Test-retest reliabilitetsundersøgelse af 1RM testen og dens anvendelse i praksis - testet på elitehåndboldspillere.

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PROBLEMBAGGRUND PROBLEMFORMULERING DEFINITION AF NØGLEORD FORMÅL MED PROJEKTET HYPOTESER OBSERVATION AF FIRE HÅNDBOLDKLUBBER OBSERVATIONSMETODE BESKRIVELSE AF OBSERVATIONER TEORI HÅNDBOLDSPILLERE M. QUADRICEPS FEMORIS STYRKETRÆNING Definitionen af styrketræning Styrketræningens tre faser Træningsparametre for elitehåndboldspillere(øvet niveau) Forskellige former for styrketræning MÅLING AF MUSKELSTYRKE Direkte og indirekte måling af muskelstyrke RELIABILITET METODE LITTERATURSØGNING STUDIEPOPULATION REKRUTTERING STIKPRØVEN INKLUSIONSKRITERIER EKSKLUSIONKRITERIER PILOTPROJEKT TESTPROTOKOL FOR 1RM TEST Overvejelser omkring testprotokol for 1RM test TESTPROTOKOL FOR PRAKTISK DEL Overvejelser omkring testprotokollen for praktisk del OVERVEJELSER OMKRING KNÆEKSTENSIONSMASKINE FORSØGSINVENTAR STANDARDISERING ETISKE OVERVEJELSER DATABEARBEJDNING

2 8. RESULTATER DESKRIPTIV STATISTIK AF STIKPRØVEN PRÆDIKTIV STATISTIK AF STIKPRØVEN Parret T-test Intraclass Correlation Coefficient (ICC) Bland-Altman-plottet RESULTATER FOR DEN PRAKTISKE DEL DISKUSSION METODEDISKUSSION Projektdesign Stikprøven Pilotprojekt Testprotokol Standardisering Litteratur RESULTATDISKUSSION Reliabilitet Parret T-test Intraclass Correlation Coefficient (ICC) Bland-Altman-plottet Den praktiske test KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSLISTE

3 1. PROBLEMBAGGRUND Inden for de sidste år er antallet af idrætsudøvere steget markant(ingemann & Krogsgaard, 2007). Den samlede danske befolkning var pr. 1. januar 2009 på 5,5 millioner(danmarks statistik, 2009), heraf regnes 60% for idrætsaktive. Håndbold er den tredje mest dyrkede sport, med aktive registrerede håndboldspillere. Med stigende antal aktive er antallet af idrætsskader ligeledes steget. Fodbold tegner sig for flest skader pr. år, men tager man højde for antallet af idrætsudøvere inden for de enkelte idrætsgrene, er hyppigheden af idrætsskader størst blandt håndboldspillere(ingemann & Krogsgaard, 2007). Der sker generelt flere skader inden for eliteidræt, end der gør indenfor breddeidræt(ingemann & Krogsgaard, 2007). Et studie af Seil, Rupp, Tempelhof & Kohn (1998) finder, at der ses signifikant flere skader i kampsituationer end til træning. De finder desuden at skader i breddeidrætten oftest sker under træning, mens skader i eliteidrætten oftest sker i kamp. I håndbold er ca. 53 % af alle skader lokaliseret til UE, heraf er størstedelen skader på knæ og ankel(ingemann & Krogsgaard, 2007). I forhold til knæskader har m. quadriceps og særligt VMO en vigtig funktion(sports Injury Clinic, 2009). Det er vigtigt at besidde en stor styrke i denne muskel for at kunne modstå de belastninger som kroppen og i særdeleshed knæet udsættes for under træning og kamp (Ingemann & Krogsgaard, 2007). Styrketræning er en vigtig del af genoptræning og forebyggelse af idrætsskader (Ingemann & Krogsgaard, 2007). Det er vigtigt, at kroppens væv er tilstrækkeligt stærkt for at kunne modstå den belastning som kroppen udsættes for under idræt(neergaard & Andersen, 2008). Derfor benyttes styrketræning i dag i næsten alle idrætsgrene som en vigtig del af den fysiske træning(ingemann & Krogsgaard, 2007). 3

4 Der arbejdes med 4 mål i styrketræning(ingemann & Krogsgaard, 2007); maksimal muskelstyrke eksplosiv muskelstyrke(rfd 1 ) muskulær hypertrofi muskulær udholdenhed Oftest vil træningsprogrammerne være udformet således, at udøverne træner med % af 1RM. Dette sætter krav til test af spillerne, da deres maksimale styrke, pga. træning, hele tiden vil ændre sig. Man er derfor nødt til at reteste ofte for at sikre sig, at de enkelte træningsbelastninger er præcise(beyer, Lund & Klinge, 2008). Ofte ses det, at 1RM ikke kendes, hvilket gør at udøverne ikke får det optimale ud af træningen. Ved forebyggende træning udføres en mere specifik træning af de legemsdele, der har størst risiko for at pådrages skade(ingemann & Krogsgaard, 2007). På den baggrund har vi valgt at lave vores reliabilitetsundersøgelse i en knæekstensionsmaskine, da den kan bruges til at forebygge skader i lår og knæ. At håndboldspillernes styrketræning er baseret på et estimeret mål, sat ud fra fysioterapeutens subjektive vurdering og spillerens tilkendegivelser, stemmer overens med, at der i fysioterapi ikke altid har været nogen stærk tradition for at benytte testning(beyer & Magnussen, 2003). Kravet til dokumentation er i dag steget og fysioterapeutens subjektive vurdering er ikke længere nok til at dokumentere behandlingseffekt(ibid.). Testretest er derfor blevet en langt vigtigere del af fysioterapeutens arbejde. For at kunne udføre test-retest må man have måleredskaber, som er både reliable og valide. Et af de testredskaber, som kan anvendes til test-retest, er 1RM testen, hvilken anvendes til bestemmelse af maksimal muskelstyrke. 1RM testen bruges i dag primært i idrættens verden. Det skyldes, at ved test af 1RM udsætter man strukturerne for en stor belastning. For at kunne holde til dette kræver det, at man er vant til en vis træningsbelastning, hvilket er tilfældet for elitesportsudøvere 1 Betegnelsen for, hvor hurtigt muskelkraften stiger under en kontraktion(bojsen-møller et al., 2002). 4

