FORÅR 2015 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING

Transkript

1 FORÅR 2015 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Design og udvikling af kommunens økonomiske styringsmodel State-of-the-art viden om strategisk økonomistyring i kommunerne. Et uddannelsesforløb på masterniveau under ledelse af professor Per Nikolaj Bukh. COK og Økonomidirektørforeningen præsenterer en intensiv uddannelse for ledere og specialister på Hotel Koldingfjord i foråret 2015.

2 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSE: FREMTIDENS ØKONOMISTYRING 4 NYE KRAV NYE KOMPETENCER 4 MÅLGRUPPE 5 LEDELSE 5 UNDERVISNINGEN 5 LÆRINGSSTIL OG MÅL 6 ALUMNI- OG NETVÆRKSGRUPPE PÅ LINKEDIN 6 BAGGRUND: FREMTIDENS ØKONOMISTYRING NUTIDENS KRAV 7 PROGRAM 9 MODUL 1: ØKONOMISTYRINGENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 MANDAG D. 13. APRIL MODUL 2: OMKOSTNINGER SAMT BUDGET- OG REGNSKABSREFORMER 12 MANDAG D. 14. APRIL MODUL 3: AKTIVITESBASERET ØKONOMISTYRING 13 TORSDAG D. 23. APRIL MODUL 4: DESIGN AF ET FORDELINGSREGNSKAB 14 FREDAG D. 24. APRIL MODUL 5: BUDGETTER, BEVILLINGER OG TILLIDSBASERET STYRING 15 TORSDAG D. 7. MAJ MODUL 6: EVIDENS, EFFEKT OG SUNDHEDSØKONOMI SAMT DEMOGRAFI 16 FREDAG D. 8. MAJ MODUL 7: PERFORMANCE MANAGEMENT

3 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR OG MÅLSTYRING 17 TORSDAG D. 21. MAJ MODUL 8: STYRING OG LEDELSE MED STRATEGI- KORTLÆGNING OG BALANCED SCORECARD 19 FREDAG D. 22. MAJ MODUL 9: BENCHMARKING, UDGIFTSBEHOV OG TAKSTER 20 TORSDAG D. 4. JUNI MODUL 10: FINANSIERINGS- OG RESULTATMODELLER 21 FREDAG D. 5. JUNI MODUL 11: FAGLIGE KULTURER OG FORANDRINGSLEDELSE 22 TORSDAG D. 18. JUNI MODUL 12: INCITAMENTSBASEREDE BEVILLINGS- OG STYRINGSMODELLER 24 FREDAG D 19. JUNI UNDERVISERE OG OPLÆGSHOLDERE 25 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM FORLØBET 30 TID OG STED 30 PRIS OG TILMELDING 30 COK OG KONTAKTOPLYSNINGER 31

4 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR UDDANNELSE: FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Med denne intensive uddannelse lægger COK og Økonomidirektørforeningen (ØDF) fundamentet for udviklingen af fremtidens økonomistyring til nutidens ledelsesbehov i kommunerne. Som deltager på uddannelsesforløbet får du bl.a.: Viden og kompetencer til at designe, udvikle og implementere nye former for økonomistyringsmodeller Indføring i værktøjer og nye teknikker til løsning af de store styringsbehov, når de implementeres som komponenter i en samlet styringsmodel. Forløbet er på 12 undervisningsdage, som er struktureret i 6 sessioner á 2 dage (i alt 96 timer), og afvikles på Hotel Koldingfjord i foråret Forløbet er baseret på den nyeste state-of-the-art viden om økonomistyring og knivskarpe erfaringer med, hvordan nye økonomistyringsteknikker fungerer, tilpasses og anvendes. Undervisningen foregår på et niveau svarende til master- og kandidatuddannelser på universiteter, og varetages af udvalgte eksperter med den mest aktuelle specialistviden og praktiske erfaring i økonomistyring. NYE KRAV NYE KOMPETENCER I de kommende år vil alle kommuner skulle udvikle deres økonomistyringsmodel med henblik på at skabe det størst mulige ledelsesrum. Dette skal ske, samtidig med at budgetterne skal holdes, og der skal skabes maksimal effekt af de kommunale aktiviteter. Der skal også tænkes langsigtet, samtidig med at der er akut efterspørgsel efter strategisk og driftsbaseret økonomisk beslutningsstøtte og ledelsesinformation i alle kommuner. Parallelt vokser kvalitetskravene mærkbart og der bliver målt og dokumenteret som aldrig før. Antallet og størrelsen af opgaverne vokser også, men det økonomiske råderum bliver ikke større. Sammenlagt stiller dette store krav til økonomistyringen i kommunerne og ikke mindst til de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle den. De grundlæggende teknikker til fremtidens økonomimodel findes allerede. Der er data, og der er it-systemer. Men der er også brug for at tænke ud af boksen. Hver enkelt kommune har brug for at fastlægge sin egen måde at styre på sin egen økonomiske ledelsesmodel. Der er ikke blot brug for at kunne anvende de eksisterende standardværktøjer som isolerede tiltag. De skal udvikles i sammenhæng og skabe en integreret styring. For at kunne designe og udvikle kommunens økonomiske styringsmodel kræves et indgående kendskab til, hvordan de økonomiske styringsmodeller og -redskaber

5 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR fungerer, og hvordan de spiller sammen. Det er det, som denne uddannelse drejer sig om. På denne baggrund er vi stolte af at kunne tilbyde den mest aktuelle, omfattende og centrale uddannelse for specialister i kommunal økonomistyring. MÅLGRUPPE Uddannelsen er målrettet erfarne økonomikonsulenter og ledende medarbejdere i kommunernes økonomi- og planlægningsafdelinger mv. Uddannelsen er også relevant for dig, der har en anden baggrund, f.eks. fra rådgiverbranchen, eller som med en mere generel uddannelsesmæssig baggrund arbejder som faglig leder eller specialist med fokus på strategi, udvikling, styring, kvalitet og evaluering. LEDELSE Det faglige ansvar for hele forløbet varetages af professor Per Nikolaj Bukh, der fungerer som uddannelsesleder og sørger for koordinering af indlæggene og udfoldelse af et lærende fagligt forløb. PER NIKOLAJ BUKH, AALBORG UNIVERSITET Per Nikolaj Bukh er professor ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med målog resultatstyring, effektbaseret styring samt økonomistyring og strategi i både offentlige og private virksomheder. Han er en af landets førende eksperter i design af økonomistyringsmodeller i både offentlige og private virksomheder og har mange års erfaring med praktisk orienterede udviklings- og undervisningsforløb i offentlige virksomheder. Herudover har Per Nikolaj Bukh rådgivet en mængde virksomheder i forbindelse med indførelse af omkostningsregnskaber, udvikling af præstationsmålingssystemer og strategiske ledelsesmodeller. Se yderligere information på UNDERVISNINGEN Undervejs ser vi både på forudsætningerne for, at økonomistyringsmodellerne kan skabe sammenhæng og være udgangspunkt for god ledelse, og vi diskuterer kritisk de forudsætninger og krav, som de enkelte modeller er baseret på. For at kunne udvikle fremtidens økonomistyring kræves både tekniske kompetencer, faglig forståelse og en fingerspidsfornemmelse for, hvordan økonomistyringen virker, når den bringes ind i de faglige miljøer.

6 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR Undervisningen er tilrettelagt således, at man ud over de tidspunkter, hvor undervisningen afholdes vil kunne varetage sit sædvanlige arbejde. Det betyder, at de fleste moduler vil være bygget op således, at det ikke forudsættes, at en omfattende litteratur er læst på forhånd. Man skal dog også være indstillet på, at det i forbindelse med nogle af modulerne kan være nødvendigt, at enkelte artikler eller case-materiale er læst inden undervisningen. Som et supplement til undervisningen er der udarbejdet et omfattende materiale, som ud over kopier af slides og andet materiale, indeholder en række praktisk orienterede artikler mv. om de teknikker og metoder, der undervises i. Dette materiale studeres efter behov i forbindelse med undervisningen, eller efterfølgende i det daglige arbejde med udviklingen af nye økonomistyringsrutiner og -metoder. LÆRINGSSTIL OG MÅL Undervisningen er opbygget således, at samtidig med at der kommunikeres meget information, varieres undervisningsformen. Undervisningen foregår som en kombination af dialogbaseret gennemgang af de faglige områder, oplæg og præsentationer samt øvelser og cases. Vi tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og de enkelte kommuners behov. På den baggrund diskuteres, hvordan konkrete styringsbehov løses, og hvordan nye modeller udvikles. Uddannelsens overordnede mål er at give deltagerne: Viden og kompetencer til at designe, udvikle og implementere nye former for økonomistyringsmodeller. Indføring i færdige løsninger og nye teknikker til løsning af de store styringsbehov, når de implementeres som komponenter i en samlet styringsmodel. Disse mål understøttes blandt andet ved oplæg fra eksterne oplægsholdere. Undervejs i forløbet, vil der derfor være oplægsholdere med ekspertviden inden for deres område, samt oplægsholdere der har praktisk erfaring med implementering af de respektive økonomistyringsmodeller. Som eksempel diskuteres aktivitetsbaseret økonomistyring på session 2. Her vil både være en grundig teoretisk introduktion til principperne, samt konkrete erfaringer som illustrerer den ledelsesmæssige effekt. Derudover får deltagerne i grupper mulighed for at regne på en aktivitetsbaseret omkostningsmodel. ALUMNI- OG NETVÆRKSGRUPPE PÅ LINKEDIN COK har på LinkedIn oprettet gruppen Fremtidens Økonomistyring, som er en alumniog netværksgruppe for alle, som deltager og har deltaget på uddannelsen.

7 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR Gruppen rummer gode muligheder for faglige diskussioner, udveksling af synspunkter og almindeligt økonomistyrings-netværk med hinanden. Hvis du allerede har en profil på Linkedin ved du formodentlig, hvordan det fungerer ellers er det nemt at oprette. Ved tilmelding vil vi opfordre dig til at melde dig ind i gruppen og netværke med dine medkursister samt tidligere kursister, og dermed få glæde af de fordele, dette netværk giver. BAGGRUND: FREMTIDENS ØKONOMISTYRING NUTIDENS KRAV De sidste par år har været præget af adskillige historier om overskridelser af de kommunale budgetter. Sparekataloger, prioriteringsoversiger, effektiviseringsstrategier og mange tilsvarende begreber er blevet tilbagevendende fokuspunkter for både politikere og ledere. Med andre ord er økonomistyring kommet på dagordenen, både som udfordring og som det centrale omdrejningspunkt for sikringen af det fremtidige velfærdssamfund. God og velfungerende økonomistyring er vital for det kommunale ledelsesrum. Ledelse og decentralisering kræver rammer og redskaber til at opfylde de stadigt stigende krav til kvalitet, dokumentation og ikke mindst overholdelse af budgetter. Der er ikke blot tale om, at økonomistyring har fået en større betydning, men også at behovet for og anvendelsen af økonomistyring ændrer karakter. Fra tidligere at være orienteret mod overholdelse af regnskabsregler, kontrol af bevillinger, rammestyring, overholdelse af budgetter og dokumentation af forbrug og realisering af politiske mål er der sket en bevægelse mod øgede decentrale krav til brug og forståelse for økonomistyring, mere fokus på aktivitetsbaseret økonomisk styring samt en sammenknytning af effekter og resultater med den økonomiske indsats. Dette blot for at nævne nogle af de ændringer, der kendetegner udviklingen. Det stiller krav om nye økonomistyringsmodeller og nye måder at arbejde med økonomistyring. Det stiller også krav til den måde, en økonomifunktion skal indrettes på, og de kompetencer der er nødvendige. Økonomifolk skal i øget omfang kunne indgå i samarbejdsrelationer med andre faggrupper, og økonomistyringen skal være ledelsesmæssig relevant. Økonomistyring er ikke længere alene konsekvensen af de ledelsesmæssige beslutninger, men er integreret med alle ledelsesprocesser, og ledere på alle niveauer skal kunne bruge økonomistyring som en naturlig del af deres daglige ledelsesarbejde. Formaliserede styrings- og ledelsesmodeller vinder stadig større udbredelse. Den klassiske regel- og budgetbaserede styring suppleres af nye økonomistyringselementer som for eksempel resultatstyring, målstyring, effektstyring, evaluering og aftale- og kontraktstyring. Samtidig stiller den samfundsmæssige og demografiske udvikling krav om stadig mere effektiv ressourceanvendelse og prioriteringer inden for knappe

8 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR økonomiske ressourcer. Det øger behovet for at udvikle nye økonomistyringsmodeller, som med udgangspunkt i den klassiske budgetlægning kan sikre en dynamisk og adaptiv økonomistyring i de danske kommuner. Kommunernes økonomiske struktur både på indtægts- og omkostningssiden vil i fremtiden i langt højere grad blive aktivitetsafhængige, ligesom en række af de opgaver, som offentlige institutioner traditionelt har varetaget, udsættes for konkurrence og opgaveomlægninger. Det er en udvikling, der skaber behov for nye styringsredskaber. Samtidig er de traditionelle styringsmodeller ikke tilstrækkelige til at give information om mål og strategier på en helheds- og fremtidsorienteret måde. Derfor supplerer mange kommuner den traditionelle styring med indførelsen af andre typer styringsmodeller. Men der er brug for at udvikle en helhedsorienteret og sammenhængende økonomisk styringsmodel. De nye styringsmodeller har potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkostningsbevidsthed og gode effekter i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er imidlertid kun effektive under forudsætning af, at de tilrettelægges hensigtsmæssigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Uhensigtsmæssigt designede modeller kan medføre væsentlige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske og personlige resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse brugere for slet ikke at tale om de omdømmemæssige og politiske konsekvenser. Men det kræver specialistviden at kunne tilrettelægge den rigtige økonomistyringsmodel. Ønsket og kravet om nye styringsmodeller understøttes af de muligheder for styring, der er skabt via den offentlige sektors udvikling de seneste år. Nye it-systemer stiller en langt større mængde af data til rådighed for styring, og mulighederne for erfaringsudveksling på tværs af organisationer og sektorer er styrket. Herudover har en række nye teknikker og metoder til øget eller bedre styring set dagens lys. Det skaber både rum for nye arbejdsopgaver og behov for udvikling af nye kompetencer og det giver nu både muligheden og behovet for at udvikle en ny økonomistyringsmodel.

9 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR PROGRAM SESSION 1: Modul 1 Modul APRIL 2015 (INTERNAT) Økonomistyringens udfordringer og muligheder Omkostninger samt budget- og regnskabsreformer SESSION 2: APRIL 2015 Modul 3 Aktivitetsbaseret økonomistyring Modul 4 Design af et fordelingsregnskab SESSION 3: MAJ 2015 Modul 5 Budgetter, bevillinger og tillidsbaseret styring Modul 6 Evidens, effekter og sundhedsøkonomi samt demografi SESSION 4: Modul 7 Modul MAJ 2015 (INTERNAT) Performance management og målstyring Styring og ledelse med strategikortlægning og balanced scorecard SESSION 5: JUNI 2015 Modul 9 Benchmarking, udgiftsbehov og takster Modul 10 Finansierings- og resultatmodeller SESSION 6: JUNI 2015 Modul 11 Faglige kulturer og forandringsledelse Modul 12 Incitamentsbaserede bevillings- og styringsmodeller Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

10 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 1: ØKONOMISTYRINGENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER MANDAG D. 13. APRIL 2015 Det første modul sætter scenen og danner grundlag for resten af uddannelsesforløbet. Derfor vil der indledningsvist være introducerende og overbliksprægede indlæg om økonomistyring med fokus på styringen i kommunerne. Vi diskuterer de centrale udfordringer for økonomistyringen og indkredser økonomistyringens muligheder samt de teknikker og metoder, der knytter sig hertil. Samtidig sætter vi også fokus på det ledelsesmæssige rum, som økonomistyringen både muliggør og begrænser. Som en del af det første modul diskuteres også kommunernes opgaver og finansieringssammensætning samt de nye styringstendenser i kommunerne. Én af de centrale tendenser er, at fremtidens udfordringer kræver en øget decentral ledelseskraft og et større prioriteringsrum. Igennem uddannelsen vil vi se på en række forskellige elementer af fremtidens styringsmodel, som kan sikre sammenhængskraft mellem faglige prioriteringer og økonomiske effektive beslutninger. Vi vil desuden gøre status på det arbejde, som Regeringen og KL igangsatte med aftalen om kommunernes økonomi for Der blev opstillet et såkaldt målbillede for god økonomistyring i kommunerne samt aftalt indsatser og temaer for det videre arbejde. I det første indlæg vil kontorchef Søren Rotvig Erichsen fra Moderniseringsstyrelsen fortælle om dette arbejde. Hvordan blev målbilledet til, hvad består det af og hvad er formålet med det? Herefter vil Søren fortælle, hvordan der i fælleskab med en række kommuner arbejdes med et stort antal indsatser, som skal udvikle økonomistyringen i kommunerne. Styring handler om at påvirke adfærd og en ændret adfærd kræver motivation, dvs. en ændring i den retning medarbejdere og ledere fokuserer deres indsatser, samt den intensitet, hvormed dette sker. For at forstå, hvordan en økonomistyringsmodel skal tilrettelægges skal man derfor have indsigt i, hvordan incitamenter påvirker adfærd. Dette vil blive introduceret i den sidste del af modulet og vi vil komme meget mere tilbage til dette i løbet af uddannelsen. PROGRAM Velkomst og præsentation af programmet og deltagerne v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Styringens udfordringer og muligheder i den offentlige sektor (PNB) Pause Styring og ledelse i den offentlige sektor: Synsvinkler og perspektiver (PNB) Frokost Hvordan går det så? Aktuelle emner (PNB) Pause

11 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR Målbilledet for god økonomistyring i kommunerne v/ Kontorchef Søren Rotvig Erichsen, Moderniseringsstyrelsen (SRE) Pause Motivation, mål og incitamenter: Evidens eller myter? (PNB) Opsamling og diskussion (PNB) AFTENPROGRAM Indkvartering samt pause Middag Oplæg om Hotel Koldingfjord og dets historie v/hoteldirektør Peder J. Madsen

12 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 2: OMKOSTNINGER SAMT BUDGET- OG REGNSKABSREFORMER MANDAG D. 14. APRIL 2015 Vi vil i dette modul først præsentere rammerne for økonomistyringens design med udgangspunkt i en model for, hvorledes komponenterne i en økonomistyringsmodel komplementerer hinanden. Herefter vil vi ud fra en driftsøkonomisk betragtning se på forskellige omkostningsbegreber og på principperne for det erhvervsøkonomiske marginalræsonnement, idet dette kan danne grundlag for analyser og kalkulationer også i den offentlige sektor. Denne del udgør desuden optakten til de emner, vi i det efterfølgende modul har på programmet. I næste del af programmet for modul 2 vil der blive givet en aktuel status på de regnskabsmæssige krav til den kommunale økonomistyring og i forlængelse heraf ser vi på de krav, det vil stille til den økonomiske styring fremover. Desuden vil styrker og svagheder ved den udgiftsbaserede og den omkostningsbaserede regnskabsmodel blive diskuteret. Den sidste del af programmet er holdt åbent, således at vi har mulighed for at lave en opsamling på de tillægsemner og problemstillinger, som vi ikke har fået afsluttet fuldstændigt igennem uddannelsens første to dage. PROGRAM Opsamling og præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Design af en styringsmodel (PNB) Pause Omkostningsbegreber og driftsøkonomiske beslutninger (PNB) Frokost Fra udgifter til omkostninger: Status og udfordringer v/statsaut. revisor og partner Lynge Skovgaard, Deloitte (LS) Pause Status på halvårsregnskaber og budgetoverholdelse (LS) Pause Afslutning, åbne emner og diskussion (PNB)

13 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 3: AKTIVITESBASERET ØKONOMISTYRING TORSDAG D. 23. APRIL 2015 For at få ledelsesmæssig effekt af et omkostningsregnskab kræves i særdeleshed en integration med principper og metoder til omkostningsfordelingen. Dette er nøglen til blandt andet beregning af omkostningsbestemte takster og til afregning af fællesomkostninger til driftsenheder, f.eks. i forbindelse med driften af administrative servicefællesskaber. I dette modul vil det blive præsenteret, hvorledes en omkostningsfordeling baseret på Activity Based Costing (ABC) er opbygget, og hvorledes dette adskiller sig fra andre fordelingsprincipper. Økonomistyringens mulighed ved overgang fra udgiftsbaserede regnskaber til omkostningsprincipper vil blive diskuteret sammen med en række af de faldgruber, der kan være. Vi indleder modulet med at diskutere principperne for den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet og de incitamentsmæssige problemstillinger, som det indebærer. Desuden kigger vi tilbage på det foregående modul og genopfrisker de grundlæggende omkostningsbegreber med en kort diskussion af, hvorledes omkostningsinformation danner grundlag for decentral beslutningstagen. Herefter introduceres grundbegreberne i en ABC-model, og til slut diskuteres det, hvordan ABC kan integreres i en budgetmodel. Selvom det kan synes oplagt at anvende ABC i en kommune, har de konkrete erfaringer indtil nu været begrænsede, men én af de kommuner, som har implementeret ABC som en del af styringsmodellen, er Københavns Kommune. Derfor vil vi på dette modul få indsigt i erfaringer herfra. PROGRAM Velkomst og præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (PNB) Et eksempel på økonomiske beslutninger: Forebyggelse af indlæggelser (PNB) Pause Introduktion til ABC-principperne (PNB) Frokost ABC i den offentlige sektor: Erfaringer fra Københavns Kommune v/senior Manager Martin Nordrup Andersen, BDO (MNA) Pause Styring og rapportering i Københavns Kommune (MNA) Pause Integration af ABC i styringsmodellen (PNB) Afslutning og diskussion (PNB)

14 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 4: DESIGN AF ET FORDELINGS- REGNSKAB FREDAG D. 24. APRIL 2015 Vi indleder morgenen med at diskutere hvorledes kapacitetsomkostninger håndteres i en driftsøkonomisk omkostningsfordelings- og beslutningsmodel, når der er ledig eller varierende kapacitetsudnyttelse. Diskussionen tager afsæt i et konkret eksempel. Herefter fortsætter vi, hvor det forrige modul slap. Først får vi præsenteret erfaringer fra udviklingen af en ABC-model, hvor formål og design adskiller sig fra den model, vi så på dagen i forvejen. Dernæst vil vi efter frokost se nærmere på principperne for, hvordan aktivitetsomkostninger og cost drivere fastlægges. Dette gør vi med udgangspunkt i en case, hvor deltagerne får mulighed for at beregne cost drivere og aktivitetsomkostninger. PROGRAM Præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Kapacitetsudnyttelse og omkostningsfordelinger (PNB) Pause Implementering af en ABC-model v/administrerende direktør Per Holm, Kolding Spildevand A/S og Christiansfeld Vand A/S (PH) Frokost Beregning af aktivitetsomkostninger og cost drivere (PNB) Pause Gruppearbejde og diskussion (PNB) Pause Fælles diskussion af casen (PNB) Tillægsemne (PNB) Afslutning og diskussion (PNB)

15 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 5: BUDGETTER, BEVILLINGER OG TILLIDSBASERET STYRING TORSDAG D. 7. MAJ 2015 Vi indleder dette modul med en kort introduktion til budgetlægningsbegrebet og budgettets betydning i forhold til bevillinger og regnskaber. Herefter på de generelle principper for design af en budget- og bevillingsmodel med udgangspunkt i den måde den økonomiske model kan struktureres ved anvendelse af takster og rammer. Efter en kort diskussion af risiko og usikkerhed i en budgetmodel gives der en kort introduktion til betydningen af tillid i forbindelse med motivation og styring. Vi fortsætter dette emne efter frokost ved at se på, hvilken betydning risiko, modsatrettede incitamenter og asymmetrisk information har i en decentral styringsmodel. Endelig vil vi afslutte modulet med at se på forskellige principper for overførselsadgang mellem budgetperioder. I lyset af budgetloven og den stramme sanktionsstyring er det i mange kommuner en væsentlig udfordring at kunne budgettere præcist og korrekt samtidig med, at der kan etableres gode og retvisende regnskabsprognoser. Disse udfordringer vil vi gå mere i detaljer med. PROGRAM Velkomst og præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Introduktion til budgetter og budgetlægning (PNB) Budgetmodellens struktur (PNB) Pause Risiko og usikkerhed (PNB) Tillidsbaseret ledelse og styring (PNB) Frokost Case: Incitamenter i en styringsmodel (PNB) Pause Budgetafvigelser og overførselsadgang (PNB) Pause Tillægsemne (PNB) Afslutning og diskussion (PNB)

16 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 6: EVIDENS, EFFEKT OG SUNDHEDSØKONOMI SAMT DEMOGRAFI FREDAG D. 8. MAJ 2015 For at levere mest mulig kommunal service for de knappe ressourcer er det ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på effektiviseringer og en stram økonomisk styring. Det er ligeså vigtigt, at den indsats der vælges, har den størst mulige effekt og i det hele taget at vi er sikre på, at indsatserne virker. I de senere år har evidensbegrebet og den effektbaserede styring derfor fået en større betydning - også i kommunerne. Modulet indledes derfor med en præsentation af evidensbegrebet og en diskussion af, hvorledes der kan opbygges systematisk evidens. I takt med at kommunerne får et stigende budgetansvar for borgernes sundhed, hvad enten det drejer sig om behandlinger udført på sygehusene eller kommunernes egne aktiviteter i form af forebyggelse, genoptræning etc., vil der komme mere fokus på at sikre den størst mulige effekt for de knappe ressourcer. Derfor vil vi i den anden del af modulet diskutere, hvordan de veludviklede begreber og teknikker til vurdering af økonomiske såvel som kvalitative konsekvenser af forskellige medicinske teknologier (behandlinger, forebyggelse, nye teknikker etc.) kan anvendes i kommunerne. Vi afslutter dette modul med at se på principperne for tildelingsmodeller baseret på demografiske kriterier. Vi vil især sætte fokus på ældreområdet, idet der bliver flere ældre i befolkningen i de kommende år. En række nye bidrag fra sundhedsøkonomisk forskning har dog peget på, at det demografiske pres på sundhedsudgifterne ikke bliver så markant, som stigningen i antallet af ældre umiddelbart tilsiger. Dette skyldes, at en stor del af sundhedsudgifterne afholdes i de sidste leveår. Når levetiden forlænges vil disse såkaldte terminaludgifter også blive udskudt. Datagrundlaget for ældreplejeudgifter er ikke lige så godt som for sundhedsudgifter, men erfaringer tyder på, at terminaludgifter har endnu større betydning i forhold til ældrepleje end for sundhedsudgifter. PROGRAM Præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Systematisk evidens og effektbaseret styring (PNB) Pause Sundhedsøkonomiske analyser: Omkostninger og effekter v/professor, ph.d. Lars Holger Ehlers, Aalborg Universitet (LHE) Frokost Sundhedsprofiler: Fra evidens til strategi og budget (LHE) Pause Demografi og demografimodeller: Variationer og perspektiver (PNB) Afslutning og diskussion (PNB)

17 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 7: PERFORMANCE MANAGEMENT OG MÅLSTYRING TORSDAG D. 21. MAJ 2015 Performance Management og resultatbaseret styring har vundet udbredelse gennem de senere år. Der er ikke blot tale om at styre med mål og målinger eller at anvende kontraktstyring, men derimod om en systematisk orientering mod styring efter målbare effekter. Ligeledes identificeres indsatser, og der følges op på kommunens aktiviteter på flere niveauer. Dermed knyttes den resultatbaserede ledelse og styring sammen med den væsentlige erkendelse i den moderne økonomistyring: At økonomistyringens domæne nødvendigvis må udvides til at omfatte både den strategiske målstyring og den operationelle driftsstyring. Der tages udgangspunkt i data uden for den finansielle database, og en række faktorer, der har indflydelse på resultaterne på lang sigt, integreres. Det drejer sig eksempelvis om interessenternes tilfredshed, ventetider, kvalitetsmål, medarbejdernes motivation og trivsel, eller indførelsen af nye services. Disse emner adresseres i sammenhæng i dette og det følgende modul. Modulet er bygget op således, at vi først får en præsentation af de grundlæggende modeller og en diskussion af, hvilke fordele det kan indebære at have en integreret ledelsesmodel som udgangspunkt for kommunens målstyring. Herefter går vi mere i detaljer med de fundamentale begreber og teknikker, og vi ser desuden på, hvordan en koncernmodel kan struktureres. Modulet afsluttes med helt konkrete erfaringer fra Hospitalsenheden Vest, som anvender strategikortlægning som ledelsesmodel. Vi hører både om erfaringerne med dette og om, hvordan en offentlig virksomhed, som fungerer under markedslignende vilkår, arbejder med strategi og ledelse. PROGRAM Velkomst og præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Introduktion til performance management og målstyring (PNB) Pause De fundamentale begreber og teknikker (PNB) Frokost Strategikortlægning i praksis: Et eksempel (PNB) Pause Design af en ledelses- og styringsmodel (PNB) Pause Koncernstyring og forandringsledelse: Erfaringer fra sygehusene v/hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest (HV) Opsamling og diskussion (PNB)

18 AFTENPROGRAM Indkvartering samt pause Middag Quiz og netværk FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR

19 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 8: STYRING OG LEDELSE MED STRATEGI- KORTLÆGNING OG BALANCED SCORECARD FREDAG D. 22. MAJ 2015 Vi indleder modul 8 med at se på, hvordan teknikkerne kan anvendes til at fastlægge mål på et specifikt område, idet vi anvender Holbæk Kommunes frivillighedsstrategi som eksempel. I forlængelse af dette får vi besøg fra Holbæk Kommune og hører, hvordan Ældre og Sundhed i kommunen har arbejdet med at udvikle et strategikort. Sekretariatsleder Pernille Bruun-Guassora vil give en statusrapport fra arbejdet, beskrive Holbæks strategi samt vise hvordan strategikortet er udviklet. Om eftermiddagen vil der blive introduceret en specifik model for udvikling af et strategikort, hvor der sættes fokus på indtægtssiden (bevillingsmodel og takstfinansiering) samt udviklingen af den konkurrencemæssige position. Vi diskuterer, hvordan en sådan fremgangsmåde kan anvendes i decentrale kommunale virksomheder. Den sidste del af programmet er holdt relativt åbent, således at vi dels kan følge op på nogle af de emner vi ikke kom tilstrækkeligt i dybden med den foregående dag og dels se på yderligere eksempler og teknikker afhængig af deltagernes ønsker. PROGRAM Præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Introduktion til casen (PNB) Gruppearbejde: Case (PNB) Pause Strategikortlægning i Holbæk Kommune Pernille Bruun-Guassora, sekretariatsleder, Holbæk Kommune (PBG) Frokost Strategisk positionering i et strategikort (PNB) Pause Tillægsemner og diskussion (PNB) Afslutning og diskussion (PNB)

20 FREMTIDENS ØKONOMISTYRING FORÅR MODUL 9: BENCHMARKING, UDGIFTSBEHOV OG TAKSTER TORSDAG D. 4. JUNI 2015 Benchmarking anvendes på mange forskellige områder i den kommunale sektor både som grundlag for erfaringsudveksling og identifikation af forbedringspotentiale og som en del af styringen af institutionerne. Ligeledes er benchmarking ofte et element i den overordnede styring af ressourceforbrug og kvalitet i ydelserne mellem kommunerne. I dette modul vil vi se på, hvordan benchmarking anvendes til disse forskellige formål og på, hvilken forskel det gør for tilrettelæggelsen af en benchmarking. Vi vil især have fokus på principper for styring ved benchmarking. Der præsenteres forskellige metoder og fordele og ulemper diskuteres. Som eksempel på anvendelsen af benchmarking ser vi på folkeskolen. I den anden del af modulet tager vi hul på principperne for anvendelse af takststyring. Principielt er det forkert at tale om takststyring som én bestemt model, da der er mange forskellige måder, takster kan indgå i styringen på, og da tildeling af takstbaserede bevillinger udgør et specialtilfælde af en mere generel model for bevilling efter udgiftsbehov. Dette modul giver blot en korfattet introduktion, idet vi i næste modul går mere i detaljer med forskellige modeltyper på dette område. Som afslutning på modulet vil Søren Sønderby diskutere aktuelle problemstillinger ved brugen af takstbaseret styring og styringsudfordringer i relation til borgerens frie valg, når der er private leverandører på markedet. Desuden vil Søren med udgangspunkt i ældreområdet diskutere BUM-modellens forudsætninger og styringsudfordringerne i samarbejdet med de private aktører. PROGRAM Velkomst og præsentation af dagens program v/professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet (PNB) Benchmarking: Principper og teknikker (PNB) Pause Benchmarking og styringsudfordringer i folkeskolen (PNB) Frokost Introduktion til takststyring: Udgiftsbehov og aktiviteter (PNB) Pause Status på fritvalg, takster, budgetter og faglighed v/chefkonsulent Søren Sønderby, KL s Konsulentvirksomhed (SS) Pause Styring på social- og ældreområdet: Nye krav og udfordringer (SS) Afslutning og diskussion (PNB)