Idékatalog. Katalog over mulig indsatser til Koordineringsprojekt i Hjørring Kommune

Transkript

1 Idékatalog Katalog over mulig indsatser til Koordineringsprojekt i Hjørring Kommune 1

2 Indledning Indhold Dette idékatalog beskriver mulige tiltag, der kan indarbejdes i det endelige indsatskatalog, der indeholder de initiativer der bliver implementeret fra sommeren Tiltagene i dette idékatalog er beskrevet overordnet og er et udtryk for hvilke værktøjer, der kan arbejdes med, for dels at finde den nødvendige besparelse, afbøde følgevirkningerne og udvikle mobiliteten i Hjørring Kommune. I den kommende tid vil de enkelte tiltag blive konkretiseret og gennemarbejdet for at se hvilke muligheder der ligger i dem. Nogle af tiltagene vil kunne give en besparelse, mens andre vil kunne give serviceforbedring og øgede udgifter. De enkelte tiltag hænger sammen og selvom et tiltag øger udgifterne kan dette tiltag betyde at der kan spares et andet sted. Der tages udgangspunkt i Kollektiv trafikplan for Hjørring Kommune fra 2015, hvor der er beskrevet et serviceniveau for den kollektive trafik. Derudover er der vedtaget en mobilitetsplan hos NT i 2017, der ligeledes vil ligge til grund for nogle af løsningerne. Tiltagene skal ikke ses som selvstændige elementer, men skal ses i sammenhæng og derfor er det vigtigt, at mange forskellige værktøjer kan komme i spil for at finde den samlede bedste løsning for den kollektive trafik i Hjørring Kommune. Nogle af ideerne vil vise sig ikke muligt at gennemføre eller at det vurderes at ulemperne bliver for store. I projektet er der nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagelse af Hjørring Kommune og Nordjyllands Trafikselskab (NT). Styregruppen består af følgende: Lotte Vang, Vejchef, Hjørring Kommune (PE) Maj-Britt Jensen, Teamleder, Hjørring Kommune Mads Mailund Heuer, Civilingeniør, Hjørring Kommune (PL) Mette Lærke, Administration og Udviklingschef, Hjørring Kommune Gitte Christensen, Teamleder, NT (PE) Kristoffer Martens, Projektleder og Rådgiver, NT (PL) Arbejdsgruppen består af følgende: Mads Mailund Heuer, Civilingeniør, Hjørring Kommune (PL) Doris Jytte Thomsen, Administrativ medarbejder, Hjørring Kommune Dorthe Aagaard, Administrativ leder, Skolecenter Hirtshals Pernille Bungaard Jensen, Administrativ leder, Skolecenter Sindal Kristoffer Martens, Projektleder og Rådgiver, NT (PL) Lone S. Pedersen, Planlægger og Rådgiver, NT Skole- og uddannelseskørsel (lokalnettet) Flextur og Plustur Optimeringer Grøn omstilling Øvrige mobilitetstiltag Bedre udnyttelse af eksisterende kontraktbusser Infrastruktur Information Side Dette idekatalog er ikke en endelig liste over tiltag man kan arbejde med, da der i den kommende proces vil kunne opstå nye løsninger, der giver en samlet bedre løsning. 2

3 Skole- og uddannelseskørsel (lokalnettet) Baggrund Hjørring Kommune er, ifølge Folkeskolelovens 26, forpligtiget til at tilbyde befordring til elever som opfylder lovens kriterier til at opnå befordring, og til elever som ikke må færdes på veje som er vurderet trafikfarlige. Lokal-nettet i Hjørring Kommune planlægges ud fra alle kørselsberettigede folkeskoleelever. Vurderingen af om en elev er kørselsberettiget foretages af kommunen, og afgøres efter den afstand der er mellem skole og elevens registrerede folkeregisteradresse. De tilladte afstandskriterier er fastsat i Folkeskoleloven og varierer efter elevens klassetrin. Det er ligeledes i Folkeskoleloven vedtaget, at kommunen ikke er forpligtiget til at befordre andre elever, end de elever som er tilknyttet den af kommunen bestemte distriktsskole. Serviceniveau fra Trafikplan 2015 (lokalnettet) En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis eleven går på distriktsskolen og hvis afstanden mellem hjem og skole er mere end (lovbestemt): 0-3 klasse : 2,5 km 4-6 klasse : 6,0 km 7-9 klasse : 7,0 km 10 klasse : 9 km Der tilbydes kørsel fra barnets folkeregisteradresse/ opsamlingsplads og til skole, i såfald eleven er tilknyttet distriktsskolen. Der tilbydes kørsel på skoledage. Elver der ikke er kørselsberettigede kan benytte ruterne mod at de selv betaler billet. Så fremt det kan indpasses i planlægningen uden at tilføre væsentlige ekstra omkostninger for trafikken tilbydes der kørsel for fri-, privat- og efterskoler. Ruterne tilstræbes som udgangspunkt planlagt ud fra at de kørselsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskravene) mellem hjem og stoppested, mødeplads og vinkestrækning: 0-3 klasse : 1,25 km 4-6 klasse : 3,0 km 7-9 klasse : 3,5 km 10 klasse : 4,5 km Der er som minimum 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange for skoler med 0-9. klassetrin. Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til bustiderne, hvis der herved kan opnåes en større koordinering af ruterne i lokal-nettet. Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) tilstræbes ikke at overstige 60 min. for folkeskoleelever. Til mødetid om morgenen tilstræbes der, at der ca. er en ventetid på 10 min inden indringning, dog kan der max opleves en ventetid på 60 min. inden indringning - dog tilstræbes en max ventetid på 30 min. Der tilstræbes at der som max opleves en ventetid på 10 min efter endt skoletid på folkeskolerne, dog kan der max opleves en ventetid på 60 min. efter endt skoledag - dog tilstræbes en max ventetid på 30 min. Mobilitetsplan for Nordjylland Med mobilitetsplanen for Nordjylland er der ligeledes fastlagt retningslinjer og planlægningsprincipper for de ruter der indgår i lokalnettet i hele Region Nordjylland. Principperne er: Understøtte lokal skolekørsel og/eller fungere som tilbringerruter til hovednettet. Antal afgange og ruteforløb tilpasses lokalt. Koordineres primært med lokale ringe- og mødetider. Sammen med serviceniveauet fra Hjørring Kommunes trafikplan er det grundlag for koordineringsprojektets planlægning af lokalnettet. Skolereform, antal hjemkørsler og skemaplanlægning I forbindelse med efterlevelse af den justerede skolereform vil de mindste skoleelever få færre ugentlige undervisningstimer. I de fleste kommuner har det udløst ekstra hjemkørsler og dermed ekstra udgifter til kørsel. Der er dog mulighed for at arbejde med fortsat kun at tilbyde 2 hjemkørsler for folkeskolerne, men da nogle af de ruter der kører folkeskoleelever også benyttes af uddannelseselever, og de nuværende tider også er tilpasset deres ringetider, så er der mange hensyn at tage og konsekvenser ved ændringer. Kørsel til uddannelsessteder Dialog med især Hjørring Gymnasium og EUC Nord om deres behov. Elevdata, specielt opgørelse over elever 3

4 med ungdomskort, kan bidrage til at vise det reelle behov. Differentierede ringetider Det besluttede serviceniveau er i dag at indringning kan ligge mellem kl og Visse steder i kommunen kan der være en potentiel besparelse ved at forskyde ringetiderne på naboskoler yderligere til f.eks og På den måde kan samme bus nå at samle elever op til den ene skole først og den næste skole bagefter. Det stiller dog også krav til at der kan blive op til 2 timers interval mellem hjemkørslerne på samme skole, da bussen skal have tid til at køre elever hjem fra den anden skole indimellem. Dette er dog ikke nødvendigvis en løsning der kan bruges i hele kommunen, men i enkelte skoledistrikter. Teleområde i stedet for traditionel køreplan Nye teknologiske muligheder for automatisk at tilrette ruter udfra de passagerer der har bestilt plads kan udnyttes i et pilotprojekt. En rute som 225 kunne være en mulighed, da der betjenes et ret stort område omkring Sindal med opkobling til tog i Sindal og Tolne, og da størstedelen af passagergruppen er uddannelseselever/ voksne, som har mulighed for bestilling. Det vil dog kræve ændring af eksisterende kontrakt med entreprenør. Gennemgang af kørselsberettigede elever At få de kørselsberettigede elever, som har takket ja til skolekort, plottet ind på et kort kan vise at der er strækninger på telebusruterne som ikke længere er nødvendige mens andre bør tilføjes. Samtidig dialog med entreprenører og chauffører vil give viden om øvrige passagerer, vejforhold, ideer til forbedringer osv. Enkelte elever, som bor meget yderligt, kan evt. betejens af taxaløsning i sammenhæng med kørsel af specialklasseelver. 4 Servicetjek af serviceniveau Det nuværende serviceniveau er en forudsætning for koordineringsprojektet, men der kan være ændringer der kan give et større rum for planlægning. Sund og sikker skole skolevej, gåbus, cykelbus Udfra en sundhedsvinkel vil det være en fordel at fremme elevers egentransport til skole i form af gang eller cykel. Her spiller tryghed en stor rolle, og der kan arbejdes med at etablere f.eks. gå-bus / cykel-bus, hvor voksne eller store elever står for at følges med de mindre elever på visse strækninger. Det er dog ikke noget der umiddelbart vil medføre en besparelse i busdriften. Aktivt tilvalg fra forældrene om børnene skal med bussen På de fleste telebusruter er morgenafgangen fast og skal ikke bestilles, men en løsning kunne være at gøre kørslen variabel ved at forældrene skal oplyse om børnene skal med eller ej. Løsningen skal være en digital løsning, der ikke øger administrationen. Dette kan i højere grad minimere unødig kørsel, men har ikke nødvendigvis en økonomisk effekt og kan være til gene for brugerne. Underopdele skoledistrikter så der kun tilbydes kørsel til nærmeste distriktsskole. Hjørring kommune har geografisk store skoledistrikter, og alle undtaget Tårs indeholder flere undervisningssteder. De fleste børn går på det nærmeste undervisningssted, men praksis har været, at hvis den lokale skoleleder siger god for at et barn i stedet vil gå på et andet undervisningssted i skoledistriktet, så er barnet kørselsberettiget. Det giver i nogle tilfælde en meget lang skolevej, som ikke umiddelbart er understøttet af busnettet, og dermed ekstra udgifter til buskørsel eller taxa-løsninger. Kommunen er forpligtiget til at tilbyde kørsel, men skolen har bestemmelsen over hvilket undervisningssted barnet bliver indskrevet på. Ved at lave en fælles aftale, vil man over tid kunne spare på buskørsel, da alle elever bliver indskrevet på nærmeste undervisningssted. Der vil blive indhentet erfaringer og løsninger fra andre kommuner. Derudover skal der indhentes en juridisk vurdering af om det er indenfor Folkeskoleloven. Dialog med forældre om godtgørelse istedet for at tilbyde buskørsel Kommunen er forpligtet til at tilbyde transport indenfor servicekriterierne til kørselsberettigede elever. Nogle elever bor, hvor det vil være en større omvej for bussen og her kunne man gå i dialog med forældrene om, at de selv står for kørslen mod en godtgørelse istedet for at eleven bliver kørt i bus eller taxa. Godtgørelsesen vil kun være i tilfælde af at der kan opnås en besparelse på busdriften. Hvis der allerede kører en bus vil dette ikke være relevant.

5 Trafikkort for Hjørring Kommune med den nuværende rutestruktur Tversted Hirtshals 850 Tornby Strand Horne Uggerby Åbyen Bindslev 812 Tornby Bjergby Vidstrup Rubjerg Knude Astrup Tårs Aalb 202 mod Brøn dersle v 225 Stenhøj riks m od Sæ by mod Brønderslev mod Vrensted 71 Poulstrup 820 org / Aa byb ro 971X mod Frede Vrå 58 Lendum Børglum 87 Harken Løkken Lørslev 202 Sønder Rubjerg Vittrup Hørmested 801 Rakkeby Hundelev 820 Tolne Nr. Lyngby 805 Sindal Vennebjerg Hjørring 80 Mosbjerg Sønderlev Skibsby Se Hjørring bykort Lønstrup Skallerup Klit 57 Tuen 800 Sterup 5

6 Flextur og Plustur Flextur og Plustur er to fleksible produkter, der understøtter den kollektive trafik når bussen eller toget ikke er en mulighed. Flextur er et produkt, der kører borgeren fra adresse til adresse og planlægges ud fra de bestillinger der kommer til ordningen. Flextur er mulig at benytte alle dage mellem kl og skal bestilles senest 2 timer før afgang og tidligst 14 dage før. I Hjørring Kommune er taksten 5,50 kr. pr. km. med undtagelse af internt i Hjørring by, hvor taksten er 14 kr. pr. km. Taksten fastsættes af de enkelte kommuner indenfor de fire takstniveauer. Plustur er et relativt nyt produkt, der blev introduceret i 2018 og er et produkt, der fungerer i tilknytning til bus og tog. I modsætning til Flextur bliver man som borger hentet på sin adresse og bliver kørt til nærmeste knudepunkt på hovednettet, hvorfra der er forbindelse videre med bus og tog. Plustur kan også benyttes den anden vej, hvor man hentes ved et knudepunkt og bliver kørt til sin adresse. Taksten for Plustur er 22 kr. uanset turens længde og kan anvendes hele dagen fra den første bus eller tog om morgenen til den sidste om aftenen. Da Plustur hænger sammen med bus og tog, skal der være et grundlæggende basis-net med hyppige afgange, ellers vil Plustur ikke være en attraktiv mulighed. Visionen med Flextur og Plustur er at tilbyde borgerne et fuldt dækkende tilbud med kollektiv trafik. Kort over taksterne for FlexTur i hele regionen. Taksten i Hjørring Kommune er 5,50 kr. pr. km. med undtagelse af rejser internt i Hjørring by, hvor taksten er 14 kr. pr. km. 6

7 Mulighed for Plustur i Hjørring by I Hjørring er der i dag lagt en bufferzone ind, som dækker byzonen, og betyder, at det ikke er muligt at få tilbudt Plustur. Men da afstandene fra bykanten til Hjørring St. er ca. 4 km, og dermed længere end normal gåafstand, og fordi busbetjeningen især aften og weekend er sparson, vil en fjernelse af bufferzonen gør det muligt for borgerne i Hjørring by, at få bedre dækning med kollektiv trafik. Justering af taksten for Flextur Taksten for Flextur er afgørende for anvendelsen af produktet og har betydning for borgernes samlede opfattelse af mulighederne med kollektiv trafik i specielt landområderne. Flextur er et supplement til bus og tog, så hvis der er færre busser og tog, stiger behovet for Flextur. Ved at sætte taksten op vil man kunne opnå en besparelse, men hvis der fjernes busafgange, vil en takstnedsættelse modvirke serviceforringelsen. Justeringen af Flexturs taksten kunne både gælde Hjørring by og hele kommunen. Differentierede takster Der kan ses på muligheden for at reducere taksterne eller helt fjerne dem for fx borgere med ungdomskort. Hvis der reduceres i busdriften, så det ikke er muligt at komme til og fra ungdomsuddannelserne alle steder fra kan Flextur eller Plustur være en ordning, der kan sikre transporten. Det skal undersøges, hvilke behov der vil opstå og hvordan flextur/plustur kan begrænses tilsvarende for at undgå overforbrug. Optimeringer Det nuværende trafiknet i Hjørring Kommune er baseret på Kollektiv trafikplan for Hjørring Kommune Siden da er der sket en række ting i Hjørring Kommune der har betydning for anvendelsen. Det er derfor vigtigt at gennemgå ruterne for at finde optimeringer. Der ligger også potentielle besparelser ved ruteoptimeringer. Gennemgang af eksisterende ruter (passagertal), ture eller strækninger der kan ændres/undværes Den traditionelle gennemgang af ruterne mht. passagertal osv. Da tidspunktet for projektet ikke falder sammen med nyt udbud af ruterne er der mulighed for i højere grad at inddrage busentreprenører og chauffører og få deres input til ruteføring og køreplaner. Til gengæld vil der skulle betales en engangs-kompensation det første år ( ) hvis der fjernes kontraktbusser eller hvis kørselsreduktionen overstiger et bestemt niveau Som eksempel kan nævnes rute 816, der i dag betjener Hjørring NØ nogle få gange dagligt på skoledage, for at give en vis busbetjening af området. Efter at Rudolf Steiner skolen er lukket, er passagerpotentialet yderligere faldet. Derudover vil en generel gennemgang af lokalruterne være nødvendigt for evt. at fjerne afgange med få passagerer. 7

8 Grøn omstilling Transporten er en af de store syndere i forhold til både udledning af drivhusgasser, som belaster klimaet, emissioner, som truer sundheden, og endelig støj, som også påviseligt er årsag til sygdomme. Vi står derfor overfor store udfordringer i forhold til at omstille til øget, men bæredygtig, mobilitet i de kommende år. Samtidig stilles der stadigt strengere krav til bæredygtighed på både europæisk og nationalt plan. Eksempelvis gik den nye regering til valg på, at CO2-udledningen skal reduceres med 70% inden Derfor skal vi i hvert enkelt udbud overveje mulighederne for at omstille driften til en grønnere teknologi. Dette kan dels gøres ved at udpege en specifik teknologi fx biogas. Det kan give mening, hvis man fx i Hjørring ønsker at medvirke til at fremme biogaserhvervet i kommunen. Men udfra et rent økonomisk perspektiv, og mest miljø for pengene, vil det ofte være en fordel at udbyde kørslen med et specifikt miljøniveau som funktionskrav. Fx at kørslen skal være CO2-neutral. Herved får byderne mulighed for at pege på den drivmiddelteknologi, som bedst matcher den udbudte kørsel på det givne tidspunkt. Miljøkrav på rute 78 fx biogas Rute 78 er en delt finansieret rute mellem Hjørring Kommune og Region Nordjylland og det er tidligere aftalt, at den skal udbydes med biogas. For at igangsætte den grønne omstilling videreføres planerne for udbuddet, men det bør undersøges, om biogas er den rette løsning, eller om ruten skal udbydes med funktionskrav. Fælles tankanlæg for biogas Hvis man ønsker at arbejde videre med biogas i den kollektive trafik, kan man undersøge muligheden for at lave et fælles tankanlæg evt. ved et af anlæggene i kommunen. Muligheden kunne tænkes sammen med andre kommunale biler fx skraldebiler. Dog vil en vigtig forudsætning være, at der kan garanteres en forsyningssikkerhed. Telebusområde, hvor der kun køres til de kunder der har behov Ved at etablere et telebusområde planlægges turen ud fra de rejser der er behov for, hvilket reducerer antallet af kørte kilometrer og dermed miljøbelastningen. Dette skal dog sættes i forhold til den ulempe der påføres kunderne ved at de skal bestille turen på forhånd. De små ruter i kommunen kører allerede som telebusruter, hvor chaufføren planlægger den enkelte rute efter de passagerer der er i bussen. Dermed undgås unødig udledning og slid på bus og veje. Grøn omstilling generelt Over de kommende år bliver det vigtigt, at se på den grønne omstilling af trafikken. Ved kommende udbud bør man forholde sig til om busserne skal køre på et mere grønt drivmiddel, men inden dette kan besluttes skal krav, økonomi, funktioner mv. undersøges nærmere. Bortset fra rute 78 er der 4 år til næste udbud. 8

9 Øvrige mobilitetstiltag God mobilitet er afgørende for samfundet og uden god mobilitet er det svært at få sin hverdag til at hænge sammen, når man skal til arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter mv. Den kollektive trafik er et af værktøjerne til god mobilitet, men kan ikke stå alene. I nogle områder af kommunen, eller på nogle tidspunker, er det ikke den traditionelle bus, der skal være den primære løsning men Flextur, Plustur eller noget helt tredje, mens bus og tog spiller en stor rolle i andre korridorer. NT har udarbejdet en Mobilitetsplan, der går nye veje i forhold til at tænke mobilitet og kollektiv trafiks rolle. Mobilitet handler ikke om enten-eller men om både-og, hvor man alt efter situationen benytter det mobilitetstilbud, der giver bedst mening. I Mobilitetsplanen er der en række indsatser, herunder: Det Nordjyske Hovednet, der forbinder regionen med bus eller tog med en fast betjening alle dage. Etablering af Knudepunkter, der bl.a. sikrer nemt og trygt skift mellem bus/tog og Plustur samt mulighed for deleordninger. Digital platform, der samler flere transportformer end kollektiv trafik og viser borgerne hvilke muligheder er for at komme fra A til B. Nye samarbejdspartnere som fx delebiler, samkørsel mv. Tiltag der kan øge mobiliteten i landområderne Hvordan kan vi forbedre mobiliteten i de områder af kommunen, der kun på folkeskolerelaterede tidspunkter betjenes af bus og tog, ved at finde andre løsninger, der er med til at gøre det nemmere at bo udenfor de større byer? Det kunne være interessant at undersøge i et selvstændigt projekt, der skal have fokus på alternative mobilitetsformer såsom delebusser, delebiler, samkørsel fx via Nabogo, gå-bus eller cykel-bus mv. NT har erfaringer fra et landdistriktsprojekt i Mariagerfjord Kommune som måske kan inddrages. Tiltagene vil ligge udenfor dette koordineringsprojekt. Helhedsplan for Hjørring Øst St. Den nye station Hjørring Øst St. forventes af åbne senest december 2020 i forbindelse med togkøreplanskiftet. Formålet med stationen er at lette adgangen til bl.a. uddannelsesstederne i området og Hjørring Sygehus. Men for at få den fulde effekt ud af stationen kunne man udarbejde en helhedsplan, der ser på stationens funktion i området, adgang til og fra stationen, nye mobilitetsformer der understøtter brugen mv. En sådan helhedsplan vil ligge udenfor koordineringsprojektet. Hovednet til Tårs og Løkken En væsentlig del af NTs mobilitetsplan er etableringen af et hovednet i hele regionen. I første omgang er man startet i den vestlige del af regionen, men planen er, at man senere hen også skal etablere det i den nordlige og sydlige del. I Hjørring Kommune vil det være strækningerne Hjørring-Løkken og Hjørring-Tårs, der vil komme i fokus, da øvrige byer over indbyggere er betjent af tog, der opfylder kravene. Udbygniningen af hovednettet vil ske i samarbejde med Region Nordjylland. I Mariagerfjord Kommune har man haft et projekt i et landdistrikt, hvor en af leverancerne var en delebus, der drives af en lokal mobilitetsforening. 9

10 Bedre udnyttelse af eksisterende kontraktbusser Da telebusserne er planlagt efter ringetider opstår der et tidsrum mellem ind- og udringning på skolerne hvor disse busser ikke kører. Busserne er allerede i kontrakt hos NT og kan udnyttes i det omfang det giver mening. Svømmekørsel I Hjørring kommune bliver svømmekørslen i forvejen udført af kontraktbusser fra telebusruterne, men nogle af svømmekørslerne skal udføres så sent på eftermiddagen at telebusruterne allerede er begyndt at køre skoleelever hjem, og derfor bliver denne sene svømmekørsel uforholdsmæssig dyr, da der skal anvendes ekstra busser og chauffører. Hvis der kan tages en beslutning om, at alle svømmeelever skal være retur på deres skole før de første elever får fri/før første hjemkørsel, kan det give en besparelse, uden at omfanget af svømmekørslen berøres. Mulighed for at anvende eksisterende kontraktbusser til eventkørsel Loven om Trafikselskaber udstikker at Nordjyllands Trafikselskab ikke kan udføre turistkørsel, og den kørsel som skolerne har behov for ved besøg på museer, events, teater osv ligger i den kategori. Men der er mulighed for at undersøge om Hjørring kommune selv kan lave en aftale med enten de entreprenører som nu har kontrakt på de næste 4 års kørsel på telebusruterne eller en anden lokal entreprenør. Sandsynligvis kan opnås en bedre pris og dermed mulighed for mere kørsel for den enkelte skole, hvis kommunen samler alle skolers kørselsbehov i en pulje. NT kan bidrage med input til aftalen. 10

11 Infrastruktur Information God infrastruktur er vigtig for den kollektive trafik og har indflydelse på planlægningen og anvendelsen af den kollektive trafik. Infrastruktur bør derfor indgå som en del af den samlede plan for den kollektive trafik i Hjørring Kommune. Opgradering af stoppesteder for at imødekomme skift (bus/bus og bus/cykel), information på stoppesteder, knudepunkter Tryghed ved stoppestedet er vigtig, både i forhold til information, ophold, cykelparkering, skift til anden bus, skift til plustur osv. Fokus på stoppesteder med stor benyttelse, og knudepunkter hvor Plustursskift er en mulighed. Knudepunkter vil generelt spille en større rolle i fremtidens mobilitet, og når der bliver koblet flere transportformer på, så er det vigtigt at arbejde med synliggørelsen af knudepunkterne og mobilitetstilbudene. Derudover kan knudepunkterne også komme til at spille en anden rolle i de enkelte bysamfund. NT vil gerne være tæt på borgeren, men NT kan ikke være over det hele, hele tiden. NT har i deres markedsføring hele regionen for øje, men ved hjælp af beredvillige kræfter ude i kommunerne kan vi give en større forståelse af de muligheder som den kollektive trafik tilbyder borgerne. Mobilitetsambassadører Et konkret tiltag i forhold til en mere nærværende kollektiv trafik kan være mobilitetsambassadører i kommunen. Ikke kun for Flextur og Plustur, men for alle de mobilitetstilbud som kommunen og NT har at tilbyde. Ambassadørerne skal kende til den samlede pakke og ikke kun kunne hjælpe på et lille område, for på den måde at kunne vejlede borgerne bedst muligt. Af mulige mobilitetsambassadører kan nævnes skolers administrative personale, kommunens borgerservice, ældresagen, foreninger osv. NT og Frederikshavn Kommune arbejder med dette og der vil evt. være mulighed for at få et samarbejde op omkring et pilotprojekt. Målrettet kommunikation At få fortalt borgerne om ændringer og muligheder er essentielt for at få borgerne til at benytte den kollektive trafik eller andre mobilitetstilbud. Man kunne arbejde med en kommunikationsværktøjskasse med materiale som kan bruges, i kommunikationen med borgerne. Det kunne fx være information via kommunens hjemmeside/facebook, foreninger, biblioteker, husstandsomdeling mv. 11

12 12