Indhold Indledning ADHD Diagnose og udredning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning ADHD Diagnose og udredning"

Transkript

1 Indhold Indledning 1 ADHD 2 Diagnose og udredning 3 Min egen ADHD-profil 4 Generelle forhold 5 Manglende tidsfornemmelse 5 Organisering og planlægning 6 Det sociale sammenspil 6 Behandling 7 Medicin 7 Terapeutisk behandling 9 Livet med ADHD hvad kan jeg selv gøre? 11 Accept 11 Åbenhed 13 Hverdagen med ADHD 13 Livsstil 15 Hjælp fra det offentlige 16 Hjælpemidler 18 Almindeligt dagligliv 20 Søvnvaner 21 Overblik over netværk 22 Gode råd til dagligdagen 23 Arbejdspladsen 25 Uddannelse 27 Nyttige steder at kende 29 Litteratur hvis du vil vide mere 30

2 Indledning Denne pjece er tænkt som en hjælp til voksne med ADHD. Både til dig, der har haft diagnosen længe og til dig, der er ny-diagnosticeret. Ikke to mennesker oplever ADHD ens, og mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre. Både symptomerne og de vanskeligheder, der følger med, kan variere meget. Nogle har lært at kompensere for deres vanskeligheder, så de kan fungere i en almindelig dagligdag, men mange har vanskeligheder pga. ADHD i forhold til venner, familie eller arbejdsplads. Stadigt flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD. Mange af dem er forældre eller familiemedlemmer til børn, som har fået diagnosen. For mange er det en stor omvæltning at få en diagnose som ADHD. Det kan være en lettelse at få sat navn på de vanskeligheder, man har levet med hele livet. Men det kan også sætte gang i mange tanker og følelser, som rejser en masse spørgsmål om både fortiden og nutiden. Guiden kan hjælpe dig videre, når du har brug for støtte og vejledning i forbindelse med ADHD. Den giver et overblik over forskellige muligheder og aspekter ved ADHD. 1

3 ADHD ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Voksne med ADHD er i mere eller mindre grad præget af kernesymptomerne: opmærksomhedsforstyrrelser hyperaktivitet/hypoaktivitet impulsivitet ADHD inddeles ofte i tre typer: ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD - som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet Ikke alle med ADHD er hyperaktive. Nogle er tværtimod hypoaktive, dvs. stille, uopmærksomme og initiativløse og de kan have svært ved at tage sig sammen og komme i gang med aktiviteter. Både børn og voksne kan have en indre uro, som ikke umiddelbart kommer til udtryk i hyperaktivitet. Mange oplever desuden, at den motoriske hyperaktivitet i barndommen erstattes af en indre rastløshed i voksenlivet. Nogle psykiatere bruger betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) for ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse altså uden hyperaktivitet. Men den officielle betegnelse er ADHD for alle typer. 2

4 Diagnose og udredning Hvad skal man egentlig med en diagnose? Kan det ikke være lige meget, hvad det hedder? En diagnose kan ofte give en forklaring på de vanskeligheder, man har oplevet, og på, hvorfor det har været så svært at få tingene til at fungere. Den kan hjælpe én i den rigtige retning, når man skal videre i livet. En diagnose giver også bedre muligheder for effektiv behandling, målrettet støtte og for at søge information. ADHD er en klinisk diagnose. Det vil sige, at den er baseret på observationer og samtaler og ikke på f.eks. laboratorieundersøgelser. Derfor er bl.a. oplysninger fra barndommen, fra forældre og andre pårørende meget vigtige. Dette kombineres med oplysninger om, hvordan man fungerer i nutiden, eksempelvis ved hjælp af et spørgeskema (f.eks. Adult Self Report Scale - ASRS, som kan findes på Diagnosen stilles altså på baggrund af en beskrivelse af vanskelighederne en udredning - og en vurdering af vanskelighedernes omfang. Der skal have været symptomer før 7 års-alderen. ADHD er en anerkendt psykiatrisk diagnose og stilles af en privatpraktiserende psykiater eller på en psykiatrisk afdeling. Hvis du har en mistanke om, at du har ADHD, skal du henvende dig til din praktiserende læge, som kan henvise dig videre til en speciallæge. Du kan også henvende dig direkte til en privatpraktiserende psykiater uden en henvisning fra din egen læge, men så bliver konsultationen dyrere, da den ikke dækkes af den offentlige sygesikring. Find en privatpraktiserende psykiater på 3

5 Min egen ADHD-profil ADHD-foreningen har i samarbejde med en gruppe af voksne med ADHD i Valby udviklet Min egen ADHD-profil. Profilen følger på s Min egen ADHD-profil er et hjælperedskab til dig, der synes, det kan være svært at beskrive over for andre, hvad det er, du går og bokser med i hverdagen. Nogle af udsagnene passer måske til dig, andre gør ikke. Dermed kan profilen være en hjælp til at sætte ord på de vanskeligheder, din ADHD giver i lige præcis dit liv. Listen er ikke udtømmende. Hvert menneske er unikt, og måske er det helt andre ting, der spænder ben for dig i dagligdagen. Det kan være en god idé at bruge de punkter i profilen, som passer på dig og tilføje, hvis du har andre vanskeligheder. På den måde får du en personlig profil. Den kan du bruge, hvis du f.eks. har svært ved at forklare lægerne, en socialrådgiver, din arbejdsplads eller familie og venner, hvilke vanskeligheder du har i din hverdag. Min egen ADHD-profil kan ikke anvendes til at stille en diagnose, men det kan være en god idé at se på den, inden du går til din egen læge, så du er forberedt på at skulle beskrive din situation. Du kan også bruge ASRS-skemaet (se s. 3). 4

6 Generelle forhold Det er svært for mig at give udtryk for de vanskeligheder, jeg har Jeg har svært ved at styre mit temperament Jeg er meget impulsiv Jeg er påvirkelig overfor stress Jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen Jeg har svært ved at huske Jeg har svært ved forandringer Jeg har svært ved at fald i søvn om aftenen Manglende tidsfornemmelse Jeg har svært ved at møde til tiden Jeg har svært ved at komme op om morgenen Jeg har svært ved at komme i seng om aftenen Jeg har svært ved at følge en døgnrytme Jeg har svært ved at vurdere, hvor lang tid en opgave tager 5

7 Organisering og planlægning Jeg kan ikke motivere mig selv Jeg har svært ved at skabe og bevare overblikket Jeg har svært ved forandringer Jeg har svært ved at få betalt regninger og styre min økonomi Jeg har svært ved at få organiseret tøjvask Jeg har svært ved at planlægge og gennemføre indkøb Jeg har svært ved at overskue køkkenarbejde Jeg har svært ved at få gjort rent Jeg har svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden Jeg har svært ved at gøre en opgave færdig Jeg har svært ved at rydde op og holde orden Det sociale sammenspil Jeg skal helst have én information ad gangen, og den skal rettes direkte til mig Jeg har svært ved at forstå, hvorfor andre reagerer, som de gør Jeg har svært ved at lade andre tale færdig Jeg har svært ved at få og beholde venner Jeg misforstår ofte, hvad der sker omkring mig 6

8 Behandling Medicin Mange får medicin for deres ADHD. Langt de fleste har gavn af medicinen, men det kan tage nogle forsøg at finde den rette type og dosis. Beslutninger om medicin skal altid tages i samråd med en psykiater. Medicinen bør følges op af social støtte og oplysning om ADHD, såvel til den ramte voksne og hans familie, som til arbejdspladsen og netværket Per Hove Thomsen, ADHD En håndbog for voksne om ADHD Der findes flere forskellige præparater til behandling af ADHD, og det gælder om at finde det præparat eller den kombination af præparater og den dosis, der har den bedste effekt og de færreste bivirkninger. Behovet for medikamentel behandling skal altid vurderes individuelt, og vurderingen tager udgangspunkt i, hvordan den enkelte fungerer i hverdagen. Det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, om medicinen virker efter hensigten, og om der er utilsigtede bivirkninger. Medicinens virkning kan forandres over tid, så det er ikke sikkert, at et givent præparat bliver ved med at have samme virkning. Derfor skal man regelmæssigt gå til opfølgende samtaler hos sin psykiater. Man kan også henvende sig til sin praktiserende læge med spørgsmål om bivirkninger ved allerede ordineret medicin. Læs mere om medicin og bivirkninger f.eks. i bogen ADHD en håndbog for voksne med ADHD s (se litteraturlisten s. 30) eller på internettet (www.medicinhaandbogen.dk eller Det er vigtigt, at tage ADHD-medicinen regelmæssigt. Det er derfor en god ide at sørge for at have gode rutiner i forbindelse med, at man skal tage sin medicin. Man kan f.eks. tage den efter et måltid og have pillerne stående det samme sted altid, så de ikke bliver væk. 7

9 Der findes forskellige hjælpemidler, der kan bruges til at huske medicinen, f.eks. medicin-ure. En almindelig mobiltelefon, der kan indstilles til at give lyd, når det er tid til at tage medicinen, er også en udmærket løsning (se mere under Hjælpemidler s. 18). Du kan også bede andre om at hjælpe dig med at huske det. Find ud af et system, der passer dig, så du får taget din medicin korrekt. Misbrug Unge og vosken med ADHD er i større risiko for at udvikle et stof- eller alkoholmisbrug end befolkningen generelt. Nogle oplever, at stofferne eller alkoholen dæmper ADHD-symptomerne. Der er intet, som tyder på, at medicinen forøger risikoen for stof- eller alkoholafhængighed hos mennesker med ADHD. Hvis du allerede har et misbrug, kan medikamentel behandling af ADHD måske hjælpe dig til at komme ud af det. Søg hjælp og fortæl, at du har ADHD. 8

10 Terapeutisk behandling Medicinsk behandling af ADHD kan hjælpe på kernesymptomerne (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet), men det ændrer ikke på uhensigtsmæssige handleeller tankemønstre. De fleste vil have gavn af at kombinere den medicinske behandling med en form for terapeutisk behandling, f.eks. for at få hjælp til at lære nye måder at klare dagligdagen på. Det er vigtigt at overveje hvilken slags hjælp, der kan være god eller nødvendig i din situation. En psykolog kan bl.a. hjælpe med erkendelse af egen situation og med at arbejde med hensigtsmæssige handle- og tankemønstre. Nogle psykiatere giver også terapeutisk behandling. Det er meget almindeligt, at ADHD har nogle følgevirkninger. F.eks. kan et svært liv med mange nederlag give dårligt selvværd og ringe selvtillid, eller man kan udvikle f.eks. angst eller depression. Man kan også have brug for at arbejde med selve ADHD-symptomerne og de vanskeligheder, der knytter sig til dem, f.eks. uhensigtsmæssige reaktionsmønstre eller utålmodighed. 9

11 Vær opmærksom på, at der findes mange forskellige tilbud på det terapeutiske marked, og at de kan have meget svingende kvalitet. Spørg andre om deres erfaringer, evt. gennem samtalefora på nettet eller gennem ADHD-foreningens lokalforeninger, hvis du overvejer en terapeut. Undersøg om terapeuten har erfaringer med behandling af mennesker med ADHD. Former for psykologisk terapi, som voksne med ADHD kan have glæde af, er f.eks. Miljøterapi, der er en helhedsorienteret terapiform, der først og fremmest har fokus på træning af praktiske og sociale færdigheder. Kognitiv terapi, der retter sig mod forandring af tænkning. Hovedidéen er, at tanker om f.eks. omverdenen, én selv og fremtiden er afgørende for følelsesliv og handling. Kan hjælpe ved f.eks. dårligt selvværd. Adfærdsterapi, der retter sig mod ændring af uhensigtsmæssig adfærd, og man arbejder med konsekvenserne af adfærd. Adfærd er ikke bare handlinger, men kan også være følelser, tanker, forestillinger osv. Par- eller familierådgivning Det kan nogle gange være en udfordring at få familielivet til at fungere, og det kan være en god idé at søge parrådgivning, hvis man lever i et parforhold. Man kan også søge familierådgivning eller forældretræning, hvis man har børn, og hele familien har brug for hjælp. ADHD kan have konsekvenser for samlivet med både partner og børn. Desuden betyder den høje grad af arvelighed (op til 80 %), at der i mange familier sandsynligvis vil være flere under samme tag med diagnosen. Rådgivningen skal naturligvis have fokus på ADHD. Familierådgivningen tilbydes mange forskellige steder og kan eventuelt søges gennem den kommunale sagsbehandler. 10

12 Livet med ADHD og hvad kan jeg selv gøre? Accept Man skal leve med sin ADHD resten af livet. Det er vigtigt at acceptere, at ADHD kan påvirke alle dele af livet, og at man er nødt til at indrette sig efter det. Det kan være en stor omvæltning at få en ADHD-diagnose som voksen. Måske skal man omdefinere hele sin selvforståelse, og nogle kan i den forbindelse have glæde af samtaler med en psykolog eller terapeut (se s. 9-10). Mange voksne med ADHD har stor gavn af, at møde andre voksne, der har nogle af de samme erfaringer. Det kan være godt at vide, at man ikke er den eneste voksne i verden med ADHD, og opleve at der er nogle, der forstår ens situation. Selvom alle ikke er ens, kan man have glæde af andres oplevelser og erfaringer. Mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre og kan være både fantasifulde, excentriske, impulsive, overraskende, kreative, ressourcerige og meget andet! Her kan du find andre voksne med ADHD Samtalefora på nettet, bl.a. på eller Facebook ADHD-foreningens lokalafdelinger har flere steder samtale- og/eller samværsgrupper for voksne (www.adhd.dk) På kan man finde selvhjælpsgrupper over hele landet. Det er altid muligt at oprette en gruppe selv, hvis der ikke findes en i forvejen i lokalområdet På linje med ADHD er en telefonlinje, hvor man kan få sig en snak med en der også selv har ADHD inde på livet (www.paalinjemedadhd.dk) På temadage og workshops i f.eks. ADHD-foreningen 11

13 12

14 Åbenhed Skal man fortælle sin omverden, at man har ADHD? Andre kan jo ikke se, at man har ADHD. Mange er nervøse for, hvordan omverdenen vil reagere. Overvej derfor i hvilke dele af din omverden, at der er behov for, at de har viden om, at du har ADHD. Det er måske meget relevant i forhold til din chef, så denne kan være opmærksom på dine vanskeligehder, men måske ikke så vigtigt at fortælle det til dit barns fodboldtræner... eller måske er det? Det kommer helt an på, hvilke vanskeligheder ADHD giver for lige netop dig. Men prøv at se, hvad der sker. Måske er folk mere forstående, end du tror. Det er vigtigt, at du tager ansvaret for dit eget liv. ADHD er ikke en undskyldning, men det kan være en forklaring. Du har stadig ansvaret for dine handlinger, selvom du har en diagnose. Det sociale samvær kan blive lettere, hvis du gør opmærksom på dine vanskeligheder. Hvis du melder klart ud, hvad du har svært ved, og hvordan andre kan hjælpe dig, er det nemmere for dem at forstå og støtte dig, når du har behov for det. Hverdagen med ADHD Hverdagen med ADHD kan være fuld af forhindringer, både praktiske og mentale. Mestring betyder at blive i stand til at håndtere sine symptomer og sine vanskeligheder, så man kan leve et forholdsvis velfungerende liv. Første skridt på vejen til at mestre din ADHD, er bevidstheden om egne styrker og svagheder. Prøv at lave min egen ADHD-profil, som findes på s. 5-6 i denne guide. Find ud af, hvad du er god til, og hvor du har vanskeligheder og start derfra! Hvis du f.eks. véd, at du bliver stresset af at gå ud og handle i myldretiden, og kun kommer hjem med halvdelen af, hvad du skulle have købt, så prøv at planlægge dine indkøb på andre tidspunkter. Selvom alle mennesker er forskellige kan man godt lære af andres erfaringer og bruge de gode råd. Træk på andres erfaringer og lyt til deres råd, men tilpas dem til din egen hverdag og dine egne udfordringer. Det er en god idé at opsøge viden om ADHD. Bliv klogere på din ADHD, og hvad den kan betyde for dig. Dette kaldes psykoedukation og er inden for sundhedsvæsenet en betegnelse for uddannelse af patienter og pårørende i egen sygdom. Øget viden giver bedre mulighed for at forstå dine egne vanskeligheder. Spørg i din kommune om der findes ADHD-kurser eller kontakt ADHD-foreningen. 13

15 Med en relevant viden om ADHD og bevidsthed om dine egne styrker og udfordringer, bliver det meget nemmere at formidle diagnosen og vanskelighederne til din omverden og pårørende. Du kan have brug for hjælp til at få overblik over din hverdag og til at strukturere den. Hvis de gode råd på s ikke hjælper, kan du henvende dig til kommunen og søge om en støtteperson, som kan hjælpe dig med at lære at strukturere hverdagen, så du på længere sigt kan blive bedre til det selv. Få hjælp til at lave f.eks. et ugeskema, en netværksplan (som på s. 22), et overblik over din post og økonomi eller en standardindkøbsseddel. Du ved du har ADHD, når du... (...) går i sten de sygeste steder. Er sanger i et rockband og er engang vågnet midt i et nummer til en koncert. (...) ADHD-foreningens samtalefora 14

16 Livsstil Det er selvfølgelig altid en god idé at leve sundt, men for mennesker med ADHD kan det have en ekstra stor betydning at tænke over, hvordan man lever sit liv. Det er vigtigt at spise regelmæssigt og ordentligt, altså ikke for meget junkfood og slik. Manglende eller forkert ernæring kan give mangel på energi. Fiskeolie er det eneste kosttilskud, som er undersøgt videnskabeligt i relation til ADHD. Svenske undersøgelser viser at fiskeolie med omega3-fedtsyrer bl.a. kan have en gavnlig virkning på kernesymptomerne. Mange med ADHD lever i en skæv døgnrytme, og det kan være godt at forsøge at etablere en normal rytme altså at sove om natten og vær vågen om dagen (se s. 21 om søvnvanskeligheder). Hvis man ikke sover ordentligt, kan det være svært at have overskud til alle de dagligdags ting. Motion kan både være godt for kroppen og for sindet. Nogle kan opleve en ro, som man ellers ikke har med ADHD, når man dyrker motion. Regelmæssig motion kan også hjælpe til etableringen af en normal døgnrytme. 15

17 Hjælp fra det offentlige Alle mennesker har en sagsbehandler i kommunen, som man kan henvende sig til, hvis man har brug for hjælp. Du kan altid bede om et møde med en sagsbehandler. Vær godt forberedt, hvis du skal bede om hjælp. Husk, at det er dig, der har ansvaret for at formidle dine vanskeligheder. Det kan oftest være det allersværeste at få forklaret, hvad ADHD betyder i hverdagen, og hvilke vanskeligheder man har på grund af sin ADHD. Det er ikke nok at sige, at man har brug for hjælp, fordi man har ADHD. Vær konkret og prøv f.eks. at beskrive en situation, hvor du har vanskeligheder. Eller fortæl hvordan en almindelig dag forløber for dig og hvilke ting, der eventuelt spænder ben undervejs. Eller skriv logbog i en uge og tag den med til sagsbehandleren, så hun kan få et glimt af dit liv. Det kan også være, at du skal øve dig på at forklare det, ved at gennemspille situationen sammen med en ven, der spiller sagsbehandleren. Det gode møde Inden mødet kan du skrive de punkter op, som du gerne vil tale med sagsbehandleren om evt. sammen med en pårørende eller en bisidder. Ring og spørg sagsbehandleren om, hvordan mødet vil forløbe, og hvor lang tid det vil tage. Tag en pårørende eller en bisidder med. 4 ører hører bedre end 2. Som alternativ kan du bruge en diktafon, mobiltelefon eller ipod til at optage samtalen. Husk at oplyse sagsbehandleren om, at du optager samtalen, for bedre at kunne huske, hvad der bliver sagt. Sørg for at sagsbehandleren får forståelse for, hvad din ADHD betyder for din måde at kommunikere på. Forklar f.eks. at du hører efter, selvom I ikke har øjenkontakt. Måske skal du have en pause indimellem? Få alle aftaler skriftligt, så du er sikker på, hvad de indeholder. Spørg, hvis du er i tvivl om noget, så du er sikker på, at du har forstået det rigtigt. Skriv mødet ind i kalenderen når det bliver aftalt, og sørg for at blive mindet om det, når det nærmer sig. Bed eventuelt sagsbehandleren om at ringe eller sende en sms umiddelbart før mødet. Som udgangspunkt er sagsbehandlerens job at hjælpe dig, men husk at hun er bundet af love og regler og skal overholde kommunens generelle standarder. 16

18 Ingen af de tiltag, der findes mod ADHD, passer til alle, der har diagnosen. Men tilstanden kan gennem årene blive så funktionshæmmende, at alle har noget at hente ved at afprøve de tilbud, der findes. Sverre Hoem, ADHD en håndbog for voksne med ADHD Du ved, du har ADHD......når du synes, at du ligner Homer Simpson på adskillige punkter! ADHD-foreningens samtalefora 17

19 Hjælpemidler Hjælpemidler er ikke nødvendigvis en rollator eller et kunstigt ben. Der en del hjælpemidler, som kan gøre hverdagen med ADHD lettere, og det er ingen skam at have brug for hjælp! Faktisk kan du med de rigtige hjælpemidler klare flere ting selv, som du måske ellers ikke ville få gjort. Hvis du har brug for idéer til, hvad der kunne hjælpe dig, skal du henvende dig til ergoterapeuten i kommunen, som også kan fortælle, om du kan få tilskud. Almindelige hverdagsting får man normalt ikke tilskud til. Mange ting har du måske i forvejen, f.eks. en mobiltelefon, computer, kalender (elektronisk eller papir) eller GPS. Hjælpemidler til hukommelse Der findes en række hjælpemidler til støtte for hukommelsen. Har du f.eks. vanskeligheder med at huske at tage din medicin, kan du bruge en medicin-husker, som er en medicinæske med indbygget alarm eller et medicin-ur. I de fleste mobiltelefoner er der funktioner, der kan huske for dig og også kan huske dig på ting, ved f.eks. at give lyd eller sende dig en sms. Hvis du ofte får forlagt dine nøgler, dine briller eller andet, kan du f.eks. bruge en tingfinder, der består af en sender og en modtager. Sæt modtageren på nøglerne og når de er væk, kan du aktivere modtageren med senderen og gå efter lyden. Mange har også glæde af at bruge piktogrammer, der kan hænges, hvor man skal huske ting. Hæng f.eks. et billede af nøglerne på indersiden af hoveddøren, så du husker dem, når du går ud. Brug almindelige tænd/sluk-ure, som kan købes hos en isenkræmmer, til lys og andre elektriske ting, som f.eks. strygejern eller computer, hvis du er bange for at glemme at slukke dem. Lydoptagelser på en diktafon, mobiltelefon eller ipod kan hjælpe dig til at huske indholdet af en samtale eller et møde. Hjælpemidler til planlægning De fleste mennesker med ADHD har behov for at strukturere daglige opgaver, og det kan være en stor hjælp at lave dagsskemaer, ugeskemaer, der f.eks. kan skabe overblik over: hvad der skal ske hvordan det skal ske hvornår det skal ske hvor længe det varer hvad der skal ske bagefter Dette kan f.eks. gøres på et stort whiteboard i køkkenet, hvor hele familien kan se det, på computeren eller på telefonen. Det kan være en idé at lave planerne visuelt med billeder eller piktogrammer. 18

20 Man kan lave sine egne piktogrammer f.eks. af fotos eller udklip fra blade. Man kan også f.eks. bruge Boardmaker, der er et computerprogram, som kan lave piktogrammer, eller man kan bruge PictoSelector, hvor man gratis kan downloade piktogrammer. Brug en almindelig kalender, som kan købes ved boghandleren, og skriv ALLE dine aftaler ind i den. Eller brug mobiltelefonens kalender, som også kan sende påmindelser. Hjælpemidler til tidsstyring Fornemmelse for tid og for hvor lang tid ting tager, kan være svært, når man har ADHD. Det betyder, at det f.eks. kan være svært at planlægge, hvornår man skal stå op for at komme på arbejde til tiden. Det kan også være svært at bevare koncentrationen, hvis man ikke ved, hvor lang tid der er tilbage f.eks. af et møde. Her kan man f.eks. få hjælp af en Time-timer, der tydeligt viser hvor lang tid, der er tilbage. Det kan være en god idé at inddele tingene i overskuelige dele, så man ved, hvornår der sker noget nyt. Kugledyner er en dyne fyldt med lydsvage plastikkugler. Den kan være med til at give en øget kropsbevidsthed og øge fornemmelsen for kroppens grænser. Den kan i forhold til mennesker med ADHD virke beroligende, og for mange hjælper den på søvn- og indsovningsvanskeligheder. Kugledyner kan i de fleste tilfælde lånes af kommunen. Spørg den kommunale ergoterapeut. Ofte kan man få en kugledyne på prøve i 14 dage direkte hos producenten, så man kan vurdere, om det er en god idé. Kuglepude: Der findes en række puder til at sidde på, som indeholder kugler eller luft, som stimulerer sanserne. For nogle mennesker med ADHD kan denne stimulation give ro og dermed øge koncentrationen. Hjælpemidler til koncentration Alle med ADHD har problemer med at fastholde opmærksomheden og koncentrere sig i længere tid ad gangen, hvis det ikke er noget, man er virkelig interesseret i. Hvis du skal lytte, kan det hjælpe at have noget at beskæftige sig med imens. Hvis du ikke kan strikke eller tegne, kan du finde noget at pille ved (som ikke larmer). En rosenkrans eller såkaldte tangles, er gode bud. Hvis du har svært ved at sidde stille, kan du f.eks. sidde på en kuglepude eller en stol med mulighed for bevægelse. 19

