Sådan investerer du din pension

Transkript

1 Sådan investerer du din pension Alderdom. Alle kommer til at opleve den, men mange glemmer at tage sine forbehold inden den indtræffer. Er du også i tvivl om, hvordan du selv tilrettelægger din pension optimalt? Det er ikke alle danskere, der har mulighed for at investere deres pensionsmidler selv, da de er bundet til en overenskomst, hvor magten ligger hos et pensionsselskab. Men enkelte firmaordninger giver mulighed for, at man kan styre nogle af midler selv, og samtidig kan man jo altid selv tegne en privat pensionsopsparing, hvis der er luft i budgettet. Har du selv mod på at kaste dig ud i det, giver vi på de følgende sider et indledende indblik og overblik over, hvordan du kommer i gang. Ud over råd fra eksperterne har vi også bedt næsten 1000 danskere give dig nogle råd, hvis du, ligesom dem, selv vil prøve at placere dine penge til alderdommen. Materialet indeholder også en del artikler fra Berlingske Tidende. Alt efter hvornår du har købt denne guide, skal du være opmærksom på, at renteudviklingen kan ændre på nogle af de råd, der gives i guiden. Forfattere: Povl Dengsøe, Anders Brandtoft, Lars Erik Skovgaard, Jakob Chemnit Stræde Redigeret af Jakob Chemnit Stræde/Berlingske Research, oktober 2011

2 Indhold Spar stort på gør-det-selv pension... 3 Her er de overordnede pensionstyper... 5 Hvad synes de andre, du skal gøre?... 7 Christian styrer selv sin pension Kender du din risikoprofil? Hvor stor risiko er der ved at investere? Nye pensionstyper beholdt skindet på næsen HR/MARKETINGDIREKTØR: Brug tid på din pensionsopsparing Mange private brænder sig på selv at styre pensionspengene Skyd genvej i pensionsjunglen Tusinder fanget i ny pensionsklemme Undgå at ryge i pensionsfælden Bemærk: Denne guide er udarbejdet i perioden juli til oktober Udviklingen på de finansielle markeder, samt typen af pensionsprodukter nævnt i guiden kan have ændret sig efter redaktionens slutning. 2

3 Spar stort på gør-det-selv pension Pensionsekspert Jørgen Svendsen giver gode råd om selvforvaltning af pension. Foto: Erik Refner. Der kan spares mange penge ved selv at investere pengene i sin pensionsopsparing. Og de fleste kan gøre det forsvarligt, vurderer eksperter. Der kan spares rigtig store beløb ved at overtage styringen af egen pension. Pensionsselskaber og banker tager sig godt betalt for at investere dine pensionspenge, og ifølge et par privatøkonomiske eksperter kan de fleste danskere selv overtage opgaven.»jeg synes, at der er alt for megen unødvendig omklamring af danskernes pensionsopsparinger. Man kan selv reducere omkostningerne betydeligt,«siger Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg. Det er dog ikke alle, der overhovedet har valget. De fleste danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af en firmapension, som omfatter en tvungen placering i et bestemt pensionsselskab eller -kasse. Men dels kan danskere, som har råd, have en sideløbende privat pension, dels kan en del danskere selv bestemme, hvor deres pensionspenge skal forvaltes. Og lige nu lader danskerne milliarder af kroner stå på bankkonti til renter, der efter pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsens mening burde investeres.»der er helt klart et stort potentiale. Der ligger 500 mia. kr. på konti i bankerne, og selvforvaltning vil også være en god idé for de mange, der har pensionspenge liggende i bankpuljer. De får som 3

4 regel det, som banken selv har på hylderne, og kunderne kunne med fordel skifte de dårligste investeringer fra banken ud med noget andet,«siger han. Nøglen til at gøre det selv Nøglen til at forvalte opsparingen selv er ifølge både Jørgen Svendsen og Kim Valentin de såkaldte indeksforeninger til aktier eller store blandede fonde specielt til pension som eksempelvis den nye Optimal Pension, der er sammensat af indeksforeninger og obligationer. Indeksforeninger afspejler markedet uden forsøg på at udvælge de aktier, der giver et bedre afkast end andre. Det lykkes nemlig alligevel kun for et fåtal, viser mange undersøgelser. Og ved at vælge indeksforeninger frem for aktivt forvaltede foreninger kan der på omkostningssiden spares omkring en procent svarende til kroner per million kroner i opsparing, vurderer Jørgen Svendsen. Hvis opsparingen er på bare to millioner kroner i gennemsnit over hele opsparingsperioden på 30 år, betyder det en samlet besparelse på kroner.»det synes at være en god idé at vælge indeksforeninger på de gennemlyste aktiemarkeder primært USA, Europa og Japan. Og hvis man selv investerer omkostningsoptimalt med indeksforeninger, hvor det giver mening, er mit bud, at man samlet kan have ti procent mere i løbende alderspension sammenlignet med det, kunder får i et kommercielt pensionsselskab eller i banken,«siger Jørgen Svendsen. Det siger Nationalbanken Jørgen Svendsen syn på indeksforeninger henter også støtte i en analyse fra Nationalbanken, der konkluderer, at de aktivt forvaltede afdelinger i gennemsnit leverer et afkast,»som er lavere end markedsafkastet, som følge af højere omkostninger. De få afdelinger, der eventuelt formår at slå benchmark, er meget svære at identificere på forhånd,«som Nationalbankens analytikere Sonnie Karlsson og Casper Ristorp-Thomsen skriver. De påpeger desuden, at mange aktivt forvaltede afdelinger reelt er tæt på at følge en passiv investeringsstrategi.»i praksis ser det ikke ud til, at foreningerne udnytter stordriftsfordele til at nedbringe deres omkostninger. Investering i investeringsbeviser indebærer heller ikke pr. automatik en tilpas risikospredning,«konkluderer de to forfattere til analysen, som illustrerer hele problemet med de høje omkostninger med et regnestykke: kroner investeres med et gennemsnitligt afkast på otte procent om året og omkostninger til investeringsforeningen på henholdsvis 1,5 og 0,5 procent. De høje omkostninger vil efter 25 år have ædt omkring en tredjedel af den samlede formue. De lave omkostninger på en halv procent vil kun have spist 12 procent af den samlede formue før omkostninger. 4