5 (Bojsen-Møller et al., 2002). 1RM testen har den fordel, at den kan udføres på alle de øvelser, som er indlagt i diverse træningsprogrammer. Derudover er den funktionel på den måde, at den tester udøveren i den øvelse, som skal trænes. 1RM testens reliabilitet er tidligere testet. Testen er dog ikke udført på danskere, danske håndboldspillere, eller i knæekstensionmaskine med begge ben, hvilket gør, at resultaterne ikke kan overføres til praksis i Danmark(Levinger et al. 2009), (McCurdy, Langford, Jenkerson & Doscher 2008), (Tagesson & Kvist, 2007), (Taylor, & Bandy, 2005). For at undersøge 1RM testens reliabilitet i forhold til danske håndboldspillere må den derfor undersøges på danske håndboldspillere. 2. PROBLEMFORMULERING Hvordan er test-retest reliabiliteten for 1RM test til elitehåndboldspillere, testet i knæekstensionsmaskine? Hvordan kan en testprotokol for 1RM test udformes på baggrund af litteraturen? Kan man i praksis anvende 1RM testen til at angive realistiske træningsbelastninger? 2.1 DEFINITION AF NØGLEORD Test-retest reliabiliteten: Når resultater af gentagne målinger sammenlignes, altså testens stabilitet over tid(beyer & Magnussen, 2003). 1RM test: Test til måling af maksimal muskelstyrke. 1RM er den største ydre belastning en person kan overvinde ved udførelse af en given øvelse én gang og kun én gang (Gjerset et al., 2005). Elitehåndboldspillere: 1. og 2. division, samt ligaspillere. Knæekstensionsmaskine: Maskine til træning af knæets ekstensorer (se billede s. 24). Testprotokol: Beskrivelse af testens fremgangsmåde. Træningsbelastninger: Det antal kg, der løftes i hver enkelt gentagelse. Angives typisk i % af 1RM(Beyer et al., 2008). 5

6 3. FORMÅL MED PROJEKTET Det primære formålet med projektet er at undersøge test-retest reliabiliteten af 1RM test til håndboldspillere. Sekundært vil vi undersøge, om testen kan bruges i praksis til at angive træningsbelastninger. Derved indgår vi i den igangværende proces med det formål at skabe bedre evidens for fysioterapeutiske måleredskaber, som kan bruges i praksis, særligt indenfor idrætsverdenen. 4. HYPOTESER Mean-værdien af test 1 er lig Mean-værdien af test 2. Testmetoden 1RM er et præcist mål for beregning af vægtbelastning i et træningsprogram for håndboldspillere. 5. OBSERVATION AF FIRE HÅNDBOLDKLUBBER Der foretages en observation af målgruppen under et styrketræningspas i deres normale træningsmiljø for at få et bedre kendskab til deres træningsmetoder. 5.1 OBSERVATIONSMETODE En af bachelorgruppens medlemmer er elitehåndboldspiller, og har ofte oplevet at der i håndboldklubber bliver trænet ud fra 1RM, uden at spillerne er bekendt med denne. Vores forforståelse er derfor, at håndboldspillerne træner ud fra 1RM uden at være bekendt med denne. Når man skal observere en gruppe mennesker kan man gøre det åbent eller skjult. Åbent vil sige, at deltagerne er klar over, at de bliver observeret, mens skjult betyder at de ikke er bekendt med, at de bliver observeret(launsø & Rieper, 2005). Man må tage stilling til, om man vil lave observationen som deltagende observatør eller som observerende deltager. Dette henviser til, om observatøren indgår som en del af de sociale roller eller ej, og om man har en naturlig rolle i den situation, der observeres(ibid.). Vi har valgt at lave en åben observation med os som observerende deltagere. Under omstændighederne er det ikke muligt at skjule 6

7 overfor deltagerne, at de bliver observeret, og vi har ikke mulighed for at indgå i træningen og indtage en naturlig rolle. Man må tage stilling til observationens varighed, fokuspunkter i observationen, samt om observationen skal foregå struktureret eller ustruktureret. Ved en struktureret observation har man på forhånd fastlagt hvilke aspekter, der skal iagttages, hvor man ved en ustruktureret observation er åben overfor at se nye uventede aspekter i situationen(ibid.). Da deltagernes træning forventes at tage ca. en time, vil dette svare til observationens varighed. Fokusområderne for observationen vil være opbygningen af spillernes træningsprogram, formålet med styrketræningen, restitutionstiden, samt hvilke træningsbelastninger, der trænes ud fra. Inden observationen har vi bedt klubberne udlevere en kopi af deres træningsprogram(se bilag 1), for dermed at have en ide om hvad, de træner, og for bedre at kunne strukturere vores observation. På den måde gør vi det nemmere for os selv. 5.2 BESKRIVELSE AF OBSERVATIONER Under observation af håndboldspillernes styrketræning observerede vi, at de fleste øvelser retter sig mod træning af UE. Spillerne træner primært med tre sæt af 8-12 gentagelser med 70-80% af 1RM(se bilag 1), hvilket stemmer overens med anbefalinger til træning med henblik på forbedring af maksimal muskelstyrke eller hypertrofi. Enkelte øvelser er bygget anderledes op i forhold til sæt og gentagelser. Det præcise antal gentagelser og belastning ser ud til at være en vurdering fra spillernes side ud fra deres fysiske formåen. De kender ikke 1RM. Pausen mellem de enkelte sæt og øvelser er mellem en halv og to minutter. Den samlede træning varer mellem en og to timer. Under styrketræningen var der, foruden seniorspillere, deltagelse af ungdomsspillere ned til 16 år. 7

8 6. TEORI 6.1 HÅNDBOLDSPILLERE Håndbold er den tredje mest dyrkede sport i Danmark. Størstedelen af de aktive er kvinder(ingemann & Krogsgaard, 2007). Håndbold bliver i Danmark dyrket både på elite- og motionsplan(neergaard & Andersen, 2008). Det følgende vil primært være koncentreret omkring håndbold på eliteplan, dvs. fra 2. division og opefter. Som tidligere nævnt er der mange skader i håndbold. Korrigeres der for den tid, der bliver brugt på sporten, har kvinder en klar overhyppighed af såvel akutte som kroniske skader(ingemann & Krogsgaard, I de fire håndboldklubber vi har observeret, har de en fysioterapeut tilknyttet mellem to og seks timer hver uge. Fysioterapeutens opgaver består primært i behandling af skader og instruktion i øvelser til forebyggelse og genoptræning. En elitehåndboldspiller vil have mellem seks og otte træninger i ugen, hvoraf tre typisk vil være fysisk træning i form af styrketræning eller løb(petersen, 2006). Styrketræning er vigtig i forhold til forebyggelse af skader og genoptræning efter skade(ingemann & Krogsgaard, 2007). Ud fra observationer i fire forskellige håndboldklubber har vi erfaret, at styrketræning for håndboldspillere oftest sigter mod at forbedre den maksimale muskelstyrke og forebygge skader. En stor del af styrkeprogrammerne retter sig mod UE, særligt m. quadriceps og dens funktion over knæet(se bilag 1). 6.2 M. QUADRICEPS FEMORIS M. quadriceps er kroppens største muskel. Den består af fire dele(bojsen-møller, 2005) (se Figur 1); M. rectus femoris M. vastus medialis M. vastus lateralis M. vastus intermedius Figur 1 M. Quadriceps (Google Billeder, 2009) 8

