Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Mors

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for den borgerrettede indsats Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål 2: Borgere på kanten af arbejdsmarkedet : Mål 3: Langtidsledigheden : Mål 4: Bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder Lokale beskæftigelsesmål og indsatsområder Afrunding Bilagsliste Beskæftigelsesplan 2016 side 2 af 18

3 1. Indledning Hvert år udarbejder alle kommuner en beskæftigelsesplan, som beskriver Jobcentrets beskæftigelsesmæssige udfordringer sammenholdt med politiske strategier og tiltag for at skabe og vedligeholde et velfungerende arbejdsmarked. Samfundsudviklingen kan Jobcentret ikke selvstændigt ændre, men med indsatsen kan Jobcentret, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, bidrage til og understøtte de positive tendenser og være på forkant med fremtidens udfordringer. Beskæftigelsesplanen udarbejdes af i dialog med Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Planen godkendes efterfølgende af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget samt Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune. Beskæftigelsesplanens mål og indsatser omfatter Beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt yderligere lokale mål udpeget på baggrund af de aktuelle vurderinger af de beskæftigelsespolitiske udfordringer på Mors. Beskæftigelsesplanen dækker principielt kun ét år, men de fleste udfordringer rækker meget længere frem og indsatserne indrettes på mange punkter derfor også langsigtet. De fastsatte mål dækker dog som udgangspunkt kun for planåret Beskæftigelsesplan 2016 udarbejdes i en periode, hvor den flerårige økonomiske krise langsomt klinger af, og arbejdsmarkedet har oplevet en stabilisering. Ledigheden er fortsat faldende omend de skabte jobs for en stor dels vedkommende kræver andre kvalifikationer end de jobs, der forsvandt i forbindelse med krisen. Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre gør udfordringerne større, både på kort og længere sigt. Yderligere øges udfordringen ved nettofraflytning fra kommunen. Endvidere står store årgange overfor ophør på arbejdsmarkedet, hvilket vil føre til øget efterspørgsel på arbejdskraft. Den beskæftigelsesmæssige udfordring består derfor også i at paratgøre arbejdskraften til den kommende efterspørgsel. Der er tabt mange arbejdspladser ved større virksomhedslukninger. Til trods for stort fokus på at oprette nye til erstatning, er dette ikke lykkedes fuldt ud. Uddannelsesniveauet er i den sammenhæng tillige en markant udfordring. Arbejdsmarkedet efterspørger uddannet arbejdskraft, mens de tabte arbejdspladser i stort omfang har været ufaglærte arbejdspladser. Der er derfor fortsat markant behov for betydelig indsats for at højne det generelle uddannelsesniveau. Samt styrke et i forvejen særdeles godt samarbejde med det lokale erhvervsliv både i det daglige arbejde og i diverse samarbejdsfora. Erhvervsstrukturen er med mange små og nogle mellemstore virksomheder præget af nicheproduktion og iværksætterkultur. Det helt basale formål med beskæftigelsesindsatsen er at sikre et tilpas udbud af arbejdskraft og medvirke til, at de efterspurgte kvalifikationer er til stede. Indsatsen er derfor både Beskæftigelsesplan 2016 side 3 af 18

4 borgerrettet og virksomhedsrettet. Største fokus er, at borgerne hurtigst muligt støttes i at blive selvforsørgende via ordinært arbejde eller uddannelse. Der er en særlig problemstilling for unge, hvor hovedindsatsen sigter efter at flest mulige skal tage en kompetencegivende uddannelse. Det giver særlige udfordringer for dem, der af forskellige årsager ikke tager en uddannelse. Her er ordinært arbejde prioriteret bl.a. med henblik på at øge uddannelsesparatheden. Samlet er opgaven at medvirke til, at kommunens borgere, uanset forudsætninger og forsørgelsesgrundlag får eller bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at arbejde for, at virksomhederne både i kommunen og udenfor kommunen, får den ønskede arbejdskraft. De beskæftigelsespolitiske mål: Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende mål: 1. mål: Flere unge skal have en uddannelse 2. mål: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. mål: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Følgende lokale mål er udpeget efter dialog med de lokale interessenter og supplerer ministermålene: Mål 5: Styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for tosprogede. Mål 6: Nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 26 uger. Disse mål er sammen med de beskæftigelsespolitiske udfordringer samt mål og strategier for den beskæftigelsesmæssige indsats behandlet og beskrevet i det følgende. 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsespolitikken hænger sammen med en lang række politikområder. I de senere år er der i Morsø Kommune arbejdet mere ud fra en tværsektoriel indsats, hvor effekten af indsatsen er i fokus fremfor hvilket serviceområde, der udfører opgaven. Denne udvikling kan stadig forbedres i fremtidige indsatser, og indførte/vedtagne reformer på beskæftigelsesområdet, har stort fokus på en tværfaglig og sammenhængene indsats. Formålet er selvsagt at øge den samlede effekt til gavn for både borgere, erhvervsliv og samfund. Morsø Kommunes væsentlige udfordringer med faldende arbejdsstyrke, befolkningsudvikling og sammensætning har ikke ændret sig over den seneste årrække. Kommunen er udfordret af en faldende og aldrende befolkning, nettofraflytning samt store årgange der står foran at forlade arbejdsstyrken tillige med en relativt lavt-uddannet arbejdsstyrke. Disse udfordringer i er udførligt beskrevet og illustreret i Morsø Kommunes beskæftigelsesplan 2015 samt 2014, hvorfor der henvises til disse i deres helhed. Hele beskæftigelsesområdet har aktuelt og i de seneste år haft højeste politiske fokus med implementering af en lang række reformer herunder førtidspensions- og fleksjobrefor- Beskæftigelsesplan 2016 side 4 af 18

5 men, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen, dagpengereformen samt beskæftigelsesreformen. Hertil kommer refusionsomlægning på hele beskæftigelsesområdet. De mange reformer udfordrer beskæftigelsesområdet med konstante ændringer og omstillinger. har i kraft af sin størrelse kort vej fra ledelse til den enkelte medarbejder, hvorfor implementering af reformer og omstilling af indsatsen kan ske rimelig smidigt. Med reformer på alle områder har denne smidighed været udfordret. 3. Mål og strategi for den borgerrettede indsats varetager indsatsen overfor følgende målgrupper: A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, flygtninge og indvandrere, personer på revalidering, personer på fleksjob, personer på ledighedsydelse og dokumenterende og afklarende sagsbehandling i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Højeste fokus for den borgerrettede indsats er, at alle borgere får en rettidig og individuelt tilpasset indsats med det sigte, at den enkelte inddrages og tilskyndes til selv af handle. Målet er at give borgeren medansvar og skabe empowerment. Sagsbehandlingen udføres med respekt for borgerens situation, så der er en gensidighed i tilbud og krav. Sagsbehandlingen er uafhængig af borgerens forsørgelsesgrundlag. For 2016 vil der være stort fokus på at indfase den resterende del af beskæftigelsesreformen. Herunder vigtigheden af refusionsomlægningen med vægt på omsætningshastighed og match mellem virksomheder og ledige borgere. Lokalt har vi et uddannelsesmæssigt efterslæb, som betyder at vi i indsatsen skal tænke langsigtet med fokus på uddannelse og efteruddannelse til det arbejdsmarked vi har i dag. Vi må derfor tænke langsigtet i arbejdet med de ledige, så de opnår ikke bare beskæftigelse, men varig beskæftigelse. Den langsigtede løsning handler om den enkelte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet til gavn for både borger, virksomhed og samfundet som helhed. Fokus på uddannelse og opkvalificering skal også rettes mod de unge borgere, som står på tærsklen til arbejdsmarkedet. De unge skal støttes og vejledes til valg og gennemførelse af uddannelse. Den borgerrettede indsats skal også rettes mod såvel ministermål som de lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i Her lægges der stor vægt på den tværfaglige indsats i alle forhold. Herunder i rehabiliteringsindsatsen, i integrationsindsatsen overfor nytilkomne borgere samt i indsatsen overfor de længerevarende sygemeldte både i relation til sygedagpenge og kontanthjælp. Beskæftigelsesplan 2016 side 5 af 18

6 Indsatsen udmøntes i et fælles arbejdsgrundlag for sagsbehandlingen ud fra følgende principper: Indsatsen tilrettelægges efter forebyggelsesprincipper og skal sigte mod hurtigste vej til varig selvforsørgelse Sagsbehandlingen er individuel og foregår i samarbejde mellem borger og sagsbehandler og efter omstændighederne med kontakt til arbejdsgiver og/eller A-kasse Stort fokus på at understøtte borgerens egen motivation og vilje til handling (Empowerment) Hurtig afklaring af borgerens situation. I alle sager indgår forebyggelsesovervejelser og risikosager gives ekstra opmærksomhed Hvor selvforsørgelse ikke kan opnås, arbejdes med størst mulig brug af restarbejdsevne. Færrest mulige skal modtage passiv forsørgelse Tilbud gives efter forventet effekt og kommunegrænsen begrænser ikke indsatsen 4. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Virksomhedsservice er fortsat relativt et nyt begreb i beskæftigelsesindsatsen, men Jobcenter Mors er kommet godt fra start siden introduktionen i januar Virksomhedsservice har skabt gode resultater på landsplan i forhold til samarbejdet med vores lokale virksomheder, og dette skal vi fastholde samtidig med, at vi hele tiden skal tilpasse os tendenserne på arbejdsmarkedet. I 2014 blev der indgået aftale om en ny beskæftigelsesreform, hvor dele af den træder i kraft i 2015 og resten af implementeringerne kommer løbende frem til Beskæftigelsesreformen har stor betydning for virksomhedsservice og der bliver især lagt vægt på følgende: Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede, da de har størst uddannelsesbehov. Man er herudover enige om, at beskæftigelsesindsatsen i langt højere grad skal have fokus på landets virksomheder mere end vi har haft hidtil. Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det betyder fremadrettet at jobformidlingen bliver en kerneopgave, hvor det kan dreje sig om at rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificeringsjob. Beskæftigelsesplan 2016 side 6 af 18

7 Dette falder i god tråd med, at vi skal have fokus på at øge omsætningshastigheden i forhold til, at få borgeren i job eller uddannelse hurtigere. Dette sker kun ved et større kendskab til de ledige borgere og virksomheder (match), og vi skal samtidig kunne tilbyde en mere avanceret rekrutteringsservice. Derudover skal virksomhedsservice fortsat have et fokus på de 3 servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Virksomhedsservice skal have en koordineret kontakt på tværs af kommuner - i vores tilfælde opbygge et endnu tættere samarbejde og netværk med nabojobcentrene. Samarbejdet på tværs af jobcentre er der megen fokus på og derfor er der oprettet et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder med et større rekrutteringsbehov med opstart 1. juli Kontaktpunktet hedder Jobservice Danmark og skal fungere som en indgang til en samlet koordineret service på tværs af jobcentrene. Jobservice Danmark er et supplement til vores lokale virksomhedsservice, og det er fortsat jobcentrene, der har det konkrete samarbejde med virksomhederne. Virksomhederne skal fortsat opleve virksomhedsservice som en professionel og fleksibel samarbejdspartner med fokus på udvikling af vores tilbudsvifte. Virksomhedsservice vil fortsat have fokus på det allerede stabile, gode og solide samarbejde med vores lokale virksomheder, Det lokale Erhvervsråd, lønmodtagerorganisationer, a-kasser, arbejdsgiverorganisationer, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord. 5. Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder 5.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Beskæftigelsesplan 2016 side 7 af 18

8 vil i sin indsats i 2016 følge nedenstående strategi, med henblik på både at sikre kontinuitet i indsatsen samt, at begrænse antallet af unge på ydelse mest muligt ved, at få de uddannelsesegnede i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hjælpe dem med særlige behov til at blive klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Strategien bygger videre på tidligere anvendte indsatser, som sigter særligt mod, at få flere unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse til, at påbegynde en uddannelse enten på ordinære vilkår eller særlige vilkår. I forhold til den helhedsorienterede og forebyggende indsats er koordination og samarbejde vigtige parametre i indsatsen. Samarbejdet mellem de involverede parter er forankret i Ungenetværk Mors, hvor medarbejdere fra alle involverede institutioner og forvaltningsafdelinger deltager. Ungdommens Uddannelsesvejledning er tovholder på samarbejdet. Nedenfor oplistes en række konkrete tiltag udviklet mod at øge uddannelsesandelen: Jobcentret skal afklare de unges parathed til uddannelse. Nogle unge er klar til uddannelse, andre unge skal afklares og have en helhedsorienteret indsats Screening af unge for læse-, skrive- eller regnevanskeligheder med kompenserende tilbud afhængig af behov Øget fokus på uddannelsespålæg til unge i målgruppen samtidig med øget hjælp til at træffe det rigtige valg og dermed reduktion af frafald og omvalg UU vil fortsat have den koordinerende rolle i forhold til samarbejdet om ungeindsatsen i kommunen generelt Øget fokus på, at økonomien kan være en barriere i forhold til at påbegynde en uddannelse. Anvendelse af økonomisk rådgiver i Projekthuset kan og skal imødegå denne barriere. Fokus på, at få unge ledige hurtigt i gang med uddannelse, ingen unge overlades til sig selv, alle skal have en målrettet og aktiv indsats Øget fokus på overgangen til uddannelse med henblik på at forebygge frafald gennem tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne evt. omplacering til anden uddannelse Anvendelse af mentor i forbindelse med opstart- eller fastholdelse på uddannelse Anvendelse af Projekthusets tilbud, med såvel mentorstøtte, fvu-test og undervisning samt økonomisk rådgivning, psykologbistand og det tætte samarbejde med Sundhedscentrets tilbud om motion og kostvejledning. Aktivt brug af EGU og Produktionshøjskolen for unge i målgruppen Straks aktivering ved Grøn Mors, nyttejob, virksomhedspraktik m.m. Tidlig og aktiv indsats for de unge - anvende nyttejob og aktivering. Beskæftigelsesplan 2016 side 8 af 18

9 Særligt fokus på dem, der benævnes som ikke-uddannelsesegnede Tidlig indsats for unge under 18 med henblik på, at fastholde dem i uddannelsessystemet og så vidt muligt undgå, at de bliver kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsindsatsen: Nedenstående figur illustrerer visitationen til målgruppen samt de aktiveringsindsatser der kan vælges imellem, afhængig af den unges indplacering som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Den enkelte aktivitet kan kombineres som enkelt forløb eller kombinationsforløb på tværs af lovgivninger og fagforvaltninger. Hver enkelt aktivitet er nøje udvalgt specifikt til at afklare den enkelte unges vej mod uddannelse. UUvejledningen Produktionsskolen, Grøn Mors - Straks aktivering, nyttejob, virksomhedspraktik, FVU-forløb, ordblindeforløb, jobsøgningskursus Produktionsskolen, Grøn Mors- straks aktivering, nyttejob, virksomhedspraktik, løntilskud, FVUforløb, ordblindeundervisning, jobsøgningskursus, brobygning, enkeltfag, Sprogskolen. Produktiosskolen, FVU-forløb, brobyning, ordblindeforløb, Projekthuset, 24/7, Akademiet, Sprogcentret, virksomhedspraktik, løntilskud, Misbrugscenter Sundhedscenter, Daghus Morsø, Distrikspsykiatrien, STU-uddannelsen, Egu-uddannelsen. Det tyder på at indsatserne begynder at have den ønskede effekt, når man betragter andelen på offentlig forsørgelse, der påbegynder en uddannelse. Tallene er fra 2013 og 2014, hvor der for Morsø kommune er sket en signifikant stigning. Men en fortsat stigning er ønskelig, for at opnå målet om opkvalificering og paratgørelse af arbejdskraften til arbejdsmarkedet. Men kommunen er med indsatsen på rette vej. Beskæftigelsesplan 2016 side 9 af 18

10 Kilde: Jobindsats.dk 5.2 Mål 2: Borgere på kanten af arbejdsmarkedet MÅL 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspensions og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet bliver med ministermål 2 sat specifikt i fokus. Gruppen er meget divergerende indeholdende alle målgrupper i Jobcenterregi, men fælles for de berørte borgere er, at de alle langt væk fra det ordinære arbejdsmarked på baggrund af komplekse problemstillinger. Morsø kommune implementerede i 2013 det Tværfaglige Rehabiliteringsteam. Teamet er oprettet som følge af reformen af lovgivningen på førtidspension- og fleksjobområdet. Teamet har til opgave at afgive indstillinger i alle sager om fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, inden den endelige afgørelse træffes. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt med repræsentanter fra Beskæftigelsesområdet, Socialområdet og Sundhedsområdet. Desuden deltager en regional sundhedskoordinator fra Region Nordjylland. Møderne har desuden deltagelse af den berørte borger sammen med dennes sagsbehandler fra Jobcentret. Beskæftigelsesplan 2016 side 10 af 18

11 Sagens behandling i det Tværfaglige Rehabiliteringsteam giver en unik mulighed for at opnå synergieffekt af flere områders syn på borgerens situation og udviklingspotentialer. Herunder anbefale et såkaldt ressourceforløb for de borgere, der skønnes at kunne profitere heraf. Tilkendelse af et ressourceforløb betyder, at Morsø kommune i samarbejde med borgeren kan sammensætte et forløb præcist tilpasset og målrettet de behov, som den enkelte borger har. Ressourceforløbet kan med være med en varighed på op til 5 år, der både kan involvere beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige tiltag, herunder egentlig behandling. Morsø kommune har i forbindelse med etablering af det Tværfaglige Rehabiliteringsteam oprettet såvel sundhedstilbud og psykologtilbud og hertil kommer en bred vifte af tilbud på tværs af forvaltninger. Alt sammen til formål at bringe borgeren tættere på det fastsatte beskæftigelsesmål. Tiltagene spænder særdeles bredt fra råd og vejledning til konkrete forløb i virksomheder, AMU-kurser, brobygning til uddannelse og til forløb af mere personlig karakter herunder misbrugsbehandling, håndtering af stress/angst, psykologforløb, samtaleforløb med psykolog, mentorstøtte, coach-forløb, tilknytning af støttekontaktperson, socialpædagogisk bistand, motion og sundhedstilbud i Morsø kommunes Sundhedscenter. Ovenstående tilbudsvifte er ikke udtømmende, da rehabiliteringsindsatsen netop tager udgangspunkt i den enkelte borger og tilpasses dennes situation. Med sygedagpengereformen omfatter rehabiliteringsindsatsen også sygedagpengesager, der skal forelægges for Rehabiliteringsteamet, som følge af det fremrykkede tidspunkt for vurdering af forlængelsesmuligheder. Desværre vil en række af de nævnte sygedagpengesager udvikle sig til langvarige forløb på offentlig forsørgelse og bevægelse til udkanten af arbejdsmarkedet. Indsatsen, herunder i det tværfaglige Rehabiliteringsteam, vil derfor være af signifikant betydning i arbejdet med at mindske tilgangen til langvarig offentlig forsørgede på kanten af arbejdsmarkedet. For de forsikrede ledige/udfaldne dagpengemodtagere består afstanden til det ordinære arbejdsmarked umiddelbart af det tidsmæssige perspektiv. Kvalifikationer, det være sig både formelle uddannelsesmæssige og arbejdsmæssigt opnåede erfaringer, forældes hurtigt under ledighed. Flere undersøgelser - herunder MPLOYs rapport Viden og inspiration om langtidsledighed fra december 2012 omhandlende beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland - har dog peget på, at når først langtidsledighed er indtrådt (9 måneder ud af de seneste 12 mdr), så er det ofte andre vægtige faktorer, end de forældede kompetencer, der gør sig gældende. Rapporten peger på manglende mobilitet, herunder begrænsede muligheder for at pendle, at den pågældende ikke ønsker eller ikke kan se sig i andre brancher og derfor søger job indenfor et snævert jobområde, og især personlige karakteristika, kan gøre det vanskeligt at opnå og fastholde ansættelse. Det stiller krav til sagsbehandlernes opmærksomhed omkring de sager, hvor der er risiko for at borgeren af forskellige årsager forbliver på offentlig forsørgelse. Herunder fokus på ovenævnte karakteristika for langtidsledige. Beskæftigelsesplan 2016 side 11 af 18

12 En anden gruppe af langvarigt offentligt forsørgede på kanten af arbejdsmarkedet er kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om en gruppe af borgere med meget komplekse problemstillinger - ofte med både fysiske begrænsninger, psykiske udfordringer og økonomiske vanskeligheder. Hertil kommer endvidere i nogle tilfælde misbrug og kriminalitet, som store barrierer for forbedring af situationen. En del af disse borgere vil kunne profitere af et ressourceforløb, men pga. de massive udfordringer vil resultatet for nogle muligvis ikke blive deltagelse på arbejdsmarkedet, men alene en forbedring af de generelle livsvilkår. En anden gruppe af borgere på kanten af arbejdsmarkedet er fleksjobtilkendte, som efter tilkendelsen ikke har opnået eller har kunnet fastholde beskæftigelse, til trods for at skånehensynene er blevet tilgodeset. Mange af disse borgere har allerede forud for tilkendelse af fleksjob haft et langvarigt forløb på offentlig forsørgelse. Fælles for disse borgere er at deres problemstillinger tillige er meget komplekse og enhver indsats må være langsigtet og med tæt opfølgning, da der ofte er tale om borgere, der hverken har store fysiske eller psykiske ressourcer endsige netværk. Den kommunale tilbudsvifte i både Sundhedscenter og Projekthus kan i den forbindelse anvendes, ligesom der kan blive tale om iværksættelse af et egentligt ressourceforløb for at opnå og fastholde evnen til at varetage et fleksjob. Ministeren har ved beskrivelse af ministermål 2 peget på ikke-vestlige indvandrere og integrationsindsatsen, som et element i indsatsen for at bringe disse tættere på arbejdsmarkedet. Morsø kommune etablerede i 2013 eget sprogcenter i samarbejde med A2B, netop i forsøget på at forbedre indsatsen på integrationsområdet og øge muligheden for udbud af sprogundervisning til personer allerede etableret på det danske arbejdsmarked, herunder østeuropæere. Etableringen har muliggjort ugentlig fysisk repræsentation af Jobcentret på Sprogcentret og en deraf tættere opfølgning på de borgere, der tilsyneladende ikke profitere tilstrækkeligt af undervisningen. Den tætte opfølgning giver mulighed for at agere hurtigt og relevant, såfremt der opstår bekymringer. Tillige er Velkomstcenteret ugentligt repræsenteret på Sprogcentret til håndtering af alment forekommende problemstillinger herunder vejlede og guide de nye borgere i samfundet. Morsø kommune har med etablering af den Tværfaglige Rehabiliteringsindsats og den etablerede tilbudsvifte, herunder også sprogcentret, taget skridt til at begrænse antallet af langvarige modtagere af offentlig støtte der står på kanten arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsindsatsen herunder etablering af ressourceforløb er en langsigtet indsats og resultaterne vil ikke kunne forventes synliggjort i løbet af den umiddelbare tidsramme for kommunens beskæftigelsesplan. Et vigtigt element i indsatsen er den virksomhedsrettede del af rehabiliteringsindsatsen i form af praktik- og løntilskudsforløb. Beskæftigelsesplan 2016 side 12 af 18

13 Som det fremgår af ovenstående figur er Morsø kommune langt fremme i brugen af virksomhedsrette tilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. 5.3: Mål 3: Langtidsledigheden Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at gen-vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den 2-årige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden I begrundelsen for mål 3 anfører Beskæftigelsesministeren, at det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Opgørelse af langtidsledigheden er opdateret på Jobindsats.dk pr. 1.august, med data fra juni 2015, som de nyeste tilgængelige. Tallene viser det paradoksale, at der fortsat er fald i langtidsledigheden i antal, men at andelen af langtidsledige blandt de bruttoledige er en smule stigende. Beskæftigelsesplan 2016 side 13 af 18

14 Ministerens mål. Antal og andel langtidsledige personer Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Hele landet Morsø Ydelsesgrupper i alt Jun ,1 28,8 Jun ,9 29,4 Jun ,6 27,4 A-dagpenge Jun ,0 22,0 Jun ,0 21,1 Jun ,1 19,9 Kontanthjælp Jun ,4 43,8 Jun ,5 49,4 Kilde: Jobindsats.dk Jun ,2 45,3 Tallene viser, at Morsø kommune fortsat har en udfordring på langtidsledigheden, men at de seneste års indsats har virket og nedbragt antallet. Men indsatsen skal fortsat have stor bevågenhed herunder gennem målrettet opkvalificering af ledige. Handlinger: Øget samarbejde med A-kasser og virksomheder bl.a. for at afhjælpe omfanget af langtidsledigheden Intensiv indsats for de forsikrede ledige med øget samtalefrekvens og øget samarbejde med a-kasser herunder ændringerne som følge af dagpengereformen. Fortsat brug af løntilskud og virksomhedspraktik Ekstra fokus på brug af voksenlærlingeordning Indsatsen prioriterer placering på det ordinære arbejdsmarked ved private og offentlige virksomheder, mens der (videre)udvikles parallel indsats via projekter og andre ekstraordinære tilbud, herunder kompetenceafklaring. Særligt fokus på læse-, stave- og regnefærdigheder og evt. tilbud om FVU-moduler (forberedende voksenundervisning) samt øget fokus på brug af EVU (Erhvervsuddannelse for voksne). Beskæftigelsesplan 2016 side 14 af 18

15 5.4: Mål 4: Bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder Mål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Beskæftigelsesministeren prioriterer den virksomhedsrettede indsats i form af samarbejde med virksomhederne og i den forbindelse har allerede iværksat en række tiltag for at imødekomme virksomhedernes behov. Hovedpunkterne i disse tiltag er relationer, service og tilgængelighed. Af de foreliggende målinger på området er samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder samt brugen af virksomhedsrettede tilbud afgørende parametre. De seneste valide tal er fra perioden september 2014: Samarbejdsgrad og brug af virksomhedsrettede tilbud: Morsø kommune har, som det ses i tallene ovenfor, et særdeles godt og solidt samarbejde med kommunens virksomheder, som ligger markant over landsgennemsnittet. Men sam- Beskæftigelsesplan 2016 side 15 af 18

16 arbejdet skal fastholdes og udbygges - og heri indgår virksomhedsservice som et centralt element. Virksomhedsservice er dog fortsat en ny gren inden for jobcenteret, og planlægger i 2016 at være mere opsøgende end tidligere.. Virksomhedskontakten skal i højere grad systematiseres og eventuelt tilbyde projektlignende tilbud indenfor forskellige brancher til vores virksomheder. Gennem dybdegående kendskab til virksomhederne og arbejdsmarkedets tendenser skal Jobcentret forsøge at være på forkant med, hvor der skal sættes ind i forhold til mangler og paradokser på arbejdskraft. Dette er første step af et bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder, men der er også in-house foranstaltninger i støbeskeen, som skal udmøntes i efteråret Her vil interne organisatoriske ændringer betyde en mere synlig rød tråd mellem virksomhedsservice og forsikrede ledige. Dette vil helt naturligt skabe en større helhed, større kendskab til de ledige og virksomhederne for både sagsbehandlere for forsikrede ledige og konsulenter fra virksomhedsservice. Der vil blive faste stå-møder, hvor man drøfter de ledige i forhold til deres kvalifikationer og kompetencer. Afklaring af hvor der skal sættes ind med evt. uddannelse, efteruddannelse eller kurser, så de på sigt kan matche det behov virksomhederne efterspørger. På denne måde styrkes dialogen og kendskabet internt, samt skaber et bedre match mellem borgerne og virksomhederne. Dette imødekommer også ønsket om en mere helhedsorienteret tilgang til virksomhederne, hvor fokus i højere grad er på virksomhedernes behov. Samtidig er virksomhedsservice på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet både lokalt og nationalt. Det grundlæggende samarbejde med virksomhederne har således både en udbudsorienteret og en efterspørgselsorienteret tilgang. Området har bevågenhed i anbefalingerne fra LO og DA til Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i 2016, da de anbefaler fokus på arbejdet med optimalt match mellem efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft. Gensidigt kendskab er en væsentlig forudsætning for at dette kan opnås. 6. Lokale beskæftigelsesmål og indsatsområder Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget havde den 26. maj 2015 fællesmøde med arbejdsmarkedets parter og konklusionen på mødet blev særligt fokus på de to følgende områder: Beskæftigelsesplan 2016 side 16 af 18

17 Andelen af tosprogede i Morsø kommune er stigende. Fra et niveau omkring 55 tosprogede på passiv forsørgelse i 2014, er andelen steget til 90 i foråret 2015 og det forventes, at der vil ske yderligere stigninger hen over andet halvår Stigningerne skyldes de nye flygtninge, der er ankommet til kommunen, hvoraf den sidste del af kvoten, på omkring 50 personer, vil ankomme i andet halvår Hertil skal efterfølgende regnes familiesammenførte, hvilket igen vil øge antallet betragteligt. Desuden har Morsø Kommune oplevet en stigning i antallet af sygedagpengesager over 26 uger. Stigningen er kommet som konsekvens af nye regler og love der er implementeret gennem 2014 og Det er derfor af væsentlig betydning, at området får ekstra fokus og gennem en intensiveret indsats nedbringes. På baggrund heraf har arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget for Morsø kommune fastlagt følgende lokale mål for Beskæftigelsesplan 2016: Mål 5: Styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for tosprogede. Intensivere indsatsen for, at tosprogede kommer ud i erhvervsrettede tilbud og på sigt kommer i ordinær beskæftigelse. Mål 6: Nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 26 uger Jobcentret skal sikre, at antallet af sygedagpengesager over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Ved at gøre områderne til specifikke fokusområder i Beskæftigelsesplan 2016 vægter Jobcenter og kommunen arbejdet og indsatserne højt. De to mål ligger ligeledes i tråd med intentionerne i den nye beskæftigelsesreform samt ændringerne i refusionsreglerne. Det lokale Mål 5 ligger i forlængelse af Beskæftigelsesministerens mål 2, hvor der tillige med de øvrige i udkanten af arbejdsmarkedet er fokus på de tosprogede som værende borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Med den signifikante stigning i antallet af tosprogede og behovet for kvalificeret arbejdskraft er det af væsentlig betydning, at de tosprogede bliver integreret, uddannet og aktive deltagere på arbejdsmarkedet. Et væsentligt element i arbejdet med de tosprogede er Sprogskolen, herunder repræsentation af fra Velkomstcenteret og Jobcenteret på Sprogskolen. Endvidere har kommunen en bred tilbudsvifte, som skal tænkes ind i arbejdet med integration af de nytilkomne borgere. Beskæftigelsesplan 2016 side 17 af 18

18 Med mål 6 er antallet af langvarige sygedagpengesager sat i fokus. Det er en velkendt faktor, at en langvarig sygemelding betyder en høj risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det lokale mål 6 har således også tilknytning til Ministermål 2, da med særskilt fokus på de langvarige sygemeldte ønsker at hjælpe borgerne mens de fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen overfor de langvarige sygemeldte skal ske i en koordineret indsats med arbejdsgivere, praktiserende læger, speciallæger samt Sundhedscenterets tilbud om mestring og håndtering af egen sygdom. De borgere, der fortsat er syge, men hvor der ikke er grundlag for forlængelse skal forelægges for Rehabiliteringsteamet - netop med sigte på en koordineret og tværfaglig indsats. Andre elementer i indsatsen for de langvarige sygemeldte er det tværfaglige team, socialmedicinske møder, møder med Distriktspsykiatrien samt sparring med lægekonsulenten. Hertil kommer Projekthusets tilbud til sygemeldte og Sundhedscentrets mangeartede tilbud herunder I gang igen, 7. Afrunding Med beskæftigelsesplan 2016 ønsker og Morsø Kommune at fortsætte og udvikle det tætte og tværfaglige samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord og Det regionale Arbejdsmarkedsråd. Samlet er opgaven at medvirke til, at kommunens borgere, uanset forudsætninger og forsørgelsesgrundlag får eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt at arbejde for, at virksomhederne både i kommunen og udenfor kommunen, får den ønskede arbejdskraft. 8. Bilagsliste Kommunenotat Morsø 2015 fra Arbejdsmarkedskontor Midt- og Nordjylland modtaget pr mail den Beskæftigelsesplan 2016 side 18 af 18