5 Her er de overordnede pensionstyper Når man skal placere sine pensionsmidler, kan det som udgangspunkt ske på to overordnede måder. Man kan spare op i en traditionel pensionsordning med garanteret afkast og/eller i en pensionstype til markedsrente, der svinger med finansmarkedet og er uden garanti. Har man først taget stilling til det, er det næste man skal tage stilling til, er de underordnede pensionsordninger: KAPITALPENSION/KAPITALFORSIKRING Med denne ordning kan du få udbetalt det fulde beløb den dag, du når efterlønsalderen, dog er det muligt at få udbetalingen i portioner. Et typisk incitament for at tegne kapitalpension er også muligheden for at trække indbetalingerne fra i bundskat. Udbetalingen beskattes til gengæld med 40 %. Ordningen kan senest tegnes 15 år efter efterlønsalderens start. Du kan højst indbetale kr. årligt. RATEPENSION/RATEFORSIKRING Her er det også muligt at påbegynde udbetalingen af din opsparing, når efterlønsalderen er nået men i stedet for en samlet udbetaling sikres du en fast indtægt i op til 25 år. Betaler du topskat, er denne model attraktiv for dig, da du kan trække indbetalingerne fra til og med topskatten. Vær dog opmærksom på dine indtægter i pensionsalderen, da udbetalingerne beskattes. Altså kan du ende med at ramme topskat alligevel. Med ratepension er indbetalingsgrænsen kr. LIVSVARIG LIVRENTE FAKTA HVIS DU VIL SELV Langt de fleste pensionsordninger er knyttet til overenskomster og ansættelseskontrakter. Og de fleste af dem er fastlagt, så den enkelte ikke kan bestemme, hvad der investeres i. Alligevel åbner flere overenskomster og de tilknyttede pensionsselskaber og -kasser for, at den enkelte kan sætte sit personlige præg. Det er først og fremmest den tilknyttede livsforsikring, der kan justeres. Men i større og større udstrækning kan medlemmer af kollektive pensionsordninger vælge blandt investeringsmetoder. Dertil kan alle oprette en privat pensionsordning i en bank eller hos et pensionsselskab. Den kan oprettes både som en traditionel opsparing og som en portefølje af aktier eller andre værdipapirer, der styres af den enkelte - typisk via en netbank. Der er dog grænser for, hvor meget af en pensionsopsparing, der må placeres i en enkelt aktie eller andet aktiv.aren. 5

6 Livsvarig livrente kan oprettes uanset hvor gammel du er, og der er intet loft på indbetalingerne. Udbetalingerne stopper først når du dør, uanset hvor gammel du bliver. Her kan du yderligere dække dine pårørende ind med ægtefælledækning o.a. Dette er dermed en løsning til dig, som gerne vil være dækket ind hele livet, og derudover også vil efterlade noget til de pårørende. OPHØRENDE LIVRENTE Ophørende livrente er til dig, som først og fremmest vil sikre eget otium. Du fastsætter en periode på mindst 10 år, hvor du vil have udbetalinger i. Dermed får du råd til en højere levestandard uden risikoen for at miste penge på en livsvarig livrente, hvor du ikke får nydt af udbetalingerne efter din død. Du kan selvfølgelig sikre din familie med de samme ordninger som ved livsvarig, skulle du gå hen og dø i udbetalingsperioden. 6

7 Hvad synes de andre, du skal gøre? Vi har spurgt næsten 1000 danskere, om deres erfaringer med pensionsordninger, og hvilke råd de kan give videre. I dette afsnit har vi samlet de gode råd og input, vi fik fra dem, og de er samlet herunder i nogle overordnede kategorier. Og husk det ene råd udelukker ikke det andet. Ligesom det altid er en god ide at tale med nogen, for eksempel en pensionsrådgiver i din bank eller lignende, der kan sætte sig nøjere ind i dine personlige forhold, hvad angår pengesager. RISIKOSPREDNING Der er blandt respondenterne bred enighed om, at man bør sprede sine investeringer for at mindske risikoen for tab, hvis uheldet er ude. Især de seneste magre tider bliver fremhævet som en grund til at være forsigtig i tilrettelæggelsen af en pensionsordning. Her er altså rådgivning til dig, der gerne vil forvalte din egen pension, men heller ikke vil sætte tilværelsen i de sene år på spil. Spred den spredte spredning, lyder det fikst fra en respondent. Her råder vedkommende dig til ikke bare at sprede dine eventuelle aktieinvesteringer, men også sprede pensionen i diverse institutter og banker. En anden person pointerer, at man ikke behøver indsnævre sin pension til én enkelt ordning. En samlet vurdering af den totale opsparing i fast ejendom, opsparing med frie midler og indbetaling på de forskellige pensionsordninger giver et bedre billede af, hvad man har til rådighed til sit otium. Spredningen bør øges med alderen, mener en tredje deltager. Jo tættere på pensionsalderen man kommer, jo lavere skal risikoen være. Der er ingen grund til at satse hele butikken i sidste øjeblik. 7

8 Er din spredning stor, har du også udsigt til mange forskellige udbetalinger. Tilrettelægger du dem fornuftigt, er der mange penge at spare i skat. AKTIEINVESTERING At inddrage investering i aktier er lidt af et sats, det er konsensus i Mediepanelet. Der er dog ingen, der direkte fraråder det. Blot bemærkes det, at man skal haveindsigt i faget, ellers kan det blive farligt. Dette afsnit er derfor til dig, som har mod og overskud til at engagere dig aktivt i forvaltningen af din pension. Der er mulighed for at inddrage aktier i din pensionsopsparing uden at være en haj til aktier, mener en person. Sørg blot for, at dine aktier ikke overstiger % af den samlede investering. Således behøver du ikke holde dig ajour med markedet på daglig basis, og kan derimod læne dig tilbage og holde et køligt overblik. Flere andre nævner netop 40/60 som en passende blanding, dog med aktiedelen koncentreret i defensive sektorer. 40 % af hele din pension er for meget at miste, til at højrisiko aktiehandel kan anbefales. For dig med mod på lidt mere hardcore aktiehandel lyder rådet: lav en pensionskonto i banken med 75 % aktier og 25 % obligationer. Her opfordrer vedkommende til en engageret indsats på aktiemarkedet, hvor du som minimum holder dig opdateret med kurserne ugentligt. Du bør købe defensive aktier, f.eks. Novo Novozymes, og sælge når kursen er høj. Køb tilbage, når kursen er faldet, men ikke er faldende. Dette kræver altså is i maven, understreges der. UVILDIG(E) RÅDGIVER(E) Virker risikoprofiler en kende uoverskueligt? Har du heller ikke den fornødne tid til at lege aktiehaj? Du kan få en tredje part til at hjælpe dig med de svære udregninger eller du kan overlade det helt til din bank. Uvildig vejledning fra en pensionsmægler anbefales af en deltager. Du bør på dette grundlag holde din opsparing i én institution, så det er så overskueligt som muligt. Herfra kan du altid bestemme, hvor meget af din pension du selv vil styre, og hvor meget information du vil have om denne. Ovenstående bifaldes af en anden person, som via en professionel har fået opstillet et fyldestgørende skematisk overblik, så han ved, hvad hans muligheder med kapital- og ratepension er. 8

9 Du kan også kombinere din bank og en udenforstående rådgiver. Det mener denne person, som råder dig til at lade banken lave de normale udregninger, og give dig en gennemgang af dine muligheder. Forhør dig derefter hos rådgiveren, som kan kryds-tjekke bankens resultater. Din bank kan løse det for dig. En respondent mener ikke, det bør være sværere end som så. Lad din bankrådgiver tage dig i hånden og føre dig igennem en pensionsprofil og evt. aktieinvesteringer. Således kan I skræddersy en hensigtsmæssig pensionsordning til dig, som du stadig har en vis indsigt i. Den holdning deles af flere. Lad eksperterne vælge placering af midlerne, du er ikke god nok selv, lyder det kontant fra en anden person. TAG ALDEREN I BETRAGTNING Og forudsætningerne for en fornuftig pensionstilrettelæggelse skifter i takt med, at du bliver ældre. Mange deltagere har i deres rådgivning fokuseret på det, det hele handler om alder. Nedprioritér forsikringsdelen af din pension i de unge år, hvor sygdom etc. ikke er en stor sandsynlighed. Omkostningerne er højere, jo yngre du er, og du kan fokusere mere på den, når du bliver ældre og i større sygdomsfare. En anden respondent har dog nogle forbehold til ovenstående råd. Overvej, hvilke forpligtelser du har, når du fastsætter forsikringsdækning. Er du ung, men har hustru og børn, bør du tænke i en omfattende forsikring, som kan hjælpe dem, hvis det skulle gå galt for dig. Det burde være kutyme med en pensionsaftale i dåbsgave, mener en anden deltager. Vedkommende har selv tjent godt i løbet af sit liv og har måttet slippe store summer til SKAT. Er du i samme situation, bør du drage nytte af fradraget på topskat igennem pensionsindbetalinger. Der kan hentes mange penge i det lange løb. Udbetalingsprofilen fremhæves af en respondent som værende ligeså vigtig som selve opsparingen. Planlæg dine udbetalinger, så de er størst fra du påbegynder din pension og til du er 75. Det er i disse år, du er mest aktiv med rejser, fritidsaktiviteter, etc. Bestem din pensionsordning ud fra, hvor længe du og en evt. hustru regner med at leve. Det behøver blot være et skøn med udgangspunkt i din familiehistorie. OMKOSTNINGER 9

10 I sin iver efter på snedig vis at opsnappe alle pensionsfordelene, kan man hurtigt brænde en del penge af på diverse omkostninger. Heldigvis har flere deltagere haft dette i betragtning. Tegn et privat depot i en bank, men administrér det selv. Omkostningerne er lave, og du kan selv sætte penge ind. Hvis du lader et selskab styre det for dig, bliver du nødt til at oprette en ny ordning, for hver gang du skal sætte penge ind, da deres system er enormt ufleksibelt. Du ender derfor med en masse uoverskuelige småordninger. Netop et pensionsdepot er tilsyneladende en fornuftig variant, hvis man sigter efter at skære i omkostningerne. En anden person anbefaler også et depot, da du herigennem kan handle aktier til meget lave omkostninger. Derudover har du stor indflydelse på din egen pension. Hold dig så vidt muligt fra at sælge/købe/lægge om. Derved presser du omkostningerne ned. Tænk altså langsigtet, og hold på de samme aktier i en lang årrække. Modstå fristelsen fra fantomselskaber som Pandora, der oplever kraftig, kortvarig vækst. Flere deltagere lader et selskab håndtere deres pension, men pointerer, at man bør se sig om efter et selskab, som kan levere et ordentligt afkast. Og ligeså vigtigt; at de kan gøre det for lave omkostninger. Men du behøver ikke lede selv. Gør som en af respondenterne og tegn en pensionsordning igennem dit arbejde. Supplér hertil med tillægsordninger. Det sikrer stabilt afkast og holder omkostningerne i bund. ØVRIGE Nedenfor kan du læse, hvad der ellers blev givet af nyttige råd. Invester i fast ejendom i perioder, hvor priserne er lave, er en persons bud. Det er bedre end en fast pensionsordning i en bank En god samvittighed spiller også ind i overvejelserne. Undersøg hvilke firmaer, du investerer i. Således undgår du uvidende at støtte et firma engageret i våbenhandel, børnearbejde, o.a. Dette råd er særligt rettet mod kvinder på orlov eller i deltidsjobs: Supplér med en personlig opsparing ved siden af din temmelig skrabede totalpension ellers kommer det ikke til at løbe rundt, når du bliver ældre. 10

11 Christian styrer selv sin pension Gør-det-selv. I de første år styrede læge Christian Simonsen med succes sin pensionsopsparing. Men i år gik det galt. Christian Simonsen holder selv roret på sin private pensionsordning, som han har fyldt med aktier. Men det har været med blandet succes. I de første år fik han solide afkast - bedre end bankens puljer til pension. Men i år gik det galt, og derfor har Berlingske ringet til ham blandt de mange læsere, der har svaret på en rundspørge om pension via Berlingske MediaPanelet. På spørgsmålet, om han havde tabt penge, svarer han:»i høj grad!jeg overtog den for cirka toethalvt år siden, fordi jeg mente, at jeg kunne gøre det bedre end bankens investeringsspecialist,«siger han. Baggrunden for, at han selv overtog forvaltningen af den private pensionsordning, er et råd fra banken om at lægge om til de mere stabile obligationer - et standardråd til kunder som Christian, der med en dåbsattest fra 1950 begynder at skimte pensionstilværelsen forude. Men rådet faldt i 11

12 kølvandet på de store kursfald på aktier i 2008, og dem ville Christian ikke trække med over i obligationer, hvor udsigten til at indhente dem var meget lille.»jeg begyndte at købe og sælge aktier selv, og jeg havde en heldig hånd, så jeg hurtigt kom tilbage fra tabene, og jeg har selv styret det siden. Desværre, for nu er det hele så hysterisk, at det er svært at have med at gøre. Jeg tror, at nogle grænser udløser nogle automatiske handler, der giver kursudsving, som man ikke kan forudse,«siger han. Dette års første ni måneder har givet et tab på op mod 30 procent.»jeg sov i timen, fordi jeg var på lang sommerferie uden adgang til en computer, da aktierne faldt fra ti til 15 procent. Ellers ville jeg være stået af til kontanter, som jeg har gjort tidligere, og ventet nogle måneder,«siger Christian Simonsen. Han indrømmer, at han nu har mistet isen i maven og kører ud og ind af markedet.»jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kom ud, og nu prøver jeg at indhente det tabte. Det er gået godt de seneste dage, og nu tror jeg, at jeg følger rådene og holder aktierne i længere tid. Nu er kursen også så lav, at det ikke kan gå så galt som i sommer,«siger han. Går efter solid spredning Christian Simonsens strategi har primært været en solid spredning med op til 40 procent af opsparingen placeret i udenlandske aktier - en andel der nu er nede på cirka 20 procent.»jeg har spredt mig på C20 og udenlandske aktier på vækstmarkeder som Sydamerika, Indien, Asien og USA. Men det er svært at få tilstrækkelig information om de udenlandske selskaber, så dér bruger jeg investeringsforeninger,«siger han. På trods af tabet i år er Christian Simonsen stadig i plus efter de to foregående års optur, og han er stadig glad for, at han selv overtog forvaltningen.»men jeg vil ikke anbefale det, hvis det er den eneste pensionsordning, man har,«siger han. Christian Simonsen har ud over sin private pensionsopsparing i banken en fastpensionsordning via sin fagforening som læge. Han påpeger også, at forvaltningen kræver tid og mulighed for at handle.»det er vigtigt, at man har mulighed for at lave strakshandler om morgenen og kan følge kurserne nogle gange i løbet af dagen og eventuelt reagere på dette med salg,«siger han. 12

13 Kender du din risikoprofil? I dag findes der et sæt regler med en masse spørgsmål, du skal svare på, inden du investerer i aktier og obligationer. De gælder i grove træk, uanset om du investerer på egen hånd gennem en netbank, eller hvis du får din bank, dit pensionsselskab eller en uvildig investeringsrådgiver til at hjælpe dig. Lad os se på nogle af spørgsmålene, som jeg vurderer er vigtigst, når du invester og sparer op. Hvad skal du bruge pengene til og hvornår? Der er stor forskel på, om man regner med at skulle bruge pengene om tre år til at købe hus for, og pengene afgør, hvor meget hus man egentlig kan køb i forhold til at spare op til pension. I tilfældet med huskøbet ligger det næsten altid lige til højrebenet at give rådet, at du ikke bør investere i aktier, men kun holde dig til sikre obligationer eller kontanter. Med sikre obligationer forstås danske eller udenlandske statsobligationer fra lande med en stabil økonomi og gerne uden valutakursrisiko. Det kan også være danske realkreditobligationer. For begge typer obligationer gælder, at der er lille risiko for, at staten eller realkreditinstituttet ikke betaler pengene tilbage. Yderligere er det vigtigt, at løbetiden på obligationerne er få år, for så undgår du, at kurserne svinger kraftigt på obligationerne. Er der omvendt tale om, at du skal bruge pengene, når du er pensioneret, kan du tage noget mere risiko, da det oftest indebærer en lang tidshorisont, hvor du økonomisk set kan tåle, at værdien af det, du har investeret i, svinger en del. Hvad stor risiko tør du løbe? Hvor stor risiko, du tør løbe, er i meget høj grad et personligt spørgsmål. Naturligvis spiller din tidshorisont og formuen ind. Altså skal du bruge pengene om få eller mange år? Og investerer du en million kr. på pensionen og har hus og sommerhus for over fem millioner kr., så investeringen faktisk kun er en»mindre«del af din økonomi? Det er gode spørgsmål, men tænk mest over, om det giver hvepse eller sommerfugle i maven, når værdien af din formue svinger. Hvis du tror, at det giver hvepse, bør du holde dig fra at tage risiko. For så er der stor chance for, at du sælger ud af aktierne, lige efter aktiemarkederne er faldet, som vi så det under finanskrisen i Her er jeg gennem min rolle som uvildig rådgiver stødt på flere eksempler, hvor der sælges ud efter at have inkasseret store tab. Og det er enormt ærgerligt, for så får man ikke altid indhentet det tabte, hvilket fører til næste spørgsmål. Forstår du, hvor meget aktier og obligationer kan svinge i kurs? Aktier er risikable. Ingen tvivl om det. Faktisk er de så risikable, at en stor samling aktier fra hele verden i værste fald er faldet med over 40 procent på et år, hvis man ser tilbage på kurser siden Der findes også obligationer, der stort set er lige så risikable som aktier. Både højtforrentede virksomhedsog statsobligationer kan falde procent på et år, hvis vi ser tilbage på finanskrisen. Så inden du siger ja til at investere eller selv gør det, bør du danne dig et indtryk af, hvor meget formuen kan falde. Hvis du har investeret en million kr., kan den altså falde til eller kr. på et år. Hvad består din formue ellers af? Mange danskere har både hus og sommerhus eller ejerlejlighed og 13

14 sommerhus. Nok er det svært at forestille sig, at huse, ejerlejligheder og sommerhuse falder flere procent på en enkelt dag ligesom aktiemarkedet. Priserne bevæger sig lidt mere som en supertanker end som en kolibri. Men det betyder også, at priserne ikke stiger så hurtigt som på aktiemarkedet, når først de er faldet kraftigt. Pointen er her, at fast ejendom ikke er uden risiko, og har du meget af det, er det en god ide også at tage det med i overblikket over din samlede formue, når du investerer. Lad os tage et ganske realistisk eksempel, hvor en familie har en million kr. på pensionen og et hus til tre millioner kr. Ser man blot på pensionen, virker det ret aggressivt at have , altså 80 procent, placeret i aktier. Men ud af den samlede formue på fire millioner kr. udgør aktierne kun 20 procent. Den slags overvejelser er ganske relevante, når du. 14

15 Hvor stor risiko er der ved at investere? Aktier svinger meget i kurs - det ved de fleste. Men hvor længe skal man egentlig holde fast i aktier for bare at holde skindet på næsen? Altså kunne sælge aktierne uden at tabe penge. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, og vi kan ikke bruge historien til præcis at forudsige, hvad er sker fremover, men det er et godt sted at starte. Den første tabel viser, at en samling aktier fra hele kloden har givet 8,8 procent i afkast om året de sidste 40 års tid. Det er uden de omkostninger, der går til at købe og sælge aktier, eller hvis man har brugt en fond eller investeringsforening. Det kan koste alt mellem 0,15 procent og helt op over tre procent om året, hvis man hopper på en dyrere fond eller investeringsforening. Tabellen viser også, at tyske statsobligationer med mellemlang løbetid har givet 6,3 procent, og dermed kan man sige, at man har fået en slags risikotillæg på 2,5 procent for at bytte tyske statsobligationer ud med aktier fra hele verden. Lang tidshorisont for at undgå tab Den anden tabel viser internationale aktieafkast i alle perioder på 1, 5, 10 og 20 års sigt siden Det vil sige, at der er målt i hvilken som helst periode i alle årene, hvor meget afkastet har været. Bemærk først og fremmest, at det bedste afkast man har kunnet høste på et år, er hele 69 procent, mens det også kan være gået grueligt galt med et fald på 43 procent - igen på ET år. Det er også interessant, at man over en femårig periode i værste fald har tabt penge. Og at man selv med en tiårig horisont ikke har været sikker på en nævneværdig gevinst - de 0,8 procent over ti år er det nok de færreste, der er imponeret over. Tænk blot på perioden fra her var der ikke meget afkast til investorer med en global portefølje, mens flere markeder dog løb rigtig stærkt såsom Kina, Fjernøsten og Sydamerika. Lektionen er, at man bliver klar over, at man skal have is i maven eller god tålmodighed, når man investerer i aktier. Det er vigtigt samtidigt at holde sig for øje, at der findes forskellige obligationer, som også kan give tab, selv om man holder dem i længere tid. Investerede man i efteråret af 2008 i højtforrentede statsobligationer fra for eksempel Tyrkiet og Brasilien og andre lignende lande eller højtforrentede virksomhedsobligationer, ville der også gå et års tid, før man var tilbage på samme niveau som fra start. Og så ville man undervejs have bemærket, at værdien af ens investeringer var faldet procent, som nok vil få de fleste til at løfte lidt på øjenbrynene. Har du fået spredt risikoen nok? 15

16 Det er vigtigt, at du ikke bliver fanget på det forkerte ben med dine aktier. Hvis vi igen kigger lidt på tabellerne, kan du bide mærke i, at tallene kun dækker over udviklede aktiemarkeder og ikke for eksempel kinesiske aktier. Så hvis aktier fra Østeuropa, Fjernøsten og Sydamerika fylder væsentligt i din formue eller pension, kan du ikke regne med, at en tiårig periode er nok for at undgå tab. Japanske aktier er stadig under 1980ernes niveau, og det er vel at mærke et stort marked, der fylder omkring ti procent af hele verdensmarkedet. Har du koncentreret meget af formuen i for eksempel IT, sundhed eller klimaaktier, kan du også vente noget større udsving, og her er rådet simpelt: spred risikoen og køb en global fond som ishares MSCI World, som er lige til at handle i din netbank, og som blot koster dig 0,5 procent af investeringen at være med i. Den kan fint ligge i dit pensionsdepot. 16

17 Nye pensionstyper beholdt skindet på næsen Ingen grund til panik. På trods af den huserende gældskrise i den vestlige verden og et rundforvirret finansmarked med massive tab på enkelte aktier, så har de nye pensionstyper klaret sig gennem årets første ni måneder uden fatale skader. Men der er store forskelle, og det bliver året, hvor pensionsselskaberne skal bevise deres værd.»hvis en forvalter ikke kan tjene penge i forhold til en passiv investering i sådan et marked, så er han ikke pengene værd,«siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen, som forventer, at danske pensionskunder vil ende med meget forskellige resultater. Hans kunder oplevede ellers, at deres opsparinger i pensioner til markedsrente skrumpede mest ved halvåret. Men de er kommet sig efter ni måneder, viser endnu ikke offentliggjorte tal for afkastet på de mest benyttede pensionstyper, som Berlingske har indsamlet. Generelt må kun de kunder, der selv har valgt den højeste risiko - og dermed mulighed for det højeste afkast - notere sig tocifrede tabsprocenter. Men for langt de fleste kunder med en mellemhøj risiko på deres pensionsordning er tabet under ti procent og i bedste fald uden et nævneværdigt tab ved udgangen af tredje kvartal. Rekordstore udsving i 2011 Til sammenligning er de mest omsatte aktier i C20-indekset faldet med 24,2 procent i samme periode.»indtil nu har 2011 budt på rekordstore udsving i renter, i aktier og i valutakurser, og udsvingene er ikke kommet samtidig. Så 2011 bliver et år, hvor beslutningsdygtige selskaber og aktive kapitalforvaltere får mulighed for at vise, at de kan gøre en forskel for kundernes pensionsopsparing,«siger Søren Dal Thomsen. 17

18 Der er allerede nu store forskelle blandt selskaberne. Med fem år til pensionering og med udgangspunkt i en normal eller mellemhøj risiko går spændet fra et lille plus i AP Pensions forholdsvis nye Basic-produkt til et minus på fire procent i Topdanmarks Profilpension. I de fleste af de nye pensionsprodukter indretter pensionsselskabet løbende investeringerne efter kundens alder samt efter den risikoprofil, der oprindeligt er valgt. De udvalgte produkter er så tæt på mellemstor risiko som muligt, men ifølge pensionsrådgiver Gert Aage Nielsen fra Bedstpension er motoren i de forskellige produkter forskellig, selv om de har den samme risikobetegnelse.»der er store forskelle blandt selskaberne på, hvad mellemstor risiko betyder. Og mange af dem forbeholder sig ret til at ændre på sammensætningen løbende. Det betyder, at folk vælger i blinde. Der burde være retningslinjer i branchen for den samlede standardafvigelse, som lav, mellem og høj risiko ligger indenfor. Der er alt for store udsvingsmuligheder nu,«siger Gert Aage Nielsen, som påpeger, at det går begge veje - altså at det er skidt at få højere risiko, end man regnede med, og at det tilsvarende er skidt at få lavere risiko, end man troede, man havde valgt. Krisen som investeringsfordel Desuden gør det muligheden for at vurdere risikoen endnu mere vanskelig, at selskaberne putter mange andre typer aktiver som virksomhedsobligationer, skov, ejendom eller finansielle instrumenter i deres beholdninger.»og man kan ikke bruge en ren fordeling mellem aktier og obligationer til ret meget. Jeg kan let finde obligationer, der er mere risikofyldte end for eksempel Coca Cola-aktien,«siger han. Men udsvingene på finansmarkederne er ikke i nærheden af at flytte de overordnede grænser for risikoen på aktier. Og eksempelvis cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica ser mere krisen som en mulighed for investorer end et problem.»krisen giver generelt en mistillid blandt investorerne, der er mere end indregnet i kurserne. De afspejler et for pessimistisk billede af virksomhedernes indtjening, så vi tror, at markedet har reageret for kraftigt,«siger han. Danica anbefaler på»det kraftigste«kunderne at holde fast i den strategi, der er fastlagt fra begyndelsen - også fordi de såkaldte livscykluspensioner fungerer sådan, at kunderne lige nu får flere og flere aktier i deres pension til en - ifølge Danica - lav pris. 18

19 Gode muligheder ved aktiekøb nu»livscyklusprodukter fungerer jo sådan, at vi i øjeblikket køber flere aktier, fordi vi skal holde den samme andel konstant. Så selv om livscyklus har fået tæsk, så opfører de sig, som de skal under en krise,«siger Jens Christian Nielsen. Søren Dal Thomsen ser også gode muligheder for aktiekøb netop nu.»vi forventer, at de selskaber og kunder, som ikke har solgt ud, da kurserne var i bund, på længere sigt vil høste gevinsten af de billige aktier, de har købt i trejde og måske fjerde kvartal,«siger han. Når kunderne med livscykluspension nærmer sig pensionsalderen, lægges investeringerne gradvist om til mere stabile værdier som obligationer. Men Danica anbefaler desuden kunder med under ti år til pensionen at købe en garanti mod tab, hvilket 80 procent gør. Hverken i Danica eller hos PFA har der været telefonstorm fra bekymrede kunder.»de nuværende fald ligger inden for standardafvigelserne, og det dårligste afkast i markedsrente overhovedet er på 11 procent for dem med højest risiko. Og det skal ses i forhold til de positive afkast, de fik i 2009 og 2010,«siger direktør Anne Broeng fra PFA. Hun siger dog, at PFA i lyset af de senere års op-og nedture på aktiemarkedet har justeret lidt på rådgivningen.»vi er nok blevet mere forsigtige med at anbefale risiko. Og vi har nedbragt risikoen i porteføljerne ved at skifte aktier ud med kreditobligationer,«siger hun. Det betyder, at andelen af aktier for kunder med højest risiko er reduceret med procent til fordel for kreditobligationer. B. Den nye pensionstype De nye pensionstyper kom frem i 1980erne under navnet unit link. Men kunder begyndte først at bruge dem i slutningen af 1990erne. Oprindeligt var der i unit link blot tale om at fordele opsparingen i fonde uden elementer af kollektiv opsparing eller garanti. Det stod i modsætning til de traditionelle pensioner, som opspares kollektivt i store bestande, der giver mulighed for at udjævne afkast over årene og til gengæld tildeler kunderne et lavere, men garanteret afkast end det, som investeringerne giver. 19

20 Den seneste aftapning af de nye pensionstyper til markedsrente hedder livscyklus, og dertil har selskaberne koblet et valg mellem lav, mellem eller høj risiko, som skal træffes, når pensionsopsparingen oprettes. Det betyder, at sammensætningen af investeringerne bliver mere og mere forsigtig med årene, så kunden ikke risikerer så store kursfald tæt på, at pengene skal bruges. Risikoen i den enkelte kundes opsparing styres groft sagt af fordelingen mellem risikable aktier og sikre obligationer. Men når markederne er turbulente, kan selskaberne også bruge kreditobligationer, ejendomme, skov og andre aktivtyper til at stabilisere afkastet. 20

21 HR/MARKETINGDIREKTØR: Brug tid på din pensionsopsparing Det kan være en god ide for almindelige mennesker med en pensionsopsparing at bruge lidt ekstra tid på den. Det kan i mange tilfælde udløse et femcifret beløb ekstra i pension til at forsøde den såkaldte tredje alder, siger Jørgen Vittrup, HR- og marketingdirektør i Østjydsk Bank. Mange har en pensionsordning, som de nærmest har»glemt«eksisterer. Pengene står ofte som»død«kapital på fripolicer i et pensionsselskab - altså policer, hvorpå der ikke længere foretages indbetalinger. Der er typisk tale om en pensionsordning, som en tidligere arbejdsgiver har indbetalt til for år tilbage. Når man så skifter job og får en arbejdsgiver med en anden pensionsleverandør, så»dør«den gamle pensionsordning så at sige. Der indbetales ikke længere til den, og der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med opsparingen. Det indbetalte beløb bliver en såkaldt fripolice. Fripolicer er der intet i vejen med, men problemet er, at de omkostninger, der betales af afkastet, meget sjældent bliver sat i bero. Resultatet er derfor, at den gamle pensionsopsparing langsomt bliver udhulet og i nogle tilfælde endda mindre med årene. Pensionsselskaberne er fra 1. juli i år begyndt at offentliggøre omkostningerne på deres pensionsordninger på selskabernes hjemmesider - ÅOP'en - årlige omkostninger i procent. Typisk ligger den årlige omkostningsprocent på mellem 1,25 og 1,75. Det er forholdsvis meget og specielt set i forhold til, at der på en kontant pensionsopsparing i et pengeinstitut ikke beregnes omkostninger. Derfor kan en person med en pensionsopsparing på en fripolice i et forsikringsselskab tjene mange penge ved at flytte policen til en bank. En anden mulighed er, at man overfører fripolicen til for eksempel en PuljePension, vi har i Østjydsk Bank eller lignende ordninger i andre pengeinstitutter. 21

22 Her er de årlige omkostninger mellem 0 procent og 0,5 procent afhængig af, om der investeres i aktier eller obligationer. Hvis man i dag har kr. stående i en fripolice og er 40 år, så kan man ved at flytte pensionsopsparingen til et pengeinstitut få over kr. mere udbetalt, når man går på pension alene på grund af omkostningerne ved pensionsordningen kr. er mange penge for højst en times arbejde med en flytte fripolicen. Og mere end en time behøver det ikke at tage. Det er forholdsvis let og ukompliceret at flytte en fripolice. Assistance til flytningen er jeg sikker på, at alle pengeinstitutter gerne giver. 22

23 Mange private brænder sig på selv at styre pensionspengene Det kan være dyrt selv at overtage forvaltningen af sin pensionsopsparing. Flere undersøgelser påviser, at private investorer har en tendens til at købe og sælge aktier med maven og hjertet og ikke hjernen.»der er mange undersøgelser, der tyder på, at folk går ud af aktiemarkedet, når det går dårligt, og ind igen, når det har gået godt et stykke tid. Og dermed går de typisk glip af de stigninger, der på det tidspunkt allerede er sket. At gå ud af aktiemarkedet i panik er det værste, du kan gøre,«siger pensionsrådgiver Gert Aage Nielsen fra Bedstpension. Hans påstand er desuden, at den almindelige dansker ikke har nogen forståelse af, hvad risiko egentlig betyder, når det drejer sig om en pensionsopsparing.»når aktiemarkedet får tæsk, så bliver folk bange, og på samme måde er hukommelsen kort, når det går godt. Men der er ikke noget, der tyder på, at aktier er mere risikofyldte, end de var i 1850,«siger han. Blandt medlemmerne af Berlingske Media-Panelet svarede godt 600 meget hurtigt på en rundspørge om deres pensionsforhold, og svarene viser blandt andet, at cirka 70 procent af de adspurgte med en privat pensionsordning har tabt penge i år i forhold til resultatet af deres pensionsordning via jobbet. Kunder accepterer tab Kun 21 procent har ikke tabt penge, og ni procent ved det ikke. Men tab på pensionsordningen er tilsyneladende ikke altid ensbetydende med utilfredshed. Kun godt 17 procent af læsere med private pensionsordninger er utilfredse med afkastet, og flere har angivet årsagen til deres utilfredshed.»det er svært at reagere på markedet og opnå gevinst. Forsøg på dette de seneste måneder har ført til tab,«skriver en af læserne. Generelt er det tabene, som udløser utilfredshed. Og netop i den situation er det vigtigt at holde fast i den oprindelige strategi, mener Gert Aage Nielsen. 23

24 »Man kan objektivt teste, om folk kan tåle et tab på ti eller 20 procent, og vores anbefalinger er at tage udgangspunkt i standardafvigelsen (de forventede udsving i kurs, red.) for 14 forskellige aktivklasser og hvor stort et tab, kunderne risikerer på dem. Det nytter ikke noget af flytte rundt mellem høj og lav risiko - det giver for mange omkostninger foruden risikoen for at gå ud og ind på de forkerte tidspunkter,«siger han. Og det råd er der da også læsere, som følger.»jeg har tabt cirka 30 procent af de penge, jeg i sin tid investerede. Jeg har ikke tænkt mig at foretage mig yderligere lige nu i forhold til denne pensionsordning. Det vil sige, at jeg lader pengene stå og håber på bedre tider. Fremadrettet vil jeg afbetale gæld frem for at investere yderligere i en privat forsikring,«skriver han. Usete tab for 2011 Ifølge Gert Aage Nielsen opstår problemet som regel, hvis folk fra begyndelsen har lagt sig i en pensionstype med for høj risiko, og som de ikke har det godt med nu, hvor produkter kastes rundt i yderområderne af de forventede udsving.»pensionsopsparing foregår med en lang tidshorisont, og derfor er det vigtigt at finde det rigtige produkt og holde fast i det. Men tabene i 2011 er folk nok ikke opmærksomme på endnu. Dem ser de første med årsopgørelserne, ligesom vi så det med tabene i Da oplevede vi især, at folk, der var flyttet fra et traditionelt garanteret pensionsprodukt til et markedsprodukt og havde lidt tab, var kede af det,«siger han. 24

25 Skyd genvej i pensionsjunglen I stedet for at hælde sin pensionsopsparing ned i et stort, sort hul - hvor de så måske, måske ikke giver tilstrækkeligt til at gå alderdommen glad i møde, kan afkastet bringes frem i lyset ved at investere midlerne i f. eks. en 30-årig obligation. Arkivfoto: Steffen Ortmann Langt de fleste danskere er hver eneste måned tvunget til at indbetale en ret pæn sum penge til en pensionsordning. Men få ved, hvad de til sin tid ender med at få udbetalt - og om de får det bedre eller ringere i alderdommen på det økonomiske område. De mange penge ryger nærmest ned i et sort hul, hvor man kun kan håbe det bedste, intet fatter og heller intet selv kan bestemme. I alle andre slags pengesager ville det være nærmest utænkeligt at opføre sig på en så godtroende måde og have så lidt styr på sagerne. Anderledes klarhed over området kan der hurtigt komme, hvis flere danskere begynder at spare mere af deres pension op på egen hånd. Altså ved selv at købe især obligationer og aktier. Så 25

26 begynder det for alvor at blive interessant og synligt, hvad der er af penge til forbrug, når pensionen begynder. Samtidig skæres store omkostninger til pensionsselskabet væk, hvilket på længere sigt vil gøre en nærmest enorm økonomisk forskel. Lige nu kan der eksempelvis købes en 30-årig obligation, som giver fem procent om året. Det svarer til 4,25 procent i årligt afkast, når den årlige pensionsskat på 15 procent er betalt til staten. Til sammenligning får man eksempelvis kun 3,25 procent i årligt afkast hos Danica Pension på en traditionel pensionsordning. Disse 3,25 procent bliver til 2,77 procent, når den årlige skat på 15 procent er trukket fra. Men Danica trækker oven i dette også fire procent af alle indbetalinger op til kroner, og to procent af alle indbetalinger mellem kroner og én million. Det er en slags gebyr, som går til lønninger med videre hos Danica. Så hvis der indbetales kroner, begynder man med kun at have kroner på kontoen - resten går til omkostninger hos Danica. Med det anførte årlige afkast på 2,77 procent vil disse kroner efter 20 år vokse til kroner, og efter 30 år til kroner. Men med 4,25 procent, som en ganske almindelig obligation giver, bliver de kroner til kroner efter 20 år, og hele kroner efter 30 år. Der høstes med andre ord en gevinst på kroner over 30 år, hvis man investerer selv. Er der tale om en opsparing på én million, er gevinsten ti gange så stor, og altså på voldsomme 1,3 millioner kroner. Begynd med obligationer En 30-årige obligation vil svinge ganske meget i kurs fremover, men den ender altid i kurs 100, når den udløber i Så der tabes ikke penge, sådan som det ofte sker med aktier. Regnestykket forudsætter, at alle renter og udtrækninger af obligationer løbende geninvesteres. Det skal ske til fremtidige renter, som ingen kender i dag. Men depotrenten hos Danica Pension ændrer sig også år efter år og vil gå op og ned i takt med rentens udsving. Alternativet til at få en fast depotrente er såkaldte markedsrenteprodukter, som vil svinge i takt med udviklingen på de finansielle markeder, men også her er omkostningerne høje, hvis man ikke selv tager fat. Men starter man på denne måde med at købe lidt obligationer på egen hånd, så bliver det hurtigt interessant også at købe lidt aktier. Her skal man gå efter de store solide selskaber, og se helt væk fra tilfældige kursudsving fra dag til dag, eftersom der er tale om meget langsigtet opsparing. Man kan samtidig med fordel vælge den 26

27 strategi, at købe lidt aktier, når der er penge på kontoen, og aldrig sælge noget, før pengene skal bruges. Så sparer man kurtage og undgår at blive fristet til at købe og sælge for meget. Bringer de ekstra aktier i depotet det årlige afkast op på f. eks. seks procent, begynder der virkelig at ske noget. Så vil man nemlig efter 20 år stå med kroner og efter 30 år med kroner for hver kroner, der er tale om. Det begynder med andre ord virkelig at kaste penge af sig, hvis afkastet bare stiger en smule, og omkostningerne holdes nede. Man behøver ikke spare hele sin pension op på denne måde. Men kan begynde i det små og eksempelvis med de penge, som mange sparer op privat alligevel ved siden af deres arbejdsgiverbetalte ordning. Med tiden kan man så gå videre, hvis erfaringerne er gode. Fremgangsmåden er ganske enkel. Man opretter en helt almindelig konto i en bank, hvor ens pensionspenge indbetales. Herfra kan man så via ens netbank i fred og ro hjemme i dagligstuen løbende købe lidt obligationer og aktier. Start med en god portion obligationer, før aktierne kommer ind i billedet, og tænk samtidig på, at hele pensionsopsparingen ikke skal bruges den dag, hvor pensionen begynder, sådan som det ellers ofte fremstilles. Går man på pension som 65-årig, kan de fleste se frem til at leve mindst 20 år mere, så det er en meget langsigtet opsparing over 35 til 40 år, der er tale om, selv hvis man er i nærheden af de 50 år. Få klarhed og overblik Sparer man op på egen hånd, så bliver de helt uforståelige livrenter og mørklagte depoter fra pensionsselskabet pludselig erstattet af noget nærværende og interessant, som de fleste kan fatte. Klarhed og overblik afløser en tåge af omkostninger, gebyrer, honorarer, kurtage, ændringsomkostninger og meget andet hos pensionsselskabet. Pensionen går pludselig hen over bliver interessant. I dag er mange pensioner så indviklede, at de nærmest kræver en længerevarende uddannelse inden for området, hvis de skal forstås til bunds. Samlet er det derfor umuligt for almindelige mennesker at finde ud af, om de har en god, eller knap så god ordning, der er konkurrencedygtig. Mange går derfor glip af store formuer, fordi de ikke selv tager fat og gør bare en lille smule af arbejdet selv. Sparer man op på egen hånd, så bliver de helt uforståelige livrenter og mørklagte depoter pludselig erstattet af noget nærværende og interessant. OBS! Bemærk venligst, at ovenstående artikel er skrevet i juli Forhold omkring renter mv. kan derfor have ændret sig. 27

28 Tusinder fanget i ny pensionsklemme Tusindvis af yngre danskere vælger at reducere pensionsindbetalingen med kr. om måneden. Det kan koste dem kr. om måneden på pensionen - eller mere end det i dag koster at lease en mellemklassebil som Nissan Qashqai for. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen Spar op til pension, men uden at få fradrag i skatten. Den klemme er op mod danskere kommet i og flere kan komme til. De mange danskere har betalt så meget ind på deres ratepensioner, at de er røget over det nye fradragsloft på kr, som den tidligere regering indførte. For den del af opsparingen, der ligger over loftet, er der intet fradrag. Det fremgår af tal, som Skat har lavet for Berlingske på baggrund af danskernes årsopgørelser for De fleste af dem, der er røget over grænsen, betaler pension ind på flere forskellige ordninger til forskellige selskaber, og de har selv skullet holde øje med, hvor store deres indbetalinger er blevet. 28

29 I de tilfælde, hvor det regnestykke er gået galt, har den enkelte fået besked fra Skat om, at vedkommendes fradrag for 2010 er sat ned. Den besked er kommet via årsopgørelsen. De overskydende penge kan den enkelte enten vælge at få tilbage eller overføre til en anden pensionsordning med fradragsret. Hvis man ikke gør noget, vil pengene bare blive stående på ens konto, og man skal selv holde styr på, at man ved pensioneringen skal have beløbet udbetalt skattefrit. Skat understreger, at den nye grænse gælder for indbetalinger fra både private ordninger og ordninger administreret af ens arbejdsgiver. Og ved arbejdsgiverordninger er det det samlede beløb, der tæller. Det vil sige både ens eget bidrag og arbejdsgiverens bidrag.»der er indtil videre optalt personer, der er kommet over grænsen på de kr. Tallet ændrer sig løbende og kan blive større frem mod 1. juli, hvor der er selvangivelsesfrist. Hvis der er indbetalt over grænsen, er skatteyderne blevet vejledt med forskellige tekster alt efter, hvordan der reguleres i fradragene,«siger kontorchef i Skat Henrik Kähler.»Det er muligt at få fradrag over kr., hvis ordningen bygger på en kollektiv ordning via overenskomst, men det vejledes der også om,«siger Henrik Kähler. Betaler mindre Det nye loft på indbetalingerne til ratepensioner er blevet indført som en del af skattereformen. Det omfatter alle ratepensioner og ligeledes en ophørende livrente. Det vil sige en livrente, hvor man aftaler, at den skal udbetales over et fast antal år. Derimod er indbetalinger til en livsvarig livrente undtaget fra de nye regler. De fleste pensionsselskaber har derfor lavet den model, hvor de tilbyder kunderne automatisk at sætte indbetalinger på over kr. ind på en livrente. Det har mange danskere sagt ja til, men både pensionsselskaberne og uafhængig økonomisk rådgiver Susanne Arvad fra Finanshus Arvad er ikke i tvivl om, at de nye regler også har haft en anden effekt. En bred vifte af danskere betaler ganske enkelt mindre ind til pension. Og det vil den enkelte komme til at mærke. Ifølge beregninger fra Topdanmark vil en person, som i dag er 30 år og indbetaler kr. om året på en ratepension, få kr. mindre om måneden ved pensioneringen, hvis vedkommende vælger at sætte indbetalingen ned til kr. 29

30 Slutspurt ikke mulig»de præcise tal for danskernes samlede pensionsindbetalinger for 2010 kendes ikke endnu. Men på landsplan regner vi med, at den samlede opsparing til pension sidste år blev nedsat med helt op til 13 mia. kr. på grund af fradragsloftet,«siger direktør i Topdanmark Jan Hoffmann. Han fremhæver, at næsten tre ud af fire af de kunder hos Topdanmark, der tidligere betalte over kr. ind på en ratepension, har sat deres opsparing ned. Samme melding lyder fra seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg.»Indskuddene til pension, der ofte kom op til jul, er faldet betydeligt sidste år. Grænsen på de kr. er en stor del af forklaringen. Den gør det endnu vigtigere at komme i gang med opsparingen til den tredje alder i tide. Man kan ikke længere lave en slutspurt med ekstraordinært store indbetalinger i en række år,«siger Henrik Drusebjerg. Lav reglerne oms Susanne Arvad er helt enig. Hun mener, at regeringen og det øvrige Folketing skal trække i arbejdstøjet hurtigst muligt og enten helt fjerne loftet eller sætte det betydeligt op.»de kr. om året i et antal år er ikke nok at spare op for danskere med høje indkomster og dermed høje levestandarder. De skal finde andre opsparingsformer, som kan betyde, at det danske samfund og statskassen på sigt bliver dårligere stillet,«siger Susanne Arvad, der mener, at der er rigtigt mange danskere, der af forskellige årsager ikke ønsker de livsvarige livrenter, der ikke er med i pensionsloftet.»nogen vælger livrenten efter pensionsgrænsen er indført, men endnu flere fravælger og finder alternativer. Nogen reducerer gælden, andre køber ejendomme, mens andre igen laver en almindelig opsparing eller køber værdipapirer,«siger Susanne Arvad, der fremhæver, at Sundhedsstyrelsen netop er kommet med den hidtil største nationale sundhedsrapport. Heri vurderer 85 pct. af danskerne, at de har et godt helbred. Det betyder, at de kan komme til at leve endnu længere, og det gør det absurd, at regeringen har indført begrænsningen på ratepensionen, mener Susanne Arvad. Sådan virker pensionsloft Fradragsloftet på kr. omfatter alle ratepensionsprodukter, uanset om der er tale om dødsfalddækning eller opsparing. Derudover gælder fradragsloftet også indbetalinger til opsparing etableret som ophørende livrente samt eventuelt tilknyttet garantidækning knyttet til 30

31 opsparingen. Såfremt man overskrider fradagsmaksimum på de kr. har man følgende muligheder: 1. Skatte- og afgiftsfri tilbagebetaling af det overskydende beløb. 2. Overførsel af overskydende beløb til livsvarig livrente eller kapitalpension med fradragsmæssig virkning for indbetalingsåret. 3. Lade pengene stå mod en senere udbetaling af tilsvarende beløb, vil ske skattefrit efter kr. til kr. princippet. Hvis man vil gøre brug af mulighed 1. eller 2., skal man tage kontakt til sin bank eller pensionsselskab. KILDE: TOPDANMARK 31

32 Undgå at ryge i pensionsfælden Ved du egentlig, hvor mange pensionsordninger du har, og har du overblik over, hvor meget der står på de forskellige ordninger? Hvis ikke, så er det en rigtig god idé at få overblikket med det samme. For hvis du kun har et mindre beløb på dinpensionsordning, risikerer du, at du ikke får én krone udbetalt, når du når pensionsalderen.»vi ser rigtig mange, der har fem-seks forskellige pensionsordninger. Typisk folk der helt har mistet overblikket,«siger pensionsrådgiver Allan Christensen fra det uvildige rådgivningsfirma BEDSTpension. Han oplever ofte, at folk ikke er klar over, hvad de betaler for at have enpensionsordning, og hvor dyrt det bliver at have mange forskellige ordninger.»jo flere ordninger du har, des større grund er der til at overveje at samle ordningerne,«lyder rådet fra Allan Christensen. Alt for små beløb Og at rigtig mange danskere har mange pensionsordninger med små beløb, viser en beregning fra brancheforeningen Forsikring og Pension. Her har man regnet sig frem til, at vi samlet set har 20 mia. kr. til at stå på pensionsordninger med under kr. på hver.»problemet er, at de små ordninger risikerer at skrumpe ind til ingenting, fordi de renter, ordningerne giver, er mindre, end det koster at administrere ordningen,«forklarer Allan Christensen. Et forsigtigt skøn fra Forbrugerrådet er, at specielt ordninger på mindre end kr. risikerer at fordufte, inden de skulle forsøde pensionisttilværelsen. Overblikket forsvinder 32