Indhold Indledning ADHD Diagnose og udredning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning ADHD Diagnose og udredning"

Transkript

1 Indhold Indledning 1 ADHD 2 Diagnose og udredning 3 Min egen ADHD-profil 4 Generelle forhold 5 Manglende tidsfornemmelse 5 Organisering og planlægning 6 Det sociale sammenspil 6 Behandling 7 Medicin 7 Terapeutisk behandling 9 Livet med ADHD hvad kan jeg selv gøre? 11 Accept 11 Åbenhed 13 Hverdagen med ADHD 13 Livsstil 15 Hjælp fra det offentlige 16 Hjælpemidler 18 Almindeligt dagligliv 20 Søvnvaner 21 Overblik over netværk 22 Gode råd til dagligdagen 23 Arbejdspladsen 25 Uddannelse 27 Nyttige steder at kende 29 Litteratur hvis du vil vide mere 30

2 Indledning Denne pjece er tænkt som en hjælp til voksne med ADHD. Både til dig, der har haft diagnosen længe og til dig, der er ny-diagnosticeret. Ikke to mennesker oplever ADHD ens, og mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre. Både symptomerne og de vanskeligheder, der følger med, kan variere meget. Nogle har lært at kompensere for deres vanskeligheder, så de kan fungere i en almindelig dagligdag, men mange har vanskeligheder pga. ADHD i forhold til venner, familie eller arbejdsplads. Stadigt flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD. Mange af dem er forældre eller familiemedlemmer til børn, som har fået diagnosen. For mange er det en stor omvæltning at få en diagnose som ADHD. Det kan være en lettelse at få sat navn på de vanskeligheder, man har levet med hele livet. Men det kan også sætte gang i mange tanker og følelser, som rejser en masse spørgsmål om både fortiden og nutiden. Guiden kan hjælpe dig videre, når du har brug for støtte og vejledning i forbindelse med ADHD. Den giver et overblik over forskellige muligheder og aspekter ved ADHD. 1

3 ADHD ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Voksne med ADHD er i mere eller mindre grad præget af kernesymptomerne: opmærksomhedsforstyrrelser hyperaktivitet/hypoaktivitet impulsivitet ADHD inddeles ofte i tre typer: ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD - som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet Ikke alle med ADHD er hyperaktive. Nogle er tværtimod hypoaktive, dvs. stille, uopmærksomme og initiativløse og de kan have svært ved at tage sig sammen og komme i gang med aktiviteter. Både børn og voksne kan have en indre uro, som ikke umiddelbart kommer til udtryk i hyperaktivitet. Mange oplever desuden, at den motoriske hyperaktivitet i barndommen erstattes af en indre rastløshed i voksenlivet. Nogle psykiatere bruger betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) for ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse altså uden hyperaktivitet. Men den officielle betegnelse er ADHD for alle typer. 2

4 Diagnose og udredning Hvad skal man egentlig med en diagnose? Kan det ikke være lige meget, hvad det hedder? En diagnose kan ofte give en forklaring på de vanskeligheder, man har oplevet, og på, hvorfor det har været så svært at få tingene til at fungere. Den kan hjælpe én i den rigtige retning, når man skal videre i livet. En diagnose giver også bedre muligheder for effektiv behandling, målrettet støtte og for at søge information. ADHD er en klinisk diagnose. Det vil sige, at den er baseret på observationer og samtaler og ikke på f.eks. laboratorieundersøgelser. Derfor er bl.a. oplysninger fra barndommen, fra forældre og andre pårørende meget vigtige. Dette kombineres med oplysninger om, hvordan man fungerer i nutiden, eksempelvis ved hjælp af et spørgeskema (f.eks. Adult Self Report Scale - ASRS, som kan findes på Diagnosen stilles altså på baggrund af en beskrivelse af vanskelighederne en udredning - og en vurdering af vanskelighedernes omfang. Der skal have været symptomer før 7 års-alderen. ADHD er en anerkendt psykiatrisk diagnose og stilles af en privatpraktiserende psykiater eller på en psykiatrisk afdeling. Hvis du har en mistanke om, at du har ADHD, skal du henvende dig til din praktiserende læge, som kan henvise dig videre til en speciallæge. Du kan også henvende dig direkte til en privatpraktiserende psykiater uden en henvisning fra din egen læge, men så bliver konsultationen dyrere, da den ikke dækkes af den offentlige sygesikring. Find en privatpraktiserende psykiater på 3

5 Min egen ADHD-profil ADHD-foreningen har i samarbejde med en gruppe af voksne med ADHD i Valby udviklet Min egen ADHD-profil. Profilen følger på s Min egen ADHD-profil er et hjælperedskab til dig, der synes, det kan være svært at beskrive over for andre, hvad det er, du går og bokser med i hverdagen. Nogle af udsagnene passer måske til dig, andre gør ikke. Dermed kan profilen være en hjælp til at sætte ord på de vanskeligheder, din ADHD giver i lige præcis dit liv. Listen er ikke udtømmende. Hvert menneske er unikt, og måske er det helt andre ting, der spænder ben for dig i dagligdagen. Det kan være en god idé at bruge de punkter i profilen, som passer på dig og tilføje, hvis du har andre vanskeligheder. På den måde får du en personlig profil. Den kan du bruge, hvis du f.eks. har svært ved at forklare lægerne, en socialrådgiver, din arbejdsplads eller familie og venner, hvilke vanskeligheder du har i din hverdag. Min egen ADHD-profil kan ikke anvendes til at stille en diagnose, men det kan være en god idé at se på den, inden du går til din egen læge, så du er forberedt på at skulle beskrive din situation. Du kan også bruge ASRS-skemaet (se s. 3). 4

6 Generelle forhold Det er svært for mig at give udtryk for de vanskeligheder, jeg har Jeg har svært ved at styre mit temperament Jeg er meget impulsiv Jeg er påvirkelig overfor stress Jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen Jeg har svært ved at huske Jeg har svært ved forandringer Jeg har svært ved at fald i søvn om aftenen Manglende tidsfornemmelse Jeg har svært ved at møde til tiden Jeg har svært ved at komme op om morgenen Jeg har svært ved at komme i seng om aftenen Jeg har svært ved at følge en døgnrytme Jeg har svært ved at vurdere, hvor lang tid en opgave tager 5

7 Organisering og planlægning Jeg kan ikke motivere mig selv Jeg har svært ved at skabe og bevare overblikket Jeg har svært ved forandringer Jeg har svært ved at få betalt regninger og styre min økonomi Jeg har svært ved at få organiseret tøjvask Jeg har svært ved at planlægge og gennemføre indkøb Jeg har svært ved at overskue køkkenarbejde Jeg har svært ved at få gjort rent Jeg har svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden Jeg har svært ved at gøre en opgave færdig Jeg har svært ved at rydde op og holde orden Det sociale sammenspil Jeg skal helst have én information ad gangen, og den skal rettes direkte til mig Jeg har svært ved at forstå, hvorfor andre reagerer, som de gør Jeg har svært ved at lade andre tale færdig Jeg har svært ved at få og beholde venner Jeg misforstår ofte, hvad der sker omkring mig 6

8 Behandling Medicin Mange får medicin for deres ADHD. Langt de fleste har gavn af medicinen, men det kan tage nogle forsøg at finde den rette type og dosis. Beslutninger om medicin skal altid tages i samråd med en psykiater. Medicinen bør følges op af social støtte og oplysning om ADHD, såvel til den ramte voksne og hans familie, som til arbejdspladsen og netværket Per Hove Thomsen, ADHD En håndbog for voksne om ADHD Der findes flere forskellige præparater til behandling af ADHD, og det gælder om at finde det præparat eller den kombination af præparater og den dosis, der har den bedste effekt og de færreste bivirkninger. Behovet for medikamentel behandling skal altid vurderes individuelt, og vurderingen tager udgangspunkt i, hvordan den enkelte fungerer i hverdagen. Det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, om medicinen virker efter hensigten, og om der er utilsigtede bivirkninger. Medicinens virkning kan forandres over tid, så det er ikke sikkert, at et givent præparat bliver ved med at have samme virkning. Derfor skal man regelmæssigt gå til opfølgende samtaler hos sin psykiater. Man kan også henvende sig til sin praktiserende læge med spørgsmål om bivirkninger ved allerede ordineret medicin. Læs mere om medicin og bivirkninger f.eks. i bogen ADHD en håndbog for voksne med ADHD s (se litteraturlisten s. 30) eller på internettet (www.medicinhaandbogen.dk eller Det er vigtigt, at tage ADHD-medicinen regelmæssigt. Det er derfor en god ide at sørge for at have gode rutiner i forbindelse med, at man skal tage sin medicin. Man kan f.eks. tage den efter et måltid og have pillerne stående det samme sted altid, så de ikke bliver væk. 7

9 Der findes forskellige hjælpemidler, der kan bruges til at huske medicinen, f.eks. medicin-ure. En almindelig mobiltelefon, der kan indstilles til at give lyd, når det er tid til at tage medicinen, er også en udmærket løsning (se mere under Hjælpemidler s. 18). Du kan også bede andre om at hjælpe dig med at huske det. Find ud af et system, der passer dig, så du får taget din medicin korrekt. Misbrug Unge og vosken med ADHD er i større risiko for at udvikle et stof- eller alkoholmisbrug end befolkningen generelt. Nogle oplever, at stofferne eller alkoholen dæmper ADHD-symptomerne. Der er intet, som tyder på, at medicinen forøger risikoen for stof- eller alkoholafhængighed hos mennesker med ADHD. Hvis du allerede har et misbrug, kan medikamentel behandling af ADHD måske hjælpe dig til at komme ud af det. Søg hjælp og fortæl, at du har ADHD. 8

10 Terapeutisk behandling Medicinsk behandling af ADHD kan hjælpe på kernesymptomerne (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet), men det ændrer ikke på uhensigtsmæssige handleeller tankemønstre. De fleste vil have gavn af at kombinere den medicinske behandling med en form for terapeutisk behandling, f.eks. for at få hjælp til at lære nye måder at klare dagligdagen på. Det er vigtigt at overveje hvilken slags hjælp, der kan være god eller nødvendig i din situation. En psykolog kan bl.a. hjælpe med erkendelse af egen situation og med at arbejde med hensigtsmæssige handle- og tankemønstre. Nogle psykiatere giver også terapeutisk behandling. Det er meget almindeligt, at ADHD har nogle følgevirkninger. F.eks. kan et svært liv med mange nederlag give dårligt selvværd og ringe selvtillid, eller man kan udvikle f.eks. angst eller depression. Man kan også have brug for at arbejde med selve ADHD-symptomerne og de vanskeligheder, der knytter sig til dem, f.eks. uhensigtsmæssige reaktionsmønstre eller utålmodighed. 9

11 Vær opmærksom på, at der findes mange forskellige tilbud på det terapeutiske marked, og at de kan have meget svingende kvalitet. Spørg andre om deres erfaringer, evt. gennem samtalefora på nettet eller gennem ADHD-foreningens lokalforeninger, hvis du overvejer en terapeut. Undersøg om terapeuten har erfaringer med behandling af mennesker med ADHD. Former for psykologisk terapi, som voksne med ADHD kan have glæde af, er f.eks. Miljøterapi, der er en helhedsorienteret terapiform, der først og fremmest har fokus på træning af praktiske og sociale færdigheder. Kognitiv terapi, der retter sig mod forandring af tænkning. Hovedidéen er, at tanker om f.eks. omverdenen, én selv og fremtiden er afgørende for følelsesliv og handling. Kan hjælpe ved f.eks. dårligt selvværd. Adfærdsterapi, der retter sig mod ændring af uhensigtsmæssig adfærd, og man arbejder med konsekvenserne af adfærd. Adfærd er ikke bare handlinger, men kan også være følelser, tanker, forestillinger osv. Par- eller familierådgivning Det kan nogle gange være en udfordring at få familielivet til at fungere, og det kan være en god idé at søge parrådgivning, hvis man lever i et parforhold. Man kan også søge familierådgivning eller forældretræning, hvis man har børn, og hele familien har brug for hjælp. ADHD kan have konsekvenser for samlivet med både partner og børn. Desuden betyder den høje grad af arvelighed (op til 80 %), at der i mange familier sandsynligvis vil være flere under samme tag med diagnosen. Rådgivningen skal naturligvis have fokus på ADHD. Familierådgivningen tilbydes mange forskellige steder og kan eventuelt søges gennem den kommunale sagsbehandler. 10