9 M. rectus femoris udspringer fra spina iliaca anterior superior og hæfter på tibia. Den udgør hermed den biartikulære del af m. quadriceps. Mm. vasti medialis, lateralis et intermedius er monoartikulære og forløber mellem femur og tibia. De fire dele forenes i en fælles sene, i hvilken patella er indlejret. Senen hæfter som ligamentum patellae på tuberositas tibiae. Musklen virker primært som ekstensor for knæleddet. Derudover er m. rectus femoris fleksor for hofteleddet(ibid.). M. vastus medialis obliquus (VMO) er den distale del af m. vastus medialis. En af dens opgaver er at stabilisere patella under ekstension og fleksion, hvilket gør, at den har en vigtig funktion som stabilisator af knæet(sport Injury Clinic, 2009). VMO er meget følsom overfor hævelse og smerter, hvilket betyder, at sådanne tilstande vil forringe dens funktion(verner, 1993). Dette vil give et skævt træk af patella, som vil kunne medføre skader i knæets øvrige strukturer. Træning af VMO indgår derfor som en vigtig del af genoptræning efter knæskader, samt i forebyggelsen af knæskader(sport Injury Clinic, 2009). M. quadriceps har en meget lang vægtarm, som gør at den ofte er udsat for skader(ingemann & Krogsgaard, 2007). Musklen vil typisk rammes af et direkte eller indirekte muskeltraume. Det direkte traume er når musklen bliver knust mellem en udefra kommende genstand og underliggende knogle. Bedre kendt som trælår. Det direkte traume er svært at forebygge, da det ofte er udefrakommende kræfter, som forårsager skaden(ibid.). Det indirekte traume betegnes som tilstanden, hvor distensionskræfter i musklens længderetning overskrider musklens styrke. Dette benævnes fibersprængning. Det indirekte traume kan forebygges ved at træne styrke og fleksibilitet af muskulaturen(ibid.). 6.3 STYRKETRÆNING For at forebygge og undgå skader, samt forbedre sin fysiske kunnen og præstationsevne, er det vigtigt at træne styrke. Princippet bag styrketræning er en jævn og repetitiv muskelaktivering med heraf følgende belastninger af de tilhørende kraftbærende strukturer. Ved regelmæssig eksponering over uger, måneder og år adapterer de involverede væv 9

10 (muskel-, sene- og knoglevævet, samt nervestystemet) sig til at kunne imødekomme det øgede belastningskrav(beyer et al., 2008). Når man træner styrketræning, er der forskellige faktorer som afgør, hvor stort et udbytte man får af sin træning, samt hvor stærk man kan blive. Muskelstyrken stiger indtil års alderen. Herefter falder størrelsen og antallet af muskelfibre, og mængden af bindevæv og fedt stiger, mens iltudnytningen falder(clarkson, 2000). Kvinder har en relativt mindre muskelmasse og mindre tværsnitsareal end mænd, især i overkroppen. Som følge heraf er mænd stærkere end kvinder(beyer et al., 2008). Hvis man har trænet før har man en fordel idet man har kendskab til den enkelte øvelse. Dette øger nervesystemets evne til at aktivere de muskler, der skal arbejde(clarkson, 2000). Sammensætning af muskelfibertyper vil ligeledes have indflydelse på ens styrke. Personer med mange hvide muskelfibre vil være genetisk bedre stillet til styrkebetonede idrætsgrene, mens personer med mange røde muskelfibre vil være bedre disponeret til udholdenhedsidræt(bangsbo, 2008). Der findes to typer af dynamiske muskelkontraktioner; koncentrisk og excentrisk muskelkontraktion(schibye & Klausen, 2005). Under styrketræning træner man som regel begge former under samme øvelse. I en knæekstensionsmaskine ekstenderer man knæleddet først (koncentrisk kontraktion), hvorefter det flekteres (excentrisk kontraktion). Bevægelsens hastighed er afgørende for, hvor meget kraft man kan udvikle, idet øget hastighed nedsætter den koncentriske kraft, musklen kan udvikle. Der kan udvikles større kraft ved excentrisk muskelarbejde(ibid.) (se bilag 2) Definitionen af styrketræning Styrketræning er træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet 1-15RM og som medfører fysiologiske ændringer i det neuro-muskulære system (Bojsen-Møller et al., 2002, s. 24). 10

11 6.3.2 Styrketræningens tre faser Styrketræning er beskrevet ud fra tre faser. Den første fase er den grundlæggende styrketræning, hvor der arbejdes med 20-12RM. Her er formålet en tilvænning af muskel-sene apparatet til belastninger samt optræning af motoriske egenskaber. Fase to beskrives som den opbyggende styrketræning, hvor der arbejdes med at styrke muskel seneapparatet, muskelstrukturelle forandringer og stimulering af nervesystemet. Her arbejdes med 15-10RM og 8-6RM, alt efter hvor man er i processen. Sidste fase er den maksimale styrketræning, hvor træningen er rettet mod styrkekvaliteterne hypertrofi eller eksplosivitet. Her er det oftest tale om en tilpasning til en given idrætsgren(bojsen-møller et al., 2002). Vores testdeltagere hører til sidstnævnte gruppe, da de har trænet i en længere periode og er ovre den grundlæggende og opbyggende periode. De er ved at skærpe deres styrke og eksplosivitet. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at de får trænet med den rette belastning, så de kan få et så stort udbytte af deres styrkeprogram som muligt. Det er individuelt hvilke belastninger, øvelser, intensitet osv. man træner med, alt efter hvilken effekt man ønsker af sin styrketræning. Ønskes f.eks. en fremgang i maksimal muskelstyrke, som ofte er et vigtigt fokusområde i håndbold, skal man træne en kombination af hypertrofi (øget muskeltværsnit) og eksplosiv træning. Træningsintensiteten skal ligge omkring 10-4RM(Beyer et al., 2008) Træningsparametre for elitehåndboldspillere(øvet niveau) (Beyer et al., 2008) Maskimal muskelstyrke: Muskulær hypertrofi: 70-80% af 1RM, 6-12 gentagelser med tre sæt og derover samt mellem kontraktionshastighed % af 1RM, 6-12 gentagelser med tre sæt og derover samt mellem/langsom kontraktionshastighed. 11

12 Muskulær udholdenhed: 50-70% af 1RM, gentagelser med mange sæt samt både hurtig, mellem og langsom kontraktionshastighed. Eksplosiv muskelstyrke (RFD): Over 80% af 1RM, 3-6 gentagelser med 1-3 sæt samt hurtig kontraktionshastighed. For at kunne udføre de ønskede antal gentagelser og sæt, er det essentielt med en passende længde pauser imellem hvert sæt. Pauselængder på mellem to og fire minutter syntes at have den bedste effekt på forbedring af maksimal muskelstyrke (Miranda et al., 2007), (Willardson, 2006), (Willardson & Burkett, 2008) Forskellige former for styrketræning Øget maksimal muskelstyrke opnås som en kombination af øget muskelvolumen og øget neural aktivering(beyer et al., 2008). Som beskrevet ovenfor, trænes der med 70-80% af 1RM, 6-12 gentagelser af tre sæt og derover, når man ønsker at forbedre den maksimale muskelstyrke. Adskillige studier siger, at flere sæt er bedre end et sæt(humburg, H., Baard, H., Schröder, J., Reer, R. og Braumann, 2007) (Rønnestad et al., 2007) (Kelly et al., 2007), når man ønsker at øge den maksimale muskelstyrke. Maksimal muskelstyrke er afgørende i styrkeprægede idrætsgrene, hvor der samtidig er et krav om, at kropsvægten ikke må blive ubegrænset stor. Principperne for denne form for styrketræning vil være en blanding mellem hypertrofitræning og den mere eksplosive træning(beyer et al., 2008). Hypertrofitræning anvendes ofte i kraftbetonede idrætsgrene, som stiller krav til høj kropsvægt og samtidig høj muskelstyrke, men er også yderst relevant i rehabiliteringen efter en skade eller immobilisering, hvor muskelatrofi har været en af følgerne. Ved hypertrofitræning er det vigtigt, at den enkelte muskelgruppe oplever tilstrækkelig restitution, men samtidig er det vigtigt, at have mange ugentlige træningspas. Indtag af næringsstoffer spiller en vigtig rolle i muskeltilvæksten. Det er dog nødvendigt at indtagelsen sker lige efter træning for at have en positiv effekt(ibid.). Muskulær udholdenhed er evnen til at opretholde en vis muskulær kraftudvikling over tid. Træningsformen er især relevant i idrætsgrene som f.eks. cykling 12

13 og langrend, hvor der kræves stor udholdenhed, men den er også en berettiget komponent i forebyggelses- og rehabiliteringstræning hos målgrupper, hvor løft af tunge vægte ikke kan gennemføres(ibid.). Eksplosiv muskelstyrke er afgørende i kraft- og accelerationsbetonede idrætsgrene, men er også relevant i dagligdagen ved retningsskift, opbremsninger mv. En høj RFD kan være afgørende ved pludselige tab i postural balance, som f.eks., når en bus bremser og man skal lave en afværgereaktion. Eksplosiv muskelstyrke skal trænes med høj intensitet og høj kvalitet, hvorfor det er nødvendigt med lange pauser (2-8 min)(ibid.). Allerede efter kort tids styrketræning vil man kunne præstere større muskelkraft, uden at der er sket ændringer i musklens sammensætning eller størrelse. Dette skyldes dels bedre muskelkoordination og dels, at man bliver i stand til at sende flere motoriske nerveimpulser ud til de enkelte muskelfibre. Dette kan medføre, at den hastighed, hvormed musklen udvikler kraft, øges. Denne egenskab kaldes eksplosiv muskelstyrke, hvilket vil sige, at de neurale ændringer har en vigtig funktion i forbedring af den eksplosive muskelstyrke(bojsen-møller et al., 2002). 6.4 MÅLING AF MUSKELSTYRKE I fysioterapeutisk praksis benyttes ofte muskelstyrke test ad modum Clarkson (2000) til at bestemme en patients muskulære styrke niveau. Han følger et gradueringsystem fra 0-5(se bilag 3). Det er vigtigt at udføre Clarksons (2000) test for at finde ud af, om det er den muskulære komponent, som forårsager patienten gener. Hos håndboldspillere vil det ikke være aktuelt at måle muskelstyrke ad modum Clarkson (2000), idet størstedelen vil score fem i testen. Til svagelige, nogle ældre patienter og lignende vil det være relevant at bruge muskeltest ad modum Clarkson (2000) og ikke 1RM, idet, det vil være en alt for stor byrde for dem(beyer et al., 2008) Direkte og indirekte måling af muskelstyrke For at få den bedste effekt af styrketræning er det relevant, at man har et mål for, hvor meget udøveren maksimalt kan løfte, især fordi han/hun bliver stærkere over 13

14 tid, hvilket gør, at man ofte skal måle den maksimale muskelstyrke. Denne kan bestemmes ved direkte og indirekte målinger. En direkte måling, ofte anvendt i forskning, er et isokinetisk dynamometer, som kan måle maksimal dynamisk koncentrisk og excentrisk muskelkraft, samt maksimal isometrisk muskelkraft. Til trods for, at flere faktorer kan påvirke resultaterne i denne metode, anses den for at være objektiv og pålidelig. Nogle af de største fordele ved isokinetisk dynamisk måling er, at kraftmålingerne er standardiserede og reproducerbare, fordi hastigheden holdes konstant og at bevægelserne er fikserede og isolerede(ibid.). En anden direkte målemetode er et såkaldt håndholdt dynamometer, som anvendes til måling af isometrisk muskelstyrke, typisk i mindre muskelgrupper og hos muskelsvage personer. Metoden er anvendelig og reliabel, men er noget sværere at standardisere, bl.a. fordi testeren er modstandsbryderen i testen og ekstremiteten skal have samme udgangsposition hver gang(ibid.). De ovennævnte målemetoder findes oftest kun i forskningsinstitutioner, hvilket betyder at de færreste har adgang til dem, og samtidig er de dyre (særligt isokinetiske dynamometre). Derudover er de knap så funktionelle. 1RM testen, som også er en direkte målemetode, er en mere funktionel form for muskelstyrketest. Denne udføres i det træningsudstyr, man efterfølgende kommer til at styrketræne i(ibid.). Desuden er den mest praktisk at bruge i dagligdagens fysioterapi og idrætsverdenen, da man selv kan vælge de øvelser, 1RM skal findes ved. Når vi snakker RM, udtrykkes dette mål i % af den maksimale muskelstyrke. Ved fremstilling af generelle træningsprogrammer anvendes RM angivelsen, hvor 1RM er den vægt (i kg) en person præcist kan løfte én gang i en given øvelse. På samme måde er eksempelvis 10RM den vægt, man præcist kan løfte 10 gange (Ibid.). Før selve testen skal personen instrueres i den specifikke øvelse. Testeren vælger en vægt, som han mener svarer til udøverens 1RM, set ud fra personens muskulatur, træningsaktivitet og testpersonens egen vurdering af 1RM. Det er vigtigt med en grundig opvarmning på cykel eller lignende, samt nogle opvarmningssæt i den pågældende maskine med lavere belastning, inden man går i gang 14

15 med første forsøg på at finde 1RM. Hvis den skønnede vægt ikke svarer til maksimal belastning, forsøges med en ny vægt. Det er vigtigt med pause imellem hvert forsøg. Man fortsætter indtil 1RM er fundet(ibid.). Beyer et al. (2008) mener at 1RM skal findes inden for 2-3 forsøg, hvor Maud & Foster (2006) mener, at det skal findes inden for fem forsøg for at undgå udtrætning. Hvor præcis den fundne 1RM er, afhænger bl.a. af kendskab til øvelsen(maud & Foster, 2006), antal forsøg der bliver brugt, og hvor udtrættet personen er blevet(beyer et al., 2008). Maksimale løft medfører en øget skadesrisiko, da kroppen udsættes for høje belastninger. Derfor er det en god idé for begyndere, ældre og motionister, at anslå maksimal muskelstyrke via indirekte måling, som f.eks. en submaksimal RM måling(ibid.). Dette kan f.eks. være 10RM, hvor man finder den vægt udøveren præcist kan løfte 10 gange. Herefter kan man ved hjælp af nedenstående figur(figur 2) gå ind og estimere den maksimale muskelstyrke. Afhængig af muskelgruppe, øvelse og det enkelte individ, svarer 10RM til ca. 75% af maksimal muskelstyrke(ibid.). 1RM 2RM 3RM 4RM 5RM 6RM 8RM 10RM 12RM 15RM 100% 97% 94% 91% 88% 85% 80% 75% 70% 60% Figur 2 Sammenhæng mellem belastningsgrad og det maksimale antal repetitioner der kan gennemføres med den givne belastning (Beyer et al., 2008). 6.5 RELIABILITET Reliabilitet eller pålidelighed angiver i hvilken grad, målingen af en variabel er reproducerbar(beyer & Magnusson, 2003). Sagt med andre ord, i hvilket omfang det er muligt at få et så ens resultat ved to eller flere målinger. Når vi siger dette, er det fordi, det i mange test ikke er realistisk at få to resultater, der er ens. Derfor kan man netop se på reliabilitet som en acceptabel reproducerbarhed. I vores tilfælde benytter vi os af test-retest reliabilitet, hvilket viser testens stabilitet over tid. Man kigger på korrelationen mellem resultatet for en gruppe forsøgspersoner, testet med den samme test på to forskellige tidspunkter. Hvis man foretager de to målinger på samme dag, med en kort pause imellem, kaldes det intra-day reliabilitet. Når der går to eller flere dage mellem de to test, kaldes det inter-day reliabilitet(ibid.). Andre måder at se på en målemetodes reliabilitet kaldes 15

16 henholdsvis inter-tester reliabilitet og intra-tester reliabilitet. Ved den første form, inter-tester reliabilitet, ser man på, om flere terapeuter kan udføre en test på en person og få det samme resultat. Den anden form, intra-tester reliabilitet, angiver i hvilket omfang, den samme terapeut får de samme resultater ved flere målinger (Ibid.). Der kan være mange årsager til variation fra testgang til testgang. Overordnet er der to typer af variation; systematisk variation (bias) og tilfældig variation (random error). Systematisk variation indebærer, at data enten peger i positiv eller negativ retning. De mest almindelige bias i præstationstest skyldes indlæring, motivation og udtrætning. Tilfældig variation kan enten skyldes en biologisk eller mekanisk variation eller inkonsekvent brug af målemetoden(ibid.). Den tilfældige variation kan mindskes ved at øge størrelsen af stikprøven(madsen, 2008). Ved brug af statistik kan man vurdere, om et måleredskab er reproducerbart. Statistik er med til, at vi i højere grad kan forholde os kritisk til forskningslitteratur. Det er vigtigt at kunne organisere sine data, hvilket statistik er et godt redskab til(beyer & Magnusson, 2003). 7. METODE 7.1 LITTERATURSØGNING Til litteratursøgningen har vi anvendt fysio- og ergoterapeutskolens tilgængelige databaser. Derudover blev der søgt på og Søgningen er fundet sted i perioden 16/2-22/ Af elektroniske databaser blev Pubmed og Cochrane benyttet. Derudover er der løbende lånt relevant litteratur på diverse biblioteker. For at finde den mest aktuelle og opdaterede litteratur opstilles følgende søgekriterier: Primært udvælges litteratur publiceret indenfor de sidste 10 år. Litteratur på engelsk, dansk og norsk udvælges. Artiklerne skal være publiceret i et videnskabeligt anerkendt tidsskrift. Følgende søgeord blev benyttet, alene og i kombination, til artikelsøgning: 16

17 1 set vs. 3 set, Resistance training, One and three sets, Strength training, Sets, Rest interval, Rest period, Weight training, One repetition maximum, Repetitions, 1RM, 1RM test, Reliability, 1 repetition maximum estimation, Maximal strength, Injuries, handball, Neuromuscular response, Resistance loading, Knee extensor training, Training, Strength Training og Rehabilitation. Vi brugte enkelte gange related articles samt referencelister i forsøg på at gøre litteratursøgningen fyldestgørende. Alle søgeord og søgebaser er opstillet i en søgematrix(se bilag 4) for at skabe overblik(lindahl & Juhl, 2007). Vi har udvalgt artiklerne ud fra deres overskrift og abstract. Efter gennemlæsning af de anskaffede artikler er der foretaget en inklusion ud fra relevans til emnet. 7.2 STUDIEPOPULATION Ud fra fire studier(levinger et al. 2009), (McCurdy, Langford, Jenkerson & Doscher 2008), (Tagesson & Kvist, 2007), (Taylor, & Bandy, 2005), som omhandler samme emne som vores undersøgelse, har vi set på antallet af deltagere. De har haft mellem 15 og 53 deltagere, hvilket giver et gennemsnit på 27,75 deltagere. Vi har derfor valgt at have en målsætning om minimum 30 deltagere til vores undersøgelse. Jo flere deltagere, jo bedre bliver resultatet, hvorfor vi sigter mod at få så mange med som overhovedet muligt. Til den praktiske del af undersøgelsen har vi ikke haft nogen studier, som omhandler samme problemstilling, at gå ud fra. Vi har derfor bedt alle deltagere ved de første to test om at deltage. Vi stiler mod at få alle deltagere med i undersøgelsen. Vi har dog været sent ude med information omkring den anden del af testen, og må derfor forvente, at nogle vil springe fra pga. tidsmangel og andre aftaler. Vores undersøgelse er lavet på håndboldspillere, hvorfor dette var en forudsætning for deltagelse. Vi vurderer ikke fordelingen af mænd og kvinder, som værende afgørende for resultatet, og vi har derfor taget udgangspunkt i begge køn. 17

18 7.3 REKRUTTERING Første skridt i rekrutteringsarbejdet var at tage kontakt til fire forskellige håndboldklubber. Dette gav os kontakt til seks forskellige hold. De enkelte trænere kontaktes derefter pr. telefon. Samtlige trænere viste interesse for projektet og der aftaltes tidspunkter for introduktion af projektet til spillerne. Spillerne introduceres mundtligt til projektet 3-4 uger inden 1. test. Ligeledes udleveredes skriftligt materiale omkring projektet (se bilag 5). Spillerne har mulighed for at tilmelde sig på stedet eller senere via mail. To uger inden 1. test udleveres testtidspunkter til deltagerne. Testningen skal som udgangspunkt forgå inden en trænings påbegyndelse, for at undgå udtrætning. Derudover er der en vis fleksibilitet omkring tidspunkterne for test fra vores side, idet der ønskes så mange testpersoner som muligt. På 1. testdag underskriver deltagerne en samtykkeerklæring (se bilag 6). På 2. testdag spurgte vi spillerne, om de ville deltage i undersøgelsen omkring 1RM testens praktiske anvendelse. Spillerne fik skriftlig information om undersøgelsen (se bilag 7), samt mulighed for at tilmelde sig på stedet eller via mail. Vi ventede med at give information om den praktiske del til efter 2. test, da vi ved introduktion til 1RM testen ikke havde overblik over, hvordan den praktiske test endeligt skulle forløbe. Samtykkeerklæring for deltagelse i den praktiske del underskrives på testdagen (se bilag 8). Elitehåndboldspillere med mange faste ugentlige træningspas er vant til at presse sig selv og træne struktureret. Vi forventer derfor, at de har en vis disciplin og vil være gode til at møde op til de aftalte tider. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, og vi har indpasset tidspunkterne efter testdeltagernes ønsker. Derudover vil testen foregå i deres normale træningsmiljø. Ud fra disse overvejelser forventer vi ikke et stort frafald blandt deltagerne til 1RM testen. 7.4 STIKPRØVEN Der var fra start 84 Ud af disse viste 46 personer interesse for projektet, og opfyldte inklusionskriterierne uden samtidig tilstedeværelse af nogle af eksklusionskriterierne (se afsnit 7.5 og 7.6), og blev medtaget i studiet. Heraf var 18

