage i lektiehjælpen. 4. Fælles ideudvikling om de boligstrategiske udfordringer i Holbæk Kommune Kommunen har etableret nogle meget skrabede kollegieværelse på Rørvangsvej 4 med lav husleje og fælles køkken og bad. Vi forsøger at samle alle faggrupper i kommunen som vi tror, har berøring til jer samt, at tænke samlet i kommunen på kryds og tværs og har brug for, sammen med boligselskaberne at finde ud af hvordan vi får udfordringerne løst. Karsten Krüger der tales kun om Holbæk by, jeg savner en kobling til de øvrige områder, når kommunen gerne vil have fat i de unge som går og gemmer sig. De bor også hos Vestsjællands Almene Boligselskab, og det er måske meget nemmere at gemme sig i de små landsbyer. Så husk de små landsbyer hvor beboerne også har behov for hjælp. Kommunen vil gerne af med anvisningsretten, men det hjælper ikke at give den til boligselskaberne, vi kan måske heller ikke udleje. Hvad vil kommunen med Ugerløse, Kirke Eskilstrup m.m. Pernille Kruse vi har haft fokus på etniske i Jyderup og Tølløse. Det gælder også privat udlejning. Vi er godt klar over det. John Harpøth når mørket sænker sig, bliver de rastløse og keder sig. Når busserne ikke kører, kan det kombineres med Flex-trafik. Jørgen Clemmensen pegede på, at kommunen siger ja til sammenlægning af lejligheder og efterspørger derefter små lejligheder. Byggeforeningen Centrum vil ikke lægge lejligheder sammen. Der efterspørges små og billige lejligheder. For at få penge fra Landsbyggefonden til renovering, kræver Landsbyggefonden store planer, Side 4 af 5

5 herunder sammenlægning af lejligheder. Hvis vi fortsætter er der ingen små lejligheder tilbage. De billigere huslejer er sædvanligvis i afdelinger med et væsentligt renoveringsbehov. John Harpøth oplever selv en større efterspørgsel på lejeboliger, når det ikke er muligt at låne penge til huskøb. Det er blevet meget nemmere at udleje. Marian Toft-Dalgaard der renoveres for mere end det koster at bygge nyt. Det burde være muligt at nedrive boligerne og opføre nogle nye, uden kommunen skal ind og betale ny grundkapitallån. De renoverede boliger bliver aldrig tidssvarende. Karsten Krüger der er revet mellem boliger ned. Det er ikke noget sektoren er stolte af. Hvis man har utidssvarende boliger, så må de rives ned. Dan Bjørneboe hvad tænker I afslutningsvis, giver den måde vi har afviklet dette møde på mening? Jørgen Clemmesen vi vil gerne fokuserer på boligselskaberne høre hvad hinanden gør. Bevar det aspekt og ikke så meget om kommunen. Alle har små ting som vi ligger og bøvler med. Pernille Kruse spillede bolden videre til boligselskaberne. Til næste møde er det boligselskaberne som kommer med et oplæg og sætter dagsordenen. Er der behov at andre politikere deltager, så fortæl det, og så er jeg helt sikker på at der er andre som vil deltage. Andre vinkler vi kan bruge. Erik Fallesen synes det var et godt møde men at det var ærgerligt, at der manglede nogle som plejer at deltage. Mariane Toft-Dalgaard dagsorden har været meget åben. Tidligere var vi meget bundet af renovation o.l. Pernille Kruse opfordrer boligselskaberne til at komme med et oplæg er der problemer så lad og vende det og lad os forsætte med den åbne dialog. Da der blev sagt farvel og tak for i dag, var vi flere som talte om, at næste møde eventuelt også kunne holdes hos en af boligorganisationerne. Vi ser frem til at modtage en dagsorden og eventuelt en invitation til at besøge en af jer. Anni Falk Hansen referent Side 5 af 5