21 o Hjælpemiddeldatabasen, (hjælpemiddelinstituttet, - her kan du læse om forskellige hjælpemidler. o ADHD-forenignens hjemmeside (www.adhd.dk) Almindeligt dagligliv For mange er alt det, der skal ordnes og holdes styr på hver eneste dag, det største problem. Hvordan husker jeg at købe ind, gøre rent, betale regninger, gå tur med hunden, besøge min morfar, skrive mail til skolekammeraten og alle de 117 andre ting, man skal? Hvis man har børn, kan det blive endnu mere uoverskueligt, for så kommer der madpakker, gymnastiktøj, klassefester og skoletandlægebesøg oveni. Struktur er nøgleordet. Brug overskuelige systemer. Hjælpemidlerne nævnt på s kan være en hjælp til at strukturere hverdagen. Hvis du har mulighed for det, kan det være fint med praktisk hjælp, f.eks. en rengøringshjælp. Du kan også evt. søge en støtteperson eller hjemmevejleder hos kommunen, som kan hjælpe dig med at strukturere alle de daglige ting. Se Gode råd på side 23-24, om der er nogen, der passer til dig og dit liv. For nogle kan det være nødvendigt at flytte i et botilbud med specielt fokus på botræning og ADHD. Det kan f.eks. være en mulighed, hvis du skal flytte hjemmefra og slet ikke kan overskue det, eller hvis det hele er gået i ged og vokset dig over hovedet. Henvend dig til kommunen og se relevante bosteder på Tilbudsportalen (www. tilbudsportalen.dk). Det er vigtigt for dig, at dine pårørende er klar over, hvad ADHD betyder for dig i dit liv. Fortæl dem det! De kan måske have brug for at tale med andre pårørende om deres liv med et menneske med ADHD. Der findes forskellige tilbud til pårørende bl.a. i ADHD-foreningen. 20

22 Søvnvaner Mange med ADHD har søvnvanskeligheder og har både svært ved at falde i søvn og svært ved at vågne. Kugledynen (se s. 19) kan være en hjælp ved indsovning og en blok eller en diktafon ved siden af sengen til tanker, der ikke vil forsvinde, virker for nogen. Hvis du ved, at du har ekstra svært ved at vågne, kan du bede om hjælp til at komme op. Få eventuelt nogen til at ringe, når du skal op. Brug et eller flere vækkeure, der larmer meget. Eller brug et vækkeur med lys eller bevægelse i stedet, hvis lyde er ubehagelige for dig. Hvis du f.eks. gentagne gange har problemer med at møde til tiden, enten på arbejde eller i skole, kan du henvende dig til sagsbehandleren, som kan hjælpe med at finde den mest hensigtsmæssige støtte. Lyt til almindelige råd: Drik ikke kaffe, te og cola om aftenen. Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Brug ikke alkohol som sovemedicin og sluk for computeren i god tid før sengetid. 21

23 Overblik over netværk Det kan være en god idé at lave en oversigt, så du aldrig er i tvivl om, hvem du skal henvende dig til i forskellige situationer. Få hjælp til at lave den, hvis det virker uoverskueligt. Hæng den på væggen ved siden af telefonen eller på køleskabet, så du altid ved, hvor den er. Den kunne f.eks. se sådan ud: 22

24 Gode råd til dagligdagen Del opgaver op i små dele og skift mellem opgaverne, så det veksler mellem kedelige og spændende opgaver. Lav en madplan og genbrug den med jævne mellemrum. Skriv indkøbslister, når du skal handle. Køb kun det, der står på dem. Hav en fast standardliste, hvor der står dét, du skal købe hver gang: mælk, rugbrød etc. Tegn et kort over butikkens indretning og lav en indkøbsliste, der følger indretningen. Lav en liste over opgaver og streg ud, når noget er gjort. Husk at skrive små ting på også. Køb ind på nettet også dagligvarer. Ingen stress og forstyrrende larm. Læg opgaver ind på faste dage i ugeplanen f.eks. vaskedag om tirsdagen. Så fylder opgaven ikke resten af ugen. Hæng knivmagneter op rundt omkring i huset, til at hænge magnetbrikker med piktogrammer på. Så kan brikkerne hænges, hvor de skal bruges. Afsæt tid hver dag til faste opgaver, f.eks. lektier fra eller madlavning fra Køb en vaskemaskine. Det er meget nemmere end at gå på møntvask eller i vaskekælder, hvor man skal huske at booke en tid og købe poletter. Køb en opvaskemaskine selv små lejligheder har plads til en bordmodel, og selv en lille er bedre end ingen! Stresshåndtering. Find ud af, hvor din stressgrænse er og lær, hvordan du kommer den i forkøbet. 23

25 Hæng huskesedler op, hvor der er brug for dem. Sedlen med Husk at vaske hænder skal hænge, så man kan se den, når man sidder på toilettet. Del større opgaver op. Skriv f.eks. gør rent i stuen, gør rent i entreen, gør rent i køkkenet, i stedet for bare gør rent. På den måde kan der hurtigt krydses af, når en ting er gjort. Lav detaljerede planer for opgaver. Lav f.eks. en køreplan for rengøring af køkkenet, hvor der står, hvad der skal bruges af klude og rengøringsmidler, hvad der skal bruges hvor og hvordan, i hvilken rækkefølge de forskellige områder skal rengøres og med mulighed for afkrydsning, når hver del er udført. Køb en overskuelig og detaljeret kogebog. Det kan f.eks. være en af de grundbøger, som bruges til undervisning, da de ofte er meget pædagogisk opbygget. Brug et kvarter hver morgen til at planlægge dagen. Hav en diktafon liggende ved sengen til at indtale idéer, tanker og det, der skal huskes i morgen. Så er de ude af hovedet, og det er nemmere at falde i søvn. Skriv aftaler ind i mobilen eller kalenderen med det samme. Brug OHIO-metoden (Only Handle It Once). Gør noget ved tingene nu og med det samme eller accepter, at det ikke bliver gjort. Respektér din egen planlægning og sig nej til aftaler om torsdagen mellem 16 og 18, hvor du har planlagt at vaske tøj. Giv ting en fast plads. Læg f.eks. nøgler og mobiltelefon i den samme skuffe eller skål i entreen hver eneste gang, du kommer ind ad døren. Husk at lægge mærke til de ting, der lykkes. Slå ikke dig selv i hovedet flyt hånden lidt og klap i stedet dig selv på skulderen. 24

ADHD-guide. ADHD-foreningens guide til livet med ADHD. foreningen

ADHD-guide. ADHD-foreningens guide til livet med ADHD. foreningen ADHD-guide ADHD-foreningens guide til livet med ADHD foreningen ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C E-mail: info@adhd.dk www.adhd.dk Redaktion: Tegninger: Lone Ree Milkær Niels Villum Petersen

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011

Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011 Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011 Lene Buchvardt ADHD-foreningen Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art A Bit Better Corporation HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

-foreningens HÅNDBOG FOR SAGSBEHANDLERE - KAN GØRE DIT ARBEJDE LETTERE

-foreningens HÅNDBOG FOR SAGSBEHANDLERE - KAN GØRE DIT ARBEJDE LETTERE -foreningens HÅNDBOG FOR SAGSBEHANDLERE - KAN GØRE DIT ARBEJDE LETTERE 1. Sådan genkender jeg en borger med ADHD 2. Udredning af voksne med ADHD 3. Behandlingsmuligheder 4. Det gode samarbejde med en borger

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Inspiration til dig som bruger

Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer Inspiration til dig som bruger 1 Olivia Danmark Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer En personalehåndbog kan være et godt sted at beskrive

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan sund holder du på jobbet Sådan holder du d PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

-foreningens. Håndbog for støttepersoner

-foreningens. Håndbog for støttepersoner -foreningens Håndbog for støttepersoner 1. Fakta om ADHD 2. Sådan kommer ADHD til udtryk 3. Diagnose og behandling 4. Kommunikation og samarbejde 5. Hvordan støtter jeg bedst? 6. Struktur i hverdagen 7.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Projekt Unge med ADHD fastholdelse i job Fredericia, den 1. november 2011

Projekt Unge med ADHD fastholdelse i job Fredericia, den 1. november 2011 Projekt Unge med ADHD fastholdelse i job Fredericia, den 1. november 2011 Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art A Bit Better Corporation Min baggrund Tandlæge og ergoterapeut Udviklingschef

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 1 1. SE MENNESKET FØR DIAGNOSEN Både børn og voksne kommer i kontakt med et

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere