Referat af borgermødet for Lynetteholm den

Transkript

1 Referat af brgermødet fr Lynettehlm den Gdt 100 brgere deltg i mødet m Lynettehlmen. Krt fr inden mødet var der kmmet afbud fra Stadsarkitekt Camilla van Deurs, ligesm adm. direktør fr By & Havn Anne Skvbr havde meldt afbud. Salgs- g udviklingsdirektør Michael Setmann deltg i stedet fr Anne Skvbr. Selve mødet Pul Chrt, frmand fr Christianshavns Lkaludvalg, bød velkmmen. Dernæst intrducerede han regeringens g Københavns Kmmunes plan m at etablere Lynettehlmen g baggrunden fr, at Christianshavns Lkaludvalg havde arrangeret mødet. Tillige bød Pul Chrt de tre plægshldere velkmmen. Dernæst fulgte de 3 plæg af ca. 20 minutters varighed fra: 1. Michael Setmann, By & Havn: Planer fr bligstruktur g sammensætning mm. 2. Ott Anker Nielsen, DTU Transprtafdeling: Planer fr ffentlig transprt g trafik 3. Jacb Høst-Madsen, DHI: Klimasikring g vandmiljø Nedenfr er gengivet hvedpunkter fra de frskellige plægshldere dg pfrdrer vi til at man selv klikker sig igennem de frskellige plæg i pwer pints sm blev vist til mødet. 1. plæg: Michael Setmann m planer fr bligstruktur mm. Michael Setmann frtalte: - at den prindelige plan m at bygge en ø Øresund, a la Lynettehlm-prjektet går tilbage til 1970erne. - At argumentet fr at bygge øen i dag bl.a. er behvet fr udbygning af bliger så bligpriserne i byen kan hldes nede, samt en trafikal mfartsløsning hvr kan man placere østlig ringvej, så det passer til byudviklingen. Endelig mangler man steder, hvr man kan depnere jrd fra de mange byggeprjekter i København. - Det er ikke afgjrt, hvrdan øen skal se ud. Byggeri g frm er ikke bestemt. Der er vlume-studier i øjeblikket, sm handler m at undersøge, hvrdan øens frm kan se ud. De tegninger, sm er ffentliggjrt af Lynettehlmen, er ikke nødvendigvis et udtryk fr, hvrdan øen kmmer til at se ud eksempelvis vil den badestrand, sm er tegnet på et af billederne være en uhensigtsmæssig placering, da vandfrhldene her er dårligt egnede til en strand. - Udfrmningen af øen er det første, der skal tages stilling til. Der vil blive afhldt arkitektknkurrencer først m den verrdnede frm, g når man når længere hen i frløbet, vil man så afhlde knkurrencer m udfrmningen af kvarterer på øen mm. 1

2 - Krt sagt, man kan ikke beslutte alle ting her g nu de enkelte bykvarterer vil først besluttes hen ad vejen g man kan eksempelvis gdt frestille sig, at der kmmer kanaler ind i hlmen. - Der er lidt flere etagemeter på Lynettehlmen end på Nrdhavn. - Man påtænker at den yderste del af Lynettehlmen kan erstatte den nuværende den nuværende ankerplads fr krydstgtskibe ved Langelinje. - Der vil være indtægter fr jrddepniet - Der vil blive nedsat et underselskab under By & Havn, hvr ejerfrhldene vil blive delt 50/50 % mellem Københavns Kmmune g staten Tidsplan: - Til efteråret starter man en VVM-undersøgelse. VVM er en miljøundersøgelse, sm bl.a. gså kigger på vandfrhld g transprtfrhld eksempelvis fr jrdtransprterne. By & Havn har erfaringer fra Nrdhavn g ved at det er en udfrdring med jrdtransprterne. Lastbiler vil primært blive brugt men man undersøger gså søvejstransprt. - I slutningen af 2020 regner man med, at man har et bud på, hvrdan metrlinjeføringen skal se ud samt den østlig ringvej. Dvs. at her vil VVM-undersøgelsen gså være færdig. - I 2022 starter man med jrdpfyldningen - man bygger fra syd md nrd. - I 2035 regner man med, at metr g østligringvej kan tages i brug. 2. plæg: Ott Anker Nielsen m planer fr ffentlig transprt Ott Anker Nielsen, sm er prfessr i trafikplanlægning på DTU, redegjrde fr udfrdringerne med trafik til g fra Lynettehlmen mm. g trafikplanlægning generelt. - Udgangspunktet fr trafikplanlægningen i København er en frmdning m en beflkningstilvækst på g nye arbejdspladser ver de næste 10 år. - Der vil pstå kapacitetsprblemer. Man skal tænke langsigtet g i at nye trafikløsninger kan udvides på sigt. Give mulighed fr at trafikken kan tilpasses byudviklingen. - Brugerbetalingen kan styre stre dele af trafikflwet på vejene betalingen er afgørende fr, hvrdan trafikken arter sig g kan bidrage til at den østlige ringvej via Lynettehlmen ikke sander til. - Placeringen af brugerbetalingen vil bestemme hvr vandskellet vil gå i frhld til trafik md syd g md nrd gennem den Indre By g hvr meget der vil gå via den østlige ringvej. 2

3 - Passagerer fretrækker metren den står øverst på præferencelisten ver ffentlige transprtmuligheder. Det skyldes at den er stabil g hurtigt. Dg pleves skift g trængsel, sm nget negativt. Det kan ændre præferencen g frkærligheden fr metren, g dette perspektiv skal man naturligvis have med i betragtningen, når man planlægger metren. - Hvis Lynettehlmen skal have en gd kllektiv betjening, så gælder det m bygge en metr, hvr man kan kmme fra A-B uden fr mange skift, at der er hurtig adgang fra centrum g S-banen at det er let at kmme på både nrdfra g sydfra. Hvis linjeføringen kunne aflaste den eksisterende metr i havnesnittet, vil det være en bnus. - Mange steder i byen er der allerede trængsel. Så hvrdan kan en kraftig byudvikling løses uden at den østlige mfartsvej sander til i trængsel? Bebere arbejder, handler g har fritidsaktiviteter lkalt Tunnelafgift fr bil kan tilskynde dette Effektiv kllektiv trafik Gde frbindelser fr cykeltrafik g gående Trængslen g/eller betalingen balancerer trafikken - Opfrdring: Hvrfr laver man ikke samlet plan fr trafikken i stedet fr, at det på nuværende tidspunkt er t frskellige udvalg der arbejder med trafikløsningerne. Det er anlægstekniks meget dyrt g dumt IKKE at planlægge frbindelserne samtidig g i sammenhæng. - Frslag: drp cntainerhavnen i Nrdhavn. Det er prblematisk med trafikfrhldene mellem den g den planlagte industrihavn med de 9 øer i Avedøre. Udvid i stedet Peberhlm mellem Malmø g København g etabler cntainerhavn der. Oplæg 3: Jacb Høst-Madsen, m Klimasikring g vandmiljø Jacb Høst-Madsen, sm er kncerndirektør i DHI, frtalte, at DHI hjælper By & Havn med viden m klimafrhldene mkring Lynettehlmen. Hans hvedpinter var: - At man i udarbejdelsen af Lynettehlmen skal arbejde med naturen. Det er i sidste ende den der, der bestemmer, hvrdan landskabet frmer. - Men mvendt ved man så meget m vandmiljøet mkring Lynettehlmen, at man på frskelligvis, ved hvrdan man kan tage højde fr vand- g naturfrhldene sm gør sig gældende i mrådet. Dvs. man kan manipulere / planlægge sig ud af mange ting g der er mange ting at tage højde fr. - At klimasikring handler m risikvurdering g beslutning. Man skal beslutte hvilken risik man er villig til at tage g bygge knstruktinerne derudfra. Eksempelvis var strmen Bdil en 500 års hændelse men ved havstigninger på ca. 30 cm vil Bdil blive en 40 års hændelse. - Etablering af sluser ved Lynettehlmen kan sammen med slusen i Sydhavnen - bidrage til at klimasikre Københavns havnemråde, men f.eks. ikke kyststrækningerne langs Amager. 3

4 - En ulempe ved klimasikringen med sluser er at vandudskiftningen i Københavns havn vil ske langsmmere, hvilket kan gå ud ver vandkvaliteten i havnen. Spørgsmål g kmmentarer: - Har vi et klaksystem med kapacitet til de mange tilflyttere g hvad med grundvand nk? Michael: Lynettehlmen vil få sin egne klaksystemer. Det vil jeg ikke være bekymret fr g samtidig vil jeg heller ikke være bekymret fr drikkevandet vi har gde depter i Danmark. - Trafikken gør mig bekymret det er en fin pinte at lave en bedre sammenhæng mellem industrigds- g havnetransprt. - Hvad km først ideen m Lynettehlm eller havnetunnellen? Det er lidt sm hønen g ægget. Hvis man havde en anden planmyndighed, kunne man så frestille sig Lynettehlmen ville være et andet sted? - Ott: Det er i g fr sig meget klgt at tænke en ny bydel i frhld til kllektiv trafik alternativt vil man bygge i frstæderne sm bruger biltrafik % skal være til almene bliger men ingen har råd til det, så er man i gang med at lave en rigmandsghett? - Bliver det dyrere eller billigere i alt almindelighed at klimasikre? - Jacb: Klimamæssigt undersøger man, m man kan bygge mere i træ, men det er brandmyndighederne ikke så glade fr, sm andre steder. - Atmsfære g miljø kan man ikke skabe et attraktivt miljø Lynettehlm har ikke nget trv? Michael: Sm sagt er de billeder g tegninger af Lynettehlmen ikke nødvendigvis et udtryk fr, hvrdan øen kmmer til at se ud. Det er rent teretisk. Der vil blive afhldt arkitektknkurrencer fr udfrmningen af øen. - Hvad sker der med strømfrhldene i Øresund? - Jacb: Histrisk er meget af København bygget på jrdpfyldninger hele Christianshavn eksempelvis. Strømmen vil kun i meget begrænset mfang blive påvirket. - Vi taler m Lynettehlmen sm en kendsgerning, er det nget vi ønsker eller nget vi gerne vil imødegå? Michael: Det er et plitisk spørgsmål jeg ikke kan svare direkte på, men de beregninger vi ligger inde med peger på at bligpriserne vil stige i takt med beflkningstilvæksten i København. Langt 4

5 størstedelen br under 10 kilmeter fra deres arbejdsplads i de nye bymråder. Det er kun halvdelen i Nrdhavn sm har egen bil. - Har man gjrt sig ngle vervejelser ver jrdpfyldninger hvad ligger bag? - Anden infrastruktur hvr gde vil I være til at sikre den øvrige infrastruktur, sm ikke er så synlig? Michael: I Nrdhavn tænker man varmepumper, sm en del af varmefrsyningen hvad angår. affald arbejder man med centralt sug, så man ikke skal bruge skraldebiler hen til bygninger fr at hente skrald. - Er det en gd ide at gøre byen større? Attraktive bliger med havudsigt har vi j allerede men de bliver sjvt nk ødelagt nu af andre bliger med havudsigt. - CO2 niveauet hvad er By&Havns ambitinsniveau? - Det er skræmmende med øen g Otts knklusin var bekymrende med trafikken. Halvdelen må være rekreativt mråde? - Bligpriserne er ikke faldet de sidste mange år g i den peride er der bygget meget i København så det er en påstand, der prvkerer mig. - Underselskabet der skal varetage etableringen af øen - hvrdan er det kmmet i stand g er det vedtaget? Michael: Det står i principaftalen. - Hvrfr skal mfartsveje i København betale fr en havnetunnel det er en mærkelig knstruktin g staten burde betale lige sm i Jylland? - Hvad vil den østlige ringvej betyde fr trafikken i indre by g København? Ott: Det vil give en str aflastning af Indre By, men på Amager vil man få mere trafik når man laver en ny ø, vil der kmmer dbbelt så meget trafik men det vil sandsynligvis give en aflastning på trafikken i Indre By. Det krte svar er, at Gentfte g Amager vil få mere biltrafik. Jeg synes man skal skæve til Hlland der er man gd til at udvikle lignende bymråder men her lægger man vægt på cykellister g gående. Det er afgørende at den mulighed gså bliver styrket. - Hvad hvis man bygger trafik i verfladen? Michael: De planer, jeg har set, går vejen på Vestamager under jrden. - Frlandet g Raffinaderivej er allerede farlige veje hvilke knkrete løsninger er der på trafikken her g hvrdan indgår Refshaleøen i prjektet? 5

6 - Hvad vil der ske med vandet ved Lynetten? Er det sandsynligt at Lynettehavnen bliver lukket af, når der skal være en mtrvej? Jacb: det ved jeg ikke på stående fd, men besejlingsfrhld er meget velbeskrevet, så det har vi mulighed fr at tage højde fr. Michael: By & Havn laver erstatningshavn til havnen ved Nrdhavn. Det vil man gså gøre her hvis det bliver nødvendigt. Efter de tre plæg var der mange spørgsmål g kmmentarer fra de fremmødte tilhørere. Spørgsmålene g kmmentarer mhandlede følgende: Vil klaksystemet have kapacitet til at mfatte nye brgere på Lynettehlmen? Vil der være grundvand nk? Det er en gd idé at lave en bedre sammenhæng mellem industrigds g havnetransprt. Der savnes en verrdnet planmyndighed fr at samtænke byudvikling g trafik. Kmmer der almene bliger til almindelige mennesker på Lynettehlmen eller bliver det en rigmandsghett? Kan det undgås at nyt byggeri vil belaste klimaet? På tegningerne af Lynettehlmen ses der ikke nget trv g der savnes atmsfære. Hvilken virkning har Lynettehlmen på strømfrhldene i Øresund? Er Lynettehlmen g beflkningstilvæksten i København en kendsgerning? Hvad er vervejelserne m jrdpfyldningen på Lynettehlmen? Hvrdan sikres anden infrastruktur under jrden? Der er allerede attraktive bliger med havudsigt, men med Lynettehlmen bliver den havudsigt ødelagt af andre bliger med havudsigt. Er det en gd idé? Hvad er By & Havns ambitin m.h.t. Lynettehlmens CO2-aftryk? Bliver der tænkt rekreative mråder ind i Lynettehlmen? Det hævdes fte at bligpriserne vil falde når der bygges flere bliger, men det er ikke sket de sidste mange år selv m der er bygget flere bliger. Hvad ved vi m det underselskab, sm skal stå fr etablering af Lynettehlmen? Hvrfr skal brugerne betale fr en havnetunnel? Det burde være staten, ligesm med veje i Jylland. Hvad vil den østlige ringvej betyde fr Indre By g København? Anlægges den østlige ringvej ver jrden? Hvrdan indgår trafikken til g fra Refshaleøen i Lynettehlm-prjektet? Hvad vil der ske med vandet ved Lynetten? Vil lynettehavnen blive lukket? De tre plægshldere gjrde sig umage med at søge at besvare spørgsmålene. Bl.a. blev det plyst, at der vil blive afhldt en arkitektknkurrence m udfrmningen af Lynettehlmen, at kapaciteten hv.a. klakering, vand g underjrdisk infrastruktur vurderes at være tilstrækkelig, at der vil blive søgt nye løsninger på varmefrsyning g affaldsafhentning samt klimavenlige måder at bygge på, at planerne fr den østlige ringvej er at lægge den under jrden, at den østlige ringvej vil give en str aflastning fr trafikken i indre By, men at Gentfte g Amager vil få mere trafik ved til- g afkørsler 6

7 fra ringvejen, at man bør skæve til Hlland fr at finde løsninger fr cyklister g gående, at strømfrhldene i Øresund kun påvirkes i begrænset mfang g at der m nødvendigt til blive etableret en erstatningshavn til lynettehavnen. Hvad angår varetagelse af etableringen af Lynettehlmen g det selskab, sm vil få ansvaret herfr, henvistes til den principaftale, sm regeringen g Københavns Kmmune indgik frud fr lancering af prjektet i ktber Sm afslutning takkede Pul Chrt de tre plægshldere fr deres meget infrmative præsentatiner g de mange tilhørere fr gd spørgelyst g de mange relevante kmmentarer, sm Christianshavns Lkaludvalg vil ntere sig. 7