19 der 11 drenge og 35 piger. Inden 1. test var der et frafald på 18 personer; 13 pga. private omstændigheder som f.eks. påskeferie og landsholdsamlinger og tre pga. skader. Ved 1. test mødte to personer ikke op, den ene pga. skade, den anden af ukendt årsag. Der var ingen frafald til 2. test. Dette resulterede i, at i alt 28 personer, 4 mænd og 24 kvinder, deltog i testen (se bilag 9). Til undersøgelsen af 1RM testens praktiske anvendelse gav 20 af de 28 personer samtykke om deltagelse. Heraf sprang tre fra inden testen. To mødte op til testen med knæsmerter, hvilket resulterede i, at vi ekskluderede dem. Vi endte derfor med 15 deltagere til den praktiske del af undersøgelsen (se bilag 9). 7.5 INKLUSIONSKRITERIER Vi har valgt håndboldspillere, som spiller minimum 2. division. Det har været vigtigt for os at lave undersøgelsen på spillere med en vis træningsmængde, da det er påvist, at jo større træningsmængde man har, desto større er risikoen for skader(ingemann & Krogsgaard, 2007). Vægtbelastet styrketræning til unge som ikke er fuldt udvokset, kan give skader f.eks. på skelettets vækstzoner, hvilket kan skabe komplikationer som f.eks. reduceret højdevækst. Der kan være stor forskel på biologisk alder, og man kan ikke give entydige retningslinier for, hvornår man kan implementere styrketræning (Bojsen-Møller et al., 2002). For piger vil fuldstændig biologisk modenhed typisk ligge mellem år og for drenge mellem år(gjerset et al., 2005). For at sikre os, at vi ikke påfører nogle af deltagerne skade, har vi valgt, at pigerne i vores undersøgelse skal være minimum 18 år og drengene minimum 20 år. Inklusionskriterierne bliver derfor følgende: - Håndboldspillere - Minimum 2. division - Piger minimum 18 år - Drenge minimum 20 år 7.6 EKSKLUSIONKRITERIER For at minimere risikoen for skader og undgå at fremprovokere smerte og ubehag opstilles eksklusionskriterier, som skal optimere testpersonernes sikkerhed. 19

20 Vi har ekskluderet spillere med knæ- eller hofteskader, som har holdt vedkommende ude fra idræt i mere end to uger, inden for det sidste år. Vi bygger dette på, at helingstiden for knoglevæv og sener/ledbånd er ca. seks uger. Derudover må man påregne en optræningsfase på uger afhængigt af skadens art. Ved skade på f.eks. både ledbånd og brusk ses ofte en ophelings- og genoptræningstid på 12 måneder, før man igen er helt klar til store belastninger (Neergaard & Andersen, 2008). Vi har derfor valgt at sige et år, for at sikre os, at alt væv er optimalt ophelet og genoptrænet. At skaden skal have holdt udøveren ude fra træning i mere end to uger skyldes, at to ugers pause vil give en nedgang i muskelfunktion og muskelkraft(motions- og ernæringsrådet, 2007), hvilket vil give spilleren en øget risiko for skade ved deltagelse i 1RM testen(bojsen-møller et al., 2002). Spillere med muskelskader i lår- eller hoftemuskulatur, som har holdt udøveren ude fra træning inden for de sidste seks uger, er ligeledes ekskluderet. Det skyldes, at muskelvæv har en ophelingstid på ca. to uger og en genoptræningstid på ca. fire uger, hvorfor spilleren må forventes tilbage med optimal funktion efter seks uger(neergaard & Andersen, 2008). Spillere som har haft skader, der har afholdt dem fra at træne UE i to uger eller mere indenfor de sidste to uger, er ligeledes ekskluderet. Det skyldes, at en pause i træning på to uger vil kunne påvirke muskulaturen(motions- og ernæringsrådet, 2007), og dermed vil risikoen for en muskelskade ved deltagelse i 1RM test være øget(bojsen-møller et al., 2002). Derudover vil det kunne påvirke vores resultater på den måde, at hvis spilleren opstarter styrketræning lige efter 1. test, vil man formentlig kunne se ændringer allerede til 2. test, især pga. den neurale adaptation(ibid.). Eksklusionskriterierne bliver derfor følgende: - Knæ- / hofteskader på knogler, sener eller ledbånd, som har holdt udøveren ude fra håndboldtræning i mere end to uger, indenfor det sidste år. - Muskelskader i lår- / hoftemuskulatur, som har holdt udøveren ude fra håndboldtræning indenfor de sidste seks uger. - Øvrige skader, som har afholdt spilleren fra at træne UE i to uger eller mere indenfor de sidste to uger. 20

21 7.7 PILOTPROJEKT For at afprøve testproceduren og kalibrere os selv som testere, lavede vi et pilotprojekt. Her deltog tre idrætsaktive personer, som ikke skal deltage i selve forsøget. Sammen med deltagerne evaluerede vi efterfølgende pilotprojektet, hvor vi diskuterede problemer i forhold til testprotokollen, vores rolle som testere og struktureringen af forsøget. Pilotprojektet viste, at det er vigtigt, at vi har faste roller som testere for at lave forsøget ens hver gang og derved standardisere proceduren, samt effektivisere forsøget i forhold til tiden. Det er vigtigt at være opmærksom på tiden, for at sikre, at deltagerne får den nødvendige pause mellem forsøgene. Under pilotprojektet vurderede deltagerne sig selv til at kunne løfte gennemsnitligt 20% mindre end tilfældet viste sig at være. Vi vil derfor lægge 20% til testdeltagernes formodede 1RM. Vi blev opmærksomme på, at deltagerne var tilbøjelige til at kompensere ved at løfte bagdelen og ikke ekstendere knæet tilstrækkeligt. Derfor må vi til testen lave en markering, der viser, hvor meget deltagerne skal ekstendere knæet, og vi må være opmærksomme på, at de ikke løfter bagdelen (se afsnit 7.8.1). 7.8 TESTPROTOKOL FOR 1RM TEST Der er lavet mange test for 1RM. Vi har plukket lidt fra forskellige, men primært taget udgangspunkt i Maud & Foster (2006), hvor W. J. Kraemer har beskrevet en testprotokol for 1RM. Opvarmning på cykel i ti minutter(gjerset et al., 2005) Første opvarmningssæt med ti gentagelser af 50% af den formodede 1RM(Maud & Foster, 2006) Udstrækning af m.quadriceps bilateralt 30 sekunder på hver side(ibid.) Andet opvarmningssæt med fem gentagelser af 80% af den formodede 1RM(Ibid.) Pause på et minut(ibid.) 1. forsøg Herefter følger op til fem forsøg(ibid.) med tre minutters pause imellem hvert forsøg(miranda et al., 2007), (Willardson, 2006), (Willardson & 21

22 Burkett, 2008) Når deltageren ikke kan løfte en given vægt, er 1RM den vægt, som personen kunne løfte inden(maud & Foster, 2006) Overvejelser omkring testprotokol for 1RM test Ved 1RM testen har vores overvejelser primært været om, hvordan øvelsen praktisk udføres, hvordan vi får det mest pålidelige resultat og etiske overvejelser omkring, hvad vi udsætter vores testdeltagere for. I en opvarmet krop sker overførslen af nerveimpulser lettere end ved en lavere temperatur og vævene er mere bevægelige og eftergivelige. Dette mindsker risikoen for skader og smerte under bevægelsen og giver en bedre koordination (Gjerset et al., 2005). Vi har derfor haft mange overvejelser om at deltagerne skal være ordentligt varme inden testen uden at de udtrættes. Undersøgelser viser, at efter ca. ti minutters opvarmning stiger muskeltemperaturen ikke yderligere(ibid.). Vi har derfor fastlagt opvarmningen på cykel til ti minutter. Efter den generelle opvarmning vil vi vænne deltagerne til knæekstensionsmaskinen. Det foregår, som Maud & Foster (2006) foreslår, ved at lave 5-10 gentagelser med 40-60% af 1RM. Erfaringer fra pilotforsøget viste, at deltagerne følte sig mest varme efter ti gentagelser med 50% af 1RM, hvorfor dette er blevet vores udgangspunkt for testen. Herefter følger vi Maud & Foster (2006) anbefalinger om ca. 2 x 30 sekunders udstrækning af m. quadriceps. Udstrækning har en skadesforebyggende effekt på muskulaturen og er derfor en vigtig del af opvarmning(gjerset et al., 2005). Tilvænning til knæekstensionsmaskine fortsætter med 3-5 gentagelser med 60-80% af 1RM. Igen bruger vi vores erfaringer fra pilotprojektet samt Maud & Foster (2006) anbefalinger til at fastlægge fem gentagelser med 80% af 1RM. Efter en pause på ca. et minut påbegyndes første måling af 1RM. Her anvendes deltagernes formodede 1RM. Vores erfaringer fra pilotprojektet viste som nævnt, at deltagerne gennemsnitligt vurderede deres 1RM 20% mindre end den egentlig viste sig at være. Derfor lagde vi 20% oven i testdeltagernes formodede 1RM ved første forsøg. Herefter følger op til fem forsøg på at finde 1RM. Vægtforøgelsen fra hvert forsøg er en vurdering fra vores side ud fra vores 22

23 observationer af deltageren. Det er vigtigt at kommunikere med testdeltageren i forhold til øgning af vægt mellem hvert forsøg(maud & Foster, 2006). Vægten er individuel fra deltager til deltager. Ifølge Maud & Foster (2006) er en af de største fejl, ikke at give deltagerne tilstrækkelig pause imellem forsøgene. Vi har valgt en pauselængde på tre minutter imellem hvert forsøg, idet studier har vist at man får den bedste effekt ved en pause på 2-4 min(miranda et al., 2007), (Willardson, 2006), (Willardson & Burkett, 2008). Maud & Foster (2006) siger desuden, at deltagerne ikke bør have flere end fem forsøg, idet muskulaturen vil udtrættes. Testdeltagernes 1RM er den vægt, de maksimalt kan løfte inden for de fem forsøg. 7.9 TESTPROTOKOL FOR PRAKTISK DEL - Opvarmning på cykel ti minutter(gjerset et al., 2005) - 3 x 10 gentagelser med 75 %(Beyer et al., 2008) - Tre minutters pause mellem hvert sæt(miranda et al., 2007), (Willardson, 2006), (Willardson & Burkett, 2008) Overvejelser omkring testprotokollen for praktisk del Overvejelserne omkring opvarmning er de samme som for 1RM testen. Efter opvarmning går deltagerne direkte til de 3 x 10 gentagelser. Anbefalingerne omkring styrketræning for forbedring af maksimal muskelstyrke siger, at man skal træne med 3 x 6-12 gentagelser med 70-80% af 1RM(Beyer et al., 2008). Vi observerede, at håndboldspillerne trænede med 3 x 8-12 gentagelser (se bilag 1). Samtidig viser studier, at tre sæt giver en bedre effekt af træning end f.eks. et sæt(humburg, H., Baard, H., Schröder, J., Reer, R. og Braumann, 2007) (Rønnestad et al., 2007) (Kelly et al., 2007). Ud fra ovenstående overvejelser samt det, at 75% af 1RM ifølge Beyer et al. (2008) svarer til ti gentagelser, har vi valgt at fastlægge træningen til 3 x 10 gentagelser med 75% af 1RM (se Figur 2, s. 15). Mellem hvert sæt har deltagerne tre minutters pause. Overvejelserne omkring dette er de samme som ved 1RM testen. 23

24 7.10 OVERVEJELSER OMKRING KNÆEKSTENSIONSMASKINE Vi har først og fremmest valgt knæekstensionsmaskinen fordi den er let at gå til. Den træner m. quadriceps isoleret, hvilket gør øvelsen lettere at standardisere end f.eks. squat, som kræver mere teknik og arbejder over flere led. Testene forgik i fire forskellige fitnesscentre, da de fire håndbold-klubber har forskellige træningssteder og træningsfaciliteter. Måleenhederne er i tre af træningscentrene angivet i kilo og et sted i pund. Til bearbejdning af resultaterne vil vi omregne pund til kilo. Alle steder har de forskellige knæekstensionsmaskiner. Figuren nedenfor er et eksempel på en af knæekstensionsmaskinerne (Figur 3). Ved at måle den samme testperson på de fire forskellige maskiner vil testpersonen antageligvis få forskellige 1RM. Derfor er det ikke sikkert, at det resultat man får i en maskine, kan overføres til en anden type maskine. Derfor er det vigtigt, at man tester sin 1RM på samme maskine alle gange, nemlig den man skal bruge til sin videre træning. Figur 3 Knæekstensionsmaskine (Technogym 2009) 7.11 FORSØGSINVENTAR - Cykel - Knæekstensionsmaskine. - Lodder på 1; 2; 2,5; 3; 4; 5; 10; 15; 20 og 25 kg. - Stof til at skjule vægtangivelse (se Figur 4, s. 25) - Markering af bevægeudslag (se Figur 4, s. 25) - Stopur - Parpir med angivelse af fundne 1RM samt diverse oplysninger omkring testpersonerne, som alder, klub, motivation, højde, estimerede 1RM. - Samtykkeerklæring (se bilag 6 og 8) - Goniometer og målebånd 24

25 7.12 STANDARDISERING Standardiseringen af 1RM testen foretages bl.a. med udgangspunkt i erfaringerne fra pilotprojektet, dette for at minimere risikoen for at lave systematiske fejl under testforsøget. Endvidere er standardiseringen lavet med henblik på at opnå et så reliabelt resultat som muligt. Deltagerne får ved både 1. og 2. test, samt den praktiske del af testen, en grundig introduktion til, hvad der skal foregå. Det er den samme person, som fortæller og instruerer hver gang, efter en vejledning beskrevet med letforståeligt sprog (se bilag 10 og 11). De andre fysioterapeutstuderende holder henholdsvis styr på tiden og indstiller maskinen (belastningen, sædet, ankelpuden, ROM). Deltagerne bliver testet i en knæekstensionsmaskine, som indstilles specifikt til hver deltager. Siddende skal knæene være ud for maskinens omdrejningsakse. Knæpuden placeres over anklerne, og deltagerne skal holde fast i håndtagene ved siden af sædet under udførslen, for at holde bagdelen i sædet(maud & Foster, 2006). ROM er vedtaget til graders ekstension, som vi måler med et goniometer. Vi går ud fra studiet af Tagesson & Kvist (2007), som har målt 1RM i knæekstensionsmaskine. Her har de sat ROM til grader. Under vores pilotprojekt så vi, at det ikke var realistisk, med en så stor belastning, at komme til 0 graders ekstension, hvorfor vi satte ROM til grader. Ved at tage vægtene af maskinen kan vi måle op og lave en markering på maskinerne, som udtrykker hvor meget deltagerne skal ekstendere for at nå de -5 grader. Alle indstillinger noteres, så vi kan indstille maskinen identisk til 2. test samt den praktiske del. For at undgå, at deltagerne ser hvor meget de løfter, afskærmer vi vægtskiverne (se Figur 4). Markering til angivelse af bevægeudslag, -5. Afskærmning af vægt Figur 4 Opsætning af knæekstensionsmaskine 25

26 Vi spørger hver deltager, hvor meget de selv mener de kan løfte, og bruger det, samt vores erfaring fra pilotprojektet til at estimere deres formodede 1RM. Deltagerne testes tre af gangen i den samme maskine, hvor de løfter forskudt for hinanden (se bilag 12). Alle tre fysioterapeutstuderende hepper på deltagerne, hver gang de laver et forsøg på 1RM. Til den praktiske del testes deltagerne igen tre af gangen i samme maskine. Opstillingen og kravet til testdeltagerne er de samme som nævnt ovenfor. Rollerne blandt de studerende er uændret, og også her heppes der fra alle fysioterapeutstuderende. Som nævnt tidligere, har vi håndboldspillere fra fire forskellige klubber. Vi tester dem i deres vanlige træningsmiljøer, hvilket gør, at de testes i fire forskellige knæekstensionsmaskiner. Vi tester naturligvis hver deltager i den samme maskine alle gange ETISKE OVERVEJELSER Testpersonerne er blevet informeret skriftligt og mundtligt omkring baggrunden for testen, formål samt praktisk udførsel. Information til testpersonerne er udarbejdet ud fra Den Videnskabsetiske Komités retningslinier for information til forsøgspersoner(den centrale vidensskabsetiske komité, maj 2008). Det har været frivilligt at deltage og deltagerne har haft mulighed for betænkningstid inden tilmelding. Vi ønsker at påvirke testdeltagernes hverdag mindst muligt, og har derfor ikke lavet restriktioner i deres træning, udover at de ikke skal træne i knæekstensionsmaskinen 48 timer op til testen, samt imellem de to test. Vi har anmodet Datatilsynet omkring opbevaring af persondata og har fået tilsagn til dette, jf. persondatalovens 50, stk. 1., nr. 1 (se bilag 13). Ved afslutning af opgavens forløb vil alt persondata fra testdeltagerne blive destrueret. I forbindelse med undervisning på skolen har vi mundtligt rådført os med en underviser fra Videnskabsetisk komité. Hun forklarede, at det ikke var nødvendigt at søge tilladelse hos dem i denne form for undersøgelse. Ved test af 1RM udsætter man testpersonen for en stor belastning i UE, i særdeleshed knæleddet og muskulaturen, som er med til at lave knæekstension. Øvelsen er meget koncentreret omkring en enkelt muskelgruppe og kan ved meget 26

27 tung og/eller eksplosiv træning påføre knæet en stor belastning, idet øvelsen er en såkaldt open kenitic chain - øvelse, hvor der ikke er støtte under fødderne(bojsen- Møller, 2002). Derfor har vi været opmærksomme på, at vi ikke ville benytte personer, som har haft problemer med knæet eller muskulaturen omkring knæet over en længere periode. Her har vi fremsat en række punkter under eksklusionskriterier (se afsnit 7.6). Ved at benytte håndboldspillere på eliteniveau, og med en vis aldersgrænse, sikrer vi, at de er vant til at styrketræne, og dermed har en god styrke i muskler, sener, ligamenter og ledkapsler omkring knæet. Dette gør, at vi ikke har haft de store etiske dilemmaer omkring at udsætte deltagerne for øvelsen, selvom den kan være hård for knæleddet. Risikoen for skader for utrænede ved test af 1RM ville værre større(beyer et al., 2008). Hvis testdeltagerne på nogen måde har følt ubehag eller smerte før, under eller efter testen, har de skulle oplyse det. Testdeltagerne har haft mulighed for til enhver tid at trække sig for forsøget uden at skulle begrunde hvorfor. Mange af testdeltagerne oplevede, at de kunne løfte mere end de selv havde regnet med og var overrasket over, hvor stor forskellen var. Dette kunne tyde på, at de ikke træner med den rette belastning og derfor har vi gjort meget ud af at fortælle og vejlede, om hvilke belastninger man skal benytte ved styrketræning. En vigtig del af vores erhverv som fysioterapeuter er at rådgive personer om, på hvilket niveau de skal træne for at opnå optimal effekt af træningen. Ved ikke at kende den enkeltes niveau er det svært at fastsætte den belastning der skal trænes med. For ikke at lave fejl i den daglige kliniske praksis er det nødvendigt at kende den enkeltes niveau. At træne en patient/sportsudøver uden af kende personens niveau er uetisk, da det bliver træning ud fra ens egne subjektive vurdering af, hvilket niveau personen er på DATABEARBEJDNING Til beskrivelse af stikprøven anvendes deskriptiv statistik. Efterfølgende vil vi anvende prædiktiv statistik for at overføre vores viden om stikprøven til hele 27