FOKUS PÅ FREMTIDENS FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER

Transkript

1 2012/02 FOKUS PÅ FREMTIDENS FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER Siden ildsjæle skabte de første klubber efter 2. verdenskrig som et alternativ til triste opgange og baggårde, har klubberne haft stor betydning for større børn og unges fritidsliv og liv i det hele taget.. Udviklingen er sket i takt med tiden. I 60 erne, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, havde flere børn brug for et sted at være, og klubberne blomstrede op sammen med tilbuds- og værkstedspædagogikken. 20 år senere tog projektpædagogikken form, og teater, miljø, musik og anden form for kultur optog børn, unge og voksne (og gør det fortsat). I 80 erne, hvor krisen kradsede, blev de socialpædagogiske opgaver italesat (de havde dog hele tiden været der), og snart tog det opsøgende arbejde fart sammen med en øget professionalisering og samarbejde med andre klubber og faggrupper. Arbejdet med større børn og unge sigter på dannelse, fællesskab, udvikling, trivsel, relationer, læring, fordybelse, sjov, spænding, integration, oplevelser, trivsel og respekt blandt andet. Værdien af det arbejde gælder langt fra kun barnet/den unge selv, men lokalområdet, kommunen og hele samfundet. Når klubberne er vidt forskellige, er det fordi, pædagogerne altid løfter de opgaver, der er nødvendige - uanset om det drejer sig om så forskellige ting som ensomhed, skoletræthed, vanskelige sociale vilkår, hærværk, kriminalitet, misbrugsproblemer - og altid med muligheden for at drømme og skabe noget sammen med andre unge. Fælles for arbejdet er en stor professionalitet kombineret med respekt for den unges egne ressourcer samt en omstillingsparathed, idérigdom og evne til at tænke nyt. I dag, hvor unge er online det meste af tiden, indstiller klubberne sig på det. Et stort klubudviklingsprojekt under Socialministeriet - som er omtalt i BUPL s ungdomspolitik understreger, at klubberne ofte er en overset ressource i kommunernes indsats. Det må vi lave om på. At understøtte rammerne for pædagogernes fortsatte udvikling af deres arbejde med de unge samt at opfordre kommunerne til at satse på de store børn og unges pædagoger, er et fortsat fokusområde for BUPL Nordsjælland. God arbejds- og læselyst. Lars Christensen, formand for BUPL Nordsjælland Læs blandt andet: Har popstars-generationen brug for en klub? Interview med fremtidsforsker Side 4 Ungdomsforsker: Pædagoger kan hjælpe unge til en ungdomsuddannelse Side 7 Erhvervsskole: Tal uddannelse over høvlebænken Side 8 Klub i Hørsholm skifter værksteder ud med projekter Side 10 Pædagog laver hjemmeside for alle Helsingørs klubber Side 11 Klub i Hillerød sætter medbestemmelsen i centrum Side 13 Frederikssund-klub arbejder også i skolen Side 15 1

2 BUPL NORDSJÆLLAND: AT UDVIKLE SIG ER EN DEL AF KLUBBERNES DNA Klubberne har altid ændret sig i takt med tidens krav og løst opgaverne med de store børn og unge i og udenfor klubben. I disse år er der brug for endnu mere nytænkning og samarbejde på tværs og for lokalpolitikere, der satser på klubberne i en stærk og sammenhængende unge-indsats. Det er svært at skære de nordsjællandske klubber over én kam, fordi både strukturen og kulturen er vidt forskellig fra sted til sted, og fordi de store børn og unges ønsker og behov i høj grad skifter fra kommune til kommune og endda fra bydel til bydel. Der er dog en ting, der er fælles for klubberne, siger Annette Bisgaard, faglig sekretær i BUPL Nordsjælland: Det bliver svært at finde en mere innovativ, kreativ og samarbejdende faggruppe end klubpædagogerne. Fx har klubberne altid samarbejdet med alle mulige foreninger, organisationer og ildsjæle for at lave det bedste tilbud til de unge. Der er en vis grad af anarkisme i klubbernes tilgang til arbejdet. De har altid udviklet sig, og det vil de blive ved med, siger hun. Det er der også noget, der tyder på, at der er brug for. FÆRRE UNGE I KLUB Ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR, og Ungdomsringen er medlemstallet i landets klubber blandt elever i klasse dalet fra 38 procent i 1995 til 26 procent i Undersøgelsen siger ikke noget om, hvordan det præcis ser ud i de enkelte, nordsjællandske kommuner. Alligevel er der ingen tvivl om, at mange klubber kan nikke genkendende til, at søgningen er blevet mindre evt. samtidig med at børnetallet falder - og at de unge ikke længere kommer af sig selv. TROVÆRDIGE VOKSNE Samtidig har mange kommuner svunget sparekniven særligt hårdt over klubberne de sidste 10 år - måske ud fra filosofien om, at det er nemmere at spare på store end på små børn. På trods af, at alle rapporter viser, at unge i problemer har brug for nærvær fra troværdige voksne, og på trods af, at kommunernes ønsker til, hvilke opgaver klubberne skal løse, vokser, har få kommuner tilført flere midler til deres klubber, siger Annette Bisgaard og fortsætter: I en kommune som Frederikssund er der flere end 30 store børn og unge pr. ansat i klubberne. De formår at lave et spændende og udviklende klubtilbud, hvilket alene skyldes, at de er enormt dygtige, siger Annette Bisgaard. Det bliver svært at finde en mere innovativ, kreativ og samarbejdende faggruppe end klubpædagogerne. Fx har klubberne altid samarbejdet med alle mulige foreninger, organisationer og ildsjæle for at lave det bedste tilbud til de unge, siger faglig sekretær Annette Bisgaard KLUBBEN ER PÆDAGOGIKKEN IKKE BYGNINGEN Både hun og Pernille Riis, næstformand i BUPL Nordsjælland, mener, at klubberne er i gang med en større udviklingsproces i disse år. Vi ser en større åbenhed overfor at tænke på tværs af andre ungetilbud i kommunen og løfte de udfordringer der er i et samarbejde med andre faggrupper. Det har klubberne altid gjort, men tendensen til at løse opgaver udenfor matriklen er stigende. Det hænger også sammen med, at klubben ligger i pædagogikken og mindre i den fysiske bygning. Klubarbejde er simpelthen noget, man gør, siger Pernille Riis, næstformand i BUPL Nordsjælland. 2

3 ANALYTISKE KOMPETENCER Klubberne tager et samfundsansvar, når de analyserer sig frem til, hvad der er deres opgave i klubben, lokalområdet, kommunen lige nu og løser den. Det vil være meget forskelligt. Klubberne arbejder med alt fra forebyggelse af ungdomskriminalitet, skoleprojekter for store børn, der har svært ved at gå i skole i en periode, inddragelse af unge, der er isoleret derhjemme foran computeren, unge med anden etnisk baggrund eller dem, vi kalder stille piger. Klubberne har i høj grad brug for ikke bare deres pædagogiske kompetencer, men også deres analytiske, siger Pernille Riis, der fortæller, at klubberne samtidig er ved at tilpasse sig, at de unge bevæger sig på en anden måde. Fx sender hver tredje klasses elev mindst 60 sms er om dagen. Tendensen til at løse opgaver udenfor matriklen er stigende. Det hænger også sammen med, at klubben ligger i pædagogikken og mindre i den fysiske bygning. Klubarbejde er simpelthen noget, man gør, siger næstformand Pernille Riis. SATS PÅ OMRÅDET BUPL Nordsjælland opfordrer kommunerne til i højere grad at satse på klubpædagogerne i en samlet og sammenhængende strategi for indsatsen for kommunens større børn og unge. Kommunerne har generelt fokus på klubberne, men der er ikke mange kommuner, der har overblik over, hvilke opgaver klubberne egentlig løser, og hvordan opgaveløsningen kunne styrkes, hvis der blev satset på området, siger Annette Bisgaard, der mener, at det er blevet mere kompliceret at være ung end for 10 år siden. Når jeg ser, at en kommune fx oplever problemer med de unges alkoholvaner, så undrer det mig, at kommunen ikke i højere grad indtænker klubberne i deres sundhedsstrategi overfor de unge. Det er helt sikkert, at klubberne har deres øjne rettet mod de unges alkoholforbrug og arbejder med det, men effekten vil være langt større, hvis arbejdet koordineres, siger Pernille Riis. Vi oplever, at initiativer som lektiecaféer i sportsklubber og storebrorklubber via frivillige organisationer vokser. Men hvad der sker der, hvis de frivillige løber ind i problemer, som de ikke er uddannede til at løse, hvilket klubpædagogerne er?, siger Annette Bisgaard. MED I UDVIKLINGEN BUPL Nordsjælland har fokus på klubområdet og generelt det pædagogiske arbejde med de unge: Overfor kommunerne er det vigtigt nu og fremover at skabe opmærksomhed på betydningen af det arbejde, der udføres af klubpædagogerne. At klubberne kan give sammenhængskraften mellem kommunens unge og sikre fællesskabet mellem alle typer af unge. Det er afgørende, at vi arbejder for, at de klubpædagoger, vi repræsenterer, er med som vigtige aktører, da det i vidt omfang er dem, der kender de unge, deres drømme, behov og ønsker, siger Pernille Riis. 3

4 HAR POPSTARS-GENERATIONEN OVERHOVEDET BRUG FOR EN KLUB? De unge er flagrende, spontane, selviscenesættende og lever en stor del af deres liv i den virtuelle verden, hvor de downloader og dyrker det, de har lyst til lige nu, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Det stiller store krav til klubberne, når de unge ikke gider lave det samme hver onsdag. Anne-Marie Dahl er Danmarks førende fremtidsforsker, når det handler om unge. Hun samarbejder med virksomheder, kommuner og organisationer, holder oplæg landet over, og har bl.a. skrevet bogen Popstars-generationen - nutidens unge, fremtidens arbejdskraft. Ajour har spurgt Anne-Marie Dahl, hvordan unge er anderledes i dag end for år siden, og hvad det kan betyde for pædagoger, der arbejder med større børn og unge. Fremtidsforskning handler om at udpinde de stærke, samfundsmæssige tendenser, som former den måde, vi lever på. I forhold til unge i fritids- og ungdomsklubber, ser Anne-Marie Dahl fire tendenser: Teknologisk eksplosion. De sidste 10 år er antallet af tv-kanaler eksploderet, vi har fået smartphones, Ipads, osv. De unge kan lynhurtigt downloade den del af virkeligheden, de vil og hele tiden vælge lige præcis det, de kunne tænke sig lige nu. For nogle er den virtuelle virkelighed lige så vigtig som den fysiske. Det har voksne svært ved at forstå. Individualisering. Vi kan skifte partner, uddannelse, job, køn, der er silikone- og plastikoperationer, hvis det er det, vi vil. Der er et enormt udbud i køledisken og på alle andre af livets hylder i hvert fald i teorien. Følelser fylder mere. Vi lever ikke af vores muskler og vores hoveder længere, men af vores følelser. I stigende grad argumenterer vi gennem følelse og ikke fornuft. I supermarkedet skal kyllingen hedde Holger, og de unge kan sige: Jeg føler for at købe den kjole, eller jeg føler ikke for at lave matematik i dag. Vi skal konstant vælge. De unge skal skabe sig selv og sætte sig i scene. Det gør de gennem en endeløs række af valg, der nærmest svarer til at lave en sodoku. For nogle unge er kravet for voldsomt, og de ender måske med at skære i sig, for at kunne mærke sig selv. Hvad kan den virkelighed, som de unge lever i, betyde for deres brug af klubber? De unge har nogle helt nye deltagelsesformer. Jeg taler om, at unge i dag har sværmkløgt, dvs. at de basker rundt, og når de ser det HELT rigtige, er de klar til at slå ned på det og give fuld, social skrue, siger Anne-Marie Dahl. GEMMELEG I IKEA De er meget spontane, de gider ikke noget, de skal melde til og fra på. De vil lave det, de har lyst til lige præcis nu. Et eksempel på det, jeg kalder sværmkløgt, er nogle unge, der melder ud på facebook, at der er gemmeleg i IKEA klokken 12, og så er det det, de unge gør, fordi det er det, der er det fede nu. Ifølge Anne-Marie Dahl oplever ældre generationer, at de unges selviscenesættelse og mig-migmig-fokusering betyder, at de ikke er sociale. Det er da en god, social energi i IKEA-happeningen. Og i øvrigt: Hvis forældrene kan finde ud af at invitere naboerne over til webergrill om 14 dage, er det jo flot. De unge er ikke mindre sociale end ældre, men de er det helt sikkert på en anden måde, siger fremtidsforskeren. NOGET DE IKKE FÅR ANDRE STEDER Det er ikke er som i vores generation, hvor man 4

5 er fx frivillig fodboldtræner eller aktiv i forældrebestyrelsen, og så er det det, man er. Vi er vant til langtidsplanlægning, og at man forpligter sig til noget over lang tid. De unge gider ikke det samme hver onsdag, siger Anne-Marie Dahl. De unge har nogle helt nye deltagelsesformer. Jeg taler om, at unge i dag har sværmkløgt, dvs. at de basker rundt, og når de ser det HELT rigtige, er de klar til at slå ned på det og give fuld, social skrue, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Skal klubberne så indrette sig på det? Det er jo normativt. Det er vigtigt, at pædagogerne er opmærksomme på de unges deltagelsesformer og måder at være sociale på. Det er et valg, om klubberne vil indrette sig på det, eller om de vil lave en modkultur. Jeg vil sige, at hvis klubpædagogerne kan formå at fange de unge med nogle fede kvalitetstilbud, der rammer dem, så kan de både sikre, at de unge kommer i klubben og give dem noget, de måske ikke får andre steder. Noget, der i sig selv ikke virker tiltrækkende, siger Anne-Marie Dahl og nævner et eksempel med, at unge skulle samarbejde om at løse en gåde på socialt tv via matematik. STILLE I EN TIME-EVENT Hun peger også på events, historiefortælling og tematiseringer som noget, der kan fange de unge. Man kan fx gøre det til en event at være stille sammen en time i klubben. Som en modvægt til alt det, der bimler og bamler i de unges liv. Flere klubber skruer ned for værkstederne og laver i stedet projekter. Hvad tænker du om det? Projekt er også et vigtigt ord. De unge vil gerne skrive på facebook, at de deltog i et bestemt projekt i klubben. Det er en del af deres identitetsskabelse at være med i fede projekter. Faktisk kan de være meget engagerede i et projekt, indtil de forlader det til fordel for noget nyt, der er mere spændende. De vil gerne redde verden og gøre alle mennesker glade. Det hænger sammen med følelses-tendensen, siger Anne-Marie Dahl. Men har de unge overhovedet brug for klubber? Nogle unge har svært ved at begå sig, fx iscenesætte sig selv i de nye medier, og det er sådan, at hvis du ikke bliver set der, så er du usynlig og helt ude. I klubben kan pædagogen se, at Jens aldrig er med og gøre en indsats for, at han kommer det. Klubber kan lave pædagogisk tænkte tilbud, der omfatter unge, der kan klare det hele selv, og unge, der ikke kan, siger hun, og understreger, at mange af de unge gerne vil have tæt kontakt til de voksne i klubben: Hvis de kan få telefonnummeret til klubpædagogen, så de kan ringe lørdag aften, ville de gerne det. De har et enormt behov for at tale om deres følelser, hvilket er en af de store tendenser, siger Anne-Marie Dahl. BØRN AF TIDEN Ifølge Anne-Marie Dahl er det godt at få noget indhold på, så det ikke bliver Paradise Hotel det hele, som hun siger. Nogle unge har svært ved at begå sig, fx iscenesætte sig selv i de nye medier, og det er sådan, at hvis du ikke bliver set der, så er du usynlig og helt ude. I klubben kan pædagogen se, at Jens aldrig er med og gøre en indsats for, at han kommer det, siger Anne-Marie Dahl Hvis du skulle sige en sidste ting til pædagoger, der arbejder med unge? Så er det, at de unge er børn af deres tid. Vi har selv opdraget dem. I forhold til de tendenser, der er, kan de ikke være anderledes. De navigerer i verden, som den er. 5

6 TI TESER OM UNGEKULTUR 1. Unge vil have ungdomskulturhuse, hvor de kan drømme og realisere deres drømme og vise de voksne, at de er ansvarlige nok til at tage et ansvar. 2. Unge vil have indflydelse og flade strukturer. Der er tilbagegang i foreningslivet og fremgang indenfor selvorganiserede, ekspressive former, fx rollespil. Unge vil involveres og opleve medejerskab. 3. De unge vil realisere sig selv og samtidig være en del af et fællesskab. Man taler om samplede unge, der ikke påtager sig en fast identitet fx som spejder, men låner mange steder fra i deres identitetsskabelse. De unge vil kun repræsentere sig selv, men gerne i et fællesskab. 4. Unge vil have hurtige og fleksible procedurer. De gider ikke, hvis det bliver for besværligt og tager for lang tid. De har store forventninger til fleksibilitet i systemerne. 5. Unge vil have selvorganiserede aktiviteter. De unge elsker mangfoldighed, det anderledes, det provokerende. De vil have frizoner, hvor de kan spille musik, udstille kunst, osv. De er ikke vilde med tilmelding, mødetider, osv. 6. Unge vil have netværk og sociale fællesskaber. Nogle unge har fx flere end 1000 venner på Facebook. De vedligeholder konstant deres netværk og fællesskaber. 7. Unge vil have kunst og kultur, ikke integrationsprojekter. De unge vil samles om noget fælles tredje, som de brænder for. Fokus skal ikke ligge på deres risikoadfærd. Gælder ikke kun tosprogede, men alle udsatte unge. Her ligger et kæmpe integrationspotentiale. 8. Unge vil have ung-til-ung-metoden. De unge ved, hvordan andre unge kommunikerer. De kan derfor få andre unge ind i aktiviteter. Eks: Teaterprojekt i Syddjurs Kommune, hvor unge lavede PR og trak mange unge til. 9. Unge vil være interaktive. I kraft af teknologiske muligheder i deres egen PC, smartphone, osv., er de vant til at tage skridtet fra tanke til handling. De kan på et splitsekund fx lægge en film, de selv har skudt, på Youtube. 10. Unge vil have kunst og kultur i hele Danmark. Det er ikke et storbyfænomen. Der er store forskelle på, hvor længe kommunerne kan holde på de unge. Det handler bl.a. om uddannelsesinstitutioners placering. Børnekulturens Netværk, der hører under Kulturministeriet, deltog i en klubkonference arrangeret af BUPL Nordsjælland og Lyngby-Taarbæk Kommune i Her præsenteredes 10 teser fra rapporten Ungekultur i nye rammer, der bygger på interview med fagpersoner og unge selv. Ovenfor er teserne kort refereret. Læs om Børnekulturens Netværk og find rapporten (under publikationer) på Der er bl.a. mulighed for at søge midler til projekter med 50/50 finansiering, dvs. at klubben selv skal finde halvdelen af midlerne. 6

7 UNGDOMSFORSKER: PÆDAGOGER KAN HJÆLPE HYPERVÆLGEREN OG LYSTFISKEREN MED UDDANNELSE procent af de unge får i dag ingen ungdomsuddannelse. Det er en katastrofe, mener ungdomsforsker Birgitte Simonsen, som peger på klubpædagogerne som nogle, der kunne hjælpe de unge bedre på vej gennem uddannelsessystemet. Som professor på DPU og i dag som konsulent hos Simonsen og Illeris har Birgitte Simonsen fulgt en stor gruppe unge på deres vej gennem diverse uddannelses- og aktiveringsforløb. Ifølge tallene står hver fjerde dreng og hver femte pige i dag uden ungdomsuddannelse 10 år efter, de forlader folkeskolen. Ifølge ungdomsforskeren er vigtigheden af uddannelse større end nogensinde. De lavest uddannede er dels de mest arbejdsløse, dels forsvinder de ufaglærte jobs permanent. Derfor er det katastrofalt, når så stor en gruppe af de unge står uden uddannelse, siger Birgitte Simonsen, hvis forskning peger på to prototyper af unge, der ikke får en uddannelse: Hypervælgeren har været i mange forskellige jobs og uddannelser, men hun bliver ikke ét sted. Hun kan ikke finde ud af, hvem hun er og pludselig er hun 25 år. Lystfiskeren henter sine arbejdsforestillinger fra fritidslivet og vil have et job, der ligner hans hobby, fx fodbold eller foto og får ikke taget en egentlig uddannelse. KAN IKKE ALTID LEVE AF SIN HOBBY For begge typer gælder, at de oplever, at ingen voksne fortæller dem, hvad de skal. Forældrene bakker dem op, når de er droppet ud af deres læreplads eller af gymnasiet. Og de mange professionelle, som de unge møder gennem systemet, spørger dem altid, hvad de har lyst til. Det betyder, at det ikke understreges stærkt nok, at der er mange ting, de ikke kan blive og at man ikke altid kan leve af sin hobby, siger Birgitte Simonsen. Ifølge Birgitte Simonsen kunne klubberne i højere grad påtage sig opgaven med at støtte de unge i at vælge en uddannelse og blive i den. Ingen voksne fortæller dem, hvad de skal. Forældrene bakker dem op, når de er droppet ud af deres læreplads eller af gymnasiet. Og de mange professionelle, som de unge møder gennem systemet, spørger dem altid, hvad de har lyst til, siger ungdomsforsker Birgitte Simonsen. Det er bl.a. klubpædagogerne, der kender de unge bedst og som de unge har tillid til. Birgitte Simonsens forskning viser, at nogle unge deltager i en usandsynlig lang række af projekter, tilbud og aktiviteter i uddannelses- og aktiveringsregi, hvor de hver gang møder en ny ofte meget dygtig professionel, som vil den unge det godt, men der mangler sammenhæng og overblik, mener ungdomsforskeren, der i øvrigt mener, det kunne være en god idé, hvis nogle unge fik lov at blive i klubben i så mange år, de har brug for. Læs mere om de rådgivende pædagoger Birgitte Simonsen og Knud Illeris på 7

8 ERHVERVSSKOLE: KLUBBER KAN TALE UDDANNELSE OVER HØVLEBÆNKEN Klubpædagoger kan målrette deres arbejde med at pejle unge ind på en uddannelse i forskellige forløb på klubbernes værksteder, mener vicedirektør på Teknisk Erhvervsskole Center Jesper Clausen er vicedirektør med ansvar for undervisningen på TEC, der bl.a. i Lyngby udbyder en lang række erhvervsuddannelser som fx elektriker, maler, vvs er og mekaniker. Det er de uddannelser, der er i spil sammen med de gymnasiale, når regeringen taler om, at 95 procent af en ungdomsårgang fremover skal have en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne er frafaldet i øjeblikket omkring 30 procent, oplyser Jesper Clausen. Og det er et stort problem, understreger han. Vi gør et enormt stykke arbejde for at fastholde de unge, der starter på uddannelsen. Vi har bl.a. mentorer, vejledere og rådgivning. Vi niveauinddeler, sådan at de svageste får meget tæt lærerkontakt. Men nogle af dem har store, personlige vanskeligheder, som gør det meget svært for dem at tage uddannelsen desværre, siger Jesper Clausen. En af forklaringerne er, at uddannelsesniveauet er steget i hele samfundet. Det betyder bl.a., at elever, der tidligere ville have taget en håndværkeruddannelse, i dag går i gymnasiet. Derfor er en stor gruppe af eleverne på TEC meget svagere end for år siden. En del har svært ved at læse og skrive. UDDANNELSESFORBEREDELSE Jesper Clausen har netop deltaget i Københavns Kommunes Ungdomskommission, hvor unges uddannelsesdeltagelse og parathed i høj grad er på dagsordenen, og hvor uddannelsesindsatsen ønskes sammenknyttet helt fra vuggestue, over folkeskole og ja klub. Jesper Clausen kan godt se, at klubberne kan have en rolle at spille, når det handler om at pejle de unge ind på en uddannelse. Jeg kan godt forestille mig flere forløb, hvor de store børn og unge arbejder med nogle af de ting, der undervises i på erhvervsuddannelserne. Og når pædagogen fx reparerer motocross med de unge, kan man tale om, hvad det egentlig er, man laver. At det er et håndværk, som er en uddannelse, siger han. Det er også vigtigt at forberede de unge på, hvad der ligger i uddannelserne: Nogle af de unge, der har haft det svært i skolen, tror, at nu skal de bare ud og trække nogle kabler, når starter på uddannelsen. De ved ikke, at man skal være dygtig til fx matematik, hvis man skal blive tømrer, siger han. SAMARBEJDE ER VIGTIGT Jesper Clausen mener også, at klubberne på linje med skolerne kan deltage i forskellige erhvervsforløb for de store børn og unge, evt. i samarbejde med lokale ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Desuden kunne samarbejder mellem lærere/pædagoger og faglærte som fx mekanikere, murere og smede være oplagt, netop for at skærpe interessen for og forståelsen af uddannelserne. Er det ikke også vigtigt, at klubberne lærer de unge ansvarlighed, fx ved at de deltager i aktiviteter med andre? Jo. Bl.a. er evnen til at samarbejde meget vigtig på de arbejdspladser, vi taler om. Som håndværker møder man hver morgen og planlægger dagens arbejde i fællesskab og man er afhængig af, at alle gør deres arbejde godt. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at klubpædagogerne satser på det, siger Jesper Clausen. 8

9 EJENDOMSFUNKTIONÆR: VI BLIVER BRUGT SOM VARMESTUE Allan Olsson er ejendomsfunktionær i bebyggelsen Sorgenfrivang i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han deltog i klubkonferencen arrangeret af BUPL Nordsjælland og kommunen. Her gav han sine erfaringer med nogle af de unge: Vi har mange unge boende hos os. Mange af dem er meget aktive både på den gode og den dårlige måde, siger han. Vores store gangarealer bliver ofte brugt som varmestue af unge, der ikke er interesserede i de tilbud, som ellers er i kommunen. De holder fest om natten, drikker alkohol, og der er tale om hashklubber, hvor de unge bliver yngre og yngre. Som ejendomsfunktionær gør Allan Olsson meget ud af at skabe en dialog til de unge. Vi har en god kontakt til SSP og nærpolitiet, men ingen af dem har jo tid til at være hos os hele tiden. Vi vil derfor oprette en klub hos os, hvor de unge kan være på deres egne vilkår uden at genere andre beboere, siger han. På grund af den megen hærværk har Sorgenfrivang indført video-overvågning med succes. Hærværken er stort set ophørt, og i tilfælde af hærværk eller andet kontakter vi forældrene og tager en dialog med dem. Nogle af forældrene kan ikke nå deres børn derfor er børnene uregerlige. Det er en gruppe, der skal gøres noget for, slutter Allan Olsson. BUPL OM KLUBARBEJDET Ifølge BUPL s ungdomspolitik udarbejdet må pædagogisk virksomhed med større børn og unge bygge på: 1. At større børn og unges verden, ungdomslivet, skal ses som en helhed. 2. At større børn og unges egne ressourcer er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde. 3. At den enkelte både skal have indflydelse på og medansvar for eget liv og for fællesskabet. 4. Alle større børn og unge skal have mulighed for en indholdsrig udvikling og fællesskaber. I politikken kan du også læse om bl.a. pædagogisk arbejde i klubber og om rammer og vilkår for arbejdet med større børn og unge. På (under Klub - de unge) finder du ungdomspolitikken og en række andre materialer, fx fakta om klubber og eksempler på klubarbejde. 9

10 SÅDAN ARBEJDER KLUBBERNE VI FØLGER DE UNGES INTERESSER Det er slut med værksteder, siger fritids- og ungdomsklubben i Hørsholm, der har fået medlemmerne tilbage via en mere fleksibel praksis og en række projekter, der involverer lokalsamfundet. En fredag eftermiddag i marts indtog Klub H torvet i Hørsholm Midtpunkt med et kæmpestort køkken, borde bugnende af madvarer og en professionel kok. Under overskriften Fra Skrald til gourmet tryllede kokken og de unge fødevarer, som byens supermarkeder ellers ville have smidt ud, om til de lækreste retter, som borgerne stod i kø for at købe. Det er et godt eksempel på de mange projekter, som Klub H, klubben for unge i Hørsholm mellem år, er begyndt at køre indenfor de sidste par år. Idéen kom, fordi medierne har meget fokus på de enorme mængder af mad, som vi hver dag smider ud. Vi kunne jo simpelthen føde den tredje verden med al den mad, der går til spilde. Den bevidsthed ville vi gerne arbejde med hos de unge og samtidig lave et projekt, som afspejler noget, der er oppe i tiden og som skaber synlighed om klubbens arbejde, siger pædagog Jane Laursen. Hun var meget stolt, da hun hørte de unge fortælle byens borgere og lokalpressen om projektet, som klubben planlægger at gentage. PROJEKTER OG EVENTS Ifølge klubbens leder, Lisbet Christensen, er der sket et stort skift i den måde, klubben arbejder på. Den værkstedsorienterede måde at arbejde på er død. Vi har stadig værksteder, men det er på en anden måde end tidligere. Vi har fx et professionelt musikstudie og et computerrum, men vi sidder ikke i hvert vores værksted og venter på, at de unge skal komme. Vi flytter os til der, hvor de unge er, siger hun. Ifølge Lisbet Christensen satte klubbens personale sig ned og tænkte sig godt om for et par år siden, da medlemmerne begyndte at falde fra. Et eksempel på den nye, fleksible, pædagogiske praksis er Beach Camp, hvor klubben flytter ned på stranden i 14 dage i sommerferien. De unge ønsker at opleve, at de aktiviteter, der foregår, peger hen mod et bestemt mål. Desuden vil de unge være medspillere. Derfor skal vi gøre en indsats for at tage deres ønsker og initiativ meget alvorligt og handle hurtigt på de idéer, som opstår. Det pædagogiske arbejde kommer i den forbindelse som en helt naturlig del af det fællesskab, der opstår omkring projektet, siger Lisbet Christensen. Klubben arbejder bevidst på at få lokalmediernes opmærksomhed på de forskellige events, så der kommer større bevidsthed om, hvem klubben er, og hvilke aktiviteter den tilbyder. RELATIONER TIL VOKSNE De unge i dag har travlt med så mange ting, og det hele går lynhurtigt. Før kom de ned i klubben for at finde venner, i dag tager de deres venner med ned i klubben. Men de har stadig brug for den voksenrelation, som hele tiden har været en 10

11 af klubbens kerneopgaver. De har brug for at tale med en voksen, de har tillid til, som kender dem, kan lide dem, har tid til dem - og som ikke er en forælder, siger Jane Laursen. Det kan være, de har brug for hjælp til en jobansøgning, har kærestesorger, har vanskeligheder med vennerne, familien eller skolen. Klub H har et tæt, udvidet samarbejde med flere andre instanser i kommunen bl.a. Ungdomsskolen. Ungdomsskolen afholder mange af deres hold i vores lokaler her i Stampen. Det sker i samarbejde med os, hvor vi nogle gange står for undervisningen. Vi leverer så at sige brugere til hinanden, siger Jane Laursen. De unge i dag har travlt med så mange ting, og det hele går lynhurtigt. Før kom de ned i klubben for at finde venner, i dag tager de deres venner med ned i klubben. Men de har stadig brug for den voksenrelation, som hele tiden har været en af klubbens kerneopgaver, siger pædagog Jane Laursen. ANSVAR PÅ KOMMUNEPLAN Vi har et stort fokus på den indsats, som alle ungeaktører i Hørsholm Kommune kan skabe i et samarbejde. Fx har Klub H professionelle musikfaciliteter og -udstyr, og det stiller vi gerne til rådighed ved arrangementer rundt omkring i kommunen. Vi deltager også meget gerne i udvikling og gennemførelse af større arrangementer på tværs af de kommunale institutioner, siger leder Lisbet Christensen, der oplever et stort udbytte af samarbejdet, da de forskellige projekter kan nå en anden, større skala med flere unge involveret. KLUB MED KANT Hun fortæller, at de vigtigste ungeaktører har en fælles kommunikationsstrategi. Bl.a. har klubben sammen med Ungdomsskolen og biblioteket relanceret hjemmesiden ungihørsholm.dk. Vi ønsker helt overordnet en klub med kant, der er en vigtig spiller, når det handler om at give de unge i Hørsholm et godt, spændende og udviklende fritids-, klub- og kulturliv, siger Lisbet Christensen. Det er gratis for de unge at komme i Klub H, men der er brugerbetaling for nogle af de forskellige aktiviteter. PÆDAGOG SAMLER ALLE HELSINGØRS KLUBBER PÅ NY HJEMMESIDE Medarbejderdreven innovation står højt på listen over det, forskere og politikere mener, kan sikre vores velfærdssamfund fremover. Lene Riebau har ene klubpædagog udviklet en hjemmeside, der sikrer en bedre udnyttelse af klubbernes ressourcer og brander klubområdet overfor kommunens borgere. Lene Riebau har arbejdet som pædagog i Helsingør Kommune i 20 år. I de sidste fem år i fritidsklubben Abildtræet. Det var på hendes diplomuddannelse til Kunst og Kulturformidler i Odsherred, at idéen til den nye hjemmeside udsprang. Under mit studie er min bevidsthed om, hvilke store potentialer klublivet rummer, blevet skærpet. I august sidste år sendte jeg et spørgeskema ud til alle fritidsklubber i kommunen, og af de omkring 70 tilbagemeldinger stod det klart, at der var masser af spændende ressourcer i de otte klubber, som kunne udnyttes i langt højere grad 11

12 end de hidtil er blevet det. Jeg kunne også læse, at der var behov for en fælles portal på internettet, hvor man kunne drøfte klubpædagogiske temaer og udveksle ideer til nye tiltag, siger Lene Riebau. GULD AT HENTE Den nye hjemmeside rummer både et pædagogisk debatforum og en aktivitetsudvekslingsportal. De otte fritidsklubber rummer forskellige muligheder qua deres geografi og særlige fokusområder. Der er virkelig guld at hente, hvis klubberne bruger hinandens faciliteter og erfaringer og slår sig sammen om at udvikle flere og større tiltag i samarbejde med de unge. Det kan både være mindre aktiviteter i det daglige, fx at fylde klubbens bus med unger og udfordre en anden klub i fodbold en kedelig onsdag. Nogle har professionelle musikfaciliteter, andre gode idrætsmuligheder. Det kan også være store projekter, hvor vi tænker ud af boksen og indgår samarbejde med kulturelle institutioner, virksomheder, sportslivet, støtteforeninger, osv., siger Lene Riebau. Hun fortæller, at klubmedarbejderne opretter deres profil på portalen og beskriver deres kompetencer, så man har mulighed for at finde frem til nye, mulige sparringspartnere. De otte fritidsklubber rummer forskellige muligheder qua deres geografi og særlige fokusområder. Der er virkelig guld at hente, hvis klubberne bruger hinandens faciliteter og erfaringer og slår sig sammen om at udvikle flere og større tiltag i samarbejde med de unge, siger pædagog Lene Riebau. STRØM AF BRUGERE Da det jo er unge, det handler om, er der også lagt en fælles facebook-profil op, som de der ikke har en personlig profil kan bruge til at nå ud til de unge. Projektet har desuden skabt debat om jobrotation for en uge ude i fritidsklubberne. Enkelte rotationer er allerede planlagt, fortæller Lene Riebau, der har udviklet portalen i sin fritid. Frem til 1. juli administrerer hun den selv. Det er mit håb, at den stadige strøm af indmeldte brugere kan gøre optimalt brug af hjemmesiden, og at konceptet også vil kunne have relevans for andre kommuner, siger hun. Lene Riebau understreger, at hjemmesiden er opbygget, så selv de mindst erfarne internetbrugere ude i klubberne kan bruge den. Desuden kan man logge sig ind fra alle computere på alle tider af døgnet. PÆDAGOGER SKAL GRIBE DEN NYE TEKNOLOGI De digitale teknologier har i høj grad vundet deres indpas i klublivet. I efteråret fik skolebørnene i Helsingør deres egen lille skolepc, som de væltede ind af døren i fritidsklubben med om eftermiddagen, fortæller Lene Riebau. Der blev tænkt og talt om frygten for bl.a. at miste de unge, når de sad bag en computerskærm i længere tid end den sædvanlige, kontrollerede computertid i klubben. Men frygten blev altså hurtigt gjort til skamme. Teknologier som mobiltelefoner, Ipods og Ipads og små pc er er vigtige værktøjer for de unge i dag, og de deler gerne ud af deres helt utrolige viden om muligheder og udfordringer ved at bruge dem, siger hun. Hun mener, at hvor det for 10 år siden var de voksne, der viste vejen frem, er det nu de voksnes tur til at lære af og lade sig inspirere af den virkelighed, børnene befinder sig i. LÆRE AF BØRNENE Det har skabt en debat om, hvordan vores rolle skal være i forhold til at hjælpe børnene til også at huske at sætte tempoet lidt ned, læse en bog, være i dialog og få hinandens fulde opmærksomhed, osv. men det tvinger os også til at indtænke disse teknologier i vores pædagogiske praksis, hvilket jeg synes er spændende og vigtigt, siger Lene Riebau. 12

13 Et eksempel: Når det kommer til nytænkning af fx kreative værkstedsidéer, kan et stort malerlærred måske erstattes af en computer med et tegneprogram og en storskærm at projicere på, så man kan lave en digital collage. Der skal andre teknikker og evner til for at gå til udfordringen, men udfaldet kan give computeren en helt ny funktion og skabe nogle færdigheder, som de unge kan tage med sig ud i andre sammenhænge, siger klubpædagogen. NEDSKÆRINGER HAR SKABT NYTÆNKNING Ude i de otte fritidsklubber arbejdes der på højtryk for at gøre nytte i de unges liv, inspirere til nye måder at anskue udfordringer på i det daglige, og skabe relevante og tidssvarende oplevelser for de unge. Hvis klubben ikke lever op til de unges forventninger og behov, så trækker de unge hjem eller ud i gadebilledet. Særligt tænker jeg på de årige, som generelt er svære at holde fast på, siger Lene Riebau. Hun har samtidig som pædagog gennem 20 år erfaringer med mange nedskæringer på området. Nedskæringerne har ikke kun medført negative oplevelser i forhold til arbejdet, det har også styrket min kreativitet, således at jeg har lært at se og bruge de eksisterende muligheder til at udvikle nogle brugbare alternativer. Jeg er stadig nysgerrig på pædagogfaget, for jeg venter ikke på at udviklingen sker hen over hovedet på mig. Jeg forsøger at være en aktiv del af den, slutter hun. Nedskæringerne har ikke kun medført negative oplevelser i forhold til arbejdet, det har også styrket min kreativitet, således at jeg har lært at se og bruge de eksisterende muligheder til at udvikle nogle brugbare alternativer, siger Lene Riebau. Hvis du vil høre mere om hjemmesiden, så kan du kontakte Lene Riebau på riebau@tunetown.dk UNGE KAN TAGE ANSVAR FOR SIG SELV OG ANDRE Børn og unges medbestemmelse løber som en rød tråd gennem de mange aktiviteter, som Gadevang Asyl i Hillerød danner rammen om. De lærer noget, de ikke kan lære i skolen, siger afdelingslederen. Unges initiativ og handlekraft er nogle af de mest uopdagede ressourcer i Danmark, siger Claes Paltorp-Schmitt fra Gadevang Asyl i Hillerød. Han er pædagog og afdelingsleder for fritidshjemmet, fritids- og ungdomsklubben i institutionen, der i alt rummer børn og unge fra 0-18 år. Her er det de unge, der kommer med idéerne. Og jeg tror, mange vil være overraskede over, hvor vedholdende de unge er, når det handler om at føre dem ud i livet. Hvis de fx vil lave et modeshow, er der nogle, der designer, syr, er modeller, styrer det tekniske med lys og lyd bag scenen, og er dommere. Som voksne er vi dem, der faciliterer, at det hele kan lade sig gøre, men det er helt sikkert de unge, der sørger for, at tingene sker fra start til slut, siger Claes Paltorp-Schmitt. INDFLYDELSE GIVER ENERGI Det samme gælder, når der er computeraften. Så ved drengene, at de skal møde en time før, så de kan nå at flytte borde og laen-kabler. Og de unge tager også selv ansvaret for at arrangere hardballarrangementer, tøseaftener, live-rollespil, osv. Claes Paltorp-Schmitt og hans kolleger bygger 13

14 i høj grad deres pædagogiske arbejde på børnepsykologen Roger Harts ladder of participacion (deltagelsesstige red.), som beskriver niveauerne for børns deltagelse i samfundet. I Asylet deltager de unge på det niveau, de er parat til, fortæller Claes Paltorp-Schmitt. Jo mere indflydelse man får, jo mere energi får man. Det vigtige er, at vi har en kultur, hvor man kan få nogle idéer, prøve dem af og nogle gange virker de og nogle gange ikke. Og så er det vigtigt at være en del af et fællesskab, hvor der er brug for alle, siger han. EN ANDEN STATUS Ikke sjældent tropper der unge op fra andre dele af kommunen, fordi de ved, der foregår så mange spændende ting i Asylet. Ifølge klubbens leder, Gitte Nielsen, er det ikke kun de mange ressourcestærke børn, der knokler på for at føre idéerne ud i livet. Der er børn, som har meget svært ved at gå i skole, fordi de fagligt er langt bag ud og ikke trives. I klubben får sådan en dreng en helt anden status, fordi han laver en masse ting, der er brug for i klubben. I stedet for at være en, der ikke kan finde ud af skolen, bliver han en, der er rigtig dygtig til det scenetekniske, siger hun. Gadevang Asyl samarbejder tæt med skolen om børn, der har det svært. I nogle tilfælde opholder store børn sig i klubben i stedet for i skolen i nogle bestemte lektioner om ugen. Gitte Nielsen mener, at opgaven for klubben og hele institutionen er at lære børnene og de unge at tage ansvar for sig selv og de andre. Der er nogle store fordele ved, at vi har børn i alle aldre. Det er en vigtig del af arbejdet, at de større arrangerer aktiviteter for de små og i det hele taget tager vare på dem, siger hun. EN TØMRER SKAL KUNNE MATEMATIK Og de unge lærer en masse i klubben, fortæller Claes Paltorp-Schmitt. Både omkring at planlægge, samarbejde og afslutte det, man sætter sig for. I virkeligheden handler det også om at lære at stå ved sine valg. Der er så mange muligheder i dag, og man kunne i princippet være 50 andre steder og lave en masse andre ting, men nu er det det her, man vælger. Der er også en masse praktiske færdigheder, som de unge får med sig. Alt i alt en masse ting, som skolen ikke nødvendigvis lærer de unge, mener afdelingslederen. Og så kan klubben skabe rum for erkendelser: Hvis vi bygger et eller andet i træværkstedet, så kan det fx ske, at en af fyrene opdager, at man bliver nødt til at lære en masse matematik, hvis man har en drøm om at blive tømrer, siger Claes Paltorp-Schmitt, der understreger, at arbejdet helt overordnet handler om at skabe relationer til de unge. Der er børn, som har meget svært ved at gå i skole, fordi de fagligt er langt bag ud og ikke trives. I klubben får sådan en dreng en helt anden status, fordi han laver en masse ting, der er brug for i klubben. I stedet for at være en, der ikke kan finde ud af skolen, bliver han en, der er rigtig dygtig til det scenetekniske, siger klubleder Gitte Nielsen. FRIRUM Hvad går livet ud på? Det har de unge brug for at tale med nogle voksne om, som de kender, som de har tillid til og som har tid til at lytte. Det kan være noget med kæresteforhold, familierelationer, skolen eller andet, der er afgørende for, at man trives, siger han. Asyl betyder et fredhelligt sted. Vi har tilføjet: et fedt sted at være barn og ung. Opgaven er bl.a. at balancere mellem at følge med de unge, der i høj grad har fart på i dag, og være et frirum, hvor de unge ikke nødvendigvis skal noget bestemt men bare kan komme og være, siger Gitte Nielsen. 14

15 KLUBBEN ARBEJDER OGSÅ I SKOLEN I fritidsklubben Græse Bakkeby i Frederikssund vælger pædagogerne at lægge en del af deres arbejdstid i undervisningen på den lokale skole. Det er jo vores børn. Det er vigtigt, at de fungerer godt både i skole og i fritid, siger leder Sissi Stoltze. Og lærerne er begejstrede for samarbejdet. Rummelighed er en af de kerneydelser, som Klub Græse Bakkeby hver dag leverer overfor byens børn i klasse. Det er i hvert fald det første ord, der falder klubleder Sissi Stoltze ind. Og rummeligheden gælder ikke kun børnenes fritid, men også deres skoletid, hvor pædagogerne vælger at deltage, hvis der er behov for det. Vi deler matrikel med Græse Bakkeby Skole, som vi har et unikt og udstrakt samarbejde med. For nyligt var en af pædagogerne med på lejrtur i 6. klasse, fordi klasselæreren og klubpædagogen mente, det kunne gavne børnene. Det gjorde det, siger Sissi Stoltze. Det klubben selv, der prioriterer at bruge en del af sine ressourcer i skoletiden. Det betyder, at der er færre pædagogtimer i klubtiden, men sådan ser Sissi Stoltze ikke på det: De er jo også vores børn, når de går i skole. Pædagogik handler om det hele barn. Derfor har vi som pædagoger også fokus på, hvordan de udvikler sig i skolen og i deres øvrige liv. Det er rigtigt, at det er ekstra arbejde, men er en investering, som gør klubbens arbejde lettere i mange sammenhænge, siger hun. Hver klasse har en kontaktpædagog tilknyttet, men det er forskelligt, i hvilket omfang pædagogen er inddraget i arbejdet med klassen. KONFLIKTER I FEMTE Pædagog Sussi Barbré har lige i samarbejde med klasselæreren tilrettelagt og gennemført et længere forløb i en 5. klasse, hvor relationerne i en pigegruppe var gået helt i hårdknude. Det viste sig, at konflikterne gik en måned, et år tilbage, ja helt tilbage fra børnehaveklassen. Nogle piger kan gå og frygte deres pigefødselsdag i en hel måned, fordi det tidligere er gået galt. Vi ser også, at børn, der ofte havner i konflikter og har svært ved at løse dem, bliver undgået af de andre børn. Det kan betyde, at de bliver isolerede og ensomme, siger Sussi Barbré Klubben har selv udviklet nogle konflikthåndteringsredskaber, som pædagogerne også benytter i skoletiden. Vi havde en lang proces, som betød, at pigerne kunne opstille mål for, hvordan de skulle arbejde videre med at få det bedre i gruppen, og hvad alle skulle øve sig på. Det var bl.a., at man skulle lytte til den anden, stille opklarende spørgsmål, hvis man var i tvivl, tale pænt og ikke sende grimme sms er. Pigerne underskrev en kontrakt, der beskrev, hvad vi havde aftalt. Her er par måneder efter tager de selv ansvar for at løse konflikter. Enten gør de det selv eller også beder de en voksen om hjælp, hvis det er nødvendigt, siger Sussi Barbré. Lærere og pædagoger planlægger arbejdet på en række møder, bl.a. i teams og for alle medarbejdere i skole og klub. Klubben deltager også i klassegennemgang i alle klasser på mellemtrinnet. OPLÆG OM SKOLESAMARBEJDE Pigerne underskrev en kontrakt, der be skrev, hvad vi havde aftalt. Her er par måneder ef ter tager de selv ansvar for at løse konflikter. En ten gør de det selv eller også beder de en voksen om hjælp, hvis det er nødvendigt, siger klubpædagog Sussi Barbré. Klub Græse Bakkeby er ofte ude at holde oplæg om, hvordan klubben samarbejder med skolen. I mange kommuner landet over deltager SFO-pæ- 15

16 dagoger i undervisningen i indskolingen, men det er mere unikt, at lærer-pædagog-samarbejdet spænder hen over de større klasser. Vi ser et stort behov for pædagogdeltagelse både omkring grupper af børn og omkring enkelte børn, der har brug for pædagogisk opmærksomhed for at kunne fungere i skolen. Samarbejdet er utrolig givende, men også hårdt arbejde. Det koster ressourcer, og kan betyde færre voksne på nogle tidspunkter, siger Sissi Stoltze, der ser et stort potentiale for, at lærere og pædagoger samarbejder til gavn for børnenes læring og trivsel. Hun understreger betydningen af frivillighed i samarbejdet med skolen og at klubben er en del af Frederikssund-klubberne, hvilket klubben er meget glad for. Vi har et fantastisk samarbejde, der er båret af respekt for hinandens fagligheder. Typisk har læreren i sagens natur ansvar for og fokus på, at undervisningen fungerer og børnene lærer det, de skal. Læreren vil forsøge at løse konflikten for børnene og sikre, at alle kan komme videre. Som pædagog har man større fokus på at komme til bunds i konflikterne og sætte børnene i stand til selv at løse dem, siger lederen. Både hun og personalet i klubben har deltaget i forløb omkring anerkendende pædagogik, girafsprog, konfliktmægling, osv. HOLD ØJE MED EMIL Ifølge Sussi Barbré kan en lærer og pædagog tilsammen give en god ballast for barnet og dets familie: Det gælder både små og store ting. At læreren lige kigger ind og opfordrer mig til at holde særligt øje med lille Emil, et samarbejde om et barn, der har det svært og har brug for en koordineret indsats, eller en familie som har brug for hjælp. Ved møder med familien og kommunens familieafdeling, som klubben har et fremragende samarbejde med, deltager klubben altid og ofte er det her, mødet foregår, fordi mange af forældrene slapper af med det, fortæller Sissi Stoltze. Ifølge hende har en del af børnene i Klub Græse Bakkeby udfordringer af den ene eller anden art. Nogle kommer fra hjem, hvor ressourcerne er små, nogle har brug for meget støtte for at komme ind i fællesskabet, nogle har vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum eller opmærksomhedsforstyrrelser. De fleste af vores børn med diagnoser går på skolen, men en del kommer også til fra andre skoler, fordi de gerne vil gå her, og dem SKAL der være plads til, selvom de måske har brug for mere opmærksomhed end andre børn, siger Sissi Stoltze. MED I FÆLLESSKABET For pædagogerne i Klub Græse Bakkeby er skræddersyede, pædagogiske forløb for et eller flere børn hverdag både i undervisningen, men i høj grad også, når skoletasken er lukket, og det ringer ind til klub. Så pakker vi fx vores bus med et par børn, der har gavn af at lave noget sammen. Vi kan tage 1000 steder hen, måske ned i Dyreklubben, på Stranden eller ned at handle ind til et spændende projekt. Det er uhørt vigtigt, at børnene er glade, med i fællesskabet, lærer noget og har det sjovt. Det er vigtigt både nu og for deres liv fremover, slutter Sissi Stoltze. 16

17 LÆRER: SAMARBEJDET ER GULD VÆRD Ifølge Sys Lindhardt, der er lærer på Græse Bakkeby Skole, er pædagogernes deltagelse i skolen noget, hun og hendes kolleger sætter stor pris på. Det er fantastisk, at vi har så tæt et samarbejde, og at vi som skole kan trække på pædagogernes ressourcer ikke mindst i forhold til de børn, der har det svært. Det er noget, vi gør brug af dagligt, og de forløb, som klubben har deltaget i, har helt sikkert øget trivslen og smittet positivt af på undervisningen. Det kan fx være et forløb i en drenge- eller pigegruppe, som har givet mere ro, siger Sys Lindhardt. Hun er også begejstret for pædagogernes deltagelse i lejrskoler, hvilket sker for 2. år i træk: Klubben kender børnene på en anden måde, fordi de har dem i fritiden, så det er guld værd, at de deltager i lejrskoler, siger Sys Lindhardt. Ifølge Sys Lindhardt skyldes samarbejdet, at det virker. Derudover er der to forklaringer: Vi har en særlig historie, hvor vi startede som en lillebitte skole med en lige så lille klub, der delte lokaler. Vores samarbejde er groet langsomt op. Den anden grund er, at de altså er nogle top-engagerede mennesker i klubben, som rigtig gerne vil samarbejde om børnene ligesom vi vil, siger hun. Ansvh. red.: Lars Christensen, formand for BUPL Nordsjælland / Tekst: Marianne Meinke / Layout: Hofdamerne ApS 17