Evaluering. Herning Kommunes inklusionsstrategi. Alle børn og unge er en del af fællesskabet Center for Børn og Læring maj 2019.

Transkript

1 Evaluering Herning Kommunes inklusionsstrategi Alle børn og unge er en del af fællesskabet Center for Børn og Læring maj 2019 Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mobning... 3 Herningmodel Dagtilbud... 4 Herningmodel Skole... 4 Herningmodel Skolestart... 6 Overgang fra dagtilbud til skole... 6 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel)... 8 Det udvide AKT-team... 9 Læsecenter Herning Andre læsetiltag Matematikvejledere Kompetenceudvikling Forældresamarbejde Bilag Side 2

3 Indledning Nærværende evaluering har til formål at gøre status på udvalgte områder omhandlende inklusionsarbejdet fra 2016, hvor den nuværende inklusionsstrategi trådte i kraft. I forbindelse med evalueringen har alle daginstitutions- og skoleledelser fået tilsendt et spørgeskema, som havde særligt fokus på ART (Agression Replacement Training), anvendelsen af AKT-medarbejdere (adfærd, kontakt og trivsel), klassedannelse i 0. klasse, Herningmodel Dagtilbud og Herningmodel Skole. Dette suppleres med fokusgruppeinterviews fortaget med medlemmerne af Herningmodellen Børn og Unge udvalget, hvor en repræsentant fra henholdsvis daginstitutions- og skoleledelserne i hvert netværk er repræsenteret. De fire temaer, der var omdrejningspunkt for fokusgruppeinterviewet, er AKT, Herningmodel Dagtilbud og Herningmodel Skole, overgange samt kompetenceløft med særligt fokus på ART. Slutteligt har forældrebestyrelserne/skolebestyrelserne haft muligheden for at evaluere den del af inklusionsstrategien, der omhandler forældresamarbejdet. Mobning Det er lovpligtigt, at folkeskoler skal have en anti-mobbestrategi. Derfor har den nuværende inklusionsstrategi tilbudt flere tiltag så som Fri for Mobberi, Mobningens ABC og DropMob, som skal styre arbejdet omkring antimobning i den enkelte daginstitution og på den enkelte skole. Center for Børn og Læring har undersøgt folkeskolernes anti-mobbestrategier med særligt fokus på kvaliteten samt tilgængeligheden på den pågældende skoles hjemmeside. Der kan overordnet udledes, at kvaliteten af skolernes anti-mobbestrategier er god og indeholder mange gode elementer. Både Dansk Center for Undervisnings Miljø (DCUM) og Undervisningsministeriet vurderer, at det er god skik, at der til anti-mobbestrategierne tilføjes en guide til forældre, som vejleder omkring klagemuligheder. Dette er alle skolerne blevet orienteret om, da forældreguiden ikke indgår som en del af skolernes nuværende anti-mobbestrategier. Alle skolerne har meddelt, at de ønsker at tilpasse deres anti-mobbestrategi med en forældreguide. Disse tilpasninger sker i løbet af foråret Der er ikke lovkrav om, at daginstitutioner skal have en anti-mobbestrategi. Alligevel har Center for Børn og Læring undersøgt, om daginstitutionerne har en sådanne strategi. Alle daginstitutioner, som er en del af en 24a ordning (landsbyordning), har lavet en anti-mobbestrategi i fællesskab med den tilhørende skole. En række af de resterende daginstitutioner henviser til Fri for Mobberi eller Herning Kommunes inklusionsstrategi. Dernæst er der en række daginstitutioner, som har udarbejdet deres egen lokale anti-mobbestrategi. Da det kun er tre daginstitutioner, som ikke har en anti-mobbestrategi, har Center for Børn og Læring opfordret disse til at udarbejde en anti-mobbestrategi. Daginstitutionerne har givet tilsagn om dette. Side 3

4 Herningmodel Dagtilbud Hovedparten af alle daginstitutioner i Herning Kommune har gennemført kompetenceforløbet Herningmodel Dagtilbud. To afdelinger af Spilop Huset er i gang med at gennemføre Herningmodel Dagtilbud mens Børnehuset Stjernen ikke ønsker at blive Herningmodel Dagtilbud. Herningmodel Dagtilbud afholder både workshops for nyansatte i kommunen samt generelle tiltag med fokus på vedligeholdelse. Det estimerede centrale timeforbrug for et hold i Herningmodel Dagtilbud er omkring 466 timer for de to medarbejdere i det centrale pædagogiske udviklingsteam. Der afvikles omkring to hold om årligt. I spørgeskemaundersøgelsen, udsendt til daginstitutionsledelserne i forbindelse med evalueringen, beskriver de daginstitutioner, som har gennemgået Herningmodel Dagtilbud, at det, der fungerer godt, bl.a. er, at: Der skabes et fælles sprog, børnesyn og mindset samt en anerkendende tilgang. Personalerne får en fælles referenceramme for både daginstitutioner og skoler samt på tværs af medarbejdergruppen. Det indeholder meningsfulde værktøjer. Der opstår positiv tilgang ved samarbejdet. Disse punkter underbygges af fokusgruppeinterviewet. Her nævnes det igen, at Herningmodel Dagtilbud er med til at skabe et fælles sprog og mindset. Samtidig skabes et kommunalt fællesskab omkring modellen, da (næsten) alle har gennemført kompetenceforløbet. Daginstitutionerne påpeger derudover, at der er en god sammenhæng med både Fri For Mobberi og Den Styrkede Læreplan. Dernæst er en anden væsentlig styrke ved Herningmodel Dagtilbud, at det er praksisorienteret og at forældreinddragelsen prioriteres. Derudover blev daginstitutionerne i fokusgruppeinterviewet spurgt om, hvilke mulige forbedringer der er til det fremtidige arbejde med Herningmodel Dagtilbud. Her påpeges der et behov for at opnå en større specialpædagogisk viden samt mere tid til planlægning og differentiering af indsatsen i vuggestue og børnehave. Dette suppleres af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor daginstitutionsledelserne skriver, at de fortsat ønsker muligheden for at uddanne nyt personale samt et forsat fokus på vedligeholdelse/opfølgning for eksisterende personale. Herningmodel Skole Herningmodel Skole har til formål at give samtlige ansatte på skolerne et kompetenceløft med fokus på det inkluderende børnefællesskab. Kompetenceløftet tilfører redskaber til understøttelse af læringsmiljøet både på et generel og et forebyggende niveau, hvorved det forventes, at elevernes trivsel forbedres, mens den eventuelle problemadfærd reduceres. Et forløb i Herningmodel Skole varer to år med opstart i august eller januar. Undervisningen består af fem temaer, der afvikles over 11 workshops - oftest af to timers varighed. Side 4

5 Nedenstående tabel viser, hvornår de skoler, der har ønsket at få kompetenceløftet, har opstart. Da kompetenceløftet tager to år har de første tre pilotskoler gennemført Herningmodel Skole forløbet Tjørring Skole Januar 2017 Pilotskole Engbjergskolen Januar 2017 Pilotskole Lundgårdskolen Januar 2017 Pilotskole Snejbjerg Skole August 2017 Højgårdskolen August 2017 Sinding-Ørre Midtpunkt August 2017 Kildebakkeskolen August 2017 Vinding Skole August Kibæk Skole Januar 2018 Lindbjergskolen Januar 2018 Skalmejeskolen August 2018 Vildbjerg Skole August 2018 Vestervangskolen August 2018 Ørnhøj Skole August 2018 Læringscenter Syd August 2018 Timring Læringscenter August Brændgårdskolen Januar 2019 Sunds-Ilskov Skole Januar 2019 Mange af de skoler, der tidligere var LP-skoler, har valgt at få kompetenceløftet i Herningmodel Skole. Der er derfor ikke flere skoler i Herning Kommune, der er rene LP-skoler. Foruden ovenstående skoler er Sdr. Felding Skole, Gullestrup Skole og Haderup Skole PALS-skoler. De skoler, der er i gang med kompetenceforløbet i Herningmodel Skole, er i spørgeskemaundersøgelse blevet bedt om at nævne nogle af de elementer, som fungerer godt ved Herningmodel Skole. Her nævnes bl.a.: Fælles sprog, mindset, ståsted og redskaber, hvilket skaber retning for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske diskussioner. Fælles referenceramme for skole og dagtilbud. Fremmer medarbejdernes refleksion over egen praksis. Fremmer inklusion. Ovenstående punkter underbygges desuden af fokusgruppeinterviewet, hvor det fremgik, at der er en generelt positiv tilgang til kompetenceløftet i Herningmodel Skole. Skolerne lægger særligt vægt på, at der skabes en samlet pædagogisk tilgang, et fælles sprog og et fælles mindset, som også er gældende på tværs af daginstitution og skole og ikke blot internt på skolen, hvor der er fokus på en positiv italesættelse børn. Derudover påpeges muligheden for lokal forankring som særlig vigtigt, da lokal teamet er med til at fastholde og understøtte indsatsen. Skolerne understreger desuden vigtigheden af tiden og fleksibiliteten omkring implementeringen. Slutteligt fremhæves det fællesskabsorienterende inklusionssyn og de redskaber, som er understøttende for praksis. Side 5

6 Deltagerne i fokusgruppeinterviewet skulle endvidere komme med forslag til forbedringer omkring det fremtidige arbejde med Herningmodel Skole. Her påpeges et behov for, at medarbejderne kan opnå en større specialpædagogisk viden og mere tid til selve uddannelsesprocessen. Derudover ønskes modellen differentieres i forhold til klassetrin, og at overgangsbegrebet udvides, så det ikke udelukkende omfatter indskolingen. Disse mulige forbedringer suppleres med svarene i spørgeskemaundersøgelsen, hvor skolerne blandt andet påpeger, at de mangler opfølgning og kurser for nye medarbejdere samt et fokus på fagpersoner tæt på praksis. Herningmodel Skolestart På tværs af Center for Børn og Læring og Center for Børn og Forebyggelse er relevante medarbejdere, ledere og øvrige sparringspartnere ved at beskrive indholdet i Herningmodel Skolestart. Den endelige projektbeskrivelse forventes færdig i september 2019, hvorefter projektet forventes igangsat i januar 2020 med afslutning ved årets udgang i Hensigten med Herningmodel Skolestart er at forbedre og styrke børnenes overgang fra børnehave til skole. Overordnet skal Herningmodel Skolestart ruste børn og forældre til at indgå i fællesskaber og læringsforløb. Kompetenceforløbet Herningmodel Skolestart henter en stor del af sin inspiration fra DINO storgruppe, som allerede er et kendt koncept blande mange af daginstitutionerne, hvis formål er at gøre børnene klar til overgangen fra daginstitution til skole. Opstarten af Herningmodel Skolestart er en del af budget 2020, hvorfor der ikke kan evalueres på resultaterne af dette endnu. Ikke desto mindre kan der af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene udledes, at Herningmodel Skolestart er et relevant supplement til det arbejde, der allerede eksisterer med Herningmodel Dagtilbud og Herningmodel Skole, hvorfor Herningmodel Skolestart kan adressere nogle af de udviklingsmuligheder, der omhandler overgangsarbejdet, som nævnes af daginstitutionerne og skolerne i nedenstående afsnit. Overgang fra dagtilbud til skole I 2018 udarbejdede Center for Børn og Læring i samarbejde med repræsentanter fra daginstitutionerne og skolerne to årshjul for sammenhængen i barnets liv ved overgangen fra daginstitution til skole. Mens det ene årshjul har fokus på overgangen for alle børn, har det andet et særligt fokus på børn, der er i en udsat position eller i risiko for at komme det (se bilag). I forbindelse med nærværende evaluering er kommunens folkeskoler og daginstitutioner blevet spurgt om, hvem der danner klasserne for skolestarterne. Nedenstående figur viser, at for næsten halvdelen af daginstitutionerne og skolerne gælder det, at de samarbejder omkring klassedannelsen. Daginstitutionerne og skolerne synes overordnet, at samarbejdet omkring klassedannelsen er meningsgivende, da det sætter den viden, som daginstitutionen allerede har omkring børnenes relationer, i spil. Det nævnes endvidere, at det er daginstitutionerne, der kender børnene bedst, og derfor bør de være en stor del af klassedannelsen i tæt samspil med de kommende klasselærere og skolen. Side 6

7 Af tabellen fremgår det, at næsten ⅓ af daginstitutionerne og skolerne har besvaret spørgsmålet med andet. Disse besvarelsen omfatter blandt andet besvarelser fra UngHerning, Åmoseskolen og Ungdomscenter Knudmosen, som ikke har 0. klasse. Derudover er de resterende besvarelser i denne kategori fra skoler og tilhørende daginstitutioner, hvor klassedannelse ikke er relevant, da skolernes elevtal betyder, at der kun oprettes én klasse pr. årgang. Samme tendens er gældende for fem af besvarelserne, der beskriver, at skolen gør det alene. Netværkene for daginstitutionerne og skolerne er i forbindelse med nærværende evalueringen blev spurgt om, hvilke udfordringer der er ved overgangsarbejdet, hvad der fungerer godt og slutteligt hvilke udviklingsmuligheder, der er. De generelle tendenser i besvarelserne ses nedenfor. Udfordringer Fungerer godt Udviklingsmuligheder Tid og ressourcer Adgang til Hjernen og Hjertet og Formaliseret samarbejde med kendte strukturer Systematisk anvendelse af data omkring barnet generel tab af viden Kulturforskelle Personalebyt/børnebyt DINO Styrke forældreinddragelsen Forventningsafstemninger Overleveringsmøder Bruge hinandens ressourcer Manglende forældreinddragelse Fysisk placering tæt på og materialer hinanden Fokus på alle overgange Det skal dog pointeres, at der særligt i Herning By er skoler, som skal samarbejde med mange forskellige daginstitutioner omkring overgangsarbejdet. Ikke desto mindre underbygges ovenstående pointer desuden af fokusgruppeinterviewene, hvor det fremgår, at de adspurgte daginstitutioner og skoler finder arbejdet med overgange meget vigtigt. Overgangene fungerer særligt godt, når der er tæt dialog og samarbejde på tværs af skole og daginstitution, men også mellem medarbejdere og ledelse. Deltagerne påpeger yderligere, at overgangsarbejdet er velfungerende, når der gøres brug af gensidige besøg på skoler i daginstitutioner samt generelle brobygningsaktiviteter. Derudover er struktur og faste procedurer afgørende. Omvendt opstår der særlige udfordringer i arbejdet med overgange, når der er manglende koordination og samarbejde mellem de forskellige aktører. Det er udfordrende at skabe fælles og klare målsætninger internt og på tværs af daginstitution og skole, hvor der er forskellige kulturer. Vidensdeling nævnes som essentiel for at skabe den gode overgang for barnet. En overlevering skal derfor bygge på tilstrækkelig viden og information om barnet, hvilket til tider opleves som en udfordring. Endelig påpeges et manglende fokus på de overgange, der rækker ud over indskolingen, som f.eks. overgangen fra indskoling til mellemtrin og fra fødeskoler til overbygningsskoler. Side 7

8 Det er derfor også i forlængelse af udfordringerne, at udviklingsmulighederne skal ses. Der ønskes et fælles ståsted/mindset for skoler og daginstitutioner, så alle arbejder ud fra samme tilgang, hvilket dermed kan være med til at bidrage til en styrket forståelse for hinanden. I forlængelse af vigtigheden af koordination, er der ligeledes behov for, at opgaverne systematiseres, således rollefordelingen står klart frem. AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) AKT-vejlederen har særlige kompetencer til at formulere og analysere problemstillinger omkring inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge. AKT-vejledernes overordnede formål er følgende: At understøtte udviklingen af inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer At understøtte alle børns evne for prosocial Adfærd, positiv Kontakt og Trivsel At understøtte konkrete tiltag der fremmer implementeringen af den kommunale inklusionsstrategi Den centrale AKT-vejleder i PPR faciliterer et netværk for AKT-vejlederne og trivselspædagoger i skolerne. Netværket mødes fire gange årligt og formålet er at fastholde udviklingen og AKT-tanken, styrke AKT-vejledernes rolle på skolen samt skabe et forum for drøftelse af lokale problemstillinger. I skoleåret 2018/19 er der 42 tilmeldte til netværket. AKT-medarbejdernes tidsforbrug er meget varierende både på tværs af daginstitutionerne og på tværs af skolerne. Det gennemsnitlige tidsforbrug i daginstitutionerne er omkring 24 timer om ugen mens det i skolerne er på omkring 18 timer pr. uge. Der skal dog tages forbehold for stor variation. I fokusgruppeinterviewet blev repræsentanter fra daginstitutions- og skoleledelserne spurgt om, hvad AKT-vejlederne hovedsageligt anvender deres vejledningstid på. Her viste det sig, at både daginstitutioner og skoler anvender AKT-medarbejderen som sparringspartner for personale, forældre og ledelse. Dernæst anvendes de både i daginstitution og skole til at gennemføre trivselsforløb i mindre grupper, for hele klassen eller støtte og vejledning til enkelte børn og unge. På skolerne anvendes AKT-vejlederne desuden aktivt i arbejdet med Fri for Mobberi, ART-forløb samt til ressourcecentermøder (RCM). Sidstnævnte er også gældende for AKT-medarbejderne i daginstitutionerne, hvor AKT-vejlederne også deltager på forældremøder samt til at udføre observationer af børnegrupper og pædagogisk praksis. Ovenstående er sammenhængende med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor daginstitutions- og skoleledelserne skulle nævne de tre af AKT-medarbejdernes arbejdsområder, som de finder vigtigst. Både daginstitutioner og skoler beskriver den vigtigste opgave som værende rådgivning/sparring/vejledning af kollegaer og forældre, hvilket stemmer overens med svarene ved fokusgruppeinterviewet. Derudover påpeges følgende væsentlige områder: Side 8

9 Daginstitutioner Forberedelse og opfølgning på ressourcecentermøder samt generel deltagelse i relevante møder Udførelse af observationer (gruppe- eller individbaseret) Arbejder med inklusion og trivsel generelt Støttetimer samt praktisk hjælp Skoler Forberedelse og opfølgning på ressourcecentermøder samt generel deltagelse i relevante møder Udførelse af observationer samt forløb med grupper af børn, klasser eller enkelte elever Arbejder med inklusion og trivsel generelt Arbejde med børns mindset Styrke klassens sociale sammenhold Forebyggende indsatser Ovennævnte funktioner stemmer overens med det, som AKT-vejlederne i en undersøgelse fra 2016 selv beskriver, at de bruger deres tid på. I denne fremgår det blandt andet, at de vejleder kollegaer, deltager i diverse møder samt udfører forebyggende arbejde i børnefællesskabet. I skolerne er AKTmedarbejderne desuden en del af samarbejdet omkring før-skole arbejdet. Slutteligt skal det påpeges, at AKT-vejlederne både arbejder på det forebyggende-, det foregribende- samt det indgribende niveau. Arbejdet er både på individ-, gruppe- og organisationsniveau, hvilket også ses i ovenstående. Det udvide AKT-team I 2018 oprettede Center for Børn og Forebyggelse et udvidet AKT-team. Formålet er at understøtte kommunens inklusionsmindset, hvor inklusionsarbejdet er for alle børn med respekt for forskelligheder og troen på, at forandringer er mulige. Det udvidede AKT-team er en fælles betegnelse for nedenstående indsatser: Herningmodel Skole (HMS) Herningmodel Dagtilbud (HMD) Centralt AKT-indsats Pædagogisk udviklingsteam (PUT) Trivsels- og udviklingsteamet (TOU) Figuren til højre viser hvilket niveau, de forskellige teams arbejder på. Det grønne beskriver det forebyggende niveau, det gule er det foregribende niveau og det røde er det indgribende niveau. Fælles for alle indsatserne i det udvidede AKT-team er, at de understøtter dagtilbuds og skolers bestræbelser på at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer ved at have indsatser på organisations niveau for alle børn, gruppeniveau for nogle børn og individniveau for enkelte børn. Side 9

10 Læsecenter Herning Formålet med Læsecenter Herning er at understøtte kommunens skoler i at løfte den faglige kvalitet omkring undervisning og inklusion af de ordblinde elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Indledningsvis skal det nævnes, at Herning Kommune har registreret 18 procent ordblinde 1. Læsecenter Herning er et virtuelt center, som har til formål at styrke de enkelte skolers kompetencer til at udrede og undervise børn og unge, der er ordblinde. Udgangspunktet er, at eleverne fortsat indgår i årgangsklasserne, og at de kan understøttes i at håndtere læsevanskeligheder på deres lokale skole, hvorfor de kan fastholdes i deres basisklasses undervisningsforløb. Den målrettede undervisning i strategier og redskaber til at kompensere for læsevanskeligheder kan afvikles som individuelle forløb, i smågrupper eller klassebaseret. Ambitionen med Læsecenter Herning er, at elever med læsevanskeligheder tilbydes undervisning og støtte i brug af IT-redskaber, så de kan gennemføre folkeskolen, en ungdomsuddannelse og fortsætte med en videregående uddannelse og/eller blive en del af det danske arbejdsmarked med samme muligheder, rettigheder og pligter som alle andre borgere. De første læsecentre blev oprettet i august Flere skoler bliver gradvist en del af Læsecenter Herning. Tidsplanen for dette ses i nedenstående tabel. En forudsætning for deltagelse er dog, at skolerne i det andet år som projektskole udvider indsatsen til også at gælde fødeskolerne, således samarbejdet omkring testapparater og læseindsatser bliver koordineret mellem skolerne. August 2016 August 2017 August 2018 August 2019 Lungårdskolen Sund-Ilskov Skole Hammerumskole Haderup Skole Kibæk Skole Herningsholmskolen Snejbjerg Skole Vinding Skole Brændgårdskolen Aulum-Hodsager Skole Vestervangskolen Sdr. Felding Skole Vildbjerg Skole Lind Skole Generelt er skolerne positive omkring den øgede fokus på ordblindeindsatsen. Tiltagene i Læsecenter Herning medfører, at lærerne får en øget viden og opmærksomhed på de ordblinde elever. Dernæst får de et større kendskab til de hjælpemidler, som de ordblinde elever kan anvende. Lærernes interne samarbejde samt samarbejde med forældrene bliver ligeledes styrket. Læsecenter Herning er med til at give eleverne en følelse af, at de ikke er alene om at være ordblinde og samtidig får de viden om, hvad det vil sige at være ordblind. Dette er med til at øge elevernes positive selvforståelse og styrke deres selvværd. 1 Landsgennemsnittet er på 3-7 procent. Side 10

11 Andre læsetiltag I Herning Kommune er der fokus på vidensdeling mellem lærere samt disses faglig opkvalificering. Derfor er der flere tiltag, der har haft fokus på skriftsprog (læsning, skrivning og stavning). Et uddrag af disse nævnes nedenfor. Center for Børn og Læring faciliterer et netværk for læsevejledere, hvor der årligt afholdes fire møder. På møderne skiftes medlemmerne til at holde oplæg om emner, som har relevans for området. Der er på nuværende tidspunkt tilknyttet 55 lærere. Derudover mødes læsevejlederne på ungdomsuddannelserne i et netværk én gang årligt. I 2018 var der opstart i uddannelsen Alkalær, hvor der på nuværende tidspunkt er 55 lærere under uddannelse. Lærerne såvel som skolelederne giver positive tilbagemeldinger vedrørende uddannelsen, som består af tre moduler, som hver varer to undervisningsdage. Modulerne fokuserer blandt andet på de grundlæggende principper for læseindlæring, de grundlæggende redskaber til at lære elever at bryde læsekoden og slutteligt er der fokus på, hvordan man bevidstgør eleven om tekstens indhold. De første lærere forventes at færdiggøre uddannelsen i efteråret Center for Børn og Læring forsøger at øge fokus på læsning og særligt ordblindeområdet, blandt andet gennem en animationsfilm, som er udviklet i samarbejde med ordblindeforeningen, Viborg Kommune, Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Mariagerfjord Kommune. Derudover afholdes den årlige læsefestival i samarbejde med Herning Biblioteker, hvor der i tre dage er fokus på læsning. I 2018 deltog minimum 700 elever. Et andet tiltag er den årlige ordblindeuge, som har været afholdt siden Alle år har ugen været godt besøgt af såvel børn og forældre. Den centrale læsekonsulent afholder desuden løbende kurser for lærerne og læsevejlederne samt generel understøttelse af skolernes personaler. Matematikvejledere Foruden netværket for læsevejledere faciliterer Center for Børn og Læring et netværk for matematikvejlederne. Netværkets formål er at give matematikvejlederne et forum, hvor de kan få ny viden samt inspirere og vidensdele med hinanden. Netværket mødes fire gange årligt på forskellige skoler i kommunen. Matematikvejledernetværket består både af uddannede matematikvejledere med stor erfaring, nye matematikvejledere samt enkelte lærere med særlig interesse for faget, som ikke har en formel matematikvejlederuddannelse. Der er enkelte skoler, der ikke deltager i netværket, da de af forskellige årsager ikke har en matematikvejleder. Tilbagemeldingerne fra de deltagende matematikvejledere er positive. Det er derfor fortsat visionen at kunne tilbyde vejlederne et fagligt relevant forum, hvor de har mulighed for kontinuerlig faglig opdatering og sparring. Side 11

12 På netværksmøderne er der fokus på en kort præsentation af relevant forskning og andet aktuelt inden for området. Dernæst har matematikvejlederne behov for at vidensdele om vejledningsdilemmaer og hvordan man kan skabe god systematik i vejledningsopgaverne på skolerne. Netværket anvender desuden faglige oplægsholdere, men der trækkes ligeledes på deltagernes egen erfaringer og viden. Kompetenceudvikling I forbindelse med den nuværende inklusionsstrategi blev der udbudt forskellige kompetenceudviklingsforløb for de fagprofessionelle decentrale medarbejdere. Herning Kommune valgte at fokusere på at uddanne ART-trænere (ART = Agression Replacement Training), og alle skoler skulle uddanne mindst én, hvorfor evalueringen vedrørende kompetenceudvikling vil have ART som omdrejningspunkt. ART er et metodekoncept rettet mod børn og unge, som har svært ved at klare sig hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge, styre egen vrede eller frustration eller har behov for at nuancere tilgangen til andres opfattelser. Herning Kommune har i alt uddannet 62 ART-trænere i løbet af de sidste 4-5 år. En evaluering i foråret 2018 viste, at ART-trænerne overordnet er tilfredse med uddannelsen og udbyttet herfra, samt at elementerne er lette at anvende i praksis. Spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end ⅔ af skolerne har to ART-trænere på skolen. Én skole har én ART-træner, fire skoler har tre, mens UngHerning har fem og Åmoseskolen og Læringscenter Syd ikke har ART-trænere. Undersøgelsen viser desuden, at ART-trænerne hovedsageligt både anvendes til at lave forløb for grupper af elever på tværs af klasser men også til klassevise forløb. Fordelingen af, hvordan ART-trænerne anvendes på skolerne, ses i tabellen nedenfor. Fokusgruppeinterviewet viste, at flere af skolerne anvender en mindre udgave af ART, da den fulde udgave er meget ressourcekrævende. Generelt er der dog en tilfredshed med ART, som skaber værdi. Det pointeres, at det fungerer rigtig godt, når alle medarbejdere på skolen anvender begreberne i praksis. Interviewpersonerne finder det desuden relevant, at ART-trænerne kan sparre med og inspirere hinanden til at lave en bedre model ude på skolerne. Fokusgruppeinterviewets del omkring kompetenceudviklingen fokuserede derudover på, hvilke kompetencer medarbejderne og ledere skal besidde for, at inklusionen bedst muligt kan lykkedes. Side 12

13 Angående generelle kompetencer hos ledere til styrkelse af inklusionsarbejdet var der bred enighed om, at flere kurser ikke løser udfordringerne. Der er i højere grad brug for en inspirationsdag, hvor lederne kan blive klædt på til det fremtidige arbejde med inklusion. Særligt hvor de gode eksempler fra praksis bringes frem til gensidig inspiration. Lederne skal desuden være rollemodeller og turde ændre praksis, da det i højere grad muliggør, at ændringen manifesterer sig i organisationen. Lederne skal derfor opfordre og udfordre medarbejderne. Interviewpersonerne påpegede, at dette bedst kan realiseres, hvis lederne er konsekvente og vedholdende. Lederne finder det ligeledes vigtigt, at medarbejderne får ejerskab til inklusionen. I forlængelse heraf kan relevante ressourcepersoner i den enkelte daginstitution/på den enkelte skole inddrages. Derudover er det vigtigt at arbejde med at ændre medarbejdernes mindset og skabe gode fortællinger om inklusion. Lærerne/pædagogerne skal arbejde med afsæt i det omkringliggende ikke blot det enkelte barn. Dette kræver dog, at der netop arbejdes med et fælles mindset, samt at kommunikationen og fortællingen om inklusion styrkes. Derudover mangler medarbejderne mere specialpædagogisk viden for at kunne arbejde mere differentieret med børnene. Samlet set udtrykker lederne i fokusgruppeinterviewet, at en fælles tilgang er nødvendig. Der er brug for et kompetenceløft hos medarbejderne omkring specialpædagogisk viden, men der findes også allerede mange gode redskaber decentralt i kommunen, som blot skal tages i brug og anvendes mere systematisk. Derudover er der en samlet tilgang til, at handling skaber holdninger. For at ændre holdninger til inklusion hos ledere, medarbejdere og forældre er det altså nødvendigt, at handlingerne kommer først. Forældresamarbejde Forældresamarbejdet er en stor det af arbejdet omkring inklusion. Derfor har alle forældrebestyrelserne/skolebestyrelserne for daginstitutionerne og skolerne haft mulighed for at evaluere denne del af den nuværende inklusionsstrategi, som repræsentanter for forældrene i kommunen. Bestyrelserne er blevet bedt om at kommentere på styrkerne og udfordringerne ved forældresamarbejdet samt hvilke udviklingsmuligheder, der er. Der er indkommet svar fra bestyrelserne fra: Solstrålen, Børneliv, Eventyrhaven, Galaxen, Klaretræet, Skalmejegården, Vinding Børnehus, Børnehuset Brændgård, Højgård Børnehus, Kibæk Skole, Engbjergskolen, Hammerum Skole, Skalmejeskolen, Vinding Skole, Ørnhøj Skole, Gjellerupskolen, Gullestrup Skole, Lind Skole, Kildebakkeskolen, Brændgårdsskolen, Vestervangskolen, Tjørring Skole, Skarrild Skole, Haderup Skole og Børnehus, Læringscenter Syd, Timring Læringscenter, Sinding-Ørre Midtpunkt, Sdr. Felding Skole og Solsikken. Overordnet tilkendegiver alle bestyrelser, at der er et meget velfungerende forældresamarbejde. De rapporterer om et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, hvilket de oplever som understøttende både for inklusionen, børnenes læring og trivslen. Derudover oplever bestyrelserne mange forældre som værende aktive og deltagende i arrangementer, møder, legeaftale osv. De fremhæver dog udfordringer i deltagelsen blandt de flersprogede familier, familier i udsatte positioner samt forældre til elever i udskolingen. Flere bestyrelser ser derfor dette som et muligt forbedringspunkt. Side 13

14 Imidlertid fremhæver bestyrelserne også andre udfordringer herunder de digitale kommunikationsplatforme. Flere daginstitutionsbestyrelser nævner, at kommunikationen alene har karakter af information, hvorfor de efterspørger mere reel kommunikation fra daginstitutionen. Flere skolebestyrelser oplever derimod, at SkoleIntra kan skabe grobund for konflikt og en uhensigtsmæssig kommunikation. Endelig påpeges det, at ressourcerne udgør en udfordring for det gode forældresamarbejde. Bestyrelserne nævner i den sammenhæng eksplicit de ansattes travle hverdag, som udfordrende for den daglige kommunikation med forældrene. Forældrebestyrelserne ønsker fremadrettet et fokus på forventningsafstemning af rollerne i forældresamarbejdet. Det kan medvirke til, at de forventninger og krav, parterne har til hinanden, står tydeligere frem. Derudover ønskes der en lettere og mere praksisnær strategi for inklusionen, der i højere grad understøtter arbejdet i dagligdagen. Side 14

15 Retningslinjer for samarbejde og videregivelse af informationer mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole TIDSPUNKT AKTIVITET TOVHOLDER DELTAGERE AUGUST EVALUERING AF FORÅRETS SAMARBEJDE OM OVERGANG FRA DAGINSTITUTION TIL SKOLE OG SKOLELEDELSEN SKOLELEDELSEN OG DAGINSTITUTIONSLE- DELSEN PLANLÆGNING AF DET KOMMENDE ÅRS SAMAR- BEJDE OM OVERGANGE AFSLUTTENDE SESSIONER AF HERNINGMODEL- OVERGANG GENNEMFØRES 10 UGER IND I SKO- LEN FOR DE NYE 0. KLASSEELEVER SKOLELEDELSEN/DAGINSTITUTIONSLEDELSEN 0.KLASSELÆRER OG DAGINSTITUTIONSPÆ- DAGOGER OG TIL DELS FORÆLDRE AUGUST-SEPTEM- BER SKOLE OG DAGTILBUD AFGIVER ØNSKE OM DELTA- GELSE I HERNINGMODEL-OVERGANG 0. KLASSEELEVERNE BESØGER DERES GAMLE DAG- INSTITUTIONER SKOLELEDELSEN/DAGINSTITUTIONSLEDELSEN 0.KLASSETEAMET SKOLELEDELSEN OG DAGINSTITUTIONSLE- DELSEN SENDER MAIL TIL DET PÆDAGOGI- SKE UDVIKLINGSTEAM I CBF: PAEDAGOGISK- UDVIKLINGERNING.DK 0.KLASSETEAMET OG DAGINSTITUTIONER- NE SEPTEMBER DAGINSTITUTIONEN STARTER FØRSKOLE-ARBEJ- DET I SAMARBEJDE MED FRITIDSTILBUDDET OG 0.KLASSETEAMET DAGINSTITUTIONSLEDELSEN FØRSKOLEGRUPPENS PÆDAGOGER OG 0.KLASSETEAMET OKTOBER-NOVEM- BER SPROGVURDERING AF 0.KLASSELEVERNE SKOLELEDELSEN 0.KLASSELÆRERNE MØDE MELLEM DAGINSTITUTION, SKOLE OG ØV- RIGE RELEVANTE DELTAGERE HVOR 5 OG 6 ÅRS SKOLELEDELSEN DAGINSTITUTIONSPÆDAGOGER OG EVT. DAGINSTITUTIONSLEDELSE, 0.KLASSETEA- - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

16 NOVEMBER DE- CEMBER DECEMBER SPROGVURDERINGERNE DRØFTES EVT. OVERDRAGELSESMØDE VEDR. BØRN I, ELLER I RISIKO FOR AT VÆRE I, UDSATTE POSITIONER MED HENBLIK PÅ AT BESLUTTE STØTTEORDNING FORÆLDREMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSELE- VER FORÆLDRESAMTALE OM POTENTIELLE SKOLEUD- SÆTTELSESANSØGERE SKOLEINDSKRIVNING DAGINSTITUTIONEN OG SKOLEN HJÆLPER FORÆLDRENE EFTER BEHOV SKOLELEDELSEN SKOLELEDELSEN DAGINSTITUTIONSLEDELSEN FORÆLDRE MET, LÆSEVEJLEDER OG EVT. SKOLELEDEL- SE. DERUDOVER ENTEN: SPROGKONSU- LENT, TALEHØREKONSULENT ELLER LÆSE- KONSULENT ALT AFHÆNGIG AF SPROG- VURDERINGERNES RESULTATER SKOLELEDELSEN, DAGINSTITUTIONSLEDEL- SEN OG RELEVANT CBF-MEDARBEJDER FORÆLDRE, FØRSKOLEGRUPPENS PÆDAGO- GER OG 0. KLASSETEAM SKOLELEDELSEN, DAGINSTITUTIONS-LEDEL- SEN, PRIMÆR DAGINSTITUTIONS-PÆDAGOG OG FORÆLDRE FORÆLDRE MARTS BESKED OM DE KOMMENDE 0.KLASSEELEVERS OPTAG I SKOLE CENTER FOR BØRN OG LÆRING SKOLELEDELSEN, DAGINSTITUTIONSLEDEL- SEN OG FORÆLDRENE FÅR BESKED SVAR PÅ ANSØGNING TIL SPECIALUNDERVISNING PÅ SKOLEOMRÅDET CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE VISI- TATIONSUDVALGET SKOLELEDELSEN, DAGINSTITUTIONSLEDEL- SEN OG FORÆLDRENE FÅR BESKED APRIL SVAR PÅ ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE CENTER FOR BØRN OG LÆRING SKOLELEDELSEN, DAGINSTITUTIONSLEDEL- SEN OG FORÆLDRENE FÅR BESKED APRIL/MAJ DE KOMMENDE 0. KLASSEELEVER STARTER HER- NINGMODEL-OVERGANG DAGINSTITUTIONSLEDELSEN/SKOLELEDELSEN FØRSKOLEGRUPPENS PÆDAGOGER, 0.KLAS- SETEAMET OG CBF-MEDARBEJDERE MAJ-JUNI SKOLEN AFHOLDER AKTIVITETER FOR KOMMENDE 0. KLASSELEVER I SAMARBEJDE MED DAGTILBUD- DET OG FRITIDSTILBUDDET SKOLELEDELSEN FØRSKOLEGRUPPENS PÆDAGOGER, 0.KLAS- SETEAMET OG FORÆLDRE - 2 -

17 0.KLASSETEAMET DANNER OVERBLIK OVER DE KOMMENDE 0. KLASSEELEVER OG ALLE RELEVAN- TE OPLYSNINGER, SOM DAGINSTITUTIONEN, SPROGKONSULENTER MFL. HAR REGISTRERET, I HJERNEN & HJERTET. 0.KLASSETEAMET 0. KLASSETEAMET SKOLEN DANNER KLASSER/GRUPPER SKOLELEDELSEN DAGINSTITUTIONSPÆDAGOGER OG SKOLE- LEDELSEN OVERDRAGELSESMØDE VEDR. DE KOMMENDE 0. KLASSER SKOLELEDELSEN SKOLELEDELSEN, 0. KLASSETEAMET, DAG- INSTITUTIONSLEDELSEN, FØRSKOLE GRUP- PENS PERSONALE OG EVT. CBF-MEDARBEJ- DERE - 3 -

18 November - december: Skolen afholder forældremøde for kommende 0. klasseelever Forældresamtale om potentielle skoleudsættelsesansøgere, med deltagelse af skole og daginstitution Oktober november Dialogvurdering Forældresamtaler 0. klasse Oktober november Sprogvurdering af 0. klasse Møde mellem daginstitution, skole og øvrige relevante Oktober Indstilling til visitation til specialundervisning på skoleområdet September: Opstart af førskole-arbejdet Møde (RCM) om specialpædagogisk indsats i daginstitution Forældresamtaler i daginstitution med børn der vurderes til at være i udsatte positioner August Evaluering af sidste års samarbejde om overgange og planlægning af det kommende års samarbejde om overgange Afgivelse af ønske om deltagelse i Herningmodel Overgang Årshjul for sammenhæng i barnets liv (daginstitution-skole) Særligt fokus på børn i udsatte positioner eller børn, der er i risiko for at komme i en udsat position 0. klasse August september Afsluttende sessioner af Herningmodel Overgang 0. klasse besøger daginstitution Oktober September November August 0. klasse December Juli Januar Juni Barnets sidste år i daginstitution Februar Maj Marts April December Forældre indskriver deres barn i skole Januar februar marts Ansøgning om skoleudsættelse Marts Forældre modtager brev om skoleoptagelse Svar på ansøgning til skolevisitation (ultimo marts) April: Svar på ansøgning om skoleudsættelse Evt. opstart af Herningmodel Overgang og -Vedligehold (10 uger inden skole start) Maj: Overdragelse mellem sprogvejleder og læsevejleder Maj - juni: Skolen afholder aktiviteter for kommende 0. klasseelever 0. klasseteamet danner overblik over kommende 0. klasseelever Juni: Skolen danner klasser/grupper Overdragelsesmøde mellem daginstitution og skole

19 Barnets sidste år i børnehave Løbende opgave: Sprogvurdering (5-6 år) foretages af alle børn i den måned, hvor barnet fylder 5 år. TIDSPUNKT AKTIVITET INDHOLD TOVHOLDER DELTAGERE LOKAL TILPASNING August Evaluering af sidste års samarbejde om overgange og planlægning af det kommende års samarbejde om overgange Daginstitution og skole evaluerer sammen med personalet sidste års samarbejde om overgangen. Med afsæt i evaluering planlægges det kommende års Skoleledelsen Skoleledelsen og daginstitutionsledelsen Afgivelse af ønske om deltagelse i Herningmodel Overgang samarbejde. Daginstitution og skole afgiver ønske om deltagelse i Herningmodel Overgang for næste års skolestartere September Opstart af førskole-arbejdet Daginstitutionen påbegynder førskole-arbejdet for de kommende 0. klasseelever i samarbejde med fritidstilbuddet og 0. klasseteamet Oktober Oktober November November December Møde (RCM) om specialpædagogisk indsats i daginstitution Forældresamtaler med forældre til børn i udsatte positioner eller risiko for at komme det Indstilling til visitation vedr. specialundervisning på skoleområdet I samarbejde med CBF-medarbejdere skaber daginstitutionslederen et overblik over de børn, hvor der skal iværksættes en særlig indsats med henblik på skolestart, eller drøftelses skolevisitation Afklaring af forventet skolestart og skolevalg. Drøftelse af barnets kompetencer, potentiale og eventuelle indsatser Daginstitutionen indsender materiale på de børn, som de vurderer, har behov for et specialundervisningstilbud Skoleledelsen/ Daginstitutionsleden Daginstitutionsledelsen Daginstitutionsledelsen Daginstitutionsledelsen Pædagoger og forældre, evt. CBFmedarbejder Daginstitutionsledelsen Forældremøde for kommende 0. klasseelever Forældresamtale om potentielle skoleudsættelsesansøgere Skolen afholder møde for forældre til kommende 0. klasseelever. Faste dagsordenspunkter: Præsentation af skolen og start i 0. klasse Gensidige forventninger Daginstitution, skole og forældre har dialog om skolestart Skoleledelsen Dialogvurdering Forældre og pædagoger udfylder dialogvurdering Daginstitutionsledelsen Forældresamtaler Afklaring af forventet skolestart og skolevalg. Drøftelse af Daginstitutionsledelsen barnets kompetencer, potentiale og eventuelle indsatser Daginstitutionsledelsen Skoleledelsen og daginstitutionsledelsen sender mail til CBF s pædagogiske udviklingsteam Førskolegruppens pædagoger og 0. klassetemaet Daginstitutionsleder, pædagoger og relevante CBF-medarbejdere Daginstitutionsleder, pædagoger, CBF-medarbejdere, forældre Pædagoger og forældre Pædagoger og forældre Forældre, førskolegruppens pædagoger og 0. klasseteamet Skoleledelsen, daginstitutionsledelsen, primær daginstitutionspædagog og forældre

20 Maj Opstart af Herningmodel Overgang Overdragelse mellem sprogvejleder og læsevejleder Herningmodel Overgang iværksættes med understøttelse af CBF pædagoger. Indsatsen starter 10 uger inden skolestart Overdragelse af information mellem sprogvejleder og læsevejleder TIDSPUNKT AKTIVITET INDHOLD TOVHOLDER DELTAGERE LOKAL TILPASNING December Skoleindskrivning Forældre indskriver deres barn i ønsket skole. Forældre Daginstitution og skole hjælper forældrene efter behov Januar marts Ansøgning om skoleudsættelse ultimo marts Daginstitution og forældre udarbejder og indsender relevant materiale om barnet til CBL Daginstitutionsledelsen Daginstitutionsleder, forældre, pædagoger Marts Besked om optag på skole Optagelsesbreve udsendes til forældre. Skolen og daginstitutionen orienteres Center for Børn og Læring Svar på ansøgning til skolevisitation Svar på ansøgning til specialundervisning på skoleområdet ultimo marts. Forældre, skole og daginstitution orienteres Center for Børn og Forebyggelse - visitationsudvalg April Svar på ansøgning om skoleudsættelse Forældre, daginstitution og skole modtager svar på ansøgning om skoleudsættelse Center for Børn og Læring Daginstitutionsledelsen Skoleledelsen Førskolegruppens pædagoger, børnehaveklasseleder, CBFmedarbejdere, forældre Sprogvejleder og læsevejleder Maj - juni Skolen afholder aktiviteter for kommende 0. klasseelever Overblik over kommende 0. klasseelever Skolen afholder aktiviteter for kommende 0.klsseelever på skolen i samarbejde med dagtilbuddet og fritidstilbuddet 0. klasseteamet danner overblik over kommende 0. klasseelever med afsæt i data fra Hjernen & Hjertet Skoleledelsen førskolegruppens pædagoger 0. klasseteamet og forældre 0. klasseteamet 0. klasseteamet Juni Skolen danner klasser/grupper Overdragelsesmøder vedr. kommende 0. klasser Overdragelsesmøder mellem dagtilbudspædagoger og 0. klasseteamet, med afsæt i materialet fra Hjernen og Hjertet, samt daginstitutionens øvrige materiale. På skoler med en stor andel flersprogede indkaldes sprogkonsulenter til overdragelsesmøde Skoleledelsen Skoleledelsen Daginstitutionspædagoger og skoleledelsen Skoleledelsen, daginstitutionsledelsen, førskolegruppens personale, 0. klasseteamet, evt. sprogkonsulent

21 TIDSPUNKT AKTIVITET INDHOLD TOVHOLDER DELTAGERE LOKAL TILPASNING August Barnets første halveår i skolen (0. klasse) August - september Oktober - november Afsluttende sessioner af Herningmodel Overgang Besøg i tidligere daginstitution Sprogvurdering af 0. klasseeleverne De afsluttende sessioner af Herningmodel Overgang gennemføres 10 uger for de nye 0. klasseelever Skoleledelsen Børnehaveklasseleder og daginstitutionspædagoger 0. klasseeleverne besøger deres tidligere 0. klasseteamet 0. klasseteamet, daginstitutioner daginstitutionerne Alle børn i 0. klasse sprogvurderes Skoleledelsen 0. klasseteamet Møde mellem daginstitution, skole og øvrige relevante Efter sprogvurderingerne afholdes møde mellem skolen, daginstitutionen og sprogkonsulenter, hvor disse drøftes Skoleledelsen Daginstitutionspædagoger, og evt. daginstitutionsledelsen, 0. klassetemaet, læsevejleder og evt. skoleledelsen. Derudover evt. sprogkonsulent, talehørekonsulent og/eller læsekonsulent