CENAPS Europe Uddannelse og supervision af professionelle behandlere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENAPS Europe Uddannelse og supervision af professionelle behandlere"

Transkript

1 GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse Udarbejdet af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation

2 Et omfattende Overblik over et Forsknings-Baseret System, Der Virker Oversigt over GORSKI-CENAPS modellen Del Generel Beskrivelse GORSKI-CENAPS modellen for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse er et omfattende system til diagnosticering og behandling af misbrugs forstyrrelser og sameksisterende psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser og situationsbetingede livsproblemer. Modellen er baseret på en bio-psyko-social model for afhængighed, en udviklingsmodel for helbredelse og en tilbagefaldsforebyggende model. Modellen integrerer afhængighedsspecifikke behandlingsmetoder med de bedste kognitive, affektive, adfærdsbetingede og sociale terapier. 1.2 Forskningsfundament GORSKI-CENAPS modellen er et forskningsbaseret system. Det er udviklings baseret idet det medtager styrkerne ved den brede vifte af kliniske modeller, men går videre end dem. GORSKI-CENAPS modellen er dynamisk, fordi den er designet til at udvikle sig ved at integrere nye videnskabelige resultater og samtidig tilpasse sig aktuelle økonomiske krav. Modellen er designet til at blive brugt i behandling med et tværfagligt team. Fordi modellen hvor det er muligt benytter sig af et almindeligt klart og forståeligt sprog og forsøger at undgå en professionel jargon, kan den med lethed tilpasses den personlige, kliniske stil hos terapeuter og ledere af behandlingsforløb og samtidigt imødekomme det individuelle helbredelsesbehov hos klienterne. I dag er flere end fagfolk uddannede i GORSKI- CENAPS modellen for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse. Det forskningsbaserede fundament, der understøtter modellen, kommer fra en række forskellige kilder. Kliniske Modeling: Den oprindelige version af GORSKI-CENAPS modellen blev udviklet på basis af direkte observationer af fænomenerne afhængighed, helbredelse og tilbagefald. Direkte kliniske erfaringer med afhængige patienter på tre forskellige centre, tilvejebragte observationer af symptomerne på afhængighed i forskellige stadier af sværhedsgrad, helbredelsesprocessen i perioder på op til to års ambulant behandling og tilbagefaldsprocessen. Disse observationer blev omhyggeligt dokumenteret og sammenfattet i en beskrivende model. Litteratur anmeldelser: Fortløbende anmeldelser og gennemgang af litteratur blev gennemført med start fra 1973 og nye videnskabelige fremskridt blev omhyggeligt integreret i en række af modellens komponenter. Forskning af enkelt-studier: Over et tusinde tilbagefaldsforebyggende cases, der demonstrerede at over 80 % af tilfældene formåede at stoppe en igangværende serie af fremskredne tilbagefaldsepisoder, blev gennemført i overensstemmelse med The National Relapse Prevention Certification School.

3 Resultat Studier: Flere resultatorienterede studier blev gennemført med behandlingsprogrammer, der benyttede GORSKI-CENAPS modellen og sammenlignet med resultatet af andre programmer. Disse studier viste uden undtagelse at generel afholdenhed for mellem 60 til 80 procent blev opnået efter et år og at klienter med risiko for tilbagefald var i stand til at opnå gode resultater efter et tilbagefaldsforebyggende forløb, der matchede klienters, som afsluttede behandling for første gang. Kontrollerede Studier: Et NIDA studie af Miller 1 om Gorski s advarselstegn på tilbagefald blev gennemført og det viste at disse advarselstegn i høj grad kunne forudsige tilbagefald. GORSKI-CENAPS modellen er konstrueret ud fra tre primære teoretiske modeller: Den Bio-psyko-sociale Model for misbrug, Udviklingsmodellen for Helbredelse og tilbagefaldsforebyggelsesmodellen. Hver af disse komponenter hviler på et solidt fundament af videnskabelige studier. Den Bio-Psyko-Sociale Model: Den Bio-psyko-sociale model for misbrug er baseret på en integrering af fire videnskabeligt funderede afhængighedsmodeller: Neuropsykologisk Prædisposition, Neuropsykologisk Respons, Social Indlæring og Kognitiv Terapi vedrørende misbrug. Elementerne i disse modeller er blevet oversat til almindeligt sprogbrug og omhyggeligt sammenfattet i en helhed. De grundlæggende videnskabeligt funderede dele af disse modeller vil kort blive forklaret, så deres anvendelse i forhold til GORSKI-CENAPS modellen nemt kan genkendes. 1. Neuropsykologisk Prædisposition: 2 Den Neuropsykologiske Prædisposition beskriver de præeksisterende hjerne- og centralnervesystems problematikker, som øger risikoen for at blive afhængig. Disse prædisponerede neuropsykologiske risikofaktorer kan være koblede til genetisk arvelige træk, hjerneforstyrrelser forårsaget af forkert pleje før fødslen, effekterne af alkohol- eller stofmisbrug før fødslen, fysisk vanrøgt (manglende berøring, vuggen frem og tilbage og kærlig menneskelig kontakt) eller misbrug i det tidlige spædbarnsstadium, svære psykologiske traumer påført ved forskellige tidspunkter i barndommen og ungdomsårene. Disse præeksisterende neuropsykologiske problemer gør mennesker mere sårbare eller modtagelige overfor misbrug og afhængighed af alkohol og andre stoffer og gør dem modtagelige (f.eks. mindre modstandsdygtige) over for de skadelige konsekvenser på hjernen, som alkohol og stoffer har. Disse præeksisterende problemer bliver ofte forværret af alkohol og stoffer og gør det vanskeligere at holde op med at drikke og tage stoffer. 1 W. R. Miller og J. R. Harris, Simple Scale af Gorski s Warning Signs for Relapse, Journal og Studies on Alcohol, 61(5) (September 2000): I litteraturen bliver denne model og dens relaterede teorier ofte kaldet den neurobehavioristiske model. Eftersom modellen inddrager de neuropsykologiske reaktioner, som prædisponerer mennesker til hurtigt at udvikle svære problemer i relation til brugen af alkohol og stoffer, vil jeg bruge termen neuropsykologisk prædisponeringsmodel, fordi den er mere beskrivende og bidrager til at skelne denne model fra de øvrige modeller, der var inddraget i den bio-psyko-sociale model.

4 Disse prædisponerende neuropsykologiske problemer er: (1) tendens til svære humørsvingninger; (2) koncentrationsbesvær; (3) besvær med at fastholde og færdiggøre opgaver, (4) impuls-kontrol problemer; (5) tendens til at være hyperaktiv og irritabel; og (6) kognitive skader, der forstyrrer selvopfattelsen, opfattelsen af de direkte omgivelser, den abstrakte tænkning, problemløsning, læring af tidligere erfaringer og logiske konsekvenser af den aktuelle adfærd,ud fra hvilke man kan forudse og undgå fremtidige problemer. Den tidlige forskningsbasis for den neurobehavioristiske model var analysen af 139 understøttende videnskabelige studier Neuropsykologisk Responsmodel for Afhængighed: 4 Den Neuropsykologiske Responsmodel beskriver de primære reaktioner i hjernen og i nervesystemet på indtagelsen af alkohol og stoffer, som motiverer mennesker til at fortsætte med at bruge stadig større mængder og som gør det svært at stoppe, også efter at alvorlige problemer udvikler sig. Mennesker begynder at drikke og tage stoffer som et resultat af personlig nysgerrighed, motiveret af socialt pres til at bruge alkohol eller stoffer og tilgængeligheden af rusmidler. Neurobiologisk Styrke: Mennesker med høj risiko for at blive afhængige oplever neurobiologisk styrke, når de bruger alkohol eller stoffer, fordi rusmidlerne aktiverer hjernens kemiske respons, hvilket forårsager en tilstand af eufori, der opleves som en unik følelse af nydelse og velvære. Denne følelse af eufori agerer som en positiv styrke, der motiverer mennesker til at fortsætte med at bruge alkohol og stoffer. Tolerance: Mennesker med høj risiko for at blive afhængige udvikler tolerance når de begynder at bruge alkohol og andre stoffer regelmæssigt og i store mængder. Tolerance opstår som neurokemiske processer i hjernen, der tilpasser sig brugen af alkohol og stoffer på en måde, der får mennesker at føle sig mere normale, når de er påvirkede. Det betyder, at de er nødt til at bruge stadig større mængder af alkohol og stoffer for at opnå den ønskede eufori. Kombinationen af neurobiologisk styrke og tolerance motiverer mennesker til at bruge stadig større mængder af alkohol og stoffer oftere. Fysisk afhængighed: Når mennesker med høj risiko for at blive afhængige bruger alkohol og stoffer oftere og i større mængder, udvikler de en fysisk afhængighed. Dette sker fordi deres hjerne har brug for en bestemt mængde alkohol eller stoffer, for at fungere normalt. Hvis mængden af alkohol eller stoffer, som er nødvendig for normal funktion ikke opfyldes, oplever de abstinens symptomer forårsaget af kemisk ubalance i hjernen. Det forårsager en tilstand af følelsesmæssig stress, som gør det svært at fungere normalt. Der findes to slags abstinens symptomer: akutte 3 Ralph E. Tarter, Arthur I. Alterman and Kathleen L. Edwards Neurobehavioral Theory of Alcoholism Etiology, IN: EDS: C. D. Chaudron and D.A. Wilkinson, Theories on Alcoholism (Toronto, Canada: Addiction Research Foundation, 1988). 4 I litteraturen kaldes denne model og dens relaterede teorier ofte den neurobiologiske model. Eftersom modellen inddrager de direkte neuropsykologiske reaktioner på alkohol- og stofmisbrug, vil jeg bruge termen neuropsykologisk responsmodel, idet dette er mere beskrivende og hjælper til at adskille denne model fra de andre modeller, som er integrerede i den biopsykosociale model.

5 abstinenser, som opstår umiddelbart efter at brugen af alkohol og stoffer ophører; og post akutte abstinenser, som varer ved over en længere tid efter ophøret af brugen af alkohol og stoffer. Alkohol- og Stofabstinenser motiverer mennesker til at begynde at bruge alkohol og stoffer, når de forsøger at stoppe. Akutte abstinenser producerer øjeblikkelige og alvorlige symptomer, som medfører en tilbagevenden til brugen af rusmidler i timer eller dage i forsøget på at stoppe. Post akutte abstinenser medfører en kronisk tilstand af mild depression, fulgt af vanskeligheder med at tænke klart, en tendens til at svinge mellem perioder med følelsesmæssig overreaktion og følelsesmæssig lammelse, vanskeligheder med at kontrollere impulser og problemer med selvmotivationen. Disse symptomer bliver mere alvorlige i perioder med et højt stressniveau. Post akutte abstinenser motiverer mennesker til at begynde at bruge alkohol og stoffer i perioder med højt stressniveau, efter at den akutte tilbagetrækning er overstået. Progressiv Hjerneforstyrrelse: Mennesker som bliver afhængige, udvikler progressive hjerneforstyrrelser, der kan blive så alvorlige at de lever op til kriteriet for rusmiddel forårsaget mental forstyrrelse. Denne alvorlige hjerneforstyrrelse gør personen ude af stand til at leve op til større ansvar for sit liv og i dens alvorlige form, ødelægger den evnen til at udføre normale dagligdags handlinger i. Den tidlige forskningsbasis for denne neurobiologiske model, var analysen af 160 understøttende videnskabelige studier. 5 Social Læringsmodel: Læringsmodellen er baseret på omfattende beviser på, at udviklingen af afhængighed af alkohol og eller stoffer, er relateret til en kompleks interaktion mellem personlige, interpersonelle og miljømæssige faktorer, som motiverer mennesker til at bruge alkohol og stoffer for at kunne rumme og håndtere forskellige oplevelser. Disse faktorer og deres indbyrdes forhold kan opsummeres på følgende måde: Indirekte Læring: Mennesker tillærer sig et sæt af selvregulerende reaktioner i forhold til alkohol og stoffer, ved at observere andre mennesker og begivenheder omkring dem. Disse selvregulerende reaktioner begynder allerede i barndommen og bliver enten styrket eller udfordret som et resultat af afgørende udviklings- og livserfaringer. De selvregulerende reaktioner omfatter overbevisninger om alkohol- og stofmisbrug. færdigheder til at få fat i og bruge alkohol og stoffer. færdigheder der opnås ved at observere alkohol- og stofpåvirket adfærd. færdigheder til at bedømme fordele og ulemper forbundet med brugen af alkohol og stoffer. selvbelønnende adfærd når brugen af alkohol og stoffer går i spænd med personens overbevisninger og værdier; og 5 Boris Tabakoff and Paula L. Hoffman, A Neurobiological Theory of Alcoholism, IN:EDS C.D. Chaudron and D.A. Wilkinson, Theories of Alcoholism (Toronto, Canada: Addiction Research Foundation, 1988)

6 selvstraffende adfærd når en persons brug af alkohol og stoffer ikke går i spænd med deres overbevisninger og færdigheder til at tackle konsekvenserne af deres alkoholog stofmisbrug. Personlig erfaring med alkohol og stofmisbrug: Mennesker har indledende erfaringer med alkohol og stoffer, lærer de selvregulerende reaktioner og udvikler positive minder, som er forbundet med brug af alkohol og stoffer. Positiv Forventning: Mennesker kan udvikle den overbevisning, at brugen af alkohol og stoffer vil give dem positive og bedre resultater og vil begynde at forvente og regne med disse resultater. Betinget Trang: Særlige erfaringsbestemte eller følelsesbestemte udløsere, bliver kædet sammen med de positive effekter af alkohol og stoffer og aktiverer en trang til at bruge alkohol og stoffer. Tilpasning af Selvregulerende Processer: Mennesker kan langsomt tilpasse deres selvregulerende reaktioner, for at maksimere positiv effekt og minimere negativ effekt. Det betyder at der udvikles en forvrængning af opfattelse og irrationelle tankegange, som understøtter en positiv overbevisning om brug af alkohol og stoffer, på trods af fremskredne, alvorlige negative konsekvenser. Selvforstærkende Afhængighedscyklus: En selvforstærkende afhængighedscyklus kan udvikle sig, den låser personen i et mønster med en fortsat stigende grad af dysfunktionel tankegang og adfærd. Den tidlige forskningsbasis for denne sociale læringsmodel, var analysen af 111 understøttende videnskabelige studier 6 4. Kognitiv Terapi i forhold til misbrug: GORSKI-CENAPS modellen er fuldt ud forenelig med kognitive terapeutiske principper for misbrugs behandling. 7 8 Den Kognitive Model for misbrug er baseret på den observation at misbrugere udvikler et sæt af irrationelle overbevisninger, der understøtter deres fortsatte brug af alkohol og stoffer samtidigt med at de blokerer for eller bagatelliserer vigtigheden af de problemer, som deres misbrug forårsager. Behandling baseres på at etablere et samarbejde med klienten og hjælpe ham/hende til at identificere og udfordre disse basale afhængighedsbetingede overbevisninger. Aaron Beck bidrager med 239 videnskabelige referencer, som understøtter Den Kognitive Terapimodel til Behandling af Misbrug Albert Ellis bidrager med 139 videnskabelige 6 G. Terence Wilson, Alcohol Use and Abuse: Social Learning Analysis, IN: EDS: C.D. Chaudron and D.A. Wilkinson, Theories on Alcoholism (Toronto, Canada: Addiction Research Foundation 1988) 7 Aaron T. Beck, Fred D. Wright, Cory F. Newman and Bruce S. Liese, Cognitive Therapy of Substance Abuse (New York: 8 Albert Ellis, John F. McInerney, Raymond DiGuiseppe and Raymond J. Yeager, Rational Emotive Therapy with Alcoholics and Substance Abusers (Pergamon Press, 1988)

7 referencer, som understøtter anvendelsen af anvendelsen af den Rationelle Emotive Terapi (RET) til behandling af misbrugere Hovedpunkterne i disse fire modeller blev oversat til et fællessprog og integreret inden for de overordnede rammer af den tidligere udviklede fænomenologiske model, for dermed at skabe grundlaget for og strukturen i den nuværende GORSKI-CENAPS model. Modellen blev senere opdateret for at sikre at den stemte overens med en nyere bio-psyko-social analyse af afhængighed. Den tidlige forskning var baseret på analysen af 49 understøttende videnskabelige studier. 9 9 NIAA National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, Alcoholism Report No. 33: Neuroscience Research and Medications Development, PH 366, July 1996

8 5. Udviklingsmodel for Helbredelse (DMR) Udviklingsmodellen for helbredelse blev oprindeligt udformet ud fra observationer af klienters helbredelse i løbet af en toårig periode med ambulant behandling af misbrug. Denne model blev først offentliggjort som et kapitel i en lærebog om helbredelse i , som en undervisningsmanual i 1985, 11 og af Hazelden i Udviklingsmodellen for Helbredelse, der anvendes i GORSKI-CENAPS modellen er i overensstemmelse med den model der omhandler Stadier i Forandrings Processen, udviklet af Proschaska og Diclemente 13 og Udviklingsmodellen for Helbredelse, udformet af Stephanie Brown Tilbagefaldsforebyggelsesmodellen Tilbagefaldsforebyggelsesmodellen er i overensstemmelse med den oprindelige kognitive model for tilbagefaldsforebyggelse 15 og de brdste metoder til forebyggelse af tilbagefald, beskrevet i Substance Abuse: A Comprehensive Textbook. 16 Tilbagefaldsforebyggelse har ved en række forskningsstudier, vist sig at være efektiv. En meta-analyse (Bowers et al., 1999) blev udført for at vurdere den overordnede effektivitet af tilbagefaldsforebyggelse og i hvilken grad bestemte faktorer kan relateres til behandlingens resultat. Seksogtyve publicerede og upublicerede studier med halvfjerds hypotetiske forsøg, som omfattede deltagere var indeholdt i analysen. Resultaterne viste at tilbagefaldsforebyggelse generelt var effektiv, især for klienter med alkohol- og stofproblemer Målgrupper De klienter, der klarer sig godt med GORSKI-CENAPS modellen, er den samme type klienter, der klarer sig godt med andre kognitive/adfærdsmæssige tilgange til afhængighedsbehandling. Modellen virker også rigtig godt på klienter, der tidligere er blevet behandlet ud fra andre former for afhængighedsbehandling og som har haft tilbagefald. Den generelle karakteristik af klienter, der klarer sig godt, er dem, der har begrebsdannende færdigheder på gennemsnitligt niveau eller derover. har læse- og skrivefærdigheder svarende til sjette klasse eller derover. er alkohol- og stoffri samt symptomfri når det gælder akutte alkohol- og stofabstinenser; og 10 Merlene Miller, Terence T. Gorski and David K. Miller, Learning to Live Again: A guide to Recovery from Alcoholism (Independence, MO: Independence Press, 1982), Terence T. Gorski, The Developmental Model of Recovery: A Workshop Manual (Hazel Crest, I.L: The CENAPS Corporation, 1985) 12 Terence T. Gorski, Passages through Recovery: An Action Plan for Preventing Relapse (Center City, MN: Hazelden, 1989). 13 James O. Proschaska, John C. Norcross and Carlo C. DiClemente, Changing for Good (New York: William Morrow and Company, 1994). 14 Stephanie Brow, Treating the Alcoholic: A Development Model of Recovery (New York: John Wiley and Sons, 1985). 15 G.A. Marlatt and J.R. Gordon, eds., Relapse Prevention: Maintenance Strategies in the Treatment of Addictive Behavior (New York: Guilford Press, 1988). 16 Dennis C. Daley and G. Allan Marlatt, Relapse Prevention, IN EDS: Joyce H. Lowinson, Pedro Riuz, Robert B. Millman and John G. Langrod, Substance Abuse: A Comprehensive Textbook (Baltimore, MD: Williams & Wilkins, 1997). 17 J.E. Irwin, C.A. Bowers, M.E. Dunn and M.C. Wang, Efficacy of Relapse Prevention: A Meta-Analytic Review Journal of Consulting and Clinical Psychology, Source ID: 67(3)(1999),

9 ikke har alvorlige indlæringsvanskeligheder, kognitive skader eller andre aktive psykiatriske symptomer, der griber forstyrrende ind i evnen til at deltage i et struktureret kognitivt/adfærdsbetinget terapiprogram. Klienter, der ikke klarer sig godt med GORSKI-CENAPS modellen er klienter med alvorligt ødelagt abstraktionsevne, betydelige læsevanskeligheder, alvorlige organiske skader, der påvirker evnen til at lære og behandle informationer, indlæringsvanskeligheder eller andre mentale skader, som har indflydelse på deres evne til at reagere på kognitiv/adfærdsbetinget terapi. 1.4 Tilpasning til Specielle Målgrupper GORSKI-CENAPS modellen er tilpasset, så den imødekommer behovet hos bred vifte af klientmålgrupper inklusive følgende: Klienter, der er afhængige af flere bevidsthedsændrende stoffer, inklusive alkohol, beroligende medicin, sovepiller, simulanter (såsom kokain, metamfetamin og amfetamin), narkotika (såsom heroin og kodein), psykedeliske stoffer (såsom LSD) og Designerdrugs Voksne Unge Familier Afhængige klienter med smerteforstyrrelser. Tilbagefaldstilbøjelige Afro Americans Tilbagefaldstilbøjelige Native Americans Afhængige klienter med parallelle spiseforstyrrelser. Svingdørs klienter med behov for afgiftning Fysisk og seksuelt misbrugte mænd og kvinder. Afhængige kriminelle i retssystemet, både dem bag tremmer og dem under kriminalforsorgen. Afhængige klienter med en række parallelle psykiatriske afvigelser (efter at de indledende symptomer er blevet stabiliseret med medicin) Afhængige klienter med en række parallelle personlighedsforstyrrelser.

10 1.5 Niveauer af Klinisk Anvendelse GORSKI-CENAPS modellen er udviklet til brug på et af to niveauer: Niveau 1 Rådgivning: Klienter har brug for at lære nye tanke- og handlingsmønstre, som gør det muligt for dem at styre højrisiko situationer og andre problemer, som dukker op i deres liv uden brug af alkohol eller stoffer. Det primære fokus er rettet mod at lære klienten hvordan man gør tingene anderledes, når de kommer i disse situationer. Klienter lærer at identificere og effektivt at håndtere de tanker og følelser, der kommer i vejen for at lære nye og mere effektive måder at tackle problematiske situationer på. Niveau 2 Psykoterapi: Disse situationer skabes ved gentagne selvdestruktiv adfærd, som er styret af grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer. Disse basale fejlagtige opfattelser om sig selv, andre og verden, får klienter til at havne i uhåndterbare højrisiko situationer, på trods af deres bevidste hensigter om at lade være. Grundlæggende personlighedsproblemer er selvdestruktive vaner, tanker, følelser, handlinger og forhold til andre. Grundlæggende livsstilsproblemer er den vanemæssige måde at leve på og de aftaler og relationer, som vi etablerer med andre mennesker på arbejde, i lokalsamfundet og med venner, familie og kærester. Disse grundlæggende livsstilsproblemer er sociale strukturer, som både understøtter og retfærdiggør personlighedsproblemer. Der er udviklet to forskellige typer behandling, der henvender sig til disse to forskellige niveauer af klientproblemer. Rådgivning: Rådgivning er en proces der lærer klienten at identificere og håndtere højrisiko situationer, og at identificere og ændre tankemønstre, følelser og handlinger, der afholder dem fra effektivt at håndtere situationen. Dette kaldes Tilbagefaldsforebyggende Rådgivning. Psykoterapi: Psykoterapi er en proces der lærer klienten at identificere og håndtere grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer, der får ham/hende til at sætte sig selv i højrisiko situationer. Herefter indlæres hvordan man kan identificere og ændre grundlæggende mønstre af overbevisninger og ubevidste livs regler, der skaber og opretholder personlighed og livsstil. Dette kaldes Tilbagefaldsforebyggende Terapi. GORSKI-CENAPS modellen har komponenter, der kan dække begge problemniveauer, men det anbefales at behandlere, der arbejder på det psykoterapeutiske niveau, har en baggrund inden for både afhængighedsrådgivning og videregående klinisk uddannelse i psykoterapi. De følgende generelle kriterier anvendes for at bestemme, om der skal arbejdes på det rådgivende eller det psykoterapeutiske niveau:

11 Klienter skal være i stand til at afholde sig fra alkohol og stoffer, før de med succes kan arbejde med psykoterapeutiske problemstillinger. Klienter skal være i stand til at identificere og håndtere højrisiko situationer på et rådgivningsniveau, uden brug af alkohol eller stoffer, før de fortsætter i psykoterapi. At målrette behandlingen mod grundlæggende personligheds- og livsstilsmæssige problemstillinger, kan fjerne klientens fokus fra at identificere og håndtere højrisiko situationer, som kan forårsage brug af alkohol og stoffer. Som et resultat kan en for tidlig fokusering på psykoterapi øge risikoen for tilbagefald. At arbejde med psykoterapeutiske problematikker, kan også øge smerte og stress. Det gør det endnu vanskeligere for klienten at håndtere højrisiko situationen. Enhver højrisiko situation er ligesom toppen af et isbjerg. Den sidder på toppen af en bunke underliggende personligheds- og livsstilsrelaterede problemer. Disse underliggende problemer dukker ofte op til overfladen, når klienten begynder at lære at identificere og håndtere højrisiko situationen. Det er ofte vanskeligt at holde klienten fokuseret på at lære hvorledes man håndtere højrisiko situationen, når disse dybere problemstillinger aktiveres. Klienten vil fokusere på den dybere problematik, fordi det er lettere at se på psykoterapeutiske problemstillinger, end at fokusere på at lære basale færdigheder om afholdenhed. Eftersom disse problemstillinger er reelle og påfører patienten smerte og ubehag, føler behandleren sig ofte tvunget til at arbejde med dem på et for tidligt tidspunkt i helbredelsesprocessen. Det er upassende at ignorere grundlæggende personligheds- og livsstilsrelaterede problematikker, eller give klienten indtryk af, at disse problematikker ikke er vigtige. Klienten må løse disse problemstillinger hvis de skal lære at fastholde en langvarig afholdenhed. Problemet er, at der er andre påtrængende situationer, der repræsenterer en direkte risiko for afholdenheden. Disse problemer skal først tackles. Senere gennemgås en teknik der kaldes bookmarking, der vil gøre det muligt for os at anerkende de grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer efterhånden som de dukker op, samtidigt med at man holder det primære fokus på det at identificere og håndtere de højrisiko situationer, der kan forårsage brug af alkohol og stoffer. 1.6 Vejlederens Egenskaber Uddannelseskrav: Professionelle med en række dokumenterede universitetsgrader spændende fra certificerede afhængighedsrådgivere til kliniske psykologer med en doktorgrad, er blevet trænet i og har med succes praktiseret GORSKI-CENAPS modellen for Tilbagefaldsforebyggende Terapi. Jo mere træning i behandling af kemisk afhængighed

12 og kognitiv adfærdsterapi, des mere effektiv er behandleren til at drage nytte af GORSKI- CENAPS modellen. Som en generel regel bruger rådgivere uden en bachelorgrad modellen på rådgivningsniveau under supervision af en certificeret afhængighedsrådgiver med en kandidatgrad eller en doktorgrad. De videregående psykoterapeutiske tilgange er som regel begrænsede til certificerede afhængighedsrådgivere, med en kandidatgrad eller tilsvarende erfaring. Uddannelse, Dokumentation og Erfaring: Mange rådgivere og terapeuter er i stand til effektivt at bruge GORSKI-CENAPS modellens teknikker, efter at have læst den publicerede litteratur om modellen. Eksempelvis har mange programmer inkorporeret tilbagefaldsforebyggelse baseret på Staying Sober: A Guide for Relapse Prevention, The Staying Sober Workbook, og Staying Sober Recovery Education Modules. Nyere publikationer har opdateret og udvidet GORSKI-CENAPS modellens områder for anvendelse. The Denial Management Counseling (DMC) Workbook og The Denial Management Counseling (DMC) Professional Guide har rettet modellen mod de klienter, der har stærk benægtelse og behandlingsmodstand. The Relapse Prevention Counseling (RPC) Workbook har udvidet modellen til specifik anvendelse på håndtering af højrisiko situationer. The Relapse Prevention Therapy (RPT)Workbook fokuserer på identifikation og håndtering af grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer, der leder til tilbagefald på et senere tidspunkt i helbredelsen, efter at den første stabilisering har fundet sted. The Addiction-Free Pain Management Workbook og den relaterede Addiction-Free Pain Management Professional Guide anvender modellen overfor de særlige behov, der findes hos mennesker i helbredelse med kroniske smerter og hos mennesker, som er blevet afhængige af receptpligtig smertestillende medicin. Dette og andet materiale fremhæver klart de grundlæggende teorier og kliniske procedurer og stiller klient materiale frit til rådighed. Træningsprogrammer i kliniske færdigheder og en valgfri certificeringsprocedure er tilgængelig for de fleste komponenters vedkommende. Rådgiverens Helbredelse Status: Hvorvidt en rådgiver selv er i helbredelse fra en afhængighed eller ej, er irrelevant for formidlingen af GORSKI-CENAPS modellen for Tilbagefaldsforebyggende Terapi. Det er vigtigt, at terapeuten tror på afholdenhedsbaseret behandling, undgår brugen af pågående hård konfrontation, har gode kommunikationsevner, har en veludviklet vilje til at hjælpe og er i stand til at fungere som rollemodel for en sammenhængende og ædru livsstil. Evnen til at føle empati for den tilbagefaldstilbøjelige er essentiel. Ideelle Personlighedstræk hos Rådgiveren: Ideelt set vil terapeuter, som bruger GORSKI-CENAPS modellen, være personer som selv har gennemgået GORSKI- CENAPS terapeutiske metoder med succes. De vil have mere end fem års ubrudt ædruelighed bag sig, samt have en kandidatgrad eller en højere grad, kombineret med videregående træning i kognitive, affektive og adfærdsmæssige terapeutiske teknikker. Terapeutisk Adfærd: GORSKI-CENAPS modellen træner terapeuter i at indtræde i et samarbejde med deres klienter og nærme sig dem på en støttende og vejledende måde,

13 som udelukker hård konfrontation. Terapeuter må have evnen til klart og tydeligt at håndhæve grænser og samtidigt undgå det ekstreme. En ekstrem, som bør undgås er at blive overkontrollerende og straffende. En anden ekstrem, der bør undgås, er at blive for eftergivende overfor klientens krav og at udvise medafhængighed. Der kræves et solidt fundament af gode rådgivende og terapeutiske færdigheder. Rådgiverens/Terapeutens rolle: Rådgiveren eller terapeuten har rollen som underviser, samarbejdspartner og terapeut. Rådgiveren har en serie af forud tilrettelagte helbredelsesog tilbagefaldsforebyggende øvelser, som guider patienten gennem indholdet i gruppe og individuelt terapiforløb og strukturerede psykologiske undervisningsprogrammer. Målet er at forklare hver enkelt procedure eller øvelse, give passende hjemmearbejde og forberedelse, og arbejde med resultaterne af øvelserne i gruppe eller individuel terapi. Målet er at hjælpe klienten til at kunne genkende og håndtere advarselstegn på tilbagefald gennem ny indsigt, katarsis og adfærdsmæssige ændringer. Klientens Rolle: Klienten forventes at spille en aktiv rolle i den tilbagefaldsforebyggende terapeutiske proces. Klienten får udleveret en række opgaver og forventes aktivt at løse disse opgaver i gruppe- og individuelle sessioner. Mange af øvelserne kan involvere støtte fra andre klienter og fælles udveksling af informationer og erfaringer. Typiske Sessioner: GORSKI-CENAPS modellen benytter struktureret problemløsende gruppeterapi, individuel terapi og psykoedukation. Klienter bliver bedt om at engagere sig i et struktureret helbredelsesprogram som også omfatter selvhjælpsgrupper og holistiske sundhedsprogrammer, der inkluderer sund kost, motion og sociale og åndelige aktiviteter. Emner eller Temaer: Terapien er primært rettet mod identificering og håndtering af advarselstegnene på tilbagefald. Modellen består af strukturerede øvelser, som er blevet udviklet gennem mere end tyve års klinisk erfaring. Behandling med arbejdsbøger: De mest succesfulde behandlingsprogrammer benytter et klinisk system, som indbefatter læseopgaver, optegnelsesopgaver, selvvurderende spørgeskemaer og forberedende øvelser til gruppe- og individuelle terapiforløb. Effektiv behandling skal matche indholdet i de arbejdsbøger der er tilknyttet behandlingen og de måder, hvorpå indholdet indarbejdes i forhold til klientens problemer. Det primære fokus med alle sessioner er at vejlede patienten i fuldførelsen af de strukturerede øvelser, som er indeholdt i arbejdsbogen. Følgende arbejdsbøger er tilgængelige: Denial Management Counseling Workbook, Relapse Prevention Counseling, Practical Exercise for Managing High-Risk Situations, Relapse Prevention Therapy Workbook: Managing Core Personality and Lifestyle Issues, Addiction-Free Pain Management, Food Addiction: Recovery and Relapse Prevention Workbook. Der er blevet iværksat et arbejde til at specialdesigne arbejdsbøger, der henvender sig til specifikke tilbagevendende problemstillinger inden for behandlingsprogrammer. Al anvendelse af GORSKI-CENAPS modellen er betinget af brugen af grundlæggende kliniske kompetencer målrettet mod undervisning af klienterne i helbredelsesfærdigheder. De basale helbredelsesfærdigheder, der er anvendt på hvert niveau af en klients helbredelse er følgende:

14 Introspektive Færdigheder: Evnen til at identificere indre dialog, følelser og stemninger og handlingstrang. Social Bevågenhed: Evnen til at observere og foretage præcise vurderinger af andres adfærd. Kognitive Færdigheder: Evnen til at identificere og udfordre afhængighedsbetingede og irrationelle tankemønstre. Affektive (stemningsbetingede) Færdigheder: Evnen til at anerkende følelser og stemninger, at beskrive dem præcist med ord og formidle dem til andre når det er passende. Adfærdsmæssige Færdigheder: To grundlæggende adfærdsbetingede færdigheder er kontrol over impulser og selvmotivation. Kontrol over impulser er evnen til at genkende uimodståelig lyst og selvdestruktiv trang samt undlade at handle herpå. Selvmotivation er evnen til at tvinge sig selv til at gå ind i en sund og konstruktiv adfærd, også når man ikke har lyst til det. Sociale Færdigheder: En relationsopbyggende model der tager højde for forskellige niveauer af forhold, bruges til at vejlede klienten i langsomt at genopbygge et socialt netværk. De afgørende færdigheder, der er involveret i den sociale genopbygningsproces er evnen til at indgå i en konstruktiv kommunikation ved at lytte aktivt, sætte og fastholde passende grænser i sociale situationer, stoppe med at bruge kontrollerende og manipulerende adfærd og indgå i forhandling og konfliktløsning. Færdigheder til Identifikation af Advarselstegn: Disse indbefatter evnen til at identificere og udarbejde en personlig liste over de helt personlige problemer, som leder klienten tilbage til alkohol- og stofmisbrug (kaldet advarselstegn på tilbagefald) samt indlæring af konkrete situations- og adfærdsstrategier til håndtering af advarselstegnene uden at vende tilbage til kemisk misbrug. Færdigheder til Udarbejdelse af Helbredelsesprogram: Klienterne lærer hvordan de skal udarbejde et struktureret helbredelsesprogram, som giver den rutinemæssige daglige struktur, der er med til at opretholde en sund og ædru livsstil. Brud på helbredelsesprogrammet anses som kritiske advarselstegn på tilbagefald og intervention sættes i gang i det øjeblik de bliver synlige. Struktur: Programmet er særdeles struktureret og der lægges særlig vægt på at man indordner sig i forhold til den basale terapi som en forudsætning for engagement. 1.7 Forenelighed med andre Modeller og Standarder GORSKI-CENAPS Modellen for Behandling af misbrug og relaterede personligheds-, mentale og livsstilsbetingede problemer har været under udvikling siden begyndelsen af

15 1970 erne. 18 Den integrerer de fundamentale principper fra Anonyme Alkoholikere (AA) med de seneste fremskridt inden for de biologiske, kognitive, affektive, adfærdsmæssige og sociale terapier for at tilgodese personer med tilbøjelighed til tilbagefald. GORSKI-CENAPS modellen kan beskrives som den tredje bølge inden for behandling af kemisk afhængighed. Første bølge var introduktionen til de Anonyme Alkoholikeres Tolv Trin. Anden bølge var sammenlægningen af AA med professionel behandling i en model, bedre kendt som Minnesota Modellen. GORSKI-CENAPS modellen er den tredje bølge inden for behandlingen af kemisk afhængighed, fordi den integrerer viden om kemisk afhængighed i en bio-psyko-social model, som er forenelig med principperne i de Tolv Trin, og med principperne i biologisk, kognitiv, affektiv, adfærdsbetinget og social terapi, og udgør som sådan en model til vurdering og behandlingsplanlægning inden for alle stadier af helbredelsesprocessen. GORSKI-CENAPS modellen er et omfattende system til at diagnosticere og behandle forskellige former for misbrug og relaterede mentale forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og livsstilsproblemer. Modellen har været brugt med succes siden begyndelsen af 1970 i behandlingsprogrammer for afhængighed, mental sundhed og adfærdsmæssig sundhed. GORSKI-CENAPS modellen har været anvendt med succes inden for alle grene af omsorg og på en bred vifte af klienter, inklusive kvinder, unge, homoseksuelle, Afroamericans, Native Americans, latinamerikanere, klienter med kroniske smerter og klienter med andre øvrige forstyrrelser, som sideløbende blev behandlet på mentale institutioner. GORSKI-CENAPS modellen er blevet oversat til en række sprog bl.a. spansk, polsk, dansk, svensk, ungarsk, japansk, koreansk, bangladeshisk, russisk, arabisk og slovensk. GORSKI-CENAPS modellen har vist sig effektiv i forskellige økonomiske regi herunder privat forsikring, offentlig finansiering, statslig finansiering, managed care, organisationer for sundhedsvedligeholdelse og betalingspligtig privat lægepraksis. Grunden til at GORSKI-CENAPS modellen har overlevet og har trivedes under så forskellige økonomiske ordninger er, at den er baseret på klippefaste kliniske principper, som er fleksible nok til at kunne tilpasses forhold under forandring på sundhedsområdet. Mest Lignende Tilgange: GORSKI-CENAPS modellen for Tilbagefaldsforebyggende Terapi er et anvendt og udvidet kognitivt og adfærdsmæssigt terapeutisk program med indarbejdet biologisk og social behandling. Modellens kognitive dele er sammenlignelige med Albert Ellis Rational Emotive Therapy (RET) og Aaron Becks Cognitive Therapy Model. Dens affektive dele er sammenlignelige med Affective and Experiental Therapies og dens sociale interventioner er bygget op omkring systemer af familie terapi og den offentlige sundhedsmodel. Den primære forskel mellem GORSKI-CENAPS modellen og andre former for terapi er, at GORSKI-CENAPS modellen anvender kognitive og adfærdsbetonede terapeutiske principper målrettet omkring behandling af misbrug og undervisning af kemisk afhængige patienter og deres familier i hvordan afholdenhed fra alkohol og stoffer opretholdes. GORSKI-CENAPS Modellen for Tilbagefaldsforebyggende Terapi understreger værdien af affektive terapeutiske principper ved at fokusere på identifikation, at bruge præcise ord og 18 Terence T. Gorski, the CENAPS Model of Relapse Prevention Planning in Dennis W. Daly, Relapse: Conceptual, Research, and Clinical Perspectives (Hayworth Press, 1989), ; Journal of Chemical Dependency Treatment, vol. 2, no. 2, 1989.

16 kommunikere følelser og stemninger assertivt. GORSKI-CENAPS modellen integrerer en kognitiv og affektiv terapeutisk model til at forstå følelser ved at lære patienten at følelser genereres ved irrationel tænkning (kognitiv teori), som på traumatisk vis lagres eller undertrykkes (affektiv teori). Arbejdet med emotionel integration involverer både at sætte præcise ord på tanker og udtrykke følelser samt billede dannende terapi, udformet til at frembringe undertrykte erindringer. Modellen støtter sig meget op ad guidet billeddannelse, spontan billeddannelse, sætningsfærdiggørelse og arbejdet med sætningsgentagelse, som har til formål at skabe korrigerende følelsesmæssige oplevelser. Denne model er i lighed med og stærkt påvirket af the Cognitive-Behavioral Relapse Prevention Model udviklet af Marlatt og Gordon 19, 20. Den største forskel er at GORSKI- CENAPS modellen integrerer afholdenhedsbaseret behandling og er mere forenelig med Tolv-Trinsprogrammer, end Marlatt og Gordon modellen. GORSKI-CENAPS modellen fungerer godt sammen med en lang række af kognitive, affektive, adfærdsmæssige og sociale terapiformer. Dens primære styrke er at modellen tillader behandlere med meget forskellig baggrund at overføre deres færdigheder direkte på arbejdet med tilbagefaldsforebyggelse. Den er således ideel som værktøj for et tværfagligt behandlerteam. Mest forskellige tilgange: GORSKI-CENAPS Modellen for Tilbagefaldsforebyggelse er mest ulig følgende typer af terapi: (1) dem, der anser kemisk afhængighed for et symptom på et underliggende mentalt eller psykologisk problem; (2) kontrolleret brug af alkohol eller træning i selvkontrol, som fremmer kontrolleret eller ansvarlig brug for kemisk afhængige klienter, som har udvist fysisk og psykisk afhængighed af alkohol eller andre stoffer; (3) tilgange som ikke er vejledende og klientcentrerede; (4) og al form for terapi, der isolerer eller udelukkende fokuserer på et enkelt område inden for fysisk, psykologisk eller social trivsel og dermed ekskluderer andre trivselsområder. GORSKI-CENAPS modellen er meget forskellig fra rigide kognitive terapimodeller, der påstår at udfordring af irrationel tænkning, automatisk medfører emotionel integration. Eller rigide affektive terapimodeller, der siger at emotionel katarsis automatisk vil forårsage spontane kognitive og adfærdsmæssige forandringer. Forenelighed med Andre Behandlingsformer: GORSKI-CENAPS modellen er forenelig med en lang række andre behandlingsformer, herunder Tolv-Trinsprogrammer, familieterapi samt flere forskellige kognitive, affektive og adfærdsmæssige terapimodeller. GORSKI-CENAPS modellen fungerer også godt sammen med domme i forhold til alkoholog stof kriminalitet og hjælpeprogrammer til medarbejdere (EAP). Der er udarbejdet en særlig procedure omkring Job Tilbagefaldsforebyggelse til brug i samarbejde med EAP programmernes referencer. Her fokuseres på at identificere advarselstegn på tilbagefald på jobbet samt lærer EAP rådgiverne og superviserne hvordan de skal gribe ind og reagere på disse advarselstegn som en del af supervisionen og forandrings processen. 19 G.A. Marlatt and J.R. Gordon, eds. Relapse Prevention: Maintenance Strategies in the Treatment of Addictive Behavior (New York: Guilford Press, 1988), William H. George, Marlatt and Gordon s Relapse Prevention Model: A Cognitive-Behavioral Approach to Understanding and Preventing Relapse, Journal of Chemical Dependency Treatment, vol. 2, no. 2 (1989),

17 En særlig behandlings procedure til brug i arbejdet med kemisk afhængige kriminelle er også blevet udviklet, den integrerer behandlingen af kriminelle tankemønstre og antisociale personlighedsforstyrrelser med helbredelse for kemisk afhængighed og tilbagefaldsforebyggende metoder. En speciel anvendelsesform af GORSKI-CENAPS Modellen for Tilbagefaldsforebyggende Terapi er også blevet udviklet til klienter med Post Traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD) forårsaget af fysisk og seksuelt misbrug i barndommen. 21 Eftersom behandlings proceduren identificerer og udvikler håndteringsstrategier for en lang række af de problemer, der forårsager tilbagefald, bliver sameksisterende mentale forstyrrelser og livsstilsproblemer ofte identificeret og behandlet sammen med tilbagefaldsforebyggende terapi. En speciel behandlings procedure for familieterapi blev udviklet for at igangsætte engagement fra familiernes side vedrørende identifikation og håndtering af advarselstegn. Interventionsmetoder i stil med Johnsons blev anvendt i en familieorienteret interventionsplan. 1.8 Forenelighed med Standarder: GORSKI-CENAPS modellen er fuldt ud tilpasset DSM IV, ASAM Patient Placement Criteria, standarderne for the Joint Commission of the Accreditation og Healthcare Organizations (JCAHO), standarderne for CARF og the Core Counselor Competencies, som de er udgivet af the Center for Substance Abuse Treatment (CSAT), the International Certification and Reciprocity Consortium (IC&RC) og the National Association of Alcohol and Drug Abuse Counselors (NAADAC). 1.9 Behandlingens placering: GORSKI-CENAPS modellen er udformet sådan, at den kan anvendes på alle niveauer i sundhedssektoren. Da den er baseret på en udviklingsmodel for helbredelse, der tager højde for muligheden for tilbagegang og tilbagefald på alle stadier i helbredelsesprocessen, er muligheden for at hæve eller sænke niveauet af omsorg baseret på klientens aktuelle behov, bygget ind i systemet. Klienterne bliver typisk afgiftede under indlæggelse eller på døgn institution af forskellig længde eller under særligt strukturerede ambulante afgiftningsprogrammer. Under afgiftningen bliver patienten stabiliseret, vurderet og motiveret til at fortsætte med GORSKI- CENAPS Modellen for Tilbagefaldsforebyggende Terapi i et ambulant forløb. Svært skadede patienter motiveres til at lade sig overflytte til et døgnbaseret rehabiliteringsforløb, terapeutisk samfund, eller et deltidsbaseret ambulant forløb, alt afhængig af deres behov. Del GORSKI-CENAPS Systemets Forståelsesramme 21 Caryl Totter, Double Bind: Recovery and Relapse Prevention for the Chemically Dependent Sexual Abuse Survivor (Independence, MO: Herald House/Independence Press, 1992).

18 GORSKI-CENAPS systemet er bygget op omkring tre primære modeller: En Bio-Psyko- Social Afhængighedsmodel, en Udviklingsmodel for Helbredelse og en Tilbagefaldsforebyggende Model. 2.2 Den Bio-Psyko-Psociale Afhængighedssmodel GORSKI-CENAPS Tilbagefaldsforebyggende Terapimodel er et klinisk system, der integrerer sygdomsmodellen for kemisk afhængighed og afholdenhedsbaserede rådgivningsmetoder med de seneste fremskridt indenfor kognitiv, affektiv og social terapi. Metoden er udviklet således, at den kan anvendes uafhængigt af omsorgsniveauet, med primær fokus på ambulante patienter. Afhængighed som Primær Lidelse: GORSKI-CENAPS modellen er baseret på en biopsyko-social model, der angiver kemisk afhængighed som en primær sygdom eller forstyrrelse, der resulterer i misbrug og afhængighed af stemningsændrende stoffer. Lang tids brug af humørændrende stoffer forårsager hjerne dysfunktion, der ændrer personligheden og skaber sociale og arbejdsrelaterede problemer Hjerne dysfunktion: Hjerne dysfunktion forekommer i perioder med forgiftning, akutte abstinenser og post akutte abstinenser. Klienter med en genetisk afhængighedshistorie synes at være mere modtagelige overfor denne type hjerneforstyrrelse. I takt med at afhængigheden øges, forårsager symptomerne på hjerne dysfunktion vanskeligheder med at tænke klart, håndtere følelser og stemninger, huske ting, sove ordentligt, genkende og håndtere stress og problemer med psykomotorisk koordinering. Symptomerne er alvorligst i de første seks til atten måneder af ædrueligheden, men der er en livslang tilbøjelighed til at disse symptomer vil vende tilbage på tidspunkter med fysisk eller psykosocial stress. Personlighedsforstyrrelse: Personlighedsforstyrrelse opstår fordi hjerne dysfunktionen griber ind i normal tænkning, følelser og handling. Nogle af personlighedsforstyrrelserne er midlertidige og vil spontant aftage ved hjælp af afholdenhed efterhånden som hjernen kommer sig fra skaderne. Andre personlighedstræk danner vane i løbet af afhængigheden på en måde, som vil kræve behandling for at aftage. Social Dysfunktion: Social dysfunktion herunder familiemæssige, arbejdsmæssige, juridiske og finansielle problemer opstår som en konsekvens af hjerne dysfunktionen og medfølgende personlighedsforstyrrelse. Behandlings mål: GORSKI-CENAPS modellen er baseret på overbevisningen om at total afholdenhed samt personligheds- og livsstilsændring, er nødvendig for fuld helbredelse. Mennesker, der er vokset op i dysfunktionelle familier, udvikler ofte selvdestruktive personlighedsmønstre (i AA kaldet karakterbrist), som gør det vanskeligere for dem at komme sig. Afhængighed er en kronisk sygdom med tendens til tilbagefald. Tilbagefald er en proces, derbegynder som dysfunktion i helbredelses processen, og enden med fysisk eller følelsesmæssigt kollaps, selvmord eller selvmedicinering med alkohol eller stoffer. GORSKI- CENAPS modellen inkorporerer betydningen af hjerne dysfunktion og

19 personlighedsforstyrrelse, sociale lidelser og opvækstbetingede problemer med problemerne ved helbredelse og tilbagefald. Afhængighed og personlighed: Afhængighed kan påvirkes, ikke forårsages, af selvdestruktive personlighedstræk, der stammer fra opvækst i en dysfunktionel familie. Personlighed afspejler den vanemæssige måde at tænke, føle, handle på og forholde sig til andre på, som udvikles i barndommen, og som ubevidst er til stede i voksenlivet. Personlighed udvikles som et resultat af interaktionen mellem genetisk arvelige træk og familiemiljøet. At vokse op i en dysfunktionel familie kan resulterer i selvdestruktive personlighedstræk eller andre forstyrrelser. Disse træk og forstyrrelser er ikke årsag til selve afhængigheden. De kan forårsage at afhængigheden skrider hurtigere frem, gøre det vanskeligere at erkende den samt søge behandling i de tidlige stadier, eller gøre det vanskeligt at få udbytte af behandlingen. Selvdestruktive personlighedstræk og andre forstyrrelser øger også risikoen for tilbagefald. Som følge heraf bør opvækstbetingede problemer tages op i behandlingsforløbet. Stof baserede og afholdenheds baserede symptomer: Afhængigheds sygdommen er som et tveægget sværd - stofbaserede symptomer, der dukker op i løbet af aktive perioder med misbrug og afholdenhedsbaserede symptomer, som dukker op i perioder med afholdenhed. Afholdenheds symptomer skaber tilbøjelighed til tilbagefald, og må betragtes som en del af selve sygdommen. Tilbagefaldssyndrom: Tilbagefaldssyndromet er en uadskillelig del af afhængighedslidelsens proces. Tilbagefald begynder med tilbagevenden til dysfunktion i helbredelsesprocessen på grund af afholdenhedsbaserede symptomer, hvilket fører til enten fornyet alkohol- eller stofmisbrug, fysisk eller følelsesmæssigt kollaps eller selvmord. Tilbagefaldsprocessen er kendetegnet ved forudsigelige og identificerbare advarselstegn, der begynder længe før alkohol- of stofmisbruget eller kollapset sker. Den Tilbagefaldsforebyggende Terapi lærer klienter, at genkende og håndtere disse advarselstegn og at stoppe udviklingen mod tilbagefald tidligt og vende tilbage til et positivt helbredelsesforløb. Biopsykosocial Behandlingsmodel: GORSKI-CENAPS Biopsykosociale Model er et integreret og komplet system til bio-psyko-social vurdering og behandling. Dette bio-psykosociale perspektiv gør GORSKI-CENAPS modellen til et virkelig godt værktøj for anvendelse af tværfaglige behandlere. GORSKI-CENAPS modellen integrerer fysiske interventioner som afgiftning og styring af medicin; psykologiske interventioner baseret på kognitive, affektive og adfærdsmæssige metoder; sociale og kulturelle interventioner som familieterapi, beskæftigelsesrådgivning, juridisk rådgivning og økonomisk rådgivning. 2.3 Udviklingsmodellen for Helbredelse: GORSKI-CENAPS udviklingsmodel for helbredelse er baseret på den overbevisning at afhængighed og relaterede mentale og personlighedsbetingede forstyrrelser, er kroniske livsstilsrelaterede betingelser, der kræver en længerevarende udviklingsproces mod

20 helbredelse. Denne model ligner meget Stephanie Brown og Prochasca s forskningsmodel. GORSKI-CENAPS udviklingsproces for helbredelse beskrives gennem en serie på seks stadier. Stadium 0 Aktiv Afhængighed: I dette stadium er misbrugerne aktive brugere af alkohol og andre stoffer og føler, at de får væsentlige goder ud af deres misbrug. De oplever kun få negative konsekvenser og som følge deraf, ser de ikke nogen grund til at søge behandling. Stadium 1- Overgang: I Overgangsstadiet er det primære fokus rettet mod at bryde benægtelsen og modstanden mod behandling. Stadium 2 Stabilisering: I Stabiliseringsstadiet er det primære fokus rettet mod at bryde misbrugets onde cirkel og håndtere abstinenser, stabilisere den mentale tilstand og håndtere situationsbestemte livs kriser. Stadium 3 Tidlig Helbredelse: I det tidlige helbredelsesstadie er det primære fokus rettet mod at lære klienterne om deres afhængighed og de heraf følgende mentale og personlighedsbestemte forstyrrelser, at lære dem om helbredelsesprocessen, at hjælpe dem med at skabe et struktureret helbredelsesprogram og at lære dem basale færdigheder til at identificere og ændre afhængighedsbetingede tanker, følelser og adfærd til ædruelighedsbaserede tanker, følelser og adfærd. Stadium 4 Midtvejs Helbredelse: I midtvejs helbredelsesstadiet er det primære fokus at genoprette de skader, som afhængigheden har medført i forhold til vigtige personer arbejdsmæssigt, socialt, intimt og venskabeligt og at udvikle en velafbalanceret og sund livsstil. Stadium 5 Sen Helbredelse: I det sene helbredelsesstadie er fokus rettet mod at hjælpe klienten med at ændre selvdestruktive personlighedstræk og selvdestruktive livsstilsmønstre, som griber forstyrrende ind i fastholdelsen af afholdenhed og ansvarlighed. I dette stadie, er der behov for at personen tackler arvelige og opvækstbetingede problemer, som forringer kvaliteten i helbredelsen og som på sigt vil kunne udløse tilbagefald. Stadium 6 Vedligeholdelse: I Vedligeholdelsesstadiet er det primære fokus at opretholde vedvarende afholdenhed og ansvarlighed, og samtidigt opretholde en aktiv udviklings proces, for ikke at falde tilbage i gamle afhængighedsmønstre. 2.4 Tilbagefaldsforebyggende Model GORSKI-CENAPS Tilbagefaldsforebyggende Model er udformet til at reducere hyppigheden, varigheden og skadevirkningen i tilbagefaldsepisoder, ved at lære klienterne at identificere og håndtere højrisiko situationer, som forårsager tilbagefald i den tidlige helbredelse samt grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer, som bidrager til tilbagefald senere i helbredelsen efter at den indledende stabilisering er opnået. I modellen er inkorporeret en tidlig interventions del, som har til formål at stoppe tilbagefald hurtigt, hvis det skulle forekomme, og få personen tilbage i et behandlings- og helbredelsesprogram.

CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse*

CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse* CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse* *Sammensat og redigeret efter The Gorski-CENAPS Model for Recovery and Relapse Prevention af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation

Læs mere

CENAPS MODELLEN. for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse*

CENAPS MODELLEN. for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse* CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse* *Sammensat og redigeret efter The Gorski-CENAPS Model for Recovery and Relapse Prevention af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation

Læs mere

GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse

GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse Udarbejdet af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation Et omfattende overblik over et forskningsbaseret system, der virker.

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

Hvem kan deltage? 2. Certificering 3. Supervision 3. Priser 3. Hvor begynder jeg? 5. Sammensatte kursusforløb 6. Håndtering af benægtelse (DMC) 9

Hvem kan deltage? 2. Certificering 3. Supervision 3. Priser 3. Hvor begynder jeg? 5. Sammensatte kursusforløb 6. Håndtering af benægtelse (DMC) 9 CENAPS DANMARK KURSUS- OG UDDANNELSESCENTER 2 En samlet efteruddannelse til behandling af stofmisbrugere og alkoholikere 2 Hvem kan deltage? 2 Certificering 3 Supervision 3 Priser 3 DE SYV UDDANNELSESMODULER

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Afhængighedens cyklus af Terence T. Gorski

Afhængighedens cyklus af Terence T. Gorski af Terence T. Gorski Kortsigtet tilfredsstillelse Biologiske, psykiske og sociale skader Langsigtet smerte og dysfunktion Tab af kontrol Afhængighedsprægede tanker og handlinger Voksende tolerance Kortsigtet

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere