Kongelig Dansk Ambassade Madrid

Transkript

1 Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K Bilag Claudio Coello 91-4º E Madrid, Spanien Tlf: Fax: madamb@um.dk Homepage: Journalnummer 75.Spa april 2003 Årsrapport - Landbruget og fiskeriet i Spanien i 2002 Resumé Den spanske økonomi udviklede sig positivt i 2002 med en vækst på 2%. For 2003 forventes væksten at blive ca. 2,2%. Opbremsningen i priserne for landbrugsjord ventes at fortsætte. Værdien af landbrugssektorens produktion var næsten uændret i forhold til 2001 og det samlede resultat noget lavere. Spansk landbrug skønner, at de af EU-kommissionen fremlagte forslag til reform af den fælles landbrugspolitik hvis de gennemføres kan medføre et tab på over 736 mio. euro for spansk landbrug. Fødevarepriserne i Spanien er blandt de laveste i EU selv om der for mange varer har været mærkbare prisstigninger. Antallet af fødevareindustrier og detailudsalg i Spanien er fortsat vigende, men der er tale om fornyelse og satsning på kvalitet for at imødekomme forbrugerkravene på såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne. Udviklingen i den spanske fødevareeksport har politisk bøj prioritet. De spanske forbrugere brugte i mio. euro på føde- og drikkevarer, hvilket er 7,8% mere end i Den danske fødevareeksport m.v. udgør en særdeles betydelig andel af den samlede danske eksport til Spanien, og der er basis for fortsat fremgang.

2 2 Spaniens økonomiske og samfundsmæssige forhold Den 8. april 2003 oplyste den spanske finansminister under en senatsdebat, at væksten i 2002 i den spanske økonomi var 2% mod 0,9% for EU. Væksten i 2002 og i de tidligere år betyder ifølge ministeren, at gennemsnitsindkomsten pr. capita i Spanien i 2002 steg til 84,7% af EUgennemsnittet. Samtidig skabtes der nye arbejdspladser i Spanien i 2002 og blev indskrevet i Seguridad Social-systemet. For 2003 ventes væksten i spansk økonomi nu at blive ca. 2,2%, hvilket er en nedjustering af vækstskønnet tidligere på året på ca. 3%. Ifølge den seneste folketælling i 2001 (resultatet offentliggjort juli 2002) er der indbyggere i Spanien. Heraf udgør gruppen på 16 år og derover personer. Ifølge Instituto Nacional de Estadítica ser beskæftigelsesforholdene ved udgangen af 4. kvartal 2002 således ud: Befolkning, 16 år og derover heraf aktive heraf i arbejde heraf arbejdsløse heraf in-aktive Beskæftigede - i landbrug i industri i byggevirksomhed i servicesektoren Beskæftigede aldersfordelt år år år år og derover Fødselsraten i Spanien er den laveste i EU, idet spanske kvinder i gennemsnit får 1,24 børn (år 2000 skøn). (Til sammenligning er tallet for Danmark 1,76 og for EU-15 1,53.) Den gennem mange år lave fødselsrate gør, at den spanske befolkning bliver ældre. Ca. 30% af befolkningen er i dag over 50 år og med uændret fødselsrate vil ca. 40% være over 50 år i år 2020.

3 3 Spaniens BNP pr. capita er ca euro hvilket er ca. halvdelen af Danmarks. Hvis der ses på købekraften, er forskellen ca. en tredjedel. Der er generelt større indkomstforskelle i Spanien end i Danmark, og omfordelingen af indkomster over skatterne er mindre i Spanien end i Danmark. Den spanske stats indtægter udgør ca. 40% af BNP. De højere indkomstgrupper har (som følge af lavere beskatning end i Danmark) mulighed for et større privatforbrug end tilsvarende indkomstgrupper i Danmark, hvilket giver et relativt større marked for luksusvarer. De lavere indkomstgrupper i Spanien har derimod en væsentlig mindre købekraft end tilsvarende grupper i Danmark. Spanien er opdelt i 17 autonomier, der igen er opdelt i provinser. Autonomierne, der hver har egen regering, har i henhold til forfatningen en række selvstændige kompetenceområder (bl.a. landbrug, fiskeri i indre farvande, miljø o.m.a.) De tre befolkningsmæssigt største autonomier er Andalusien (ca. 7,4 mio. indbyggere), Catalonien (ca. 6,3 mio. indbyggere) og Comunidad de Madrid (ca. 5,4 mio. indbyggere). Den mindste er La Rioja (ca indbyggere). Ved udgangen af 2001 var der 1,1 mio. udlændige med fast ophold (tilmeldte) i Spanien. 39% heraf kom fra Europa, 28% fra Nord- og Sydamerika, 25% fra Afrika og 8% fra Asien. Spanien besøges årligt af ca. 52 mio. turister. De geografiske og klimatiske forhold i Spanien varierer stærkt. Arealmæssigt andrager Spanien km 2. Heraf ligger km² over meters højde km² mellem og 601 meters højde km² mellem 600 og 201 meters højde km² under 200 meters højde Nedbøren er størst mod nord med ca mm i gennemsnit og mindst mod syd, hvor der er områder med under 100 mm. Befolkningstætheden i Spanien er 80 indbyggere pr km². Til sammenligning er det tilsvarende tal for Danmark 123 og for EU som helhed 118. Der tales 4 forskellige sprog i Spanien. Castiliansk er det officielle sprog, og derudover tales catalansk, baskisk og galicisk.

4 4 Spansk landbrug 1) Priser for landbrugsjord Ifølge statistik fra det spanske Fødevareministerium offentliggjort oktober 2002 fortsattes opbremsningen i prisstigningerne for landbrugsjord i 2001 (og en yderligere opbremsning ventes konstateret for 2002). Udviklingen i priserne på landbrugsjord Løbende priser Konstante priser (1983) År euro/ha indeks 1983=100 euro/ha indeks 1983= , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Uddrag af det spanske Fødevareministeriums statistik 2) Spansk landbrugs økonomi Udviklingen 2001/2002 i spansk landbrugs økonomi fremgår af nedenstående tabel (kilde: Det spanske Fødevareministeriums skøn primo 2003): Løbende priser mio. euro Variation i % 2002/2001 År 2001 År 2002 Mæn Pris Værdi gde A) , ,5 5,6-5,1 0,2 Landbrugssektorens produktion i alt Vegetabilsk , ,6 8,9-3,7 4,3 produktion i alt - heraf bl.a. - - korn 3.578, ,8 36,9-18,2 12,0 - - grøntsager 5.304, ,8-2,2 6,8 4,4 - - frugt 5.566, ,4-6,1 0,8-5,4 Animalsk , ,4 2,0-8,0-6,1 produktion i alt - heraf bl.a.

5 5 - - kvæg/-kød 2.112, ,2 2,6 10,2 13,1 - - svin/-kød 4.877, ,7 2,8-17,9-15,7 - - fjerkræ/-kød 1.552, ,5 1,4-21,6-20,5 Animalske 3.211, ,9 2,1-3,2-1,1 produkter - heraf bl.a. mælk 2.439, ,7 2,7-5,6-3,1 Andet 1.259, ,5 B) , ,6 1,2 0,8 2,0 Anvendelse af råvarer og tjenesteydelser C) (=A-B) , ,8-0,7 Bruttoværditilvækst D) 2.940, ,2 4,9 Afskrivninger E) 1.353, ,8-3,0 Støtte, offentlig F) 136,9 141,6 3,4 Skatter, andre G) (=C-D+E-F) , ,8-1,6 Landbrugsindkomst (Tabellens definitioner følger EUROSTATS manual CEA/CES 97 Rev. 1.1., Luxemburg 2000) Økonomer i den spanske erhvervsorganisation Círculo de Empresarios har kritiseret det spanske Fødevareministeriums tal vedrørende spansk landbrugs økonomi og mener, at værditilvæksten i spansk landbrug reelt er negativ (ca mio. euro). Círculo de Empresarios anfører bl.a., at det spanske Fødevareministerium i sine formelt korrekte beregninger bl.a. ikke medtager/medregner - udgifter til vand (under råvarer og tjenesteydelser) - fordelen ved lave indbetalinger til Seguridad Social systemet (indbetalingerne dækker ikke udbetalingerne) - fordelen ved en særlig lav pris for olie til landbruget (reduceret afgift/skat) og i øvrigt ikke behandler EU-støtten regnskabsteknisk korrekt, idet denne støtte betales af andre sektorer, som har måttet præstere en værditilvækst for at bidrage hertil. I år 2002 solgtes i Spanien nye traktorer (-0,8% i forhold til år 2001) til en samlet værdi af over 535 mio. euro. Salget af nye traktorer i 2002 er det laveste i de sidste 7 år.

6 6 Hovedparten (92,2%) af de i år 2002 solgte traktorer havde firhjulstræk og den gennemsnitlige motorkraft var 87,5 CV, hvilket er mere end i de foregående år og mere end det aktuelle gennemsnit på 61,5 CV for samtlige traktorer i Spanien. Tendensen går således i retning af større og stærkere traktorer. 33,5% af det spanske traktormarked udgøres af specialiserede traktorer til bl.a. vindrue- og frugtproduktionen. Det ledende traktormærke er John Deere med 28,7% af markedet, efterfulgt af New Holland med 17,6% og Massey Ferguson med 9,0%. Der er i alt repræsenteret ca. 50 forskellige traktormærker i Spanien, som udbyder ca forskellige modeller. Omsætningen af brugte traktorer androg stk. i år Af mejetærskere og vinhøstmaskiner registreredes 791 nye maskiner i år Begivenheder, tiltag og politik m.v. Oksekød Slagtningerne i år 2002 lå 8,19% over år 2000 og 10,21% over år 2001, hvilket sammen med bedre priser betyder en klar forbedring efter den krise, som forårsagedes af fremkomsten af BSE i Spanien (22. november 2000). Der blev i år 2002 gennemført hurtig-tests for BSE og der konstateredes 127 nye BSE-tilfælde. Der er i nogle eksportpartier fra Spanien til bl.a. UK ved partiernes fremkomst til bestemmelsesstedet fundet rester af SRM. Landbrugsorganisationerne beklager, at kvægopdrætterne skal bære en række omkostninger forbundet med foranstaltningerne mod BSE (bl.a. omkostninger forbundet med fjernelse og bortskaffelse af SRM, destruktion af BSE-ramte dyr, ekstra veterinærcertifikater m.v.). De BSE-relaterede (af opdrætterne bårne) omkostninger samt opdrætternes tab som følge af markedets (forbrugernes) reaktion skønnes af nogle organisationer til et samlet beløb på ca. 650 mio. euro i perioden fra årsskiftet 2000/2001 til udgangen af Svin År 2002 var præget af utilfredsstillende producent-priser for svin.

7 7 Epidemien af klassisk svinepest, der begyndte juni 2001, blev endeligt bekæmpet maj/juni Som led i bekæmpelsen af sygdommen slagtedes og destrueredes ca voksne svin og ca smågrise, hvilket kostede ca. 24 mio. euro. Epidemien centredes i autonomien Catalonien. Der konstateredes navnlig i autonomien Catalonien stigende politisk bekymring over de voksende/bedre erkendte problemer med gyllehåndteringen, og der er planer på vej om foranstaltninger til imødegåelse heraf. Krisen med klassisk svinepest viste endvidere et stort behov for at forbedre samarbejdet mellem centralregeringens veterinærmyndigheder og autonomiernes veterinærmyndigheder, samt indbyrdes mellem autonomiernes veterinærmyndigheder. Mælk Der har i år 2002 blandt de spanske mælkeproducenter været generel utilfredshed med prisudviklingen for mælk og mejeriernes prispolitik over for producenterne. Mælkeproducenterne anfører, at de lavere producentpriser tilsyneladende ikke afspejles i tilsvarende lavere priser i detailhandelen til forbrugerne. De spanske mælkeproducenter anfører som årsager til de utilfredsstillende priser bl.a. import af mælk fra Frankrig og produktionen af mælk i Spanien uden for kvoterne. Den spanske Fødevareminister har primo 2003 afholdt møder med autonomiernes landbrugsministre og organisationerne til forberedelse af et initiativ til at forbedre kontrollen med mælk i alle led og til dermed at få standset produktionen af sort mælk uden for kvoterne. Det er hensigten, at det påtænkte nye kontrolsystem skal træde i kraft i løbet af Indtil da intensiveres kontrollen inden for de bestående rammer. Når der er skabt transparens i den spanske mælkesektor påregner flere organisationer muligheden af at få forhøjet den spanske mælke-kvote i EU. Fjerkræ Navnlig i de sidste måneder af 2002 har kyllingeproducenterne udtrykt overordentlig stor utilfredshed med priserne. Kyllingeproduktionen foregår i vidt omfang på den måde, at producenten opdrætter kyllinger som lønarbejde for en virksomhed, der leverer kyllingerne til opfedning m.v. (Det er samme princip man finder i svine-

8 8 produktionen.) Uanset en tendens til bedre markedspriser har disse virksomheder fastholdt lave afregninger til producenterne. Eksempelvis anfører landbrugsorganisationen UPA, at når producenten afregnes med 0,11 euro pr. kg af virksomhederne betaler forbrugerne 2,50 euro pr. kg, hvilket ifølge UPA viser grove fortjenstmarginer (som primærproducenten ikke får andel i). Forskellige forsøg på - bl.a. med Fødevareministeriets mellemkomst - at få rettet op på priserne til primærproducenterne har været uden tilfredsstillende virkning, og primærproducenterne har lejlighedsvist gennemført (virkningsløse) demonstrationer. Frugt og grønt 90% af den spanske eksport af frugt og grønt går til de øvrige EU-lande. Generelt er sektoren utilfreds med priserne, og man har gennem år 2002 til stadighed udtrykt stærk modstand mod nye handelsindrømmelser fra EU til tredjelande -specielt Marokko. Den spanske frugt- og grøntsektor har den opfattelse, at det er deres producenter, der betaler hele regningen, hver gang EU giver koncessioner til Marokko. Organisationerne har også inden for denne sektor den opfattelse, at leddene efter producenterne har urimelige fortjenstmargener, og dette forhold har sammen med EU s handelsindrømmelser (for frugt og grønt) til tredjelande været protest-elementerne i flere demonstrationer og henvendelser til den spanske regering. Den spanske vandingsplan Den spanske vandingsplan ( Plan Nacional de Regadíos ) blev vedtaget i 2002, og de i denne forbindelse nødvendige aftaler med autonomierne blev (bortset fra aftalen med Baskerlandet) indgået. Der er indgået aftaler med Comunidades Regantes vedrørende ha omfattende en investering på 700 mio. euro. I 2002 påbegyndtes arbejder til en værdi af 150 mio. euro berørende ha. Fisk I Spanien noterer man sig, at det i 2002 lykkedes af få en reform af EU s fælles fiskeripolitik, der var bedre end oprindelig foreslået af EUkommissionen. I 2002 gennemførtes restruktureringsplanen for de 397 fartøjer, der mere eller mindre berørtes af bortfaldet af fiskeriadgangen til de marokkanske farvande. 69 af fartøjerne overførtes til andre fiskeriaftaler og internatio-

9 9 nale farvande, 99 overførtes til nationale farvande, 43 overgik til blandede selskaber, 2 eksporteredes og 144 blev ophugget. Efter reformen af EU s fælles fiskeripolitik har den fiskeripolitiske debat i Spanien hidtil været meget stilfærdig/afdæmpet. Olieforureningen fra tankfartøjet Prestige, der forliste sidst på året 2002 ud for det nordlige Spanien, ramte navnlig det galiciske fiskeri og medførte betydelige kystforureninger. Den spanske centralregering (Fødevareministeriet) og de berørte autonomier gennemførte en række midlertidige fiskestop som følge af forureningen, og der blev iværksat et betydeligt oprensningsarbejde på de olieramte kyststrækninger. Den spanske regering kom under stærk indenrigspolitisk kritik for sin håndtering af Prestige-sagen og forureningsfølgerne heraf. Reformen af den fælles landbrugspolitik EU-kommissionens i 2002 fremlagte forslag til reform af den fælles landbrugspolitik blev mødt med stærk kritik og afvisning fra alle landbrugsorganisationer, autonomiregeringer samt fra den spanske fødevareminister. I sin seneste opgørelse over de fremlagte forslags virkninger skønner landbrugsorganisationen ASAJA, at der - såfremt forslagene gennemføres uændret vil blive tale om et tab for spansk landbrug på over 736,9 mio. euro jf. nedenstående opstilling: Forslag Tab i mio. euro Modulation 381,21 Konditionalitet 125,39 Korn 51,0 Hård hvede 29,2 Ris 62,7 Foderplanter 58,1 Tørrede frugter (nødder) 29,3 I alt 736,9 Hertil kommer virkningen af afkobling, der bl.a. skønnes at ville medføre en reduktion på 10 mio. får og produktionsstop på ca. 1,7 mio. ha kornarealer. ASAJA har ikke præsenteret beregninger på elementer til fordel for spansk landbrug

10 10 Lovgivningsaktivitet og ministerrejser I år 2002 vedtoges - en lov om overtrædelser og sanktioner i relation til BSE - en lov om plantesundhed og der blev fremsat forslag til - en lov om dyresundhed - en lov om vin og vindrueavl - en lov om brug af GMO. Endvidere vedtoges - 70 Real Decretos Órdenes Ministeriales. (Hertil kommer så også autonomiernes regel-udstedelser.) Den spanske Fødevareminister har (ifølge egen opgørelse) i deltaget i 13 Rådsmøder (EU) - gennemført 25 besøg i udlandet - under 72 rejser besøgt samtlige 17 autonomier i Spanien samt 27 spanske provinser. Det spanske fødevaremarked I april 2003 har Instituto Nacional de Estadística (INE) beregnet, at beregnet efter købekraftsparitet havde Spanien i 2001 det laveste prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak jf. nedenstående tabel. Indeks - føde-, drikke- og tobaksvarer Procentværdi (EU = 100) i 2001 Købekraftsparitet Danmark 131 Irland 124 UK 122 Finland 122 Sverige 118 Frankrig 105 Østrig 100 EU 100 Luxemburg 97 Tyskland 97 Belgien 96 Italien 96 Holland 94 Grækenland 83 Portugal 83

11 11 Spanien 78 For hovedparten af fødevarerne har Spanien væsentlig lavere priser end EU-gennemsnittet (=100): - alkoholholdige drikke 65% af EUgns. - mineralvand, juice o.l. 65% kød 69% fisk 90% - - Kun sukker, chokolade, søde sager, brød og cerealier ligger over EUgennemsnittet. Den spanske gennemsnitsforbruger er i almindelighed overrasket over de ovenstående indekstal, idet den spanske forbrugers opfattelse er, at de spanske fødevarepriser er dyrere end nogensinde og i stadig stigning. De seneste ultimo 2002 af det spanske Fødevareministerium opgjorte tal for udviklingen i den spanske levnedsmiddelindustri fremgår af nedenstående tabel: Udvikling i den spanske levnedsmiddelindustri År 1995 År 2000 Ændring Nominal % Virksomheder, antal ,9 Produktionssteder, antal ,1 Nettosalg i mio. euro , , ,15 17,5 Personaleomkostninger i 6.393, , ,89 18,2 mio. euro Bruttoværditilvækst i mio , , ,49 20,9 euro Overskud 4.778, , ,60 24,6 Antal ansatte ,4 Eksport i mio. euro 4.916, , ,46 73,3 Import i mio. euro 6.250, , ,55 30,5 Den spanske levnedsmiddelindustris fakturering udgør 16,1% af den samlede spanske industris faktureringer. 83% af den spanske levnedsmiddelindustri udgøres af virksomheder med under 10 ansatte. 13,8% har mellem 10 og 50 ansatte, 2,5% har mellem 50 og 200 ansatte, og resten (0,7%) har over 200 ansatte. Aktuelt skønnes der at være ca kødforarbejdningsvirksomheder, mejerier o.l., 767 fiskeforarbejdningsvirksomheder, 603 frugt- og

12 12 grønt konservesvirksomheder, hvortil kommer et antal virksomheder inden for vin, olie, brød, foder o.s.v. Den hidtidige udvikling, hvor mindre og utidssvarende levnedsmiddelvirksomheder efterhånden lukker og afleverer deres markedsandele til dem, der investerer i ny teknologi samt produktudvikling og kvalitetsforbedring, fortsattes i Ligeledes fortsattes udviklingen med fusioner og overtagelser, om end mange mindre familieejede virksomheder fortsat viger tilbage herfor. Levnedsmiddelindustriens branchearrangementer præges i høj grad af en stadigt større bevidsthed om, at forbrugerne bliver mere og mere kvalitetsbevidste, og at fremgang på eksportmarkederne forudsætter et udbud af høj-kvalitetsvarer. Spansk fødevareeksport har en høj politisk prioritet og understøttes på forskellig vis af det offentlige system gennem det spanske Fødevareministeriums udsendte statskonsulenter, den spanske eksportfremmeorganisation ICEX s (henhører under det spanske Økonomiministerium) repræsentationer på de spanske ambassader i udlandet og autonomiernes handels- og eksportfremmeaktiviteter. Der gøres fra officielt hold (det spanske Fødevareministerium) meget ud af internationale messer og udstillinger, hvor spanske fødevareeksportører præsenterer deres varer. De ca. 41 mio. spaniere (og de ca. 52 mio. turister i Spanien) brugte i år mio. euro til føde- og drikkevarer, hvilket er 7,8% (eller 3% i faste priser) mere end i De mio. euro fordeltes med mio. euro (73,2%) i husholdningerne, mio. euro (24,9%) på hotel og restauration og mio. euro (1,9%) på diverse institutioner. Denne fordeling er nogenlunde uændret i forhold til 2001 (72% i husholdningerne, 26% på hotel og restaurant og 2% på institutioner). 31,3% (værdi) af husholdningernes indkøb fandt sted i traditionelle butikker, hvor indkøbene overvejende var ferske/friske varer. Selvbetjeningsbutikkerne og supermarkederne tegnede sig ofr 42% (værdi) af husholdningernes indkøb. Hypermarkederne tegnede sig for 18,3% (værdi) af husholdningernes indkøb, hvilket er 0,7% mindre end i Husholdningernes resterende indkøb fandt sted på lokale torvemarkeder, ved gadehandel, ved telefonsalg med udbringning (f.eks. dybfrost) o.s.v.

13 13 Den generelle tendens fra tidligere år med fremgang for gruppen superog hypermarkeder holdt også i 2002 og ventes fortsat i de kommende år. Butiksudviklingen fremgår af nedenstående tabel: Antal Butikstyper År 1990 År 1995 År 2000 Hypermarkeder Supermarkeder Selvbetjeningsbutikker Traditionelle butikker I alt Der kan konstateres en stigende fremgang for (og forbrugerinteresse i) discount-butikkerne. Vareudvalget i disse er beskedent inden for de forskellige fødevaregrupper men priserne er til gengæld fordelagtige. Discount butikkerne udbyder bl.a. ferske varer (frugt og grønt, kød m.v.) til meget konkurrencedygtige priser, og markedsandelen er klart stigende. Den spanske hotel- og restaurationssektor tæller ved udgangen af etablissementer. Heraf er 3% klassificeret som hoteller, 69% som barer/cafeterier og 19% som restauranter. Denne sektor solgte føde og drikkevarer for mio. euro i 2002, hvilket er en stigning på 6% i forhold til Salget til forbrugerne i kg/liter for føde- og drikkevarer i sektoren fremgår af nedenstående tabel: Hotel og restaurationssektor salg i mio. kg/liter Kaffe og Alkoholfrie Alkoholholdige Fødevarer te drikke drikke Restaurant - år år Barer/Cafeterier - år år Hoteller - år år Forbrugsudviklingen 2001/2002 for udvalgte varer fremgår af nedenstående tabel:

14 14 Forbrug og forbrugsudvikling for udvalgte varegrupper Vare Forbrug pr. Mængdeudvikling Prisudvikling i capita år i forhold til år forhold til år i % 2001 i % Kød 68 kg 4,0 4,5 Fisk 36,6 kg 4,5 3,9 Mælk, flydende 111,5 liter -0,8 3,0 Produkter af mælk 35,2 kg 2,8 7,1 Brød 58,2 kg 0,9 8,1 Konditorvarer m.v. 13,4 kg 3,9 3,1 Friske grøntsager 65 kg 3,8 12,2 Frisk frugt 98 kg 2,4 6,4 Forarbejdet frugt og 17,4 kg 3,1 3,6 grønt Færdigretter 9,4 kg 16,6 4,7 Som kommentarer til foranstående tabel kan anføres: - at prisstigningen for kød af det spanske Fødevareministerium henføres til bl.a. en omlægning af forbruget i retning af kød med kvalitetscertifikater/-garantier, og til at BSEfrygten synes næsten overstået - at prisudviklingen for flydende mælk af det spanske Fødevareministerium henføres til en øgning af forbruget af beriget mælk (ekstra kalk og vitaminer m.v.) - at forbruget af færdigretter ifølge det spanske Fødevareministerium vil fortsætte med at vokse i de kommende år. De i foranstående tabel anførte forbrugstal pr. capita dækker over en betydelig variation. Eksempelvis kan anføres, at pr. capita forbruget af flydende mælk i Asturien er 133,17 liter og i Andalusien 82,31 liter. De store oksekødsspisere findes i Asturien, Galicien og Baskerlandet. For fersk svinekød findes de store forbrugere i Castilla y León, Galicien og Extremadura. Eksport til Spanien Danmark er ifølge den spanske statistik med mio. euro (=ca. 10,5 mia. kr.) nr. 23 (i 2001 nr. 22) på listen over lande med størst eksport til Spanien. Den danske eksportstatistik angiver den totale danske eksport til Spanien i 2002 til ca. 12,5 mia. kr. Der er således en forskel mellem de danske og de spanske statistikkers opgørelser over dansk eksport til Spanien i 2002.

15 15 Uanset om man lægger den spanske eller den danske opgørelse over dansk eksport til Spanien til grund udgør fødevarer og andre landbrugsog fiskerivarer samt udstyr og maskiner m.v. relateret til fødevare-, landbrugs- og fiskerisektorerne skønsmæssigt godt over 30% af den samlede danske eksport til Spanien. Jf. bilag 1 og 2 er de største fødevaregrupper i den danske eksport til Spanien oksekød, ost og fisk. Der er gode muligheder for fortsat at udvikle den danske eksport til Spanien af fødevarer og dertil relaterede produkter. Blandt de mange muligheder med fremtids-potentiale kan bl.a. peges på - færdigretter - hel- og halvfabrikata til videreforarbejdning i hotel- og restaurationssektoren - mælke-baserede produkter - visse forarbejdede kødvarer - udstyr m.v. relateret til gylle-behandling - procesudstyr til fødevarebehandling o.m.a. Henrik Krøll Statskonsulent, Ministerråd

16 16 Bilag 1 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Spanien Tons kr. Tons kr. Produkt Fersk/frosset svinekød Okse og Kalvekød Slagtet Fjerkræ Forarbejdede kødvarer inkl. bacon Biprodukter Smør Ost Mælkekonserves Æg, hele Huder og skind Skind, mink og ræv Korn Hvidt sukker Frø til udsæd Frø til industri Kartofler Ærter til foder og udsæd Blomster og planter Friske og frosne grøntsager Øvrige animalske landbrugsvarer Øvrige vegetabilske landbrugsvarer Landbrugsvarer og agroind. produkter i alt Kilde: Landbrugsraadet

17 17 Bilag 2 Danmarks eksport af fiskevarer til Spanien i 2002 Mængde i tons Indeks 2002 (2001=100) Værdi i kr. Indeks 2002 (2001=100) Hel saltvandsfisk Ferskvandsfisk Krebs og bløddyr Industrifisk Filet Saltet, tørret, røget Tilberedt eller konserveret Fiskemel, olie m.v. I alt Kilde: Fiskeridirektoratet En detaljeret oversigt kan findes på Fiskeridirektoratets hjemmeside