12 Livet med ADHD og hvad kan jeg selv gøre? Accept Man skal leve med sin ADHD resten af livet. Det er vigtigt at acceptere, at ADHD kan påvirke alle dele af livet, og at man er nødt til at indrette sig efter det. Det kan være en stor omvæltning at få en ADHD-diagnose som voksen. Måske skal man omdefinere hele sin selvforståelse, og nogle kan i den forbindelse have glæde af samtaler med en psykolog eller terapeut (se s. 9-10). Mange voksne med ADHD har stor gavn af, at møde andre voksne, der har nogle af de samme erfaringer. Det kan være godt at vide, at man ikke er den eneste voksne i verden med ADHD, og opleve at der er nogle, der forstår ens situation. Selvom alle ikke er ens, kan man have glæde af andres oplevelser og erfaringer. Mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre og kan være både fantasifulde, excentriske, impulsive, overraskende, kreative, ressourcerige og meget andet! Her kan du find andre voksne med ADHD Samtalefora på nettet, bl.a. på eller Facebook ADHD-foreningens lokalafdelinger har flere steder samtale- og/eller samværsgrupper for voksne (www.adhd.dk) På kan man finde selvhjælpsgrupper over hele landet. Det er altid muligt at oprette en gruppe selv, hvis der ikke findes en i forvejen i lokalområdet På linje med ADHD er en telefonlinje, hvor man kan få sig en snak med en der også selv har ADHD inde på livet (www.paalinjemedadhd.dk) På temadage og workshops i f.eks. ADHD-foreningen 11

13 12

14 Åbenhed Skal man fortælle sin omverden, at man har ADHD? Andre kan jo ikke se, at man har ADHD. Mange er nervøse for, hvordan omverdenen vil reagere. Overvej derfor i hvilke dele af din omverden, at der er behov for, at de har viden om, at du har ADHD. Det er måske meget relevant i forhold til din chef, så denne kan være opmærksom på dine vanskeligehder, men måske ikke så vigtigt at fortælle det til dit barns fodboldtræner... eller måske er det? Det kommer helt an på, hvilke vanskeligheder ADHD giver for lige netop dig. Men prøv at se, hvad der sker. Måske er folk mere forstående, end du tror. Det er vigtigt, at du tager ansvaret for dit eget liv. ADHD er ikke en undskyldning, men det kan være en forklaring. Du har stadig ansvaret for dine handlinger, selvom du har en diagnose. Det sociale samvær kan blive lettere, hvis du gør opmærksom på dine vanskeligheder. Hvis du melder klart ud, hvad du har svært ved, og hvordan andre kan hjælpe dig, er det nemmere for dem at forstå og støtte dig, når du har behov for det. Hverdagen med ADHD Hverdagen med ADHD kan være fuld af forhindringer, både praktiske og mentale. Mestring betyder at blive i stand til at håndtere sine symptomer og sine vanskeligheder, så man kan leve et forholdsvis velfungerende liv. Første skridt på vejen til at mestre din ADHD, er bevidstheden om egne styrker og svagheder. Prøv at lave min egen ADHD-profil, som findes på s. 5-6 i denne guide. Find ud af, hvad du er god til, og hvor du har vanskeligheder og start derfra! Hvis du f.eks. véd, at du bliver stresset af at gå ud og handle i myldretiden, og kun kommer hjem med halvdelen af, hvad du skulle have købt, så prøv at planlægge dine indkøb på andre tidspunkter. Selvom alle mennesker er forskellige kan man godt lære af andres erfaringer og bruge de gode råd. Træk på andres erfaringer og lyt til deres råd, men tilpas dem til din egen hverdag og dine egne udfordringer. Det er en god idé at opsøge viden om ADHD. Bliv klogere på din ADHD, og hvad den kan betyde for dig. Dette kaldes psykoedukation og er inden for sundhedsvæsenet en betegnelse for uddannelse af patienter og pårørende i egen sygdom. Øget viden giver bedre mulighed for at forstå dine egne vanskeligheder. Spørg i din kommune om der findes ADHD-kurser eller kontakt ADHD-foreningen. 13

15 Med en relevant viden om ADHD og bevidsthed om dine egne styrker og udfordringer, bliver det meget nemmere at formidle diagnosen og vanskelighederne til din omverden og pårørende. Du kan have brug for hjælp til at få overblik over din hverdag og til at strukturere den. Hvis de gode råd på s ikke hjælper, kan du henvende dig til kommunen og søge om en støtteperson, som kan hjælpe dig med at lære at strukturere hverdagen, så du på længere sigt kan blive bedre til det selv. Få hjælp til at lave f.eks. et ugeskema, en netværksplan (som på s. 22), et overblik over din post og økonomi eller en standardindkøbsseddel. Du ved du har ADHD, når du... (...) går i sten de sygeste steder. Er sanger i et rockband og er engang vågnet midt i et nummer til en koncert. (...) ADHD-foreningens samtalefora 14

16 Livsstil Det er selvfølgelig altid en god idé at leve sundt, men for mennesker med ADHD kan det have en ekstra stor betydning at tænke over, hvordan man lever sit liv. Det er vigtigt at spise regelmæssigt og ordentligt, altså ikke for meget junkfood og slik. Manglende eller forkert ernæring kan give mangel på energi. Fiskeolie er det eneste kosttilskud, som er undersøgt videnskabeligt i relation til ADHD. Svenske undersøgelser viser at fiskeolie med omega3-fedtsyrer bl.a. kan have en gavnlig virkning på kernesymptomerne. Mange med ADHD lever i en skæv døgnrytme, og det kan være godt at forsøge at etablere en normal rytme altså at sove om natten og vær vågen om dagen (se s. 21 om søvnvanskeligheder). Hvis man ikke sover ordentligt, kan det være svært at have overskud til alle de dagligdags ting. Motion kan både være godt for kroppen og for sindet. Nogle kan opleve en ro, som man ellers ikke har med ADHD, når man dyrker motion. Regelmæssig motion kan også hjælpe til etableringen af en normal døgnrytme. 15

17 Hjælp fra det offentlige Alle mennesker har en sagsbehandler i kommunen, som man kan henvende sig til, hvis man har brug for hjælp. Du kan altid bede om et møde med en sagsbehandler. Vær godt forberedt, hvis du skal bede om hjælp. Husk, at det er dig, der har ansvaret for at formidle dine vanskeligheder. Det kan oftest være det allersværeste at få forklaret, hvad ADHD betyder i hverdagen, og hvilke vanskeligheder man har på grund af sin ADHD. Det er ikke nok at sige, at man har brug for hjælp, fordi man har ADHD. Vær konkret og prøv f.eks. at beskrive en situation, hvor du har vanskeligheder. Eller fortæl hvordan en almindelig dag forløber for dig og hvilke ting, der eventuelt spænder ben undervejs. Eller skriv logbog i en uge og tag den med til sagsbehandleren, så hun kan få et glimt af dit liv. Det kan også være, at du skal øve dig på at forklare det, ved at gennemspille situationen sammen med en ven, der spiller sagsbehandleren. Det gode møde Inden mødet kan du skrive de punkter op, som du gerne vil tale med sagsbehandleren om evt. sammen med en pårørende eller en bisidder. Ring og spørg sagsbehandleren om, hvordan mødet vil forløbe, og hvor lang tid det vil tage. Tag en pårørende eller en bisidder med. 4 ører hører bedre end 2. Som alternativ kan du bruge en diktafon, mobiltelefon eller ipod til at optage samtalen. Husk at oplyse sagsbehandleren om, at du optager samtalen, for bedre at kunne huske, hvad der bliver sagt. Sørg for at sagsbehandleren får forståelse for, hvad din ADHD betyder for din måde at kommunikere på. Forklar f.eks. at du hører efter, selvom I ikke har øjenkontakt. Måske skal du have en pause indimellem? Få alle aftaler skriftligt, så du er sikker på, hvad de indeholder. Spørg, hvis du er i tvivl om noget, så du er sikker på, at du har forstået det rigtigt. Skriv mødet ind i kalenderen når det bliver aftalt, og sørg for at blive mindet om det, når det nærmer sig. Bed eventuelt sagsbehandleren om at ringe eller sende en sms umiddelbart før mødet. Som udgangspunkt er sagsbehandlerens job at hjælpe dig, men husk at hun er bundet af love og regler og skal overholde kommunens generelle standarder. 16

18 Ingen af de tiltag, der findes mod ADHD, passer til alle, der har diagnosen. Men tilstanden kan gennem årene blive så funktionshæmmende, at alle har noget at hente ved at afprøve de tilbud, der findes. Sverre Hoem, ADHD en håndbog for voksne med ADHD Du ved, du har ADHD......når du synes, at du ligner Homer Simpson på adskillige punkter! ADHD-foreningens samtalefora 17

19 Hjælpemidler Hjælpemidler er ikke nødvendigvis en rollator eller et kunstigt ben. Der en del hjælpemidler, som kan gøre hverdagen med ADHD lettere, og det er ingen skam at have brug for hjælp! Faktisk kan du med de rigtige hjælpemidler klare flere ting selv, som du måske ellers ikke ville få gjort. Hvis du har brug for idéer til, hvad der kunne hjælpe dig, skal du henvende dig til ergoterapeuten i kommunen, som også kan fortælle, om du kan få tilskud. Almindelige hverdagsting får man normalt ikke tilskud til. Mange ting har du måske i forvejen, f.eks. en mobiltelefon, computer, kalender (elektronisk eller papir) eller GPS. Hjælpemidler til hukommelse Der findes en række hjælpemidler til støtte for hukommelsen. Har du f.eks. vanskeligheder med at huske at tage din medicin, kan du bruge en medicin-husker, som er en medicinæske med indbygget alarm eller et medicin-ur. I de fleste mobiltelefoner er der funktioner, der kan huske for dig og også kan huske dig på ting, ved f.eks. at give lyd eller sende dig en sms. Hvis du ofte får forlagt dine nøgler, dine briller eller andet, kan du f.eks. bruge en tingfinder, der består af en sender og en modtager. Sæt modtageren på nøglerne og når de er væk, kan du aktivere modtageren med senderen og gå efter lyden. Mange har også glæde af at bruge piktogrammer, der kan hænges, hvor man skal huske ting. Hæng f.eks. et billede af nøglerne på indersiden af hoveddøren, så du husker dem, når du går ud. Brug almindelige tænd/sluk-ure, som kan købes hos en isenkræmmer, til lys og andre elektriske ting, som f.eks. strygejern eller computer, hvis du er bange for at glemme at slukke dem. Lydoptagelser på en diktafon, mobiltelefon eller ipod kan hjælpe dig til at huske indholdet af en samtale eller et møde. Hjælpemidler til planlægning De fleste mennesker med ADHD har behov for at strukturere daglige opgaver, og det kan være en stor hjælp at lave dagsskemaer, ugeskemaer, der f.eks. kan skabe overblik over: hvad der skal ske hvordan det skal ske hvornår det skal ske hvor længe det varer hvad der skal ske bagefter Dette kan f.eks. gøres på et stort whiteboard i køkkenet, hvor hele familien kan se det, på computeren eller på telefonen. Det kan være en idé at lave planerne visuelt med billeder eller piktogrammer. 18

20 Man kan lave sine egne piktogrammer f.eks. af fotos eller udklip fra blade. Man kan også f.eks. bruge Boardmaker, der er et computerprogram, som kan lave piktogrammer, eller man kan bruge PictoSelector, hvor man gratis kan downloade piktogrammer. Brug en almindelig kalender, som kan købes ved boghandleren, og skriv ALLE dine aftaler ind i den. Eller brug mobiltelefonens kalender, som også kan sende påmindelser. Hjælpemidler til tidsstyring Fornemmelse for tid og for hvor lang tid ting tager, kan være svært, når man har ADHD. Det betyder, at det f.eks. kan være svært at planlægge, hvornår man skal stå op for at komme på arbejde til tiden. Det kan også være svært at bevare koncentrationen, hvis man ikke ved, hvor lang tid der er tilbage f.eks. af et møde. Her kan man f.eks. få hjælp af en Time-timer, der tydeligt viser hvor lang tid, der er tilbage. Det kan være en god idé at inddele tingene i overskuelige dele, så man ved, hvornår der sker noget nyt. Kugledyner er en dyne fyldt med lydsvage plastikkugler. Den kan være med til at give en øget kropsbevidsthed og øge fornemmelsen for kroppens grænser. Den kan i forhold til mennesker med ADHD virke beroligende, og for mange hjælper den på søvn- og indsovningsvanskeligheder. Kugledyner kan i de fleste tilfælde lånes af kommunen. Spørg den kommunale ergoterapeut. Ofte kan man få en kugledyne på prøve i 14 dage direkte hos producenten, så man kan vurdere, om det er en god idé. Kuglepude: Der findes en række puder til at sidde på, som indeholder kugler eller luft, som stimulerer sanserne. For nogle mennesker med ADHD kan denne stimulation give ro og dermed øge koncentrationen. Hjælpemidler til koncentration Alle med ADHD har problemer med at fastholde opmærksomheden og koncentrere sig i længere tid ad gangen, hvis det ikke er noget, man er virkelig interesseret i. Hvis du skal lytte, kan det hjælpe at have noget at beskæftige sig med imens. Hvis du ikke kan strikke eller tegne, kan du finde noget at pille ved (som ikke larmer). En rosenkrans eller såkaldte tangles, er gode bud. Hvis du har svært ved at sidde stille, kan du f.eks. sidde på en kuglepude eller en stol med mulighed for bevægelse. 19

21 o Hjælpemiddeldatabasen, (hjælpemiddelinstituttet, - her kan du læse om forskellige hjælpemidler. o ADHD-forenignens hjemmeside (www.adhd.dk) Almindeligt dagligliv For mange er alt det, der skal ordnes og holdes styr på hver eneste dag, det største problem. Hvordan husker jeg at købe ind, gøre rent, betale regninger, gå tur med hunden, besøge min morfar, skrive mail til skolekammeraten og alle de 117 andre ting, man skal? Hvis man har børn, kan det blive endnu mere uoverskueligt, for så kommer der madpakker, gymnastiktøj, klassefester og skoletandlægebesøg oveni. Struktur er nøgleordet. Brug overskuelige systemer. Hjælpemidlerne nævnt på s kan være en hjælp til at strukturere hverdagen. Hvis du har mulighed for det, kan det være fint med praktisk hjælp, f.eks. en rengøringshjælp. Du kan også evt. søge en støtteperson eller hjemmevejleder hos kommunen, som kan hjælpe dig med at strukturere alle de daglige ting. Se Gode råd på side 23-24, om der er nogen, der passer til dig og dit liv. For nogle kan det være nødvendigt at flytte i et botilbud med specielt fokus på botræning og ADHD. Det kan f.eks. være en mulighed, hvis du skal flytte hjemmefra og slet ikke kan overskue det, eller hvis det hele er gået i ged og vokset dig over hovedet. Henvend dig til kommunen og se relevante bosteder på Tilbudsportalen (www. tilbudsportalen.dk). Det er vigtigt for dig, at dine pårørende er klar over, hvad ADHD betyder for dig i dit liv. Fortæl dem det! De kan måske have brug for at tale med andre pårørende om deres liv med et menneske med ADHD. Der findes forskellige tilbud til pårørende bl.a. i ADHD-foreningen. 20

22 Søvnvaner Mange med ADHD har søvnvanskeligheder og har både svært ved at falde i søvn og svært ved at vågne. Kugledynen (se s. 19) kan være en hjælp ved indsovning og en blok eller en diktafon ved siden af sengen til tanker, der ikke vil forsvinde, virker for nogen. Hvis du ved, at du har ekstra svært ved at vågne, kan du bede om hjælp til at komme op. Få eventuelt nogen til at ringe, når du skal op. Brug et eller flere vækkeure, der larmer meget. Eller brug et vækkeur med lys eller bevægelse i stedet, hvis lyde er ubehagelige for dig. Hvis du f.eks. gentagne gange har problemer med at møde til tiden, enten på arbejde eller i skole, kan du henvende dig til sagsbehandleren, som kan hjælpe med at finde den mest hensigtsmæssige støtte. Lyt til almindelige råd: Drik ikke kaffe, te og cola om aftenen. Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Brug ikke alkohol som sovemedicin og sluk for computeren i god tid før sengetid. 21

23 Overblik over netværk Det kan være en god idé at lave en oversigt, så du aldrig er i tvivl om, hvem du skal henvende dig til i forskellige situationer. Få hjælp til at lave den, hvis det virker uoverskueligt. Hæng den på væggen ved siden af telefonen eller på køleskabet, så du altid ved, hvor den er. Den kunne f.eks. se sådan ud: 22

24 Gode råd til dagligdagen Del opgaver op i små dele og skift mellem opgaverne, så det veksler mellem kedelige og spændende opgaver. Lav en madplan og genbrug den med jævne mellemrum. Skriv indkøbslister, når du skal handle. Køb kun det, der står på dem. Hav en fast standardliste, hvor der står dét, du skal købe hver gang: mælk, rugbrød etc. Tegn et kort over butikkens indretning og lav en indkøbsliste, der følger indretningen. Lav en liste over opgaver og streg ud, når noget er gjort. Husk at skrive små ting på også. Køb ind på nettet også dagligvarer. Ingen stress og forstyrrende larm. Læg opgaver ind på faste dage i ugeplanen f.eks. vaskedag om tirsdagen. Så fylder opgaven ikke resten af ugen. Hæng knivmagneter op rundt omkring i huset, til at hænge magnetbrikker med piktogrammer på. Så kan brikkerne hænges, hvor de skal bruges. Afsæt tid hver dag til faste opgaver, f.eks. lektier fra eller madlavning fra Køb en vaskemaskine. Det er meget nemmere end at gå på møntvask eller i vaskekælder, hvor man skal huske at booke en tid og købe poletter. Køb en opvaskemaskine selv små lejligheder har plads til en bordmodel, og selv en lille er bedre end ingen! Stresshåndtering. Find ud af, hvor din stressgrænse er og lær, hvordan du kommer den i forkøbet. 23

25 Hæng huskesedler op, hvor der er brug for dem. Sedlen med Husk at vaske hænder skal hænge, så man kan se den, når man sidder på toilettet. Del større opgaver op. Skriv f.eks. gør rent i stuen, gør rent i entreen, gør rent i køkkenet, i stedet for bare gør rent. På den måde kan der hurtigt krydses af, når en ting er gjort. Lav detaljerede planer for opgaver. Lav f.eks. en køreplan for rengøring af køkkenet, hvor der står, hvad der skal bruges af klude og rengøringsmidler, hvad der skal bruges hvor og hvordan, i hvilken rækkefølge de forskellige områder skal rengøres og med mulighed for afkrydsning, når hver del er udført. Køb en overskuelig og detaljeret kogebog. Det kan f.eks. være en af de grundbøger, som bruges til undervisning, da de ofte er meget pædagogisk opbygget. Brug et kvarter hver morgen til at planlægge dagen. Hav en diktafon liggende ved sengen til at indtale idéer, tanker og det, der skal huskes i morgen. Så er de ude af hovedet, og det er nemmere at falde i søvn. Skriv aftaler ind i mobilen eller kalenderen med det samme. Brug OHIO-metoden (Only Handle It Once). Gør noget ved tingene nu og med det samme eller accepter, at det ikke bliver gjort. Respektér din egen planlægning og sig nej til aftaler om torsdagen mellem 16 og 18, hvor du har planlagt at vaske tøj. Giv ting en fast plads. Læg f.eks. nøgler og mobiltelefon i den samme skuffe eller skål i entreen hver eneste gang, du kommer ind ad døren. Husk at lægge mærke til de ting, der lykkes. Slå ikke dig selv i hovedet flyt hånden lidt og klap i stedet dig selv på skulderen. 24

ADHD-guide. ADHD-foreningens guide til livet med ADHD. foreningen

ADHD-guide. ADHD-foreningens guide til livet med ADHD. foreningen ADHD-guide ADHD-foreningens guide til livet med ADHD foreningen ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C E-mail: info@adhd.dk www.adhd.dk Redaktion: Tegninger: Lone Ree Milkær Niels Villum Petersen

Læs mere

Idéer til støtteforanstaltninger. Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010

Idéer til støtteforanstaltninger. Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Idéer til støtteforanstaltninger Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Handicap? Den funktionsnedsættelse, borgere med ADHD har, skaber ikke i sig selv et handicap. Det er barriererne i samfundet, der

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet ADHD hos voksne Den 5. oktober 2013 V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet Hvorfor interessere sig for lidelsen ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? OG EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE Måske kender du det, at et barn har svært ved at deltage i det, som du laver med de andre børn? Når I

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen 12 Hvad kan du gøre som leder 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Urolige og. børn og. En pjece til fagfolk

Urolige og. børn og. En pjece til fagfolk Urolige og ukoncentrerede børn og unge En pjece til fagfolk Urolige og ukoncentrerede børn og unge Måske kender du det, at et barn har svært ved at deltage i det, som du laver med de andre børn? Når I

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET En pixiguide om ADHD-symptomer og behandlingstilbud ADHD - fakta på fem minutter BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET Hvad er ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder betyder frit

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

med fokus på skoledagen

med fokus på skoledagen nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD.

Udredning og behandling af ADHD. LW1 Udredning og behandling af ADHD. V. DISTRIKTSSYGEPLEJERSKE LARS WINTHER SPECIALUDDANNET I PSYKIATRISK SYGEPLEJE KLINIK FOR ADHD, HERNING MAIL: LARS.WINTHER@PS.RM.DK Dias nummer 1 LW1 Lars Winther;

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Information om ADHD HOS BØRN OG UNGE Lidelsen, behandling og forebyggelse

Information om ADHD HOS BØRN OG UNGE Lidelsen, behandling og forebyggelse Til unge, deres forældre og andre pårørende Information om ADHD HOS BØRN OG UNGE Lidelsen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 03 Hvilke symptomer er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Skjern den 26.marts 2014. V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning

Skjern den 26.marts 2014. V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning Skjern den 26.marts 2014 V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige symptomer i voksenalderen

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Inspiration til dig som bruger

Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer Inspiration til dig som bruger 1 Olivia Danmark Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer En personalehåndbog kan være et godt sted at beskrive

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere